Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Ålholm Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 442 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 31 Tosprogsprocent på skolen 28 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 21 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 21,2 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 4,3 % 4

6 Skolens beskrivelse Ålholm skoles værdisæt Ålholm skole har udarbejdet et tydeligt værdisæt, der sætter rammer for både voksne og børn i skolens hverdag, og er medvirkende til at sætte tydelig retning for skolens arbejde med at sikre børnenes trivsel og udvikling Spænding og udfordring På Ålholm Skole skal alle elever kunne opleve en spændende og udfordrende hverdag, hvor nysgerrighed og lyst til at lære er i fokus. Undervisningen skal tilrettelægges så den tilgodeser den enkelte elevs behov og samtidig stille høje faglige krav ud fra elevens formåen. Tryghed, venskab og udvikling På Ålholm Skole skal man kunne føle sig tryg, og det skal være et rart sted at være. Der skal arbejdes målrettet med omgangsformer og lægges stor vægt på at støtte den enkelte elevs personlige og sociale udvikling. Døren er åben Ålholm Skole vægter engagement og deltagelse højt. Der skal samarbejdes såvel indenfor som udenfor skoleporten. Skolen lægger stor vægt på samarbejdet mellem lærer, elev og forældre samt samarbejdet med lokalsamfundet. Verden på hovedet På Ålholm Skole skal eleverne kunne opleve glæde og begejstring gennem et kreativt læringsmiljø, som lægger stor vægt på oplevelser og fordybelse. Humor og evnen til at se verden fra en anden vinkel skal udgøre en stor del af hverdagen. Generelt Som det fremgår af ovenstående er Ålholm skole meget optaget af at skabe en god start for børnene på skolen. Der er fokus på hele tiden at udvikle praksis i regi af Stærkt samarbejde og udvikling af skolepædagogernes rolle for at skabe tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolen er optaget af at finde en god struktur for samarbejdet med henblik på udviklingen og udbyttet af den understøttende undervisning. Skolen har valgt at fastholde alle traditioner, selvom den nye Folkeskolereform fylder meget. Samtidig med at der udvikles nye veje, er det vigtigt, at der fortsat er genkendelige ting for eleverne i skolens hverdag. På baggrund af, at Ålholm Skole foråret 2015 er kommet på handleplan, har vi 16 større eller mindre indsatser, som vil forløbe over skoleårene 15/16 og 16/17. Handleplanen findes på skolens hjemmeside 5

7 Vi synes, at vi i forvejen gør en god skole på Ålholm Skole, men vi vil selvfølgelig altid gerne blive bedre! Skolen har været gennem en stor og positiv forandring gennem de seneste ni år. Skolen er gået fra at være den mindst søgte skole i Valby med over 50 % tosprogede elever, et dårligt ry i bydelen og med et årligt optag af kun to små børnehaveklasser til at være en meget populær skole med tre fyldte børnehaveklasser, som afspejler vores distriktsgrundlag. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at skolen fra efteråret 2016 påbegynder en totalrenovering, som selvfølgelig kommer til at præge dele af de næste skoleår. Vi synes sluttelig, at det er værd at bemærke, at kvalitetsrapporten er udarbejdet af Københavns kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Tal er kun tal, og giver ikke underliggende forklaringer. Kvalitet er mange ting. Vi opfordrer til, hvis man læser rapporten, at man også søger sine oplysninger ved henvendelse til skolen, til forældre med børn på skolen, til lærere, og/eller på skolens hjemmeside. Man er altid velkommen til at aflægge skolen et besøg. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,7 4,9 4,2 6,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,7 4,2 2,6 3,8 Dansk retskrivning 5,8 3,2 3,4 5,0 Dansk skriftlig 7,5 4,6 3,3 5,8 Dansk mundtlig 7,7 6,7 6,7 7,0 Matematiske færdigheder 6,6 4,2 3,6 5,9 Matematisk problemløsning 6,4 4,2 2,7 4,7 Engelsk mundtlig 7,7 6,0 6,3 8,6 Fysik/ kemi 6,8 6,9 6,3 8,7 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,5 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,9 Nej Ålholm Skole har med resultaterne ved folkeskolens 9.-klasseprøver i 2015 haft en markant fremgang. Efter en negativ udvikling i resultaterne fra 2012 til 2014, er det samlede karaktergennemsnit på 6,1 i 2015, næsten 2 karakterpoint højere end i Over en treårig periode ( ) er resultaterne for Ålholm Skole 0,4 karakterpoint lavere end afgangsprøveresultaterne fra skoler med en sammenlignelig afgangselevsammensætning. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant, og det betyder, at den kan tilskrives tilfældigheder og generel statistisk usikkerhed. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. 8

10 Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? 9

11 Skolens resultater i de nationale test viseret overvejende positivt billede af udviklingen på skolen.skolen er endnu ikke nået det nationale resultatmål om, at mindst 80 % skal præstere godt eller bedre end det i de nationale test. I fem ud af seks test er der imidlertid en positiv udvikling hen imod dette mål fra 2014 til I matematiktestene er den positive udvikling flerårig. I læsning 2. klasse har der været en tilbagegang i de to sidste år. Ser vi på målet om, at andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år, ser vi, at dette i år er tilfældet i tre af de seks test. I læsning på 8. klassetrin er den positive udvikling flerårig. Andelen af elever, der får mangelfulde eller ikke tilstrækkelige resultater i testene er reduceret i fire ud af seks test. I matematik 3. klasse, fulgte denne udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 80,4 % 78,5 % 79,0 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 81,3 % 2. klasse 74,7 % 3. klasse 76,9 % 4. klasse 72,9 % 5. klasse 87,9 % 6. klasse 73,0 % 7. klasse 87,1 % 8. klasse 79,0 % 9. klasse 80,0 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Skolen har en samlet kompetencedækning på 79 %. Det er både ud fra en generel betragtning og sammenlignet med byens niveau lavt, når man tager i betragtning, at der er sat et nationalt mål om at nærme sig fuld kompetencedækning, svarende til 95 % frem mod Det er værd at bemærke, at der ikke har været en stigning i kompetencedækningen over de sidste tre år. På 2., 4. og 6. klassetrin er ca. ¼ af undervisningen i skoleåret 2014/15 blevet varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det viser tallene om faglighed Ålholm Skole har efter en treårig periode med tilbagegang i resultaterne ved 9.-klasseprøverne haft en markant fremgang næsten 2 karakterpoint i Over en treårig periode ( ) har skolens samlede gennemsnit været på 5,5, mens det på skoler med en tilsvarende elevsammensætning var på 5,9, forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant, hvorfor den kan skyldes tilfældigheder og generel statistisk usikkerhed. Det er dog også i dette lys positivt, at resultaterne ved årets afgangsprøver er så gode sammenlignet med de to tidligere år. I de nationale test er billedet generelt positivt, hvilket indikerer, at der ikke blot er fremgang blandt de ældste, men også de yngre elever. Selvom skolen ikke i nogen af testene når det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det, så er der alt overvejende en positiv udvikling, både når det gælder at nærme sig målet om de 80 % og de øvrige mål om henholdsvis at øge andelen af de allerdygtigste elever og reducere andelen af elever med dårlige resultater. Skolen har en relativt lav kompetencedækning, lidt under niveauet for byen samlet set, og den har ikke udviklet sig over de sidste tre år. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal nærme sig fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor, i lighed med flere andre af byens og landets skoler, en udviklingsopgave i forhold til at sikre, at en større del af undervisningen varetages af lærere med de relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolens vurdering og indsatser Skolen noterer med tilfredshed at der er sket en positiv udvikling. Ålholm Skole har med virkning fra skoleåret 2015/2016 i forhold til fagligheden iværksat følgende tiltag: - Kursus for hele lærergruppen i synlig læring - Faglig camp i udskolingen (6. 9. trin) - Opstramning af den systematiske brug af data (læsescreeninger, nationale test) i form af fagkonferencer og særlig vejledning på udvalgte klassetrin. - Opstramning af vejledningen af elever på 8. og 9. trin mhp. uddannelsesvejledning - Øget fokus på anvendelsen af og tilgangen til de nationale test - Skolen påbegynder fra skoleåret 2016/2017 en større efter- og linjefagsuddannelse i lærergruppen for at sikre skolens kompetencedækning. 11

13 Desuden deltager skolen på mellemtrinnet i AP Møller projektet Læring, der ses i lighed med de øvrige københavnske skoler. Tiltaget skal gennem vejvisere i lærergruppen styrke den målstyrede undervisning på mellemtrinnet. 12

14 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Ålholm Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 13

15 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 4,9 4,2 6,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 1,5,8 3,1 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 4,9 4,2 6,1 Skolen - tosprogede elever 4,8 3,7 5,4 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 84,6 % 68,4 % 40,9 % 87,1 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Efter ret bekymrende resultater i de sidste par år, har der fra 2014 til 2015 været markant fremgang i resultaterne for de 20 % fagligt svageste elever. Fra et gennemsnit for denne gruppe på henholdsvis 1,5 i 2013 og 0,8 i 2014, er det samlede gennemsnit for de 20 % fagligt svageste nu på 3,1, og de 20 % fagligt svageste på Ålholm Skole ligger nu en anelse over den tilsvarende gruppe på byniveau. Her er gennemsnittet nemlig på 3. Det kunne tyde på, at det ikke blot er skolens lærere, der har gjort en stor indsats, men også, at gruppen af svage afgangselever har ændret sig, så de ikke har nær så dårlige 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 14

16 forudsætninger, som de tidligere har haft. Det peger desuden på, at det især ved afgangsprøverne i 2014, var denne gruppe, der trak det samlede resultat så meget ned. De tosprogede elever har haft en markant og positiv udvikling i resultaterne ved afgangsprøverne, især fra 2014 til 2015, og de tosprogede elevers resultater svarer nu til denne gruppes gennemsnitlige resultater på byniveau. 87,1 % af afgangseleverne på Ålholm Skole får i 2015 minimum karakteren 2 eller derover i dansk og matematik, hvilket er en markant stigning fra 2014, hvor det drejede sig om 40,9 % af afgangseleverne. Skolen har dog fortsat en særlig udviklingsopgave i at hæve andelen af elever, der får 2 eller derover i dansk og matematik, da det kan have stor betydning for deres videre forløb i ungdomsuddannelse. Skolens vurdering og indsatser Skolen noterer med tilfredshed at der er sket en positiv udvikling. Ålholm Skole har med virkning fra skoleåret 2015/2016 i forhold til chancelighed iværksat følgende tiltag: - Turboforløb i udskolingen. Kortvarige undervisningsforløb for mindre grupper af fagligt svage elever. - Faglig camp i udskolingen (6. 9. trin) - Styrkelse af det tværfaglige samarbejde i skolens ressourcecenter, der bl.a. forestår og monitorerer støtteundervisning, enkeltintegration af udsatte elever samt netværksmøder og indsatser. 15

17 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 16

18 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 51,6 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 29,0 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 16,1 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 20,0 % 39,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 3,6 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 20,0 % 42,9 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 65,0 % 42,9 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 15,0 % 10,7 % I ovenstående tabel indgår i alt 28 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 3 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 17

19 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 62,9 % 42,1 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 11,4 % 26,3 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 74,3 % 68,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 19 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Ålholm Skole er der 51,8 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er under gennemsnittet for København, som igen ligger under landsgennemsnittet. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, hvilket primært skyldes den meget lave andel, som Ålholm Skole har haft i 2013/14. Der er stadig i 2014/15 en stor andel, som vælger at tage 10. klasse eller har behov for andre forberedende og udviklende aktiviteter efter afslutning på 9. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der et fald i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14 er 68,4 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger under gennemsnittet for København. Det er kun andelen af elever på gymnasiale uddannelser, som er faldet, hvorimod andelen på erhvervsfaglige uddannelser er steget. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse er lavt, og der er en udviklingsopgave for skolen i at sikre, at flere vælger at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Samtidig bør skolen have fokus på at den positive tendens i forhold til valg af erhvervsuddannelse fastholdes. Skolens vurdering og indsatser Ålholm Skole har med virkning fra skoleåret 2015/2016 i forhold til ungdomsuddannelse iværksat følgende tiltag: - Opstramning af vejledningen af elever på 8. og 9. trin mhp. uddannelsesvejledning, turboforløb og netværkssamarbejde om særligt bekymrende elever. 9 Der er 3 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 18

20 - Målrettet UEA-forløb i uge 43,

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 21 % 77 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,6 % 6,2 % 33,3 % 59,9 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,7 % 11,9 % 50,3 % 36,2 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 2,8 % 20,9 % 55,4 % 20,9 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0,6 % 13,6 % 54,2 % 31,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 14,9 14,4 13,3 Det viser tallene for trivsel Eleverne på Ålholm Skole vurderer altovervejende deres trivsel lidt bedre end gennemsnittet for alle byens skoler. De yngste elever (0.-3. klasse) er, at dømme på deres svar i trivselsmålingen, gladere for deres skole end de yngste elever i byen generelt. Således svarer 77 % af eleverne ja meget på spørgsmålet om de er glade for deres skole mod 71 % på byniveau, og kun 1 % svarer decideret nej til dette spørgsmål mod 2 % på byniveau. Blandt de ældste elever (4.-9. klasse) er der generelt også lidt flere, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen, end der er på byniveau. Det gælder social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden, mens eleverne under faglig trivsel svarer en anelse mere negativt. Selvom eleverne på skolen er væsentligt mere positive en eleverne på alle byens skoler, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, så er der stadig 24 %, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen. Det er ud fra en generel betragtning mange. Så selvom der altså på byniveau er grund til at være endnu mere bekymret over dette resultat, end man bør være på Ålholm Skole, bør resultatet alligevel også på denne skole give anledning til en undersøgelse af, hvor udfordringerne især er, og hvad der kan gøres i den forbindelse. Skolen har et elevfravær på 13,3 dage om året i gennemsnit pr. elev i 2014/15. Det er lidt højere end byens gennemsnit, som er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med. På den positive side ser det dog ud til, at der er en positiv udvikling i elevfraværet på den måde, at det både i skoleåret 2012/13 og 2013/14 var højere end i skoleåret 2014/15. Det bør være et opmærksomhedspunkt for skole at fastholde tendensen til, at fraværet bliver mindre år for år. Skolens vurdering og indsatser Ålholm Skole har med virkning fra skoleåret 2015/2016 i forhold til trivsel iværksat følgende tiltag: - Lærerdeltagelse i kurset Fri for mobberi - Intern vidensdeling og systematisk arbejde med Klassetrivsel.dk Desuden fastholder vi at prioritere en skole, hvor højtider, traditioner og fællesskabende aktiviteter er i højsædet. Således har skolen fastholdt et højt (og ressourcekrævende) niveau af lejrskoler på 3., 5. og 8. klassetrin. Der afholdes morgensamlinger cirka hver anden måned. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole(resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 62,5 % 67,7 % 69,5 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 21,3 % 16,7 % 8,5 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 16,3 % 15,6 % 22,0 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 1,9 % 4,5 % 3,7 % Afgang 5,8 % 5,3 % 2,3 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 24

26 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (41 årsværk) Kort sygefravær 9,9 9,7 10,0 Langt sygefravær 6,4 3,8 1,1 Sygefravær i alt 16,3 13,5 11,1 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,5 4,3 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,8 5,3 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,0 3,3 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,1 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,2 6,0 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,7 4,1 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Ålholm Skole er over de senere år blevet et mere attraktivt valg for forældre til skolestartere i skolens grunddistrikt. I skoleåret 2015/16 var der 69,5 % af forældrene, der valgte skolen til deres barn ved skolestart, hvilket er næsten 10 % flere end i byen samlet set. Andelen af forældre der vælger en fri grundskole til deres barn er over de sidste tre år steget fra 2014/15 til 2015/16. I samme periode er andelen af forældre, der vælger en anden kommunal folkeskole til deres børn været stødt faldende og ligger en del under det tilsvarende tal på byniveau. Ser vi på til- og afgangen af elever i løbet af skoleforløbet, er andelen af elever, der forlader skolen uden samtidig at skifte adresse faldende og ligger 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 i 2014/15 på 2,3%, hvilket er noget lavere end de 5,8 % i byen samlet set. I 2014/15 var tilgangen af elever i løbet af skoleforløbet på 3,7 %. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, har sygefraværet blandt medarbejderne været faldende over de senere år. Det er dog især på det lange sygefravær, der har været en positiv udvikling, mens det korte sygefravær, som samtidig nok i højere grad end det lang sygefravær kan påvirke oplevelsen af kontinuitet hverdagen, ligger stabilt. Ser vi på udviklingen i tilfredsheden og trivslen blandt medarbejderne fra 2013 til foråret 2015 er medarbejderne på skolen mindre tilfredse og oplever i endnu mindre grad at de trives med det arbejdspres de har. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der har været et generelt fald i medarbejdertilfredsheden på alle byens skoler i denne periode, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces, medarbejderne har været i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærere og folkeskolereformen. På nogle områder, som henholdsvis tilfredsheden med jobbet som helhed og oplevelsen af arbejdspres, er medarbejderne på Ålholm Skole mere negative i deres svar end gennemsnittet for alle byens skoler. Selvom der altså her er visse negative indikationer, giver de udvalgte spørgsmål fra medarbejdertrivselsmålingen dog ikke anledning til at tro, at medarbejderne på Ålholm Skole generelt trives dårligere eller er mindre motiverede end på andre skoler. Således er oplevelsen af motivation og engagement ligeså høj som på andre skoler, og hvad angår samarbejde med kolleger og nærmeste leder er tilfredsheden højere. Skolens vurdering og indsatser Ålholm Skole har i forhold til tillid og attraktivitet følgende tiltag: - Skolen har en dynamisk og meget informativ hjemmeside - Skolen afholder udover informationsaften for forældre til kommende skolebørn også fastholdelsesarrangementer for denne målgruppe. Forældre og kommende skolebørn inviteres forud for informationsaftenen samt til jul og fastelavn, hvor skolen bespiser, informerer og underholder. Disse arrangementer sikrer samtidig, at forældregruppen bliver tryg ved hinanden. - Skolen har i mange år haft fokus på at fortælle de gode historier i lokalavisen. - Skolen inviterer de lokale børnehaver på praktikophold i børnehaveklassen hvert år. Desuden fastholder vi at prioritere en skole, hvor højtider, traditioner og fællesskabende aktiviteter er i højsædet. I forhold til medarbejdertrivsel på skolen har vi - Gratis kaffe- og frugtordning på lærerværelset. - Høj prioritering af, at ledelsen er tilgængelig og nærværende i det daglige. - Pædagogisk Weekend for alle medarbejdere med både fagligt tema og socialt fællesskab. - Storteamopdeling af lærerne, hvor ledelsen gennem storteamkoordinatorer søger at lade så mange beslutninger og indflydelse som muligt ligge tæt på den enkelte medarbejder. - Stor og italesat imødekommenhed overfor små kurser, som kan opkvalificere den enkelte medarbejder. - Højt informationsniveau omkring de fleste, større beslutningsprocesser på skolen. 26