Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015
|
|
- Poul Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Holstebro Kommune 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Holstebro Kommunes Skolepolitik Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Matematik Dansk, læsning Indsatsområder Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Matematik Dansk læsning Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges BTU 360 grader vurdering af skoleområdet Trivsel blandt eleverne i Holstebro Kommunes folkeskoler Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Klager Skolebestyrelsens udtalelse
3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen i kommunalbestyrelsen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve enkelte skoler i kvalitetsrapporten. Resultater for alle kommunens skoler fremgår af kvalitetsrapporten. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før. Målet med Kvalitetsrapporten er, at den bliver et fremadskuende udviklingsværktøj, der med afsæt i skolernes erfaringer med dokumentation og evaluering er med til at sikre, at de besluttede overordnede politikker og målsætninger for børne- og ungeområdet er retningsgivende for udviklingen af skolevæsenet og folkeskolerne i Holstebro Kommune. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapporten 2015 er jf. folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter ( 40 stk. 3) sendt i høring hos kommunens skolebestyrelser 20. april Skolebestyrelsernes udtalelser fremgår afslutningsvist i rapporten. Yderligere oplysninger om skolevæsenet og de enkelte skoler kan findes på samt på de enkelte skolers hjemmesider. 3
4 4
5 2. Sammenfattende helhedsvurdering Alle skoler har fokus på et højt fagligt udbytte og opnåelse af gode resultater i Folkeskolens Afgangsprøver. I forbindelse med negativt udsving i karaktergennemsnittet for de respektive fag eller ved ønsket om målrettet at opnå højere fagligt niveau på udvalgte fagområder har skolerne iværksat særlige indsatser. Her er tale om en bred vifte af indsatser: Udvikling af differentierede motiverende læringsmiljøer, herunder brobygningsprojekter, oprettelse af erhvervsklasse, deltagelse i Ud og Op projektet omkring det gode valg af ungdomsuddannelse. Evaluering af fag og årsprøver samt kompetenceløft af undervisningspersonalet. De nationale test anvendes af skolerne som et vigtigt internt pædagogisk værktøj, da resultaterne indgår som en del af den samlede evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Med afsæt i blandt andet de nationale test kan skolens pædagogiske personale og ledelse vurdere, hvilke faglige indsatser, der er påkrævet at iværksætte for at højne det faglige niveau og forberede udskolingseleverne på deres forestående valg af ungdomsuddannelse. De nationale test er implementeret og indarbejdet i skolekulturen. Der spores en tendens blandt skolerne til at resultaterne generelt bevæger sig i positiv retning, samtidig med at inklusionen øges. 3. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Følgende afsnit indeholder faktuelle gennemsnit for Holstebro Kommunes skolevæsen. De følgende data skal bidrage til et samlet billede af Holstebro Kommunes Skolevæsen. 3.1 Elevtal Følgende graf viser elevtallet for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. I opgørelsen indgår også Holstebro Kommunale Ungdomsskole, Storåskolen og Måbjergskolen / / /2015 5
6 3.2 Udgift pr. elev Følgende tabel viser den gennemsnitslige udgift pr. elev. Gennemsnittet er beregnet med udgangspunkt i Holstebro Kommunes 18 folkeskoler. Storåskolen, Måbjergskolen og Holstebro Kommunale ungdomsskole indgår derfor ikke i opgørelsen. Den gennemsnitslige udgift pr. elev er beregnet på elevtallet eks. specialklasser, da dette vil give et mere retvisende billede af udgiften til at drive kommunal folkeskole i Holstebro. Udgift pr. elev kr kr kr. 3.3 Elevfravær I det følgende fremgår elevfraværet på alle skoler inkl. Holstebro Ungdomsskole og Storåskolen Nedenstående tabel viser en oversigt over elevfraværet i skoleåret 2014/2015. Sammenholdt med landsgennemsnittet ligger elevfraværet i skoleåret 2014/2015 1,6 % under landsgennemsnittet. Fraværsprocent: / / /2015 Holstebro Landsgennemsnit 6
7 4. Holstebro Kommunes Skolepolitik Holstebro Kommunes Skolepolitik er et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolepolitikken bygger på: Folkeskoleloven og skolereformen Byrådets vision Værdier og mål for børne- og ungeområdet Den Sammenhængende Børnepolitik I skolereformen oplistes følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole. 4,1 En anderkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den Sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed. Skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen, der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde 4,2 Opfølgning på de 6 temaer i skolepolitikken Der sættes fokus på seks temaer i årene o En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel o Samarbejde og den åbne skole o Inkluderende læringsmiljøer o Engagerede og kompetente medarbejdere o Ledelse o Udviklende fritidstilbud 7
8 Skolerne arbejder løbende med udmøntningen af skolepolitikken. Skolernes arbejde med temaerne i politikken sker med forskellig prioritering og vægtning på baggrund af de enkelte skolers profil. Centralt følges der løbende op på de seks temaer og skolerne melder ind til skoleforvaltningen hvor lang de er nået i forhold til de seks særlige indsatsområder. I det følgende nævnes nogle få eksempler på, hvordan skolerne arbejder med de udvalgte temaer: En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Læring med et højt fagligt udbytte og trivsel er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Elevernes trivsel har stor betydning for deres indlæring og faglighed. Kommunens skoler har i henhold til temaet omkring en anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel, iværksat en række initiativer. I det følgende fremlægge eksempler på en anderledes og varieret skolesag: Krop og bevægelse En af de ting, der har været med til at skabe en varieret skoledag er den målrettede fokus på bevægelse i skolen. I folkeskolen skal eleverne bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte. Bevægelse kan indgå i undervisningen på flere måder: Lærerne kan lægge bevægelsessekvenser ind i fagundervisningen for at understøtte den faglige læring og træning. Det kan for eksempel være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i løbet af undervisningstiden eller i pauserne. Bevægelse kan være en del af den understøttende undervisning. Bevægelse kan foregå i samarbejde med det lokale foreningsliv, som for eksempel idrætsforeninger eller kulturforeninger, og strække sig over længere tid. Flere skoler har samarbejdet med og fået inspirationskurser af DGI. Formålet har været at få et fælles sprog omkring bevægelse samt målsætte arbejdet med krop og bevægelse. Herudover har flere skoler samarbedet med DGI om Unglederuddannelsen, hvor elever som valgfag har kunnet tage unglederuddannelsen. I Holstebro Kommune har DGI samarbejdet med de lokale foreninger om f.eks. afholdelsen af Badminton i skolen på 8 folkeskoler. Trivselsinitiativer Holstebro Ungdomsskole har i skoleåret arrangeret trivselsdage for aldersgruppen 6. klasse til 10. klasse. Eleverne modtager et 3 timers forløb, hvor elevernes trivsel styrkes gennem forskellige samarbejdsøvelser. Klasselæreren er en aktivdel af dage og får med en observerende rolle mulighed for at se eleverne i nye brugbare sammenhænge og læringsarenaer. 8
9 Målet er at styrke: De sociale kompetencer Elevernes evner til at samarbejde Forståelse og kendskab til egne og andres grænser. Forståelse for forskellige styrker og resurser. At udfordre eksisterende mønstre. Aktiviteterne er kendetegnet: Krop og bevægelse. Udeundervisning. Samarbejdsøvelser. Konceptet omkring trivselsdagene bygger på erfaringerne fra udviklingsprojekt En længere og mere varieret skoledag støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings puljemidler. I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. I Holstebro Kommune deltog 3 folkeskoler. Holstebro Ungdomsskole har i skoleåret taget initiativ til et samarbejde med kommunens øvrige folkeskoler, om aktiviteter til fremme af både elevernes og klassens trivsel. Samarbejde og den åbne skole Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges vægt på tillid, samarbejde og kommunikation mellem skolens interessenter. I den forbindelse er det vigtigt, at børn, unge, forældre, medarbejdere samt ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold. Det er et væsentligt element, at alle kender fællesskabets muligheder, hvor der udveksles viden og erfaringer. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder og skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole/fritidstilbud, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksomheder eller bymuseet. Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen. Samarbejdet skal bidrage til: at eleverne lærer mere, at eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv. 9
10 Samarbejde og den åbne skoler er en central del af folkeskolereformen. Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Et åbent skole-samarbejde skal give værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation. Læringsaktiviteter i den åbne skole skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål. Med skolereformen er folkeskolen og den kommunale musikskole forpligtiget på et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan samarbejdet udmøntes i praksis. Udvalget for Børn og Unge har udarbejdet en samarbejdsaftale i forbindelse med Den Åbne Skole således, at der bl.a. udarbejdes en forventningsafstemning, at et højt fagligt niveau sikres samt at forløbene lever op til folkeskoleloven. Holstebro Ungdomsskole I Holstebro Kommune er Holstebro Ungdomsskole tovholder på den åbne skole. Der er bl.a. oprettet en portal med eksempler på samarbejder omkring Den Åbne Skole. Der er således skabt mulighed for, at Holstebro Ungdomsskole kan indgå som samarbejdspartner og/eller den enkelte skole kan iværksætte lokale initiativer og lave lokale aftaler. Holstebro Musikskole I skoleåret 2014/15 har musikskolen været ude i hovedparten af kommunens 18 folkeskoler i et 18 ugers forløb i 0. kl. Dette er en kompagnonordning og er udgiftsfri for skolerne. På ca. halvdelen af skolerne har der også været oprettet fritidstilbud til eleverne på 1. og 2. årgang. På en af kommunens skoler er der et udvidet samarbejde i form af en profilskole. I praksis betyder det, at 9 lærere fra Holstebro Musikskole indgår i såvel den obligatoriske som den frivillige musikundervisning på skolen. Der er på skolen adskillige orkestre og et kor samt mulighed for soloundervisning, og der er et tæt samarbejde mellem musikskolens og folkeskolens ledelser, hvor man løbende udvikler form og indhold. Her ud over er der på 6 andre folkeskoler etableret forskellige skoleorkestre, hvor undervisningen både foregår i og i forlængelse af skoledagen. I flere af disse orkestre indgår der både lærere fra den pågældende folkeskole og musikskolen, som samarbejder omkring disse. Et område i stor udvikling Samarbejdet omkring Den Åbne Skole har udviklet sig positivt i Holstebro Kommune og en lang række af initiativer og projekter om samarbejde. Den åbne skole er således godt i gang. Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet kan styrke den lokale sammenhængskraft og der en mange eksempler på virksomheder, lokale foreninger og borgere der oplever en styrket værdi af samarbejdet. Samarbejdet går begge veje, når det er bedst. I Holstebro Kommune og med Holstebro Ungdomsskole som primusmotor er der arbejdet målrettet med, at samarbejdet skal planlægges så det understøtter Fælles Mål for fagene. Der arbejdes fortsat på at etablere nye samarbejder mellem skoler og erhvervs- og foreningsliv og her spiller Holstebro Ungdomsskole en central rolle. 10
11 Inkluderende læringsmiljøer Det inkluderende læringsmiljø skal sikre, at målet om at give alle børn og unge i Holstebro Kommune de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det inkluderende læringsmiljø omfatter såvel de fysiske som de sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for at udfordre alle børn og unge fagligt, socialt og fysisk. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. De fysiske rammers æstetik spiller en vigtig rolle for alle børn og unges dannelse og trivsel. Et godt læringsmiljø er vigtigt for god trivsel i skolen. I Holstebro Kommune er fællesskab og tryghed nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar for elever, forældre og medarbejdere. I det inkluderende læringsmiljø inddrages eleverne på tværs af forskelligheder for at skabe tryghed og fællesskab. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Jf. ministeriets beskrivelse indebærer inklusion, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler. Den nationale aftale om kommunernes økonomi for 2013 rummer konkrete mål for inklusion: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervisning skal være 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Med Holstebro Kommune samlede inklusionsindsats Det normale har vide grænser og muligheder er der arbejdet med inklusionsindsatsen i Holstebro Kommune. Som et led i den samlede inklusionsindsats skal der udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre den overordnede rammesætning for inklusionsindsatsen på det enkelte driftsområde. Handleplanen udgør desuden afsættet til lokale handleplaner udarbejdet på hver institution, skole og sektion. De lokale enheder påbegyndte arbejdet med handleplanerne i september Handleplanen på skoleområdet har til formål at rammesætte inklusionsfremmende initiativer i et fællesskabsorienteret perspektiv. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale, faglige og kulturelle fællesskab. I arbejdet med inklusion er det centralt og 11
12 afgørende at have fokus på børns fællesskaber for at kunne skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn. I handleplanen vil der være opstillet en række forslag til, hvordan vi på skoleområdet i Holstebro kommune kan arbejde mod inkluderende læringsmiljøer. Skolerne har meldt deres inklusionsindsats ind til forvaltningen og resultatet er, at alle skoler arbejder målrettet med inkluderende tiltag. Nogle skoler er længere i processen end andre. Næste opfølgning er foråret/sommeren 2016 i forbindelse med projektperiodens ophør. Der udarbejdes en samlet evaluering. Desuden afholdes i forsommeren en afsluttende temadag for Børn og Unges ledere og inklusionstovholdere. 1 Engagerede og kompetente medarbejdere Holstebro Kommunes skolevæsen vil også i fremtiden være en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på personalets kompetenceudvikling og de ansattes sundhed og trivsel. Engagerede og kompetente ledere og medarbejdere er forudsætningen for en høj kvalitet i ydelserne over for folkeskolens parter. Skolevæsnets kompetenceudviklingsindsats er møntet på en generel styrkelse af efteruddannelse af det pædagogiske personale i folkeskolen. Med kompetenceudviklingsindsatsen ønskes en sikring af, at det pædagogiske personale har de bedste forudsætninger og kompetencer for at understøtte læringsprocesser i Holstebro Kommunes folkeskoler og nå skolernes langsigtede mål. Det nationale korps af læringskonsulenter og Ressourcecenter for Folkeskolen vil ligeledes strategisk inddrages i den samlede kompetenceudviklingsindsats. Specifikt for lærerne i folkeskolen er skolevæsnet optaget af at leve op til den nationale lovgivnings krav om, at alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. inden Specifikt for folkeskolens ledere er skolevæsnet optaget af, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i den pædagogiske ledelse, og hvordan den daglige ledelse fokuserer på pædagogisk udvikling og sparring på skolen, herunder også at skolens lærere har de nødvendige kompetencer og et arbejdsmiljø, der understøtter engagement, kreativitet og utraditionelle løsninger. Ligeledes er det vigtigt, at kompetenceudviklingen af skolevæsnet støtter op om den gode ledelse i folkeskolen med fokus på skolereformens særlige fordringer om styring gennem mål og evalueringer, herunder arbejde systematisk med læringsmål, evaluering og feedback. På skoleområdet arbejdes, der målrettet for, at medarbejderne skal være engagerede og kompetente. Der er særlige initiativer, hvor den enkelte medarbejder udvikler sig i et lærende fællesskab her kan fremhæves initiativer iscenesat af Musik Rådet og der er initiativer for hele kommunen. Her kan fremhæves arbejdet med forebyggelse og nedbringelse af sygefravær. Musik Rådet 1 For uddybende henvises til Holstebro Kommunes samlede inklusionsprojekt på Holstebro.dk 12
13 I Musik Rådet sidder musiklærere, en repræsentant fra Holstebro Musikskole og repræsentanter fra skolelederne. Musik Rådet arrangerer den årlige Kordag for alle kommunens 5. klasser samt Musiklærernes dag. På Musiklærernes Dag, som er et særligt initiativ i Holstebro Kommune, opkvalificeres lærernes indenfor musikfaget. Lærerne får nye kompetencer, inspiration og deler deres viden og erfaringer fra musikundervisningen. Sygefravær Holstebro Kommune arbejder målrettet med forebyggelse og nedbringelse af sygefravær bl.a. via FFS-projektet, som giver ledere mulighed for at henvise medarbejdere til stress-vejledning og coaching i HR-Udvikling eller til fysisk aktivitet og samtaler ved Quick Care. Et tilbud til medarbejdere med større trivselsudfordringer, stress, muskel- og skeletskader mv. HR-Udvikling har været involveret i en del processer i forhold til udviklings- og forandringsprocesser i forbindelse med skolereformen. HR-Udvikling har oplevet engagerede og kompetente medarbejdere. Det har i perioden selvfølgelig også været udfordringer i forhold til skolereformen og en hel del medarbejdere fra skolerne og SFH er blevet henvist af lederne til FFSprojektet (Fremskudt forebyggende sundhedsindsats og nedbringelse af sygefravær). Dette tiltag har de deltaget i, fordi de har haft udfordringer i forhold til opgaveløsning og/eller trivsel på jobbet. HR-Udvikling ser det som et udtryk for at, lederne ønsker at understøtte kompetente og engagerede medarbejdere. Ledelse Der stilles generelt store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også for skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. I Holstebro Kommune er skolelederen en væsentlig aktør for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Skoleledelse håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og kommunens ledestjerne, hvor glæde, udvikling og udsyn er centrale nøglebegreber. Det er endvidere god skoleledelse, at der styres efter få klare mål og viden om resultater. I perioden vil skolereformen indvirke en større kulturændring for alle parter i folkeskolen. I Holstebro Kommune er det afgørende, at kulturændringen skabes i samarbejde mellem alle skolens parter, og det er skolens ledelse, der har ansvaret for at lede forandringsprocessen. Det er ledelsens ansvar, at folkeskolen i Holstebro Kommune frem mod 2018 i øget omfang bevæger sig frem mod resultatfokus og fokus på læring. Et udviklende fritidstilbud Attraktive fritidstilbud må tage hånd om alle børn og tilbyde nye spændende ting således, at børnene har lyst til at bidrage og øve indflydelse på fællesskabet. Fritidstilbuddene skal fortsat dels give børn mulighed for at dyrke deres interesser og dels give dem mulighed for at danne relationer til andre børn og voksne. Samtidig skal de være meningsgivende for børnene og bidrage til helhed og sammenhæng i børns liv. Læring, udvikling og trivsel er nøgleord, også i fritidstilbuddet, så alle børn kan lære og udvikle sig mest muligt i en sammenhængende dag. 13
14 I Holstebro Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole/fritidstilbud gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. I det følgende beskrives eksempler på fritidstilbud i kommunens skolefritidshjem (SFH) samt kommunale initiativer for alle børn i Holstebro Kommune. Fritidstilbud i SFH I SFH tilbydes en bred vifte af fritidstilbud. Nogle tilbud foregår på tværs af SFH er og andre tilbud etableres i et tæt samarbejde med de lokale foreninger: Her fremhæves tre tilbud: Rollespilstræf Rollespilstræffet afholdes ved Tinkerdal, hvor SFH erne mødes til kamp. Børnene forbereder sig med gudebilleder, bander, våben og udklædning. Børne Melodigrandprix Hvert år igennem de sidste 25 år har SFH erne arrangeret BMGP, hvor børnene deltager med selv komponerede sange og konkurrerer mod hinanden. Forenings SFH Forenings SFH er et tæt samarbejde mellem SFH og de lokale foreninger. Børnene har i Forenings SFH en mulighed for at gå til deres fritidsinteresser i deres frittertid. Dette skaber en styrkelse af børns mulighed for at dyrke sport og idræt samt at have fri, når de kommer hjem fra SFH. Samtidig er Forenings SFH en god mulighed for de ældre elever til at tage Unglederuddannelsen ved DGI samt have et meningsfuldt fritidsarbejde. På et overordnet plan kan nævnes, at der i Holstebro Kommune arbejdes på mange planer og i samarbejde med mange foreninger for at styrke et bredt og solidt fritidstilbud til børn og unge. Fritidstilbuddene etableres i samarbejde med både lokale og landsdækkende foreningerne og målet er at fremme spændende og udfordrende fritidsaktivitet samt kendskab til foreningslivet. Der er i Holstebro kommune bl.a. samarbejdet omkring Move VIA Fun, Skole OL, Håndbold i Skolen og Rugby i Skolen. 3,3 Sammenfatning på de 6 indsatsområder Skolerne arbejder løbende med temaerne i skolepolitikken. Opfølgning og dokumentation i de enkelte skolers udmøntning sker blandt andet med udgangspunkt i de nationale og lokale test, undervisningsmiljø- og arbejdspladsvurderinger. Arbejdet med temaerne i den nye Skolepolitik vil således være i fokus i de kommende kvalitetsrapporter. 14
15 5. Mål og resultatmål 5.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Målsætningen for Holstebro Kommunens folkeskoler tager afsæt i de nationale mål og resultatmål. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. o Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. I de følgende afsnit af Kvalitetsrapporten 2014/15 gennemgås de tilgængelige data med henblik på en vurdering af skolevæsenets samlede niveau ift. de nævnte målsætninger. 6. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indledningsvist i vurderingen af skolevæsenets niveau med udgangspunkt i de nationale test, er det relevant at nævne, at disse er underlagt fortrolighed, og at resultaterne derfor ikke må offentliggøres. I det følgende vil fremgå en overordnet vurdering på baggrund af resultaterne i hhv. matematik og dansk, læsning Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Matematik Vurderingen af hvorvidt målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal have gode resultater i matematik, baseres på de nationale test i hhv. 3. og 6.. klasse. Af det følgende fremgår en kort vurdering af det samlede skolevæsen ift. målsætningen. Vurderingen tager afsæt i de samlede resultater fordelt på klassetrin. 3. klasse 15
16 Målsætningen om at mindst 80 % af elever skal have gode resultater er nået. 6. klasse Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i matematik i 6. klasse, er ligeledes steget sammenlignet med de forrige skoleår. Den nationale målsætning, er nået med. Sammenlignet med landsgennemsnittet befinder Holstebro Kommunes Folkeskoler sig på et niveau derover. Holstebro Kommunes Folkeskoler arbejder systematisk og målrettet for at nå de nationale målsætninger. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler vil forsat have stort fokus på matematik og vægte det som et fortsat indsatsområde Dansk, læsning Vurderingen af hvorvidt målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse, baseres på de nationale test i hhv. 2., 4., 6. og 8. klasse. Af det følgende fremgår en kort vurdering af det samlede skolevæsen ift. målsætningen. Vurderingen tager afsæt i de samlede resultater fordelt på klassetrin. 2. klasse Andelen af gode læsere i 2. klasse ligger lidt under målsætningen om 80 % gode læsere i skoleåret 2014/ klasse I forhold til andelen af gode læsere i 4. klasse er der et lille fald. Målsætningen om 80 % gode læsere i 4. klasse, er dog indfriet. 6. klasse Andelen af gode læsere i 6. klasse er steget. Målet om 80 % gode læsere i 6. klasse, er nået. 8. klasse Andelen af gode læsere i 8. klasse er steget. Resultaterne fra skoleåret 2014/2015 ser ud til at vende udviklingen med en lille stigning. Målet om 80 % gode læsere er nået. Afslutningsvist kan det bemærkes, at Holstebro Kommunes kun i forhold til 2. klasse ikke har nået målsætningen ift. til de nationale målsætninger. På hhv. 4., 6. og 8. klasse indfries målene. Med en effektiv læseindsats, er målet indenfor rækkevidde i 2. klasse. Læseresultaterne er årgangsbestemte, hvilket kan være årsag til mindre udfald i læseresultaterne Indsatsområder Ovenstående giver et billede af at Holstebro Kommunes Folkeskoler er på vej til at indfri målsætningen om, at andelen af gode læsere skal være 80 %. Skoleforvaltningen og kommunens skoler arbejder systematisk og målrettet for at nå de nationale målsætninger. For at opfylde målene er der bl.a. fokus på følgende indsatsområder for læsning: I Skoleåret 2014/2015 har der været særlig tilrettelagte kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere i forhold til læsning og skrivning samt kompetenceudvikling af læsevejlederne med bl.a. kurser i ViTre. 16
17 Læsevejledning på skolerne, hvor læsevejledernes funktionsområde dels er den generelle læseindsats for alle elever i den almindelige undervisning, dels den inkluderende indsats overfor elever i læse- og skrivevanskeligheder. Alle skoler har mindst én læsevejleder. Læsevejlederne mødes flere gange om året med den kommunale læsekonsulent i et netværk, hvor der udveksles viden og erfaringer. En systematisk evalueringskultur, hvor elevenes læsekompetencer følges løbende fra kl. gennem sprogvurderingen i 0. klasse, de nationale test i læsning, Skriftsproglig udvikling, TL-prøverne samt ST-prøverne. Hvert år følges sprog- og læseprøverne/tests op af en sprogkonference i 0.-klasse og læsekonferencer på alle klassetrin. På disse konferencer drøfter klassens lærere og læsevejlederen læseundervisningen i klassen samt differentiering af undervisning overfor både højt og lavt præsterende elever. I 2014 var Holstebro Kommune med i forsøgsprojektet Rambøls Den nye sprogvurderingstest. Implementeret den nye ordblindetest. Ordblindetesten er en national ordblindetest, som kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser, og som kan tages, når der er mistanke om ordblindhed. I grundskolen kan testen tages på elever fra 3. kl. Både elever med dansk som modersmål og dansk som andetsprog kan testes med Ordblindetesten. Formålet med ordblindetesten i grundskolen er, at kunne planlægge et fyldestgørende undervisningstilbud i henhold til lov om folkeskolen af 20. juni 2014 eller BEK om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af 20. juni Det er skolelederens ansvar at have et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov, hvor der kan være anledning til bekymring. Læsesamtale For at understøtte den enkelte skoles læseindsats gennemføres der en gang om året en læsesamtale med deltagelse af skolelederen, skolens læsevejleder/e og den kommunale læsekonsulent. Ved læsesamtalen drøftes skolens mål for læseindsatsen, - hvor lykkes den? hvilke udfordringer er der? hvordan vil skolen sikre en fortsat udvikling af læseindsatsen? Kommunal handleplan for sprog og læsning Alle indsatsområderne er understøttet af den kommunale Handleplan for sprog og læsning fra 2010, som fremadrettet vil blive revideret i overensstemmelse med de nationale mål for læsning samt de ny Fællesmål for dansk, og af Vejledning til skolerne om støtte til elever i læse- og skrivevanskeligheder. Denne revidering skulle have været gennemført foråret Det er derfor af stor betydning, at denne opgave bliver prioriteret Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Matematik Andelen af de allerdygtigste elever i matematik er gennem de sidste 3 skoleår for 3. klasse steget med ca. 1 % pr. år. I forhold til landsgennemsnittet ligger 3. klasse i Holstebro Kommune 1 % under landsgennemsnittet, hvorimod der er sket en markant stigning i matematik i 6. klasse fra 7 % til 12 %. Her ligger Holstebro Kommune 4 % over landsgennemsnittet. Således indfries den 17
18 nationale målsætning om at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. Skolevæsenet og de enkelte skoler vil jf. forrige afsnit fortsat have fokus på at skabe en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever. 18
19 Andel af de allerdygtigste elever til matematik Andel elever med gode resultater til matematik 19
20 Andel elever med dårlige resultater til matematik Dansk læsning Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever til læsning i 2. klasse er faldet markant fra 8 % til 1 %, hvilket også er kendetegnet for landsgennemsnittet. For resultaterne i 4. klasse er der et mindre fald på 2 %, hvor der derimod ses en stigning i udviklingen af landsgennemsnittet. Resultatet i 6. klasse er på niveau med sidste år. I 8. klasse ses en markant udvikling fra 9 % til 15 %. I 8. klasse ligger Holstebro Kommune over landsgennemsnittet. Konklusionen er, at skolevæsenet og de enkelte skoler vil jf. forrige afsnit fortsat have fokus på at skabe en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever på alle klassetrin i dansk. 20
21 Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Andel elever med gode resultater i dansk, læsning 21
22 Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 7.1. Elevernes trivsel skal øges Som det fremgår af afsnit 3.1, er det en national målsætning, at elevernes trivsel øges. Elevernes trivsel og læring er et fokusområde både i Holstebro Kommunen Børne- og skolepolitik. Både forvaltningen og de enkelte skoler har et stort fokus på elevernes trivsel og læring. Jf. det tidligere afsnit 2.2 En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel arbejder skolerne målrettet og systematisk med elevernes læring og trivsel BTU 360 grader vurdering af skoleområdet I 2014 iværksatte forvaltningen en 360 graders vurdering på kommunens skoler. Formålet var at få et helhedsbillede af, hvordan kommunens folkeskoler opleves, samt at give den enkelte skole et ledelsesværktøj. Alle skolernes børn, forældre og personale blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvor de blev spurgt ind til bl.a. temaerne; trivsel, samarbejde og de fysiske forhold på deres skole. Denne BTU er afløst af den obligatoriske trivselsmåling. Elevernes trivsel i folkeskolen skal forbedres, og i det arbejde indgår en årlig obligatorisk trivselsmåling. Undersøgelsen er rettet mod folkeskolens elever fra klasse. Desuden skal specialskoler også gennemføre målingen. Trivselsmålingen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden i klassen. Alle folkeskoler skal gennemføre trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts. Eleverne skal tilgå trivselsmålingen ved hjælp af deres UNI- Login og besvare spørgsmålene elektronisk. 22
23 7.1.3 Trivsel blandt eleverne i Holstebro Kommunes folkeskoler I vurderingen indgik en undervisningsmiljøvurdering med henblik på blandt andet at få et billede af elevernes trivsel. Undervisningsmiljøvurderingen var med udgangspunkt i metodiske overvejelser opdelt i to undersøgelser; en målrettet eleverne i indskolingsklasserne klasse, og en anden målrettet de ældre elever fra klasse. De følgende to grafer for hhv. indskolingen og de ældre elever, giver et billede af elevernes trivsel på udvalgte parametre. Figur A Elevernes trivsel på udvalgte parametre, klasse Nej Elevernes trivsel på udvalgte parametre klasse Ja, lidt/ja, nogle gange Ja , Er du glad for din skole Er du glad for din klasse Er du god til at løse dine problemer Kan du koncentrere dig i timerne 23
24 Figur B elevernes trivsel på udvalgte parametre, klasse Elevernes trivsel på udvalgte parametre klasse Aldrig/helt uenig Sjældent/uenig En gang i mellem/hverken enig eller uenig Tit/enig Meget tit/helt enig Er du glad for din skole Er du glad for din klasse Jeg klarer mig godt fagligt i skolen Lykkedes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen Generelt for Holstebro Kommunes folkeskoleelever er en høj grad af trivsel i forbindelse deres opgaveløsning og sociale trivsel. 5-8 % af eleverne trives ikke med deres skoleopgaver og/eller deres klassekammerater. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler har i årene , blandt andet i forbindelse med Holstebro Kommunes inklusionsprojekt, særligt fokus på elevernes trivsel og deres rolle i det samlede fællesskab, derfor vil der også fremadrettet være initiativer målrettet de 5-8 % der ikke oplever trivsel i deres skoledag. I det følgende beskrives kommende indsatsområder, tilvejebragt af undersøgelsen, herunder fokus på trivsel og mobning. 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Som det fremgår tidligere af de nationale målsætninger skal eleverne opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9.-klasseprøver fremgår i det følgende for hhv. dansk, matematik og bundne prøvefag for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. 24
25 Figur C karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro kommunes samlede skolevæsen / / /2015 Læsning Mundtligt Retskrivning Skriftligt Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i dansk ved 9. klasses afgangsprøver. Karaktergennemsnittet for læsning ligger i skoleåret 2013/2014 på 6,3, hvilket indikerer et mindre fald i de opnåede karakterer, sammenlignet med de to forrige skoleår. Jf. tidligere afsnit har både skoleforvaltningen og de enkelte skoler, med afsæt i læseindsatsen, særligt fokus på læsning som et indsatsområde. Relevant i denne sammenhæng er det, at resultaterne i for læsning i de nationale test, foretaget i 8. klasse viser en lille fremgang i skoleåret 2013/2014. Det højeste karaktergennemsnit i 9.- klasses prøverne i dansk er fagdisciplinen mundtlig dansk. Udviklingen i karaktergennemsnittet er positiv. I skoleåret 2013/2014 er gennemsnittet af elevernes karakterer 7,2. 25
26 Figur D - karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen / / /2015 Problemløsning 6.9 Matematiske færdigheder Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i matematik ved 9. klasses prøver. Ved fagdisciplinen matematisk problemløsning er der en stigning både i forhold til problemløsning fra 6,4 % til 7,5 % og matematiske færdigheder fra 6,9 % til 7,9 % Figur E - Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen / / /2015 Holstebro Landsgennemsnit 26
27 Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i alt ses i ovenstående graf. I skoleåret 2014/2015 er der en stigning fra 6,7 % til 7,2 %. Holstebro Kommunes folkeskoler ligger her over landsgennemsnittet. Figur F - Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 2 Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Skole Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Birkelundskolen 7,4 6,9 0,5 7,0 6,8 0,2 7,2 6,9 0,3 Mejrup Skole 7,6 7,2 0,4 Rolf Krake Skolen 7,4 7,4 0,0 7,2 7,3-0,1 8,1 7,7 0,4 Sct. Jørgens Skole 5,9 6,0-0,1 5,7 6,1-0,4 5,4 5,7-0,3 Sønderlandsskolen 6,0 6,6-0,6* 7,7 7,2 0,5 6,6 6,5 0,1 Tvis Skole 7,4 7,3 0,1 8,0 7,2 0,8* 7,3 7,1 0,2 Ulfborg Skole 6,1 6,0 0,1 5,7 5,9-0,2 6,2 6,1 0,1 Ovenstående tabel viser elevernes opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i alt sammenholdt med den socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. 3 Tabellen ovenfor viser, at eleverne på hhv. Birkelundskolen og Rolf Krake skolen, sammenlignet med andre elever med samme baggrundsforhold, har klaret de bundne prøvefag bedre. Sammenlignet med landsgennemsnittet har eleverne på de to skoler opnået et karaktergennemsnit der er højere end elever med tilsvarende baggrundsforhold. Modellen viser, at det opnåede karaktergennemsnit kan variere meget på den enkelte skole fra skoleår til skoleår. 2 Oplysninger til brug ved læsning af tabellen: Positiv forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference markeret med * = Statistisk signifikant forskel. Negativ forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference markeret med * = Statistisk signifikant forskel. Forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference, der ikke er markeret med * = statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 3 Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 27
28 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Figur G - Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Holstebro / / /2015 Holstebro Landsgennemsnit 9.1 Karakteren 2 i dansk og matematik Læring med et højt fagligt udbytte er en vigtig del af skolens kerneydelse. Det gælder læring i alle fag, men med skolereformen er der et styrket fokus på grundlæggende færdigheder og kompetencer i dansk og matematik. Målet er, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, og at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen er andelen af elever, der opnår karakteren 2 eller mere i dansk og matematik steget fra 86,6 % til 90 %, hvilket er over landsgennemsnittet. 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Figur H - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen År Ungdomsuddannelse Andel 2012 Gymnasiale uddannelser 20,0% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 7,7% 2013 Gymnasiale uddannelser 25,5% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 8,2% 2014 Gymnasiale uddannelser 23,2% 2014 Erhvervsfaglige uddannelser 3,2% 28
29 Udviklingen i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse er positiv. Sammenlignet med de forrige år, opleves der en mindre fald i antallet af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. I 2014 var 26,4 % af eleverne påbegyndt en ungdomsuddannelse. Holstebro Kommunes Folkeskoler ligger under landsgennemsnittet. Forklaringen på dette er, at mange elever i Holstebro vælger enten efterskole eller andet 10. klasses tilbud efter 9. klasse. Denne forklaring understøttes af den følgende graf over andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. Figur I - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. År Ungdomsuddannelse Andel 2011 STU 1,6% 2011 Gymnasiale uddannelser 60,1% 2011 Erhvervsfaglige uddannelser 22,6% 2012 STU 2,0% 2012 Gymnasiale uddannelser 61,6% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 20,4% 2013 STU 2,6% 2013 Gymnasiale uddannelser 66,9% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 19,6% 15 måneder efter 9. klasse er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, væsentligt større. 29
30 Figur K - Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Holstebro / I gang Afbrudt Ikke påbegyndt 2011/2012 Holstebro I gang Afbrudt Ikke påbegyndt Landsgennemsnit 2012/2013 I gang Afbrudt Ikke påbegyndt Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter de forlader grundskolen fremgår af følgende graf. Udviklingen viser sammenlignet med forrige år en svag stigning i forhold til de elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse fra 75,5 % til 77,3 %.Der er sket et lille fald i andelen af elever, som ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur J - Andel af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddanelse indenfor 6 år efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 30
31 Holstebro Landsgennemsnit Andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse ligger forholdsvis stabil. Skoleforvaltningen, overbygningsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning har i samarbejde stort fokus på, hvordan der arbejdes mod at nå 95 % - målsætningen. 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Mål om kompetencedækning er jf. kommuneaftalen for 2014 at 95 % af undervisningen frem mod år 2020 varetages af lærere undervisningskompetence. I Holstebro Kommune bliver 80,6 % af undervisningen dækket af lærere med undervisningskompetence i de pågældende fag. 31
32 Figur L Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen / / /2015 Holstebro Landsgennemsnit Inklusion Holstebro Kommunes inklusionsprojekt Inklusion og inkluderende fællesskaber har i flere år været et fokuspunkt i både Skolepolitikken og skolernes praksis. I årene er der på Holstebro Kommunes børn og unge område øget fokus på udviklingen af inkluderende fællesskaber i form af et kommunalt inklusionsprojekt. Udvalget for Børn og Unge har afsat 1,8 mio. kr. til hele Børn og Unge området til indsatser for intensiveret fokus på at skabe og styrke inkluderende fællesskaber. Overordnede aktiviteter for skolevæsenet: Kompetenceudvikling af såvel medarbejdere som ledere. Inddragelse af skolebestyrelser samt den øvrige forældregruppe. Udarbejdelse af en central handleplan gældende for hele skolevæsenet. Udarbejdelse af en lokal handleplan gældende for den enkelte skole. Skoleafdelingen har i samarbejde med skoleområdets inklusionskonsulent udarbejdet en central handleplan. Den centrale handleplan opstiller en række fokusområder, som skal danne ramme for skolernes øgede fokus på inklusion. Udmøntningen af den centrale handleplan skal ske ved, at de enkelte skoler med udgangspunkt i fokusområderne udarbejder lokale handleplaner med mål og aktiviteter for yderligere fokus på inkluderende praksis. Børnemiljøer Et af fokusområderne i den centrale handleplan er udviklingen af Børnemiljøer. Målet er at skabe børnemiljøer, der understøtter og udvikler elevernes læring, trivsel, kreativitet og innovation. Miljøerne 32
Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017
Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017 Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFolkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune
Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSKOLEPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE
SKOLEPOLITIK 2014-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Vores Vision 5 En anerkendende skole 6 Temaer i skolepolitikken 7 Inkluderende læringsmiljøer 12 Engagerede og kompetente medarbejdere 15 Ledelse
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereFolkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015
Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereHerudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole.
1 Nuværende skolepolitik Indledning Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse
Gruppens medlemmer Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Kommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse Mads Paahus (sfh-leder), Henriette Fischer (forældre-rep.), Ole Strelow (leder,
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereINDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereKvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,
1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017)
Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017) Tidsplan: Direktionen FI Høring Direktionen FI ØK Byrådet 24. Sep 25. sep oktober 30. oktober 6. november 12. december 19. december 1 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereSkolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKvalitetsrapport 2016/2017
Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereRoskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereog praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale
Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereVejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4
Læs mere