BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S"

Transkript

1 BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S

2 Byliv der betaler sig / gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Byliv der betaler sig er gennemført i samarbejde mellem Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen, By & Havn og Kildebjerg Ry A/S. COWI A/S har været konsulenter på projektets dialogværktøj og fire cases. Projektet Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet er gennemført i samarbejde mellem Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, By & Havn I/S, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune, Kildebjerg Ry A/S, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljøministeriet, Region Hovedstaden, Rødovre Kommune, Skanderborg Kommune, Vallensbæk Kommune. Desuden har De Økonomiske Råds sekretariat deltaget i projektets styregruppe. Analyserne er gennemført af Københavns Universitet og Spacescape. Denne sammenfatning af projekterne er udarbejdet af COWI A/S. Baggrundsrapporter findes på

3 byliv der betaler sig projektet i hovedtræk Byliv og bykvalitet er nøgleord i kommunale visioner for bæredygtig byudvikling for både kommuner, grundejere og investorer. Men vores viden om, hvilke konkrete værdier investeringer i byliv og bykvalitet skaber, er begrænset. Naturstyrelsen har derfor taget initiativet til to udviklingsprojekter med henblik på at bidrage til at kvalificere kommuners, grundejeres og investorers beslutningsgrundlag i forbindelse med overvejelser om investeringer i byliv. Naturstyrelsen har sammen med Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Aarhus Kommune og Kildebjerg Ry A/S gennemført projektet Byliv der betaler sig. De tre partnere er alle organisationer, som i dag arbejder med at skabe liv i byen og som har bidraget med konkret viden og eksempler til at belyse mulige gevinster ved investeringer i byliv. Projektet omfatter et dialogværktøj samt fire cases, hvor der er gennemført konkrete beregninger af gevinster af bylivsinvesteringer. Parterne bag Byliv der betaler sig har desuden sammen med Region Hovedstaden, Københavns Universitet og en række kommuner (se kolofonen) gennemført en analyse af Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet (GE- VIBB). Projektet er den største forskningsmæssige kortlægning og analyse af, hvordan boligpriserne afspejler en række kvaliteter i byrummet, der er foretaget i Norden. Denne publikation giver et kort overblik over emnet samt den udviklede viden og metoder. projektets hovedkonklusioner - GEVIBB-projektet dokumenterer, at der kan skabes meget store værdier for grundejerne, når nye boligområder planlægges nøje i sammenhæng med grønne områder, butikker og infrastruktur. Analyserne er sammenfattet i tommelfingerregler og nøgletal, som kan kvalificere konkrete, økonomiske vurderinger i byudviklingsprojekter. - Beregninger af udgifter, gevinster og afkast i en række cases i Byliv der betaler sig viser, at det er muligt via økonomiske metoder at sandsynliggøre økonomiske effekter af bylivsinvesteringer. - Flere af de nævnte cases sandsynliggør, at det i nogle tilfælde er muligt at opnå positivt afkast af bylivsinvesteringer. Der er fundet effekter i form af øgede salgspriser på grunde, men også økonomiske effekter som eksempelvis øget medieomtale af et nyt byudviklingsområde, som har væsentlig, økonomisk værdi. - Vurderinger af bylivsinvesteringers effekter på salgspriser på grunde er forbundet med stor usikkerhed. Det er afgørende at vurdere forudsætninger kritisk, samt at foretage følsomhedsberegninger, der afspejler usikkerhederne. - Endelig viser projekterne, at det er vigtigt gennem planlægningen at sikre, at naboer til eksempelvis caféer, havnebade og andre bylivsaktiviteter med mange besøgende ikke påvirkes negativt af disse. Et positivt samspil mellem bylivsaktiviteterne og de nærmeste naboer vil være en forudsætning for at opnå gevinster. 1

4 byliv der betaler sig projektets idegrundlag økonomiske gevinster af bylivsinvesteringer Dialogen mellem kommuner, grundejere og investorer om, hvordan der gennem byplanlægningen kan skabes byliv og bykvalitet er en ofte udfordrende, men dog velkendt disciplin for alle parter. At sætte kroner og ører på de gevinster, der skabes i byudviklingsprojekter, er en ny disciplin, som i disse år får stigende opmærksomhed. Der er i dansk byudvikling et øget fokus på, at offentlige investeringer skal opfylde flere formål samtidig og skabe mest mulig værdi for både offentlige og private parter. En letbane kan styrke den kollektive trafik, men også skabe værdistigninger i byudviklingsområder langs letbanen. Et klimatilpasningsprojekt med nye søer og kanaler kan modvirke oversvømmelser, men også bidrage til at øge huspriser og attraktivitet i et byområde. Vores politikere har stort fokus på at udvikle en bæredygtig by. De vil have liv og oplevelser i byen. Kunsten er også at overbevise erhvervslivet om, at det kan betale sig at investere i byliv. Dialogen er vores vigtigste redskab. Økonomiske nøgletal og beregninger kan bidrage til at underbygge den gode dialog. Svend Jakobsen Sektionsleder Plan og Byg Silkeborg Kommune Der er også en stigende opmærksomhed på, at det offentlige ikke kan drive byudviklingen i alle dele af byen, og at investeringer i byliv og bykvalitet i mange områder derfor må foretages i privat regi, men således at investeringerne også skaber økonomiske værdier for grundejerne. Et øget fokus på at skabe gevinster af investeringer i byliv og bykvalitet forudsætter, at dialogen mellem kommuner, grundejere og investorer udvides til at inddrage mere viden om, hvilke konkrete værdier - også økonomiske - der skabes ved investeringer i byliv og bykvalitet. Forskellige metoder Kvalificeringen af dialogen om gevinster af investeringer i byliv og bykvalitet kan ske vha. en række forskellige metoder, hvoraf nogle er beskrevet i denne publikation: 2

5 Metode 1 Dialogværktøj - til vurdering af bylivsinvesteringer Metode 2 Nøgletal gevinster af investeringer i byliv og bykvalitet Metode 3 afkastberegning af samlede byudviklingsprojekter Metode 4 Markedscheck inddragelse af markedsekspertise Metode 5 Cases gevinstberegning af konkrete bylivsinvesteringer Et dialogværktøj er et bud på en metode, som kan bruges internt i en kommune og i dialogen med developere og investorer med henblik på udfra en overordnet vision og udpegning af målgrupper for en bylivsinvestering at vurdere gevinster i forhold til omkostninger. Nøgletal for gevinster ved investeringer i byliv omfatter resultater af det største forskningsprojekt på feltet, der er gennemført i Norden. Nøgletallene kan eksempelvis anvendes i politiske diskussioner om prioriteringer af offentlige investeringer i byliv og bykvaliteter. I større byudviklingsprojekter kan en afkastberegning af byudviklingsprojektets samlede økonomi og afkast bidrage til at skabe overblik over, om de påtænkte bylivsinvesteringer kan bidrage til, at projektet giver et passende afkast og dermed bliver realiserbart. Et markedscheck på en planlagt bylivsinvestering kan bestå i at inddrage viden fra en ejendomsmægler til at vurdere, om en investering i eksempelvis et attraktivt byrum vil få positiv betydning for grundpriserne i et område. Cases med beregninger af gevinsterne af konkrete bylivsinvesteringer, hvor anlægs- og driftsudgifter, gevinster, afkastkrav mv. indgår i regnestykket, kan styrke dialogen yderligere mellem kommuner, developere og investorer om konkrete bylivsinvesteringer. fordeling af gevinster og omkostninger Uanset hvilke metoder, der vælges, er det helt afgørende at have fokus på, hvordan gevinster og omkostninger er fordelt mellem parter med økonomisk interesse i projektet. Metoderne er beskrevet kort i publikationen og uddybet i baggrundsrapporter, som findes på Der er utrolig meget fokus på byliv i øjeblikket, og kommunerne stiller derfor store krav til private udviklere og investorer om eksempelvis etablering af butikker og caféer i stueetagerne samt mange torve og pladser i nye bebyggelser. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver rigtig mange mennesker at skabe det byliv, man drømmer om. Det er langt fra alle steder, at der er kritisk masse nok til at skabe et aktivt byliv. Det handler om at koncentrere bylivet, hvis det skal lykkes. Peter Christophersen Direktør, KPC 3

6 Dialogværktøj til vurderinger af bylivsinvesteringer Dialogbaseret tilgang Investeringer som fremmer byliv - eksempelvis et havnebad - udspringer som regel af flere forskellige hensyn. En kommune kan have en interesse i at anvende investeringer i byliv til at fremme en række kommunale hensyn - øget byliv, sundhed, at tiltrække besøgende, styrke et områdes image, styrke detailhandlen osv. I nogle tilfælde har kommunen også en grundejerinteresse og dermed interesse i at øge værdien af et areal. En developer eller en investor vil typisk have en mere snæver interesse i, at investeringer i byliv øger grundværdier, grundlag for detailhandel osv. Med henblik på at kunne foretage en tværgående vurdering er der udviklet et dialogværktøj, som kan anvendes i det interne udviklingsarbejde i kommunen samt i dialogen mellem kommuner, investorer og developere med henblik på at vurdere og diskutere hvilke gevinster og omkostninger, der vil være ved en given bylivsinvestering. Dialogværktøjets fem trin Først beskrives visionen for udviklingen af området sammen med de målgrupper, der ønskes tiltrukket til området. Dernæst belyses forudsætninger, gevinster og omkostninger ud fra en liste med indikatorer. Der udvælges et mindre antal indikatorer, som passer til det pågældende område. Den enkelte indikator belyses via en række spørgsmål. Eksempler på spørgsmål Til konkret vurdering af en bylivsaktivitet belyses de udvalgte indikatorer via en række spørgsmål, eksempelvis: Er der en langsigtet strategi for området? Er der udvalgt én eller flere målgrupper for bylivsaktiviteten? Er der andre bylivsaktiviteter i området? Er områders opholdsarealer vindstille? Er der sollys på opholdssteder i området? Er der særlige driftsomkostninger forbundet med bylivsaktiviteten? Er der behov for at foretage særlige investeringer i anlæg i området omkring bylivsaktiviteten, der er en forudsætning for bylivsaktiviteten? (eksempelvis stianlæg). 4

7 trin indikatorer Vision for bylivsaktiviteten Valg af målgrupper for bylivsaktiviteten Forudsætninger 1. Strategi for udviklingen af byliv 2. Lokalitetens alder, identitet og kulturarv 3. Trafikal tilgængelighed 4. Sammensætning af byfunktioner 5. Grønne og blå kvaliteter i området 6. Stueetage og arkitektonisk skala 7. Fleksibilitet over tid 8. Lokale klimaforhold 9. Befolkningstæthed 10. Bebyggelsestæthed Valg af bylivsaktivitet Valg af indikatorer Gevinster 1. Sundhed 2. Social merværdi 3. Tilhørsforhold og brug af lokaliteten 4. Tryghed 5. Flow i det lokale rum 6. Omtale i medierne 7. Besøgende 8. Boligpriser 9. Omsætning Referenceeksempel Omkostninger 1. Drift- og vedligeholdelsesomkostninger 2. Støj og forurening 3. Øvrige omkostninger vurdering Læs mere Dialogværktøjet er beskrevet nærmere i publikationen Byliv der betaler sig - et dialogværktøj. Figur nr.: 1 dialogværktøjets 5 trin Side 10 af

8 ver Dialogbaseret interesse i, at tilgang investeringer i byliv Investeringer som fremmer byliv - eksempelvis et dværdier, grundlag for detailhandel osv. havnebad - udspringer som regel af flere forskellige hensyn. En kommune kan have en interesse blik på at kunne foretage en tværgådering er der udviklet et dialogværktøj, i at anvende investeringer i byliv til at fremme en række kommunale hensyn - øget byliv, sundhed, at tiltrække besøgende, styrke et områdes image, anvendes i det interne udviklingsarmmunen samt i dialogen mellem komdevelopere med henblik på at vurdere ere hvilke gevinster og omkostninger, re ved en given bylivsinvestering. styrke Tilpasning detailhandlen af indikatorer osv. I nogle tilfælde har kommunen De nævnte også indikatorer en grundejerinteresse ovenfor er blot og eksempler dermed på interesse hvilke faktorer, i at øge der værdien kan indgå af i vurderingen. et areal. Nogle kommuner vil vælge at sætte fokus på andre forhold som eksempelvis sammenhæng med klimatilpasningsindsatsen En developer eller en investor vil typisk have en eller aktivering af lokale ressourcer. mere snæver interesse i, at investeringer i byliv øger værktøjet grundværdier, i anvendelse grundlag for detailhandel osv. Med For at henblik skabe overblik på at kunne indsættes foretage de valgte en tværgående grafisk vurdering oversigt, der eksempelvis udviklet som et dialogværktøj, angivet til højre, indikatorer i hvor den nuværende situation er sammenlignet med den som kan anvendes i det interne udviklingsarbejde i kommunen samt i dialogen mellem kom- forventede situation hhv. 2 og 10 år efter etableringen af bylivsaktiviteten. Dette skøn danner grundlag for en mune aftale og om developere fordeling af gevinster med henblik og omkostninger, på at vurdere som er og et af diskutere de vigtigste hvilke emner gevinster i relation og til etablering omkostninger, af et samarbejde vil være om bylivsinvesteringer. ved en given der bylivsinvestering. il højre viser fremgangsmåden for vurdeplanlagt bylivsaktivitet. rktøjets fem trin krives visionen for udviklingen af - eksempelvis et havnebad - sammen ålgrupper, som kommune og developer tiltrække til området. Dernæst belyses Figuren til højre viser fremgangsmåden for vurdering af gevinster en planlagt og bylivsaktivitet. omkostninger ud fra ninger, Et dialogværktøj kan være fint som en ed indikatorer. Der udvælges et mindre checkliste. Men det er vigtigt, at brugen af et Dialogværktøjets fem trin dialogværktøj ikke bliver en tung og bureaukratisk beskrives pligt opgave, visionen der for skal udviklingen gennemføres af ved Først området siden af - eller eksempelvis inden en et ny havnebad planproces - sammen starter. med Det de skal målgrupper, opleves som som enkelt kommune og integreret og developer i ikatorer, som passer til det pågældende Den enkelte indikator belyses via en ørgsmål. ønsker den almindelige at tiltrække planproces, til området. ellers Dernæst mister belyses det forudsætninger, legitimitet hos både gevinster politikere og omkostninger og administration. ud fra en liste med indikatorer. Der udvælges et mindre antal indikatorer, som passer til det pågældende Martin E. Holgaard, område. Den enkelte indikator belyses via en Teknisk direktør, Roskilde Kommune række spørgsmål. - Er der behov for at foretage særlige investerin- emne 3.: LOKALITETENS OMKOSTNINGER 3.: LOKALITETENS OMKOSTNINGER 23.: ØVRIGE 23.: ØVRIGE ALDER, IDENTITET... ALDER, IDENTITET... Dialogværktøjet i brug 4.: TRAFIKAL TILGÆNGELIGHED Reference TILGÆNGELIGHED 22.: STØJ OG FORURENING 4.: TRAFIKAL : STØJ OG FORURENING Reference Eksisterende situation Situation Situation om om to to år Situation om ti år Situation om ti år 5.: SAMMENSÆTNING 5.: SAMMENSÆTNING 21.: DRIFT- OG VEDLIGEHOLD : OMTALE I MEDIERNE 21.: DRIFT- OG VEDLIGEHOLD... eksempel på dialogværktøj i anvendelse Eksisterende situation Figuren giver et overblik over vurderingen af en bylivsinvestering, Situation om to år hvor der er udvalgt en række væsentlige forhold, der ønskes belyst. Bylivsinvesteringens Situation om betydning ti årpå kort (2 år) og lang sigt (10 år) sammenlignes med den eksisterende situation samt en tilsvarende bylivsinvestering et andet sted i byen (refenceeksempel). 20.: OMSÆTNING 18.: BESØGENDE 17.: OMTALE I MEDIERNE 20.: OMSÆTNING Eksempler på spørgsmål Til den konkrete vurdering af en bylivsaktivitet belyses anvendelse udvalgte indikatorer via en række spørgsmål, eksempelvis - Er der en langsigtet strategi for området? - Er der udvalgt én Dialogværktøjet eller flere målgrupper i brug for bylivsaktiviteten? - Er der andre bylivsaktiviteter i området? - Er områders opholdsarealer vindstille? - Er der sollys på opholdssteder i området? - Er der særlige driftsomkostninger forbundet med bylivsaktiviteten? - Er der behov for at foretage særlige investeringer i anlæg i området der er en forudsætnin bylivs (eksempelvis stianlæg Figure For at skabe overblik i katorer i en grafisk gen ove a angivet nedenfor, hvo række er sammenlignet med den forventede Bylivs situat etableringen af lang bylivss danner grundlag rende for e vinster og omkostning ring e emner i relation til eta bylivsinvesteringer. 18.: BESØGENDE Figuren til venstre giv gen af en bylivsinveste række væsentlige para Et dia Bylivsinvesteringens b Men d lang sigt (10 år) samm ikke b rende situation samt e der sk ring et andet sted i by en ny enkelt ellers admin Et dialogværktøj kan Men det er vigtigt, at ikke bliver en tung og der skal gennemføres teknis en ny planproces star enkelt og integreret i ellers mister det legiti administration. Martin Martin E. Holgaard, teknisk direktør, Roski 6 6

9 7

10 nøgletal til vurdering af investeringer i byliv og bykvalitet Der træffes i kommunal politik og planlægning store beslutninger om byernes fremtidige strukturer - nye veje, jernbaner og stationer, opgradering af parker, udpegning af nye byomdannelsesområder og gennemførelse af klimatilpasningstiltag, som samtidig skaber nye grønne og blå kvaliteter. Investeringer som samtidig ofte forøger værdien af eksisterende boliger og planlagte byudviklingsområder i bystrukturen. For at kvalificere dialogen mellem kommuner, developere og investorer om, hvad der skaber værdi i byudviklingen har en række parter gennemført projektet Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Analyserne er gennemført af Københavns Universitet og Spacescape. Projektets resultater er opsummeret i 10 tommelfingerregler for, hvilke bykvaliteter der afspejler sig i boligpriserne. Tommelfingerreglerne er vist overfor. Projektets data og forudsætninger Projektet er baseret på analyser af knap handler fordelt på lejligheder og enfamilieshuse i en række udvalgte boligmarkeder i og omkring København og Århus, samt på store mængder data der i form af hundredvis af variabler beskriver byrummet omkring boligerne. Men i kraft af den meget omfattende Nøgletal for værdien af eksempelvis grønne områder kan have stor analyse og den store datamængde vurderes de 10 tommelfingerregler værdi i politiske processer. I arbejdet med en Blå grøn strategi har at kunne anvendes som nøgletal i vurderinger af, hvilke værdier der vi oplevet, at det for politikerne er skabes ved nye investeringer i byliv vigtigt at styrke de grønne kvaliteter, men samtidig at skabe økono- og bykvaliteter, så længe forudsætninger for at anvende nøgletallene misk værdi, når vi planlægger vurderes kritisk fra situation til situation. eksempelvis skovrejsning. Martin E. Holgaard Analysens geografiske udstrækning Teknisk direktør, Roskilde Kommune - Storkøbenhavn, Aarhus samt forstæder til Aarhus - gør resultaterne mere anvendelige i disse områder end eksempelvis i provinsbyer udenfor de store vækstregioner. Byliv og bykvalitet har oftest positiv betydning for huspriserne Analyserne viser overordnet set, at en række faktorer som hovedregel altid har positiv betydning for boligpriserne. Det gælder eksempelvis park- og naturområder i boligens nærområde, nærhed til kyst, nærhed til metro og stationer mv. Analyserne belyser effekterne på boligpriser i eksisterende boliger og rummer således ikke fremadrettede vurderinger eller metoder til belysning af fremtidige gevinster af investeringer i byliv og bykvalitet. Det er velkendte effekter, som planlægningen allerede i dag i vidt omfang fokuserer på at maksimere gevinster af. Det er ligeledes velkendt, at eksempelvis støj og barriereeffekter af store veje og jernbaner har negativ betydning for huspriserne. Analysen giver et bud på, hvor store disse effekter vurderes at være. 8

11 10 tommelfingerregler om boligers værdi 1 Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand og med op til 2 % for hver 10 hektar inden for m gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. 2 Nærhed til kysten øger en boligs værdi med % for dem, der ligger tættest på kysten, og falder mod nul ved ca. 300 m fra kysten. 3 Mangfoldighed i næringslivet giver værdi. Værdien af boliger er typisk 2-4 % højere for hver ti nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv etc.), der findes inden for m gangafstand. 4 Værdien af et hus falder med 1-4 % for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 m gangafstand. Nøgletal for værdien af bylivsinvesteringer er rigtig interessante. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at bylivsaktiviteter kan være til gene for de, som bor lige op ad eksempelvis et aktivt byrum, mens byrummet giver øget værdi for dem, der bor i anden række. Svend Jakobsen Sektionsleder Plan og Byg, Silkeborg Kommune 5 Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3-1 % for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 m gangafstand. 6 Nærhed til stationer især uden for metropolområderne forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring m fra stationen. 7 Nærhed til Metro-station giver en jævn forøgelse på ca. 5-7 % af boligernes værdi, men kun inden for de nærmeste par hundrede meter omkring stationen. 8 Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 db til op mod 10 % ved 70 db. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 db. 9 Nærhed til jernbaner reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 10-15% tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen.. Den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 m fra jernbanen. 10 Nærhed til motorveje og store veje reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 7-10 % for boliger tættest på, og effekten aftager jævnt mod nul omkring m fra vejen. Kilde: Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. 9

12 10 faktorer der påvirker boligers værdi park og natur næringsliv kyst Ti faktorer der påvirker boligers værdi positivt (grønt) eller negativt (rødt). Længden af pilene indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker. Kilde: Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins. Københavns Universitet og Spacescape. bar, cafe mv. jernbane station motorvej metro støj Opmærksomhed på positive og negative effekter i nærområdet En mere overraskende konklusion er, at nogle af de bylivsaktiviteter, der kendetegner den blandende og levende by - eksempelvis barer, caféer og restauranter - ganske vist opfattes som positive tiltag i byudviklingen, men faktuelt kan have negativ betydning for huspriserne. Effekten er stærkest for huspriser og svagere for priser på lejligheder. En del af forklaringen skal formentlig findes i, at analyserne både omfatter støjende barer og restauranter mv. med lange åbningstider, samt caféer med kortere åbningstider og lavere støjniveau, som i nogle tilfælde formentlig har positiv betydning for huspriserne. Resultaterne understreger dog betydningen af gennem planlægningen at sikre, at byen bliver levende og mangfoldig, men uden at skabe gener for de lokale beboere. 10

13 afkastberegning og markedscheck Afkastberegning I større byudviklingsprojekter kan en beregning af byudviklingsprojektets samlede økonomi og afkast bidrage til at vise, om projektet er muligt at realisere på markedsmæssige vilkår med de planbestemmelser, der gælder for området. Her kan viden om værdien af bykvalitet og byliv indgå. Afkastberegningen omfatter evt. udgifter til grundkøb, byggemodning mv. samt indtægter ved salg, værdistigninger ved offentlige investeringer mv. Afkastet beregnes og sammenlignes med aktuelle, markedsmæssige krav til afkast. Afkastberegninger med beregning af pengestrømmene i projektet ( cashflowet ) er afprøvet i arkitektkonkurrencer om byudviklingsplaner for Køge Kyst og Fredericia C. Markedscheck Et mere enkelt alternativ til afkastberegningen er at gennemføre et markedscheck på en planlagt bylivsinvestering. Det består i at bede eksempelvis en ejendomsmægler vurdere, om en bylivsinvestering kan forventes at få positiv betydning for grundpriserne i et område. Som udvikler har jeg brug for et præcist indblik i de lokale markedsforhold. Derfor bruger jeg ofte lokale ejendomsmæglere. Jeg tror nøgletal har størst værdi for kommunerne, der ikke har det samme tætte samarbejde med mæglerne. Karl-Gustav Jensen Direktør projektudvikling, NCC Nøgletal for værdien af bylivskvaliteter som grønne områder og butikker kan være nyttige til at underbygge vores dialog med investorerne, men de erstatter ikke den erfaringsbaserede tilgang Peter Christophersen Direktør, KPC 11

14 4 cases beregninger af gevinster ved bylivsinvesteringer 12

15 Case 1: Havnebad i Aarhus Aarhus Kommune planlægger at etablere et havnebad som et led i udviklingen af De Bynære Havnearealer. Beslutningen omkring projektet tages af byrådet, både ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv samt i forhold til den kommunale kasse. Forudsætninger Casen bygger dels på en række overslag over anlægsog driftsudgifter skønnet af Aarhus Kommune, og dels på nogle grove skøn over havnebadets effekt på byggeretspriser i området, baseret på erfaringer fra Islands Brygge i København. Anlægsudgiften anslås til 15 mio. kr., som forudsættes dækket af fonde. Årlig vedligeholdelsesudgift på 2-2,5 mio. kr. Der forudsættes gratis adgang for brugerne. Anlægget forventes at kunne betjene 500 gæster ad gangen, ca om året. Der antages en brugsværdi på 45 kr. pr. besøg, svarende til billetprisen til Aarhus Svømmestadion. Derudover tager beregningen udgangspunkt i en byggeretspris på kr. pr. m 2 ved salg af arealer til boliger i området. Det skønnes, at havnebadet vil hæve byggeretsprisen med 2% for omkring m 2 etagemeter i havneområdet, samt med 10% for de bedst beliggende m 2. 1 økonomi. Dertil kommer en marginalt øget grundskyldsværdi. Det vurderes, at en forudsætning for at opnå højere byggeretspriser som følge af etableringen af et havnebad er en nøje og hensynsfuld indpasning af havnebadet i nærmiljøet, således at eksempelvis støjgener undgås. Resultater Casens beregninger viser, at investeringen giver et positivt afkast både samfundsøkonomisk og for den kommunale økonomi. En break-even analyse viser, at byggeretsprisen skal stige til kr. pr. m 2 for at investeringen har positive konsekvenser for kommunens økonomi. Samfundsøkonomisk er investeringen ligeledes positiv, idet de øgede byggeretspriser afspejler en større herlighedsværdi, samt at brugerne har en betalingsvillighed for at kunne hoppe i havnebadet. Udvides beregningsområdet for, hvilke boliger der vil få stor effekt af havnebadet, med m 2, skal den øgede byggeretspris blot overstige kr. pr. m 2 for at have et positivt afkast. De højere byggeretspriser giver dermed ekstra indtægter for kommunen samt afspejler en øget herlighedsværdi, hvorfor denne værdi medtages i både den samfundsøkonomiske beregning og i forhold til den kommunale Note 1: Vurdering af prisstigninger er udtryk for et forsigtigt skøn, der bygger på erfaringer fra Islands Brygge i København, hvilket uddybes yderligere i rapporten Byliv der betaler sig - 4 cases. 13

16 Case 2: golfbane og pulspark i kildebjerg-ry Casen bygger på Kildebjerg Ry A/S s erfaringer med etablering af en golfbane og en pulspark som en integreret del af et byudviklingsprojekt på bar mark ved Ry og de deraf affødte boligprisstigninger i de omkringliggende områder. Kildebjerg Ry A/S er ejet af Skanderborg Kommune og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forudsætninger Casen tager udgangspunkt i en anlægsudgift på 50 mio. kr. til golfbanen, uden dertilhørende vedligeholdelsesudgifter, idet disse afholdes i særskilt privat selskab. Der er regnet med, at Kildebjerg Ry A/S har givet en rabat på grundsalg på 5 mio. kr. sammenlignet med alternativ anvendelse. Pulsparken, som åbnede i sommeren 2012, har kostet 17 mio. kr. i anlægsomkostninger, hvoraf Kildebjerg Ry A/S dækker de 12 mio. kr. til anlæg af stier, og de resterende 5 mio. kr. dækkes af Lokale- og Anlægsfonden og Realdania. Drift af pulsparken forventes at beløbe sig til kr. om året, som dækkes af private virksomheder. Kildebjerg Ry A/S forventer at kunne sælge yderligere 200 byggeretter i området over de næste 10 år. Lokale mæglere oplyser, at golfbanen har haft en positiv påvirkning af huspriserne på ca kr. pr. bolig. Medieomtaler af projektet anslås til at have haft en annonceværdi af kr. pr. år over 2 år. Brugerværdien af pulsparken anslås til 50 kr. pr. bruger, med ca. 25 daglige brugere. Resultater Kortfattede cases med økonomiske beregninger kan være gode til Beregningerne viser, at investeringen er rentabel, både fra udviklingsselskabets perspektiv og fra kan betale sig at investere i byliv. at overbevise andre om, at det et samfundsøkonomisk perspektiv, Ofte vil det også være relevant at hvilket inkluderer brugerværdien. se helt konkret på, hvordan et bylivsprojekt er organiseret i praksis En break-even analyse viser, at mersalgsværdien af de omkringliggende boliger blot skal beløbe hvordan har kommunen og eksterne parter samarbejdet om finansiering? sig til kr. for at give overskud til boligudviklingsselskabet, svarende til kr. mindre Martin E. Holgaard, end den antagne mersalgsværdi. Teknisk direktør, Roskilde Kommune For kommunen medfører de øgede boligpriser en øget indtægt fra grundskyld. Der forventes altså at være økonomisk incitament for udviklingsselskaber til at fremme bylivstiltag som golfbane og pulspark. Casen er ligeledes et eksempel på, at forudgående økonomiske beregninger kan indgå konstruktivt i et beslutningsgrundlag. Det bør dog bemærkes, at en del af udviklingsselskabets gevinst bl.a. opnås i kraft af fondsstøtte, og at denne type first-mover projekt er forbundet med en vis risiko, som altså påtages af udvikleren og til dels af fondene. Fondene får også en vis eksempelværdi ud af projektet. 14

17 Case 3: plug n play i ørestad Ambitionen med PLUG N PLAY, som blev etableret i 2009, har bl.a været at understøtte bylivet for beboere og besøgende i Ørestad, teste aktiviteter i skala 1:1 og opnå en positiv afsmitning på boligsalget. En efterfølgende evaluering udført af Hausenberg viser, at man efter ca. et års drift ikke på det tidspunkt kunne dokumentere et øget salg som direkte følge af anlægget. Derfor ses der i casen kun på den samfundsøkonomiske brugerværdi mv. Forudsætninger Hovedparten af anlægget er finansieret af udviklingsselskabet By & Havn I/S med støtte fra Københavns Kommune og flere fonde. Banerne vedligeholdes delvist af foreninger, der derigennem opnår brugsret til anlægget. Anlægsudgifterne er således velkendte, mens gevinsterne er vanskelige at vurdere. Anlægget er etableret med henblik på en levetid på 5 år, men bliver muligvis liggende i 10 år, hvorfor der i casen arbejdes med en levetid på 8 år. Anlægget er på m 2 aktivitets- og idrætsområde, med en anlægsomkostning på godt 15 mio. kr., hvoraf en del er finansieret af fonde. De årlige driftsomkostninger er på ca kr. pr. år. Anlægget har ca. 100 brugere om dagen i gennemsnit om året. Resultater Det er som nævnt endnu ikke muligt at påvise et øget salg som følge af etableringen af PLUG N PLAY, men det kan ikke afvises, at der kan konstateres positive effekter i en senere fase af byudviklingen. Der er som led i Byliv der betaler sig gennemført en vurdering af anlæggets værdi i et samfundsøkonomisk perspektiv. Her viser en break-even analyse, at der med en antaget brugerværdi pr. bruger pr. dag på ca. 60 kr. opnås gevinster, der svarer til omkostningerne. Der er anvendt en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 6%. Om der er tale om en god investering afhænger således af, om brugerværdien på ca. 60 kr. pr. besøg vurderes som rimelig. Casen viser samtidig, at medieomtalen af Plug N Play har en væsentlig værdi. En mediaanalyse gennemført af Infomedia i perioden november 2008 til oktober 2010 viser 121 omtaler af Plug N Play i Ørestad Syd fordelt på trykte medier og elektroniske medier. Medieværdien for den pågældende periode er af Infomedia skønnet til at udgøre 2,6 millioner kroner. 15

18 Case 4: nedsættelse af husleje for butikker i nyt boligområde Casen omhandler muligheden for, at en privat investor kan nedsætte huslejen i stueetagen for detailhandel i de første faser af etableringen af et nyt byudviklingsområde, for derved lettere at tiltrække butikslejere. Formålet er at etablere kundegrundlag hurtigere, skabe større attraktivitet, hurtigere salg og højere priser på boliger i området. Det vurderes ikke at være muligt at tiltrække butikker til et nyt byudviklingsområde fra start alene ved at nedsætte huslejen. Det kræver, at der er et kundegrundlag tilstede i området, før der kommer butikker. Casen er således opstillet for at illustrere, hvorledes der kan regnes på gevinster og omkostninger ved nedsættelse af husleje for butikker i stueetagen i byudviklingsområder, hvor der er et vist kundegrundlag, men hvor en almindelig markedsleje vil være for høj til, at der etableres butikker på normale vilkår. Forudsætninger Casen er et principielt eksempel på, hvordan der kan opstilles økonomiske beregninger af nedsættelsen af huslejen i stueetagen. Casen bygger på antagelser om etablering af m 2 detailhandel samt opførelse og salg af m 2 boliger over en periode på 10 år. Der forudsættes et vist kundegrundlag i området, samt at der udlejes m 2 detailhandel til 50 % af markedspris, 500 kr. pr. m 2 etageareal pr. år, og lejen optrappes til markedsniveau i løbet af 5 år. Det forudsættes, at både udlejning af butikslokaler og salg af boliger går marginalt hurtigere som følge af etableringen af butikker, men ikke at boligerne sælges til højere priser. Der forudsættes at være et indbyrdes afhængighedsforhold mellem boliger og detailhandel, hvorfor en del boliger således antages at skulle sælges, før det er muligt at tiltrække detailhandel. Der er ikke taget højde for konjunktursvingninger. Beregninger foretages med en investeringshorisont på 10 år og en kalkuleringsrente på 5,25 %. Resultater Beregningerne indikerer, at det med de givne forudsætninger er muligt at opnå en netto-indtægt i kraft af, at udgifter til nedsat husleje opvejes af et hurtigere boligsalg. Men der er alene tale om et principielt eksempel, og nedsættelse af husleje i stueetagen forudsætter, at der allerede er et vist kundegrundlag for butikker i området. Flere udviklere peger på, at det er meget vanskeligt at gennemføre i praksis. Casens antagelser er forbundet med betydelig usikkerhed: Analyser af sammenhængen mellem huspriser og tilstedeværelsen af butikker, caféer mv. (GEVIBB) viser, at mangfoldighed i form af butikker og caféer mv. bidrager til højere boligpriser. Men i nærområdet kan tilstedeværelsen af barer, caféer mv. i nogle tilfælde have negativ betydning, hvis der ikke gøres tiltag, som modvirker evt. lokale gener. Mange kommuner har et ønske om at skabe liv i stueetagerne i nye byområder. Men det er rigtig svært. Man kan godt sætte huslejen i stueetagen ned, men der kommer ikke butikker, før der er tilstrækkeligt kundegrundlag, uanset hvor lav huslejen er. Karl-Gustav Jensen Direktør, projektudvikling, NCC 16

19 Kolofon Tekst /redaktion: COWI Layout: Jens V. Nielsen Foto forside: Torben Christensen/Scanpix, foto side 10: Peder Duelund Mortensen, foto side 15: By & Havn, øvrige fotos: Jens V. Nielsen Visualisering inderside omslag: COBE Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Udgivelse: Januar 2013

20

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S

Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S 1 2 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet Juni 2012 Udarbejdet for Naturstyrelsen, Miljøministeriet Udviklingsselskabet By & Havn IS/ Aarhus Kommune Kildebjerg-Ry A/S

Læs mere

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Gevinster ved investeringer i

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Projekt Målsætning med projektet var at øge den nuværende viden om investeringer i byliv og byrums-kvaliteter At operationalisere begreberne byliv

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Byliv der betaler sig

Byliv der betaler sig Byliv der betaler sig ET DIALOGVÆRKTØJ Metodeudvikling / COWI A/S + ACT Side 1 af 62 Udarbejdet af: I samarbejde med COWI A/S v/ projektleder Active City Transformation Udarbejdet: April 2011 Udarbejdet

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Tematisk hovedrapport Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 b IFRO Rapport

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins university of copenhagen Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda ; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo Jellesmark Publication

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Generelt om hvad der driver projektudvikling Generelt om hvad der driver projektudvikling Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Merværdien

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nordea Ejendomme. Enkelhed på alle niveauer. Nordea Ejendomme

Nordea Ejendomme. Enkelhed på alle niveauer. Nordea Ejendomme Nordea Ejendomme Enkelhed på alle niveauer Nordea Ejendomme Bredgade Den enkle vej Overblik skabt på erfaring Som en af landets største ejendomsforvaltere har Nordea Ejendomme opbygget en stor erfaring

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET

GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET DECEMBER 2014 INDHOLD AFSÆT Forord 3 Intro 4 Vision 6 Den grønne Ringby i dag 8 STRATEGI Strategi og metode 14 Grønne bykiler 20 Lokale grønne

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Overbliksvurdering af ejendommen

Overbliksvurdering af ejendommen Overbliksvurdering af ejendommen Jægervejens fritidshjem Jægervej 30, 2791 Dragør Sags-nr. 2006-141 D Rekvirent: Dragør kommune Kirkevej 7 2791 Dragør Att.: Kommunaldirektør Per Ullerichs 1. Vurderingens

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20140710116 Plan og Erhverv Dato : 30-10-2014 Ref. : HJO Mødedato : 27-10-2014 R E F E R A T Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen Dato: 19. december 2014 Sag: BITE-14/09801 Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 24. november 2014

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012 MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere