Læringsstile og it den helt rigtige kobling. Læringsstilsbaseret it i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsstile og it den helt rigtige kobling. Læringsstilsbaseret it i undervisningen"

Transkript

1 Læringsstile og it den helt rigtige kobling Læringsstilsbaseret it i undervisningen

2 Indhold Læringsstile hvad er det? Hvorfor kombinere læringsstile og it? Læringsstile i materialer og aktiviteter god og vellagret vin i nye flasker Hvad fører brugen af læringsstile og it til? Når præsentationer skal være lærerige Projektopgaven og it Fagtekster på nettet Evaluering bevidsthed om egen læring Nyt og svært stof Sammenhænge og proportionalitet Første verdenskrig Komponer din egen musik Perspektiver- Læringsstile og elevens digitale penalhus

3 Læringsstile hvad er det? Dunn og Dunn Læringsstilmodellen Enhver underviser ved, at børn er meget forskellige. Lige så forskellige børn er, lige så forskellig er deres måde at lære på. Børns læringsstil er individuel. Stimuli Elementer Men det kan være svært at sætte ord på have et fælles sprog om disse forskelle i børns læringsstil og også finde ud af, hvad det betyder for læringsmiljøet. Dette fælles sprog tilbyder Dunn & Dunns læringsstilsmodel. Læringsstile er de metoder, vi bruger, når vi skal: koncentrere os om ny og svær information tage denne information ind bearbejde den til viden lagre denne viden bruge denne viden igen. Miljømæssige Emotionelle Sociale Fysiologiske Perceptuelle Dunns og Dunns læringsstilsmodel arbejder med 24 elementer, der kan påvirke vores læring positivt, når vi får lov til at lære på de måder, der passer os bedst. Omvendt lærer vi ikke godt, når vi tvinges til at lære på måder, der ikke passer os. Psykologiske De fleste har mellem 6 og 14 styrker / præferencer i deres læringsstilsprofil. En profil får man fastlagt på her findes de eneste test, som er udviklet efter anerkendte metoder og giver et pålideligt resultat. Udarbejdet af dr. Rita Dunn, dr. Kenneth Dunn. Design ved Susan M. Rundle. Dansk oversættelse ved Ole Lauridsen 4

4 De 25 elementer fordeler sig på 5 rækker (stimuli): De miljømæssige, der er vigtige for ens koncentration og omfatter læringsrummet: ± lyd (normalt musik) i baggrunden, meget / lidt lys, varme / kølighed, traditionel / utraditionel arbejdsplads og -stilling (fx skrivebord over for sofa). De emotionelle, der er vigtige for hvordan vi kommer i gang med en ny og svær opgave, og for, hvor stressede vi bliver: motivation udefra eller indefra (skal man have feedback eller ej), konformitet (skal man have valgmuligheder i læringssituationen eller ej, har man behov for at diskutere hele undervisningsrammen eller ej), behov for multitasking eller for singletasking, har man behov for struktur i stoffet fra lærerside (ved at få spørgsmål og opgaver på forhånd), eller vil man gerne selv skabe en struktur. De sociale, der beskriver i hvilke sammenhænge vi lærer bedst: alene, i par, i små grupper, i større team, evt. sammen med en voksen (fx en lærer, pædagog en forælder). Måske ønsker man variation i disse grupperinger. De fysiologiske, der for det første omfatter sanserne: det auditive (at lære ved kun at lytte), det visuelle (at lære ved at se billeder af enhver art), det taktile (at lære ved at bruge finmotorikken, dvs. fingrene) det kinæstetiske (at lære ved at bruge hele kroppen, fx i gulvspil, eller hele sin person, fx i rollespil), det auditiv-verbale (at lære ved at tænke højt, snakke med, stille spørgsmål). For det andet omfatter det fysiologiske det at have behov for at spise lidt (energiindtag), tiden på dagen og behov for at bevæge sig (gå lidt rundt, strække sig, rejse sig, fordi man bliver træt i kroppen og urolig ved at skulle sidde på samme plads. 7

5 8 De psykologiske, der for det første har med hvordan vi bedst bearbejder information: analytisk (skridt for skridt i en logisk rækkefølge frem mod det fulde billede), over for global (et overblik eller en for-forståelse først og så detaljerne bagefter). Her skal man i øvrigt huske, at selvom analytisk / global egentlig kun hænger sammen med, hvad der foregår i vores hjerner, så er man meget tilbøjelig til at indrette sig meget struktureret, hvis man er til det analytiske, og stik modsat hvis man hellere vil gå globalt frem. Det kan være et problem i undervisningen, når analytiske lærere skal tilgodese de mange globale børn. Desuden har vi i de psykologiske elementer bestemte reaktionsmønstre, som vi bruger, når vi skal besvare spørgsmål, tage beslutninger og løse opgaver: reflekterende (man har brug for tid til at tænke, før man reagerer) og impulsiv (man kaster sig ud i det). Alle elementerne er ligeværdige der er ikke noget i modellen, der er bedre end andet: Det er ikke bedre at have en auditiv styrke end en kinæstetisk, det er ikke bedre at være til analytisk informationsbearbejdning end til global osv. Den eneste rigtige måde at lære på er ens egen måde at lære på. Det betyder, at eleverne skal vide noget om deres styrker og præferencer, og at de selv skal kunne bruge forskellige strategier. Men naturligvis kan og skal lærerne også fremstille undervisningsmaterialer, der passer til de mange forskellige læringsstile. Og netop her er it et fantastisk redskab. Læringsstile er dynamiske Læringsstile er dynamiske. For det første ændrer de sig over tid under påvirkning fra omgivelserne: Fx har kun godt 10 % børn en auditiv styrke, men blandt voksne er der en lille tredjedel, der gerne lærer auditivt vi lever jo i en auditiv kultur. Og fx er næsten 90 % børn globalt orienterede, mens det blandt voksne er en god halvdel (små 30 % vil hellere gå den analytiske vej, og de sidste ca. 20 % kan gå både analytisk og globalt til værks; de kaldes integrerede) vi lever også i en analytisk kultur. For det andet kan ens læringsstile være lidt forskellige fra situation til situation. Nogle skal normalt måske meget gerne have musik i baggrunden, men arbejder de med tal el.lign., så skal de have stilhed. Der er kun tale om ganske små ændringer fra situation til situation, og det gælder slet ikke for alle mange har altid samme profil. Man bliver ikke sat i bås via læringsstile. Man er ikke en bestemt slags elev, fx en høre-, se-, føleeller gøre-elev, for dels har langt de fleste flere styrker inden for sanserne, dels er der jo mange andre forhold end bare sanserne at tænke på i modellen. Læringsstile er et stærkt værktøj, når der skal indlæres facts og det skal der jo nu engang i et vist omfang. Men læringsstile går meget videre og skal bruges også i eksperimenteren, refleksion, diskussion osv. Læringsstile er ikke en komplet læringsteori og derfor ikke svaret på alt om læring. Læringsstile er et værktøj, som giver os et fælles sprog om meget af det, der sker i læringen - en fælles forklaringsramme. Man kan bruge dette sprog i samspillet med børn og unge, mellem kolleger og i forældresamarbejdet og mange ting bliver meget nemmere at håndtere og forstå. Læringsstile skaber fællesskab og styrker fællesskabet. 9

6 Hvorfor kombinere læringsstile og it? It er et fantastisk redskab til at omsætte læringsstile til praksis. Faktisk kan alle de forskellige elementer uden undtagelse komme i spil, når vi bruger standardprogrammerne og de mange andre muligheder, som computeren, kameraet mobiltelefonen og internettet giver os. Alle sanser kan inddrages. Eleven kan gå både analytisk og globalt på informationsjagt. Både reflekterende og impulsive bliver tilgodeset. It er uafhængig af tid og giver mulighed for bevægelse og selvfølgelig kan der småspises under arbejdet. Man kan bruge musik eller lade være, arbejde i den temperatur og under de lysforhold, man har det bedst med, og man kan sidde traditionelt eller lige så alternativt, man vil. Man kan lynhurtigt få feedback, hvis man har behov for den type motivation, og man kan lige så let stille spørgsmål til rammen eller bede om valg, hvis det er vigtigt for en. Man kan arbejde ud fra en given struktur eller skabe sin egen, ligesom man kan multitaske eller singletaske, alt efter hvad man har det bedst med. Og alle sociale aspekter tilgodeses uden vanskeligheder man kan arbejde selv og med andre via de forskellige kommunikationsmuligheder og sociale platforme. Og har man brug for at have læreren i nærheden, er han eller hun kun et museklik væk. Alt dette vil der komme masser af eksempler på i de følgende afsnit. 10

7 Læringsstile i spil Læringsstile i materialer og aktiviteter god og vellagret vin i nye flasker Stimuli Miljømæssige Elementer Når man går i gang med at bruge læringsstile, er det en god ide at tage afsæt i de materialer og aktiviteter, man kender i forvejen. Det er nemlig vigtigt, at man begynder stille og roligt og så skridt for skridt sætter sin praksis ind i en læringsstils-sammenhæng. Ellers kan det hele meget let blive stressende og uoverskueligt. Emotionelle Man ser på sit materiale / sin aktivitet og overvejer, hvilke elementer fra modellen der faktisk er i spil og det er tit slet ikke så få. Og så fintuner man materialet / aktiviteten, så læringsstilene står skarpt og er lige til at gå til. Sociale Fysiologiske Psykologiske Perceptuelle Se engang på de tre aktiviteter på næste side. De fleste vil nikke genkendende til dem, de fleste har prøvet noget i den retning; men nu kan der sættes læringsstile på, og så forstår man pludselig, hvad potentialet i dem er. Som det blev nævnt i indledningen, er det væsentligt, at elever og lærere, pædagoger og forældre får et fælles sprog og opbygger viden om læring og læringsstile, og det vil denne fremgangsmåde sikre. Elever og lærere får blik for deres egne og de andres styrker og præferencer: At man bruger de sanser, man foretrækker; at man går analytisk eller globalt til værks efter behov; at man i størst muligt omfang arbejder på det tidspunkt, der passer en bedst; at man lytter til musik eller lader være, sætter sig ved sit bord eller lægger sig, arbejder sammen med andre, alene, i par eller i gruppe osv. På den måde lærer både elever og lærere på længere sigt at bruge forskellige strategier, når de skal lære noget nyt og svært. Det bliver simpelthen en naturlig del af undervisningen. 13

8 Hvad fører brugen af læringsstile og it til? Teamlæring Eleverne læser en tekst om fx vikingerne og samarbejder om at finde svar på nogle spørgsmål. Når de er færdige, skal de præsentere deres nye viden for de andre med et rim, en sang eller et rap. Læringsstile tilbyder et slags landkort en fælles referenceramme. Med det i hånden har elever, lærere, pædagoger og forældre et fælles billede af de forhold, som har betydning for hjernens måde at arbejde på, når den skal lære nyt. Nedenstående udsagn viser, hvordan koblingen af viden om mange måder at lære på læringsstile og it i praksis har medført bedre læring for de involverede. Hvad ved vi sammen? Eleverne arbejder i grupper med opgaven: Find så mange ting i klasseværelset, I kan, på tre minutter i form af en cirkel, et kvadrat, et rektangel eller en trekant. Til forældremødet havde eleverne forberedt PowerPoint præsentationer med film optaget på deres mobiltelefoner, billeder, kort og tekster fra deres lejrskole på Bornholm. Det gav et utroligt levende billede af deres tur og hvad de havde lært af både skole- og ikke-skoleting. Meget lærerigt for os forældre på den måde! Forælder til elev i 7.b Powerdating Eleverne arbejder med forskellige emner i grupper. Nu skal de formidle deres viden til andre. Deltagerne får en lille farvet poster på, så de kan finde hinanden. Eleverne går rundt mellem hinanden og fortæller hinanden, hvad de ved. Alle skal have hørt mindst én fra hver gruppe. På en måde lærer jeg mere ved at arbejde derhjemme ved computeren med mobil, musik, MSN og Facebook end at sidde på en stol i klassen og høre læreren snakke. Kenneth i 9.c 14 15

9 Læringsstile i spil Det er altså dejligt at se, hvordan elever som havde det svært i matematik blomstrer op, når de må tage den bærbare med udenfor og lave eksperimenter og opmålinger. Camilla, matematiklærer Ved at bruge Officepakkens mulighed for at lave skabeloner, kombineret med lydindtaling og læsepen får mange flere elever lært at læse. Anne Marie, læsekonsulent Stimuli Miljømæssige Emotionelle Elementer 16 Det kræver stor faglig indsigt at lave multimodale fortællinger på computer i historie. Jeg bruger meget tid på at finde materialer på nettet og på EMU en, men det lønner sig når jeg ser, hvordan eleverne tager fra og bliver grebet af stoffet. Efterhånden har vi i fagudvalget fået opbygget en stor samling, som vi låner til hinanden. Vi holdt nogle møder, hvor vi snakkede om, hvilke emner vi ville fokusere på i børnenes skoletid og hvor børnene havde svært ved at lære stoffet. De emner valgte vi først at lave it baserede undervisningsmaterialer til. Ulrik, historielærer De sjoveste timer er dem, hvor Connie (dansklæreren) viser film og laver opgaver sammen med os på computeren. Sarah og Josefine i 2. Klasse Sociale Fysiologiske Psykologiske Perceptuelle

10 Når præsentationer skal være lærerige Hvordan kan formidling tilrettelægges af elever og lærere, så de tager hensyn til deres egen og andres læringsstil ved fremlæggelser og præsentationer? Ved at inddrage læringsstilsmodellen som tema i undervisningen bliver eleverne bevidste om dels egen læringsstil, dels hvilke faktorer de skal tage højde for i deres præsentationer. Ved hjælp af en kreativ anvendelse af lyd, billeder, tekster, video og indtaling i PowerPoint kan tidligere tiders plancher erstattes af præsentationer, hvor modtagernes forskellige læringsstil tilgodeses. Eleverne skal lære, at nogle lærer bedst trin for trin, mens andre skal kende helheden og rammerne, før de kan forstå enkelthederne. De skal også forstå, at nogle lærer bedst ved at se billeder (tegninger, fotos, grafikker, tabeller, grafer, animationer osv.), mens andre lærer bedst ved at se tekst, altså ved at læse. Nogle lærer bedst ved at lytte til en fremlæggelse, mens andre har brug for at foretage sig noget aktivt, når de skal lære noget nyt og svært. De globale (og dem er der jo absolut flest af blandt børn) vil i øvrigt også meget gerne have farver og et vist tempo over præsentationen. Der skal indlægges korte time-outs (1-2 minutter), hvor de auditivt-verbale får lejlighed til at tænke højt i en hurtig snak med sidekammeraten eller til at stille et spørgsmål eller to. Der skal være mulighed for at få at man skaber sig et overblik, inden detaljerne præsenteres. Og der skal altså sendes på alle kanaler. Flere af de andre læringsstilselementer bl.a. fysiologiske og miljømæssige kommer også i spil: Lidt småspisen skal tillades, lidt ikke støjende bevægelse ligeså. Og der skal være mulighed for at sidde alternativt. Endelig skal man ikke lade sig gå på af lidt multitasking, forudsat det ikke er en provokation eller udtryk for mangel på koncentration. Og endelig har ikke så få brug for at tale lidt med eller selv sætte ord på det de oplever. Når eleverne eller læreren viser / afspiller en PowerPoint-præsentation, skal de derfor uddele kopier til klassen, så de globale kan orientere sig i emnet før selve fremlæggelsen. De analytiske kan stille og roligt følge præsentationen og kigge materialet igennem til sidst, hvis de har brug for lige at få cementeret deres forståelse

11 Projektopgaven og it Læringsstile i spil 9. klasse er i gang med projektopgaven ud fra det overordnede emne konflikter. Eleverne har dannet grupper, hvor kriteriet har været interesse for emnet, ambitionsniveau og vurdering af samarbejdsmuligheder. Grupperne må arbejde hjemme efter aftale med forældrene og læreren. Dog skal de mindst en gang hver dag have kontakt til læreren og derudover skrive i en digital logbog, så lærerne kan følge gruppens arbejde. Her kan responsen fra læreren give eleverne redskaber til at løse eventuelle uenigheder og holde gruppen på sporet. Stimuli Miljømæssige Emotionelle Elementer Den daglige kontakt til læreren kan foregå ved personligt fremmøde på skolen eller via MSN. Her kan de få afklaret, om de er på rette vej i arbejdet med deres problemstilling, eller de kan få gode råd til at løse eventuelle konflikter i gruppen, hvis de ikke selv er i stand til at klare det. Når de bruger MSN, kan de få hjælp på alle tidspunkter, hvor læreren er online. Enkelte elever / grupper vælger efter råd fra læreren, at arbejde på skolen hver dag, så de kan få støtte i selve arbejdsprocessen. Sociale Fysiologiske Psykologiske 20 Eleverne skal formidle resultatet af deres arbejde for andre, og det stiller krav til produkt og formidlingsform. De vælger at formidle med en PowerPoint-præsentation, hvor der er tekst, billeder, farver og lyd. De ved, at der i klassen er brug for handout til deres fremlæggelse, så det er kopieret og uddelt på forhånd. Eleverne skal også have et produkt, der hænger sammen med deres emne og formidling. Det kan være fx være et lille filmindslag og en video, som gruppen selv har fremstillet.

12 Fagtekster på nettet Læringsstile i spil Rigsråd, den digitale stemme, læser ordet op, da Mette dobbeltklikker på ordet. Hun står sammen med Rasmus ved den interaktive tavle. De arbejder sammen om at læse en tekst om Christian IV, som de har fundet på nettet. CD-ord6 kører i baggrunden som hjælpeprogram, der kan læse ord op. De to elever fra 4. klasse øver sig i at finde nøgleord i en faglig tekst i faget historie, som de senere kan bruge til et foredrag. Stimuli Miljømæssige Elementer Mange af de tekster, hvorfra eleverne i fremtiden vil hente deres faglige viden, vil være fra internettet. Det er derfor nødvendigt at undervise i kildekritik og skærmlæsning. Det bliver i langt højere grad end tidligere væsentligt at kunne vurdere afsender og lødighed på en tekst. Men det er også en betydningsfuld færdighed at kunne gennemskue en hjemmesides opbygning: Eksempelvis i hvilken rækkefølge tekstblokke skal læses. Med it er det muligt digitalt at støtte flere elever i deres læreprocesser. Derfor bliver det interessant med funktioner og programmer, der kan skabe stilladser i form at støttestrukturer omkring kernefagligheden. Emotionelle Sociale Fysiologiske Perceptuelle 22 For nogle elever kan det være en hjælp at få det visuelle gjort auditivt, og med digitale stemmer er det en mulighed at støtte indlæringen med oplæsning af enten hele teksten eller af udvalgte nøgleord. Hjemmesiden er gratis og kan benyttes af alle, men kræver at man er ved en pc med internetforbindelse. Husker man bedre ved at kunne gå en tur, samtidig med at man hører en tekst, kan webtjenesten lave alle digitale tekster om til mp3, så man kan høre det fra mobiltelefonen eller mp3-afspiller. Skærmlæsning af længere artikler og tekststykker fra nettet vil ære en udfordring. Ikke al tekst på nettet er lige læsevenlig. Men med en lille applikation til Internet Explorer, er det muligt selv at bestemme udseende på tekster på nettet. Det visuelle kan altså justeres efter behov: skriftstørrelse, fonttype, sidebredde, farver og meget andet. Psykologiske

13 Læringsstile i spil Evaluering bevidsthed om egen læring Stimuli Miljømæssige Elementer Ved mange typer af evaluering ønsker læreren at undersøge om eleverne har forstået det stof, de er blevet undervist i. Men for at læringen kan bundfælde sig og evalueringen kan blive et aktiv for eleven, er det væsentligt at den lærende selv bliver opmærksom på sin læring: At man har lært noget, gjort fremskridt, er blevet bedre og at man får en bevidsthed om hvad man har lært. Emotionelle Sociale Fysiologiske Psykologiske Perceptuelle Et kig ind i klassen til 2.b. en formiddag i april viser, at eleverne sidder sammen i mindre grupper omkring bærbare computere. De er i gang med at se videooptagelser, hvor de på skift læser højt af deres frilæsningsbog. Optagelserne er lavet med webcam 6 uger tidligere, og grupperne er deres læsegrupper, som de i den mellemliggende periode har læst højt for 10 min pr. dag. Det bliver meget tydeligt for eleverne, at de er blevet bedre, og de kommenterer undervejs på hinandens og egne tidligere præstationer: Nej hør dengang kunne jeg ikke læse hvem, siger Anders med et smil, inden han sammen med de andre ser videre på klippet. Video giver et billede af virkeligheden, som kan være vanskeligt at beskrive med ord. Med programmer som Power Point eller OneNote kan eleverne nemt arbejde med video- eller lydoptagelser af deres egne præstationer. De kan prøve flere gange, indtil de er tilfredse med deres egen præstation, og de behøver ikke være nervøse for at stå over for læreren eller klassen som publikum. Når man bruger it, kan lyd og video ret enkelt integreres i undervisningen til at dokumentere det daglige arbejde. At blive konfronteret med denne type dokumentation senere, vil være med til at tydeliggøre faglige fremskridt. Det er også muligt for eleverne at give udtryk for deres refleksioner over et undervisningsforløb eller en fremlæggelse, ved at indtale lydkommentarer direkte ind i en power point præsentation, når forløbet er gennemført. 25

14 Nyt og svært stof Læringsstile i spil Læringsstile fortæller især noget om, hvilke forhold der har betydning, når man skal lære nyt og svært stof. Ved at sætte læringsstile sammen med it er det enkelt at tilrettelægge lærende situationer, som tager højde for menneskers forskellige måder at lære nyt og svært stof på. Nedenfor og på de næste sider vises eksempler, hvor kombinationen af læringsstile og it har gjort det lettere for eleverne at tilegne sig og huske det nye stof Stimuli Miljømæssige Elementer Sammenhænge og proportionalitet Emotionelle Sociale Udfordringen i matematik er at få eleverne til at bruge matematikkens sprog i beskrivelserne af hverdagsfænomener. Fysiologiske Perceptuelle 26 Selv om eleverne er blevet trænet i matematikkens regler, er det ofte vanskeligt for dem at bruge det lærte i nye sammenhænge. Ved at bruge regneark koblet med eksperimenter får eleverne en dybere forståelse af at bruge matematiske begreber om deres virkelighed. Eleverne i 6. klasse skal lære at beskrive positive og negative sammenhænge, der er stærke og svage. De skal kunne tegne en tendenslinje og få en ide om, hvad det vil sige, at to størrelser er ligefrem proportionale. Endelig har læreren som mål at eleverne lærer at lave sproglige og visuelle repræsentationer af sammenhængen mellem to variable i form af tabeller, tegninger og regneudtryk. Psykologiske

15 Første verdenskrig Parvis skal eleverne undersøge sammenhænge mellem forskellige kropsmål. Hvert par opstiller forskellige påstande (hypoteser), som de vil undersøge nærmere: Længden af ens underarm er lig længden af en fod; jo mere man vejer, jo længere kan man hoppe; eller længden af hovedet er tre gange længden af pegefingeren og så videre. Derefter undersøger og måler eleverne hinanden i klassen, og alle klassens mål skrives ind i regneark. Ved hjælp af regnearkets tabeller afbildes sammenhænge i koordinatsystemer for at se, om der er en stærk, svag eller ingen sammenhæng, og de tegner tendenslinjer. Forløbet slutter af med, at eleverne prøver sig frem med regneudtryk, der beskriver stærke sammenhænge og tendenser. Med regneark er det nemt at eksperimentere og finde frem til det udtryk, der bedst beskriver sammenhænge. De humanistiske fag har en lang tradition for at gemme og formidle sit stof gennem fortællingen. Fortællingens form egner sig fortrinligt, når eleverne skal lære nyt og svært stof, huske det og selv kunne bidrage til fortællingens udvikling undervejs. Med it fx PowerPoint kan en lang række fortælleformer kombineres: lyd, billede, film, skrevne tekster, oplæsning og musik. En sådan multimodal tekst giver eleverne en stærk, følelsesmæssig og intellektuel oplevelse, hvor de lever sig helt ind i stoffet. Læreren har indrettet sit lokale med projektor, et godt lydanlæg og behagelige, uformelle møbler til at supplere de almindelige skolemøbler, som står langs med væggen. Når eleverne kommer ind til første time om første verdenskrig, er der mørkt i lokalet. Billeder fra skyttegravene, sat op i PowerPoint, kører automatisk på lærredet, samtidig med at reallyde fra krigen spilles i PowerPoints lydspor. Senere i forløbet vises film og disse kombineres med nutidige billeder fra Ringenes Herre (Tolkien var soldat under første verdenskrig), så elevernes kendte fortælleunivers kombineres med historiens. 28 I forløbet indgår en række fotos fra krigen, bl.a. et billede af en sygeplejerske, som kommer udmattet ud fra et hospital. Eleverne får til opgave at læse billedet ind på deres egen pc og i PowerPoint skrive eller indtale en beretning om, hvad der er sket før, mens og efter at billedet er blevet taget. En dag skal alle eleverne medbringe et tæppe og en lommelygte. Med lydbaggrund fra skyttegravene sidder de på gulvet med tæppet over hovedet, hvor nogle skriver, andre indtaler på mobiltelefon et brev hjem til deres pårørende. 29

16 Læringsstile i spil Ind imellem disse personlige beretninger lægger læreren sit faktaspor stadig i fortælleform og med kombination af billede, lyd og tekster i PowerPoint så eleverne gradvist får opbygget deres viden om krigen. Som en evaluering af forløbet skal eleverne producere deres egen fortælling om udvalgte episoder og perspektiver i første verdenskrig med fotos, speak, musik og lyde, som udgives som PodCast. Koblingen af det personlige, følelsesmæssige og den store fortællings fakta præsenteret som multimodal tekst skaber engagement og motivation hos eleverne, og frem for alt husker de stoffet bedre. Stimuli Miljømæssige Emotionelle Sociale Elementer Fysiologiske Perceptuelle Psykologiske 30

17 Komponer din egen musik Læringsstile i spil Stoffet i udtryksfagene musik, billedkunst og sløjd er kendetegnet ved, at eleverne både skal lære tekniske færdigheder og have kendskab til centrale begreber og udtryksformer. Stimuli Elementer I musik skal eleverne blandt andet kunne anvende musiklokalets udstyr, udvikle fornemmelse for rytme og puls gennem skabende aktiviteter og udvikle forståelse for moderne studiebaseret komposition. Svært stof at lære. Men målet kan nås ved at tænke læringsstile sammen med brug af musiklokalets instrumenter, computer og materialer tilgængelige på nettet. Miljømæssige Emotionelle For at understøtte elevernes brug af teknikken som nok er det sværeste at lære gennemgår læreren først historien i forløbet understøttet af små tegninger på storskærmen. Sociale Ved hjælp af en computer med mikrofon og øretelefoner samt det gratis lydsoftware Audacity henter eleverne en lyd fra nettet ind på computeren. I Audacity leger og manipulerer eleverne med lyden for at lære teknikken og de forskellige muligheder i programmet at kende. Derefter optager de egne lyde fx på mobiltelefon i meget små sekvenser ved hjælp af musiklokalets instrumenter og sætter dem sammen til rytme og lydspor på computeren. Når lydsporet er bakset på plads, går eleverne i gang med at lave tekster. Teksterne optages og det hele brændes på en cd. Sidste del af processen er at lave et cd-cover med billeder, tekster, og hvad der ellers hører til. Dette gøres i Word. Skal forløbet udvides, kan eleverne optage en lille musikvideo, som sammen med tekster og billeder lægges ind i en PowerPoint- promotion -præsentation. Fysiologiske Psykologiske Perceptuelle 32 Forløbet slutter af med en præsentation for klassen eller måske hele skolen.

18 Perspektiver- Læringsstile og elevens digitale penalhus I modsætning til de voksne generationer er de børn og unge, som i dag går i skole, vokset op med computer, mobiltelefon og mp3-spiller. Generationen af børn og unge er på en naturlig måde habile it-brugere. De kommunikerer flittigt og vedligeholder sociale relationer i deres virtuelle netværk. De henter informationer og bearbejder dem ved hjælp af it og de afkoder relativt nemt symboler og billeder fra den digitale verden. Det er også erfaringen, at børn og unge i dag har en meget udviklet fornemmelse for betydningen af det personlige face to face -møde at it har sine grænser. Eleverne i skolen handler altså meget kompetent i deres brug af it og sikkert uden at vide det tilegner de sig meget nyt stof gennem den alsidige brug af it, som langt de fleste mestrer til fuldkommenhed. Men set i forhold til elevens vej i uddannelsessystemet er det vigtigt, at eleverne bliver bevidste omkring egen læringsstil og hvordan de gennem de alment tilgængelige it værktøjer har adgang til et digitalt penalhus af redskaber som understøtter deres egen læringsstil. Læreren kan understøtte dette ved for det første at lade eleverne teste deres læringsstile og dernæst tage en løbende dialog om, hvilke it redskaber de har til rådighed. Det er vigtigt at læreren med sin pædagogiske indsigt og viden om læringsstile er med til at udpege den software, hardware og øvrige indhold til elevens digitale penalhus, som eleven med fordel kan vælge imellem. Set i et læringsstilperspektiv betyder det også, at skolen bør opbygge kreative it-miljøer for at imødekomme elevernes mange måder at lære på til gavn for både læreres og elevers motivation, trivsel og læringsudbytte. Ved at give adgang til og gøre det legalt at bruge enkle og efterhånden billige teknologier som mobiltelefoner, Ipod, computer, lydanlæg, projektor, måske interaktiv tavle og velkendt software, fx Officepakken kan skolen udvide den analoge brug af tale, tavle, kridt og bøger med digitale undervisningsforløb, som både fanger eleverne på deres læringshjemmebane og tilgodeser elevernes foretrukne læringsstil. Et andet perspektiv er, at teorien om læringsstile giver mulighed for, at pædagogen i fritidsordningen og læreren kan tale samme sprog, når de samarbejder om børnenes læring og brug af computer i skole og fritid. Læringsstile er fx med til at gøre spil på computer i fritidsordningen til en aktivitet, der kan tilrettelægges med henblik på alsidig læring. Endelig vil kombinationen af læringsstile og it i tilrettelæggelsen af kommunikationen med forældrene tilgodese forældrenes mange måder at lære på. Forældremøder, skole-hjem-samtaler og ugebreve får en udvidet dimension gennem portefolio, PowerPoint-præsentationer, podcast og interaktiv kommunikation

19 Det digitale penalhus Hent tips, tricks og ressourcer til eksemplerne i denne pixibog på: eller eller Hent inspiration og ressourcer til anden anvendelse af IT i undervisningen samt tidligere pixibøger (det digitale penalhus, Onenote og læringsstile, Power point og læringsstile på: Historien om mediers ligeværd

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Hvad er læringsstile?

Hvad er læringsstile? Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Læringsstile - Forskellige mennesker lærer forskelligt

Læringsstile - Forskellige mennesker lærer forskelligt Præsentation Bente Mosgaard Jørgensen Handelshøjskolen Aarhus Universitet (bmj@asb.dk) studielektor, cand.mag., Certified Learning Styles Trainer, Seniorkonsulent i Learning Styles Lab, Handelshøjskolens

Læs mere

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet OneNote og læringsstile en perfekt kobling By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Hvorfor koble OneNote og læringsstile? 4 Læringsstile 5 Dunn og Dunn-modellen

Læs mere

Leder af Learning Styles Lab: WWW.LSLAB.DK Medlem af ILSN s (Det internationale Læringsstilsnetværks) forretningsudvalg. Slide 1

Leder af Learning Styles Lab: WWW.LSLAB.DK Medlem af ILSN s (Det internationale Læringsstilsnetværks) forretningsudvalg. Slide 1 Præsentation Ole Lauridsen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Center for Undervisning og Læring, lektor, mag.art., Certified Learning Styles Trainer, Building Excellence Master Trainer, Distinguished

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Læringsstile og PowerPoint. En ny spændende indgangsvinkel

Læringsstile og PowerPoint. En ny spændende indgangsvinkel Læringsstile og PowerPoint En ny spændende indgangsvinkel Læringsstile og PowerPoint: En ny spændende indgangsvinkel Om hvorfor PowerPoint er bedre (meget bedre) end kridt, tavle og transparenter. Og om

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn Pjece til forældre Lyst til at lære - Sådan lærer dit barn Kære forælder Udgivet af: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Udgivet: Første udgave, januar 2011 Copyright: Aarhus Kommune Børn og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

De enkelte tværfaglige opgaver, hvad skal du huske?: A. Collage: Materialer: Saks, lim, karton minimum A3, diverse aviser og blade.

De enkelte tværfaglige opgaver, hvad skal du huske?: A. Collage: Materialer: Saks, lim, karton minimum A3, diverse aviser og blade. Mellemtrin Tværfaglige opgaver Generelt: Idet opgaverne er tværfaglige har de bredt appel. De arbejder med alle fyrværkeri rådene. Opgaverne har generelt fokus på refleksion, alsidig kompetenceudvikling

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet

Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet Jens Jensen er hørebarn og detalje orienteret. Eller med andre ord, Auditiv / Analytisk Det betyder: Når Jens Jensen skal lære noget nyt og svært, er det vigtigt

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015

Årsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling

Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling:

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling: Tangent 01 formiddag Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg Teknisk vidensdeling: Bedste IT- ven er mobiltelefonen. Elever bedes optage, filme og nedskrive akkorder med videre på telefonen.

Læs mere

ZBC og spil i undervisningen

ZBC og spil i undervisningen ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere