konsekvensen af energipolitiske modsat hensigten? dansk dæmpning SKAL SIKRE JAPANS HØJESTE BYGNING

Transkript

1 Teknologi Siemens vil erstatte olie med smeltet salt i nyt portugisisk solkraftanlæg. SIDE 8 Analyse Hvorfor bliver konsekvensen af energipolitiske initiativer ofte modsat hensigten? Side 12 Sourcing & Effektivisering A.P. Møller-Mærsk styrer sin e-sourcing fra Mumbai. Tema side Siden marts 2011 ing.dk dansk dæmpning SKAL SIKRE JAPANS HØJESTE BYGNING Modtageren af Ingeniørens Produktpris 2002 står foran det store kommercielle gennembrud. side Abenobashi Terminal Building Under opførelse, forventes færdig 2014 Placering:... Osaka, Japan Design:... Takenaka Corporation Arkitekt:... Pelli Clarke Pelli Architects Højde: m Etager: Danske termoruder er fulde af miljøgift Op mod 200 ton PCB blev brugt til danske termoruder i 1960 erne og 70 erne. I dag ender vinduerne med en af verdens farligste miljøgifte i almindelig affaldsforbrænding stik imod lovgivningen. Myndighederne har kendt til problemet i årevis. byggeri Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Tre fjerdedele af de termoruder, der blev sat ind i danske bygninger under byggeboomet i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne, indeholder store mængder af en af verdens 12 farligste miljøgifte, PCB. PCB en udgør op til 25 procent af det termokit, der klæber de to lag glas fast på den indre metalramme. Det er gange højere end Miljøstyrelsens grænseværdi for farligt affald. Allerede i 2002 vurderede en arbejdsgruppe for Miljøministeriet, at der i alt blev sat cirka 200 ton PCB ind i danske termoruder. Dengang forventede producenterne en levetid på 20 år, men svenske og norske erfaringer viser, at mange af ruderne stadig er på plads i bygningerne.»der er fortsat mange termoruder med PCB tilbage i danske bygninger,«fastslår rapportens førsteforfatter, civilingeniør Niels Trap fra rådgiverfirmaet Golder Associates. Adskillige rapporter har fremhævet termoruder som en væsentlig kilde til PCB, men ingen af dem har fastlagt, om de udgør et problem for sundheden i boliger. En stikprøveundersøgelse blev udført på genbrugspladsen i Hvidovre i 2008 af Amagerforbrænding og Vestforbrænding. Ud af samtlige 386 termoruder, der blev indleveret i løbet af 14 dage, indeholdt 17 procent PCB. Ud fra det resultat skønner affaldsselskaberne, at danskerne hvert år kasserer termoruder med 2-3 ton PCB. PCB en må kun brændes af på Kommunekemi, men det bliver den ikke.»vi modtager relativt få ruder. Vi har ikke engang fået i alt,«siger teknisk direktør Ole Kristensen. Til sammenligning indsamler Norge årligt ca ruder med i alt ca. 2 ton PCB. Langt de fleste danske ruder med PCB havner i affaldsforbrændingerne sammen med husholdningsaffald. Enkelte steder bliver ruderne endda smidt på lossepladsen. Ifølge seniorforsker Marianne Thomsen fra Danmarks Miljøundersøgelser er begge dele imod loven.»det er uholdbart, at vi har et affaldssystem, som ikke sikrer, at affaldshåndteringen foregår i overensstemmelse med loven,«siger hun. Miljøstyrelsen fremhæver i et skriftligt svar til Ingeniøren, at det er kommunerne, der skal sørge for, at reglerne bliver overholdt. Men det er ekstremt dyrt. Og da de fleste ruder bliver samlet ind med erhvervsaffald i fri konkurrence, vil de selskaber, der følger reglerne, blot miste opgaven, påpeger specialkonsulent Hanne Johnsen fra interesseorganisationen Affald Danmark. Derfor foreslog blandt andre Vestforbrænding et samarbejde med Miljøstyrelsen allerede i 2008, da de præsenterede fundet af PCB i danske termoruder. Svaret var det samme dengang: Det er kommunernes opgave. Fortalte I Miljøstyrelsen, at Danmark hælder 200 ton af en af verdens 12 farligste miljøgifte ud som almindeligt affald, og styrelsen sagde: Tak, det er fint, tag hjem igen?»ja, det var desværre, sådan det var,«fortæller specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen fra Vestforbrænding. Hvad synes du om det?»det er svært at forstå, at Miljøstyrelsen ikke springer op af æsken og siger, at vi må gøre noget,«svarer hun og tilføjer, at udtalelsen står for hendes egen regning. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 26 Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre

2 2 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 Ingeniøren Vi famler, når fortidens mirakler er blevet nutidens ulykke Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef I to trætte højhuse i Rødovre bruges om kort tid et millionbeløb for med nidkær sandblæsning at fjerne i alt 280 gram PCB. I sammenhængen er det en ganske forsvindende mængde, som skal væk som forberedelse til den egentlige nedrivning af de for længst rømmede, stormtruede huse. Formålet er at hindre PCB en i at forurene videre, der hvor betonaffaldet ender. samtidig ignorerer vi langt større mængder af stoffet gemt i lister i gamle termoruder 60 gram for hvert eneste vindue. De ender ofte sammen med vores køkkenaffald i almindelige forbrændingsanlæg til skade for miljøet. Til trods for, at netop disse mængder er tilgængelige og relativt let kunne opsamles og destrueres miljømæssigt forsvarligt. Økonomisk udgør forskellen mellem at fjerne et gram højhus-pcb og et gram termovindue-pcb på den redaktionelle lommeregner ca. en faktor 200. Hermed står vi over for en grotesk disproportionalitet. PCBer et klassisk kemisk mirakelmateriale med en historik tilbage til 1920 ernes chlor-kemiske boomtid i især USA. Stoffet blev udviklet samtidig med for eksempel tetraethylbly, som hævede benzinens oktantal med tilsatte chlor-forbindelser for at fjerne blyet fra bilmotorerne efter endt gavn. År senere viste blyet sig at være yderst sundhedsskadeligt og blev fjernet. Eller tag CFC-gasserne, freon, som også baseret på chlor blev udviklet som et rigtig godt alternativ til akut giftig ammoniak i køleskabe. Men CFC erne viste sig langt senere at skade atmosfæren. PCB s glansrolle var som køleolie i elektriske transformatorer og bl.a. som indholdsstof i fugemasse mellem betonelementer i industrialiseret byggeri og i termoruder. Stoffet fungerede rigtig godt med sin lange holdbarhed, elasticitet og gode isolerende elektriske egenskaber. Desværre viste PCB sig at binde til fedt, at være svært nedbrydeligt og at vandre op gennem fødekæden. Stoffet forårsager både akutte og langsigtede sundhedsproblemer herunder hormonale forstyrrelser og er under mistanke for at føre til cancer. I dag er det forbudt. Cyklussener, at mange år efter dets Konkret har vi i PCB-sagen skabt et regelsystem, som straffer de samvittighedsfulde. udvikling viser et materiale sig at være dybt problematisk og bliver forbudt. Derefter starter oprydningen, hvor vi reagerer for kraftigt på nogle forureninger og svagt på andre. En nærliggende sammenligning er de første hysteriske opgravninger af jorden under f.eks. en nedlagt brugsforening, hvor der havde stået en enlig tank med knallertbenzin, mens der intet blev gjort ved en massiv forurening ved den nedlagte vognmandsparkeringsplads i nabolaget. Konkret har vi i PCB-sagen skabt et regelsystem, som straffer de samvittighedsfulde, der opdager en forurening ved at påføre dem en stor udgift et direkte incitament til at lukke øjnene. Til gengæld lader vi, som Ingeniøren påviser her i avisen, de lavest hængende frugter hænge. En lille, men pinligt fraværende, indsats fra kommuner og Miljøstyrelsen kunne fjerne store mængder PCB. Hvorfor har vi ingen systematisk screening: Hvor er forureningerne størst? Hvor er det vigtigst at gribe ind? systematiki oprydningen af ulykkerne efter fortidens mirakler burde vi efterhånden have lært. j ugens satire: Jagerfly SPØRG SCIENTARIET? Har jordskælvet rykket jordens akse? Krigslisten Enhedslisten er sprunget i uniformen og bakker nu op om de danske F-16 kampfly over Libyen for at bombe Oberst Gadaffi & Co. Enhedslisten kan i ekstreme tilfælde støtte militære indgreb for at forhindre folkemord og etnisk udrensning, oplyser partiet. >> se flere på ing.dk/satire Jacob Sanden spørger:»hvordan kan et jordskælv rykke Jordens akse?«torben Risbo, fhv. lektor ved Geofysisk Afdeling, NBI, svarer:»et jordskælv genererer en forskydning af dele af Jordens masse og ændrer dermed Jordens inertimomenter. Af de globale seismiske observationer kan man bestemme en model for forkastningens størrelse og geometri og dermed beregne ændringen i inertimomenterne for Jorden som helhed. Denne ændring giver sig udslag i de nævnte størrelser, som beskriver Jordens rotation. Mekanismen er bevarelse af Jordens samlede impulsmoment: et mindre inertimoment om rotationsaksen kompenseres med en hurtigere rotation og dermed en afkortning af døgnets længde. En opstået skævhed i Jordens massefordeling vil give en forskydning af jordaksens stilling i forhold til jordskorpen, altså det sted, som aksen udpeger (nordpol/sydpol) på jordoverfladen. På Jet Propulsion Laboratory i Californien beregner man forventede ændringer i jordrotationen. Der er nævnt 17 cm for jordaksens forskydning og 1,8 mikrosec for afkortningen af dagens længde. Lignende tal er nævnt for Sumatra-Andaman M=9,1 skælvet 2004 og for Concepcion skælvet i Chile M=8, Det vil imidlertid blive vanskeligt at observere de nævnte ændringer i jordrotationen. Den ændrer sig med større beløb af en mængde andre årsager. Jordens øjeblikkelige vektor for vinkelhastigheden kan udtrykkes: (m 1, m 2, 1+m 3 ) Her er vinkelhastigheden svarende til døgnets nominelle længde på s, m 1 og m 2 er et mål for forskydningen af rotationsaksen og m 3 er afvigelsen i døgnets længde. m 1 og m 2 har naturlige variationer af størrelsen 10-6 og m 3 af størrelsen Omregnet til jordoverfladen ser man polforskydninger af størrelsen 5-10 m og for dagens længde ser man variationer i størrelsen 0,2-0,5 ms. Virkningen af Japanskælvet vil derfor forsvinde i de andre og vedvarende effekter. Der skal ske en markant forbedring i observationsnøjagtigheden for at observere effekten. Fremover vil GPS-målinger kunne detektere størrelsen af en jordskælvsforskydning, mens skælvet er i gang. Derved kan man opnå en nær simultan varsling af en tsunami i genereringsfasen.«j >> Forkortet læs hele svaret på ing.dk/scientariet/sporg Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister og community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresseændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 JEG KAN SAMLE ALLE DE SPROG, MINE UDVIKLERE KENDER I FORVEJEN, OG FÅ MERE UD AF DAGEN I MORGEN. JEG HAR CLOUD POWER. Få en gratis tag reader app til din mobil på Med Windows Azure kan du bruge alle de sprog, dine udviklere kender i forvejen, til at udvikle og drifte applikationer i skyen. Fx.NET, Java og PHP. Det gør arbejdet mindre komplekst, så du kan koncentrere dig mere om forretningens behov. Og få mest muligt ud af dagen i morgen. Dét er Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/azure

4 4 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 FOKUS Giftigt affald Mere PCB i seks termoruder end i to Rødovre-højhuse Koncentrationen af PCB i termoruder er så høj, at det får en million dyr og besværlig renovering i Rødovre til at blegne. Eksperter undrer sig over, at myndighederne ikke griber ind. miljø Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk I Rødovre står de to højhuse Ruskær og Agerkær gabende tomme, forladt af beboerne for over to år siden. I endnu godt et år vil de rage op i luften som symboler på de problemer, der venter danske bygningsejere, som finder miljøgiften PCB. I de to højhuse sidder PCB i dele af den udvendige maling. Rødovre Kommune kræver, at husene bliver sandblæst for at slippe af med malingen, og i det år, arbejdet står på, må en nærliggende daginstitution evakueres. Prøvetagning af PCB og sandblæsning løber op i et millionbeløb, som Ingeniøren ikke kan få oplyst. Til gengæld fortæller Niras, der er en af rådgiverne på projektet, at den samlede mængde PCB i de to højhuse udgør knap 300 gram. Når husene er sandblæst, vil der i det ene stadig være omkring 20 gram PCB tilbage i betonen. Derfor kan den ikke genbruges på stedet, men kræver særlig tilladelse for at indgå i f.eks. vejbyggeri. Til sammenligning er der ifølge norske erfaringer cirka 60 gram PCB i et gennemsnitligt termovindue på 1,2 m 2, som er sat op mellem 1965 og Med andre ord vil seks helt almindelige termovinduer indeholde mere PCB end den mængde, som vækker stort postyr i Rødovre. Og når det gælder termovinduer, lukker danske myndigheder øjnene og lader dem gå direkte til affaldsforbrænding i strid med reglerne. Det koster gennemsnitligt nordmændene ca kroner at finde og destruere ét vindue med PCB, altså en forsvindende brøkdel af de summer, som boligselskabet AAB skal af med for at fjerne PCB-holdig maling fra sine to forladte højhuse. Masser af advarsler Det har ikke skortet på advarsler til de danske myndigheder om de store mængder PCB. Alle rapporter om PCB i bygninger, har nævnt termoruder som en væsentlig kilde til forurening af bygninger og miljø. I en rapport om problematiske stoffer i byggeriet skrevet for Miljøstyrelsen i 2002, men først udgivet i 2006, fastslog en række eksperter bl.a.:»ud fra oplysninger om produktion af termoruder i perioden , kan mængden af PCB beregnes til 200 ton. (...) Der kan regnes med, at ca. 75 pct. af markedet brugte forseglingslim med PCB. Normalt regnes der med en levetid på 20 år for ruder, men oplysninger fra Norge og Sverige angiver, at mindst halvdelen endnu er tilbage i bygningerne.«rapporten anslog, at der er næsten dobbelt så meget PCB i danske termoruder som i bygningsfuger. Fugerne giver problemer med for meget gift i indeklimaet i en række bygninger herhjemme, bl.a. boliger i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand. I 2008 afleverede Vestforbrænding og Amagerforbrænding deres undersøgelse af 386 termoruder indsamlet over en 14 dages periode på genbrugspladsen i Hvidovre til Miljøstyrelsen. 17 procent af ruderne indeholdt PCB. I begyndelsen af 2009 bad Miljøstyrelsen en række eksperter om en sundhedsmæssig vurdering af PCB i bygningsfuger. Forfatterne medtog dog en enkelt prøve fra en termorude, som viste sig at indeholde de højeste koncentrationer, der overhovedet blev målt.»på den baggrund vil det være relevant at lade termokittet indgå med større vægt i eventuelle fremtidige undersøgelser,«konkluderede eksperterne. Den seneste, danske rapport om PCB udkom i december I den lyser risikoen for PCB i termoruder rødt i alle typer af bygninger. Rapporten henviser til Sverige, som har opjusteret sit skøn for brugen af PCB i termoruder til 395 ton. Svenskerne skønner, at der stadig sidder 118 ton tilbage i deres bygninger.»alene Emmaboda Glasverk producerede i årene termoruder med 300 ton PCB,«fremhæver forfatterne. Ignoreret i 20 år Civilingeniør Niels Trap fra firmaet Golder Associates var førsteforfatter på rapporten fra Han ser tilbage på tre-fire handlingsplaner for farligt affald, som ikke har bragt en løsning nærmere.»ingen i byggebranchen er i dag specielt interesseret i at få det til at fungere. Der er meget store penge i at flytte PCB-affald andre steder hen end på Kommunekemi,«siger han med henvisning til, at det er dyrt at få afbrændt farligt affald på det eneste danske anlæg, som er godkendt til det. PCB har været forbudt i byggeriet i 35 år, og i de seneste 20 år har miljøgiftens konsekvenser for sundhed stået klart for myndighederne. Hvordan er det lykkedes danske myndigheder at ignorere denne affaldsproblematik i 20 år?»det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på,«siger Niels Trap. Ifølge projektleder Brit Schøt-Nielsen, Vestforbrænding, som var med til at gennemføre undersøgelsen i Hvidovre, har kommunerne trods advarslerne ikke haft fokus på, at termoruder kan være farligt affald.»hele byggesektoren har vendt blikket i andre retninger,«siger hun. Brit Schøt-Nielsen erkender, at Vestforbrænding stadig den dag i dag sender termoruder med PCB ind i sine ovne, selv om det er i strid med reglerne, fordi de ikke er godkendt. Det samme sker de fleste andre steder i landet. For letkøbt Reno Djurs er det eneste selskab, som Ingeniøren umiddelbart har kunnet opdrive, der stadig sender termoruder fra genbrugspladserne direkte på lossepladsen, hvor de bliver neddelt sammen med andet affald. Men det er i meget små mængder. Direktør Morten Therkildsen finder det for letkøbt, at det skal være op til tilfældige pladsmænd at vurdere, om en termorude indeholder PCB eller ej.»hvis vi modtager affald som ikkefarligt, så håndterer vi det som sådan. Derfor er det nødvendigt, at nogen forholder sig til termoruderne, inden skidtet bliver gjort til affald,«mener han. Morten Therkildsen forstår ikke, at Miljøministeriet har ladet stå til:»ministeren har fastsat regler om, at affald ikke må afleveres i sorte sække på en genbrugsplads. Men der er ikke samme interesse for alt det, der er svært eller farligt. Det er da tankevækkende,«siger han. Interesseorganisationen Affald Danmark påpeger, at de kommunale selskaber ikke blot selv kan efterleve reglerne. Langt de fleste termoruder bliver behandlet som erhvervsaffald, som er et liberaliseret marked.»hvis vi vil gøre det efter alle kunstens regler, så er andre virksomheder blot klar til at underbyde os med langt, langt billigere priser. Så mister selskaberne opgaven. Derfor er det nødvendigt med landsdækkende regler,«siger specialkonsulent Hanne Johnsen. Ingeniøren har spurgt Miljøstyrelsen, hvad den gør for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Miljøstyrelsen svarer skriftligt, at det er kommunernes ansvar.»miljøstyrelsen er også efter ministerens ønske i dialog med branchen om at indføre en anmeldeordning for nedrivning af bygninger, som supplement til den anmeldelse om nedrivning, der skal ske som følge af byggeloven.«styrelsen henviser dermed til den handlingsplan for PCB i danske bygninger, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har lovet at komme med i løbet af foråret. j Ole Edvardsen svinger luppen, når borgere afleverer termoruder på genbrugspladsen i Hvidovre. De bittesmå koder, der sidder indvendigt i termoruden, kan nemlig være med til at afsløre, om der er PCB i vinduet. Nederst projektleder Helena Nielsen, der var med til at gennemføre en undersøgelse på samme genbrugsplads i Den viste, at af de 386 termoruder, der kom ind over en 14 dages periode, indeholdt 17 procent PCB. Foto: Das Büro Amagerforbrænding Termoruder, der kan indeholde PCB, sorteres fra og brændes ved grader. Affaldssortering Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Private og håndværkere kan ikke længere dumpe deres gamle vinduer i en container på genbrugspladser i Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Hvidovre Kommuner, som Amagerforbrænding bestyrer. Som de første herhjemme kræver Amagerforbrænding sortering af vinduerne. Det sker for at forhindre, at termovinduer med miljøgiften PCB havner i affaldsovnene. Borgerne skal opsøge en genbrugsvejleder, som hjælper med sorteringen. En af dem er Ole Edvardsen, som tager imod på genbrugspladsen i Hvidovre. Det var netop den genbrugsplads, hvor en undersøgelse i 2008 viste PCB i 17 procent af termoruderne. Ole Edvardsen har en lup i lommen, så han kan tyde eventuelle koder, der sidder i selve glasrammen indvendigt i termoruden. Den kan fortælle, om der er PCB i vinduet eller ej. Desuden taler Ole Edvardsen og hans kolleger med borgere og håndværkere for at indkredse, hvornår vinduet er sat i. Det er afgørende for, om vinduet ender i containeren på selve genbrugspladsen sammen med enkeltlagsruder, som kan køres til genbrug og almindelig forbrænding. Mellem en tredjedel og en fjerdedel bliver kørt over i en aflåst container,

5 Ingeniøren 1. sektion 25. marts Ingen i byggebranchen er i dag specielt interesseret i at få det til at fungere. Der er meget store penge i at flytte PCB-affald andre steder hen end på Kommunekemi. Niels Trap, civilingeniør, Golder Associates Norge indsamler alle termoruder med PCB I snart ti år har Norge haft en ordning, der forhindrer forurening med PCB fra gamle termoruder. Affaldssortering Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Hver gang der bliver produceret eller importeret en termorude i Norge, betaler firmaet 15 kroner til en returordning, som sørger for, at PCB fra gamle ruder ikke havner i miljøet. Ruteretur, som ordningen hedder, har siden starten i 2002 indsamlet og brændt termovinduer, der kunne indeholde PCB.»Det er kun en meget lille del af ruderne med PCB, som ikke bliver fanget af systemet,«fastslår den daglige leder af Ruteretur, Sverre Valde. Alle producenter og importører af vinduer i Norge er forpligtet til at være med i ordningen, som i 2009 brugte godt 36 millioner danske kroner på at indsamle ruder, hvoraf halvdelen indeholdt PCB. Og selv om nordmændene har brugt mere end et årti på at sætte indsamlingen i system, så er det stadig svært at skelne PCB-holdige ruder fra ruder uden PCB. Mange vinduer bliver derfor behandlet som farligt affald, selv om de slet ikke indeholder PCB. En analyse af en mistænkt rude er imidlertid dyrere en at behandle den som farligt affald. Med så mange ruder i ordningen kan nordmændene skille termoruderne ad, inden den inderste del, hvor glassene klæber på metallisten, bliver brændt som farligt affald. Glasset bliver skåret ud og kan genbruges, mens en del af trærammerne kan brændes som almindeligt affald. Den norske returordning gør opmærksom på sig selv i alt fra radioreklamer til annoncer i håndværkernes fagblade. Desuden har ordningen aftale med over 200 genbrugspladser. Nordmændene skønner, at der blev sat cirka to millioner PCB-holdige ruder op i årene fra 1965 til Ifølge estimatet indeholdt de i alt 140 ton PCB. Et estimat fra 2004 konkluderede, at der sad af de ruder tilbage i norske bygninger, og at mængden af ruder i returordningen ville falde. Det er imidlertid endnu ikke sket, og nordmændene vurderer i dag, at estimatet på de ruder var for lavt. Sverre Valde understreger, at Norge generelt er langt fremme med at håndtere farligt byggeaffald. Det var således det norske miljøministerium, som ved årtusindskiftet bad vinduesbranchen skrue en ordning sammen, som forhindrer PCB fra ruder i at forurene miljøet. Den norske returordning er beskrevet i detaljer i en rapport om PCB i en- og tofamiliehuse, som Erhvervs- og Byggestyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet herhjemme udgav for knap halvandet år siden. Rutereturs bestyrelse har også tidligere været på besøg i Danmark for at fortælle om ordningen. I Folketinget er SF s miljøordfører Pia Olsen Dyhr begejstret, da Ingeniøren fortæller hende om den norske ordning. Pia Olsen Dyhr har stillet spørgsmål til en stribe ministre om håndteringen af PCB-holdigt affald.»det er en oplagt løsning at bruge den norske model herhjemme,«siger hun, bl.a. med henvisning til, at den ikke belaster statskassen. j Miljøgiften vender tilbage til vores tallerkener sætter ind mod PCB-ruder der står lidt afsides på en grusbelagt plads i udkanten af genbrugspladsen. I containeren er mange forskellige typer af ruder, nogle med rammer, andre skilt mere eller mindre ad. Alle er de vurderet til at kunne indeholde høje koncentrationer af PCB. Når containeren er fuld, går den til Kommunekemi, hvor indholdet bliver brændt af ved grader med glas og det hele. Foreløbig har Amagerforbrænding sendt tre containere af sted, altså meget små mængder i forhold til indbyggertallet. Det skyldes, at affaldet fra de store renoveringsprojekter aldrig kommer på genbrugspladserne. Det bliver i stedet samlet ind som erhvervsaffald, hvor der er fri konkurrence mellem affaldsfirmaerne. Men før eller siden havner de stort set alle i affaldsforbrændingen, med og uden PCB. Landets øvrige affaldsselskaber finder opgaven med at sortere ruderne umulig. Projektleder Helena Nielsen fra Amagerforbrænding havde også håbet, at Miljøstyrelsen ville hjælpe med nationale retningslinjer, da hun sammen med Vestforbrænding afleverede en rapport om PCB i termoruder efter undersøgelsen i 2008.»Men vi kunne ikke blive ved med at vente. Vi var nødt til at agere, når vi ved, at vi har et problem. Derfor valgte vi i samarbejde med Københavns Kommune at sætte et storskalaforsøg i gang,«siger hun. Forsøget, der begyndte i efteråret 2010, skal afklare, hvor store mængder termoruder der er tale om, hvilken arbejdsindsats det kræver ude på genbrugspladserne, og hvor store omkostningerne ved indsamlingen er. At det koster ekstra, er der ifølge Helena Nielsen ikke tvivl om. Det skyldes blandt andet regningen til Kommunekemi for at brænde vinduer med glas og det hele af ved grader. Mængderne er også for små til, at det har kunnet betale sig at etablere en ordning, hvor glasset bankes ud af ruderne og bliver genbrugt.»men hvis flere gør som os, så vil håndteringsfirmaerne også have et incitament til at etablere en sortering af de enkelte dele af vinduet,«siger Helena Nielsen. Hun forventer, at forsøget med at indsamle PCB-holdige termoruder bliver evalueret, når ordningen til efteråret har været i gang et års tid. j miljøgift Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Vi slipper kun af med miljøgiften PCB i en begrænset periode, hvis vi ikke destruerer den ved grader på Kommunekemi eller tilsvarende anlæg i udlandet. PCB er en del af det beskidte dusin af miljøgifte, der er reguleret af Stockholm-konventionen. De kaldes også POP-stoffer en forkortelse for Persistent Organic Pollutants (persistente organiske miljøgifte) og er alle ekstremt vanskelige at nedbryde og ophober sig derfor i fødekæden. Til sidst havner de i havet, hvor de bliver bundet i fedtet på de fisk, som vi senere spiser. Fisk udgør den største POP-kilde for langt de fleste. Professor Philipp Mayer fra Danmarks Miljøundersøgelser understreger, at koncentrationer af PCB i miljøet er svagt faldende.»omvendt bliver der absolut stadig tilført PCB til havene. De giftstoffer, vi spiser i dag, kommer bl.a. fra udslip gennem de seneste år. Al PCB, vi slipper ud i miljøet, kommer tilbage via vores tallerkner,«fastslår han. PCB forstyrrer både leverfunktionen og hormoners funktion, ligesom det påvirker centralnervesystemet og immunsystemet. Men det er umuligt at få et nøjagtigt bud på, hvor store skadevirkningerne er ved, at Danmark ignorerer affaldsreglerne for miljøgiften i vinduer hvilket betyder, at PCB-holdige vinduer brændes af som almindeligt affald. Ifølge projektleder Ole Schleicher fra Force Technology, ekspert i måling af blandt andet PCB, findes der ingen undersøgelser af, hvor meget ekstra PCB der slipper ud fra affaldsforbrændingsanlæg i forhold til på Kommunekemi:»Men der er masser af undersøgelser, der viser, at jo højere temperatur, jo bedre bliver nedbrydningen,«siger han. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 Interview Tæt på Poul Hededal, direktør for viden og innovation, Rambøll RAMBøll-direktør:»Den, der kan knække koden for ressourceknaphed, kommer til at sidde i smørhullet«mangel på ressourcer som energi og vand er den altafgørende driver for efterspørgslen på rådgivningsydelser, mener Rambøll. Koncernen satser nu på at bruge sine kompetencer inden for energi som murbrækker til nye markeder. Rådgivere Af Ulrik Andersen ula@ing.dk Knaphed skal gøre Rambøll dobbelt så stor. Det er ambitionen i hovedkvarteret i Ørestaden, hvor finanskrisen ikke har undermineret ambitionerne om at komme op blandt verdens ti største rådgivere.»der vil komme mangel på alt lige fra olie og andre energikilder til vand og fødevarer. Den, der kan knække koden for ressourceknaphed, kommer til at sidde i smørhullet,«siger Rambøll Danmarks direktør for viden og innovation, Poul Hededal. Rambøll har i flere år haft en ambition om at vokse med 15 procent om året. Men inden for energisektoren og olie og gas, hvor knaphed og kamp om ressourcer sætter dagsordenen, er vækstmålene endnu højere. Energi- og klima-området, der dækker områder som fjernvarme, vindmøller, solvarme, affaldsforbrænding og transmission, er vokset fra 220 mand 1. januar 2010 til 293 mand nu. Området leverede sidste år den procentuelt største omsætningsfremgang blandt alle Rambølls forretningsområder med en vækst på 19 procent, og målet er at have 700 ansatte inden udgangen af I dag sidder langt de fleste af områdets medarbejdere i Danmark, men flere kommer til blandt andet i USA, hvor Rambøll i disse dage har travlt med at finde medarbejdere til et nyt kontor i New Jersey.»I Nordamerika er det energi, fjernvarme og affaldsforbrænding, vi satser på. Men der er benhård konkurrence og strukturelle udfordringer ved at arbejde i USA. Blandt andet skal man godkendes i hver enkelt delstat. Så hvis vi skal ind, så skal det være med vores globale spidskompetencer.«det andet store vækstområde, olie og gas, står i dag for 10,1 procent af Rambøllgruppens omsætning og noget mere af indtjeningen. Der er målet at gå fra ca. 300 medarbejdere til godt inden udgangen af Nyansættelserne vil især ske i Indien, fordi olie- og gasmarkedet er så globaliseret, at det er umuligt at vinde en kontrakt uden at have en stor del billige ingeniører til at udføre en stor del af arbejdet.»for få år siden kunne man få en norsk pris for arbejde i Norge og en dansk pris for arbejde i Danmark. Men det er der ikke noget, der hedder mere. Nu forventer kunderne, at de Der skal spares på olie, vand, energi og fødevarer og Rambøll skal levere løsninger, der klarer knapheden og samtidig skaber mere værdi, siger Rambøll Danmarks direktør for viden og innovation Poul Hededal. Foto: Das Büro får ydelser af den samme kvalitet, men til færre penge.«hovedtanken med de globale forretningsenheder, som Rambøll har fire af, er, at de kan følge kunderne ud til alle destinationer. Men samtidig kan de fungere som brohoveder, hvis Rambøll øjner en mulighed for at etablere sig med sine øvrige servicer.»vi tror på, at de globale spydspidser er vejen frem mod mere internationalisering. Men det kan være, at vi i USA kun skal have energi,«siger Poul Hededal. Hidtil har målet for Rambøll været at fordoble omsætningen til 10 milliarder kroner, men i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste årsregnskab slog koncerndirektør Flemming Bligaard Pedersen fast, at den langsigtede ambition nu er at komme op i det, han lidt løst kalder rådgivernes Premier League. Hvis man tager ham på ordet, så er det Top 20 han sigter efter, og i dag ligger Rambøll nummer 32. Vækstambitionerne på energi og olie og gas rækker et stykke af vejen, men det er slet ikke nok. Derfor satser Rambøll også på at kunne opkøbe større virksomheder på de nordiske hjemmemarkeder.»der breder sig en erkendelse af, at organisk vækst og de små opkøb ikke er nok. I Danmark er det ikke et mål at vokse på volumen, men i nogle af vores andre selskaber er der rum til at vokse. Det gælder i Sverige, Norge og Finland.«Sagen kort Rambøll har ligesom konkurrenten Cowi voldsomme vækstambitioner. Koncernen, der med udgangen af 2010 havde knap medarbejdere og en omsætning på 6 mia. kr., kæmper for at vokse til ca medarbejdere og en omsætning på mindst 10 mia. kr. i Vækstkurven knækkede i 2009, og indtjeningsmarginalen er stadig underdrejet. Imens har nogle af Rambølls globale konkurrenter rykket, så Rambøll er faldet to pladser ned af listen over verdens største, internationale rådgivere fra 2009 til Nu vil koncernen slå tilbage med store opkøb. Rambølls målsætning er at være blandt de mest betydelige rådgivningsvirksomheder på alle hjemmemarkederne i Norden, men der er stadig et stykke vej op. I Norge domineres markedet af Norconsult, der i 2009 omsatte for dobbelt så meget, som Rambølls norske selskab, der ligger nummer 5 med ca medarbejdere. I Sverige er Rambøll ligeledes nummer 5, målt på omsætningen i Men her er der større afstand op til konkurrenterne. Nummer 4 og 3 omsatte i 2009 for knap 1 milliard mere end Rambøll, der omsatte for 1,3 mia. svenske kr. Og nummer 1 og 2 omsatte for henholdsvis 5 og 5,4 mia. kr. I Finland er situationen endnu mere ekstrem. Her dominerer Poyrö med medarbejdere totalt. Til sammenligning har Rambøll, der ligger nummer 4 i Finland, medarbejdere og omsatte i 2009 for en ottendedel af Poyrö. Sidste år købte Rambøll 13 selskaber i Norden, men samlet set tilførte det kun koncernen 165 nye medarbejdere. Derfor skal der mere til nu. Forudsætningen for vækst på alle Rambølls markeder er dog, at afdelingerne i Indien udvides. Ellers er det umuligt at konkurrere på prisen.»vi har brug for et meget driftsikkert setup på capacity-siden i Indien. Det skal vi arbejde med nu.«rambøll har fået projekteret over 100 motorvejsbroer med hjælp fra Indien, men planlægger også at sende flere byggeriopgaver den vej. Målet er derfor at udvide byggeriafdelingen i Indien med omkring mand, hvoraf cirka halvdelen skal understøtte deres kolleger i Vesten, mens resten skal koncentrere sig om opgaver på det boomende indiske byggemarked. Væksten i byerne er en trend, der er mest ekstrem i udviklingslandene, men det er en trend, der går igen over hele verden. Derfor tror Poul Hededal også, at byplanlægning og infrastruktur vil blive områder med vokseværk.»byplanlægning er noget af det, som vi kommer til at arbejde meget mere med. Vandringen mod byen fortsætter i stort set alle vores markeder, og det sætter de eksisterende strukturer under pres, både når vi taler om transportsystemer, spildevand og regnvandshåndtering. Vi kan se, at det er et af de områder, der vil have fokus, lige meget hvilken geografi vi er i.«det mest ekstreme sted er selvfølgelig Kina, hvor Rambøll hidtil mestendels har arbejdet for danske kunder. Men det kan snart ændre sig.»det er svært at forsvare ikke at interessere sig for en af de største vækstdrivere globalt set. Så det er ikke fordi, markedet er blevet lettere, men vi er nødt til at holde øje med det. Derfor har vi plukket en række folk ud, som har til opgave, at sætte sig ind i den kinesiske kontekst.«j

7 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 STUDERENDE? Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en ipad. 7 KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed uden alt det med småt. GRATIS MEDLEMSKAB Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag. Beregn din pris på idaforsikring.dk og find din besparelse på få minutter NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

8 8 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 teknologi En mark fyldt med reflektorer opfanger solvarmen. I de trugformede reflektorers fokalpunkt sidder kollektor-røret. Smeltet salt skal forbedre solkraftværk Hvordan kan solkraftværker forbedres ved at kombinere og optimere de kendte tekniske løsninger? Smeltet salt kan være blandt svarene. Energi Af Kent Krøyer kk@ing.dk Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk Siemens er i gang med at videreudvikle solkraftværker til større effektivitet og bedre økonomi. Altså den type kraftværk, hvor en dampturbine drives af solvarme opsamlet på en mark med trugformede reflektorer. I reflektorernes fokalpunkt løber et kollektor-rør fyldt med olie, der opvarmes af Solen og derefter ledes hen til en varmeveksler, som producerer den hede damp, der driver turbinen. Dette design er imidlertid ikke optimalt. Dampturbiner er mest effektive ved damptemperaturer op mod 540 grader celsius, mens olien skal holdes under 390 grader for ikke at blive ødelagt. Så der er en god margin til effektivitetsforbedringer.»det logiske næste skridt vil være at bruge smeltet salt i stedet for olie,«siger Peter Mürau, som er teknisk programleder på projektet, til magasinet Technology Review. Det første Siemens-anlæg med smeltet salt skal opføres i Portugal ved University of Evora og skal stå færdigt i begyndelsen af næste år. Der er imidlertid to tekniske problemstillinger, der skal helt styr på først. Varmetabet fra rørene vokser eksponentielt, når temperaturen øges, så der skal findes et punkt, hvor gevinsten ved den høje damptemperatur minus tabet fra rørene er optimal. Det andet problem er, at saltet, som er en blanding af kalium- og natriumnitrat, vil størkne, når det kommer under 220 grader celsius. Og det kan blive en udfordring at holde den minimumstemperatur overalt i et flere kilometer langt netværk af kollektorrør. Siemens er derfor ude efter en saltblanding, som kan holde sig flydende ved lavere temperaturer, helst under 150 grader celsius. Hvis det lykkes, vil hver produceret kilowatt-time blive 10 procent billigere, set i forhold til et solkraftværk med olie i kollektorrørene. Sammenlagt, med indregning af besparelser i både drift og anlægsomkostninger, vil det bringe kilowatt-timeprisen ned på omkring øre. Det er dog stadig mere end produktionsprisen fra et kulfyret kraftværk, som ligger omkring 35 øre pr. kilowatt-time. j KOLLEKTOR-RØR AF STÅL MED KERAMISK OVERFLADE I et nyt solkraftvarmeanlæg fra Siemens er olie i kollektor-rørene erstattet af smeltet salt. Rørene er fremstillet af titanforstærket stål med en keramisk overflade for at kunne modstå saltet. Smeltet salt Solkraftværk med smeltet salt Parabolsolceller Ekstra varmer Hems08- kollektor-rør fra Archimede En af udfordringerne ved smeltet salt er, at det størkner ved temperaturer under 220 o. Indtil Siemes får udviklet en ny saltblanding, der holdes flydende ved 150 o, indsættes en ekstra varmer, der holder temperaturen på mindst 290 o. varme-absorberende rør i rustfrit stål med keramisk coating 3 mm glasrør Dampturbine Varmeveksler Vandkøler 6 forskellige kort, 2 lag 1,6mm Inkl. el-test og fragt. Fra UL-godkendt leverandør Sikrere, enklere, hurtigere og billigere! Type A B C D E F Sum 137 x 86 mm 77 x 53 mm 200 x 76 mm 42 x 42 mm 78 x 38 mm 78 x 20 mm 3 dage 5 dage Med Macaos Enterprise Pro kan du bygge dine egne Mix-paneler og opnå store besparelser Kontakt os for yderligere information 6 Mix panel A - F 4.725, , , , , , , , , , , , , , , ,- Besparelser 8.418, ,- Telf

9 Ingeniøren 1. sektion 25. marts Læs Lykke Friis kronik Jo energi- >>strategien er ambitiøs! ing.dk/k#8ut2 Debat Regeringens argumentation holder ikke Energi Af Jørgen Henningsen Fhv. chefrådgiver for EU- Kommissionen Lykke Friis argumenterer for, at regeringens energiudspil er ambitiøst med de foreslåede 2020-mål (Ingeniøren i sidste uge, red.). Argumentationen holder ikke. Det er misvisende, at regeringen alene fokuserer på reduktionen af fossile brændsler i energisektoren (33 pct.) snarere end på den generelle reduktion i brugen af fossile brændsler (18 pct.) og det forbliver et problem, at forøgelsen i andelen af vedvarende energi falder fra 2 pct. om året i til kun ½ pct. om året fra Disse relevante observationer kan ikke tilbagevises med en flot bemærkning om at strategien ikke skal måles på, om vi i 2020 kommer af med det sidste stykke kul, den sidste liter olie osv. Det er simpelthen fornærmende. Det er også en skuffende debatform fra en tidligere prorektor på KU. Ambitionsniveauet afhænger ikke som antydet af Lykke Friis af, om man er på hendes side eller på venstrefløjen. Den form for argumentation bør vi lade Berlusconi om. 6 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006 er en stabilisering i forhold til 2009, og dermed bliver planen indiskutabelt mindre ambitiøs end 2008-planen, der dog opererede med en reel 4 pct. reduktionsforpligtigelse. Det understreges i øvrigt af, at Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2010 viser et yderligere fald fra 2009 til 10 og ikke, som regeringen åbenbart forventer, en stigning. Det afhænger ikke af, hvor i det politiske spektrum man befinder sig. På helt afgørende punkter repræsenterer udspillet en march på stedet (udviklingen i olieforbruget), et beskedent skridt fremad (udbygningen med vedvarende energi) eller et lille tilbageskridt (bruttoenergiforbruget). Lykke Friis påstand: at planen i 2020 bringer os et stort skridt mod målet er ganske enkelt forkert. Eller måske det, der på nudansk går under betegnelsen spin. Jeg kan kun være enig med Lykke Friis i nødvendigheden af brede energiforlig. Det opnås kun gennem hæderlig markedsføring af regeringens udspil. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#8vcx Kort nyt Google tester induktionsoplader transport Snart behøver de ansatte ved Google i Californien måske ikke forbinde kabler, når de skal oplade de små elbiler, der kører rundt ved søgemaskinegigantens hovedkvarter. Virksomheden Evatran har hos Google foretaget den første offentlige installation af systemet Plugless Power, som gør kabler overflødige. Laderen fungerer via elektrisk induktion, hvor energi bliver overført via magnetisme mellem ladestanderen og en adapter i bilen, skriver Fastcompany.com. Den trådløse energioverførsel er dog ikke uden omkostninger nærmere bestemt et energitab på ti pct. i forhold til en kablet løsning. Tabet bevirker dog ikke en øget ladetid, da systemet trækker mere strøm for at kompensere. Foreløbig er adapteren, der gør den trådløse opladning mulig, blevet eftermonteret i et enkelt elkøretøj. Fra næste år satser Evatran på at gøre Plugless Power bredt tilgængelig. j jak Nye skridt mod kvantecomputer forskning Kun syv måneder efter, at en tysk-dansk forskergruppe viste, at de kunne styre flere hundrede atomer i et optisk gitter, har de nu taget det næste afgørende skridt til at lave en kvantecomputer med omkring 300 qubits. I en ny artikel i Nature beskriver Jacob Friis Sherson fra Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Max-Planck-Institut für Quantenoptik i Garching ved München, hvordan de enkeltvis kan ændre spintilstanden for atomerne og derved lave nye former for kvantesimuleringer i første omgang illustreret ved et kapløb for atomer.»det er et eksperiment, som jeg har arbejdet i fire år hen mod at gennemføre. Vi tager med dette et meget større skridt hen mod realiseringen af en kvantecomputer, end vi gjorde, da vi viste, at vi kan placere atomerne perfekt i gitteret,«siger Jacob Friis Sherson. j ram < < Version2 inviterer til konference om app-udvikling til mobile enheder. Tilmeld dig på ing.dk/k#8vfn Ultralyds Niveautransmitter Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R T: et selskab Navn Peter Simonsen Stillingsbetegnelse Designingeniør, Embedded Software Ekspertiseområde Vedvarende energi LabVIEW hjalp mig med at udføre real-world simuleringer med fuldstændig kontrol over applikationen Seneste Projekt Udvikling af en test arkitektur til verificering af vindturbine kontrolsystemer NI LabVIEW LabVIEW er en del af min success fordi jeg kan SIMULERE real-world systemer >> Find ud af, hvordan LabVIEW kan blive en del af din success på ni.com/labview/better National Instruments Danmark (Filial af National Instruments Scandinavia Corporation, Texas, USA) Agern Allé 11 DK Hørsholm CVR.nr.: Telefon: (+45) Telefax: (+45) National Instruments. All rights reserved. LabVIEW, National Instruments, NI, and ni.com are trademarks of National Instruments. Other product and company names listed are trademarks or trade names of their respective companies

10 10 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 teknologi Dansk jordskælvssikring klarede japansk skælv Danske Damptech har installeret deres jordskælvssikring i 11 japanske bygninger - blandt andet landets højeste. Alle klarede skælvet uden problemer, og Damptech forventer nu flere ordrer. Jordskælv Af Ulrik Andersen ula@ing.dk Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk En opfindelse udviklet på DTU var med til at redde livet for en del japanere under jordskælvet, der ramte landet 11. marts og forårsagede en tsunami, der foreløbig har kostet omkring livet. Op til årtusindskiftet udviklede den irakiskfødte DTU-ingeniør Imad Mualla sammen med institutleder Leif Otto Nielsen fra DTU en ny type vibrationsdæmper, som foreløbig er installeret i 11 bygninger i Japan blandt andet et 10-etagers kontorhus i Tokyo. Derfor var Imad Mualla også meget spændt på at høre fra sine japanske kunder.»vi skrev til dem to dage efter jordskælvet, og tilbagemeldingen var, at det havde fungeret rigtig godt. Dæmperne var blevet aktiveret, som de skulle, og havde optaget energien fra jordskælvet. Og der var hverken revner eller smadret glas i nogle af bygningerne, så vi var meget glade.«damptech har ikke installeret deres dæmpere tæt på Sendai, hvor jordskælvet ramte hårdest. Kontorbygningen i Tokyo, hvor systemet er installeret som dæmper mellem højhuset og fundamentet, var den af Damptechs installationer, der lå tættest på skælvet. Dæmperne er også installeret i det, der bliver Japans højeste bygning, en 300 meter høj skyskraber i Osaka. Selv om han lige nu har svært ved at glæde sig på grund af skadernes omfang i Japan, er Imad Mualla ikke i tvivl om, at jordskælvet vil sætte endnu mere fokus på jordskælvssikring og på Damptechs løsning.»jordskælvet har været en påmindelse for både myndigheder, virksomheder og borgere om, at man ikke skal undervurdere naturens kræfter. Og efter at vi et lille dansk firma har vist, at vores dæmpere kan bruges på et så krævende og avanceret marked som det japanske, er jeg ikke i tvivl om, at det vil gavne vores forretning.«j JORDSKÆLVSDÆMPER ABSORBERER RYSTELER Det danske firma Damptech har fået foden inden for på det japanske marked med sin jordskælvsdæmper. Ved hjælp af friktionsskiver mellem to stålplader forhindrer dæmperen højhuse i at brase sammen. Friktionsskive mellem stålpladerne er 30 cm i diameter. Tallerkenfjedre Stålplader En af dæmpningssystemets fordele er, at det er relativt enkelt at montere i bygninger, så længe bygningerne er bygget op af en form for indvendig gitterstruktur. Denne udgave af dæmperen med 8 friktionsskiver bliver installeret i Abenobashi Terminal Building Tower og er firmaets næststørste. Den vejer 1,5 ton. Debat Worst-case scenarier opstår for ofte Risiko Af Frank Huess Hedlund COWI s risikoanalysegruppe, ekstern lektor i risk management, DTU Vi må revurdere vores måde at håndtere worst-case scenarier på. Worst-case betyder, at hvert eneste trin i en hændelseskæde udvikler sig på den værst tænkelige måde. Det er så ekstremt usandsynligt, at vi normalt med sindsro vælger at se bort fra det. Men det er et problem, at det ekstremt usandsynlige sker for ofte. Hændelserne i Japan udvikler sig tilsyneladende i worst-case mode. Det lader også til at ændre vores fundamentale forståelse af a-kraft, at worstcase hverken er en nedsmeltning af reaktoren eller af det brugte brændsel. Worst-case er naturligvis, at begge ting sker og ikke mindst på fire reaktorer samtidigt. Worst-case har overrasket os tidligere. Deepwater Horizon olieudslippet var worst-case og så usandsynligt, at der ikke var planer for det. Det er stadig svært at forstå, hvordan de mange uafhængige sikkerhedssystemer kunne svigte samtidigt. Den store eksplosion på BP s raffinaderi i Texas 2005 var ekstremt usandsynligt. Det er galt nok, hvis der er brand i et tog i en tunnel, men worstcase hvis en ikke-relateret fejl samtidigt standser toget midt i tunnelen det skete under Den Engelske Kanal i Hvem havde drømt om, at en brand i en lastbil med margarine og mel kunne medføre en katastrofal brand i Mont Blanc tunnelen? Margarine! Det skete i Herhjemme havde ingen forudset fyrværkerikatastrofen i Seest, for fyrværkeriet mentes ganske enkelt ikke at have egenskaber, så det kunne masseeksplodere. Muligheden for risikoanalyse blev desværre her fuldstændig forpasset. Emnet bør tages op i Selskabet for Risikovurdering under Ingeniørforeningen. Men det er ikke nok. Der må nødvendigvis være en bredere debat, som også involverer de myndigheder, der stiller krav om udførelse af risikoanalyser, og de som ejer anlæggene med risikopotentiale. Visse af samfundets risici, men langt fra alle, har været omfattet af det såkaldte Sevesodirektiv siden midten af 1980 erne, og inden for dette område findes der derfor et større erfaringsgrundlag. Praksis må desværre siges at have været famlende, usikker og tøvende. I de 25 år der er blevet lavet risikoanalyser i Danmark, er der for eksempel endnu ikke generelt accepterede retningslinjer for hvilke scenarier, der skal betragtes, og hvilke der ikke skal, og heller ikke efter hvilke metoder. Det hedengangne Roskilde Amt forsøgte i 2001 at lukke en gastank, man mente var uheldigt placeret, delvis på grund af byudvikling, men sagen faldt til jorden i byretten, og amtet blev dømt til at betale en større erstatning. Problemstillingen var netop scenariovalg, især et sjældent, men meget alvorligt scenario. Så langt kom byretten dog aldrig ned i sagen. Den traf afgørelse på en forvaltningsretslig spidsfindighed, og vi fik ikke en diskussion om worst-case.

11 Ingeniøren 1. sektion 25. marts Lingpat v/ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc. Knudeplade, fæstnet til bygning. Dæmper Glider: Glideren består af en rektangulær stålplade, der er svejset fast på ståldrageren i bunden. Gliderens opgave er at tillade frie flytninger af ståldragerne og dæmperne samtidigt med, at den forhindrer uønskede flytninger ud af planen. I Abenobashi Terminal Building Tower, som bliver Japans højeste bygning, bliver jordskælvsdæmperne installeret på de nederste 30 etager. Danske patentansøgninger (elektronik og mekanik) udarbejdes. Patentbeskrivelse på op til 10 sider samt tegning Indledende nyhedsundersøgelse Konsulentbesøg i hele landet uden beregning Pris alt inkl.: kr Jeg har mere end 25 års erfaring i patentsagsbehandling fra offentlig, industriel og privat virksomhed. CV fremsendes gerne via mail. Tlf.: Mail.: patentling@gmail.com Ståldrager 1 Installationen af jordskælvsdæmperen består af tre elementer. To dæmpere på hver side af en slider samt to konnektorer. Kun glideren og knudepladen er fæstnet til bygningen. Westerberg Komponenter, specialister i Batterier med over 20 års levetid Temperaturer: -55 C til +130 C Kapaciteter: Spænding: 0,4-35 Ah 3,6 V Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger, der viser den nøjagtige levetid i dit produkt. Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: info@westerberg.dk info@westerberg.pl Web: Horisontal bevægelse ved jordskælv. 4-7 TADIRAN 131x75mm Ingeniøren 2008.indd :45:55 2 Når bygningen begynder at svinge, bliver rystelserne absorberet som gnidningsmodstand i friktionsskiverne som i skivebremserne i en bil. Ledelse der styrker! Onsdag den 30. marts åbner IDA Lederforum og 15 andre fagtekniske selskaber op for årets arrangement Ledelse, der styrker i Ingeniørhuset mellem kl og FORELØBIGT PROGRAM: GRATIS FOREDRAG OM LEDELSE, PROJEKTLEDELSE, PERSONLIG UDVIKLING OG SOCIALE MEDIER! I løbet af dagen kan du blandt andet opleve nedenstående indlæg på vores to scener. Vi op daterer løbende programmet med alle de spændende talere. Det er gratis at deltage! For byudviklingsinteresser kolliderer stadig med risikohensyn. Eksempelvis medfører miljøkrav om denox-røgrensning, at der installeres ammoniaktanke nær boliger. Klimahensyn kan betyde, at vi får oplag og transport af brint i stor skala, og måske skal enorme mængder kuldioxid transporteres til deponi under jorden. Det vil uvægerligt gå gennem boligområder. Opgaven bliver ikke let. I mange andre af livets forhold lader vi os ikke styre af worst-case. Det er klart et problem, at worst-case ikke kan defineres. Et scenario kan altid blive værre. Der er også det pekuniære problem, at forholdsregler mod worst-case let bliver voldsomt dyre eller generende. Tænk på askeskyen fra Eyjafjallajökull, som først blev håndteret ud fra worst-case betragtninger. Men flyvestoppet var slet ikke populært, og så greb politikerne ind og vurderede, at motorskader var så vældigt usandsynlige. Vores energiforsyning bliver også svær. De ekstremt voldsomme brinteksplosioner i Fukushimas reaktorbygninger er blot en forsmag på, hvad der venter os, hvis vi vælger hydrogen som energibærer worst-case, altså. Jordskælv og dæmninger til vandkraft er en dårlig kombination, hvis man ser på worst-case. Worst-case af fortsatte udledninger af drivhusgasser er uudholdeligt at tænke på. Det er politikernes lod ikke kun at vælge fra, men at vælge de mindst utålelige løsninger. Deepwater Horizon-ulykken medførte ikke et stop for olieudvinding, og tiden må vise, hvad hændelserne på Fukushima betyder for holdningen til atomkraft. Men under alle omstændigheder vil Fukushima flytte vores forestillinger om worst-case. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på: ing.dk/k#8vfe Ingeniøren som leder - muligheder og udfor dringer, Lars Goldschmidt Kreativitetskommunikation, Ditte Nielsen og Pernille Basballe, Hans Reitzels Forlag Den store præstation, Mikael Trolle, Gyldendal Business Social Media and Web 2.0 Nye møde- og kommunikationsformer, Dan Gronstedt Hvorfor går (næsten alle) vores projekter galt?, Bjarne Kousholt, Nyt Teknisk Forlag Stresshåndtering på arbejdspladsen, Marianne Boje Andersen, Bogforlaget Frydenlund Ledelse der styrker afholdes blandt andet i samarbejde med: Meld dig ind i dag på ida.dk/idalederforum det er gratis for dig, der er medlem af IDA Personlig gennemslagskraft, Jesper Klit, L&R Business Selvledelse og Fællesskaber, Sanina Kürsten, Dansk Psykologisk Forlag Forandrende ledelseskommunikation, Linda Greve, Samfundslitteratur Konfl iktløsning, Sebastian Nybo Giv hverdagens udfordringer én på motivationen og mærk arbejdsglæden vokse, Jan Gintberg TILMELD DIG ARRANGEMENTET PÅ ARR.NR Vi trækker lod om en ipad. Det kræver dog, at du er tilmeldt Ledelse der styrker og er tilstede på arrangementet! Arrangementet er også en chance for at møde alle dine ingeniørkolleger på tværs af brancher og selskaber, hvilket giver dig stor mulighed for at netværke!

12 12 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 Analyse Enkle energitiltag kan få den stik modsatte effekt af ønsket. Energipolitik med bind for øjnene Energipolitikerne skal operere i et kompliceret mix af reguleringsmekanismer i indog udland. Det gør det svært at gennemskue konsekvenserne af politiske tiltag og i flere eksempler viser det sig, at energieffektiviteten ryger. vedvarende energi Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Danske politikere er enige om, at vi skal have meget mere vedvarende energi ind i vores energisystem, og at de fossile brændsler gradvist skal vises vintervejen. Hvordan disse ofte investeringstunge vedvarende energikilder så bedst muligt skal indgå både i det eksisterende og fremtidige energisystem er der langt fra den samme opmærksomhed omkring. Det kan nemt føre til, at tilsyneladende enkle energipolitiske tiltag får en helt anden effekt, end det var tilsigtet måske endda den modsatte. En del af forklaringen er, at energisystemet og dets funktion er en yderst kompleks sag, hvor det kan være svært at gennemskue dynamikken og dermed effekten af et politisk tiltag. Når det gælder kraftværkerne, producerer de enkelte værker nemlig efter en cocktail af elpriserne på det nordeuropæiske elmarked, som vi er en del af. Efter prisen på udledning af et ton CO 2 på det europ æiske CO 2 - kvotemarked og efter brændselspriserne på verdensmarkedet. Oven i det kommer så de nationale afgifter og incitamentsordninger, som blandt andet rummer samspil med en fjernvarmesektor, der skal aftage varmen, og som slet ikke arbejder på markedsvilkår, men efter såkaldt hvile i sig selv -bestemmelser. Simpelt ja med stor effekt Et eksempel på uhensigtsmæssige effekter af enkle tiltag er regeringens forslag om at give frit brændselsvalg for de små gasfyrede kraftvarmeværker. Det vil i virkeligheden sådan som systemet er skruet sammen føre til, at energi-effektiviteten i det samlede energisystem bliver ringere. Det beskrev vi her i bladet 4. marts. Det sker, fordi biomassen udelukkende vil blive brugt på billig fjernvarmeproduktion, og derfor vil de små gasfyrede værkers incitament til at samproducere strøm og fjernvarme på dyr og afgiftsbelagt naturgas skrumpe ind. Den effektive elproduktion, som disse værker stod for, vil til gengæld blive overtaget af kulfyrede værker, som ikke udnytter fjernvarmen og som dermed er mindre energieffektive. Det viser modelleringer, som blandt andre EA Energianalyse har foretaget.»sat helt på spidsen skifter man blot en mængde naturgas ud med den samme mængde kul og så lægger man biomassen oveni. Vi får ingen ekstra varme eller elektricitet ud af det. Man kunne lige så godt have fortsat med at producere kraftvarme og så brænde halmen af i en stor bunke på marken«, som civilingeniør Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse udtrykker det. Klima- og energiministeren henviser til, at tab af energieffektivitet i systemet nok ikke bliver så stort, fordi der er tale om værker under 20 MW indfyret effekt. Til gengæld lægger hun vægt på, at vi får udskiftet noget fossil naturgas med biomasse, hvilket reducerer CO 2 -udslippet i den svært håndterbare ikke-kvotebelagte sektor. Her kommer mantraet om mere vedvarende energi altså til at stille sig i vejen for at bevare energieffektiviteten i systemet. Kullene sejrer over gassen Et andet eksempel er vindmøllerne, som vi ifølge alle planer skal have mange flere af og som i parentes bemærket koster dyrt i investeringer. Ifølge manges opfattelse bør den dyrt betalte vindmøllestrøm gå ind og erstatte den mest CO 2 -forurenende energikilde, nemlig kul og også gerne den del af kulkraftværkerne, som ikke udnytter spildvarmen. Og ifølge modellerne vil det også ske i hvert fald et eller andet sted i Europa jævnfør vores deltagelse i det frie elmarked og CO 2 kvote-markedet. Men sådan ser det ikke ud til at være gået i Danmark i de seneste år. Som vi har skrevet på ing.dk viser en ny analyse fra Energistyrelsen, at det fra 2003 til 2008 var de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, der kom til at producere mindre i takt med at vindmøllerne snurrede mere el ind på nettet. Kulforbruget til elproduktion var derimod uændret. Samme vej peger en analyse fra Dansk Fjernvarme, som har set på den marginale produktionspris for el fra henholdsvis naturgas-kraftvarme og fra kulkondens, altså kulkraft, hvor man ikke kan udnytte spildvarmen som fjernvarme. Heraf fremgår det, at produktionsprisen for el på kul-kondens i hele perioden 2007 til 2010 var billigere end naturgas når man medregner alle faktorer. Og da det billigste værk altså kul-kondens får lov at køre, når vindmøllerne har taget deres andel af elmarkedet, så er det den naturgasfyrede kraftvarme, der skubbes ud. Selvom den er mere energi-effektiv og meget mindre belastende for klimaet. Kul indeholder 95 kg CO 2 Direkte energiindhold, TJ Direkte energiindhold, TJ Kr./mWh Stor andel af separat elproduktion I perioden er produktionen på centrale kraft-varme-værker steget noget. Omkring 60 procent af strømmen herfra produceres uden at man udnytter overskudsvarmen Mindre naturgas til elproduktion I perioden har naturgasforbruget til elproduktion været faldende, mens kulforbruget er vokset svagt. Tallene er ikke renset for el-eksport og for vejr og vind pr. Gigajoule brændværdi mod naturgassens 57 kg. Energinet.dk har allerede peget på, at det ikke nødvendigvis er vindmøllerne, der skubber naturgassen ud, men at det er vilkårene på det frie elmarked. Ifølge sektionschef Lone Hansen bestemmer en kombination af brændselspriser, elpris og de teknologiske omkostninger ved en teknologi, om den producerer eller ej. Så hvis naturgassen er dyr, så kører de naturgasfyrede værker bare ikke så meget. Det er Dansk Energi helt enig i. Bare bad luck at naturgassen er så dyr for tiden, siger direktør Lars Aagaard. Og hvad angår CO 2 -udslippet, så anfører han, at det jo reguleres af EU s kvotesystem, som sætter et fælles loft for CO 2 -udslippet totalt set i Europa. Derfor har det ingen mening at tale om, at man i en kortsigtet na tio nal kontekst skal erstatte kul frem for naturgas af klimamæssige årsager, mener han. Problemet er bare, at CO 2 -kvoteprisen i EU som skulle være den afgift, der skulle få energiselskaberne til at begrænse CO 2 -udslippet er meget lav, cirka 120 kr. pr. ton. Alt for lav vil nogen sige i hvert fald sammenlignet med den pris på kr. pr. ton, som IEA angiver som nødvendig for at sikre den reduktion af CO 2 -udslippet, som skal holde temperaturstigningen på kloden under 2 grader. Ydermere er det en konsekvens af CO 2 -kvotemarkedet, at hver vindmøllepark vi bygger, hjælper energiselskaberne i Europa med at indfri Kul-kondens er billigst ifølge Dansk Fjernvarme Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser, at kulkraft uden udnyttelse af spildvarmen i hele perioden kan producere billigere end naturgasfyret kraftvarme jan 07 juni 07 jan 08 juni 08 jan 09 jun 09 jan 10 juni 10 Centrale kraft-varme-anlæg Centrale kraft-varme-anlæg (separat elproduktion) Decentrale kraftvarmeanlæg Vindmøller Naturgas Kul Vindkraft Biomasse Fotograf: Kim Nilsson Kilde: Dansk Fjernvarme/Energistyrelsen Grafik: MK Marginal elproduktionspris, naturgas Marginal elproduktionspris, uden afgiftsjusteringer Marginal elproduktionspris, kul-kondens deres CO 2 -reduktionsmål, hvilket medfører endnu lavere priser på CO 2 -kvoter og dermed bedre muligheder for at bruge de billige kul. Enkelt er det ikke. Men hvis danske politikere vil sikre, at vi får maksimal klima- og energimæssig bingo af de store VE-investeringer, vi står over for så må de erkende, hvilket kompliceret mix af reguleringsmekanismer, de opererer i. Og prøve at finde en vej til at sikre, at nationale virkemidler virker efter hensigten. En start kan være en analyse, som Energinet.dk nu går i gang med. Her skal man netop se på, om den stigende vindkraftproduktion fremover primært vil fortrænge elproduktion fra kondensbaserede kraftværker eller fra kraftvarme-baserede kraftværker. j

13 Ingeniøren 1. sektion 25. marts Open Access: Det må ende med en svensk model Modstand, uvidenhed og ligegyldighed har forsinket fri og uhindret adgang til forskningsartikler. Forskningspolitik Af Jens Ramskov Skal videnskabelige artikler, som er resultatet af offentligt finansieret forskning kunne læses af alle kvit og frit eller skal forskerne selv, interesserede firmaer og borgere hive kreditkortet frem og betale endnu en gang for et produkt, som samfundet allerede har betalt? Svaret burde være indlysende. EU s forskningsministre blev da også allerede i november 2007 enige om at arbejde for principperne om Open Access til videnskabelige artikler. Rundt omkring i verden stiller flere offentlige forskningsråd og private fonde allerede i dag krav om, at forskerne foretager en selvarkivering af deres videnskabelige artikler i søgbare databaser på internettet, samtidig med eller kort efter at artiklerne publiceres i et tidsskrift. Mange af de førende, internationale videnskabelige tidsskrifter accepterer endog, at det er vilkårene for moderne publikationsvirksomhed. Norge og Sverige hører til foregangslandene, når det gælder Open Access. I Danmark er indførelsen af Open Access derimod forsinket af modstand, uvidenhed og ligegyldighed. Modstand fra en lille kreds af redaktører af dansksprogede tidsskrifter. Uvidenhed i forskerkredse om, hvad Open Access i praksis betyder. Ligegyldighed i de politiske kredse om et emne, hvor det er svært at profilere sig. Det har ikke overraskende ført til ubeslutsomhed. Debat og oplysning Efter en lang forsinkelse har Videnskabsministeriet i denne uge offentliggjort den endelige rapport fra Open Access-udvalget med konkrete anbefalinger. Videnskabsministeriet har haft kendskab til rapporten siden begyndelsen af december, men den er officielt først overdraget til ministeren for ca. to uger siden. På baggrund af modstanden, uvidenheden og ligegyldigheden er det ikke overraskende, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har besluttet sig for en debat- og oplysningskampagne, før hun selv kommer med et mere konkret forslag til, hvordan Open Access kan implementeres i Danmark. Hun har dog til Ingeniøren forklaret, at der skal findes en afklaring inden sommerferien. Alt tyder på, at det vil ende med en model som i Sverige. Det vil medføre, at Videnskabsministeriets forventede politik, som realistisk set kan implementeres fra 1. januar 2012, vil lyde noget i denne stil: Forskere, der er finansieret af offentlige bevillinger, skal publicere efter principperne for Open Access, så alle frit kan læse og downloade forskningsresultaterne via nettet. Forskerne kan enten arkivere offentliggjorte artikler i åbne, søgbare databaser eller publicere direkte i tidsskrifter på nettet som praktiserer Open Access. Positiv holdning blandt forskere Debat- og oplysningsperioden skal bruges til at tackle modstanden, uvidenheden og ligegyldigheden. Redaktørerne for de små dansksprogede tidsskrifter frygter, de vil miste abonnementsindtægter og lukke, hvis artiklerne vil være frit tilgængelige på nettet. Her er et reelt problem, som skal håndteres på den ene eller anden måde. I det store billede forekommer det dog som et mindre problem, som ikke vil få lov til at forhindre indførelsen af et fornuftigt princip. Uvidenheden i forskerkredse skal også mindskes. Der er dog allerede sket en klar forbedring i kendskabet. Når vi på Ingeniøren for blot et par år siden spurgte forskere om deres holdning til Open Access, blev vi mødt med måben. Ingeniørens store undersøgelse i februar blandt forskere viste derimod et stort kendskab og en positiv holdning til Open Access. I takt med at emnet bliver mere omtalt, vil også de politikere, som ikke er kendt for at handle proaktivt, begynde at interessere sig for det. j Brug dit IDA Xtrakort og få rabat i hverdagen Stort set, uanset hvad du har brug for at købe, er der penge at spare med dit IDA Xtrakort. Så næste gang du skal ud og investere i nyt til hjemmet eller måske bare på shoppetur, skal du huske at bruge dit IDA Xtrakort: Der er rabat på rejsen i sommerferien, på de nye briller, sommerdækkene, når du skal renovere huset, barnevognen listen er lang! Husk at tanke hos Q8/F24, så får du også rabat på brændstof. Kortet er gratis at få og bruge og helt uden gebyrer. Få LICs rabatguide på din mobil Indtast m.lic.dk i mobiltelefonens browser eller send en sms med rabat til 1919 (alm. sms-takst) og modtag linket til alle LICs rabataftaler. Søg nemt og enkelt efter rabatter på postnumre, by eller brancher med din mobiltelefon. Glemt pinkoden? eller forlagt dit IDA Xtrakort? Ring til LIC Bank på og få nyt kort og kode. Det er gratis frem til Normalpris 150 kr. Læs mere eller ansøg om et IDA Xtra MasterCard på Se oversigt over og information om de 3700 forretninger i Danmark og Sverige, der giver helt op op til 35% rabat på Med IDA Xtra MasterCard har du også mulighed for at tage på shopping i LICs varehuse, Herlev, Aarhus og Aalborg eller handle på Lærernes Indkøbscentral Turbinevej 9, Herlev Jens Olsens Vej 9, Skejby, Aarhus N Løven 19, Aalborg SV Tlf

14 14 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 viden & erkendelse Evolutionsbiologer i indædt kamp om selektionsteori Teorien om kinselektion, altså om hvordan der kan opstå samarbejde i biologien, blev erklæret overflødig for seks måneder siden. Nu brokker kolleger sig over fyringen, og spørgsmålet er, hvem der vinder den videnskabelige nævekamp. evolution Af Robin Engelhardt roe@ing.dk For et halvt år siden blev Ingeniørens læsere vidne til en kopernikansk revolution inden for evolutionsbiologien, da vi skrev om et nyt paper i fagbladet Nature med titlen The evolution of eusociality, forfattet af de tre fremtrædende evolutionsbiologer Martin A. Novak, Corina E. Tarnita og Edward O. Wilson fra Harvard (læs artiklen på ing.dk/k#8vcr). Artiklen gjorde op med teorien om kinselektion og sagde, at Darwins naturlige udvælgelse samt truisme, der forklarer hvordan der kan opstå samarbejde, næstekærlighed og selvopofrelse blandt beslægtede individer, er lige så død som epicyklerne i den celestiale mekanik. Og det er jo noget af et angreb. Blandt mange biologer bliver kinselektion anset som den eneste ægte nyskabelse siden Darwin. Den blev formuleret af den britiske biolog William Donald Hamilton i en serie artikler i 1964, hvor han bl.a. indførte begrebet inklusiv fitness til at holde styr på summen af fordelagtige gener, der føres videre af individet selv samt af dets beslægtede individer. For eksempel fortæller legenden, at den britiske biolog J.B.S. Haldane i 1933 over en øl sagde til sine venner, at han ville hoppe i en flod og risikere livet for at redde to brødre, men ikke én. Han ville også hoppe i floden for at redde otte fætre, men ikke syv. Koefficient for slægtskab kaldte Hamilton så senere for r og formulerede formlen rb>c, som blot siger, at hvis et gen for altruisme er opstået, vil det kun overleve, hvis omkostningerne (C) er mindre end fordelene (B) ganget med sandsynligheden for, at en individ ofrer sin evne til at formere sig til fordel for andre i gruppen (som f.eks. hos myrer, bier og termitter), kun er opstået i monogame arter, hvor man ikke har halve eller kvarte søskende. Højt slægtskab er med andre ord en nødvendig forudsætning for eusocial adfærd, og ikke, som NTW påstår, blot én af mange ruter mod eusocialitet. Andre forskere som Patrick Abbot, Joan Strassmann, Régis Ferrière og Richard Michod mener, at inklusiv fitness er meget nyttig og ikke på nogen måde i modstrid med standardmodeller for naturlig udvælgelse, og alle 137 biologer er enige i, at kinselektion bestemt har været i stand til at bidrage med nye videnskabelige indsigter, som f.eks. at forstå slægtsgenkendelse, intern kontrol mod snyltere, moder-føtus-konflikter og fordelingen af hanner og hunner i en population. Samlet set virker det dog lidt underligt, at der er brug for så stor en hær af biologer til at forsvare kinselektion. Det er, som om argumenter ikke er nok.!!? lidt ordentlig matematik var nok til at forklare oprindelsen af samarbejde og selvopofrelse i biologien. Måling af genetisk slægtskab og individuel fitness var slet ikke nødvendig, sagde forfatterne. Siden da er der blevet kradset negle på tavlen og kastet med kridt fra en lang række biologer, også blandt herboende forskere som Trine Bilde fra Aarhus Universitet og Jacobus Boomsma fra Københavns Universitet. Sidstnævnte mente i en kommentar til Ingeniøren, at det nye paper ikke vil føre til en eneste ny erkendelse, og at det var ufatteligt, at Novak, Tarnita og Wilson ignorerer 50 års litteratur bare for at rode op i en eller anden kontrovers. I denne uges udgave af Nature har Bilde, Boomsma og 135 andre biologer derfor taget til genmæle. De anklager Nowak, Tarnita og Wilson (NTW) for at forklæde floskler som revolutioner og for at ville annullere 50 års forskningsresultater. For en udenforstående ser det dog mest ud som en mærkværdig slåskamp, hvor man går efter manden, og ikke efter bolden. Ud med epicyklerne Men hvad er det for en kontrovers, de skændes om? Ja, hvis man læser NTW s paper, så påstår de, at en 47 år gammel og veletableret teori om al bror eller et andet familiemedlem også bærer dette gen. Siden Hamiltons arbejde har kinselektion været brugt til at forklare strukturen af komplekse dyresamfund som myrer og bier med deres sterile kaster, men også for løsere familiestrukturer som primater og mennesker. Men ifølge NTW s paper i Nature er Hamiltons lineære summation over slægtskabsgenernes fitness en fattig tilnærmelse til den komplekse dynamik i ægte populationer. Kinselektion tager f.eks. ikke højde for habitatstruktur, synergetiske og andre sekundære effekter, og er derfor blot en lille approksimativ delmængde af alle de altruistiske muligheder i en naturlig selektionsmodel. Kinselektion fortæller med andre ord intet nyt, som en mere generel darwinistisk model ikke også kunne have fortalt. En hær af modstand Kritikken mod den påstand er voldsom i det nye nummer af Nature. Jacobus Boomsma og kolleger mener, at Harvard-forskerne har overset, at eusocial adfærd, dvs. adfærd, hvor et Pudsigt er det også, at ingen af dem ulejliger sig med at diskutere matematikken, og ingen indrømmer, at der faktisk har manglet en rigorøs matematisk analyse af betingelserne for, hvornår inklusiv fitness kan bruges og hvornår ikke. Nowak og Tamita har gjort netop dette i det supplementære materiale til artiklen, og de viser, at inklusiv fitness kun kan bruges under meget begrænsede forhold, som når to forskellige strategier er næsten lige store, eller når interaktionerne foregår parvist. En labyrint Enhver ny model må bedømmes på dens evne til at forudsige nye ting, og derfor har NTW da også forsøgt at formulere en alternativ mekanistisk model, der kan udforske hele mulighedsrummet for social og eusocial adfærd. De bruger kun mutation og selektion, og kigger så på interaktionerne. De begynder med at kigge på en enkelt myre, helt alene i verden, som lever tæt på en fødekilde. Den udvikler en mutation, som gør, at den giver sit afkom mad i stedet for at lade det ernære sig selv. En anden mutation gør, at afkommet forbliver i reden i stedet for at forlade den. Derefter udvikler de instinkter for arbejdsdeling. Den ene laver et hul, den anden lægger et æg ned i. Den ene ser et æg, den anden bringer mad, osv. Modellen viser, at eusocial adfærd kan udvikles, men kun sjældent, og når den engang er skabt via en lang række mutationer, vil populationen ende med at være hyperspecialiseret og stabil mod invasioner fra egoistiske snyltere. Reproduktionen vil være overladt til en enkelt dronning og eksistensen af utallige arbejdermyrer vil være lige så naturlig som eksistensen af hvide blodlegemer i en menneskekrop. NTW kalder denne model for en labyrint, fordi det viser sig at være meget svært at opnå ægte eusocial adfærd, hvilket også kan ses fra evolutionshistorien, da det kun er sket ganske få gange i løbet af de sidste mange millioner år. Deres model forklarer alt, hvad kinselektion kan forklare plus alt det, den ikke kan forklare, siger de. Der er slet ikke brug for at måle genetisk slægtskab og individuel fitness. De er overflødige epicykler, som enten gør beregningerne forkerte eller mere besværlige. Udfordringen er nu at finde ud af, hvad NTW-modellen kan forudsige eller forklare som teorien om kinselektion ikke kan forklare. Det kan blive svært, fordi eusocialitet er et så sjældent og komplekst fænomen. Men forfatterne siger, at en måling af størrelsen af bi- og hvepse kolonier, af dronningens levetid og af antallet af lagte æg kan give et fingerpeg om, hvorvidt det er slægtskab eller demografiske og miljømæssige forhold, der er vigtigere for koloniens stabilitet. Statistisk evolutionær dynamik For at sætte den nye konflikt om kinselektion i perspektiv, kan man måske også bruge en anden analogi fra historien end den om epicyklerne nemlig den om forskellen mellem termodynamik og statistisk mekanik. Da Lord Kelvin og Benoît Paul Émile Clapeyron for 160 år siden formulerede termodynamikkens love, var det ud fra et fænomenologisk per

15 Ingeniøren 1. sektion 25. marts !! meta science Af Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.d., professor i formel filosofi, KU redaktionen@ing.dk!?! spektiv, dvs. ud fra en betragtning udefra, hvor man kunne måle et tryk, en temperatur, et volumen og beregne forskellige varmekapaciteter af gasser og væsker. Det var derfor relativt let at formulere idealgasloven og anse den som fundamental, fordi man trygt kunne antage, at alle molekyler i gassen opfører sig ordentligt dvs. idealt. Teorien om kinselektion er ligesom idealgasligningen. Den udtrykker afhængighederne af de målelige, makroskopiske tilstandsvariable i en population af individer (såsom slægtskab og fitness). Det kan bruges til at formulere Hamiltons regel rb>c og afledte formler, som har vist sig at have enorm praktisk betydning, og det er jo godt. Problemet er dog tofold. For det første var termodynamikken ikke særlig god til for alvor at forklare fænomenerne tryk og temperatur. Dette skete først efter, at Maxwell og Boltzmann udviklede den statistiske mekanik, hvor de viste, at temperatur opstår som et bombardement af atomer og molekyler på en barriere. De termodynamiske variable blev i den optik altså beskrevet mere fundamentalt som et resultat af klassiske Kinselektion og inklusiv fitness Stridens æble handler om, hvordan samarbejde kan udvikle sig i en population af individer i en sådan grad, at visse individer opgiver deres evne til at få afkom for til gengæld at hjælpe andre med deres. Dette kaldes eusocial adfærd og findes blandt andet hos bier, myrer og termitter. Den britiske biolog William Hamilton forsøgte i 1964 at forklare eusocial adfærd ved hjælp af kinselektion altså slægtskabsudvælgelse hvorved man forestiller sig, at egne gener jo også videreføres af familiemedlemmer, og hvis man ofrer sig for deres overlevelse, kan det være en god deal samlet set. Inklusiv fitness er den formaliserede version af dette fænomen, og har haft stor betydning for biologers forståelse for samarbejde i naturen. Nowak, Tarnita og Wilson mener dog, at al den regnskabsføring med slægtskab og individuel fitness er helt overflødig, da samarbejde og andre former for altruisme opstår helt af sig selv ud fra de matematiske ligninger, som fastlægger den evolutionære dynamik i en population. Det eneste, der er brug for, er mutationer og naturlig udvælgelse direkte efter Darwins opskrift. og kvantemekaniske partikelbevægelser. Det var nemmere at forstå end de mange empiriske formler, som kom dumpende ned fra himlen. Det andet problem er, at ægte biologiske systemer er meget mere kom plicerede end idealgasser. Der findes rigtig mange ad hoc tommelfingerregler og fænomenologiske formler på flere niveauer af den naturlige udvælgelse, f.eks. i spørgsmålet om hvorvidt den naturlige udvælgelse foregår på genetisk niveau, på celleniveau, individuelt niveau eller på gruppeniveau. Og mange biologer skændes om, hvilket niveau der er det rigtige. Men ifølge Nowak, Tarnita og Wilson er den slags diskussioner overflødige. Der findes kun ét udvælgelsesniveau, og det er hele den sociale population. I eusociale arter er det dronningens gener, som kolonien understøtter. Et passende sæt af differentialligninger, baseret på Darwins princip om mutation og naturlig udvælgelse, er alt, hvad der skal til. I sidste ende er det Nowaks, Tarnitas og Wilsons drøm, at en evolutionær mekanisk dynamik vil kunne sætte hele den naturlige udvælgelse på solid matematisk grund, lidt ligesom den statistiske mekanik har gjort det for termodynamikken. Mange biologer vil sikkert fortsætte med at tvivle på den drøm men det kan selvfølgelig også bare være, fordi de ikke helt kan forstå matematikken. j Tryg ved almindelig brand? Forsikringsbranchen tjener penge på mangt og meget at man overforsikrer sig, at man ikke gad ulejlige sig med at udfylde formularen, da man kom til at påkøre et hængebugsvin i sommerferien og fik en bule i kølergrillen etc. Men forsikringsbranchen tjener også gode penge på information eller nærmere på måden, hvorpå information kan præsenteres for beslutningstagere: Ét og samme beslutningsproblem kan eksempelvis præsenteres på mere end én måde. Det kan give anledning til de såkaldte rammeeffekter, hvor logisk ækvivalente (men ikke gennemsigtigt ækvivalente) formuleringer af et problem leder beslutningstagere til at vælge forskellige muligheder som det hedder sig hos økonomen og adfærdsforskeren Matthew Rabin. Folk kan eksempelvis støtte et politisk-økonomisk tiltag, der resulterer i, at 90 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget, men samtidig afvise selv samme foranstaltning, når der annonceres en 10 pct. arbejdsløshed. Rammeeffekter viser sig også, hvor der skal vælges mellem risikable alternativer, for 1. så tenderer mennesker mod at foretrække risiko-forringende alternativer, når udfaldene indrammes i, hvad der kan opnås (eksempelvis at redde liv eller tjene penge), men 2. skifter til risiko-søgende alternativer, når præcis de samme udfald indrammes i, hvad man kan miste (eksempelvis livet eller sine penge). Man køber forsikringer ikke alene som beskyttelse mod risiko, men lige så meget for ikke at skulle bekymre sig. At udbyde forskellige porteføljer af risiko-forringende foranstaltninger, der alle koster knapper, er noget som forsikringsselskaber har gjort til en lukrativ forretning. Rammeeffekter er nemlig nært forbundne med hvor sikker eller pseudo-sikker man føler sig med hensyn til de alternativer, der nu engang skal vælges imellem. Den grundlæggende devise er: En sikker fortjeneste foretrækkes frem for en sandsynlig fortjeneste, mens et sandsynligt tab foretrækkes over et afgjort tab. Præcis dette fænomen er noget, som forsikringsselskaber kan finde på at spekulere i, når der udformes policer. En police, der eksempelvis dækker ved brand, men ikke ved oversvømmelse, kan enten læses som fuld beskyttelse mod en bestemt risiko, brand, eller som en reduktion af den generelle risiko for ejendomsbeskadigelse eller -destruktion. Forsikringer lader til, ikke overraskende, at fremstå mere attraktive for forsikringstageren, når de præsenteres som eliminering af risiko end når de fremlægges som reduktion af risiko. Da der ikke findes beskyttende foranstaltninger eller handlinger, der kan dække alle de risici mennesker udsættes, eller udsætter sig selv, for, er forsikringsfaget baseret på sandsynligheder. Denne fundamentale sandsynlighedsnatur skjules af velvalgte formuleringer i alenlange forsikringspolicer og smarte reklamekampagner, der understreger den fuldstændige beskyttelse mod klart identificerede skader og vederstyggeligheder. Følelsen af sikkerhed eller tryghed som sådanne formuleringer indgyder, er jævnt hen illusioner frembragt ved rammeeffekter. Noget taler for, at man køber forsikringer ikke alene som beskyttelse mod risiko, men lige så meget for ikke at skulle bekymre sig og således føle sig tryg. Problemet er blot, at man kan manipulere med bekymringen og trygheden igennem måden hvorpå informationen om den eventuelle risiko præsenteres. Givet rammeeffektfænomenet kan det således blive svært at være tryg ved almindelig brand. j

16 Tak for jeres ideer til mobilbanken Til april er den mest populære idé klar Fordeling af de 263 ideer på Danske Idébank Erhverv 6% Platform 8% Overblik 22% Services 15% Logon funktion 12% Investering 4% Interface/ funktion 17% Betaling 12% Diverse 4% Den første runde med vores Idébank er nu slut, og vi har modtaget 263 idéer, 185 kommentarer og 3109 stemmer mange tak for jeres input. Vi har kigget jeres forslag til mobilbanken igennem, og det kommer der nu en opdatering ud af. Det mest populære forslag er en lettere adgang til sin saldo. Forslaget fik hurtigt mange stemmer, og vi satte derfor ekstra fokus på at få funktionen klar. Vi kalder funktionen for Kontokig, og den er med i næste opdatering af mobilbanken, som du vil kunne hente på App Store eller Android Market fra omkring 15. april. I mellemtiden kan du se en video med udviklernes kommentarer til de tre mest populære ideer på

17 Ingeniøren 1. sektion 25. marts tema sourcing & effektivisering Turbulente råvarepriser kræver digital risikostyring Risikostyring af råvareindkøb, frigørelse af arbejdskraft og bedre logistik står højt på effektiviseringsdagsordenen hos såvel produk tionsvirksomheder som offentlige organisationer. effektivisering Af Tommy Brandi Krog Råvarepriser og risikostyringen af dem er et stort issue for mange virksomheder lige nu. En undersøgelse fra 2010 blandt 300 europæiske virksomheder foretaget af DILF (Dansk Indkøbs- og Logistikforum) viste således, at halvdelen i dag kan måle deres risiko i forhold til udviklingen i råvarepriser. Det fortæller foreningens direktør Søren Vammen:»For en virksomhed, der på samme tid skal købe store mængder af eksempelvis aluminium, plast, sukker og malt på et verdensmarked, hvor råvarepriserne farer op og ned, er det helt afgørende at vide, hvordan prisen på de forskellige varer korrelerer, så du kan beregne virksomhedens samlede risiko.«risikostyringsværktøjer Stadig flere virksomheder benytter derfor nu avancerede risikostyringsværktøjer, som går under fællesbetegnelsen Value at Risk og stammer fra finansverdenen, til at styre deres råvare-risikoprofil:»vi kan efterhånden se virksomheder helt ned i 100 millioner kroners klassen tage de her metoder til sig. Men samtidig stiller det at arbejde struktureret med risikostyring stadig højere krav til dine interne kompetencer,«fortæller Søren Vammen. Når det gælder optimering af indkøb, eller e-procurement, investerer mange organisationer desuden nu i en ny generation af digitale værktøjer, forklarer Søren Vammen: Value at Risk Value at Risk (VaR) er et risikomål bestående af tre faktorer en tidsperiode, en sandsynlighed og en værdi (i kroner eller procenter) - der eksempelvis kan hjælpe virksomheder med at navigere i et usikkert råvaremarked med stærkt svingende priser. Eksempler: Hvor meget vil prisen på aluminium med 95 procent sandsynlighed maksimalt stige inden for de kommende 12 måneder? Og hvilken»mange organisationer har været forsigtige siden dot.com-bølgen, hvor mange udbydere nok overvurderede potentialet og undervurderede kom- sammenhæng har prisen på en central råvare med den tilsvarende på andre råvarer, hvilket er afgørende for, at virksomheden kan beregne dens samlede risici på tværs af varegrupper? Begrebet VaR stammer oprindeligt fra finansverdenen, hvor det bruges til at beregne markedsrisici, men VaR-metoderne er efterhånden blevet et integreret styringsværktøj i store dele af produktionsindustrien. råvarepriser på eksempelvis aluminium farer typisk op og ned, og stadig flere virksomheder benytter derfor avancerede risikostyringsværktøjer til at styre deres rå vare-risikoprofil. Arkivfotos pleksiteten. Men værktøjerne til indkøbsstyring og e-auktioner er blevet markant bedre siden da, og nu oplever vi en stigende interesse for de løsninger igen.«et andet aktuelt fokuspunkt hos såvel private som offentlige virksomheder er fortsat digitalisering. Hos den offentlige sektor handler det i udpræget grad om at effektivisere arbejdsprocesser ofte ved at rykke dem ud mod borgerne, fortæller Erik Møberg, direktør for Business Transformation i Rambøll Management Consulting:»Den grundlæggende opgave er at frigøre tid at sikre sundhedspersonale lettere adgang til patientoplysninger via mobile enheder, så de har flere timer til patienterne. Eller at lade borgerne betjene sig selv på nettet, så der bliver frigjort timer i administrationen,«siger han. Globale indkøb samles Blandt de øvrige aktuelle emner inden for sourcing og effektivisering er udviklingen af IPO (International Purchasing Offices), hvor virksomheder samler deres globale indkøb i eksempelvis Kina eller Indien som eksemplet med Mærsk i Mumbai på næste side viser. Også begrebet Truly Global der går ud på at opbygge den optimale logistikkæde af indkøb, produktion og innovation spredt på verdensdelene vinder frem i stadig flere produktions virksomheder. j

18 18 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 TEMA / sourcing & effektivisering I løbet af de kommende 12 måneder vil medarbejderstaben i A.P.Møller-Mærsk Mumbai-kontor vokse fra 60 til cirka 100 mennesker. Foto: A.P.Møller-Mærsk A.P. Møller-Mærsk styrer sin e-sourcing fra Mumbai Ved at samle sine globale indkøb sparer A.P. Møller- Mærsk på én gang penge, sikrer adgang til de bedste hoveder og frigør kræfter til at udvikle samarbejdet med de vigtigste leverandører. sourcing Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Da A.P. Møller-Mærsk i foråret 2009 etablerede et sourcing-kontor i den indiske finanshovedstad Mumbai, tog gruppen endnu et skridt i arbejdet på at optimere de globale indkøbs- og logistikfunktioner for en koncern med ansatte og aktiviteter i knap 130 lande. Group Procurement, som koncernens afdeling for indkøb og logistik hedder, er involveret i tre fjerdedele af koncernens årlige indkøb, svarende til cirka 80 milliarder kroner, fra syv regionale kontorer i Shanghai, Singapore, Cape Town, Houston, Sao Paolo, København og Mumbai. Alene tre af de største indkøb skibsbrændstof, containere og containerkraner oversteg 20 milliarder kroner i Kontoret i København har fortsat den største bemanding, men over de kommende 12 måneder vil Mumbaikontoret vokse fra 60 til cirka 100 mennesker, fortæller Stig Romby Nielsen, CFO for Group Procurement i A.P. Møller-Mærsk. Målene med den nye Mumbai-afdeling er flere. For det første sparer organiseringen penge, dels i form af lavere lønomkostninger, dels ved at samle og effektivisere indkøb. For det andet frigør offshoringen mandetimer i København blandt andet til at udvikle et dybere samarbejde med 50 af de strategisk vigtigste leverandører. A.P. Møller-Mærsk har i dag flere end leverandører, hvoraf betegnes som væsentlige:»der er en grænse for, hvor meget du kan optimere prisen. Derfor handler det også om at forbedre produktet, eksempelvis energiforbruget, eller om at arbejde tættere sammen om udviklingen af nye produkter,«siger Stig Romby Nielsen. Mumbai på niveau med København En af spidskompetencerne i Mumbai-kontoret er e-sourcing altså digitale indkøb og forhandlinger. Dels fordi der var ræson i at lægge en ny opgave hos et nyt kontor, dels fordi mange af koncernens strategiske leverandører har lagt deres egne e- sourcing-aktiviteter hos softwaremagneten Indien. Basalt set er e-sourcing blot en digitalisering af traditionelle indkøb og forhandlinger med leverandører. Men det åbner eksempelvis muligheden for e-auktioner, hvor fysiske forhandlinger i stedet foregår digitalt og med mulighed for nemmere og hurtigere at gennemføre flere budrunder med de prækvalificerede leverandører. Visionen for de syv regionale kontorer er overordnet set, at de kompetencemæssigt skal matche hinanden:»det er vigtigt for os, at medarbejderne fagligt er på samme niveau på alle kontorer. Eksempelvis giver det ofte bedre mening at lade en mand fra Mumbai flyve til møder i regionen frem for at sende en kollega fra København. På den måde bliver kompetencerne i Mumbai principielt et spejl af København,«fortæller Stig Romby Nielsen. Oplæring er helt centralt Det indiske kontor fungerer også som en vigtig port til de bedste hjerner:»indien har en utrolig stor talent pool inden for mange af de områder, vi arbejder med. Og deres kompetencer er blandt de højeste i verden derfor giver det naturligvis mening for os at være til stede i det miljø.«og træningen af lokale medarbejdere er central:»det er vigtigt at tage oplæringen seriøst eksempelvis har finansfolkene i Mumbai været i København mellem to og seks uger for at arbejde sammen med deres kolleger og lære til bunds, hvordan processerne fungerer hos os.«samtidig har det betydning, at medarbejderne samles virtuelt på ugentlige møder via videolink både af faglige og sociale hensyn. Og Stig Romby Nielsens vigtigste råd til andre organisationer er da også at tage samarbejdet dybt alvorligt:»uanset om det er en intern eller Indiens kompetencer er blandt de højeste i verden, mener Stig Romby Nielsen, CFO for Group Procurement i A.P. Møller-Mærsk. ekstern partner, er det afgørende at få etableret så tæt et forhold, at du kan se på dem som kolleger. Og så skal du sørge for fagligt at klæde folk så godt på, at de har en reel chance for at løse de opgaver, du stiller dem. Ambitionerne rækker videre Når talen falder på den økonomiske gevinst ved Mumbai-kontoret, er Stig Romby Nielsen lidt mindre klar:»i princippet måler vi ikke besparelser pr. sourcing-kontor, fordi de enkelte kontorer indgår i et geografisk team det være sig Kina eller USA som i stor stil trækker på deres ekspertise. Besparelser registreres derfor på forretningsenheder.«ambitionerne med Mumbai rækker dog stadig videre. Group Procurement er således i gang med at etablere en ny funktion, spend visibility, der skal øge indsigten i gruppens samlede indkøbsmønster:»vi arbejder på at samle alle indkøbsdata i et stort data-warehouse med det formål at finde mønstre og nye måder at købe ydelser på. Betaler vi eksempelvis nogenlunde samme timepris for advokatbistand i Indien eller giver vi det samme for en bestemt vare over hele verden? Planen er, at Mumbai skal overtage den funktion 100 procent ved udgangen af 2011,«fortæller han. j

19 Ingeniøren 1. sektion 25. marts En af de vigtigste opgaver er at flytte borgerne fra analog betjening til digital selvbetjening. Ken Rindsig, KL Digitalisering er nøglen til en mere effektiv offentlig sektor Politikere, organisationer og eksperter kræver alle mere effektivisering i det offent lige. Kommunernes svar er digitalisering i alle regnbuens farver. digitalisering Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk I den offentlige sektor rimer effektivisering på digitalisering. Det viser interviews med en række rådgivere og offentlige ledere, som Ingeniøren har gennemført. En af de udfordringer, der aktuelt fylder mest hos kommunerne, er arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne, fortæller Ken Rindsig, der er souschef i KL s Center for Borgerbetjening og IT-politik:»En af de vigtigste opgaver er at flytte borgerne fra analog betjening til digital selvbetjening. Det kræver imidlertid, at kommunerne har en kanalstrategi for hvordan, og at der findes gode løsninger. Netop standarder for gode selvbetjeningsløsninger arbejder vi lige nu sammen med staten om at få defineret,«forklarer han. De nye standarder vil indgå i en fælles-offentlig digitaliseringsstrategi, der skal præsenteres af kommunerne og staten til sommer. Eksempler på offentlig selvbetjening kan være digital indberetning af forbrugsdata på el, virksomheders indberetning af momsoplysninger og studerendes ændringer af SU. Regeringen har som mål, at al offentlig Den logistiske proces på Aarhus to hospitaler bliver centraliseret. Det skal reducere spild af tid og materialer. efektivisering Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk I Aarhus har byens to hospitaler gennem de seneste tre måneder deltaget i et forsøgsprojekt ud fra princippet Just-in-Time, der går ud på at effektivisere den logistiske proces og reducere spild af såvel tid som materialer. Konkret handler forsøget om at lade en central logistikafdeling pakke og håndtere de vogne med instrumenter og udstyr, som skal bruges på operationsstuerne i dag er det typisk sygeplejersker ude på afdelingerne, som bruger tid på at klargøre vogne til hver enkelt operation. Fordelene ved den nye proces skulle gerne blive flere, fortæller Peter Bejerholm, teknisk projektchef i projekt afdelingen for Det Nye Universitetshospital i Århus, der bliver en kommunikation med private og virksomheder skal være digital i Hvis kommunerne skal opnå det fulde udbytte af digitaliseringen, kræver det dog, at de også får ændret de bagvedliggende arbejdsgange, fortæller Peter Hartwig, senior manager i revisions- og konsulentfirmaet Deloitte:»Hvis du eksempelvis digitaliserer måden, borgerne indberetter forbrugsdata på el, skal du måske samtidig fjerne muligheden for at indberette data via postkort og ændre telefon-bemandingen for at få optimalt udbytte af effektiviseringen. Og det er endnu ikke alle, som får det med.«effektivisering kræver mod Et andet offentligt fokusområde er at samle arbejdsopgaver med det formål at høste stordriftsfordele. Det sker blandt andet med inspiration fra det private erhvervsliv ved at oprette administrative servicecentre, som kan håndtere eksempelvis bogføring og ejendomsdrift på tværs af forvaltningerne. I statsligt regi har man eksempelvis etableret et økonomi-servicecenter, der skal varetage løn, regnskaber og rejser for størstedelen af centraladministrationen. Ifølge Finansministeriet har administrative centre i Storbritannien givet besparelser på procent, og herhjemme har Deloitte regnet sig frem til, at alene ved at samle regnskaber, bogføring og løn kan landets kommuner spare over 500 millioner kroner før implementeringsomkostninger. En del kommuner viger dog Bedre logistik skal spare ressourcer på sygehuse sammenlægning af Skejby Sygehus og Århus Sygehus:»Dels får plejepersonalet de varme hænder frigjort tid, som de i stedet kan bruge på at pleje patienterne. Dels er håbet, at en central afdeling kan udføre det samme arbejde mere effektivt. Og endelig nedbringes de lokale lagre, hvilket skaffer ekstra plads samtidig med, at risikoen for, at materialer bliver for gamle og dermed går til spilde, mindskes.«just-in-time-princippet Pilotprojektet er led i et større forsøg med Just-in-Time-princippet, der oprindeligt blev udviklet til den japanske bilindustri. Det Nye Universitetshospital i Århus fik i ,1 millioner kroner i fondsmidler til at udvikle mere logistik-effektive arbejdsprocesser blandt andet til håndtering af materialer, affald og sterilt udstyr. Målet er at effektivisere arbejdsflowet med op mod 50 procent, men først når projektet er afsluttet til maj, får Peter Bejerholm konkrete målinger over udbyttet af pilotprojektet. j tilbage fra at høste det fulde udbytte af effektiviseringer, fortæller flere kilder til Ingeniøren:»Administrative servicecentre rummer et stort potentiale. Men min oplevelse er, at nogle kommuner er lidt tøvende, fordi det samtidig kan være højrisikoprojekter, der virkelig kan skabe ravage i arbejdsgange og grænseflader,«siger Peter Hartwig fra Deloitte. Dokumentation er en udfordring Effektiviseringer handler med andre ord også om modet til at drage konsekvenserne, argumenterer Torben Kristensen, der er partner i revisionsog konsulentfirmaet KMPG og står i spidsen for koncernens rådgivning af den offentlige sektor:»det kræver mod at høste de fulde gevinster eksempelvis når du digitaliserer sagsbehandling. Ofte frigør det jo mennesker, som du enten kan spare væk eller sætte til andre opgaver. Og det er ikke alle kommuner, som får den del med,«siger han. Det kræver mod at høste de fulde gevinster eksempelvis når du digitaliserer sagsbehandling. Ofte frigør det jo mennesker, som du enten kan spare væk eller sætte til andre opgaver. Torben Kristensen, KMPG Generelt har mange kommuner en udfordring i at dokumentere udbyttet af deres effektiviserings-anstrengelser, medgiver Ken Rindsig fra KL. Også det arbejder kommunernes forening dog på at udvikle løsninger på:»vi skal have skabt en fælleskommunal dokumentationsmetode, som gør, at vi kan måle, om kommunerne rent faktisk får flyttet borgerne over på de digitale løsninger, og afledt heraf hvor mange penge de sparer på det,«siger han. Blandt de øvrige håndtag til offentlig effektivisering er udbredelsen af centraliserede og ofte digitale indkøb og udbud. Mange kommuner har allerede års erfaringer, men eksperterne ser stadig et uudnyttet potentiale blandt andet ved at sikre at alle benytter de indgåede indkøbsaftaler. Også regelforenkling, som afskaffelse af evalueringer eller tilsyn, og forsøg med velfærdsteknologier præger dagsordenen. j Master i projektledelse Master i projektledelse stiller skarpt på professionel ledelse af projekter og imødekommer tendensen til, at værdiskabelsen i samfundet sker gennem projekter. Uddannelsen er relevant for dig, hvis du har projektledelse som karrierevej og giver dig mulighed for at: n Lære om de nyeste og internationalt anerkendte teorier og begreber. n Relatere undervisningen til din egen praksis og få input til din hverdag. n Møde engagerede medstuderende og opbygge et fagligt netværk. n Få tid til refleksion og tilegne dig kompetencegivende viden. Dine undervisere er erfarne forskere og nøje udvalgte gæsteforelæsere. Undervisningen foregår én gang om måneden og ligger altid torsdagfredag-lørdag. n Kontakt os på tlf , efteruddannelse@sdu.dk eller læs mere på forsøg med ny velfærdsteknologi Ny teknologi kan sikre en mere effektiv offentlig sektor og spare skattekroner samt i mange tilfælde også gøre livet lettere eller mere sikkert for borgerne. Her følger et par eksempler: Det fælles medicinkort skal mindske antallet af fejl ved at give sygehuset og den kommunale ældrepleje digital adgang til samme medicin-oplysninger om en borger. Ifølge Finansministeriet vil ordningen frigøre 100 mio. kr. i regionerne, når den er fuldt indfaset i Brugen af telemedicin, hvor kommunikation mellem læge og patient klares fra hjemmet via video-link og dermed spare transport og tid for begge parter. ABT Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) har støttet begge eksempler økonomisk. Fonden er sikret tre milliarder kroner over finansloven frem til Der bevilges midler to gange om året.

20 20 Ingeniøren 1. sektion 25. marts 2011 TEMA / sourcing & effektivisering Leverandørstyring er vindmøllebranchens Evnen til at sammensætte og lede en kompleks kæde af underleverandører bliver de kommende års store udfordring for Vestas og vindmølleindustriens øvrige pionerer, konkluderer en ny ph.d.-afhandling. underleverandører Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Industriens pionerer har et forspring, fordi de opbygger værdifuld viden før alle andre. På et tidspunkt får de store spillere dog øjnene op for potentialet i markedet og giver pioneren så skarp konkurrence, at hun er tvunget til at effektivisere sin forretningsmodel og produktionsprocesser. Sådan lyder den klassiske industrihistorie hos modne produktionserhverv fra biler over fly til elektronik. Og nu er turen kommet til vindmøllebranchen, lyder rationalet i et erhvervs-ph.d.-projekt, som Mads Hovmøller Mortensen netop har afsluttet på SDU i samarbejde med hans kommende arbejdsgiver Vestas:»Som enhver anden industri er vindbranchen begyndt med ildsjæle, der selv har måttet opbygge kompetencerne og overbevise andre om, at de skulle blive underleverandører til dem. Nu har markedet imidlertid nået en størrelse, hvor kæmpekoncerner som Samsung og Mitsubishi, der er vant til at producere industrielt, kan se potentialet i at købe sig ind. Det tvinger pionererne til at blive lige så effektive for at kunne forblive konkurrencedygtige,«siger han og konkluderer:»jo mere moden en industri bliver, des større rolle spiller en effektiv forsyningskæde og stor procesviden for konkurrenceevnen. Derfor må Vestas og branchens øvrige pionerer lære at skille en langt større del af værdikæden ud til underleverandører.«som led i ph.d.-projektet har Mads Hovmøller Mortensen blandt andet studeret produktionen hos Porsche og Airbus:»Porsche begyndte også i sin tid som en ingeniørtung pioner, der selv måtte opbygge sin produktion og kompetencer. Men i løbet af 1990 erne gjorde den skærpede konkurrence og større udviklingshastighed det nødvendigt at udvikle et netværk af underleverandører i flere lag, som dels gav Porsche større fleksibilitet og frigjorde vigtig likviditet, dels sikrede dem adgang til langt mere specialiserede kompetencer,«siger han og fortsætter:»i dag skabes 85 procent af Porsches værditilvækst hos underleverandørerne. For bilbranchen generelt er tallet cirka 65 procent, og i løbet af de kommende ti år vil jeg tro, at vindmøllebranchen kommer op på samme niveau.«avanceret udviklingshus At lægge så stor en del af ens produktion og viden ud til underleverandører rummer naturligvis udfordringer. Først og fremmest skal virksomheden opbygge kompetencen til at udvælge og lede et ofte komplekst net af leverandører, der hver især er specialister:»på den ene side skal virksomheden lægge produktionen af eksempelvis hydraulikpumper ud til en højt Arkivfotos specialiseret leverandør med ekspertisen i at masseproducere netop denne komponent. Men samtidig skal den bevare så meget kompetence, at den er i stand til at give underleverandøren præcise kravspecifikationer og styre koblingen med talrige andre leverandører,«siger Mads Hovmøller Mortensen og taler om en ny livsfase for vindmølleindustrien:»i den næste fase bliver vindproducenten i højere grad et avanceret udviklingshus, hvis kernekompetence vil være at kunne styre den komplice- Virksomhederne henter tabt viden hjem igen Den næste store opgave for danske produktionsvirksomheder bliver at sikre adgangen til viden, som de selv har overgivet til underleverandører, vurderer forskergruppe på Aalborg Universitet. produktionsviden Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Danske virksomheder har i de senere år med stor ihærdighed outsourcet produktion til lande i Asien og Østeuropa, hvor komponenter og services kan frembringes billigere og i mange tilfælde også tættere på vækstmarkederne. Undervejs har mange imidlertid mistet værdifuld produktionsviden til de nye underleverandører, og derfor vil vi i de kommende år se virksomheder forsøge at source videndelen af den selv samme produktion tilbage. Det forudser professor John Johansen, leder af Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet:»Mange virksomheder kommer til at tænke sourcing på nye måder. Fremover vil det ikke alene handle om at producere en given komponent så billigt og effektivt som muligt, men også om at bevare adgangen til central produktionsviden gennem sourcing.«giv ikke slip på kompetencerne John Johansen taler ikke for, at virksomhederne skal stoppe med at lægge produktion ud, men han advarer mod at give slip på for mange af kompetencerne:»hvis en virksomhed outsourcer sin overfladebehandling, så forsvinder den kompetence ind i produktet, og pludselig risikerer virksomheden slet ikke at kunne forholde sig til processen og dermed forholde sig til, hvordan den bedst kan udnyttes i næste generation af produkter.«center for Industriel Produktion modtog i 2010 seks millioner kroner fra Industriens Fond til at oprette en ny forskergruppe, der netop skal udvikle modeller for strategisk sourcing samarbejdet mellem virksomheder og deres underleverandører omkring produktion og udvikling. I spidsen for det femårige projekt, der begyndte sit arbejde ved årsskiftet, står lektor Morten Munksgaard Møller, som har mere end et årtis praktisk erfaring fra blandt andre B&O, Lego og Arla. Han forudser, at mange virksomheder vil komme til at ændre syn på deres underleverandører:»du får et produkt, men køber reelt en kompetence. Og mange virksomheder ville få større gevinst ved at trække mere på de kompetencer. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår man skal fokusere på prisen, og hvornår på underleverandørens kompetencer. Det er en af de udfordringer, vi skal forske i,«forklarer han. En anden udfordring er samspillet mellem virksomhedens egen viden og underleverandørernes:»hvis en virksomhed vil udnytte sine underleverandørers viden, vil den ofte være nødt til at drage dem ind i konkrete udviklingsprojekter. Samtidig er de fleste virksomheder naturligt nok ømme i forhold til at dele innovation med andre. Du skal altså være åben, men ikke naiv. Den balance skal vi også blive klogere på.«underleverandøren som udvikler? I løbet af de kommende måneder skal der ansættes yderligere tre-fire forskere og tilknyttes to eller flere ph.d.-stillinger til projekt Sourcing Excellence, fortæller Morten Munksgaard Møller. Samtidig forhandler han for tiden med en række produktionsvirksomheder om at tage aktivt del i projektet:»målet er at involvere virksomheder, som skal have et konkret udbytte, samtidig med at vi som forskere opbygger ny viden. Der er blevet forsket meget i outsourcing de senere år, men for lidt i, hvilke kompetencer der bliver tilbage i Danmark,«siger han. Ifølge professor John Johansen findes der endnu ingen klare svar på udfordringen med at sikre den afgørende produktionsviden. Men en af mulighederne kunne netop være at invitere underleverandørerne med ind i den centrale udviklingsproces. Det kræver dog et tæt og tillidsfuldt samarbejde og vil stille nye krav til virksomhedernes evne til at styre udviklingsprocesser med flere spillere end tidligere. Som led i Sourcing Excellence skal der også udvikles en ny masteruddannelse inden for området. j