Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni
|
|
- Johanne Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men selv om det er for næsen af os hele tiden, så fornægter vi det. Mennesket er fornuftigt, mennesket er godt, mennesket er Billederne af det perfekte menneske, vi har forsøgt at danne hinanden efter i generationer er talrige. Men det onde i os undslipper ikke. Af Kenneth Degnbol Jeg er blevet krimiforfatter. Jeg er udkommet med en krimi. En blandt mange i disse år, for det sælger godt. Ikke nødvendigvis min, men krimier som sådan går som varmt brød. Og nu har jeg også begået en og er glad og stolt. Tænk at være blåstemplet forfatter og tage til debutantfester og bogsigneringer. Selvom jeg er stolt af det, skriver jeg det alligevel i passiv form: Jeg er blevet krimiforfatter. For dels skete der retrospektivt set mange ting, der bedst kan beskrives som tilfældig timing på vejen, for uden at forklejne et ellers efter bedste egen vurdering udmærket produkt, så skal man være heldig at blive læst af det rigtige menneske på det rigtige tidspunkt et nåleøje som så meget andet. Og dels står jeg nu med en bog i hånden, der forholder sig til en bestemt form, og læses med bestemte øjne. Som en krimi. Skrev jeg det, jeg ville, eller tilpassede jeg mig en form og bestemte konventioner? Skrev den mig? Blev jeg med andre ord krimiforfatter? Formentlig er begge dele sande.
2 Krimi betragtes ofte som en form for triviallitteratur. Hvad det kaldes er jeg ikke så interesseret i. Der findes gode og dårlige krimier ligesom inden for alle andre genrer. Hvad der gør den til en krimi, er at den udfolder et bestemt tema, et tema om ondskab. Måske er det derfor, det kan betragtes lidt billigt: Hvorfor dog fornøje sig med andre menneskers død og lidelser? Men spørgsmålet gå videre end det. Hvorfor er vi i stigende grad optaget af horror, død, ondskab, krimier og thrillere som bøger og film. Hvad er det, der gør, at vi ønske at beskæftige os med den del af tilværelsen endda ofte lige før vi skal sove. Søndag eftermiddag holder vi helt og aldeles med de blå og hader de røde (eller omvendt) Svaret er for mig at se det samme som det, fodbolden er blevet forklaret med: I en overvejende pæn og fornuftigt verden, hvor vi dannes efter billeder af det perfekte, er der ikke plads til det primitive, enkle og i til tider endda onde i os. Vi allokerer de dele til søndage eftermiddage på lægterne, hvor vi helt og aldeles kan holde med de blå og hade de røde; her behøver vi ikke høfligt og proaktivt og ordentligt at se alles perspektiver og anerkende at fejlene i bund og grund skyldes, at vi ville det gode, men kom til at frustreres i vores drømme eller i et øjebliks forvirring kom til at se udfordringer som problemer. Med filosoffen Jean Baudrillards ord er fodboldpublikummet blevet deltagere og selve kampen blevet den ramme, vi agerer efter. Vi er der for noget andet end
3 fodbolden. Den er bare mediet, der gør dét muligt, vi er der for. Nemlig en sprække i tilværelsen, hvor det primitive, ensidige og imperfekte kan være. Med mulighed for at det er et simpelt instinktteoretisk svar, at mennesket går til fodbold og læser krimier, fordi det indeholder noget i samfundet illegitimt, det skal have afløb for, så tror jeg, der er noget om snakken. Den klassiske krimihelt ryger og drikker, er skilt og ser ikke sine børn, er halvfed og halvgammel. Han er med andre ord alt det, et fornuftigt moderne oplyst menneske ikke bør være. Og formentlig er det af samme grund, vi dybest set godt kan lide historier om Niklas Bendtner. Der er dybest set ikke nogen fornuftig grund til at en rig fodboldstjerne og ditto idol skulle køre spritkørsel, true taxachauffører og i bogstavligste forstand lemlæste deres biler. Førnævnte Baudrillard ville formentlig sige, at det netop er derfor Bendtner gør det, for med hans vanlige omvending af deltager og publikum bliver Bendtner tilskuer på den scene, som vi sætter op med vores forventning til ham struktureret igennem medierne. Bendtner gør det, fordi vi vil at han gør det, fordi det er det den side af os, fodbold sætter i tale.
4 Overfor alle billederne i bøger og film og på stadioner af den iscenesatte ensidighed, ondskab og irrationalitet må der naturligvis stå andre billeder. Da vi danner og dannes i billeder, må der være andre billeder, hvori vi iscenesættes os som rationelle og gode mennesker. To på flugt. Den ene burde være Karla Jeg ser meget tv med min datter. I hvert fald når jeg er sammen med hende, for jeg er moderne delefar, der ser hende efter nøje forhandlede aftaler og skemaer. Hendes yndlingsfilm er lige nu Karlas Kabale og To På Flugt. Den første er et stykke socialrealisme. Moderne i den forstand at Karlas forældre er skilt. Og alligevel knap så moderne i måden, de er det på. Moderen udlever en tryg kernefamilie med ny mand og børn, med hjemmebag og levende lys og hjemlig hygge. Og faderen har desværre hang til alkohol og at glemme aftaler med Karla. Og jeg græmmes, når jeg ser den, og tænker at det dog er en sær opsplitning i det gode og det onde, hvor det gode identificeres gennem netop kernefamilien, selvom det iscenesættes socialrealistisk med skilte forældre. Disneys udgave af det gamle eventyr om Klokkeblomst hedder på dansk To På Flugt, og den gør det samme. På engelsk har de kaldt den for Tangled altså indviklet, hvilket er noget af en tilsnigelse efter som det nærmere er en forenklet eller for enkel udgave af Rapunzel, et af Grimms eventyr.
5 I eventyret sælger et forældrepar deres datter til fordel for at få moderens obskure lidenskab efter klokkeblomster tilfredsstillet. Klokkeblomsterne findes i en smuk have, hvor der bor en heks. Datteren vokser derfor op hos heksen, lige indtil den dag, hvor en smuk prins rider forbi og finder Rapunzel indespærret og efter et drabeligt opgør med heksen får frigivet Rapunzel. Hvem er den onde i eventyret? Er det heksen? Eller er det forældrene, der skiller sig af med barnet til fordel for en irrationel trang til blomster? Godt og ondt blandes. Det er ikke til at kende forskel. I betragtelig grad som livet selv. I Disneys udgave er forhistorien ikke med. Rapunzel vokser blot op hos en alene-kvinde. Men en dag opdages hun af en lettere fordærvet prins. Flot, men med hang til lidt smårapsen i bedste Robin Hood-Stil. Og med prinsens hjælp opdager hun, at hendes sande forældre er kongeparret i den nærliggende landsby, hvor alt er floromvundet, lykkeligt og i bedste Disney stil helt og aldeles candy floss-betrukket. Hvem er de onde i eventyret? Kvinden, der opdrager Rapunzel? Ja, uden tvivl ifølge filmen, selvom hun ret beset sagtens kan betragtes som en reel moder, lige lovlig overbeskyttende eftersom hun holder Rapunzel indespærret i et tårn, men hvilke mødre (over)beskytter ikke deres børn? Og i hvert fald er det her pigen har sin opvækst. Men de gode i filmen iscenesættes
6 som kernefamilien, identificeret ved kongen og dronningen. Det er her Rapunzel med største selvfølge hører hjemme. Uagtet hun ikke har set dem siden sin fødsel. Jeg er selv et barn 70erne og 80erne. Jeg spørger derfor mig selv, om vi har glemt Alfons Aaberg. Og Pippi. Og Pedersen og Findus. Billederne af de anderledes livsformer, hvor alt ikke er opsplittet i et enten-eller, godt-ondt. Men hvor livet er, som det er. Kaotisk. Vilkårligt. Og godt nok. Jeg gør mit bedste for selv at være far efter de vilkår, der gælder for mit liv. Men det bliver alt for ofte en jagt på at gøre det ligeså godt som kernefamilieidealet, det gode billede, vi møder alle vegne. En håbløs jagt, der, når jeg gør mit bedste, kun er et næsten-ligeså-godt-som. Idealet findes ikke kun i mediebilledet. Det gennemsyrer også vores samfundsstrukturer. Børn kan kun have én folkeregisteradresse, børnepengene kan ikke deles, lægevalg og alt muligt andet går efter forældreren med adressen uagtet forældrenes forskellige roller for barnet vi er tilsyneladende helt blinde for virkelighedens Danmark og orkestrerer efter det samme idealbillede, som filmene er skåret efter: Børn bor jo et sted, ikke! Men i virkelighedens verden lever vi hvad end det handler om børne- og familieliv eller alt muligt andet i sammensatte helheder, hvor intet er perfekt, hvor vi gør vores bedste og lever med at det ikke er perfekt. Og midt i den balanceakt kan lykken endda indtræffe. Hvis den vel og mærke ikke umuliggøres af idealbilledernes konstante fordring om mere og mere, perfektere og perfektere. Fest og druk er en velfortjent pause Naturligvis er et par tilfældige film, selekteret af min datters smag, ikke evidens for at sige meget om de billeder, vi opdrager børn (og os selv) efter. Det er blot en fornemmelse. Men dog en fornemmelse, der blandt andet bestyrkes så sent som i denne uge, hvor en undersøgelse fra
7 Aalborg Universitet fortæller, at over halvdelen af gymnasieungdommen har indirekte selvskadelig adfærd (voldsom druk, overspisning, sult eller stofmisbrug) og en femtedel har direkte voldt selvskade (cutting, slå sig selv eller brænde sig selv). Professor Bo Møhl, professor i specialpsykolog i psykiatri, der står bag undersøgelsen, citeres af Politiken for at sige, at det er en hel generation, der mistrives. Årsagen er ifølge Bo Møhl i Politiken et pres for os om at skulle præstere vores bedste hele tiden, som særligt unge har svært ved at håndtere. De unge elever på min højskole taler om festerne som velfortjente pauser fra alt det, de synes, de skal være og overkomme. Pausen hilses velkommen. Festen, fodbolden og krimien. Det er godt, at der også er billeder for tankeløsheden, ensidigheden og ondskaben. De billeder har vi brug for. Med C. S. Lewis ord, så læser vi for at vide, vi ikke er alene. Der skal være billeder, der svarer til det, vi er. Men mit ønske er, at billederne var sammensatte. At det gode billede, var det helstøbte billede der hvor der var plads til det hele. Så vi ikke ender med en generation, der tror, det gode menneske er et perfekt menneske. At det perfekte liv ikke har sprækker og kanter og grå hår. Så vi ikke ender med ulykkelige forældre og børn, der, selvom de gør deres bedste, ikke kan leve op til det idealbillede, filmene fraserer og samfundet strukturerer. Form, billeder og strukturer er afgørende. Vi bliver derefter. Krimien skrev mig. Jean Baudrillard: Et skæbnesvangert scenario er-halvdelen-af-gymnasieelever-skader-sig-selv-for-at-tacklelivet/ Krimien hedder Forkynderen. Den er skrevet i pseudonymet
8 Sander Jakobsen, der dækker over Kenneth Degnbol og Dagmar Winther eventyrlige nætter i Paris Tusind og én nat er netop udkommet i en ny dansk oversættelse. Tilblivelsen Fortællingerne har en tilblivelseshistorie, der på mange måder siger en masse om det komplekse forhold mellem østen og vesten. Fortællingerne har ikke en forfatter. De har kun gendigtere og oversættere. I den tidlige mundtlige fortælletradition, hvor professionelle fortællere (rawi er) rejste rundt til fester, på cafeer og markedspladser. Nogle af eventyrerne dukker op i 1300-tallet i et manuskript i Paris fyldt med dialekt, der understreger den fortællemæssige form. Og netop Paris bliver central for fortællingerne for her gendigtes de og nedskrives for første gang i deres nuværende omfang af orientkenderen Antoine Galland i Hans arabiske forlæg var på 282 historier, men inspireret af dem gik han på jagt efter flere historier. Han mødte en ung maronitisk kristen mand, Hanna Diyab, der leverede en masse nye historier til repertoiret, deriblandt nogle af de mest kendte historier som Aladdin og Ali Baba og de fyrretyve røvere.
9 Historierne vokser altså til den samling, vi forbinder med 1001 nat, via Paris og de to kristne mænd, Galland og Diyab, og herefter gendigtes Galland på arabisk og de vestliggjorte fortællinger om østen bliver med et tilbagesving igen en del af den fortsatte arabiske identitetsdannelse. Øst og vest bliver til i hinandens billeder Mod- og medbilleder af østen og vesten møder hele tiden hinanden. Som i eventyrerne, som i resten af vores (historie)skrivning om hinanden. I bestemte fortolkninger af ophavet til ordene orienten og occidenten refereres til en betydning af henholdsvis solnedgang og solopgang. Vesten blevet til i østens billede dem, der så solnegangen, når de så mod Europa, og ligesådan den modsatte vej. Som Edward Said, professoren bag det store idehistoriske værk Orientalisme, siger det: Orienten (har) været med til at definere Europa som et billede, en ide, en personlighed eller en erfaring, der afviger fra Orienten nat har en rammefortælling, der passer ind i vestens etablerede billede af orienten. Den fortæller om en sultan, der har en den uheldige vane, at dræbe sine nygifte hustruer på bryllupsnatten. Kun én formår at overleve. Hun hedder Sheherazade (Shahrazad i Ellen Wulffs oversættelse), og fortæller hver aften en historie for sultanen med en cliffhanger til den efterfølgende nat, der gør, at sultanen med sin hang til institutionaliserede engangsknald, dramatik og begær, ikke kan lade de ofte erotiske fortællinger hænge uafsluttede. Vi kender dette orient-billedet. Det fortæller om store herskere, magt, ufrihed, underdanighed, luksus og seksualitet. Og vi kender det helt tilbage fra vores egen tidlige historieskrivning. Herodot fortæller om Perserne, der
10 underdanigt og blindt adlyder herskerens mindste vink. Hvis de kæmper bravt er det ikke af mod, men fordi de frygter kongen, og modsat kæmper grækerne ud fra deres kærlighed til friheden. Perserne bliver desuden karakteriseret ved deres rigdomme og luksus i modsætning til grækerne mådeholdne livsstil. Europæerne er frie borgere Sheherazade position som (sex)slave for sultanen bekræfter os i den vigtigste europæiske identitetsmæssige ide over dem alle, friheden, dannet i modbilledet til den orientalske ufrihed. Fordommen om ufrihed er en stereotyp i de europæiske beskrivelser af ikke bare Arabien men alt øst for os. Når vi i perioder har stået på god fod med Rusland er de blevet beskrevet som frie mennesker, modsat dem, de sloges med længere østpå, i modsætning til de perioder, hvor Rusland har bekriget f.eks. Polen, hvor vi i alliancens hellige navn med vores nabo, Polen, har beskrevet den russiske kriger som ufri og underdanig. Eller tænk bare på de mange film om Vietnam- og Koreakrigen. Rambo per excellence, der alene, og som fri af overordnede kommandoveje, bekæmper tusinder af lemmingeinficerede asiater, vi ikke kan se forskel på. Hvor de har deres styrke i antal, er han stærk, fordi han er alene og fri med mulighed for at improvisere, gemme sig og overraske. Ikke noget at sige til at vi i dag har fået den ide, at modtrækket til Kinas økonomi er europæisk innovation.
11 Islam som sanselighedens religion I middelalderens religiøse verden i Europa, var det den arabiske religiøsitet, europæerne havde som modbillede. Islam, som Dante i sin Guddommelige Komedie tildelte en plads i helvedes dybeste regioner, fordi Muhammed som falsk profet opfordrer til sanselighed, erotik og vold, netop det som europæerne senere kom til at kende sultanen fra 1001 nat for. Derfor er de forskellige oversættelser af 1001 nat også i sig selv en historie om Europa. Hvor Gallands udgave fra barokken er kysk er Ellen Wulffs moderne fra 2013 heldigvis ikke bange for seksualiteten, hvis man skal tro anmeldelserne. Orienten som despotisk Oplysningstidens filosoffer kendte til Orienten gennem vestens mange kolonier. Og Orienten var derfor den nærliggende model at sammenligne sig med, når samfundsforholdene i Europa blev diskuteret. Det gjaldt f.eks. Montesquieu, der i Lovenes Ånd (1748) beskriver Orientens samfund som despotiske med ufrie borgere, der lever under fravær af lov og ret under kejsere, der straffer grusomt og selv lever med stor luksus, begær og arrogance. Og andre taler om den europæiske civilasation som et modstykke til den naturlighed, som orientens borgere er slaver af. G. W. F. Hegel beskriver med en oneliner, at mens Orienten ved at kun én er fri, og romerne og grækerne at nogle er frie, så ved den germanske verden, at alle er frie. Sultanen i 1001 nat skalter og valter. Og hans solipsisme og uhæmmede luksus er også klangbund, når vi i dag f.eks. læser historikeren Oertel, der er en af de mange, der tolker Romerrigets fald som en orientalisering (1971): Overdrevne restriktioner for individet, høje skatter, en diktatorisk
12 kejserstil, der ødelagde borgerskabets private initiativ og en terroristisk embedsmandsstand repræsenterer en bevægelse mod orientalske former for ( ) organisation. Det er med andre ord det samme billede, europæerne har brugt gennem mere end 2000 år fra Herodot frem til idag til at beskrive ikke bare orienten, men først og fremmest os selv. Billedet overlever kulturens skiftende udtryk Når vi i dag ser fuldt påklædte muslimske kvinder på en dansk sommerdag, undrer vi os måske. Nogle bliver endda bebrejdende og vrede. Det er derfor interessant at tænke på, at vi i årtusinder og indtil for få år siden har set på orientens kvinder som sanselige og kropslige, der har kunnet lokket vestens mænd i fordærv. Når vi har ændret synet på de muslimske kvinder, skyldes det næppe flere ændringer i den muslimske kultur, end det skyldes de seksuelle og kønsmæssige revolutioner, som Europa har undergået i samme periode. Men hvordan end vores normer og skikke ændrer sig bevarer vi stadig samme billede af orienten: Før var orientens kvinder ufrie enten i forhold til de patroniserende mænd og despotiske sultaner som i tilfældet med sheherazade, eller de var ufrie i deres kropslige naturtilstand, som europæiske filosoffer så på dem i en fornyet interesse for Orienten i oplysningstiden. Og i dag er de ufrie i forhold til deres religion. De er faktisk unaturligt ufri set i en moderne, sekulær prisme. Tider og skikke ændres, men vores afhængighed af de bestemte fordomme og stereotype billeder forandrer sig tilsyneladende ikke. Derfor bør vi læse den nye oversættelse af 1001 og en nats eventyr. Og vi bør læse den, mens vi husker, at den er blevet til netop i mødet mellem østen og vesten, og således fejrer den den uafsluttelige udvekslen mellem øst og vest, hvor vi har gjort den anden til det, der var nødvendigt at den anden var, for at vi kunne være det, vi ønskede at være, og som dermed har gjort østen og vesten til uadskillelige dele af hinanden. Og måske bliver vi ikke klogere af historien, men så må vi blive klogere af historiens fordomme og fjendebilleder,
13 mens vi læser og tænker på, at det var via en mellemstation i Paris, at 1001 nat blev til de billeder af Orienten, europæerne har holdt af lige siden. Sesam, luk dig op I 1987 ansøgte Marokko om medlemskab af EU med det argument, at da Europa som ide opstår i antikkens middelhavskultur omkring Mare Nostrum er Marokko tættere på det europæiske end for eksempel skandinaviske barbarer. De blev afvist med det argument, at Marokko ikke er et Europæisk land, fordi Middelhavet nu engang er grænsen til Europa. Måske er begge postulater rigtige. Det er umuligt at tænke Europa uden at tænke Østen. Men det er også umuligt at tænke Østen og Vesten uden at lade den anden være og forblive noget andet. God eventyrlig læsning! Oversættelsesarbejdet af det omfattende værk (4000 sider) har Ellen Wulff stået for er rost i flere anmeldelser. Til videre læsning: Fremmed og fordærvet, om fordomme og fjendebilleder i historien af Lasse Bo Jensen. Artikel om den nye udgave af 1001 nat i information:
1001 eventyrlige nætter i Paris
1001 eventyrlige nætter i Paris Tusind og én nat er netop udkommet i en ny dansk oversættelse. Tilblivelsen Fortællingerne har en tilblivelseshistorie, der på mange måder siger en masse om det komplekse
Læs mereEssay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni
Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men
Læs mereEssay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni
Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men
Læs mereEssay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni
Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men
Læs mereEssay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni
Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men
Læs mereAlt det gode i mit ho ed
Alt det gode i mit ho ed Simon Lægsgaard, Brandbjerg Højskole Godhedsindustrien Vorherre til hest en term skabt af hyperkapitalister, der altid ved bedst hvor menneskets egentlige drivkraft ligger begravet
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15
1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå
Læs mereEt Univers(itet) af Druk og et Liv i krise
Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise af Kenneth Degnbol, forfatter og højskolelærer på Rønde Højskole. Anmeldelse. I bogen Tanker fra en rus følger vi hovedpersonen Peter igennem tyve år af sit liv
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs mereJeg har min Gud til at se mig
Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mere6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige
6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereDET GODE LIV INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
DET GODE LIV AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit
Læs mereTekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26
Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereSå er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.
1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00
Læs mereKom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereAdam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse
Handlingen I skolen bliver han mobbet af de store syvende klasser, som bl.a. putter ham ind i jakken og hænger ham op på knagen. Når sådan noget sker, synes Adam, det er bedst at gøre sig usynlig. Han
Læs mereSalmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,
Læs mereAt bygge bro til et andet menneske Vejret
At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereHeksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe
Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs mere2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39
2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.
Læs mere12. søndag efter Trinitatis
12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,
31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt
Læs mereat jeg forstod, at hun havde kræft.
at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,
Læs mereDimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002
Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan
Læs mererisikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *
Læs merePrædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.
Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en
Læs mereLuft fortællingen - Mental frihed
Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mere14. søndag efter Trinitatis
14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereHVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?
Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereOpgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:
Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr
Læs mereUndervisningsmateriale fra Arbejdsopgaver til Til døden os skiller
Arbejdsopgaver til Til døden os skiller!1 Spørgsmål til bogen - Hvilke temaer er der i bogen? - Beskriv de forskellige personer (Nick, Isabelle, Lasse, Emma, Nicks mor, Alfred) - Beskriv Nicks forhold
Læs mereHVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om
HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mere2. s. i advent I
Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mere15. søndag efter Trinitatis
15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver
Læs mereGenreforløb Gentofte bibliotekerne
Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.
side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mereLøsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mere4. søndag efter Trinitatis
4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs mere22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14
22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 Herre Jesus, stærk og mild, gyd din kraft, og tænd din ild i vort lunkne indre! Du, som gør den svage stærk, gør os varme for dit værk,
Læs mereLæsninger. Kol 3, Johannes 15, 9-13, +17
Læsninger Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.
Læs mereKAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT
GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereVed Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )
Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene
Læs mere22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.
22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mereHøst frugterne. TM = Travl Mand
sagens kerne Sagens kerne 1 Høst frugterne 2 Der var engang... 3 Den rene vare 4 Tænk globalt 5 Et æble om dagen... 6 Man skal ikke tro på alt hvad man hører 7 Hold dit arbejde og følelsesliv adskilt 8
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereTekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26
Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,
Læs mereMålet med projektet er tredelt:
Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereValdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen
725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereINTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:
SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, der beskriver noget der skete for 8 år siden. Agnes er en del af det der sker, men er stadig som en flue
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mere786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen
786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor
Læs mereHVAD ER KÆRLIGHED? INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
HVAD ER KÆRLIGHED? ET STORT ORD Kærlighed er et stort ord. Og alligevel tager vi det så let i vores mund. Erklærer frejdigt og ærligt, at se, det er kærlighed, som Søs Fenger synger: Du tog mit hjerte
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereTale til sommerafslutning 2011
Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereDa bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.
Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereJORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR
Uddrag fra scene 3 fra manuskriptet til DISGRACED. Hovedpersonen, den pakistansk-amerikanske advokat Amir taler med sin kone, Emily og deres fælles venner, Isaac og Jory om, hvordan de hver især har det
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs merePrædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud
1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mere