Sygdomme hos østers. som bifangst i forbindelse med muslingefiskeriet i Limfjorden. Det bevirkede at forskellige erhvervsinteresser
|
|
- Julius Lucas Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stig Mellergaard Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Sygdomme hos østers Det danske klima må ofte høre for lidt af hvert. Men måske kan vi takke det kølige vejr for at Danmark kan producere den eftertragtede europæiske østers uden at blive plaget af de østerssygdomme som sydligere lande må trækkes med. To parasitter som har gjort det umuligt for mange af de europæiske lande syd for os at opdrætte østers, kan tilsyneladende ikke overleve de isvintre som Danmark ind i mellem oplever. Måske står Limfjorden derfor på kanten til at få en stor og blomstrende østersindustri. Danmark er et af de lande i Europa som har den største produktion og eksport af blåmuslinger. Det enestående ved denne produktion er at den sker ved udnyttelse af de naturlige bestande, i modsætning til de fleste andre lande hvor produktionen sker ved akvakultur, det vil sige dyrene dyrkes på net eller reb som hænger ned i vandsøjlen fra nogle store flydepontoner. Høsten af blåmuslinger sker i Limfjorden, i Vadehavet, og nogle af de østjyske fjorde. Den danske produktion ligger på ca tons om året. Der findes desuden en mindre udnyttelse af de naturligt forekommende europæiske flade østers i den vestlige del af Limfjorden. Denne høst er dog indtil videre kun af mindre omfang idet der årligt fanges ca stk, mens det årlige danske forbrug af østers ligger på ca. 2 mill. stk. Men i begyndelsen af 1990 erne begyndte man at fange flere og flere østers som bifangst i forbindelse med muslingefiskeriet i Limfjorden. Det bevirkede at forskellige erhvervsinteresser begyndte at overveje mulighederne for at etablere østersopdræt i Limfjorden. Det skyldes især at den flade østers har stor markedsværdi, samt muligheder for eksport især til det franske marked. Endvidere var man også interesseret i at have mulighed for at eksportere østersyngel til videre opdræt. Sygdomskontrol I EU er der udarbejdet en liste over smitsomme sygdomme der kan ramme fisk og skaldyr. Det drejer sig primært om sygdomme hos fisk, men der er nævnt to sygdomme som kan ramme østers. Det drejer sig om bonamiosis forårsaget af parasitten Bonamia ostreae og marteiliosis som skyldes parasitten Marteilia refringens. Det drejer sig udelukkende om sygdomme som rammer muslingerne det er ikke sygdomme der kan overføres til mennesker. 28
2 Bonamia og Marteilia registeres fordi sygdommen er dødelig for den europæiske flade østers (Ostrea edulis), og den har umuliggjort produktion i mange lande med intensiv østersavl. Da tankerne om at lave en egentlig produktion af østers i Danmark kom på banen, var det derfor vigtigt før man startede op at få undersøgt om disse sygdomme var til stede i Limfjorden. Danmarks Fiskeriundersøgelser blev derfor i efteråret 1996 bedt om at foretage en undersøgelse af om parasitterne Bonamia ostrea og Marteilia refringens fandtes i østers fra området.var det tilfældet, kunne man glemme alt om østersproduktion og -eksport. Nationalt referencelaboratorium Ifølge gældende EU-regler skal alle lande have et nationalt referencelaboratorium for sygdomme hos såkaldte to-skallede bløddyr, det vil sige muslinger og herunder østers. Et nationalt referencelaboratorium er et laboratorium som på grund af sin faglige ekspertise er udpeget til at være national autoritet på området og stå for påvisningen af sygdomme hos disse organismer. Laboratoriet skal være ansvarlig for at tilrettelægge et officielt overvågningsprogram af sundhedstilstanden i vore muslingebestande, med hovedvægten lagt på østers. Denne overvågning skal blandt andet sikre at der i forbindelse med handel med muslinger mellem landene ikke samtidig importeres sygdomme som kan få alvorlige konsekvenser for disses muslingeproduktion. Danmarks Fiskeriundersøgelser besluttede at fortsætte de undersøgelser af sundhedstilstanden i Limfjordens østersbestand som var indledt i Den viden og ekspertise som vi opnåede, resulterede i at Fødevaredirektoratet i efteråret 2000 udnævnte Fiskepatologisk Laboratorium ved Danmarks Fiskeriundersøgelser til nationalt referencelaboratorium. Overvågningsprogram Hvis man i forbindelse med ovennævnte overvågningsprogram ikke har fundet parasitterne Bonamia eller Marteilia i de undersøgte østers fra et velafgrænset område, for eksempel Limfjorden, ved to årlige undersøgelser i en to-årig periode, kan man få området erklæret for sygdomsfri zone med hensyn til de to parasitter. Det betyder at man kun må importere østers til området som stammer fra et tilsvarende sygdomsfrit område. Det er den eneste måde man kan sikre sig mod indførsel af specifikke sygdomme uden at overtræde EU-reglerne om fri bevægelighed af varer mellem medlemslandene. 29
3 Sygdomsundersøgelse hos østers er en tidskrævende affære. Østers der skal undersøges for sygdomme, bliver indsamlet enten i naturen eller fra opdrætsanlæg. I laboratoriet åbnes de, og der udtages et lille stykke væv som blandt andet indeholder de forskellige dele af mavetarmsystemet, til mikroskopisk undersøgelse. Hvert vævsstykke skæres med et specielt apparat ud i tynde skiver (4 µm = 4 tusindedele af en millimeter), og snittene lægges på et stykke glas og farves hvorefter de undersøges under mikroskop. Bonamia og Marteilia Marteilia blev observeret første gang i forbindelse med massedødsfald blandt opdrættede flade østers i en bugt ved navn Aber Wrach i det nordvestlige Bretagne i Frankrig i Marteilia var ikke tidligere kendt, og man har ingen umiddelbar forklaring på hvorfor sygdommen netop opstod i dette område. Da man efter et års tid fandt sam- Bonamia ostreae er en encellet parasit, som tilhører gruppen Ascetospora. Man kender ikke dens livscyklus og ved derfor ikke hvordan østers bliver smittet. Parasitten menes at inficere østers i løbet af foråret eller tidligt på sommeren idet man ser sygdomsudbrud med stor dødelighed i juli-august. De synlige tegn på et Bonamia-angreb er at man ser små huller i gællerne samtidig med at man observerer en dødelighed på 70-90%. Parasitterne er kun synlige ved undersøgelse af vævssnit under mikroskop idet de kun er 1-2 tusindedele millimeter i diameter. De angriber østersens blodceller, de såkaldte hæmocytter, og opformerer sig inden i dem. I forbindelse med sygdomsforløbet forekommer der store ansamlinger af hæmocytter, og inden i hver enkelt af dem kan man se adskillige parasitter (Figur 1). Marteilia refringens tilhører ligesom Bonamia-gruppen Ascetospora. Her kender man en del af dens livscyklus som foregår i østersens fordøjelsessystem. Parasitudviklingen starter øjensynlig i gællerne og maven og spreder sig videre gennem fordøjelsessystemet. Infektionen menes at overvintre i den forreste del af tarmsystemet, og i foråret og forsommeren sker en opformering og udvikling af parasitter som ender med en massiv udskillelse af sporer via tarmen. Hvordan den videre smitte sker kendes ikke, men der ses store sygdomsudbrud og dødsfald i august og september. Infektion med Marteilia efterlader sig ingen synlige spor på de smittede østers, men forårsager alligevel markante dødsfald på op til 80-90% af bestanden. Marteilia er også kun synlige ved mikroskopi. De findes som nogle ansamlinger af sporer i fordøjelsessystemets slimhinde som når en størrelse på tusindedele millimeter (Figur 2). 30
4 Figur 1. Bonamia ostrea inden i østersens blodceller, de såkaldte hæmocytter. Pilene angiver nogle af ansamlingerne af parasitter som ligger inden i cellerne. Parasitternes størrelse er 1-3/1000 mm. Den lille målepind er 2/100 mm. 20 µm STIG MELLERGAARD Figur 2. Marteilia refringens i en fordøjelseskirtel. Pilene angiver parasitternes placering. Parasitternes størrelse er 1-2/100 mm. Den lille målepind er 2/100 mm. 20 µm menhængen mellem parasitten og de store dødsfald, var der allerede sket en spredning af sygdommen idet østers fra Aber Wrach i den mellemliggende periode var blevet udsat i de øvrige store franske østersproduktionsområder i Bretagne og længere sydpå i Marennes. Endvi- 31 STIG MELLERGAARD
5 Figur 3. Geografisk udbredelse af Marteilia refringens hos flade østers i Europa. Marteilia refringens dere var der også sket en eksport af østers til Galicien i Spanien. Marteilia findes nu i næsten alle områder med østersproduktion i Frankrig og Spanien langs Kanal- og Atlanterhavskysten såvel som Middelhavskysten (Figur 3). Bonamia blev observeret nogle få år senere i sommeren 1979 ved Île Tudy på Bretagnes sydkyst ligeledes i forbindelse med store dødsfald i bestanden af flade østers, og i løbet af efteråret 1979 bredte sygdommen sig til det meste af Bretagnes nordkyst. De seneste års undersøgelser tyder på at Bonamia blev indført til Frankrig med nogle østers fra den Nordamerikanske østkyst. Sygdommen findes i nogle få områder langs USA s Stillehavs- og Atlanterhavskyst. Det specielle er at sygdommen her findes i en balance med østersbestandene og således ikke er årsag til store dødsfald, men da den blev indført til den europæiske bestand, som aldrig før havde mødt smitstoffet, spredtes sygdommen med lynets hast. Spredning af denne sygdom skete også meget hurtigt i forbindelse med transporter såvel inden for som uden for Frankrigs grænser. Frankrig var i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne et af de førende lande hvad angik eksport af østersyngel til videre opdræt. Det bevirkede at sygdommen hurtigt blev spredt til Spanien, Portugal, Belgien, Holland og Irland (Figur 4). England har også fået Bonamia i nogle af deres østersopdrætsområder, men stærk kontrol af transport af østers imellem de forskellige opdrætsområder har begrænset sygdommens udbredelse. Officielt findes ingen umiddelbar forklaring på hvordan sygdommen blev indført til England, men blandt folk der arbejder inden for østersindustrien, formoder man at den er kommet fra Holland. Det menes at være sket ved at en engelsk østersavler havde lavet en aftale om salg af østersyngel til en hollandsk opdrætter. Englænderen kom over med sine østers på en lastbil, men det viste sig at han ikke kunne komme overens med sin hollandske kollega om prisen, og han ville derfor tage hjem igen med sin last. Det var imidlertid blevet sent, og da det var temmelig lunt i vejret fik han lov til at sætte sine østers ned i 32
6 Figur 4. Geografisk udbredelse af Bonamia ostreae hos flade østers i Europa. Bonamia ostreae den hollandske kollegas østersbassiner. Dette faldt uheldigvis sammen med det tidspunkt da hollænderne fik Bonamia, og det viste sig senere at den hollandske opdrætters østers havde været smittet med sygdommen. Kort efter at den engelske opdrætter var vendt hjem og havde sat sine østers ud, udbrød der også sygdom i hans østers. Dette er et eksempel på hvordan sygdomme i østers hurtigt kan spredes ved tilfældigheder. Alle de steder hvor Bonamia og Marteilia er blevet indført, har det umuliggjort produktion af den flade østers, som er den oprindelige europæiske østers. I stedet måtte man gå over til at producere en østerstype (Crassostrea gigas) fra Stillehavet som er modstandsdygtig over for sygdommene. Derfor består hovedparten af den franske østersproduktion i dag af stillehavsøsters, som dog opnår langt lavere priser end den flade østers. Bonamias indførsel til Limfjorden Der findes dog et enkelt sted hvor indførsel af Bonamia ikke har haft katastrofale følger, nemlig i Limfjorden. Da den naturlige østersbestand i Limfjorden ikke var tilstrækkelig produktiv til at opfylde efterspørgslen, blev der igennem 1960 erne og -70 erne importeret store mængder franske østers som blev lagt ud på banker i det tidlige forår og høstet senere på året. I 1980 blev der importeret en stor mængde østers fra Nordfrankrig som blev lagt ud i den vestlige del af Limfjorden. I efteråret 1980 blev der i København afholdt en europæisk konference om sygdomme hos fisk og skaldyr, og i den anledning blev der lavet en session hvor man skulle se på østers, og man skaffede nogle østers fra Limfjorden. Prøven indeholdt tilfældigvis nogle af de franske østers, og mange af de forsamlede specialister i skaldyrssygdomme gjorde store øjne da de så at de danske østers havde Bonamia. Limfjordsøsters Kompagniet, som på det tidspunkt havde monopol på at producere østers i Danmark, forsøgte at reducere skaderne ved at opfiske så mange af de franske østers som muligt, og en del af de opfiskede østers blev lagt ind i et bassinanlæg ved Agger. Her viste det sig at sygdommen vedblev at florere i de franske østers, men den 33
7 smittede dog ikke til østers af anden oprindelse som blev holdt i samme anlæg. Da der på det tidspunkt ikke var etableret nogen sygdomsovervågning af østers, blev der ikke foretaget undersøgelse af de mulige konsekvenser af introduktionen af Bonamia for Limfjordens østersbestand.to år senere blev det også uaktuelt idet østersproduktionen faldt og Limfjordsøsters Kompagniet opgav al østersproduktion i Vi kender ikke årsagen til faldet, men der kan være tale om klimatiske forhold eller sygdom. Resultaterne af sygdomsovervågningen fra 1996 og frem Som beskrevet i begyndelsen af artiklen, kom der imidlertid igen erhvervsinteresse for østers i begyndelsen af 1990 erne, og det har medført at DFU fra og med 1996 har foretaget undersøgelser af sundhedstilstanden i Limfjordens østersbestand. Der blev undersøgt østers fra den vestlige del af Limfjorden blandt andet fra området hvor de Bonamia-befængte østers i sin tid havde været udlagt. De indfangede østers fra dette område var meget store cm i diameter med en anslået alder på år.ved undersøgelsen blev der ikke påvist Bonamia i nogen af prøverne. For at følge op på denne undersøgelse fortsatte undersøgelserne i de efterfølgende år med to årlige prøvetagninger, tidlig sommer og efterår, hvilket skulle øge muligheden for at påvise parasitterne hvis de er til stede. Men indtil videre er de ikke blevet påvist. Da Bonamia ikke er blevet fundet i disse undersøgelser, er man nu ved at etablere et konsortium bestående af Foreningen Muslingeerhvervet og de lokale amts-kommunale myndigheder langs Limfjorden. Konsortiet skal arbejde for at få øget produktionen af østers betragteligt ved at dyrke dem under akvakulturforhold. Endvidere har man et ønske om at producere yngel til videre opdræt andre steder i landet samt til eksport. For at det kan lade sig gøre at eksportere østersyngel og samtidig få en god pris for den, er det nødvendigt at området 34
8 STIG MELLERGAARD har status som sygdomsfrit for Bonamia og Marteilia. Det bliver nu løbende undersøgt og dokumenteret at området er sygdomsfrit ved at der etableres et officielt overvågningsprogram for de to frygtede østerssygdomme i Limfjorden. En verdenssensation Bonamias forsvinden har vakt stor interesse i alle lande med intensiv østersproduktion idet det er første gang at Bonamia har været indført til et område og forsvundet igen. Spekulationerne har derfor gået på om de danske østers er modstandsdygtige overfor parasitten, eller om der måske er biologiske forhold der kan gøre sig gældende, som for eksempel at der mangler nogle mellemværter for at smitten kan spredes, eller om det kunne være klimatiske forhold som slog parasitterne ud. I løbet af 2001 vil der ved EU s Referencelaboratorium for Skaldyrssygdomme i Frankrig blive foretaget en undersøgelse af om danske østers er modstandsdygtige overfor Bonamia. Om parasitten mangler en mellemvært vil man dog ikke umiddelbart kunne undersøge, da vi endnu ikke kender sygdommens udviklingscyklus. Men noget tyder også på at det måske er de klimatiske forhold der har æren for at parasitterne ikke kan trives i Limfjorden. Hollandske undersøgelser har antydet at sygdomsspredningen er mindre intens efter år med lave vintertemperaturer. Vi havde i midten af 1980 erne to isvintre hvor hele Limfjorden var frosset til. I vinteren var vandtemperaturen 0 C eller lige under i syv uger, og i den efterfølgende vinter påvistes sådanne lave temperaturer i ti uger. Ingen andre af de steder hvor Bonamia er udbredt, oplever man så lave vandtemperaturer, så det kan ikke udelukkes at det har været lave vandtemperaturer i relativt lange perioder som har fået bugt med Bonamia i Limfjorden. Dette eksempel på sygdomsbekæmpelse ved hjælp af naturens kræfter kan forhåbentlig være med til at sikre at Limfjorden om nogle år kan få en stor og blomstrende østersindustri som kan være til gavn for det lokale fiskerierhverv. 35
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereDanmark har enestående muligheder for at producere østers
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 18 ØSTERSOPDRÆT Svend Steenfeldt (sjs@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur 18 Danmark har enestående muligheder for at producere
Læs mereFORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte
Læs mereVurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur tillæg Nielsen, Rasmus
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur tillæg Nielsen, Rasmus Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereMaritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt"
Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt" - Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi skaldyr - Produktion af tangsporeliner - Videreudvikling, tørring og forarbejdning
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereBilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Læs mereHåndbog for østersopdrættere
Håndbog for østersopdrættere et resultat af Projekt Nord-Ostron 2009 2012 2 Opdrætsbakker uden for Koster. Indhold Hvorfor Ostrea edulis? 5 Hvorfor akvakultur i Skandinavien? 6 Hvorfor østersopdræt i Skandinavien?
Læs mereL 214 Tidende DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Den Europæiske Unions L 214 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 23. august 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter INTERNATIONALE AFTALER Rådets afgørelse (EU) 2018/1194 af 21. juni
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Marts 2008 J.nr.: Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Marts 2008 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 29. januar 2008 Deltagere: Birgit Bolgann,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 29. august 2006 J.nr.: 2006-00262 SPR Referat af Udvalget for Muslingeproduktions møde den 28. august 2006 Deltagere: Birgit Bolgann,
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)
Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereUdbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.
9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs merePED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise
Læs mereVHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur
VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereOpformering af bifamilier baggrund og metoder.
Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)
BEK nr 933 af 17/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-14-2301-01061 Senere ændringer til
Læs mereFORURENING MED FREMMEDE ARTER
77 FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks.
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit
Læs mereSmittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereTrikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark
Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 12. juni 2007 J.nr.: 2007-00408 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 26. februar 2007 Deltagere: Birgit
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereog alvorligt problem i Da
Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereBekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer 1)
BEK nr 1324 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereHjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs merePalle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006
Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund
Læs mereEksporten sendes længere væk end nogensinde
Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs mereNye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt?
Nye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt? Steen Lykke Nielsen Jørgen Søgaard Hansen Niels Gøtke DJF, Aarhus Universitet Plantedirektoratet FødevareErhverv 1 Elm 2 Elmesyge
Læs mereVi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning af blåmuslinger på to områder i Livø Bredning i Limfjorden.
Til: Foreningen Muslingeerhvervet v./viggo Kjølhede Centralforeningen for Limfjordsfiskere v./bo Kjeldgaard Sagsnr. : 18-4472-000118 Dato: 28. september 2018 Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 31. marts 2006 J.nr.: 2006-00262 LSM referat af Udvalget for Muslingeproduktions møde den 27. februar 2006 Deltagere: Birgit Bolgann,
Læs mereKOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion
KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 11. januar 2006 J.nr.: 2005-02345 SPR Deltagere: Referat af Møde i Udvalget for Muslingeproduktion 28. november 2005 i Fiskeridirektoratet,
Læs mereBeredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark
Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs merePostmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer
logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
Europaudvalget 2018 C (2018) 6085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.9.2018 C(2018) 6085 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.9.2018 om bemyndigelse til at indrømme undtagelser
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereBekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer
Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Bilag 1 Bilag 2 Oversigt
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs merewww.vet.bayer.dk Har min kat orm?
www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereIndførelsen af eurosedler og -mønter
1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles
Læs mereDyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke?
Jens Anthon Christensen Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke? Danske fiskere får ca. 1 kr. pr kg for deres landinger af vildfangne blåmuslinger. I Holland og andre europæiske skaldyr-nationer
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 26. november 2018 Uge 48 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt stigende eller uforandret prisniveau i denne uge. For øvrige
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereFiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo
Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien
Læs mereÅlens svømmeblæreorm en aggressiv parasit
Michael Ingemann Pedersen (mip@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit Hvis man undersøger 1 tilfældigt indsamlede ål fra danske
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
12.4.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 97/9 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 350/2011 af 11. april 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1251/2008 for så vidt angår betingelser for omsætning af sendinger
Læs mereElmesyge Udarbejdet af Jens Viby
Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 25. marts 2019 Uge 13 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stigende prisniveau i denne uge. Ligeledes
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereNotat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereOptimering af strømpning
Optimering af strømpning Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua August Forfattere: Isla Fitrigde, Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Mia Gommesen, Dansk Skaldycenter, DTU Aqua Resume Omstrømpning af muslinger dyrket
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 FORELØBIG 2005/2032(INI) 18.7.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereInternational handel med bier
International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre
Læs mereBrevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker
Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereAfstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster
Afstumpet sandmusling Latinsk navn: Mya truncata Engelsk navn: Blunt gaper Klasse: Bløddyr Orden: Sandmuslinger Familie: Sandmusling Afstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereHornhindetransplantation
Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk
Læs mereFlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING
BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING NOTAT NR. 1832 Branchen vurderer, at der vil være behov for at importere 1-1,5 mio. tons korn og majs i
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mere