GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK"

Transkript

1 GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK

2 GULD-INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK Forfatter: Freja Marie Gaare Larsen Grafiker: Hanne Louise Nielsen Layout: Sofie Amalie Anker Spørgsmål vedrørende publikationen, kontakt ligebehandlingschef, Maria Ventegodt Liisberg Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution er etableret med det formål at fremme og beskytte menneskerettighederne i overensstemmelse med FN s Paris-Principper om nationale menneskerettighedsinstitutioner. Ifølge Handicapkonventionens artikel 33, stk. 2, er medlemsstaterne forpligtede til at udpege en uafhængig funktion, der har til opgave at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. I 2011 blev dette mandat i Danmark givet til Institut for Menneskerettigheder. Instituttet varetager denne opgave i samarbejde med Det Centrale Handicapråd og Folketingets Ombudsmand Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

3 SI DE HOVE INDHOLD INTRODUKTION 6 HVAD ER GULDINDIKATORERNE? 6 EN INKLUDERENDE PROCES 8 METODE 9 GULDINDIKATOR 1: LIGHED OG IKKE-DISKRIMINATION 12 GULDINDIKATOR 2: DIVERSITET OG BEVIDSTGØRELSE 14 GULDINDIKATOR 3: TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET 16 GULDINDIKATOR 4: FRIHED OG PERSONLIG INTEGRITET 18 GULDINDIKATOR 5: SELVSTÆNDIGT LIV OG SAMFUNDSINKLUSION 20 GULDINDIKATOR 6: UDDANNELSE 22 GULDINDIKATOR 7: SUNDHED 24 GULDINDIKATOR 8: BESKÆFTIGELSE 26 GULDINDIKATOR 9: SOCIAL TRYGHED 28 GULDINDIKATOR 10: POLITISK DELTAGELSE 30 GULDINDIKATORERNE OG FN S UDVIKLINGSMÅL 32 BILAG 1 GULDINDIKATORER OG UNDERINDIKATORER 34 BILAG 2 DATATILGÆNGELIGHED 36 SLUTNOTER 48

4

5 FORKORTELSER ANED Academic Network of European Disability Experts BMI Body Mass Index BPA Borgerstyret Personlig Assistance DOTCOM Disability Online Tool of the Commission EHSIS The European Health and Social Integration Survey ESCAP FNs Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavsområdet EU Den Europæiske Union EU SILC EU Statistics on Income and Living Conditions IDA International Disability Alliance IDDC International Disability and Development Consortium OECD Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SHILD Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark WHO Verdenssundhedsorganisationen 5

6 INTRODUKTION HVAD ER GULDINDIKATORERNE? Guldindikatorerne er 10 statistiske indikatorer, der sammenligner situationen for personer med og uden handicap i forhold til 10 udvalgte tematiske områder inden for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen). ˮ Det er vigtigt med relevante og sigende indikatorer for udviklingen af menneskerettigheder for personer med handicap. Guldindikatorerne er et meget kvalificeret bud! Stig Langvad Uafhængig ekspertmedlem af Komiteen under Handicapkonventionen Guldindikatorerne er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder gennem en inkluderende proces med en lang række interessenter fra danske ministerier, styrelser og handicaporganisationer samt forskere. Navnet Guldindikatorer er valgt, fordi indikatorerne er specifikt udvalgt efter en særlig procedure i modsætning til blot at være 10 tilfældige indikatorer. Hovedformålet med Guldindikatorerne er at skabe forandring og lede til handling, da vi mener, at statistiske indikatorer potentielt kan inspirere til konkret politik. Det er vores håb, at Guldindikatorerne vil blive anvendt som et konkret og effektivt værktøj til at monitorere og fremme processen i forhold til implementeringen af Handicapkonventionen. Samtidig er Guldindikatorerne et vigtigt redskab i forhold til at inspirere andre nationale menneskerettighedsinstitutioner, handicaporganisationer, regeringer og internationale organisationer i deres arbejde med konventionen. 6

7 GULD- INDIKATORERNE 7

8 KAPITEL 1 EN INKLUDERENDE PROCES ˮ I Dansk Handicap Forbund har vi været meget glade for forløbet omkring definition af Guldindikatorer. Det har været både inspirerende og inkluderende møder, og det er min opfattelse, at diskussionerne har bidraget til at sikre et godt resultat. Susanne Olsen Landsformand Dansk Handicap Forbund FØLGEGRUPPEMØDER En klar prioritet i Guldindikatorprojektet har været at gøre processen og udvælgelsen af Guldindikatorerne så inkluderende som mulig, blandt andet ved at invitere en følgegruppe til at deltage i udvælgelsen og udarbejdelsen af indikatorerne. Det er der to grunde til: Først og fremmest har det været vigtigt at inkludere alle relevante interessenter for, igennem dialog, at udvælge de mest relevante indikatorer til at monitorere, hvordan det går med implementeringen af Handicapkonventionen i Danmark. For det andet har følgegruppens deltagelse øget sandsynligheden for, at Guldindikatorerne i videst muligt omfang vil blive anvendt til at måle og overvåge det nationale arbejde med konventionen. Institut for Menneskerettigheder har organiseret følgegruppemøder i forbindelse med udvælgelsen af hver af de 10 Guldindikatorer samt et indledende møde om drøftelse af proces og metode. Det er vigtigt at understrege, at de ministerier og styrelser, der har været del af følgegruppen til Guldindikatorprojektet, har indvilget i en uforpligtende deltagelse. Deltagelsen har derfor i højere grad været baseret på at kvalificere diskussionerne i forhold til udvælgelse end på at binde sig til de endelige Guldindikatorer. 8

9 KAPITEL 2 METODE ˮ Med Guldindikatorerne gøres der et seriøst forsøg på at identificere og udpege de vigtigste forhold vedrørerende vilkårene for mennesker med handicap i et land. De forhold, der har været drøftet, og de indikatorer, der er valgt, har givet et værdifuldt input til vores undersøgelser på området for mennesker med handicap. Steen Bengtsson Seniorforsker i socialpolitik og velfærdsydelser Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF GULDINDIKATORERNE Udvælgelsesmetoden til de valgte Guldindikatorer har været delt i to: Hvor den første del har bestået i at udvælge de 10 mest relevante temaområder i Handicapkonventionen, har den anden del bestået i den egentlige udvælgelse af de konkrete indikatorer for hvert udvalgt område. Guldindikatorerne består af en sammenligning mellem situationen for personer med og uden handicap. Desuden er alle indikatorerne outcome-baserede menneskeretsindikatorer, eftersom de måler på situationen for enkeltpersoner, og de er altså ikke proceseller strukturindikatorer, der for eksempel måler, om lovgivning og handlingsplaner er på plads. 1 Udvælgelse af 10 temaområder Institut for Menneskerettigheder har udvalgt 10 områder, der tilsammen giver et bredt overblik over en række af de rettigheder i Handicapkonventionen, der bedst kan sige noget om udviklingen i forhold til implementeringen af konventionen i Danmark. Guldindikatorerne tager udgangspunkt i Handicapkonventionens generelle principper i artikel 3. Der er således ikke tale om udvælgelse af nøglerettigheder i konventionen, men om strategisk udvalgte temaområder. Det har derfor været vigtigt at sikre, at både sociale, økonomiske, politiske og kulturelle områder er dækket. 9

10 Udvælgelse af de enkelte indikatorer Under udvælgelsen af indikatorerne til måling af implementering inden for de enkelte temaområder, har det været vigtigt at udvælge netop den indikator, der bedst muligt reflekterer de konkrete menneskeretslige problemer som oplevet af personer med handicap inden for temaområdet. Drøftelserne i følgegruppen har bidraget til såvel kvalificering som til valg af de områder og indikatorer, der vil være mest relevante. Fokus har været på situationen for personer med handicap i Danmark, men der er så vidt muligt valgt indikatorer, der også kan være relevante i andre lande. På den ene side ønskede Institut for Menneskerettigheder ikke at være begrænset til kun at udvælge indikatorer, hvor nationale data allerede er tilgængelig, eftersom der kun forefindes meget begrænset data i dansk sammenhæng. På den anden side kan eksisterende data være et bevis for international konsensus i forhold til en bestemt indikator. Indikatorer, der allerede anvendes i både nationale og internationale undersøgelser, er derfor blevet prioriteret, i det omfang indikatoren kunne måle implementeringen af et givent temaområde i Handicapkonventionen tilstrækkeligt. Underindikatorer Der har været enighed om, at 10 Guldindikatorer vil kunne give et relevant billede af, hvordan det overordnet set går med gennemførelsen af Handicapkonventionen. Ved det indledende følgegruppemøde udtrykte følgegruppen dog bekymring for, om billedet ville blive tilstrækkeligt nuanceret og repræsentativt ved måling på blot 10 indikatorer. På baggrund af følgegruppens bemærkninger har Institut for Menneskerettigheder derfor besluttet, at der for hver Guldindikator fastsættes to til tre underindikatorer samt laves måling af Guldindikatoren opdelt i forhold til henholdsvis køn og etnicitet for at belyse dels forskelle mellem mænd og kvinder med handicap, dels forskelle mellem personer med handicap med dansk og anden etnisk baggrund. Disse to grunde er udvalgt, fordi der er tale om de to stærkest beskyttede diskriminationsgrunde (køn og etnicitet), og fordi der meget ofte findes tilgængelig data. Følgegruppen drøftede, hvorvidt Guldindikatoren også fast burde opdeles på alder. Det blev dog besluttet, at opdeling på alder ikke ville blive en fast underindikator, men kunne tilvælges, hvor det er særligt relevant, for eksempel som underindikator c) for Guldindikator 5 om selvstændigt liv og samfundsinklusion. Underindikatorerne skal sætte fokus på de særlige problemstillinger, der måtte være for bestemte grupper eller områder under de enkelte temaområder dækket af en given Guldindikator. Bagerst i denne rapport forefindes en komplet oversigt over de 10 Guldindikatorer med alle tilhørende underindikatorer (se bilag 2). 10

11 Definition af handicap Målet med Guldindikatorprojektet har ikke været at udvikle en definition af handicap til statistiske formål. Her henviser Institut for Menneskerettigheder i stedet til det store arbejde, som UN Washington Group on Disability Statistics har udført på dette område. 2 DATAINDSAMLING TIL GULDINDIKATORERNE I DANMARK På nuværende tidspunkt eksisterer relevante data til måling på Guldindikatorerne kun i meget begrænset omfang. Den danske undersøgelse, der i størst omfang afdækker Guldindikatorerne, er Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark 3 (SHILD), sidst foretaget i SHILD undersøgelsen disaggregerer data i forhold til personer med og uden handicap. Det er muligt at disaggregere tilgængelige data (fra SHILD undersøgelsen) på baggrund af undergrupper. Data kan for eksempel grupperes under specifikke typer af handicap eller andre faktorer såsom køn og etnicitet. Institut for Menneskerettigheder forventer, at spørgeskemaspørgsmål til måling på samtlige Guldindikatorer vil blive inkorporeret i den kommende SHILD undersøgelse, der forventes gennemført i løbet af Bagerst i denne rapport forefindes en komplet oversigt over nuværende og tilgængelig data (se bilag 2). ANDRE RELEVANTE MENNESKERETTIGHEDSINDIKATORER Guldindikatorerne tager afsæt henholdsvis i Equality Measurement Framework 4 udarbejdet af UK Equality and Rights Commission og i forslaget fra Academic Network of European Disability experts (ANED) om Indicators of Disability Equality in Europe. 5 Guldindikatorerne har også været inspireret af Disability Online Tool of the Commission (DOTCOM) udgivet af ANED i Endelig har Incheon Strategy, implementeret af FNs Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavsområdet (ESCAP) 7 samt Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Disability World Report fra været vigtige kilder til inspiration for Guldindikatorerne. 11

12 GULDINDIKATOR 1: LIGHED OG IKKE- DISKRIMINATION GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af køn, alder, etnicitet, handicap, religion eller seksualitet FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver et overordnet billede af, hvorvidt personer med handicap oplever mere diskrimination end personer uden handicap. Denne indikator fokuserer på diskrimination generelt og giver indsigt i omfanget af diskrimination mod personer med handicap. Samtidig er indikatoren ikke afgrænset til diskrimination på grund af handicap, men omfatter alle diskriminationsgrunde. Guldindikatoren lægger sig derfor op ad flere artikler i Handicapkonventionen, herunder artikel 5 der netop omhandler lighed og ikke-diskrimination; artikel 8 om bevidstgørelse (der primært dækker underindikator c)); artikel 12 om lighed for loven; artikel 16 om vold (der dækker underindikator b)); artikel 22 om respekt for privatlivet; og artikel 23 om respekt for hjemmet og familien. Guldindikatoren måler den selvoplevede (subjektive) opfattelse af diskrimination. Baggrunden herfor er, at alternativet (objektive mål) er særdeles mangelfuldt, fordi data derved skal bygge på antal indklagede sager, mens der i sagens natur vil være et stort antal diskriminerende hændelser, som aldrig fører til klager. Det er derfor meget svært at måle diskrimination gennem objektive mål. Et problem ved den selvoplevede diskrimination kan være, at denne metode vil vise et større omfang af diskrimination, end hvad der objektivt set er tilfældet. Oplevelsen af diskrimination kan således variere meget i forhold til den pågældendes personlige og/eller psykiske forhold som for eksempel graden af selvtillid. Da det afgørende for indikatoren imidlertid er at måle forholdet mellem 12

13 personer med og uden handicap, er det mindre væsentligt, om der rapporteres flere tilfælde af diskrimination, end hvad der objektivt set er tilfældet. DATATILGÆNGELIGHED Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og undergrupper. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. Herudover er den nuværende tilgængelige data mangelfuld, eftersom tidligere undersøgelser om handicaprelateret diskrimination kun har inkluderet respondenter uden handicap. Dette forventes dog ændret i fremtidige SHILD undersøgelser. UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer med et større handicap 9, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap ingen sammenligning for personer uden handicap. b) Procentandel af personer med og uden et handicap, som har oplevet at blive udsat for vold. 10 c) Procentandel af personer i beskæftigelse, som ville svare ja til at arbejde sammen med en person med handicap, selvom det kræver, at der bruges lidt tid på at hjælpe. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 13

14 GULDINDIKATOR 2: DIVERSITET OG BEVIDSTGØRELSE GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, der inden for den sidste uge har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i sete/hørte/læste nyhedsudsendelser, debatprogrammer eller artikler i radio, TV eller andre nyhedsmedier FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren omhandler bevidsthed om og holdninger til personer med handicap i hele samfundet. Guldindikatoren stemmer godt overens med hovedformålet i artikel 8 i Handicapkonventionen om at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap samt bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til sådanne personer. Herudover dækkes artikel 7 om børn med handicap af underindikator b). Guldindikatoren har til formål at fremhæve den generelle underrepræsentation af personer med handicap i det danske mediebillede. Medierepræsentation for personer med handicap er yderst vigtig i forhold til at bevidstgøre og i forhold til at anspore til positive samfundsholdninger til personer med handicap. DATATILGÆNGELIGHED Data findes i SFI-undersøgelsen Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse fra Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor eksempelvis opdeles på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid kun hvert 4. år. 14

15 UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer, som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov. b) Procentandel af folkeskoleelever henholdsvis med og uden handicap, der svarer positivt til spørgsmålet andre elever accepterer mig, som jeg er. c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet. 15

16 GULDINDIKATOR 3: TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som oplever tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som for eksempel bus, tog, rutebil, taxi osv. FORKLARING AF GULDINDIKATOREN I overensstemmelse med artikel 9 i Handicapkonventionen omhandler Guldindikatoren problemer med tilgængelighed til transport. Ved tilgængelighedsproblemer forstås for eksempel at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance. Guldindikatoren, der dækkes af flere artikler, måler dog samtidig bredt på tilgængelighed for personer med handicap, idet tilgængelighed giver adgang til andet og mere end for eksempel selve transporten, i form af adgang til destinationer så som byer og landsdele, og deraf til bygninger og informationstilgængelighed. Indikatoren relaterer derfor også til artikel 20 om personlig mobilitet og artikel 21 om adgang til information (dækkes af underindikator b)). På et følgegruppemøde blev det drøftet, hvorvidt Guldindikatoren skulle omfatte adgang til bygninger i stedet for adgang til transport. Det blev dog besluttet at fastholde fokus på transport, eftersom adgang til transport som ovenfor nævnt også indbefatter adgang til bygninger, information samt andre transportmuligheder. Herudover går udviklingen i forhold til at sikre adgang til transport hurtigere, end udviklingen inden for handicapvenligt byggeri, og det kan derfor være mere vilkårligt, hvorvidt en bygning er tilgængelig eller ej. 16

17 DATATILGÆNGELIGHED Data findes i SFI-undersøgelsen Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse fra Der vil være mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande via tillægsmodulet fra Herudover findes datagrundlaget i The European Health and Social Integration Survey (EHSIS). 11 Denne undersøgelse vil dog ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere spørgeskemaspørgsmål 12 i SFI's SHILD undersøgelse. UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås for eksempel den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance). b) Procentandel af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden. 13 Underindikator b) adresserer det strukturelle forhold, at datatilgængelighed og tilgængelighed til hjemmesider i stigende grad har betydning for befolkningens samfundsdeltagelse og adgang til offentlige serviceydelser. c) Procentandel / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet. Underindikator c) skal afspejle, at det er af afgørende betydning for ligebehandlingen af personer med handicap, at de sikres lige adgang til nyheder og kultur. Der kunne vælges mange forskellige indikatorer for tilgængelighed til tv-kanaler, men her vælges at se på andelen af tekstede førstegangssendetimer, fordi tekstning er en objektiv indikator, hvor data i forvejen er tilgængelig. Tekstning har betydning for mange forskellige grupper af personer med handicap, særligt personer med nedsat hørelse. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 17

18 GULDINDIKATOR 4: FRIHED OG PERSONLIG INTEGRITET GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap under 30 år, der har været frihedsberøvet enten i fængsler/arresthuse eller i psykiatrien FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren omhandler beskyttelsen af den personlige integritet, såvel fysisk som psykisk, og stemmer derfor overens med hovedformålene i Handicapkonventionens artikel 14 om frihed og personlig sikkerhed samt artikel 17 om personlig integritet. Artikel 12 omhandlende lighed for loven dækkes af underindikator a) og b), og artikel 15 vedrørende nedværdigende behandling eller straf dækkes af underindikator c). Guldindikatoren dækker frihedsberøvelse bredt, da den måler på både frihedsberøvelse efter straffeloven herunder anvendelsen af frihedsberøvende særforanstaltninger og på frihedsberøvelse efter psykiatriloven. Guldindikatoren sætter dels fokus på, at personer med handicap oplever mange krænkelser af deres personlige integritet, for eksempel gennem tvangsbehandling i psykiatrien, og dels at personer med handicap er overrepræsenterede i fængsler og andre former for forvaring. 14 DATATILGÆNGELIGHED Datagrundlaget for Guldindikatoren vil kunne fremskaffes ved at koble registerdata fra kriminalitetsstatistikken og psykiatriregistrene til SHILD undersøgelsen. Det er dog tvivlsomt, om gruppen af personer med handicap i SHILD undersøgelsen er stor nok til at validere eksisterende tal. Der bør derfor arbejdes på, at antallet af personer i SHILD undersøgelsen øges, så der kan skaffes valide tal vedrørende frihedsberøvelse af personer med handicap. En 18

19 anden mulighed er at anvende registeranalyser, som benytter registeroplysninger om fængslede personer og personer i psykiatrisk behandling. UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer, der modtager/har modtaget behandling for en psykisk lidelse (inden for de seneste fem år) blandt frihedsberøvede i fængsler og arresthuse. b) Procentandel af voksne personer i psykiatrisk behandling berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte. Tallene i datagrundlaget for underindikator b) dækker over alle typer af tvang, dvs. frihedsberøvelser, medicinering, personlig skærmning, fastholden, beroligende medicin, remme og bælte. c) Gennemsnitlig afsonet tid for personer, der er idømt henholdsvis almindelig dom og behandlingsdom. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 19

20 GULDINDIKATOR 5: SELVSTÆNDIGT LIV OG SAMFUNDSINKLUSION GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, der i høj grad eller meget høj grad svarer ja til at have indflydelse på deres eget liv. FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver et subjektivt billede af, om personer med handicap selv oplever, at de har indflydelse på eget liv, hvilket indgår i Handicapkonventionens artikel 19 om selvstændigt liv. Herudover relaterer Guldindikatoren til artikel 26(1) om habilitering og rehabilitering og artikel 29 om deltagelse i det politiske og offentlige liv. Endelig dækkes artikel 30 om deltagelse i kulturliv af underindikator a). Det væsentlige aspekt i Guldindikatoren er først og fremmest spørgsmålet om valgfrihed, som er afgørende for et selvstændigt liv i Handicapkonventionens forstand. I den forbindelse er oplevelsen af, om man har selvbestemmelse og valgfrihed eller ej, afgørende. DATATILGÆNGELIGHED Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen data, der kan belyse denne Guldindikator. Indikatoren danner dog rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover nærmere undersøge mere udspecificerede opgørelser over selvstændigheden for personer med handicap, herunder i forhold til valg af bolig med mere. Der findes tilgængelige data, der belyser valgfriheden i forhold til bolig for personer, der bor i botilbud. 15 Imidlertid vedrører disse data ikke personer med handicap som defineret i FN s Handicapkonvention. Det er desuden heller ikke på 20

21 nuværende tidspunkt muligt at sammenligne valgfriheden af boligform for personer med og uden handicap. UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer henholdsvis med og uden et handicap, som ugentligt eller månedligt deltager i kulturelle byaktiviteter (går i biografen, til koncert, i teater eller til sportsbegivenheder) b) Antal borgere, der bor i botilbud 16. På baggrund af drøftelser med følgegruppen 17 besluttede Institut for Menneskerettigheder, at man - i stedet for at se på antallet af pladser i et botilbud (og dermed tage højde for bostedets potentielle institutionspræg) - fokuserer på antallet af borgere i et botilbud, uanset antallet af pladser. 18 c) Guldindikatoren opdelt på alder Forudgående diskussioner med følgegruppen vedrørte borgerstyret personlig assistance (BPA). Det blev påpeget, at BPA vedrører en meget lille målgruppe, og at man ved at se på antallet af personer med BPA ikke vil kunne sige, om det er udtryk for, hvor mange der lever et ikkeselvstændigt liv eller lignende. Institut for Menneskerettigheder besluttede på denne baggrund, at underindikator c) skulle omfatte aldersdisaggregeret data. Det anses for at være sandsynligt, at der vil være en stærk overrepræsentation af ældre personer i institutionslignende boformer. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 21

22 GULDINDIKATOR 6: UDDANNELSE GULDINDIKATOR Procentandel (af udvalgt aldersgruppe 19 ) henholdsvis med og uden handicap, der forlader uddannelsessystemet tidligt og dermed falder inden for EU klassifikationen "early school leavers". 20 FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver mulighed for at sammenligne personer med og uden handicap inden for uddannelsessystemet og stemmer således godt overens med hovedformålet i artikel 24 i Handicapkonventionen om inkluderende uddannelse på grundlag af lige muligheder. Herudover dækkes artikel 7 om børn med handicap af underindikator a). Guldindikatoren omhandler den gruppe, der kun opnår det allermest grundlæggende niveau af uddannelse og som derfor er begrænsede i deres videre livsmuligheder for beskæftigelse mv. I følgegruppen blev det drøftet, hvorvidt indikatoren burde være positivt formuleret (for eksempel som andel med kompetencegivende uddannelse), men på grund af den europæiske konsensus om begrebet early school leavers blev den nuværende Guldindikator valgt. DATATILGÆNGELIGHED Guldindikatoren giver god mulighed for europæisk og international sammenligning, eftersom definitionen early school leavers allerede anvendes af Eurostat. Datagrundlaget for indikatoren er således til stede i Arbejdskraftundersøgelsen, som er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, der indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. I 2011 blev der på tværs af 22

23 de europæiske lande tilføjet et tillægsmodul angående handicap til det europæiske Labour Force Survey, som gjorde det muligt at koble informationer om handicap med informationer om uddannelse og beskæftigelse. 21 Datagrundlaget er baseret på spørgeskemaundersøgelser, der (i Danmark) gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen over tid. Indikatorens datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering på køn og etnicitet. UNDERINDIKATORER a) Procentandel (af årgang), der er i specialklasser og specialskoler. Idet artikel 24 også omhandler retten til uddannelse i inkluderende omgivelser, blev det besluttet, at underindikator a) omhandler andelen af en aktuel årgang, der er i specialklasser og specialskoler frem for at være inkluderet (eventuelt med støtte) i de almene undervisningsomgivelser. b) Procentandel (af årgang) henholdsvis med og uden handicap, der deltager ved folkeskolens afgangsprøve. c) Procentandel (af udvalgt aldersgruppe 22 ) henholdsvis med og uden handicap, der opnår en tertiær uddannelse. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 23

24 GULDINDIKATOR 7: SUNDHED GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, der har et selvvurderet godt fysisk og/eller psykisk helbred FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver indsigt i den generelle helbredssituation blandt personer med og uden handicap. Selvvurderet helbred er et mål, der anvendes både nationalt og internationalt som udtryk for den almene helbredstilstand. Guldindikatoren er derfor prædikativ for mange ting, herunder sygdom. Da indikatoren sammenligner personer med og uden handicap, stemmer den endvidere godt overens med hovedformålet i artikel 25 i Handicapkonventionen om lige adgang til den højest opnåelige sundhedstilstand, samt med artikel 10 om retten til livet. Inden beslutningen om formuleringen selvvurderet helbred blev taget, drøftede Institut for Menneskerettigheder med følgegruppen, at det kan være vanskeligt at vide, hvordan helbred opfattes af personer med handicap i forhold til personer uden handicap. Der kan være en risiko for, at personer med handicap i højere grad vil svare, at de har et dårligt helbred som følge af handicappet og ikke som følge af helbredstilstanden i øvrigt. Omvendt blev det nævnt, at det væsentlige ved Guldindikatoren er at måle udviklingen over tid, hvorfor en eventuelt fejlmargin ikke er afgørende. 24

25 DATATILGÆNGELIGHED Guldindikatoren giver mulighed for sammenligning, da selvvurderet helbred er et mål, der anvendes både nationalt og internationalt som generelt udtryk for den almene helbredstilstand. Datagrundlaget for indikatoren er til stede i EU SILC, der indeholder spørgsmål om selvvurderet helbred. 23 Datagrundlaget vil være baseret på spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres så hyppigt, at tilgængelige data kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen over tid. UNDERINDIKATORER a) Levealder for personer med udviklingshæmning. Det er vigtigt at bemærke, at personer med udviklingshæmning almindeligvis ikke vil være repræsenteret i spørgeskemaundersøgelser. En opgørelse over disse personers leveralder er derfor en af de få muligheder, der findes, for at få denne gruppe repræsenteret i projektet. Selvom personer med udviklingshæmning ofte har en lavere levealder, skyldes det ikke udelukkende manglende adgang til sundhedsydelser, men også i nogen grad handicappet i sig selv. b) Levealder for personer med psykisk sygdom. Underindikator a) og b) ikke vil indebære en sammenligning mellem personer med og uden handicap. Herudover er den årgang eller aldersgruppe, som Guldindikatoren og underindikatoren skal afdække, ikke er endeligt fastlagt og heller ikke nødvendigvis behøver at være statisk. Der er dog enighed om, at formerne for sundhedsproblemer i høj grad er afhængig af, hvilken aldersgruppe man taler om, hvorfor en opdeling i alder i højere grad vil kunne udpege, hvor problemerne er. Ved at fokusere på en enkelt aldersgruppe eller årgang, vil man desuden hurtigere kunne monitorere en eventuel udvikling over tid på området. c) Procentandel af overvægtige personer henholdsvis med og uden handicap (BMI>25/let overvægtig). Underindikator c) omhandler Body Mass Index (BMI), der på enkel vis kan rumme forskellige vinkler på sygdom og sundhed, herunder som et udtryk for den enkeltes sundhedsadfærd. BMI kan således opfattes som et mere objektivt mål for en kombination af fysisk aktivitet og kost, samt et overordnet mål for livsstil og for hvor sundt, man lever. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 25

26 GULDINDIKATOR 8: BESKÆFTIGELSE GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som i en udvalgt uge har haft mindst få timers lønnet arbejde. FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver et overordnet, omend begrænset, billede af beskæftigelsessituationen for personer med handicap her og nu, hvilket stemmer godt overens med Handicapkonventionens artikel 27, der omhandler arbejde og beskæftigelse. Derudover berører underindikator b) artikel 5 om lighed og ikkediskrimination. Guldindikatoren danner imidlertid rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover anvende mere specifikke opgørelser over antal arbejdstimer, lønniveau, typer af handicap med videre. Følgegruppen drøftede spørgsmålet om, hvorvidt få timers arbejde kan anses for reelt arbejde, og om den brede betegnelse vil underminere den ulige situation for personer med handicap på arbejdsmarkedet. Herudover blev det drøftet, at Guldindikatoren ikke viser, hvorvidt personer med handicap er beskæftigede på lige fod med andre. Indikatoren viser heller ikke, om der er tale om arbejde, personen selv har valgt. På trods af disse forbehold, var der enighed om formuleringen af Guldindikatoren. DATATILGÆNGELIGHED Guldindikatoren giver mulighed for international sammenligning, da en lignende indikator anvendes af Eurostat og OECD. Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og indgår i Eurostats og OECDs 26

27 ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EUlande. Arbejdskraftundersøgelsen har været gennemført siden I Eurostats Arbejdskraftundersøgelse samt i SFI s rapport om Handicap og Beskæftigelse findes et ad-hoc modul, hvis datagrundlagmåler på denne Guldindikator. 25 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap som defineret i FN s Handicapkonvention. UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer med et større handicap 26, som i en udvalgt uge har haft mindst få timers lønnet arbejde. b) Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, der har oplevet diskrimination på arbejdspladsen. c) Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, der ønsker flere ugentlige arbejdstimer. Det bemærkes, at følgegruppen som alternativ til underindikator c) drøftede, hvorvidt man skulle spørge til andel af personer, som arbejder mere end 10 timer om ugen. Denne underindikator blev imidlertid fravalgt, fordi det ikke kunne anses som problematisk i sig selv at arbejde i mindre end 10 timer, hvorimod et uopfyldt ønske om at arbejde ansås for mere problematisk. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 27

28 GULDINDIKATOR 9: SOCIAL TRYGHED GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, der svarer ja til, i perioder inden for de seneste tre år, af økonomiske grunde at have været forhindret i at leve det, der svarer til et almindeligt liv (selvvurderet afsavn) FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver et billede af den socioøkonomiske situation blandt personer med og uden handicap, hvilket giver mulighed for en mere nuanceret måling end blot måling af økonomisk indkomst. Diskussionen om økonomisk fattigdom har i Danmark problematiseret. Der har tidligere eksisteret et dansk fattigdomsbegreb, men det er nu afskaffet. For at sikre international sammenlignelighed anvendes EU s begreb om risiko for fattigdom til underindikator a). Guldindikatoren undgår således diskussioner om definitionen af fattigdom ved at give den adspurgte mulighed for selv at definere økonomisk afsavn (selvvurderet afsavn). Guldindikatoren stemmer således overens med hovedformålet i Handicapkonventionens artikel 28 om lige adgang til tilstrækkelig levefod og social tryghed. DATATILGÆNGELIGHED Datagrundlaget for indikatoren vil være til stede ved indarbejdelse i SFI s forestående undersøgelse om afsavn. 27 Indikatoren vil blive testet i forhold til eksisterende datasæt om afsavn (fra SFI og EU-SHILD). Datagrundlaget vil være baseret på spørgeskemaundersøgelser, der (i Danmark) gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen over tid. 28

29 Guldindikatorens datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering på køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid kun hvert 4. år. Indikatorens datagrundlag åbner desuden op for en sammenligning i forhold til personer uden handicap, men den vil ikke i sig selv måle, om det er udtryk for eventuel diskrimination. Guldindikator 1 om lighed og ikke-diskrimination vil dog til dels afhjælpe denne mangel. UNDERINDIKATORER a) Procentandel fattige 28 personer henholdsvis med og uden handicap. b) Gennemsnitlig pensionsindkomst blandt personer over folkepensionsalderen henholdsvis med og uden handicap. c) Andel af personer med handicap, der inden for det seneste år har haft svært ved at afholde udgifter til kroniske lidelser eller handicap. Det skal bemærkes, at underindikator c) ikke indebærer en sammenligning mellem personer med og uden handicap. Underindikatoren adresserer dermed kun handicaprelaterede udgifter for personer med handicap. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 29

30 GULDINDIKATOR 10: POLITISK DELTAGELSE GULDINDIKATOR Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som har stemt ved sidste Folketingsvalg FORKLARING AF GULDINDIKATOREN Guldindikatoren giver et overblik over valgdeltagelse for personer med handicap og stemmer derved overens med hovedformålet i Handicapkonventionens artikel 29 om politisk deltagelse. Valgdeltagelse er for mange den eneste form for politisk deltagelse og en grundlæggende borgerrettighed i et demokratisk samfund. Guldindikatoren siger derfor noget helt grundlæggende om, hvorvidt personer med handicap deltager i samfundet på lige fod med andre. Guldindikatoren relaterer også til artikel 19 om retten til at være inkluderet i samfundet samt til artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed. Underindikator c) stemmer overens med hovedformålet i artikel 30 om deltagelse i kulturlivet. Guldindikatoren vil omfatte dem, der ikke kan eller ikke vil stemme, samt dem der ikke må stemme, fordi de er blevet umyndiggjort (det vil sige har fået frataget den retlige handleevne). Politisk deltagelse sker imidlertid ikke alene gennem valg, men også gennem repræsentation og politisk aktivitet. Følgegruppen drøftede derfor, hvorvidt det ville være fordelagtigt at måle på politisk repræsentation af personer med handicap i stedet for på valgdeltagelse. Eftersom alle andre Guldindikatorer måler på situationen for personer henholdsvis med og uden handicap, var der dog enighed om formuleringen af den valgte indikator. 30

31 DATATILGÆNGELIGHED Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen data vedrørende valgdeltagelse for personer med handicap som defineret i FN s Handicapkonvention. Guldindikatoren giver dog mulighed for international sammenligning, da parlamentsvalg er sammenlignelige på tværs af lande. Det vurderes, at der blandt de fleste lande er enighed om, at politisk valgdeltagelse siger noget grundlæggende om politisk deltagelse. UNDERINDIKATORER a) Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, valgt til Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd. b) Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som er medlem af politiske partier. c) Procentandel af personer henholdsvis med og uden handicap, som er medlem af en organisation. I løbet af udvælgelsesprocessen foreslog Institut for Menneskerettigheder, at en underindikator skulle inkludere personer, der er medlem af en handicaporganisation. Følgegruppen gav dog udtryk for en række betænkeligheder ved relevansen af en sådan underindikator. Følgegruppen påpegede blandt andet, at deltagelse i en handicaporganisation ikke siger noget generelt om politisk deltagelse, men alene viser et behov for at få repræsenteret og varetaget sine handicappolitiske meninger. Det blev desuden drøftet, om én af underindikatorerne skulle omhandle politisk selvtillid (det vil sige følelsen af politiske kompetencer og følelsen af lydhørhed). Politisk selvtillid er imidlertid et mere komplekst begreb, og der vil være nogle særlige udfordringer i formidlingen af indholdet af en sådan indikator. Begrebet berøres heller ikke direkte i Handicapkonventionens artikel 29, hvorfor en sådan underindikator ikke blev valgt. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 31

32 KAPITEL 3 GULDINDIKATORERNE OG FN S UDVIKLINGSMÅL ˮ Vi har brug for nogle pejlemærker til at vurdere udviklingen på handicapområdet. Her er Guldindikatorerne lige i øjet, og det er vigtigt, at instituttet har gennemført en grundig og inkluderende proces for at finde de bedste indikatorer. Andreas Jull Sørensen Sekretariatschef Det Centrale Handicapråd HVAD ER FN S UDVIKLINGSMÅL? FN s Udviklingsmål ( Sustainable Development Goals eller SDGs ) er 17 fastsatte mål, der skal sikre en bæredygtig fremtid globalt. Målene blev vedtaget ved FN s Generalforsamling i september 2015 under overskriften Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development. 29 De 17 globale Udviklingsmål er inddelt i 169 delmål, 30 og i skrivende stund forhandles 159 prioritetsindikatorer til at måle på implementeringen af Udviklingsmålene, blandt FN s medlemslande, civilsamfundsorganisationer med flere. 31 MÅLING PÅ IMPLEMENTERING AF UDVIKLINGSMÅLENE Menneskerettighederne er en vigtig del af at fremme ligestilling og fundamentale frihedsrettigheder og er derfor også repræsenteret i nogle af Udviklingsmålenes delmål. Institut for Menneskerettigheder mener dog ikke, at menneskerettighederne er tilstrækkeligt repræsenteret i forhold til deres berettigelse. Med andre ord vil de prioritetsindikatorer, der på nuværende tidspunkt er foreslået, højst sandsynligt ikke kunne bidrage med tilstrækkelige målinger af implementeringen af FN s vigtigste menneskerettighedskonventioner, herunder Handicapkonventionen. Det skal for eksempel bemærkes, at kun et fåtal af de nuværende prioritetsindikatorer fokuserer på personer med handicap, hvilket kritiseres bredt af nationale såvel som internationale handicaporganisationer

33 International Disability and Development Concortium (IDDC), FN og International Disability Alliance (IDA), har i samarbejde udviklet SDG Advocacy Toolkit, med henblik på at måle udviklingen for personer med handicap i forhold til implementeringen af de FN prioritetsindikatorer, der omhandler handicap. 33 Guldindikatorerne er reflekteret i flere af FNs prioritetsindikatorer, og på den måde vil Guldindikatorerne, ligesom SDG Advocay Toolkit, kunne bidrage til monitorering af implementeringen af en række Udviklingsmål, som for eksempel Mål 4 om uddannelse, Mål 10 om ulighed og Mål 11 om bæredygtige samfund. 34 Institut for Menneskerettigheder følger forhandlingerne frem til den planlagte vedtagelse af FN s prioritetsindikatorer i marts

34 BILAG 1 GULDINDIKATORER OG UNDERINDIKATORER 34

35 35

36 BILAG 2: B I L A G 2 DATATILGÆNGELIGHED INDIKATOR DATAGRUNDLAG INDIKATOR 1 Lighed og Ikkediskrimination I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. Den tilgængelige data er dog mangelfuld i forhold til guldindikatoren, da personer uden handicap alene er blevet spurgt til diskriminationsgrunde, der ikke vedrører handicap. Dette vil blive ændret i fremtidige udgaver af SFI s Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark (SHILD). Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor eksempelvis opdeles på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. Datagrundlaget består af følgende: Spørgeskemaundersøgelse for en repræsentativ stikprøve på personer i den danske befolkning mellem 16 og 64 år. I alt respondenter. Registerdata for samtlige personer, der har været udtrukket til SHILD, dækkende perioden 1980 til Registerdata omfatter i alt personer i Danmark. INDIKATOR 2 Diversitet og bevidstgørelse I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. Data findes i SFI undersøgelsen Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse fra

37 Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor eksempelvis opdeles på eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemadata samt registerudtræk på personer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og giver et detaljeret indblik i, hvordan forholdene er i Det er sigtet at videreføre den som en panelundersøgelse med indsamling af data hvert fjerde år. Næste undersøgelse forventes gennemført i Undersøgelsen om hverdagsliv giver i højere grad end tidligere undersøgelser et solidt grundlag for at belyse forskelle og sammenhænge mellem personer med funktionsnedsættelse og levevilkår ud fra kvantitative data. Rammen for undersøgelsen er baseret på International Classification of Function (ICF), som er en beskrivelse af funktionsevnenedsættelse og beskriver vigtigheden af at have fokus på samspil mellem en persons kropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning i en undersøgelse som denne. I ovenstående undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap som bredt defineret i FN s Handicapkonvention. Der vil være mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande via tillægsmodulet fra Datagrundlaget består af følgende: Spørgeskemaundersøgelse for en repræsentativ stikprøve på personer i den danske befolkning mellem 16 og 64 år bestående af i alt respondenter. Registerdata for samtlige personer, der har været udtrukket til SHILD, 37

38 dækkende perioden 1980 til Registerdata omfatter i alt personer i Danmark. Vedrørende underindikator a: Datagrundlaget for denne underindikator kan inkluderes via særskilte spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Data for denne underindikator findes i SFI-rapporten Holdninger til handicappede - en spørgeskemaundersøgelse af generelle og specifikke holdninger (2000) hvor forskellige holdningsspørgsmål til handicap blev afprøvet. Undersøgelsen viser, at man generelt får anderledes svar, når man spørger mere specifikt end generelt. Dette taler for at formulere et mere specifikt spørgsmål end den valgte indikator. Underindikatorer vedrørende artikel 5 om diskrimination, der omhandler holdninger til personer med handicap på arbejdspladsen, vil også være relevant i forbindelse med artikel 8 om bevidstgørelse. Der henvises derfor til underindikator c vedrørende artikel 5 om diskrimination, som lyder Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. Vedrørende underindikator b: Datagrundlaget vil kunne fremskaffes årligt, såfremt Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), indarbejder et spørgsmål til identifikation af handicap (fx Unicefs funktionsevne blandt børn) i den årlige Trivselsmåling i folkeskolerne. Der spørges i denne undersøgelse til, om børnene føler sig accepterede, som de er. Trivselsmålingen er udarbejdet for Undervisningsministeriet, af DCUM der også udarbejder yderligere, målrettet vejlednings- og inspirationsmateriale til trivselsmålingen. INDIKATOR 3 Tilgængelighed og mobilitet I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. Data findes i SFI undersøgelsen Hverdagsliv og 38

39 levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse fra Der vil være mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande via tillægsmodulet fra Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor eksempelvis opdeles på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. Guldindikatoren omhandler transport, men måler bredt på tilgængelighed for personer med handicap, idet transport også omhandler både adgang til bygninger og informationstilgængelighed. Datagrundlaget findes i EHSIS, som er en spørgeskemaundersøgelse til belysning af tilgængelighed for mennesker med handicap, der er foretaget i et stort antal EU lande i Den danske del af undersøgelsen blev varetaget af Danmarks Statistik. EHSIS belyser mobilitet, transport, tilgængelighed af bygninger, undervisning og uddannelse, beskæftigelse, internetbrug, social kontakt og støtte, fritidsaktiviteter, økonomiske forhold, samt negative holdninger og reaktioner over for mennesker med handicap. Denne undersøgelse vil dog ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere spørgeskemaspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Datagrundlaget består af følgende: Spørgeskemaundersøgelse for en repræsentativ stikprøve på personer i den danske befolkning mellem 16 og 64 år bestående af i alt respondenter. Registerdata for samtlige personer, der har været udtrukket til SHILD, dækkende perioden 1980 til Registerdata omfatter i alt personer i Danmark. 39

40 Vedrørende underindikator a: Ligesom for guldindikatoren findes datagrundlaget i EHSIS, men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere spørgeskemaspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Vedrørende underindikator b: Der findes ikke på nuværende tidspunkt data vedrørende denne indikator. Da der er udstedt et EU-direktiv om tilgængelighed på offentlige hjemmesider, er det sandsynligt, at den danske stat vil begynde at rapportere herom. Vedrørende underindikator c: Data findes i DR's og TV2's respektive public serviceredegørelser, hvor DR opgør i pct. af førstegangssendetimer, mens TV2 opgør i antal timer. INDIKATOR 4 Frihed og personlig integritet I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. Data findes i SFI undersøgelsen Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse fra I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb, hvorfor der vil være mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande via tillægsmodulet fra Datagrundlaget for Guldindikatoren vil kunne fremskaffes ved at koble registerdata fra kriminalitetsstatistikken og psykiatriregistrene til SHILD undersøgelsen. Det er dog tvivlsomt, om gruppen af personer med handicap i SHILD undersøgelsen er stor nok til at validere eksisterende tal. Der bør derfor arbejdes på, at antallet af personer i SHILD undersøgelsen øges, så der kan skaffes valide tal vedrørende frihedsberøvelse af personer med handicap. En anden mulighed er at anvende registeranalyser, som 40

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver:

1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver: 3. NOVEMBER 2014 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR DISKRIMINATION ARTIKEL 5 På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI udarbejdet

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2016 MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap 1t Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap Mette Faber, Danske Handicaporganisationer Sundhedsstyrelsens konference om forebyggelse af ulighed i sundhedsvæsenet den 10. december 2012 2t DH

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Side 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov

De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del Bilag 53 Offentligt De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov Oversigt Måling og monitorering af SDG målene, Danmark Notér: processen omfatter alle

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights. Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Sanne Have Sendt til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere