Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse Struktur, retningslinier og ansvarsfordeling Januar 1998

2 Sundhedsstyrelsen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse Struktur, retningslinier og ansvarsfordeling Januar 1998

3 VEJLEDNING OG EVALUERING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Struktur, retningslinier og ansvarsfordeling Udgivet af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postbox København K Layout: Peter Dyrvig Tryk: P.J. Schmidt, Vojens Tilrettelæggelse: Komiteen for Sundhedsoplysning ISBN: Bogen kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Østbanegade 55, 5. Postbox København Ø Telefon Telefax Homepage: Pris: kr. 50,- incl moms, excl. porto 2

4 Forord Med denne håndbog fastlægges rammerne for vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse indenfor alle de lægelige grund- og grenspecialer. Håndbogen er udarbejdet med baggrund i erfaringerne fra de evalueringsforsøg, som Sundhedsstyrelsen sammen med Specialistnævnet initierede i 1992 og er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og de respektive parter med interesse i den postgraduate lægeuddannelse. Sundhedsstyrelsen forventer med denne håndbog at få fokus rettet mod den uddannelsessøgende læges gradvise kompetenceudvikling og på uddannelsens tilrettelæggelse. Samtidig etableres forudsætningerne for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelsen. Det er således Sundhedsstyrelsens forhåbning, at indførelsen af Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse vil være et væsentligt bidrag til at sikre den speciallægekompetence, som er forudsætningen for en høj kvalitet og udvikling af de fremtidige sundhedsydelser. Sundhedsstyrelsen opfordrer de involverede parter til at indgå aktivt og konstruktivt i bestræbelserne på at indføre Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse. Videreuddannelsesudvalgene forventes at blive det koordinerende organ for indførelsen og den fortsatte håndtering af vejlednings- og evalueringssystemet. Sundhedsstyrelsen har derfor anmodet videreuddannelsesudvalgene om at forestå denne opgave efter nærmere aftale med de lokale sundhedsforvaltninger. Sundhedsstyrelsen henstiller at dette arbejde gennemføres, således at håndbogens retningslinier gøres gældende fra 1. juni Hans Peder Graversen Karine Bech Henning Bundgaard 3

5 4

6 Indhold KAPITEL 1 Baggrund og udvikling Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens medlemmer KAPITEL 2 Indledning KAPITEL 3 Det kliniske evalueringssystem Formål med evaluering og vejledning Beskrivelse af samtalesystemet Forudsætninger Introduktionssamtalen Justeringssamtalen Slutevalueringssamtalen Evaluering og vejledning i relation til uddannelsestrin KAPITEL 4 Evalueringsmaterialet, procedurer og papirgang Skemamateriale vedrørende den uddannelsessøgende læge Skemamateriale vedrørende uddannelsesstedet KAPITEL 5 Uddannelsesansvarlige overlæger/praksistutorer Krav, ansvar og funktion KAPITEL 6 Kliniske vejledere/praksistutorer Kvalifikationskrav og udvælgelse Ansvar og opgaver for kliniske vejledere/praksistutorer

7 KAPITEL 7 Den uddannelsessøgende læge Krav og forpligtelser KAPITEL 8 Kurser for uddannelsesansvarlige overlæger/praksistutorer og vejledere KAPITEL 9 Konsekvenser af utilfredsstillende uddannelsesforløb Den uddannelsessøgende læge Den uddannelsesgivende afdeling/praksis KAPITEL 10 Evaluering i den teoretiske speciallægeuddannelse Forudsætninger for evalueringen Evaluering af kursisterne Kursisternes evaluering af kurset BILAG A Introduktionssamtalen AP Uddannelsesplan B Justeringssamtalen BP Opfølgning af uddannelsesplan C Slutevalueringssamtalen CS Sammenfattende bedømmelse D Den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion E Den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion F Evalueringsskema for U-kurser

8 Kapitel 1 Baggrund og udvikling Den 8. maj 1987 vedtog Folketinget lov nr. 246 om ændring af arbejdstilrettelæggelse mv. for underordnede sygehuslæger. I forbindelse med lovforslagets fremsættelse besluttede regeringen, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle beskæftige sig med problemstillinger vedrørende tilrettelæggelsen af underordnede sygehuslægers kliniske uddannelse og arbejde. Udvalgets kommissorium var blandt andet: Udvalget skal for det første tilvejebringe et grundlag for et veltilrettelagt og velfungerende uddannelsessystem. Udgangspunktet for udvalgets overvejelser skal være en målsætning om, at de underordnede sygehuslæger inden for de givne økonomiske rammer sikres en systematisk, hurtig og effektiv klinisk videreuddannelse. Varigheden af de samlede uddannelsesforløb skal søges nedbragt væsentligt, uden at uddannelseskvaliteten af den grund forringes... Blandt udvalgets forslag indgik: At der sker en intensivering af uddannelsesaktiviteten på de enkelte afdelinger gennem en kombination af blokansættelser og etablering af obligatoriske målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer samt, at der foretages en løbende evaluering af den enkelte læges uddannelsesforløb. Yderligere fremhævedes Udvalget har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt ønsket generelt at anbefale indførelsen af en egentlig eksamensordning. Dette skyldes først og fremmest, at det vil være forbundet med meget stor vanskelighed at etablere en eksamensordning, der på tilfredsstillende og betryggende vis kan kontrollere såvel den uddannelsessøgendes teoretiske viden som holdninger og kliniske færdigheder. Hertil kommer, at en sådan eksamensordning må forventes at blive meget dyr. I stedet for en enkeltstående eksamen til afprøvning af de kliniske færdigheder foreslås det, at der foretages en løbende evaluering på grundlag af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer. En sådan løbende evaluering skal ikke alene være en vurdering af, i hvilket omfang 7

9 den uddannelsessøgende læge har nået de opstillede uddannelsesmål, men vil også omfatte en evaluering af den enkelte afdelings uddannelsesprogrammer og afdelingens implementering af disse. Resultatet af en sådan systematisk evaluering af uddannelsesvirksomheden vil i sig selv medvirke til, at uddannelseskvaliteten på den enkelte afdeling bliver bedre (Sundhedsministeriets betænkning nr. 1183, september 1989). På baggrund af betænkningen indførtes faststillings- og videreuddannelsesreformen, og senest er inspektorordningen indført. I 1991 udgav Sundhedsstyrelsen Evaluering i den lægelige videreuddannelse, hvori styrelsen: anmodede de amtslige videreuddannelsesudvalg om at iværksætte forsøgsordninger vedrørende evalueringssamtaler i form af start -, justerings- og slutevalueringssamtaler, foreslog indførelse af forsøg vedrørende anvendelse af checklister, og anmodede kursusledelserne i de videnskabelige selskaber om at fremsætte forslag med hensyn til etablering af prøver af forskellig type i forbindelse med den teoretiske videreuddannelse, nærmere bestemt i forbindelse med de enkelte delkurser. Svarende til 1183 betænkningens anbefalinger, blev der således lagt op til, at evalueringen ikke skulle have karakter af eksamen, men principielt skulle organiseres som en løbende vurdering i relation til selve arbejdsprocessen og gennemførelsen af uddannelsesprogrammet. Således skulle evalueringernes start- og justeringssamtaler have proces eller formativ karakter, dvs. have en vejledende feed-backfunktion, for at den uddannelsessøgende læge løbende kunne justere egen indsats, og for at uddannelsesstedet løbende kunne justere og tilpasse uddannelsesfunktionen for at nå de opstillede uddannelsesmål. Slutevalueringssamtalen skulle have resultat eller summativ karakter, dvs have til formål at afgøre om de fastlagte uddannelsesmål var nået. Samtidig skulle slutevalueringen anvendes til at justere uddannelsesstedets uddannelsesfunktion. 8

10 Sundhedsstyrelsen ønskede at vurdere den række af forskelligartede evalueringsmetoder, som man lokalt ville tage i anvendelse, og lagde derfor ikke yderligere bånd på forsøgene. Formålet var, på baggrund af forsøgene, senere at kunne fastlægge et overordnet generelt evalueringssystem fra central hold. Sundhedsstyrelsen nedsatte med ovennævnte sigte og efter drøftelse med Specialistnævnet ultimo 1996 en arbejdsgruppe til at forestå det videre arbejde. Arbejdsgruppens grundlag har blandt andet været de redegørelser for evalueringsforsøgene, som de amtslige videreuddannelsesudvalg såvel som kursuslederne har udfærdiget på foranledning af Sundhedsstyrelsen. Af redegørelserne fremgik, at der generelt er tilfredshed med, at der foretages evaluering, at evaluering øger fokus på videreuddannelsen, at forsøgene generelt har været accepteret og blev vel modtaget af alle parter, og at man forventede, at et veltilrettelagt evalueringssystem vil kunne forbedre den lægelige videreuddannelse. Generelt efterlystes klare retningslinier for evaluering. I perioden, hvorunder evalueringsforsøgene blev foretaget, er der fra flere sider fremkommet rapporter, som har dokumenteret et markant behov for at forbedre den lægelige videreuddannelse. Blandt de mest markante rapporter fremkom i 1993 Sundhedsstyrelsens rapport vedrørende den kirurgiske speciallægeuddannelse, Kirurgrapporten, som det vigtigste bidrag til belysning af den hidtidige utilstrækkelige fokusering på uddannelsen af fremtidens speciallæger. Senest er området blevet belyst i Betænkning fra Sygehuskommissionen. Sundhedsstyrelsen finder, at vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse kan blive vigtige delelementer i den efterspurgte forbedring af den postgraduate kliniske og teoretiske uddannelse. Det er Sundhedsstyrelsens holdning, at de uddannelsesrelaterede funktioner i afdelingen bør varetages som led i og på linie med afdelingens øvrige driftsfunktioner, således at den synliggjorte og målbare uddannelse betragtes som en nødvendig forudsætning for kvalificeret patientbehand- 9

11 ling og ikke som en konkurrerende opgave. Integration af uddannelse i det kliniske arbejde skal være med til at fastholde læreprocessen i enhver læges arbejde, hvilket er af betydning for, at sundhedsydelserne gives på et afvejet, dokumenteret grundlag samtidig med, at den kliniske træning kan effektiviseres og risikoen for patienterne herunder minimeres. ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM Under de indledende drøftelser fandtes det hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe nedsatte underudvalg, som fik følgende kommissorier: Underudvalg 1 Retningslinier for evaluering i den kliniske videreuddannelse Underudvalget skal fremsætte forslag til retningslinier for et evalueringssystem, baseret på formaliserede samtaler (samtalesystemet). I retningslinierne skal indgå fastsættelse af formel arbejdsgang, skemaudformning og præcisering af krav til samtalernes indhold, herunder fastlæggelse af de involverede parters ansvar og forpligtelser. Underudvalget skal beskrive den kliniske vejleders/praksistutorens funktioner, herunder fremsætte forslag til kursusdeltagelse for uddannelsesansvarlige overlæger, vejledere og praksistutorer med henblik på at opnå pædagogisk kvalifikation til at varetage funktionen. Kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse (udpegning) af praksistutorer og uddannelsesansvarlige overlæger skal beskrives. Underudvalget belyser videreuddannelsesudvalgenes mulige rolle i forbindelse med evalueringen. Underudvalg 2 Evaluering i forbindelse med de teoretiske kurser Der ønskes klarlæggelse af formålet med evaluering. I stedet for at udmelde konkrete krav om tentamen skal der udformes retningslinier for etablering af løbende kvalitetskontrol/kvalitetssikring af såvel kursister- 10

12 nes udbytte af kurser såvel som af selve kursernes form og indhold. Evalueringssystemet skal ikke anvendes som stopfunktion for den enkelte læge i videreuddannelsen. Underudvalg 3 Beskrivelse af det ideelle videreuddannelsesforløb Formålet med dette underudvalg er at få beskrevet andre relevante uddannelsesmæssige tiltag, der kan bidrage til at optimere den lægelige videreuddannelse. Underudvalget skal herunder beskrive, hvorledes man kan styrke mesterlæren, bringe yderligere fokusering på den enkelte læges uddannelse, styrke den formaliserede teoretiske undervisning på den enkelte kliniske afdeling og optimere arbejdstilrettelæggelsen. Underudvalgenes bidrag er efter redigering og bearbejdning i Sundhedsstyrelsens 5.kontor samlet i denne håndbog. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Praktiserende læge Gorm Jensen, Dansk Selskab for Almen Medicin Afdelingschef Jane Kraglund, Ribe Amt, Region Syd Cheflæge Bent Misfeldt, Sønderjyllands Amt, Region Syd Læge John Buch Larsen,Vejle Amt, Region Syd Afdelingschef Jens Krogh, Århus Amt, Region Nord Adm. overlæge Arne Højsgaard,Viborg Amt, Region Nord Læge Troels Niemann, Ringkøbing Amt, Region Nord Sundhedsfaglig underdirektør Bent Christensen, Københavns Amt, Region Øst Kontorchef Tove Tovgaard, Frederiksborg Amt, Region Øst Afdelingslæge Karen Marie Lyng, H:S, Region Øst Adm. overlæge, dr.med. Karine Bech, formand for Specialistnævnet Fuldmægtig Mikael Skriver Hansen, Amtsrådsforeningen, medlem af Specialistnævnet Afdelingslæge Steen Poulsen, Den Alm. Danske Lægeforening, medlem af Specialistnævnet - per 1. november 1997 afløst af afdelingslæge Runa Sturlason 11

13 1.reservelæge, dr.med. Jens D. Lundgren, U-kursusleder, Intern medicin Afd. læge Torben Lindskov Hansen, U-kursusleder, Psykiatri Kontorchef, overlæge Hans Peder Graversen (formand), Sundhedsstyrelsen, 5kt. Assisterende læge Henning Bundgaard (sekretær), Sundhedsstyrelsen, 5kt. Endvidere har praktiserende læge Roar Maagaard, Dansk Selskab for Almen Medicin, overlæge, dr.med. Jens Dahlerup, Dansk Selskab for Intern Medicin og assisterende læge Elisabeth Hasselager, Sundhedsstyrelsen, 5.kt., deltaget i underudvalgsarbejdet. Definitioner og betegnelser: Klinisk vejleder: Den læge som vejleder den uddannelsessøgende læge på sygehusafdeling. Praksistutor: Den læge som vejleder den uddannelsessøgende læge i almen praksis. Praksiskoordinator: Den læge som koordinerer speciallægeuddannelsen i almen medicin i amtet. Målbeskrivelser - er udfærdiget af specialeselskaberne og er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesprogrammer - er udfærdiget for den enkelte stillingskategori på den enkelte afdeling og er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesplaner - er udfærdiget i fællesskab af den uddannelsessøgende læge og den kliniske vejleder/ praksistutor under introduktions- og justeringssamtalerne. Uddannelsesstillinger - er alle stillinger, der indgår i den formelle speciallægeuddannelse. 12

14 Kapitel 2 Indledning Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med de respektive parter med interesse i den lægelige videreuddannelse udarbejdet et evalueringssystem til anvendelse under den postgraduate videreuddannelse, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 599 om speciallæger af 27. juni 1996, 4, stk. 3 og Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 654 om uddannelse af speciallæger af 3. juli 1996, 2, stk. 3, 4, stk. 6 og 7 stk. 2. Evalueringssystemet er bl.a. baseret på erfaringerne opnået i forbindelse med de landsdækkende forsøgsordninger, som blev initieret på baggrund af videreuddannelsesreformen, jf. Sundhedsstyrelsens skrivelse af 6. januar Redegørelserne for forsøgene har dokumenteret, at evaluering i den kliniske videreuddannelse bl.a. kan øge uddannelsesudbyttet vha. bedre og klarere strukturering af uddannelsen, men også pga. parternes øgede motivation. Sundhedsstyrelsens holdning er derfor, at et struktureret evalueringssystem, der tager udgangspunkt i målbeskrivelsernes veldefinerede del- og slutmål, og som er udformet med klare retningslinier og veldefineret ansvar og forpligtelser for de involverede parter, vil være et vigtigt redskab for at forbedre og kvalitetssikre den lægelige videreuddannelse. Der har under forsøgsordningerne været generel enighed om, at evalueringssystemet skulle knytte sig til den lægefaglige kompetenceudvikling og uddannelsesfunktionen og ikke omfatte en bredere evaluering af medarbejderen i ansættelsesforholdet, hvilket Sundhedsstyrelsen fastholder. Sygehusledelsens overordnede formelle ansvar for den lægelige videreuddannelse præciseres og det betones at videreuddannelsesudvalgenes/ rådenes funktion fastlægges lokalt efter nærmere aftale med sygehusforvaltningerne. Ud over beskrivelsen af selve evalueringssystemet lægges der i håndbogen særlig vægt på de involverede parters ansvar og forpligtelser; 13

15 14 den yngre læges introduktion på uddannelsesstedet; at der i aftalerne mellem parterne tages udgangspunkt i den uddannelsessøgende læges hidtidige uddannelsesforløb og at det individuelle uddannelsesforløb nøje planlægges i overensstemmelse hermed. Yderligere lægges der vægt på, at der udover rådgivnings- og vejledningsfunktionen etableres et tæt samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og dennes vejleder/praksistutor. Endelig gives retningslinier for håndteringen af utilfredsstillende uddannelsesforløb.

16 Kapitel 3 Det kliniske evalueringssystem FORMÅL MED EVALUERING OG VEJLEDNING Evaluering og vejledning i det kliniske uddannelsesfoløb indgår som naturlige redskaber for at effektuere intentionerne med de målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer som videreuddannelsesreformen afstedkom. Det overordnede formål er at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse. Kvalitet skal kendetegne uddannelsesprocessen og der skal i hvert enkelt uddannelseselement stræbes efter at optimere den uddannelsessøgende læges uddannelsesudbytte. Målbeskrivelsernes checklister indgår som et vigtigt kontrol- og styringsinstrument under uddannelsesforløbet. Klinisk kompetence udvikles som et samspil mellem det kliniske arbejde den uddannelsessøgende læge udfører, den indsats som lægen selv lægger i tilegnelsen af faget og den vejledning, supervision og undervisning uddannelsesstedet giver. Hensigten med evalueringssystemet er at sikre og dokumentere den uddannelsessøgende læges kliniske kompetenceudvikling for hvert uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse, dvs. for turnusdelen og for hver enkelt ansættelse, der indgår i speciallægeuddannelsen. Evalueringssystemet skal samtidig tjene til at kvalitetsudvikle uddannelsesfunktionen på den enkelte afdeling eller praksis. Den kliniske evaluering i den lægelige videreuddannelse består både af proces- og resultatkontrol, idet uddannelsesforløbets 3 samtaler (introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne) flere ved behov og ved ansættelsesvarighed længere end et år og den daglige kliniske undervisning og supervision, sikrer overensstemmelse mellem det faktiske og det formelt krævede uddannelsesforløb. I udformningen af evalueringssystemet er der således lagt vægt på, at uddannelsesforløbet løbende følges ved hver ansættelse under den læge- 15

17 lige videreuddannelse, for at der umiddelbart kan foretages nødvendige justeringer af uddannelsesprocessen overfor den enkelte uddannelsessøgende læge. Ligeledes muliggør evalueringssystemet løbende justering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion, og endvidere muliggøres indgriben overfor uddannelsessteder med utilfredsstillende uddannelsesfunktion. I udformningen af evalueringssystemet er der lagt vægt på en række delelementer: Sikring af kompetenceudvikling Formålet er at kunne dokumentere, at den uddannelsessøgende læge på et givet tidspunkt har opnået eller under forløbet med rimelighed kan forventes at opnå de fastsatte kompetencemål. Forudsætningen for evaluering af kompetenceudviklingen er veldefinerede del- og slutmål. Vejledning og rådgivning Vejlederen bistår den uddannelsessøgende læge med råd og vejledning i det aktuelle kliniske uddannelsesforløb såvel som for det videre uddannelsesforløb, herunder om eventuelle alternative specialemuligheder og om eventuelt hensigtsmæssigt supplement til uddannelsen. Studieincitament Sundhedsstyrelsen giver ikke specifikke retningslinier for omfanget af den enkelte læges selvstudier. Uddannelsessystemet, herunder særligt vejledningen, bør derfor fungere således, at den uddannelsessøgende læge stimuleres til at indgå aktivt i såvel de teoretiske som de praktiske elementer af uddannelsen. I den lægelige videreuddannelse indgår nemlig et betydeligt moment af personlig indsats ved selvstudium. Det drejer sig især om den teoretiske uddannelse i form af læsning af lærebøger og tidsskrifter, herunder forberedelse til kursusdeltagelse. Yderligere indgår der i den praktisk kliniske uddannelse et vigtigt moment af selvstudium og selvinstruktion. 16

18 Instrument til uddannelsesplanlægning Evalueringssystemet er et vigtigt redskab for den løbende udvikling af undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer og -tilrettelæggelse etc. Evalueringen kan også danne grundlag for en vurdering af uddannelsesstedet og vil indgå i den eksterne vurdering af uddannelsesafdelingen i sygehusledelsen, sygehusforvaltningen/videreuddannelsesudvalgene og under inspektorordningen. Udskillelse Evalueringssystemet vil kunne tilvejebringe det nødvendige grundlag for i enkeltstående tilfælde at udskille uegnede uddannelsessøgende læger. Herved forstås læger, som ikke skønnes at kunne opnå den ønskede kompetence i henhold til målbeskrivelsen, trods en rimelig yderligere uddannelsesindsats. Tilsvarende gælder for at udskille uegnede uddannelsessteder. Evalueringssystemet og inspektorordningen Inspektorordningen, som har været et tilbud fra Sundhedsstyrelsen til kliniske uddannelsessteder siden efteråret 1997, har til formål at inspirere til udvikling og forbedring af kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på den enkelte afdeling/sygehus (og senere tillige i almen praksis). I inspektorordningens dataindsamling (fase 1 og 2) indgår bl.a. belysning af uddannelsesstedets vejledning/supervision og samtalesystem. Disse forhold kan derfor, sammen med den uddannelsessøgende læges evaluering af afdelingen, forventes at få central betydning for inspektorernes vurdering af uddannelseskvaliteten. Særlig under indførelsen af Vejledning og evaluering vil inspektorernes inspirationer og anbefalinger formentlig kunne give et væsentligt bidrag til at optimere udbyttet af evalueringssystemet. Afdelinger (sygehusledelser), som støder på vanskeligheder med implementeringen eller håndteringen af evalueringssystemet, vil således kunne hente hjælp ved anmodning om inspektorbesøg. 17

19 BESKRIVELSE AF SAMTALESYSTEMET Samtalesystemet består af tre samtaler under hver ansættelse og tager udgangspunkt i det uddannelsesprogram, der er knyttet til den enkelte stilling med målbeskrivelsen som det overordnede styringsredskab. FORUDSÆTNINGER Målbeskrivelse og uddannelsesprogram: Forud for tiltrædelsen af stillingen bør den uddannelsessøgende læge have et indgående kendskab til specialets målbeskrivelse og til det tilsendte uddannelsesprogram for stillingen. Uddannelsesprogrammet bør være tilgængeligt for mulige ansøgere til uddannelsesstedet. Har den uddannelsessøgende læge ikke tidligere været ansat på afdelingen eller på det pågældende sygehus, anbefales, at der medsendes materiale indeholdende beskrivelse af afdelingens organisation, struktur, undervisningsforhold, videnskabelige aktiviteter såvel som praktiske oplysninger om arbejdstilrettelæggelse og vagtforhold og endvidere generel information om sygehuset, herunder beskrivelse af amtslige eller regionale sygehusforhold. Der bør forud for tiltrædelsen være udpeget en klinisk vejleder, hvis funktion skal superviseres under forløbet. Introduktionen: Den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren sikrer, at der er planlagt et introduktionsprogram for den uddannelsessøgende læge. Introduktionens varighed og omfang bør afpasses efter afdelingens størrelse og funktioner, såvel som den uddannelsessøgende læges uddannelsesfase. På sygehusafdeling er vejlederen ansvarlig for introduktionen. I almindelighed bør der være afsat 3-5 dage til introduktionen. Introduktionen bør indeholde præsentation og rundvisning i afdelingen og i alle de afsnit, hvor den uddannelsessøgende læge skal fungere, dvs også i ambulatorie, skadestue, operationsafsnit, laboratorie, etc. Introduktionen bør også omfatte en gennemgang af afdelingens instruksbog, beskrivelse af visitationsregler og der bør i introduktionsfasen eller 18

20 i dens forlængelse være arrangeret følgevagter forud for selvstændigt vagtarbejde og ligeledes introduktion til stuegang og ambulatoriefunktion sammen med ældre kollega. Forud for samtalen: Forud for hver af samtalerne bør den uddannelsessøgende læge have modtaget evalueringsformularerne for at kunne forberede sig. Den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren/vejlederen bør have et godt kendskab til den uddannelsessøgende læges curriculum vitae, herunder særligt det hidtidige kliniske videreuddannelsesforløb. Vurdering af kompetenceudvikling under uddannelsesforløbet: Graden af klinisk kompetence er vanskelig at bestemme. I forbindelse med den daglige vejledning, såvel som under samtalerne og ved udformningen af uddannelsesplanerne, kan det dog være nyttigt at anvende følgende eller tilsvarende gradering for opnået kliniske kompetence for målbeskrivelsens (checklistens) delpunkter ( procedurer ): 1. Har kendskab til proceduren 2. Har kendskab til procedurens indikationer, kontraindikationer, mulige bivirkninger og forsigtighedsregler 3. Har udført proceduren under supervision 4. Har udført proceduren selvstændigt 5. Har selvstændigt stillet indikation og udført proceduren 6. Udfører selvstændigt proceduren rutinemæssigt. INTRODUKTIONSSAMTALEN Formålet med introduktionssamtalen er at fastslå den uddannelsessøgende læges kompetenceniveau og at justere uddannelsesprogrammet i forhold til den uddannelsessøgende læges hidtidige uddannelsesforløb og særlige interesser, herunder forskning, administration, undervisning etc. Samtalen tager udgangspunkt i samtalearkets delpunkter (bilag A). Den uddannelsessøgende læge bør have orienteret sig i det udleverede materi- 19

21 ale og bør med udgangspunkt i specialets målbeskrivelse og uddannelsesprogrammet for stillingen have afklaret, hvilke af målbeskrivelsens punkter han/hun allerede mener at have indfriet, såvel som hvilke punkter det kommende uddannelseselement i særlig grad kan bidrage med. Yderligere bør den uddannelsessøgende læge have gjort sig overvejelser om egne eventuelle specielle uddannelsesforventninger. På baggrund af samtalen udfærdiger den uddannelsessøgende læge og den kliniske vejleder/praksistutoren i fællesskab en specifik uddannelsesplan (bilag AP) for det kommende ansættelsesforløb. Ved ansættelse på sygehusafdeling afleveres planen til skriftlig godkendelse til den uddannelsesansvarlige overlæge, dels for at holde den uddannelsesansvarlige overlæge orienteret, men også for at sikre uddannelsesplanens indhold og gennemførlighed. JUSTERINGSSAMTALEN (-ERNE) Forud for samtalen bør den uddannelsessøgende læge have udfærdiget en liste over de elementer, der i forhold til uddannelsesplanen fra introduktionssamtalen (eller tidligere justeringssamtale), allerede er opnået og hvilke elementer, der ikke er opnået. Yderligere bør den uddannelsessøgende læge overveje, om der er uddannelsesmæssige eller arbejdstilrettelæggelsesmæssige forhold, der bør drøftes under samtalen. Endelig bør den uddannelsessøgende læge have overvejet, hvorvidt og hvordan de beskrevne mål forventes at kunne blive indfriet under den resterende ansættelsesperiode. Den kliniske vejleder/praksistutoren bør forud for samtalen have sikret sig et godt grundlag for at kunne diskutere den uddannelsessøgende læges hidtidige funktion og opnåede faglige kompetence på uddannelsesstedet, såvel som gjort sig overvejelser om justeringer, der eventuelt bør foretages, for at de opstillede uddannelsesmål kan indfries indenfor den resterende ansættelsesperiode. 20

22 Samtalen tager udgangspunkt i samtalearkets delpunkter (bilag B), uddannelsesprogrammet og den tidligere udarbejdede uddannelsesplan. Under samtalen gennemgås det hidtidige uddannelsesforløb i forhold til uddannelsesprogrammet, hvorefter uddannelsesplanen justeres i forhold til den kompetence den uddannelsessøgende læge har opnået. Samtalen tjener dermed både som instrument til at justere uddannelsesprocessen for den uddannelsessøgende læge såvel som af afdelingens uddannelsesfunktion. Der skal ved samtalen tages stilling til, om det med rimelighed kan forventes, at uddannelseselementet kan gennemføres på tilfredsstillende vis indenfor den resterende ansættelsesperiode. På baggrund af samtalen udfærdiger den uddannelsessøgende læge og den kliniske vejleder/praksistutoren i fællesskab en revideret uddannelsesplan (bilag BP) for den resterende del af ansættelsesforløbet. Ved ansættelse på sygehusafdeling afleveres planen igen til skriftlig godkendelse til den uddannelsesansvarlige overlæge med henblik på at holde den uddannelsesansvarlige orienteret og for at sikre uddannelsesplanens indhold og gennemførlighed. Det understreges, at tvivl om muligheden for tilfredsstillende gennemførelse af uddannelseselementet indenfor den resterende ansættelsesperiode skal være tilkendegivet forud for slutevalueringssamtalen. SLUTEVALUERINGSSAMTALEN Ved slutevalueringssamtalen gøres status i forhold til uddannelsesplanen, uddannelsesprogrammet og målbeskrivelsen. Formålet er at afgøre, om den uddannelsessøgende læge har opnået en tilfredsstillende kompetenceudvikling i forhold til målbeskrivelsen. Dette er forudsætningen for godkendelse af uddannelseselementet. I slutevalueringssamtalen tages ligeledes udgangspunkt i samtalearkets delpunkter (bilag C). Det indgår i evalueringssamtalen, at den kliniske vejleder/praksistutoren rådgiver den uddannelsessøgende læge i forhold til det videre uddannelsesforløb. 21

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde Sygehus Patologiafdelingen

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Turnusuddannelsen.

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst ved Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge.. I perioden fra / - 2013 til / - 2013 Kære kollega Velkommen

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse R E F E R A T Emne Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 11. juni kl. 15-18 Sted Sundhedsstyrelsen, Primula Deltagere Lone Winther Jensen (Formand) Sundhedsfaglig chef Preben Cramon

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Elevpolitik Indledning Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Uddannelsens indhold og mål Overordnede mål for uddannelsen Introduktion Evalueringssamtaler Skoleophold/Studietur

Læs mere

Referat af møde i UDDU 2. dec. 2012 1/5. Andreas Balslev-Clausen 3. dec. 2012 Pt.hotel Odense

Referat af møde i UDDU 2. dec. 2012 1/5. Andreas Balslev-Clausen 3. dec. 2012 Pt.hotel Odense Referat af møde i UDDU 2. dec. 2012 1/5 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med tilføjelse af punkt om frivillig eksamen i forb. med speciallægeanerkendelse. 2.0 Velkommen til Naja Bjørslev

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN SPECIALLÆGEUDDANNELSEN status og perspektivering 2012 Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere