TEMANUMMER KIRKEN DER FORARGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMANUMMER KIRKEN DER FORARGER"

Transkript

1 TEMANUMMER KIRKEN DER FORARGER Videncenter for Diakoni og Pædagogik, Diakonhøjskolen

2 Forord I 1959 udgav Haldor Hald, daværende chef for Kirkens Korshær, bogen: Kirken der forarger. Den fik dengang en meget positiv modtagelse. I Korshærens arkiver findes efter sigende ikke mindre en 44 anmeldelser af bogen. Udgivelsen blev ikke komplimenteret for sit udseende eller omfang, men anerkendt for sit indhold. Haldor Hald skriver sagligt og enkelt og med stor indfølingsevne overfor de mennesker som lever på livets skyggeside. Samtidig præsenterer han i bogen en sammenhængende teologisk opfattelse i relation til de sociale spørgsmål i sin samtid. Kirken der forarger udfolder det, der siden er blevet kaldt korshærsteologien og gør den tilgængelig for almindeligt interesserede. Haldor Hald understreger det forhold at mennesker skal respekteres som dem de er, at vi ikke hverken som menigheder eller kirkelige organisationer har ret til at kræve livsstilsændringer som betingelse for deltagelse i fællesskabet hverken med Kristus eller mennesker. De forhold, der gør at mennesker ikke magter tilværelsen eller sig selv, skal ikke også betyde udelukkelse fra at være tæt på ham som var ven med toldere og syndere. Korshærsteologien er altså en teologi med udgangspunkt i at fordi Jesus var synderes ven, mister mennesker ikke deres værd, fordi de ikke magter at opretholde en normal og respektabel tilværelse. Og en protest imod det Hald kalder genrejsningsarbejdet de sociale, pædagogiske, moralske, fromme eller oplysende tiltag, hvis succes bruges som betingelse for anerkendelse af og hjælp til et menneske. I anledning af bogens 50 års jubilæum afholdt Diakonhøjskolen i Århus i samarbejde med Kirkens Korshær et seminar d. 1. december Ved dette seminar havde vi bedt 6 oplægsholdere om at kommentere på forskellige kapitler i Kirken der forarger ud fra hver deres synsvinkler. Det er der kommet 6 forskellige bidrag ud af, som vil være at finde her i bladet. 50 år går naturligvis ikke sporløst hen heller ikke over Kirken der forarger. Der er forhold, som har ændret sig og sprogbrug som er forældet. Alligevel er vi, som har været involverede i arrangementet, enige om, at Haldor Hald præsenterer en teologi og et menneskesyn, som stadig har aktualitet, og at han udtrykker sig med en enkelhed og præcision, som stadig kan være til inspiration og sætte forhold i vores tid og samfund i perspektiv. 2 Udgivet i 2010 af: Videncenter for Diakoni og Pædagogik, Diakonhøjskolen i Århus Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Lasertryk.dk Flere eksemplarer kan fås ved henvendelse til: Diakonhøjskolen Lyseng Alle Højbjerg

3 Om kirken der forarger Af Bodil Lodberg Underviser, Diakonhøjskolen Den mest almindelige betydning af ordet forargelse er krænkelse af moralske eller religiøse følelser. Forargelse handler om moral eller måske endnu bedre, moralisme. Reaktionen på at nogen gør noget, som falder uden for normen eller falder ved siden af den smalle sti, som vi der har vores på det tørre udstikker forargelsens udtryk er: det kan man ikke, sådan gør man ikke, det ser ikke pænt ud. Med titlen vender Hald perspektivet om. Oftest forventes det, at det er kirken eller de kristne som bliver moralsk krænkede og forargede over det ene eller det andet. Men Hald sætter nu kirken ind som objekt for forargelsen, fordi han hævder, at kirken skal omfatte også dem, som vækker forargelse. Den kirke, der forarger, er kirken, når den inkluderer dem, der forarger. Haldor Hald nævner mange gange moralismen, som den store udfordring for det sociale arbejde og for kirken. Måske vil mange tænke, at det ikke længere er en udfordring for os i dag. Men for mig at se er hans anliggende stadig aktuelt, fordi han er opmærksom på moralismens konsekvenser, nemlig den sort-hvide tænkning, eksklusionen af de anderledes og nedgørelsen af kirken og Gud. Hald er optaget af at bekæmpe enhver reduktion/indskrænkning af mennesker, troen, kirken og Gud. Reduktion af mennesker til kun at være det de kan præstere. Reduktion af troen til kun at handle om personlige egenskaber. Reduktion af kirken til kun at kunne rumme dem, der alligevel ikke har brug for den. Bodil Lodberg Reduktion af Gud til at være en overkommelig modstander der skal blødgøres med de rigtige handlinger. Mennesker er altid mere end det de kan eller det de ikke magter Korshærsarbejdet har lært Haldor Hald, at der er store forskelle på den udrustning og de muligheder mennesker tildeles. Og at det kan gå galt når det at der er for lidt af alle ting, intelligens, indfølingsevne og karakter stilles overfor livets ubønhørlige krav. Der var for 50 år siden mange som var ved at drukne, og heroverfor var der brug for indgriben. Hald er positiv over for det såkaldte genrejsningsarbejde både samfundsmæssigt og menneskeligt er der brug for en indsats. Men han er overordentlig kritisk over for en sammenblanding af dette genrejsningsarbejde med evangeliet: Evangeliet kan ikke og skal ikke reduceres til et virksomt middel i genrejsningens tjeneste. Det er ikke evangeliets tale, at det højeste mål, hvortil det kan bidrage, er at blive en god samfundsborger. Ligeledes er det også klart at troen ikke er en mønt, 3

4 som man putter i en automat, hvorefter en pæn og ordentlig samfundsborger kommer ud. (s. 13) Og Hald minder i denne sammenhæng om de mange nytestamentlige eksempler på, at de mennesker som ikke kunne magte livet dengang, holdt sig nær til Jesus. Alle toldere og syndere plejede at holde sig nær til ham, Luk. 15,1 (s. 14) Og han plejede omgang med dem det var faktisk en af beskyldningerne mod ham. Og Halds pointe er, at der ikke stilles betingelser fra Jesu side for, at de må være i nærheden af ham. Hans mål var at give mennesker sit fællesskab, enten de magtede livet eller ej. (s. 16) Derfor må kirken have mere at byde på end blot et tilbud om behandling, pædagogik eller metoder. For her fokuseres alene på menneskets egne iboende kræfter, og kravet er, at bevægelsen skal komme indefra eller neden fra, som Hald siger. Kirken må have et budskab, der rummer frihed og befrielse for mennesker. Troen drejer sig om noget uden for os selv Og Jesus kom aldrig med gode råd, handleplaner eller metoder til mestring af tilværelsen med henblik på bedre livskvalitet. Han sagde ikke Jeg har vejen, sandheden og livet men jeg er,dvs. han viser ikke hen til, men tilbyder sig selv. Altså ligger målet ikke i mennesker, i deres kvalitet eller stræben, men udenfor dem alle, i personen Jesus Kristus. Det betyder at tolderen, skøgen og synderen var lige så nær ved og lige så fjernt fra det som den skriftkloge og ordentlige. Ingen af dem ejede gaven i sig selv, de kunne kun komme til at røre ved den, ved at være i Jesu nærhed. (s. 20) Det understreger menneskers ligeværdighed, fordi troens centrum ligger uden for os selv. Tro betyder at være indenfor Guds høre- og handlevidde, fordi man har erkendt, at Gud taler og handler gennem Jesus Kristus. Derfor er tro ikke en tilstand, men et liv, en vekselvirkning mellem Kristus og den troende. (s. 27) Derfor kan troen heller aldrig måles på den menneskelige evne til at magte tilværelsen. Troen kan heller ikke opfattes som en egenskab, bestemte meninger eller en særlig moralsk standard hos den enkelte, men som en livssituation. Et sted at være, hvor man kan føle sig fri til at være menneske. Det er menighedens opgave at styrke denne tro. Kirken har et centrum, men ingen grænser Haldor Hald understreger betydningen af gudstjenesten og særligt sakramenterne som det sted, hvor vi alle stilles lige, de er en gave, hvor tyngdepunktet ligger uden for os selv. Sakramenterne kræver ingenting af os, men forkynder Guds tilstedeværelse i verden her hos os. Han minder os om det, at de er ikke til i kraft af vores præstation, men netop en gave, som skal modtages. Og han er opmærksom på det elitære, der kan ligge i det lutherske fokus på ordet ordene. Vi har glemt det umiddelbare og forståelige, der ligger i symbolerne i dåben og nadveren. Her møder vi alle og på lige fod, ham som er centrum for kirken. Her flyttes fokus fra os selv og hen på Kristus og den næste, som er lige så tæt eller langt fra centrum, som vi selv er. Den indsigt er en kilde til menneskelig værdighed og underminering af al moralisme, der trækker streger og sætter skel. Moralismens gudsbillede For loven er Gud principielt en modstander, som skal ombestemmes ved vores lovoverholdelse. Derfor skal der ofres, øves askese, arbejdes på forbedring og dygtiggørelse Alt hvad der findes i forholdet mellem Gud og et menneske kan få lovens fortegn og blive en ydelse til Gud, selv dets omvendelse og helliggørelse, som derved bliver det modsatte af, hvad det skulle være, en præstation i stedet for en gave. (s. 42) Haldor Hald tager fat på den gamle modstilling mellem lov og evangelium og for mig at se er den mere aktuel end nogensinde. For som Hald 4

5 Haldor Charles Christensen Hald var søn af mejeribestyrer K. Hald på Andelsmejeriet Thyholm i Hvidbjerg, født , død Klassisk sproglig student 1926 fra Ribe Katedralskole. Cand. theol fra Københavns Universitet. Derefter sognepræst i Hune til 1937, korshærspræst i Århus til 1941, sognepræst i Vejle til 1946, korshærschef og kaldskapellan ved Hellig Kors Kirke, København til 1964, da han blev biskop over Lolland-Falsters Stift. Haldor Hald, forfatter til Kirken der forarger, var også som korshærspræst i Århus initiativtager til korshærsgudstjenester. siger, er loven fornuftig og indlysende, blottet for al forargelse. Her er klare anvisninger på, hvad der skal til, og dermed grobund for en opfattelse af almindelig selvretfærdighed, at vi lever op til normerne, at vi har fortjent det, vi har. Og hvor ofte hører vi ikke udtrykket der er ikke noget at komme efter, vi har fulgt loven til punkt og prikke, vi har ikke gjort noget, der er ulovligt... Dermed flyttes fokus hen på os selv og væk fra både Gud og næsten. Det er ikke længere forkert, at asylbørnene bliver i centrene, for det er ikke ulovligt. Det er ikke næstens nød, der bestemmer hjælpens art, men vi retfærdiggør vores handling ud fra loven bestemmelse. Loven bliver den autoritet, der stilles mellem mig og næsten, mellem Gud og mennesket. Og det er synd nemlig udtryk for menneskets vilje til at ville være uden Gud, være sin egen herre, ja, selv ville være Gud. Her ødelægges både forholdet til Gud og til medmennesket. I stedet for at være børn af samme far, kommer jungleloven til at gælde og min ret står over min brors ejendom og liv. I stedet for at anskue mig selv realistisk i forhold til Gud og mit medmenneske, så sættes jeg selv og mine fortræffeligheder i centrum, indtil den dag, det ikke længere holder og så er det også mit problem. Besindelsen på at mennesket er sammensat på en gang både skabt, faldet og forløst, eller sagt med andre ord, både helt unikke og misbrugere, og befriet til fællesskab hjælper til at placere os i det rette forhold til Gud og til hinanden. Vi mindes om at vi alle er nøgne mennesker bag facaden og afhængige af vilkår og forhold, vi ikke selv er herre over. Og så er vi tilbage og det synes jeg gælder bogen i det hele taget, at den hele tiden danner indre sammenhænge. Det er en teologisk bog, som bruger almindelig ord til at gøre opmærksom på det centrale i kristendommen: forholdet til Gud, til medmennesker og til den samfundsorden, vi bevæger os i. Og at det drejer sig om ikke at reducere hverken mennesker, tro, kirken eller Gud til noget mindre, end de er. 5

6 Blandt toldere og syndere Af Pernille Vigsø Bagge Folketingsmedlem Jeg er blevet bedt om at kommentere på kapitlet Blandt toldere og syndere, og intet kunne være mere relevant for vores nutidige politiske diskussion om ulighed, udstødelse og den eklatante mangel på relevante mellemmenneskelige relationer, som vores samfunds systemtænkning desværre lægger op til. Det første jeg faldt over, og som desværre vandt en dyb genklang til nutiden, var kapitlets allerførste sætning: Der er nogle, som ikke kan magte livet, flere end man tror, og flere vil komme, jo mere indviklet vort samfund bliver, erhvervsmæssigt og socialt. Ingen kan vist være i tvivl om, at samfundet er indviklet det er hyperkomplekst vil nogle mene, og vi er for længst ovre de dage, hvor det gav sig selv, hvordan ens tilværelse skulle forme sig. Var min far landmand, blev jeg også landmand. Var min mor sygeplejerske, var det også for mig naturligt at blive sygeplejerske. Var jeg opvokset i Vestjylland, blev jeg boende i Vestjylland, og det samme hvis barndommens gade lå i København. Stadig negativ social arv i dag Der var tidligere helt naturlige fællesskaber at indgå i, og der var ikke megen diskussion om, hvilket politisk ståsted den enkelte familie havde. Den sociale mobilitet var ikke stor, men sandheden er, at det er den heller ikke i dag. Det er en sørgelig, men efterhånden velkendt sag, at ingen af de sidste tredive års iværksatte social- eller uddannelsespolitiske reformer for alvor har formået at bryde med negativ social arv. Det skyldes i vid udstrækning fire forhold: For det første er det i meget høj grad mor, der både direkte og indirekte bestemmer, hvad lille Peter senere får ud af tilværelsen. Er mor uden uddannelse, bliver sønnike det også, er mor blevet skilt fra far, er der stor risiko for gentagelse hos sønnike, og har mor fået bank, er der urimelig stor risiko for, at sønnike også bliver voldelig over for sin partner. Omvendt ser det ud for den søn, hvis mor er akademiker her kan nærmest ti vilde heste ikke afholde ham fra at tage en gymnasial uddannelse og sandsynligvis også en videregående uddannelse. Disskussioner om skolens opgave For det andet har der været en alt for lang og misforstået debat gennem mere end tredive år, om hvad der i grunden er velfærdssamfundets opgave. Skal den udelukkende opbevare børnene i daginstitutionen, eller skal den også opdrage og drage omsorg? Skal folkeskolen kun undervise i kernefag, så kundskaber kommer i hovedsædet? Eller skal også den opdrage både til god opførsel, demokratisk sindelag og medborgerskab? Skal den gøre børn glade eller dygtige eller nysgerrige eller stræbsomme eller lidt af det hele? Diskussionen har svunget som et pendul mellem tilhængere af sort skole og stift fokus på kundskaber og over til de blødeste fortalere for, at børnene helt selv skal bestemme, hvad der foregår mellem klokken otte og fjorten i skolen. For det tredje har en aldeles fejlslagen bolig- og socialpolitik forårsaget en urimelig og ulykkelig 6

7 skævvridning af Danmark, så det nu i vidt omfang er ens adresse, der siger næsten alt om, hvem man er, hvor mange penge man har, hvilken både etnisk og erhvervsmæssig om nogen baggrund, Pernille Vigsø Bagge man har, og hvilken tilværelse, man får. For det fjerde har den siddende regering, med Dansk Folkeparti som støtteparti siden 2001, øget uligheden i samfundet: Den økonomiske ulighed, ulighed i sundhed og ulighed i forhold til uddannelse. Årsagen til den øgede ulighed er skattestop, stram økonomi i kommunerne og lave sociale satser ikke mindst til folk med børn. Vi har ikke som samfund formået at samle op på de mennesker, der falder uden for et stadigt mere snævert normalitetsbegreb. Der er tale om en konsekvens af en negativ individualisering, der i alt for høj grad lader folk sejle deres egen sø, og et tab af helt basale fællesskaber, der reelt kan gøre en forskel i menneskers liv. Individualisering præger unge Center for ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet har netop udgivet et flot forskningsprojekt: Ungdomsliv, mellem individualisering, standardisering og kommercialisering. Som det blev nævnt ved præsentationen af projektet, så er ungdomsforskningen interessant af flere grunde. Både fordi ungdommens trivsel, gøren og laden siger noget om, hvor samfundet er på vej hen. Og også fordi ungdommen har bredt sig ud, og nu begynder i otteårs alderen og slutter når folk er i tresserne. Alle vil være unge, hurtigst muligt og længst muligt. Det er godt og smart og langtidsholdbart at være ung, skulle man tro. Kradser man lidt i overfladen er der dog ikke meget at grine af, hvis man ikke hører til det privilegerede overtal. Undersøgelsen er udgivet i bogform og redigeret af tidligere professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Knud Illeris, hvorfra følgende citat stammer: I dag er individualiseringen både kulturelt, socialt og personligt nok det samfundsmæssige forhold, der mere end noget andet præger og bestemmer vilkårene for ungdomsfasen og dermed også de unges identitetsdannelse, kvalificering, bevidsthedsformer, udfoldelse, livsstil, handlemuligheder og den samfundsmæssige sortering og positionering. tilsyneladende valgmuligheder Udviklingen af det moderne globaliserede markedssamfund har på en helt ny måde sat den enkelte i centrum for sit eget liv. Fælles traditioner, normer og horisonter, der tidligere i høj grad regulerede mulighederne for handlinger og bevidsthedsformer, har mistet betydning, og i stedet har vi fået en masse tilsyneladende valgmuligheder. Og selv om alle disse valgmuligheder for de allerfleste kun er tilsyneladende, og det nu som før først og fremmest er den personlige og sociale baggrund, der sætter vilkårene, oplever mange, at de selv har mulighederne og ansvaret for at træffe deres egne valg mellem næsten grænseløse mængder af tilbud. Helt overordnet drejer det sig om selv at vælge, hvem man vil være, og hvordan man vil forme sin tilværelse. Men det indebærer også, at man kun har sig selv at skyde skylden på, når man har valgt forkert, eller man ikke kan leve op til sine egne drømme og forhåbninger. Sociolog Rasmus Willig har sagt det kortere: Alle danser vi om vores eget indre totem, og problemet er at fortabelsen og udstødelsen ofte er permanent, når dansen er slut. Eller som Haldor Hald udtrykte det for halvtreds år siden: De magter ikke livet og bøder for denne afmagt; de er sat udenfor samfundet. Brug penge på relationer Der gives sikkert mange midler mod en øget 7

8 negativ individualisering, men ét middel har man kendt længe: En tidlig og endog meget tidlig indsats kan sikre flere, og jo helst alle, en tilværelse, der indebærer ansvar, pligt og selvbestemmelse i en skøn forening for den enkelte og for fællesskabet. Da vi ved fra velfærdsforskningen, at begrebet relationer er det helt bærende, og da vi ved, at der ikke er uudtømmelige økonomiske ressourcer og da slet ikke i en krisetid, er det helt korte svar på udfordringerne: Brug penge på mellemmenneskelige relationer, det kan betale sig. Genindfør den menneskelige faktor. Jeg hørte i går aftes da jeg kørte hjem fra et møde, et lille brudstykke af forfatteren Inge Eriksens erindringer på af #. P1. Hun efterlyste rigtige levende mennesker i stedet for tryk 1 efterfulgt af #. Hun efterlyste ét menneske kan gøre forskellen I bogen TABUKA, som indeholder beretninger fra børn der i deres barndom blev anbragt på institution eller i plejefamilier, fordi deres forældre havde mistet, eller aldrig havde haft, evnen til at tage sig af dem, er det helt tydeligt, at det er ét bestemt andet menneske, der har gjort forskellen for disse børn. Disse børn får kun en god og tålelig tilværelse som unge og voksne, viser det sig, hvis de har mødt det ene menneske, der gør hele forskellen. Det er altså ikke handleplaner, lovforslag, kommunale systemer og skemaer, der gør forskellen for disse børn. Det er selve relationen til et andet menneske, der vil dem, og som er der for dem i en situation, hvor alle andre voksne har svigtet, som gør hele forskellen. Men hvor går vi hen, når børnene er blevet store og er blevet til toldere og syndere og skøger, og når vi som samfund efterhånden kun kan tilbyde afstumpede tilbud som klubværelser til hjemløse, økonomiske tilbagebetalingskrav rigtige levende mennesker i stedet for tryk 1 efterfulgt og overbelastede varmestuer til prostituerede, ventetid på behandling til misbrugere og lange fængselsstraffe til kriminelle? Civilsamfundet som løsning Vi simpelthen må og skal opdyrke det hjerte, der i vores samfund i mange år har ligget mellem stat og marked nemlig civilsamfundet. Et unikt og varmt og menneskeligt hjerte, som i disse år trænges ud på et sidespor, fordi stat og marked sætter sig på det hele. Civilsamfundet er det sted, hvor vi finder sociale organisationer, folkekirke, folkeoplysning, menneskeligt engagement og ildsjæle. Ildsjæle, i form af rigtige levende mennesker, som hver dag året rundt gør en indsats for at hjælpe, støtte, opdyrke og opbygge. Uden øje for hverken profit eller magt eller gengæld eller andet udkomme end menneskelige fællesskaber, der opretholder langt mere og noget andet end det, staten og markedet formår eller vil. Og med blikket for dette hjerte bliver det helt nødvendigt at inddrage, hvad det er, kirken og kirkens budskab betyder. Når den enkelte skal forme sig selv, skal stå alene tilbage med ansvaret for både succes og fiasko, skal være aldeles enestående i ordets egentlige betydning, så har evangeliet om, at ingen er helt alene, at ingen er skyldig ind til benet, (fordi der er én, der har taget skylden på sine skuldre for os, og at ingen behøver bebrejde sig selv hverken herfra eller til evigheden), været alt for usynligt for både alle mennesker, og da i særdeleshed for toldere og synder alle de som falder udenfor. Folkekirken som hvilested Jeg synes at Folkekirken har forsømt sin opgave med at udgøre et vægtigt og væsentligt hvilested og skjulested og et sted for befrielse for de mange, der falder udenfor, når samfundet bliver 8

9 at de andres liv lyk- for indviklet og fællesskaberne forsvinder. Måske er det ikke helt selvforskyldt, men alligevel er det tale om en forsømmelse, fordi folkekirkens kerneopgave er at forkynde et evangelium, som siger, at ingen behøver at føle sig så alene og eneansvarlig, at livet går i stykker, når man ikke længere kan leve op til det store eneansvar for at være en succes, lykkelig, have et godt image være synlig på den, efter de gældende normer, rette måde osv. Folkekirkens usynlighed er et stort samfundsproblem, fordi kirken, hvis den var mere synlig forstået som nærværende i alle menneskers bevidsthed, kunne være en formidabel modpol til den overdrevne individualisering, der virker ødelæggende for den kes. enkelte og fatal for fællesskabet. Vi er underlagt den etiske fordring der ligger i, at livet er en gave, som skal forvaltes af den enkelte, men i tæt samspil med andre, og at vi alle sammen har et ansvar for,... om de magter livet eller ej Folkekirken har et budskab der faktisk rummer store muligheder for, at man kan være en fiasko i flertallets øjne, i standardiseringens og individualiseringens tidsalder, og stadigt leve lykkeligt videre. Folkekirken med dens bekendelsesskrifter og dens syn på samfundets svageste og de fordringer der ligger i den luthersk-evangeliske kristendom, er helt afgørende og nødvendige i en tidsalder, hvor det er vigtigt at huske, at intet menneske er en ø. Vi er underlagt den etiske fordring der ligger i, at livet er en gave, som skal forvaltes af den enkelte, men i tæt samspil med andre, og at vi alle sammen har et ansvar for, at de andres liv lykkes. Det ved kirken godt, og det kan den med stor succes forkynde hver søndag og når den, med de organisationer den har under vingerne, leverer forkyndelsen i praksis. Kirken skal, som Haldor Hald understeger det, ikke moralisere og prædike lov til de, der falder udenfor, men skal være budbringer om det fællesskab der ligger i budskabet om, at han har taget ansvaret på sine skuldre. Haldor Hald skriver, at toldere og syndere og skøger sandsynligvis ikke havde ønsket at tilbringe størstedelen af deres tid sammen med Jesus, hvilket de rent faktisk gjorde, hvis han kun bibragte moralske opstød om deres elendige situation. Som Hald skriver: Hans mål var at give mennesker sit fællesskab, enten de magtede livet eller ej. Det betyder med andre ord, at hårdere straffe, hjælp og behandling på betingelser ikke kan eller skal være kirkens anliggende i dag. Det skal derimod evangeliet om Jesus og hans offer for vores skyld, sammen med en udstrakt og betingelsesløs hånd til hjælp og lindring. Kirken har ansvar Det bliver bare svært for kirken at leve op til sin rolle som det betingelsesløse ly og helle, når emsige folketingspolitikere sammen med de nye ateister igen og igen pådutter kirken at holde mund, at pakke sig og at lade være med at politisere, som det lyder. Men skønt ofte forsøgt, kan Luther ikke bruges til at argumentere for, at kirken ikke må og skal tale til vores kollektive og individuelle samvittighed, og at den ikke må kommentere på vores samfundsudvikling. Kristendommen er ikke fuldstændig inderlig og usynlig, for den driver også næstekærligheden frem, og dermed den kristne forpligtelse til at involvere sig i samfundet, fællesskabet og altså politikken, som professor i teologi Svend Andersen udtrykker det. En kirke der ikke taler ind i sin samtid og som ikke påtager sig opgaven med at tiltrække toldere og syndere og skøger, bliver den velkendte lejlighedskirke, som danner rammen om festerne 9

10 for alle os, der kan følge med tempoet på både arbejdsmarked, og i familie- og fritidslivet. Alle os, som også har et ansvar for at forkyndelsen af evangeliet bliver bredt ud og forstået og hørt af mange også af dem, som vi ikke ligner, og som vi ikke ser, fordi samfundet, forstået som staten, i disse år sørger for at gemme af vejen, så vi ikke forstyrres i vores hastværk af hjemløse, misbrugere eller prostituerede, når vi haster videre til den næste succes. særlig plads i himlen til udstødte Og jeg må sige, at jeg af og til frygter en kirke så bovlam, at den dårligt tør sige, at evangeliet også har fordringer til vores liv og levned, til vores omgang med hinanden og ikke mindst fordringer i forhold til næstens liv, som er en mindst lige så stor en gave fra Gud, som vores eget liv er det. Ja, jeg tror virkelig at Løgstrups etiske fordring har noget på sig og skal fylde noget i søndagens evangelieforkyndelse også selv om sarte ører synes, at dét, der siges, lyder som noget, man har hørt før i den politiske sfære. De disciple og andre som fulgte Jesus havde heller ikke lyst til at se på, og omgås, tolderne og synderne. De rynkede også brynene og spurgte forundrede, hvorfor han dog brugte tid og velsignelser på dem alle dem de andre ikke vil tale med. Og dengang som nu blev det gjort klart for de pæne af Jesu efterfølgere, at de ikke skulle pege fingre, at han havde en særlig plads i himlen og i hjertet til dem, som ikke havde været med på vinderholdet i den gængse optik. Vi er alle toldere og syndere Både evangelierne og Haldor Halds bog fortæller os, at udstødelse har været et grundvilkår, hvor mennesker skal leve sammen side om side i snart sagt alle samfund, til snart sagt alle tider. Men graden af udstødelsen og den måde samfundet behandler de udstødte på, i forsøget på at rumme dem bedst muligt, fortæller mere om os alle som mennesker, end vi måske lader ane i vores daglige gøren og laden. Vi skal til at tage meget mere alvorligt, at vi alle sammen er tolderne, synderne og skøgerne, og at et samfunds evne til inklusion måles på hvordan vi behandler toldere og syndere og skøger både de andre og os selv. Vi skal tage alvorligt, at det ikke er lov men derimod evangelium, der gør livet værd at leve for den udstødte. At det er den menneskelige faktor, og ikke systemerne, behandlingsgarantierne, antabuspillerne og genhusningen efter udsmidning, (uanset hvor vigtige disse ting også er), der er det afgørende. Den livsvigtige relation fra mennesker til menneske er det vigtige og det bærende. Det bliver ikke klarere, end når man husker på, at ordet blev kød, blev til et menneske som tog bolig i blandt os, og at det netop derfor først og fremmest er gennem menneskelige relationer, at evangeliet allerbedst og tydeligst kommer til udtryk. Det er ikke svært Kort og godt kan det sammenfattes således: Det er ikke svært politisk at tage initiativer, der afbøder en skæv samfundsudvikling. Det handler om økonomisk omfordeling og almen accept af menneskelig svaghed, som afhjælpes gennem den såkaldte menneskelige faktor, der afløser trykknaptelefoner og kontrolskemaer. Det er ikke svært som kirke at sælge et godt budskab, hvis man tør være mere evangelium end lov. Tak for arrangementet her, og tak for muligheden for at give mit bidrag til en desværre og heldigvis evigtgyldig bog fra én af Kirkens Korshærs helt store skikkelser. 10

11 Kristus i Centrum og Troen, som overvinder verden Af Helle Christiansen Udviklingschef i Kirkens Korshær Der er to forhold, fra de to kapitler, læst i sammenhæng, som jeg gerne vil trække frem: Det ene er Kristus i centrum i den diakonale teologi. Anden trosartikels tilbagevenden som udgangspunkt for diakonien er i gang. Hvad kan vi tage med os af historien og Haldor Halds bog til belysning af det forhold? Det andet er at insistere på at forholde sig konkret til den konkrete opgave, den konkrete nød. De to hænger sammen. Anden trosartikel indeholder Jesusfortællingen. Det gennemgående træk i fortællingen om Jesu liv er, at han var bundet til den konkrete nød. Dér, hvor han mødte mennesker i nød, måtte han standse op Aastrups salmelinje er god: og alt vort håb er gemt deri, han kunne ikke gå forbi. (DDS 173) Et menneskes gudsrelation afspejles ikke i sociale omstændigheder Kirken der forarger samler på mange måder det nybrud op, der var sket i Kirkens Korshær efter krigen. Vækkelsesbevægelserne og endetidsforventning var stifterne, H.P. Mollerup og Kirsten Prips kontekst, Oxfordbevægelsen havde været klangbund for Kai Hammerich og også for Haldor Hald selv i hans embedstid i Nordjylland, som han beskriver i sine erindringer Der er direkte og indirekte henvisninger til disse positioner i Kirken der forarger, som blev et manifest for den ændrede forståelse at et Helle Christiansen moralsk, pænt borgerligt liv ikke bringer noget menneske nærmere Gud for det første, og for det andet, at et menneskes guds-relation ikke afspejler sig i dets sociale omstændigheder eller moralske habitus. Hald skriver: Jesus kom ikke med opfordring til at bryde lænker, som toldere og syndere ikke formåede at bryde. (18). Citatet kan være polemisk H.P. Mollerup havde oversat en populær vækkelsessang Du, som bryder lænker, løser trælles bånd på en vuggende melodi. Sangen havde virkningshistorisk bidraget til et indtryk af, at bryde syndens lænker skulle forstås som druk, hor og spil. Hald ønsker at genfinde en bibelsk-profetisk klang, der insisterer på forpligtelsen over for 11

12 medmennesket: Nej, den faste jeg ønsker - siger Gud - er at løse ondskaben lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du klæder den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. (Es. 58, 6-8) Hald bryder igennem med en teologisk understregning af Kristus i centrum, ikke synden eller synderen i centrum, som vækkelsesfromheden kunne udarte til, men Kristus i centrum, Kristus, som er ét med Gudsordet. Ikke jeg har, men jeg er Jeg-er-ordene i Johannesevangeliet trækkes frem: jeg er vejen, sandheden og livet, jeg er verdens lys. Kristus siger ikke jeg har, kom og få det, men Jeg er. Og tilkendegiver at være midt iblandt os, mennesker, overalt og under alle forhold. Derfor flytter fokus fra mennesket og dets muligheder og umuligheder og til Kristus. I stedet for krav om at stræbe og kæmpe, indeholder evangeliet et budskab om hvile. Man kan næsten høre et lettelsens suk ved meddelelsen om, at han er her allerede, dér, hvor du er. Således ligger det attråede mål ikke i mennesker, i deres kvalitet eller stræben, men udenfor dem alle, i personen Jesus Kristus. Det betyder, at tolderen, skøgen og synderen var lige så nær ved og lige så fjernt fra det som den skriftkloge og ordentlige. Ingen af dem ejede gaven i sig selv, de kunne kun komme til at røre ved den ved at være i Jesu nærhed. (20) i samklang med andre udgivelser Så vidt jeg kan se, indgik Kirken der forarger i en samklang med to andre væsentlige udgivelser i halvtredserne K.E. Løgstrups Den etiske fordring fra 1956 og P.G. Lindhardts foredrag fra 1952 og senere udgivelse Det evige liv. De gjorde alle tre op med den alliance mellem god, moralsk borgerlig livsopfattelse og kristentro, som havde bred, automatisk kirkelig og samfundsmæssig tilslutning. Løgstrup ved at forankre etikken i det førkulturelle og i de livsytringer, som sætter sig igennem ved skabelseskraften, Lindhardt ved at markere Guds suveræne magt: Det evige liv er altid Guds nådes gave, ikke en velfortjent præmie for god opførsel! Kirken der forarger er i sit ærinde en pendant til Lindhardt. Hald har det samme fokus, men drejer konsekvensen mod det dennesidige liv. Jesus Kristus er gaven, der sætter mennesker fri over for Gud og lige over for hinanden. Intet af det kan man gøre sig fortjent til. Intet står mellem Guds nåde og os Kristus i centrum betyder hos Hald både et sjælesørgerisk og et sakramentalt nærvær. Sjælesørgerisk hedder det mere end en gang, at intet står mellem Guds nåde og os, ikke engang vores egen samvittighed. Sakramentalt henviser Hald til Agnus Dei, O, du Guds lam, som indleder nadveren. Den trefoldige akklamation til Kristus udtrykker, at Kristentro har Kristus i centrum. I denne tro bliver livet anderledes. Retningen bliver ikke længere en retning mod Gud, og kampen bliver ikke længere en kamp for at nå Gud, for det, hvori man er, skal ikke søges, og det, der er kommet til en, skal man ikke kæmpe for at nå. (24-25) Endetiden som horisont Det følgende kapitel Troen, som overvinder verden udfolder konsekvenserne af den kristentro, som har Kristus i centrum. Den har endetiden som horisont, ikke som i Mollerups og den tids nærforventning, men som den håbsbue, der spændes op over tilværelsen. 12

13 Disse kapitler har mange bibelcitater fra Johannesevangeliet. Man kunne tænke sig Lukas, de fattiges evangelist, mere oplagt, men en hurtig sammentælling viser Johannes. Denne evangelist særegne, mystiske og gennemsakramentale fortolkning af Kristi liv og begivenhederne omkring ham rammer ind i Halds ærinde at løfte kirkens budskab over i et rum med plads til liv. Tro er ikke en tilstand, men et liv, en vekselvirkning mellem Kristus og den troende. Hald opholder sig ved den misforståelse, at ordet troende, et troende menneske bliver hørt og fortolket med vægt på personen, den troende, og ikke på den tro, som bærer den troende. Man hefter sig ved visse menneskelige ejendommeligheder, som den troende er eller bør være i besiddelse af, i reglen bestemte meninger og en vis moralsk standard, hvilken sidste oftest udlægges på den måde, at en troende er en, som ikke gør visse ting, der nu engang er vedtaget som noget, en troende ikke gør. Kirkens KORSHÆR har holdt fast VED kravet om Folkekirkemedlemsskab, selv om det er udfordret, både Hald kappede forbindelser over Troens frihed går fløjten. I stedet for at være noget levende, bliver troen en slags spændetrøje. Med sådanne formuleringer kappede Hald nogle forbindelser over, både til det borgerlige samfund og til den kirkelige bredde. Hald og Lindhardt skar skarpt og mærkede tilsvarende skarpe reaktioner på deres ærinde. Forankring af den diakonale teologi i anden trosartikel er historisk set belagt med farer, jf. den del af vækkelsesbevægelsens historie, som Kirkens Korshær er en del af, og som Hald og hans tids ledelse gjorde op med ved at understrege, at den evangeliske helgen er spritteren, som ligger i grøften med flasken og tror sine synder nådigt forladt. På en baggrund af sammenfiltret kristologi og borgerlig moralopfattelse har det været gavnligt indefra og udefra. og rensende at fokusere på første trosartikel, som det er blevet gjort i 1980 erne og frem, uden dog naturligvis at glemme anden. Første trosartikel, menneskets værdighed som skabt, uanset hvilken livsform det fremtræder med, har givet materiale og medført en samlende, og samtidig åben diakonal position. Nadverhandling som udgangspunkt Kirkens Korshær har holdt fast ved kravet om folkekirkemedlemsskab, selv om det er udfordret, både indefra og udefra. Heri ligger mere end en tro på menneskets værdighed og alles skabthed. Der ligger en bekendelse til den treenige Gud. Udfoldelsen af anden og tredje trosartikel i et perspektiv, der trækker mere på Melanchton og pro nobis end en individualiseret pro me efter-klang fra Luther er den teologiske udfordring. Nadverhandlingen er både udgangspunkt og målestok, for her sættes vi i relation til den korsfæstede og opstandne frelser og med håbets fortegn, anden og tredje trosartikel. Den afgørende forankring af såvel forholdet til Gud som forholdet til mennesker udtrykker Kjeld Nordstokke: Vi har adgang til Gud gennem den korsfæstede og opstandne, som lader den skjulte Gud komme til syne i sit billede. Vi har adgang til medmennesket gennem den korsfæstede og opstandne, som har dækket hver eneste af sine umistelige små med sit billede. Vores relation til Gud og vores relation til mennesker er begge placeret under anden trosartikel. Ikke udelukkende dér, men grundlæggende dér. I dag er det i mange folkekirkelige sammenhænge at løbe åbne døre ind at tale om, at troens mulighed er alle lige åben, at Kristus er midt iblandt os, at vi kan komme, som vi er etc.; at kristenliv ikke kan ses som helliggørelse i 13

14 Helle Christiansen, udviklingschef i Kirkens Korshær bestemte former. Hald og hans tids tilbageerobring af den frihed fører imidlertid i dag til en spørgen efter, hvad kristne gør, dvs. hvilken praksis, en kristen har eller kan have. For nu er det blevet ukonkret og usynligt, at der er en sammenhæng mellem kristentro og kristenliv. Bundet af den konkrete situation Mystikken i ubestemt forstand er pt. populær, med lystændinger, pilgrimsvandringer, meditation etc. som genopdagede praksis er uden at sætte kristen foran. Den kristne, mystiske tradition, har altid haft stærke træk af medmenneskelig ansvarlighed. Udfordringen er at koble den udadvendte praksis på denne åbenhed og formidle en socialetiske konsekvens af evangeliet om Jesus Kristus, også en fordelingsmæssig. Jesus er som forbillede den, der altid går ind i den konkrete situation, han møder. Hald taler om, at Jesus er bundet af den konkrete situation. Når vi i dag taler om, at nøden sætter dagsordenen, er der inspiration at hente i det. Bundethed til det konkrete, er et korrektiv til løsagtig idealisme, der taler i generelle og skønmalende vendinger om diakoniens opgaver. Den konkrete nød både lugter og råber op og snyder og bedrager også den, der vil forsøge at komme til hjælp. Men vi er bundet af den konkrete situation. Sandheden er konkret, betonede teologer i 70- erne, og det er stadig værd at holde sig for øje, samtidig med, at vi til værn mod totalitarisme og enøjethed fastholder et åbent perspektiv. Så længe vi lever her i tiden ser vi sandhed i spejle og gåder. Det ændrer ikke ved, at vi er forpligtede af den sandhed, vi kan se, handle på den og fortælle om den. Kirken der forarger brænder igennem Haldor Hald tilegnede sin bog Kirkens Korshær i taknemmelighed. Når man læser hans erindringer som naturligvis som sådan er en redigeret fremstilling af hans liv får man indtryk af, at han hentede sine væsentlige teologiske, og dermed også personlige erkendelser, i koncentrationslejren og i Kirkens Korshær. Måske fordi han disse steder var inde ved det nøgne, eksistensen, hvor alt udenomsværk er pillet af. Med den intensitet brænder Kirken der forarger igennem, også 50 år efter. 14

15 Mennesket bag facaden Af Bjarne Lenau Henriksen Korshærschef, Kirkens Korshær Lige så skarp, analyserende og teologisk reflekterende Haldor Hald er i sin tilgang til og kritik af Den danske Folkekirke som menighed, lige så almen, antydende og ukonkret er han i sin samfundskritik Kap. V er det nærmeste, man kommer til et opgør med det, den ideologi, der er herskende i samfundet. Opgøret retter sig mod udviklingsoptimismen, som Haldor Hald kun omtaler i generelle vendinger. Men der er ingen tvivl om, at den aktuelle udviklingsoptimisme, han vender sig imod, er den socialdemokratiske velfærdsstat og dens tro på menneskelivets uanede muligheder i et velorganiseret samfund, hvor staten sørger for alle. Han måler den danske folkekirke på kristologiske præmisser, hvilket i høj grad giver mening for en Kristusbekendende menighed. Men når han vil måle det danske samfund på de selv samme kristologiske præmisser, løber han ind i vanskeligheder. Kirken skal kunne måles på disse præmisser, hvad enten den vil eller ej. Samfundet kan måles på dem, men er ikke forpligtet af dem. Samfundet kan sige nej tak til den kristologiske kvalitetsmålingsmetode og negligere den som en forudsætning for sin selvforståelse. Det kan kirken derimod ikke, hvis den ellers vil tage sig selv alvorligt. Kirken er forpligtet af Kristus og kan ikke vælge Ham fra uden at miste sin identitet. Samfundet behøver ikke være forpligtet af Kristus og kan vælge Ham fra uden at miste sin identitet som samfund. Defensiv og negativ samfundskritik Haldor Hald ved, hvad han vil med sin kritik af Den danske Folkekirke. Det gør han derimod ikke på samme specifikke måde, når han går i rette med det danske samfund. Han formulerer ikke et samfundssyn, sådan som han formulerer sit kirkesyn. Der er en parallelbevægelse i hans kritik. Men hvor kritikken af kirken er offensiv og konstruktiv, fordi han ved, hvor han vil hen, (den åbne inkluderende, betingelsesløse, ikke fordømmende kirke), er kritikken af samfundet defensiv og negativ. Han byder ikke ind med et konstruktivt fremadrettet syn på det ideelle samfund. Det ville vel også være et urimeligt forlangende. Og så alligevel, måske er der et samfundssyn i følgende citat: Når mennesket nemlig river sig løs fra Gud, brister også den naturlige sammenhæng med medmennesker. I stedet for en tilværelse, hvor vi er børn af samme Fader og derfor brødre og søstre, kommer livet, som vi kender det, hvor mennesker vandrer som rovdyr mellem hverandre, hver for sig overbevist om netop sin ret til at leve, selv om det skal være over sin broders ejendom og liv. (s. 57) Det forløste menneske er fremtidens håb om et godt samfund Haldor Hald ønsker tilsyneladende et samfund, som bygger på en fælles erkendt og bekendende kristentro, hvor det faldne menneske er det centrale omdrejningspunkt til forståelse af nutidens elendighed, men hvor det i Kristus forløste menneske er fremtidens håb om et godt samfund. 15

16 Haldor Hald ved godt, at han er oppe mod ideologier og forskellige ismer i samfundet. Kristendommen er ikke alene om at definere samfundets selvforståelse. Det Bjarne Lenau Henriksen skabte, faldne og genløste kristne menneskesyn, som han på god luthersk vis præsenterer i kapitel V (p. 54 ff.), er ikke en naturgiven og indiskutabel virkelighed, der gennemsyrer det danske samfund. Det skal kæmpe for sin eksistens på lige fod med andre menneskesyn. Og det er det, Haldor Hald gør i kap. V. Hans argumentation, som ikke holder til et realiserbart endemål, kommer til at virke som en klagende anklage. Haldor Halds kritik skal ses som et svar på samtidens politiske (socialdemokratiske) og socialpolitiske (velfærdsstatskonsoliderende) situation. Vi befinder os i slutningen af 1950 erne. Den socialdemokratiske velfærdsstat har konsolideret sig. Socialdemokratiets program fra 1945, der taler om tryghed, lighed og demokrati, er en klar ideologi med socialistisk oprindelse. Grundholdning: Staten har ansvar for socialpolitikken Denne socialdemokratiske ideologi var blevet klart og markant formuleret af den svenske statsminister Per Albin Hansson, som i sin tale i den svenske Riksdag i 1928 introducerede begrebet folkehjemmet, hvor han argumenterede for et samfund uden klasseskel, hvor den ene ikke ser ned på den anden, hvor ingen skaffer sig fordele på andres bekostning, hvor den stærke ikke undertrykker og plyndrer den svage, men hvor der råder lighed, omtanke, samarbejde sammen med øget social omsorg, økonomisk udligning og økonomisk og socialt demokrati. Med Steinckes socialreform fra 1933 øgedes statens ansvar for socialpolitikken. Godt nok blev der lovgivet om den private sektors mulighed for at indgå overenskomster med det offentlige, og i praksis øgedes det offentliges tilskud til den private velgørende filantropi betragteligt de næste 20 år. Men grundholdningen var, at staten havde ansvaret for socialpolitikken og dens gennemførelse. Staten havde ansvar for det gode samfund. Samfund med velfærd for alle I 1950 erne fortrængte således den universalistiske socialpolitik den partikularistiske socialpolitik. Universalismen er princippet om sociale rettigheder til alle, uden undtagelse. Den slog bl.a. igennem med vedtagelsen af Folkepensionslovgivningen i Tilmed blev det, vi i dag ville kalde velfærdspolitikken, videnskabeliggjort. Socialforskningsinstituttet (SFI) blev oprettet i Den socialdemokratiske udviklingsoptimisme var båret af tanken om, at man kunne planlægge sig ud af alle de sociale problemer og dermed sikre det gode samfund for alle. Men vækst var en forudsætning. Uden vækst, ingen velfærd. Og væksten kunne styres og reguleres efter ønske. Universalismetænkningen og planlægningstroen havde bidt sig fast. Målet var et samfund med velfærd for alle. Udviklingsoptimismen var indiskutabel. Ud fra et rationelt og materielt synspunkt var troen på fremtiden sikker viden. Hvis Haldor Hald havde været lidt frækkere, end han var, ville han have karikeret den og sagt, at der var en anelse sekulariseret Guds Rige-utopi over den, eller i hvert fald over idéen om den bedste af alle verdener. Der var noget meget absolut, dogmatisk og selvtilstrækkeligt over den socialdemokratiske velfærdsstatstankegang, som vil skabe gode kår for alle borgere. Der skete i disse år en massiv udbygning af velfærdsstaten. De private filantropiske organisationer, (det vi i dag kalder den frivillige sociale sektor), var stadigvæk præget af vækst i 50 erne. Samtidig voksede den offentlige støtte og den 16

17 dermed følgende kontrol. Men gradvist overtog det offentlige ansvaret for forsorgen, både ved at udvide den selv og ved at overtage forsorgen på områder, hvor den private filantropi ikke slog til, og ved statslig finansiering af private institutioner. Offentlig hjælp var nu blevet en rettighed, borgerne var ikke længere afhængige af private almisser. De private/frivillige organisationer fik mindre og mindre betydning og fungerede efterhånden mere og mere som interessevaretagere i forhold til de offentlige ydelser, og de havde følgelig den opgave at holde mennesker fri af udstødelse og diskrimination. (Denne periode kulminerer i 1976 med vedtagelsen af Bistandsloven, hvor privat/frivilligt arbejde så godt som anses som unødvendigt). Kirkens korshær som supplement Haldor Hald er klart i forsvarsposition. Han er chef for en af de store private, filantropiske organisationer, hvis betydning svækkes i 50 erne. Med det offentliges øgede intervention og stigende monopolisering af løsningen af de sociale problemer må Haldor Hald genfinde en identitet, som det offentlige ikke kan tage fra ham. I den daglige, jordnære, sociale/ diakonale praksis sker det ved, at han accepterer det, vi i dag ville kalde supplementsidentiteten. Kirkens Korshær og andre private, filantropiske, diakonale organisationer fungerer som et supplement til offentlige, som efterhånden har overtaget store dele af deres hidtidige jagtmarker. Haldor Hald tilskrives en lang række gode slogans. Ikke alle kan verificeres, hvilket de nu ikke bliver ringere af. En af dem er sætningen: Vi skal være dér, hvor ingen andre er. Den har vi taget til os i Kirkens Korshær som vores vigtigste formåls-paragraf. Vi det gælder om på Vor Herres vegne og på bedste nytestamentlige manér at komme helt ud til de yderste gærder og få fat i dem, der er længst væk, som har det dårligst, og som ingen andre vil have med at gøre. har forstået den i bedste evangeliske forstand: Det gælder om på Vor Herres vegne og på bedste nytestamentlige manér at komme helt ud til de yderste gærder og få fat i dem, der er længst væk, som har det dårligst, og som ingen andre vil have med at gøre. Nu har jeg ikke kunnet finde belæg for udsagnet, ej heller for Korshærens brug af det og slet ikke for min egen opfattelse af udsagnet: Jeg tror, Haldor Hald har sagt det som en defensiv kommentar til velfærdsstatens allestedsnærværelse. Når nu det offentlige breder sig ud over alle grænser, så må vi se at finde de steder, hvor det ikke kommer. Dér slår vi os ned og udfører vores diakonale arbejde, om end det kun er en mindre nicheproduktion. Hvis vi vil overleve som private diakonale organisationer, må vi foretage os noget, som ingen andre gør. Derfor: Vi skal være dér, hvor ingen andre er. Et pragmatisk strategisk træk med henblik på overlevelse. Og det lykkedes jo. Hald tager afstand fra nazismen Haldor Hald går i rette med udviklingsoptimismen, som man møder i de politiske programmer, i skole- og ungdomsforanstaltninger, i pressen og mange andre steder. (p. 50) Dens indflydelse og udvikling er enorm, fordi den er i stand til at betage med religiøs magt (ibid.). Den giver sine tilhængere en tro og et håb, som kan bære dem gennem vanskelighederne. Den er ikke forargende som den kristne tro, men helt igennem fornuftig. Den forkynder ingen Gud og ingen Djævel, medmindre man vil kalde partiet eller føreren eller foregangsmanden i videnskab eller socialforsorg for Gud, og modstanderne, enten det drejer sig om jøderne eller kapitalisterne eller de reaktionære for djævle. (ibid.) Således erstattes tro med regnestok og religion med moral (ibid.) 17

18 Der er ingen tvivl om, at Haldor Hald her tager afstand fra nazismens uhyrligheder, som han jo selv havde været meget tæt på, og fra det kommunistiske/socialistiske system. Men hans opgør retter sig også mod foregangsmanden i videnskab og social forsorg. Det socialdemokratiske velfærdsog velstandsprojekt er så tilpas totalitært, at han selv om det lægger et skær af idealitet og et præg af harmoni over tilværelsen må forholde sig kritisk til det. Sagt på en anden måde: ideologier, der guddommeliggør mennesket med udelukkende godhed og velstand/velfærd som dets habitualtilstand, tager han afstand fra. Udviklingsoptimismen er dogmatisk i sit væsen, endda mere end den kirke, hvis dogmer den kun har foragt over for. (p. 53). Når kirken lader Mennesker går væk fra hinanden Udviklingsoptimismen vil ikke rumme det forargende budskab, der fastholder synden og det deraf følgende faldne og fortabte menneske som virkelighed, som den eneste virkelighedstro tilgang til livet. Derfor går menneskene væk fra Gud og hinanden og lever i syndens overflod af ensom selvgodhed, hvor de ikke erkender ondskabens virkelighed og dermed deres behov for syndernes forladelse og for deres gensidige afhængighed, men måler hinanden i konkurrerende moralparametre, som går på den synlige socialdemokratiske samfundsmæssige vellykketheds succes. Det giver den bedrevidende og formynderiske moralisme mulighed for at tage over. Den har ifølge Haldor Hald et særligt kendetegn: den har kun ligegyldighed til overs for mennesker, der ikke kan leve op til normerne. I samfundet bliver de svage selvforskyldte tabere. Når kirken lader sig smitte af samfundets udviklingsoptimisme og den dertil knyttede moralisme, bliver de svage selvforskyldte fortabte, som kirken ikke ønsker at inkludere. sig smitte af samfundets udviklingsoptimisme og den dertil knyttede moralisme, bliver de svage selvforskyldte fortabte, som kirken ikke ønsker at inkludere. Halds grundlæggende anklage mod tidsåndens udviklingsoptimisme er, at den er udtryk for synd i betydningen, at den afviser fællesskab med Gud i Kristus... Det er menneskets egen vilje til at være uden Gud, være sin egen Herre, ja selv at ville være Gud. (s. 56) Det er altså et gudløst samfund, kirken er oppe imod. Men når kirken selv er smittet med udviklingsoptimismens gudløshed, hører alting op. Eller rettere: så bliver alting værre. Tilværelsen ses udelukkende ud fra vellykkethedens stærke position, hvad enten vellykketheden, (Haldor Hald kalder dem de fortræffelige eller de heldige), er borgerlig eller kristelig. De svage tabes og fortabes. Da er kirken ikke længere en forargelse. Da har den mistet sin integritet og er blevet en unødvendig ligegyldighed. Halds teologi får indflydelse på den kirkelige diakonale tænkning Kapitlet udtrykker også Haldor Halds afstandtagen fra enhver form for præstationspædagogik. Kristi forløsergerning udelukker enhver form for menneskets forsøg på selvskabt, kristelig vellykkethed. Det lader sig ikke gøre. Mennesket kan ikke skabe et samfund med Gud, det kan alene modtage det som en uforskyldt gave. Ethvert menneske må erkende sit grundlæggende fald. Først da kan det tage imod det nye liv i forløsningen og oprejsningen i Kristus. Og der er ingen personsanseelse, hvad faldet angår. Haldor Halds teologi får ingen umiddelbar og direkte samfundsmæssig betydning. Derimod få den indflydelse på den kirkelige diakonale tænkning. Naturligvis ikke mindst i Kirkens Korshærs egen selvforståelse. Halds teologi kaldes korshærsteologien. Og den præger Kirkens Korshær også i nutiden. Haldor Halds efterfølger som korshærschef, 18

19 Ole Jensen (chef fra 1964 til 1986), var ikke meget skrivende, men til gengæld aktivt handlende. Kirken der forarger udviklede sig efter min opfattelse i Ole Jensens chefperiode stille og roligt til det, jeg kalder Kirken der provokerer. Ole Jensen var fast forankret i Halds teologi og turde satse på provokerende diakonale tiltag, som forargede både inden for Kirkens Korshærs egne rækker og udenfor. Kirkens Korshærs engagement i og arbejde blandt provoerne og misbrugerne i slutningen af 60 erne skabte røre i kirkelige diakonale kredse, det samme gjorde Korshærens engagement i Christiania i slutningen af 70 erne med etableringen af varmestuen Suppedasen midt i Pusher Street. Korshærens accept af det illegale Christiania vakte røre viden om i det kirkelige liv. Diakonien tør gå dybt ind For mig har det været vigtigt at rykke den forargende og provokerende diakoni hen imod den protesterende diakoni, hvor diakoniens egenart udtrykker sig i en praktisk og holdningsmæssig solidaritet med de ekskluderede samfundsgrupper og den deraf afledte protest mod de samfundsstrukturer, der skaber eksklusion. Det ligger i diakoniens kristologiske væsen, at den er spontant solidarisk og fælleskabskabende. I sit udgangspunkt kan diakonien kun være accepterende, medfølende og solidarisk i den specifikt kristne betydning, at diakonien tager menneskelivet ind til sig, at den tør gå dybt ind i menneskelivet uden selektive mekanismer, at den kan være sammen med menneskelivet i alle dets mest utrolige afskygninger, at der ikke er noget menneskeliv, der er den fremmed. Diakonien er defineret af inkarnationen, den er defineret af Guds menneskelige komme til og reelle nærvær i det faktiske menneskeliv. Diakoni er til enhver tid defineret af Jesu korsdød. Den henter sin identitet i Jesu råb: min Gud min Gud hvorfor har du forladt mig. Jesu ensomme død ligger i diakoniens inderste væsen som en konstant udfordring om at være trofast mod menneskelivet. Diakonien er til enhver tid defineret af opstandelsen, som er Guds evige JA til det kødelige og dødelige menneskeliv i al dets skrøbelige foreløbighed. Tålende diakoni i modsætning til forandrende diakoni Inkarnationen, korsfæstelsen og opstandelsen rammer diakonien ind i Guds evighed og gør den til en uomgængelig nødvendighed i det jordiske kristenliv. Denne kristologiske forståelse af diakoniens inderste væsen er muligvis stadig uforståelig og ubrugelig for det omgivende sekulariserede samfund. Selv om der ikke kan skabes dialog ud fra diakoniens selvforståelse, så kommer dialogen dog i stand ved konsekvenserne af den: De solidariske og protesterende handlinger. Men det forudsætter, at diakonien i praksis tør gå op imod nutidens udviklingsoptimisme. Følger vi op på Haldor Halds anliggende om det in- eller ekskluderende samfund, skal vi forholde os til spørgsmålet om tålende diakoni (omsorgsdiakoni/ karitativ diakoni) i modsætning til forandrende diakoni (den udviklingsprægede, forbedrende og resultatorienterede diakoni). Diakoni og dokumentation Det er et ganske aktuelt hovedproblem, at diakonien i nutidens markedsorienterede samfund, hvor dokumenterede og kvalitetssikrede succesrater er betingelsen for, at diakonien får lov til at overleve, bliver mere og mere socialt resultatorienteret. Den tåler mindre og mindre. Den effektive resultatorienterede diakoni vil gerne dokumentere sin nytteværdi i samfundet. Det er den sikreste måde fortsat at få sekulariserede penge fra det offentlige system på. Derfor skal diakonien gøre en en synlig forskel. Diakonien skal ikke bare være, den skal gøre. Og så finder diakonien nogle 19

20 målgrupper, som ubesværet kan leve op til diakoniens ønske om kvalitativ livsforbedring. Hvis diakonien skal overleve i det såkaldte postmoderne samfund, skal den ikke dokumentere sin guddommelige sendelse, men derimod sin samfundsmæssige nytteværdi. Og i stigende grad sendes diakonien ud i det svære menneskeliv som repræsentant for staten og kommunerne. I gamle dage ville diakonien omvende folk til et troende/lydefrit liv i Kristus. I dag vil diakonien omvende folk til et veltilpasset og perfekt liv i den normalitetsmiddelmådige småborgerligheds navn. Jeg ved snart ikke hvad der er værst. Men moraliserende missionsdiakoni er det stadigvæk! Vi vil ikke bare mennesker. Vi vil noget med dem. Ofte vil vi noget andet med dem, end de måske selv vil. diakoni i dag Den moderne diakoni er sekulariseret vækkelsesdiakoni. Vækkelsesdiakonien er lineær: Den begynder et sted og slutter et andet sted. Diakonien kunne med nogen ret i dag også kaldes kristelig præstationspædagogik. Det er godt nok uevangelisk, i hvert fald er det uluthersk. I lutherskevangelisk forstand kan vi ikke præstere eller forandre os til noget som helst. Og da slet ikke frelsen. Den accepterende, medfølende og solidariske diakoni også kaldet tålende diakoni fremstår i dag for nogle som en naiv, ureflekteret, ukvalificeret modsætning til den ændrende/ forandrende diakoni, som kræver kreativ nytænkning, som er dynamisk og fremadrettet og som i stigende grad styres af moderne managementteorier. Den forandrende diakoni kræver målgrupper af velmotiverede mennesker med et menneskeligt I gamle dage ville diakonien omvende folk til et troende/ lydefrit liv i Kristus. I dag vil diakonien omvende folk til et veltilpasset og perfekt liv i den normalitetsmiddelmådige småborgerligheds navn. Jeg ved snart ikke hvad der er værst. resocialiseringspotentiale, som gør det meningsfuldt at implementere en forandringsstrategi over længere sigt. Diakonien i dag er stadigvæk primært organisationsdiakoni. Den er ikke kendetegnet ved de grundigste teologiske refleksioner. Den forstår først og fremmest sig selv i forhold til samfundet, mens kirken ikke er en integreret del af dens selvforståelse. En stor del af ansvaret herfor har Folkekirken selv, som i dag stort set ligner den kirke, Haldor Hald gik op imod. Diakonien er 50 år efter Kirken der forarger stadigvæk ikke et højt prioriteret satsningsområde i Folkekirken. Haldor Halds anliggende er lige så påtrængende og aktuelt i dag som i Diakonale organisationers betydning Samfundet har ændret sig radikalt. Det nyliberalistiske samfunds vigende fælles ansvarlighed og dets krav om det enkelte menneskes private ansvar for eget liv, har givet de diakonale organisationer en stor socialpolitisk og samfundsmæssig betydning. De er blevet en vigtig aktør på den socialpolitiske arena og et instrument i samfundets løsning af sociale problemer. De skal ikke længere forsvare sig mod tidsånden og udviklingsoptimismen for at overleve. I disse år kæmper de mod den omsiggribende overvægt. Men hvis de tør holde fast i inkarnationens, korsdødens og opstandelsens forargelse og protest, er der håb for de ekskluderede. Tør de tro på, at det gudskabte, faldne og genløste menneske er fuldgyldigt medlem af Guds Rige, så fastholder de også ethvert menneskes fuldgyldige identitet som medlem af det danske samfund. 20

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere