Hvede, havre, byg og rug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvede, havre, byg og rug"

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 1

2 TEMA OM KORN Hvede, havre, byg og rug Delemne 1: Plantekendskab 4 Delemne 2: Guleroden 8 Delemne 3: Sundhed 31 Delemne 4: Gulerodens historie 32 Delemne 5: kulturhistorie 38

3 Delemne 1 Plantekendskab

4 Din morgenmad Hvad har du fået til morgenmad? o o o o o o o o o Sæt kryds ved det du har fået. Måske har du fået noget andet. Skriv: Ved du hvilke slags korn, der er i de forskellige morgenmadsprodukter. Skriv kornets navn under billederne. Derhjemme kan du kigge på emballagen og se om, du har husket rigtigt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 4

5 En køn plante Her ser du en kornplante. Træk streger hen til: Hvor er plantens rod? Hvor er plantens strå? Hvor er plantens blade? Hvor er plantens aks? Hvor er plantens kerne? Hvor er plantens stak? 5 PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 5

6 Familien græs Tænk på din familie. Ligner I hinanden? Der er forskelle. Men der er også ligheder. Måske har I alle sammen små næser? Måske har I spidse ører? Måske har I skæve storetæer? Alle planter tilhører også en familie. Kornplanten har en stor familie. I familien er der mange slags planter. De hedder alle sammen græsser. Man siger, der er forskellige arter af græsser. I græsfamilien har de alle sammen knæ. Forskellige græsser Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg Der er cirka 8000 forskellige slags græs-arter i Verden. Nogle af dem spiser vi. Disse planter kalder vi for korn. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 6

7 Græs er mad Mennesker spiser korn. Det bliver dyrket på vores marker. Dyr spiser også korn, men de spiser også andre græsser. Græsarter bliver derfor også dyrket som foder til husdyr. Landmanden sår græsfrø på markerne og lader husdyrene gå og spise græsset. Han kan også høste og tørre græsset til hø, så det kan bruges som foder om vinteren. Om vinteren holder græsset på markerne op med at gro og kan ikke give foder nok til græssende husdyr. Strået fra korn-planten bliver til halm, som nogle dyr spiser. Det er også godt at sove i. Grisene her spiser korn Hestene her spiser hø Fåret her spiser græs Kalven og koen hviler sig her i halm Græsplanter er altså gode for både mennesker og dyr. Græsplanter vokser tæt sammen. Græsplanterne filtrer sig sammen som et tæppe under jorden. De har rødder med lange udløbere, som bliver til nye græsplanter, der skyder op af jorden. Græs kan tåle at blive ædt af dyr eller blive slået af græsslåmaskinen, uden det dør. Det er, fordi planten hele tiden laver nye blade fra knopper, der sidder tæt nede ved jorden. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 7

8 Delemne 2 Korn PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 8

9 Korn Mange græsser er vilde planter. Det betyder, at de sår sig selv, hvor de vil. Somme tider bliver vilde planter kaldt ukrudt. Korn er ikke vild. Mennesker dyrker korn og bestemmer, hvor det skal vokse. Derfor er korn en kulturplante. Hele planten hedder korn. Det vi spiser fra planten hedder korn. De kaldes også kerner. mejetærskeren høster korn. Du kan se kerner komme ud af røret og op i vognen. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 9

10 Landmandens arbejde Jorden gøres klar Landmanden vil have en jord, der er god at så i. Først pløjer han. Med en plov vender han jorden. Ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal landmanden knuse jord-knolde. Til det skal han bruge en harve. Jorden skal være glat, før han kører med så maskinen. Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst begynde at gro og lave en rod, inden vinteren kommer. Planterne sover. Måske holder landmanden også lidt mere fri, end han plejer. Væk med ukrudt. På med gødning Planterne sov, da det var vinter. Foråret bringer lys og varme. De små skud fra planterne begynder at vokse. Landmanden vil gerne hjælpe dem med at blive store. Derfor giver han dem gødning. Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 10

11 Planterne vokser. Landmanden holder øje med om de bliver syge. Han holder også øje med, om der kommer svampe eller insekter. Han holder desuden øje med andre planter nemlig ukrudt. Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne. Man kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. En økolog må ikke bruge gift. Høst Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Planterne visner langsomt. Kernerne mister væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt, for kernerne skal være tørre. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 11

12 Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse halmballer. Halm i runde baller bruges til dyrene i stalden. Halm i store firkantede baller bruges til at varme huse med. Måske bor du et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine forældre. Så får I måske varme fra halm-baller. Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 12

13 Landmandens arbejde Kan du huske? I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på sine marker Husk noget andet fra teksten. Lav en tegning! Ekstra opgave: På internettet kan du søge fotos af: plov, harve, tromle, så-maskine, rad-renser og gyllespreder. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 13

14 Plantens arbejde Planten skal vokse og sætte kerner. Inden den visner, skal den formere sig. Formering er: Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Alt levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år, og en kornplante kan blive 1 år, før den dør. Når der sker formering, bliver der ved med at være liv! Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for. Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kim har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Man siger, at frøet spirer. Først laver kimen en lille rod en kimrod Så en lille fin og sart plante en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel og små sarte blade. Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse. Oven over jorden vokser stænglen. Planten får flere blade. Nu ligner planten en lille busk. Man siger, at den busker sig. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 14

15 Kornplantens stængel kaldes et strå. Det bliver tykkere og mere og mere stift, jo større planten bliver. Strået er som en landevej, hvor planten kan sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra solens lys og sender det ned til roden. Strået skal også bære plantens blomster og frø. Kornplantens blomst er ikke store og farvestrålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø altså for at formere sig. Inde midt i blomsten er der blomsterstøv pollen. Uden pollen kan planten ikke lave frø. Man kan kalde pollen for far. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Det kan man kalde mor. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave. Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Landmanden høster frøene, før de bliver spredt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 15

16 Prøv om du kan få KORN til at spire Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende er der et sted, hvor der er rynker - dét er kimen det er der, kornet kan begynde at vokse. Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni? Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine fødselsdagsboller af. Vand og varme får kornet til at vokse. 1.dag Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra en mælkekarton. 2. dag. De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt at vokse. Tag et af kornene og bid i det det er stadigt hårdt indeni. 3. dag Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. Tag et korn fra og bid i det og smag det det er blevet blødt og sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage. 4.dag Kimen vokser og bruger energi fra madpakken i kornet. Den laver en rod kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin retning. Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet madpakken - bruges af kimen. 5.dag Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad og bladet vil op. Prøv at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 16

17 Kornarter Der findes mange forskellige slags korn. Nogle kender du. Andre kender du måske ikke. Vi siger, der findes mange arter. Mennesker i hele verden spiser korn. Mennesker skal spise hver dag. Der er mange mennesker på jordkloden. Uden korn ville der ikke være mad nok. Korn er den vigtigste fødevare i hele verden. Som du kan se på billederne, findes der mange arter. Hvede Rug Havre Byg Triticale Hirse Majs Ris Durra (Sorghum) Spelt PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 17

18 Klippeark med kornarter PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 18

19 Klippeark med kornarter Hvede Rug Havre Byg Triticale Hirse Majs Ris Durra (Sorghum) Spelt PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 19

20 Korn i hele verden Nogle slags korn spiser vi i Danmark, men dyrker dem ikke på vores marker. De kommer fra andre lande. I Kina og Indien har de mange rismarker. I Danmark er det for koldt at dyrke ris. Mange i Danmark kender ikke kornet Sorghum durra. I Afrika er det meget vigtigt, fordi det kan vokse i varme og tørke, og kan derfor give mad til mange dér. I Danmark, Sverige og Tyskland spiser vi meget rug-brød. I Frankrig, Spanien eller Italien spiser de hvedebrød. Det var i Amerika, man først dyrkede majs. Kender du Tortilla-pandekager? Det er majs-pandekager fra Mexico. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 20

21 Korn i Danmark I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og marker med triticale, som er mad til dyr. Majs og triticale er meget moderne. De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende. Her er et vers fra en ældre sang: Nord og syd og øst og vest. Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg. Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på tegningen. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 21

22 Korn i Danmark Hvad bruger man kornet til? Hvede bruges til: Havre bruges til: Rug bruges til: Byg bruges til: I rimet Smedens grise er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Hvilken en? Smedens grise Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 22

23 Sorter Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige arter. Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn. Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er små forskelle. Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere. Hvorfor kommer der nye sorter? Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket. For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra det vilde korn for at spise dem. Mennesket fandt på selv at putte kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne næste år større. Mennesket begyndte nu altid at vælge de største kerner, så de blev langsomt større og større. Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder, at man vælger noget bestemt her var det de store kerner, der blev valgt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 23

24 Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. Mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På det nye sted har han sået korn. Men hov korn-planterne blev ikke helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget hurtigt. Aha, tænkte mennesket, de planter, jeg får fra disse kerner, kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til. I den anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det nye sted, men kernerne blev ikke så store. Aha, tænkte mennesket igen, der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel på hvilke kerner, det er bedst at så forskellige steder. Igen lavede mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra den plante, der blev stærkest. Imens tænkte mennesket: Hvis bare jeg kunne blande de to kornplanter! Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange og store kerner. Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det er nemlig som om naturen kan naturen trylle. Trylleriet sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere). Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden sort endda meget sjældent en anden art. Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i korn. Det skal være fra samme familie altså græsfamilien. Det er dog meget sjældent det sker på tværs af arter. De skal helst være af samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv. Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår. Derfor tryller mennesket i stedet for. Mennesket tager pollen fra én plante og putter ned i en anden. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 24

25 Der er gode grunde til at lave nye sorter. Men hvad med de gamle? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. Når man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 25

26 Landmanden skal så sin mark Først skal han tænke sig om. Her er hvede Han vælger en art. Han vil ikke så rug, byg eller havre. Han vil så hvede. Her er vinterhvede Han vælger at så vinterhvede til dyrefoder. Han læser i et katalog fra sælgeren af så-sæd. Der er mange slags vinterhvede at vælge mellem. Der findes forskellige sorter. Han skal vælge den, han synes er rigtig. En slags giver planter med lange strå: Det er godt, tænker landmanden, jeg vil nemlig gerne have meget halm. Denne her slags er god til at klare sig i frost-vejr: Det er godt, tænker landmanden, måske bliver det lige så koldt som sidste vinter. Denne slags giver mange kerner: Det er godt, tænker landmanden, for så bliver der flere kerner at sælge. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 26

27 Denne slags er meget god til selv at kæmpe mod sygdom: Det er godt, tænker landmanden, for jeg kan ikke lide at sprøjte gift, så planterne må helst ikke få en sygdom, der skal sprøjtes væk. Her er vårhvede Landmanden har også nogle marker, han vil så i om foråret. Vår betyder forår, så han vælger vårafgrøde. Han vil gerne have, at det skal bruges til mel til brød. Igen læser han om mange sorter i kataloget. Han læser, at der er nogle helt nye slags. Der er forskere, der forædler og laver nye sorter. De vil gøre planterne bedre og stærkere. Eller de vil have, at de giver flere kerner. Der er også nogle, der gemmer gammel-dags korn. Han læser om en meget gammel korn-art. Der hedder spelt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 27

28 Her er ur-hvede Landmanden har smagt spelt-brød, og det kunne han rigtig godt lide - så han vil gerne dyrke spelt. Spelt er en ur-hvede. Ur betyder: først, ældst, original. Du kender det også fra urskov. Der findes også andre meget gamle ur-hveder. Én-korn, Emmer, Kamut og Dværg-hvede. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 28

29 Sorter Tegn og farvelæg landmandens marker. Kan du huske, hvad han ville så. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 29

30 På jagt efter korn i supermarkedet Kan du huske, hvilke varer du så? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 30

31 Delemne 3 Kornets historie PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 31

32 Delemne 4 Sundhed PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 32

33 Hvorfor er fuldkorn sundere? Husk korn og kerne er det samme. Når man bager brød, skal man bruge mel. Man kan putte kerner i, der ikke er lavet til mel. Det kan være knækkede eller skårne kerner eller endda hele kerner. Det kan nogle lide, fordi det giver noget at tygge i. Man kan godt spise fuldkorn uden at spise hele kerner. Bare melet er malet af den hele kerne. Alle dele af kornet skal med. Den ydre skal og den inderste del, kimen. Det er her, de fleste vitaminer og mineraler kommer fra. Fra den ydre skal, kommer også mange fibre. Bruger man mel, hvor den yderste skal og den indre kim ikke er med, er det ikke fuldkorn. Når du spiser hvidt mel, hvidt pasta eller hvide ris er det ikke fuldkorn. Alt i din krop har brug for vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I korn er der mange B og E vitaminer. De er gode for hud, hår, øjne, mund, nerver og lever. Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. Korn er en god kilde til mineraler. Du får altså flere af disse vigtige vitaminer og mineraler, når du spiser fuldkorn. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 33

34 I korn og brød er der mange kulhydrater. Man kan dele dem op i hurtige kulhydrater og langsomme kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe. Hvidt mel giver hurtigere kulhydrater end fuldkorn. Men du kan være hurtig i længere tid, når du spiser fuldkorn. Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget for, hvor lang tid du har benzin på motoren. Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge, og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 34

35 Gluten Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der er forskel på hvor meget gluten, der er i kornet. Det kommer an på hvilke sorter, kornet er. Der er også forskel på, hvor kornet kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten. Når du bager et brød, bruger du gluten. Mange mennesker kan nemlig godt lide et saftigt og luftigt brød det hjælper gluten til med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage. Gluten og brød: Gluten er som elastik og gluten er som usynlige balloner. Du skal bruge mel, gær, salt og lunken vand, når du skal bage. Når melet bliver vådt begynder gluten at komme frem. Salt hjælper gluten frem. Gluten binder vand. På den måde bliver brødet mere saftigt. Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver som elastik. Du er færdig med at ælte, når dejen vil trække sig sammen lige som en elastik. Gær får dejen til at hæve. Når dejen hæver, er gluten som balloner, der pustes op og gør brødet luftigt. Når dejen har hævet, bokser du i den. Så bliver gluten som flere og større balloner. Nu skal brødene formes og hæve lidt mere. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 35

36 Når brødet bager, bliver glutenballonerne større. Inde i den varme ovn bliver gluten tør og hård, det gør, at luften fra ballonerne ikke forsvinder. Derfor kan man sommetider få brød med huller i! PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 36

37 Kan man blive syg af korn? Nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de spiser noget bestemt. Selvom korn er sundt, kan nogle mennesker have allergi overfor korn og kan ikke tåle det. Det er mest almindeligt kun at have allergi over for en kornart oftest hvede. Denne allergi er meget sjælden. Gluten-allergi Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel er der meget gluten i spelt, men der kommer ikke så mange balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor, nogen siger: jeg får ondt i maven af hvidt brød. Men ikke af speltbrød eller rugbrød. Det er ikke allergi, men der er forskel på, hvordan menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har forskellige mel at vælge mellem. Nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg eller hvede heller ikke spelt. De har en sygdom, der hedder cøliaki. Det er også allergi over for gluten. Når man har cøliaki, kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har fjernet gluten fra mel. Man kan også bage brød af mel fra kornarter uden gluten: Majs, hirse og ris. Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller, der har haft hvede, byg eller rug det samme sted. Derfor kan der komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren også specialbehandles, før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være meget svært at have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil dig et lækkert bord med pølse-horn, pizza-snegle, boller og lagkage. Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste, der har allergi, ved, de får det meget skidt, hvis de spiser det, de ikke kan tåle, så de har deres eget mad med til fest. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 37

38 Delemne 5 Kulturhistorie PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 38

39 Brød til hverdag og fest Først skal du spise rugbrød, så må du få fransk-brød! Måske har du hørt det fra dine forældre. Rugbrød er også sundere end hvidt brød. I dag spiser man meget hvidt brød. Det kan godt være sundt, hvis man vælger brød bagt af fuldkornsmel. For 2000 år siden, da det var jernalder, kom rugen til Danmark. I starten dyrkede bønderne ikke så meget af det. Det var vikingerne, som levede for cirka 1000 år siden, der begyndte at dyrke meget rug. Fra middelalderen, som kommer efter vikingetiden, blev rug det vigtigste brødkorn. Rug passede godt til jorden i Danmark og blev ikke så let angrebet af sygdom som hvede. Derfor blev rugbrød det mest almindelige. Man spiste meget rugbrød. Til hvert måltid hørte rugbrød. Brød fyldte godt i maven. Til hvert måltid hørte også øl. Når man skulle brygge øl, brugte man malt fra byg. Man kaldte øl for det flydende brød. Byg blev også brugt til grød, som man spiste meget. Når madmor var ved at løbe tør for rugmel, blandede hun byg i brød-dejen. Det blev tungt brød og smagte ikke så godt, som når det var lavet af rug alene. Nogle steder fik bondemanden rugbrød og karlene, der arbejdede for ham, fik rugbrød med byg i. Dengang var hvidt brød sjældent. Det var kun til særlige fester og højtider, man fik hvidt brød. Det var oftest sigtebrød bagt af sigtemel. I sigtemel er der både rug og hvede. Man har fjernet skallerne. Derfor er det finere. Det hvide brød var så fint, at man kaldte en ganske almindelig bolle for kage. Måske var det kun de rige, der spiste helt hvidt brød bagt af hvedemel. Rugen var indtil slutningen af 1800-tallet den vigtigste kornart i Danmark og den mest dyrkede. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 39

40 I slutningen af 1800-tallet skete der mange nye ting. Man kunne køre i tog og skibene var hurtigere. Derfor blev det også nemmere at købe mad, der kom fra andre lande. Nogle af de lande tæt på Danmark, som havde købt korn fra den danske landmand, ville hellere købe noget fra USA eller Rusland, fordi det var billigere. Den danske landmand måtte tænke anderledes. Han ville hellere have en masse dyr, så han kunne lave smør, ost og bacon det kunne han sælge! Han havde stadig korn-marker. Nu skulle han bruge korn til sig selv og til dyrene. Hjemme i køkkenet skete også nye ting. Dengang fik man for første gang komfur, hvor der var en lille ovn. Nu kunne madmor (bondekonen) bage fint hvidt franskbrød i en lille ovn. Det blev også nemmere at købe sukker og krydderier, så hun bagte også dejlige kager af det fine hvedemel. Langsomt spiste danskerne mere og mere hvedemel. I mange hundrede år dyrkede bonden næsten ingen hvede. Han dyrkede rug til brød, byg til øl og grød samt havre til dyrefoder. I dag dyrkes der i Danmark meget mere hvede en rug, og vi spiser rigtig meget hvedemel: boller, pizza, pasta, kager og mere. Meget af det hvede, der dyrkes, er også til dyrefoder. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 40

41 Bageopskrift: Hurtige mini-rugbrød (det vil sige, de tager stadig 4-5 timer inkl. vente- og hævetid): Brød til 20 - ca. 40 stk. 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl) 3 dl kogende vand 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl) 50 g gær 3½ dl kærnemælk 200 g hvedemel (ca. 3½ dl) 1 spsk groft salt 1 kg groft rugmel Pensling Smeltet smør Bagetid: Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200 og bag i ca. 40 min. Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min. Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri. Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er ret fast så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca. 34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med en træspatel dyppet i koldt vand. Lad dejen efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte led og 7 gange på den lange i alt 40 minirugbrød. Pensl med smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede brød fra hinanden. Kilde: Karolines Køkken PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 41

42 Bageopskrift: Franskbrød Brød til 6 - ca. 12 skiver 50 g smør 4 dl mælk 1 dl tykmælk 25 g gær 2 tsk sukker 1 tsk fint salt 800 g hvedemel Pynt: Hvedemel Bagetid: Sæt brødet i kold ovn. Indstil på 200 og bag i ca. ½ time. Smelt smørret i en gryde og tag gryden fra varmen. Tilsæt mælken. Hæld blandingen i en stor røreskål og tilsæt tykmælken. Smuldr gæren og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker og salt. Tilsæt ¾ af hvedemelet og slå dejen godt sammen med en grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Skrab dejen ud af skålen med en dejskraber og læg den på et meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord. Form dejen til et stort, rundt brød og anbring det på en bageplade med bagepapir. Dæk brødet med et viskestykke og lad det efterhæve i ca. ½ time. Drys brødet med et tyndt lag mel og rids brødet med en skarp kniv. Bag brødet nederst i ovnen, til det er gyldent. Lad brødet køle af på en bagerist. Tips: Af hvedemelsdej kan der tilberedes forskellige slags brød blot ved at udskifte halvdelen af hvedemelet med andre meltyper. Tilberedningen af dejen er den samme som i grundopskriften. Grovbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g rugmel, ½ dl hørfrø og 1 dl solsikkekerner. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 42

43 Sigtemelsbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g sigtemel. Søde frugtboller (24 stk.): Erstat 2 tsk sukker med ½ dl sukker. Tilsæt 1 dl hakkede hasselnøddekerner (ca. 50 g), 2 dl rosiner (ca. 125 g) og ½ dl hakket pomeransskal (ca. 40 g). Bagetid: Se under boller. Flutes (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. Efter forhævning: Se æltning af franskbrød. Del dejen i 3 dele og rul dem til tykke pølser a ca. 40 cm. Sno pølserne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30 min. Bag flutene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 15 min. ved 200. Boller (24 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. Sæt den til forhævning i ca. 1 time. Ælt derefter dejen som til et franskbrød. Del dejen i 3 lige store dele og rul dem til tykke pølser. Skær hver pølse over på midten. Del igen hvert stykke på midten, indtil der er kommet 8 stykker dej ud af hver pølse. Tril dejstykkerne til runde kugler og fordel dem på to bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. under et viskestykke. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen. Lad bollerne køle af på en bagerist. Bagetid: Sæt den første plade boller i en kold ovn. Indstil ovnen på 200 og bag i ca. 25 min. Sæt næste plade i den varme ovn og bag i ca. 20 min. Bollerne er fryseegnet. Pizzabunde (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej, men erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g pizzamel. Efter forhævning: Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225. Skrab dejen ud på et meldrysset bord med dejskraberen og del den i tre lige store portioner. Rul hver portion ud til en rund plade (ca. 30 cm i diameter). Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og kom pizzafyld på. Forslag til fyld (1 bund): 1 dl pizzasauce (fx færdigkøbt), 150 g kogt skinke i tynde strimler og 100 g Karolines PizzaOst. Træk bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag pizzaen midt i ovne i ca. 20 min. Frysning: Pizzabundene kan fryses ubagte, uden fyld. Efter frysning: Lad en pizzabund tø op på bagepapir i ca. 1 time ved stuetemperatur. Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225. Fordel pizzafyld på bunden, træk bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min. Kilde: Karolines Køkken PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 43

44 Brødbagning Det var madmor og den unge pige (egen datter eller tjenestepige), der skulle lave dej og forme brød. Én gang om måneden bagte de 10 store rugbrød. Det var nok til en familie, der havde en karl og tjenestepige og bedsteforældre boende. At bage rugbrød tager to dage. Den første dag skulle dejen blandes i et stort dej-trug. Pigen her hjælper sin mor med brødbagningen og lærer selv at blive en god bager og dermed hustru. Et gammelt ordsprog siger: Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en springdans. Det betyder, at når den unge mand skulle kigge efter en pige, han ville giftes med, var det vigtigt, at hun var god til at bage brød. Det var ikke så vigtigt, om han havde forelsket sig i hende til en fest. De brugte 50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er dej fra sidste bagning. Hvert brød vejede 6-7 kg. Faderen skulle lave bål i den store ovn, når brødet skulle bages. Det var meget vigtigt, at en glød ikke fløj op i strå-taget, for så kunne der gå ild i huset. Det tog mange timer at lave den rette varme i oven, og manden kunne blive sur, hvis ikke brødene var formet færdig, når ovnen havde den rette varme. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 44

45 Ved Guds hjælp Bondens søn skulle selv blive bonde engang. Vigtigt var det, at han kunne få gode rugmarker. Derfor skulle den første-fødte søn straks lægges i så-kurven og overhældes med rug-kerner, som blev brugt til såning. I enden af hver rugkerne kunne man se et ansigt. Det var Vorherres. Det betød, at Gud passede på drengen og markerne. Der er så mange ting, der kan gå galt, når man skal dyrke korn. Derfor var det godt at bede om hjælp. I kirken kunne man bede til Gud. Den dag i dag siger man stadig i kirken i bønnen Fadervor: giv os i dag det daglige brød. Det er for at bede Gud hjælpe, så vi kan dyrke markerne og få mad nok. Før bønderne i Danmark gik i kirke og bad til Gud og Jesus, bad de til andre Guder. Vikingerne holdt store fester, hvor de gav gaver til guder fra den nordiske mytologi. Frej var en af disse guder. Han var den gud, der sørgede for, at kornet voksede godt på markerne, og at der kom masser af det. Mange gange om året blev der holdt sådanne fester. Hver årstid havde sin fest. I gamle dage troede man meget på onde væsner. Dem ville man holde væk. Hekse og andet trold-folk kunne holdes væk fra marken, hvis bonden satte stål i hvert hjørne af marken. Det kunne være en nål, en saks eller en kniv bare det var lavet af stål. Det var især op til højtiderne, at man skulle huske at sætte stål. Blev man forfulgt af et ondt væsen; en dæmon, en heks, en trold eller en underjordisk og ikke kunne løbe fra det, skulle man søge ly i rug-marken. Der kunne man blive beskyttet mod det onde. Rugen var hellig. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 45

46 Høsten En mejetærsker er en stor maskine, der kan tre ting på én gang. Den kan meje, den kan tærske, og den kan rense. I gamle dage skulle man lave én ting ad gangen. Meje betyder at skære stråene. Tærske betyder at slå kernerne ud af aksene. Rense er at fjerne avner, der sidder uden på kernerne. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 46

47 Her mejes. Mændene skærer stråene med segl. Konerne binder neg. Mændene tærsker med plejl. På væggen hænger et sold (sigte), som de bagefter skal have kornet op i, så de kan rense avnerne fra. Høsten er en særlig tid. Spørg bare en landmand. Det er spændende, hvor meget korn, man får ud af et helt års arbejde. Nogle år er gode høst-år, andre er ikke så gode. En moderne landmand vil hele tiden tjekke vejr-udsigten. Bliver det snart godt høst-vejr? Tør-vejr er meget vigtigt. I gamle dage, hvor vejrudsigten ikke fandtes, læste man naturen, og man tog varsler. Regnede det 1. august mente man, at det ville regne hele august og det ville ikke være godt for høsten. Regn 1. august var i det hele taget ikke godt. Per Fængsels regn gør rugen klejn. Den 1. august hed Per Fængsels dag. Majs kulde giver laderne fulde. Det betyder, at hvis det var regnvejr i maj måned, ville høsten blive god i august og september. Bonden ville dengang og nu selvfølgelig gerne have et godt resultat. Ud af én kerne vokser én plante. Hver plante får et aks med kerner i. Antallet af kerner kaldes fold. Kan du regne ud, hvor mange kerner bonden fra sangen har i en havre-plante? Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa, mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. Bonden kalder dem for mine Fold. Gud velsigne ham, den Bondeknold! PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 47

48 Det er også vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. En moderne landmand mærker på kernerne, men han kan også måle med et lille apparat, hvor fugtigt kornet er. Hvis det er for fugtigt, koster det penge at tørre det, så han vil hellere have, at det har den helt rigtige fugtighed. Dengang bonden ikke havde moderne apparater, måtte han bruge andre metoder. Han tog sin hat og slog den over nogle rug-aks. Hvis der faldt to kerner ned i hatten, var det for tidligt at høste, hvis der faldt tre deri, var det rette tid. Bonden ville gerne vide om han fik en god høst, og om det var havre, byg eller rug, der gav bedst. Til jul satte han derfor tre portioner grød foran hunden; en havre-grød, en byg-grød eller ruggrød. Den portion, hunden spiste først, fortalte, hvilken korn-art, der ville give det bedste udbytte. Mændene høster med le. Kvinderne binder neg. Alle deltog i høstarbejde. Det var almindeligt at tage sit fine tøj på, selvom det var hårdt, varmt og beskidt arbejde. Men høsten var jo en fest, og til fest skal man have fint tøj på. Kornet skulle stå på marken og tørre helt færdigt. Kernerne var stadig på aksene. Aksene var på stråene. Stråene var bundet i neg. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 48

49 Af hver korn-sort, man havde på markerne, blev de allersidste strå samlet i det sidste neg. Negene blev bundet og pyntet som små dukker. Der var meget sjov og grin, når negene blev lavet. Det var bare ikke så sjovt at være den pige, der skar det sidste neg. Man lavede sjov med, at den unge pige, der skar det sidste neg, skulle giftes med en gammel mand, eller måske blev hun slet ikke gift. Til høstfesten kunne alle se hvilke tre piger, der havde de sidste neg. Pigerne skulle danse med det sidste neg til høst-festen, og hele næste år blev man kaldet enten: havre-kælling, rug-kælling eller byg-kælling. Billedet til venstre er fra historie-online. Negene. Findes på Kalundborg og Omegns Museum. Maleriet til højre: Sidste vognlæs. På læsset er også Det sidste neg. Enhver høst sluttede med, at alle blev indbudt til høst-fest. Loen blev pyntet op med blomster. Der var spillemandsmusik og dans. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 49

50 Når der blev høstet, skulle man lade noget ligge til fuglene, og til de fattige. Det kan I synge om i sangen her: Marken er mejet Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 50

51 Udtryk, talemåder og ordsprog Korn, brød og mel har altid fyldt meget i sproget. En hest spiser havre. Nogle gange får den også rugbrødsstykker. Kender du udtrykket hestens fødselsdag. Det siger man til en person, der har skåret en meget tyk skive rugbrød: Nå, det er nok hestens fødselsdag i dag! Se om du kan finde ud af, hvad andre udtryk betyder. Her er nogle gamle ordsprog, som stadig bliver brugt af nogle voksne: Som man sår, høster man ( Man høster, som man sår ) Slå ikke større brød op, end du kan bage Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid Her er nogle moderne udtryk: Kage-arm Rugbrødsmotor Ryg-rad som en spaghetti PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 51

52 Udtryk, talemåder og ordsprog Tegn et af udtrykkene fra teksten. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 52

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: 4.-6. klasse 1 TEMA

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Ruth og Rasmus finder FULDKORN

Ruth og Rasmus finder FULDKORN Madens historier Ruth og Rasmus finder FULDKORN Fuldkorn Sikken en dejlig, stor mad, jeg har lavet her, siger Ruth. Børnene er ved at lave smør-selv-madder i børnehaven. Ruth har lavet en tyk mad med rugbrød,

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

hæveprocessen hævning

hæveprocessen hævning korn, mel og malt Det korn og mel, jeg har brugt i tilblivelsen af bogen, er hovedsageligt økologisk mel, som er købt i supermarkeder og hos det økologiske landbrug Brinkholm i Karise. Det hænder, jeg

Læs mere

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag.

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag. Det daglige brød Hjernekernebrødet kloge-åge En sandkageform (cirka10x25 cm) smøres med et godt lag 200 g mandler (med hinde) og 100 g solsikkefrø blendes sammen og hældes i en stor skål. 100 g hørfrø

Læs mere

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd www.anemetteolesen.dk BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd www.anemetteolesen.dk BRØD OG BOLLER BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BREAD Bread AND and Breakfast BREAKFAST projekt projektet med støtte (2011-2014), fra forskningsrådet

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard FOF Kursus 5. & 6. december 2010 DET SKAL VI LAVE... Knækbrød Avotella Hjemmelavet smør Koldhævet foccacia Citronbrød Rugbrødslagkage KNÆKBRØD

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 TEMA

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Amerikansk chokoladekage 10 personer 1 springform 22 cm Dej: 60 g kakaopulver 1½ dl kogende vand 180 g blødt smør 350 g sukker 3 æg 250 g mel 1 tsk. bagepulver ½ tsk. natron 1½ dl

Læs mere

BRUNSVIGER KAGEKONE. Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over.

BRUNSVIGER KAGEKONE. Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over. BRUNSVIGER KAGEKONE 400 g Amo Hvedemel 100 g margarine (mælkefri) 50 g gær 50 g sukker 1 æg Ca. 2 dl lunken risdrik (ca. 37 C) Remonce: 100 g margarine (mælkefri) 150 g brun farin 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere

- 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning.

- 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning. 4H Billed-bagebog Velkommen i 4H - 4H er aktiv fritid, udfordringer og fællesskab. - 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning. - I 4H kan du passe heste, kalve, kaniner og

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)

Lav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins) Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid

Læs mere

Bagværk i Den Gamle By

Bagværk i Den Gamle By Bagværk i Den Gamle By Bagerbutikken i Den Gamle By sælger brød og kager med historie. Butikken fremstår som en bagerbutik i 1880 erne, og alt bagværk er bagt af museets egen bager efter opskrifter, der

Læs mere

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen Skandinavien rundt i en kop Af Birgitte Sværke Pedersen The little black house 2015 1.udgave ISBN:

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: 4.-6. klasse 1 TEMA

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Påskesnitter. 15-20 stk. 175 gram saltet smør. 200 gram hvedemel. 75 gram grahamsmel. 75 gram rørsukker

Påskesnitter. 15-20 stk. 175 gram saltet smør. 200 gram hvedemel. 75 gram grahamsmel. 75 gram rørsukker Påskesnitter 15-20 stk 175 gram saltet smør 200 gram hvedemel 75 gram grahamsmel 75 gram rørsukker ½ tsk. bagepulver 1 helt æg Fyld: Fx solbærmarmelade eller ginger/lemoncurd Glasur: 1 pasteuriseret æggehvide

Læs mere

EN GOD KRUMME. Mia Irene Kristensen mia@foodfan.dk Jacob Damgaard jacob@jakse.dk. FOF kursus 4. og 5. december 2010

EN GOD KRUMME. Mia Irene Kristensen mia@foodfan.dk Jacob Damgaard jacob@jakse.dk. FOF kursus 4. og 5. december 2010 EN GOD KRUMME Mia Irene Kristensen mia@foodfan.dk Jacob Damgaard jacob@jakse.dk FOF kursus 4. og 5. december 2010 INDHOLD En god krumme tips og tricks s. 3 Knækbrød s. 4 Snackstænger med tørret frugt Avotella

Læs mere

EMMER, ENKORN & SPELT

EMMER, ENKORN & SPELT EMMER, ENKORN & SPELT Grundopskrift 4000 g. Pantique 4000 g. Hvedemel (evt. fuldkorn) 240 g. Gær 4500 g. Vand ca. (+ til fuldkorn) Dejtemperatur: 23-24 C Køre-/æltetid: 3 min. langsomt 7 min. hurtigt Liggetid:

Læs mere

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Denne bog er lavet for at give nogle idéer til, at børn kan få nogle gode og sunde madpakker med i børnehave. Alle salater og brød er hjemmelavet og opskrifterne

Læs mere

Lækre opskrifter med WALDKORN

Lækre opskrifter med WALDKORN Lækre opskrifter med WALDKORN WALDKORN Mørkt Brødmix Unik kombination af rug, byg, hvede, hør, solsikkerkerner, hvedemaltmel, maltekstrakt mm. Fagudtryk Dejtemperatur: Køretid: Bræk/virk: Virkes op: Forklaring

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

idéer til festlige fødselsdage

idéer til festlige fødselsdage idéer til festlige fødselsdage Aldersintegreret institution Sneglehuset Bøgevej 7, 9670 Løgstør Aldersintegreret institution Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Tlf.: 9966 8680 Fødselsdage i Sneglehuset

Læs mere

Pizzatoast. Beregnet til 40 børn

Pizzatoast. Beregnet til 40 børn Pizzatoast Beregnet til 40 børn 40 skiver groft toastbrød Ca. 1 kg skinke i strimler, kylling eller peperoni Tomatketchup Ca. 1 kg revet ost Evt. tomatskiver og cocktailpølser Oregano Toastbrødene smøres

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt Boller 20 g gær 4 ss. mælk 40 g smør 20 g sukker ¼ ts. salt 1 æg 200 g mel (3½dl) Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til lillefinger temperatur Gær opløses heri Æg og mel tilsættes, og det hele

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og lidt væske og røres godt.

1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og lidt væske og røres godt. Opskrifter Frikadeller 500 g hakket flæskesmåkød 1 dl mel ca. 2 tsk. salt ca. 1 tsk. peber 2 spsk. hakket løg 1 æg 2 dl mælk margarine til stegning 1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

v S i k t o k l a e s d e h d n u De D n g o e m ad a p d ak a ke S 1

v S i k t o k l a e s d e h d n u De D n g o e m ad a p d ak a ke S 1 Den go e madpakke Sundhedsaktiv Skole 1 Indholdsfortegnelse Boller s. 3 Pizzasnegle s. 4 Madpirogger s. 5 Skolerugbrød.s. 6 Fiskefrikadeller.s. 7 Sandwich.s. 8 Pølsehorn..s. 9 Sportsbolle s. 10 Æggesalat...s.

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Vi er 100 år tilbage i tiden. Soldaterne arbejder hårdt for at gøre Danmark klar til 1. verdenskrig. Når ikke de er på skydeøvelser, sætter de

Vi er 100 år tilbage i tiden. Soldaterne arbejder hårdt for at gøre Danmark klar til 1. verdenskrig. Når ikke de er på skydeøvelser, sætter de 16 l i t r e t f i r k s p O onen i t a ef ltr Vi er 100 år tilbage i tiden. Soldaterne arbejder hårdt for at gøre Danmark klar til 1. verdenskrig. Når ikke de er på skydeøvelser, sætter de pigtrådshegn

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Balsamicomarineret oksefilet med balsamicocreme Oksefileten lægges i fryseren i ca. 3 timer. Når den er skalfrossen skæres den i tynde skiver med en laksekniv eller på pålægsmaskine.

Læs mere

Energisnegle MADKORT. (ca. 20 stk.) INGREDIENSER FREMGANGSMÅDE

Energisnegle MADKORT. (ca. 20 stk.) INGREDIENSER FREMGANGSMÅDE Energisnegle Energisnegle (ca. 20 stk.) INGREDIENSER 50 g gær 4 dl lunkent vand 4 spsk. olie 1 tsk. salt 250 g finthakkede spæde spinatblade 2 dl fuldkornsmel 8 dl pizzamel 2 glas pesto eller 2 dåser tomatpuré

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Mad Der BOOSTER! Opskrifter fra Mad der BOOSTER!

Mad Der BOOSTER! Opskrifter fra Mad der BOOSTER! Opskrifter fra Mad der BOOSTER! renee.roldsgaard@hotmail.com, 51 55 69 91 Side 1 Morgen de Lux 3-4 pers. Pandekager: 4 æg 40 g koldpresset rapsolie 30 g rørsukker 2 dl skummetmælk 100g havregryn 2,7 6,0

Læs mere

BØRNEHUSET CIRKLENS INSPIRATIONSHÆFTE TIL SUNDERE FØDSELSDAGS LÆKKERIER

BØRNEHUSET CIRKLENS INSPIRATIONSHÆFTE TIL SUNDERE FØDSELSDAGS LÆKKERIER BØRNEHUSET CIRKLENS INSPIRATIONSHÆFTE TIL SUNDERE FØDSELSDAGS LÆKKERIER Kronesalat (10 stk) Det skal du bruge til vanille-yoghurt 1 liter yoghurt naturel 3 spsk flormelis 1 vanillestang Det skal du bruge

Læs mere

MADKASSEN. AMA-tips.dk. Se mange flere opskrifter på. - så er der mere ros til kokken

MADKASSEN. AMA-tips.dk. Se mange flere opskrifter på. - så er der mere ros til kokken MADKASSEN Se mange flere opskrifter på - så er der mere ros til kokken MADKASSEN SKAL VÆRE DEJLIG AT ÅBNE AMA har fulgt danskerne i køkkenet gennem generationer. Derfor er det helt naturligt, at har fokus

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

God bagelyst! 9 lækre bageopskrifter.

God bagelyst! 9 lækre bageopskrifter. God bagelyst! 9 lækre bageopskrifter. Den Store Bagedag er en årlig tradition, som inviterer alle til at bage sammen. At bage sammen er hygge og samvær med dem, du holder af. Prøv nogle af de lækre opskrifter

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

VERDENS BEDSTE BRØD LANGTIDSHÆVET OG SUPER LÆKKERT

VERDENS BEDSTE BRØD LANGTIDSHÆVET OG SUPER LÆKKERT MINE OPSKRIFTER BRØD VERDENS BEDSTE BRØD LANGTIDSHÆVET OG SUPER LÆKKERT 625 g mel 5 dl vand 2 tsk salt En lille klump gær på størrelse med en ært 1. Gæren smuldres ud i vandet i en stor skål og rører rundt.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Forfatter: Morten Nielsen Forlag: Nomedica 1. udgave juli 2015 ISBN: 978-87-90009-33-5

Læs mere

Patientinformation. Ny med cøliaki. Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki

Patientinformation. Ny med cøliaki. Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki Patientinformation Ny med cøliaki Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Ny med cøliaki: Grundlæggende køkkenredskaber: Det er en rigtig god ide

Læs mere

Bo42 s café. Opskrifter. Fastelavnsboller fra Østermarie (ca. 15 stk.) Ingredienser Remoncecreme 50 g smør 50 g sukker ½ spsk.

Bo42 s café. Opskrifter. Fastelavnsboller fra Østermarie (ca. 15 stk.) Ingredienser Remoncecreme 50 g smør 50 g sukker ½ spsk. Fastelavnsboller fra Østermarie (ca. 15 stk.) Remoncecreme 50 g smør 50 g sukker ½ spsk. mel 15 g marcipan 250 g mel 100 g smør 37 g gær 25 g sukker ½ tsk.. salt 1 æg 1 dl mælk Bo42 s café Opskrifter Marmelade

Læs mere

Kun 100 kr. pr. person. Farverig

Kun 100 kr. pr. person. Farverig Af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft. Regi: www.housedoctor.dk, www.bungalow.dk og www.brostecopenhagen.com Kun 100 kr. pr. person Farverig forårsbuffet Skal du holde konfirmation eller andre dyre fester,

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne

18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne 18 nye med fuldkorn Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne Fuldkornspartnerskabet 2015 Fuldkorn på ny Fuldkornspartnerskabets vision er, at fremme folkesundheden ved at få danskerne til

Læs mere

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Forslag til picnic Skoletjenesten, Arbejdermuseet Hjemkundskabslærer Annie Møller Sjøgren og elever fra 6. klasse på Lundebjergskolen i Herlev deltager i udviklingen af undervisningsforløbet A taste of

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Sammen med ildsjælene fra Skærtoft Mølle giver vi dig hér 3 gode opskrifter på brød der smager, samt gode råd om æltning og bagning af brød.

Sammen med ildsjælene fra Skærtoft Mølle giver vi dig hér 3 gode opskrifter på brød der smager, samt gode råd om æltning og bagning af brød. Brød for krop og sjæl! Sammen med ildsjælene fra Skærtoft Mølle giver vi dig hér 3 gode opskrifter på brød der smager, samt gode råd om æltning og bagning af brød. Mel og gær som bruges i opskrifterne

Læs mere

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13

viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs opskrifter med kødsovs 1/13 viden vækst balance 7 OPSKRIFTER med kødsovs 1/13 HALVE BAGTE KARTOFLER med kødsovs af SvinekøD 4 personer 1 løg 1 gulerod 200 g hakket svinekød, ca. 10 % 2. pil og hak løget. 3. Skyl guleroden. 4. Skræl

Læs mere