Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april kastrupfiskere på skibssjov
|
|
- Emilie Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april 2009 kastrupfiskere på skibssjov
2 Forsideillustration: Isfjeld med grundstødt skib ud for Kastrup i Det blev et yndet turistmål, så der blev indrettet en lille restaurant på toppen. Kilder: Kastrup Bjergningsforening Tårnby stads- og lokalarkiv Erindringer af Niels Fogelstrøm. Tårnby stads- og lokalarkiv Holm-Petersen, F. og Kaj Lund: Sømænd og skibe fra Dragør Hjorth, Birte: Dragør Bjergningsvæsen. Særtryk af Handels-og søfartsmuseets årbog 1978 ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: Anne Petersen
3 Kastrupfiskere på skibssjov GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Nordre Røse fyr bygget i Foto: ca Sejlads i Øresund Øresund har altid været et af de vigtigste og mest befærdede farvande i Nordeuropa. Før der kom fyrtårne og fyrskibe udfor Amagers kyst måtte skibene færdes med stor omhu specielt om natten, sejlrenden var smal og der var ofte stærk strøm. Frederik den 2. udstedte en forordning i 1561, der forbød sejlads om natten af større skibe i højsæsonen for sildefiskeriet, da de ofte påsejlede de små fiskebåde, og dermed udsatte fiskerne for livsfare. Der var ikke så mange skibsforlis, der kostede menneskeliv i Øresund som på Jyllands vestkyst men i stedet mange grundstødninger. I blev Nordre Røse fyr opført. Det var det første bundfaste fyr, der blev byg- 3
4 get i Danmark. Fyret blev passet af tre mænd, som indgik i en gruppe på seks, der på skift passede fyret. I dag styres fyret fra Drogden fyr. Strid om bjergningsretten Efter en anden retssag i 1788, hvor dragørene havde klaget over, at kastrupperne havde bjerget et skib ved nordenden af Saltholm, blev det klart, at man måtte indgå et forlig. Man delte derfor bjergningsretten efter en linje fra Maglebylille Hage over midten af Saltholm. Kastrupfiskerne på skibssjov Dragørerne og kastrupperne har gennem tiden været meget uenige om, hvem der havde ret til at bjærge skibe udfor Amager og Saltholm, for det var en god indtægtskilde. Dragør klagede i 1755 til amtmanden over, at Kastrup Værks ejer, Jacob Fortling, havde sat nogle af sine ansatte, som bestod af soldater og kuske m.m. til, at bjerge nogle skibe. Det mente dragørerne var deres område, da de i modsætning til Fortlings folk var enrollerede søfolk. De fik delvis ret, men konkurrencen fra Kastrup fortsatte. Det gik voldsomt for sig, når dragørene kom ombord på de grundstødte skibe, som kastrupperne allerede var kommet til hjælp. I 1770 blev tre dragørlodser idømt en bøde for at øve vold mod Kastrup Værks både og mandskab. Strandfoged Strandingsgods har gennem århundrede været omfattet af lovgivning. For at undgå at folk uberettiget hentede gods fra skibsforlis blev der ansat en strandfoged til at holde opsyn langs kysterne. Strandfogeden havde tidligere pligt til at færdes på stranden hvis der var fare for skibsforlis. Han skulle sørge for bjergning af skibbrudne og straks underrette politiet og toldvæsenet samt sørge for at strandingsgods kom i sikkerhed. I Kastrup var Johannes Møller ansat som strandkontrollør og toldoppebørselsbetjent fra slutningen af 1800-tallet. Dette embede eksisterer ikke længere her, men derimod stadig langs vestkysten. 4
5 GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Toldvæsenets repræsentant ved grundstødninger, Johannes Møller på sit kontor i toldbygningen, der lå på Amager Strandvej lige ved Alleen. Foto: Carl Flensburg, ca Bjærgning af skibe i 1800-tallet En senere ejer af Kastrup Værk, Martin Petersen, videreførte og udviklede bjergningen af skibe i Sundet. Det gav ham betydelige indtægter, og han anskaffede sig to bjergningsdampere Neptun og Fulton. Han kunne derfor konkurrere med Svitzers Bjærgnings Enterprise, der blev stiftet i Dette selskabs start var bekeden, idet man kun havde en lille 5
6 Kastrupfiskerne på skibssjov sejljagt, en kragejolle og en 12 åres robåd, der i øvrigt blev stationeret i Kastrup Havn. Martin Petersen samarbejdede senere med skibsfører Jens Peter Bødker fra Kastrup, der med kutteren Husum foretog en del bjærgninger i Øresund. Skibet gik dog selv på grund i Drogden i 1828, blev bjærget og indbragt som vrag. Det kom senere til Dragør, men blev solgt i 1829 til en køber i Vejle. Martin Petersen og J.P. Bødker udrustede i fælleskab sluppen Valdemar til brug ved bjærgning af nødstedte skibe. Skibet lå næsten hele tiden ved Drogden parat til bjergning. Svitzer og Martin Petersen indgik i 1830 erne et samarbejde og fik to nye redningsfartøjer Tvende Brødre og Erik Emil, der lå i Kastrup havn. I isvintre lå de dog som regel i Tre Kroners havn. Martin Petersens søn, Ouscher Petersen, drev sit eget bjægningsselskab i 1860 erne og 1870 erne med hjuldamperen Fulton i Sundet og på Københavns Red. Senere anskaffede han bugserhjuldam- Isfjeld med grundstødt skib ud for Kastrup i Det blev et yndet turistmål, så der blev indrettet en lille restaurant på toppen. 6
7 GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Fiskere fra Kastrup på vej over det isbelagte Øresund, måske med forsyninger til Saltholm. Til højre fisker Ole Larsen, med strakt arm fisker Axel Jensen. Foto: ca peren Harriet og damperen Robert. I 1879 købte Svitzer Ouscher Petersens selskab, dog sådan at han blev leder af Svitzers Kastrupfilial. Isvinter I vinteren 1881 blev der skruet så høje isflager op i Øresund ud for Kastrup at der blev dannet et isfjeld der var 10 fod høj. Det skete ud for Svovlsyrefabrikkens bro, hvor ismasserne knuste bro- hovedet og hev pælene op. Samtidig blev et hollandsk skib Elisabeth ført om bag isbjerget hvor det lagde sig med hele sin vægt over et andet skib Fremtids håb. Samtidig blev bjergningsdamperen Harriet væltet. Isbjerget og de kæntrede fartøjer blev et meget yndet turistmål den vinter. Der blev bygget en lille restaurant på toppen af isbjerget og opstillet karruseller. Det stod på i hele 3 måneder- så isen og sneen var til sidst sort som kul. 7
8 Kastrupfiskerne på skibssjov Kastrup Broforening. Postkort fra De fleste medlemmer af Kastrup Bjergerforening var fiskere og tilknyttet denne havn. Skibssjov Når et skib var i nød, kunne man sende et nødsignal i form af et flag, der var bundet sammen på midten. Det flag siges at være i sjov. Ordet kommer fra hollandsk sjouw, der betyder frygt eller skræmsel. I Kastrup Bjergningsforenings protokol benyttes ordet skibshov indtil ca. 1902, hvor man skifter til skibssjov. Kastrup Bjerningsforening Kastrupfiskerne dannede i begyndelsen af 1800-tallet et bjerglav, der fik beskæftigelse ved Kastrup Værks bjergningsentreprise. På arkivet har vi dog først protokoller fra Kastrup Bjergningsforening fra Af denne protokol fremgår det af foreningens vedtægt at; enhver skatteyder, der havde boet i Kastrup i 5 år kunne blive medlem. Man skulle dog først godkendes på generalforsam- 8
9 lingen. Medlemsskaren var 10 år senere ændret til også at omfatte Maglebylille Fiskerleje. Nu var kravet 3 års bopæl, samt at man havde sit hovederhverv ved søen. Det sidste blev udover fiskere og sømænd også defineret til at omfatte skibstømrere, bådebyggere og sejlmagere, men ikke ålestangere, rejestrygere og arbejdere ved losning og ladning af skibe. I 1901 fik arbejdsmænd igen lov til at deltage, dog ikke i vintermånederne. Der blev valgt 3 arbejdsformænd, 3 havneskrivere, en regnskabsfører og ikke mindst en udråber, der skulle sørge for, at alle fik besked om grundstødninger. Fordeling af bjergningsløn Betalingen for bjergningen blev fordelt på forskellige anparter. Formændene, regnskabsfører og havneskrivere fik hver 1¼ part, fiskere og bådførere 1 part, og andre, der ernærede sig ved søen og som var på medlemslisten 1 part, når de var mellem 20 og 22 år, ¾ part når de var mellem år, ½ part fra konfirmationsalder og til 18 år, arbejdsmænd fik ¾ part. Svenskere fik kun ½ part, indtil de havde fået dansk indfødsret. To mands part skulle tilfalde foreningens kasse. Ved generalforsamlingen blev det afgjort, hvad årets indtægter skulle bruges til, og hvordan partsfordelingen skulle være. Det var kun folk, der havde 1 part, der havde stemmeret ved generalforsamlingen. Ved bjærgningen I vedtægten står: så snart et skib tørner, er det enhver bjergers pligt, når han opholder sig ved havnen, straks at gå i båden for, om det forlanges, at gå med ud. Herfor erholder bådbesætningen 8 kr. udbetalt, hvad enten, der bliver akkord eller ej. Bådturen er ikke endt, førend afløsningen er kommen ud, eller skibet er flot. Der skal være mindst 2 mand i båden foruden agenten. De folk, som er i Svitzer Entreprisens tjeneste, erholder ingen bådtur betalt De bjergere, der opdagede et grundstødt skib, skulle straks GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april
10 Kastrupfiskerne på skibssjov sende bud til udråberen, der efterfølgende gik rundt til medlemmerne og gav besked om grundstødningen. Folk havde en tidsfrist til at melde sig hos skriveren. Når skibet var kommet flot, var indskrivningen slut Da de fleste fiskere var uden beskæftigelse om vinteren, blev bjergerne i januar inddelt i 4 hold og lodtrækningen afgjorde, hvilket hold der stod for tur til bjergningen. Man skulle lystre arbejdsformanden ombord, vise ædruelighed og ikke yppe klammeri, ellers blev man straks sat i land og skulle betale en bøde. Der forekom en del sager af denne slags, som blev taget op på generalforsamlingen og her blev evt. bøde vedtaget. Slagsmål og fuldskab blev ofte straffet med 5 kr. Ved sygdom fik man halvdelen af den part, man ellers havde ret til, hvis medlemmet ellers var skrevet. Hvis man var på arbejde, skulle man melde sig, når man kom hjem, for at være berettiget til en anpart. I august 1907 var en af fiskerne på vej ind til København med sild og havde på vejen passeret et grundstødt skib. Han meldte sig dog først om aftenen til skibssjov - så det gjaldt ikke. Bjergning var en vigtig indtægtskilde, der supplerede indkomsten. I 1889 tjente foreningen 5730 kr. på 2 bjergninger fordelt på 225 parter, det gav gennemsnitlig 28 kr. pr. mand. Støtte fra foreningen I februar 1891 kom to unge fiskere fra Kastrup, brødrene Agerlin, i livsfare under en storm. De var sejlet ud til Flinterenden for at bjerge kul fra et skib. Da de skulle sejle hjem, var det ved at blive mørkt og stormen tiltog. De blev først drevet ind mod isen, men derefter blev båden ført over mod Saltholm, hvor den blev knust. Det lykkedes dog de to søfolk at bjerge sig i land på øen, hvor de fik varme, mad og husly hos opsynsmanden. Næste morgen hejste opsynsmanden nødflag, og det bevirkede, at nogle Kastrupfiskere sejlede over og hentede de to skibbrudne. I Kastrup havde man 10
11 regnet med, at de to unge fiskere var druknet under stormvejret. Båden tilhørte deres mor, der var enke. Kastrup Bjergerlaug donerede 150 kr. til enken, fordi hun havde mistet sin båd og hendes erhverv dermed var truet. Natten mellem 1. og 2. juledag 1902 var der en igen en heftig storm, der bl.a. gik ud over fiskerbåde i Kastrup. Fiskeriforeningen bad bjergerforeningen om støtte til de skadelidte fiskere, og der blev bevilget 100 kr. Kontrakt med Svitzer Kastrup Bjergningsforening indgik i 1889 en kontrakt med Svitzer Bjergnings Entreprise. De skulle i fællesskab bjerge skibe, der måtte strande på det såkaldte Kastrup Distrikt, der mod syd begynder ved Dragøernes nordgrænse og indbefatter Middelgrunden. Saltholmens vestgrænse til prikken på nordenden af Saltholmflakket samt kysten af Amager til Prøvestenen. GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Bjergningsdamperen Kastrup med skibsfører Jens Larsen. Skibet var fast stationeret ved Nordre Røse Fyr. Foto
12 Kastrupfiskerne på skibssjov Kastrup bjergerne skulle stille med tilstrækkelig mandskab, både og rekvisitter, Svitzer med dampskib, damppumpe og dykker. Bjergelønnen blev delt således: Når skibet var bragt flot uden at losse fik Kastrupbjergerne ¼ part og Svitzer ¾ part. Var losning nødvendig fik Kastrup bjergerne 27 1/3 og Svitzer 72 2/3, men først skulle eventuel salær til kommissionær, lods, assistance fra skibets besætning samt havnepenge være trukket fra. Hvis en dykker skulle hente ladningen, fik han udbetalt et beløb afhængig af størrelsen på ladningen. Damperens kaptajn og bjergernes arbejdsformand havde kommandoen ved bjergningen. Smeden Niels Fogelstrøm fra Kastrup fortæller følgende: Min bedstefar (Jens Larsen) blev sømand, men var på sine ældre dage skipper på et af Svitzers bjergningsdampere, der hed Kastrup. Den var fast stationeret ved Nordre Røse fyr. Det var i sejlskibenes tid og inden renden til Drogden var uddybet, så det hørte til dagens orden med en grundstødning. Jeg husker endnu det flotte syn, når en bark eller en fuldrigger passerede sundet. Kastrups og Dragørs fiskere havde hver sit bjergelav under Svitzer, og ved grundstødning kunne det ofte komme til uoverensstemmelser om, om det var Dragør eller Kastrup bjergelav, der skulle give møde. Der var bestemte mærker i sundet, hvor grænsen gik, og der var på den tid en god ekstra fortjeneste at hente på skibssjov. Under isvintre var der også brug for fiskere, der med store issave skar træskibene fri af isen for at undgå at blive skruet ned. Ligeledes var det fiskerne der, når sundet var lukket med is, trak en åben jolle med proviant og post til de indefrosne beboere på Saltholmen. Kastrup besætning bestod af Jens Larsen, Niels Røil, Chr. Lind og Johannes Josephsen. De kunne straks optages i bjergelavet, hvis de blev opsagt af Svitzer. 12
13 GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Kammeråd, kaptajn og bjergnings-agent Carl Høyer. Han er klar med sin søkikkert for at spejde efter en grundstødning i Øresund. Høyer var sandsynligvis agent hos Svitzer Entreprise Foto: Carl Flensburg, ca Hvem måtte hvad I 1896 grundtødte en svensk båd på Soldatergrunden ved Saltholm. Fisker Peter Hansen fra Kastrup lå i nærheden og opdagede, at båden stod så tæt ved en rejeruse, at hvis vandet steg, kunne det grundstødte skib drive ind i rusen og ødelægge den. Rejerusen tilhørte fisker Hans Møller fra Skovshoved, der også var til stede. De to fiskere blev enige om at tilbyde at føre et anker ud for båden for at være sikker på, at båden ikke drev ind i rusen. Det gjorde de så. Bådens mandskab prøvede at hive men hev ankeret til sig uden, at båden forandrede stilling. Dagen efter sejlede de to fiskere bådens mandskab til Kastrup og førte dem 13
14 Kastrupfiskerne på skibssjov hen til Bjergningsagent Høyer. Dagen efter blev der sendt mandskab fra Kastrup, der hjalp båden af grunden og sejlede den til Kastrup Havn. De to fiskere havde hjulpet gratis, men alligevel skulle denne sag forelægges generalforsamlingen, da ingen af foreningens medlemmer måtte yde hjælp til egen fordel. På den efterfølgende generalforsamling blev sagen taget til efterretning og i stedet for bøde fik fiskeren P. Hansen udbetalt 6 kr. af foreningens kasse. På samme generalforsamling udlovede Bjergningsagent C. Høyer en dusør på 10 kr. til den, der først opdagede en grundstødning, der ikke kunne ses fra land eller dampbåd. I 1894 blev det bestemt, at en af bjergerne skulle have ret til at gå til skibs og få 3/8 part så længe han ikke var på fattighuset. Dampskibet Hamlet gik på grund den på Smågrunden ved middagstid. Carl Zimling der arbejdede i Tårnby præstegård skrev sig først til skibs kl Han var derfor ikke berettiget til at få del i bjergelønnen. Generalforsamlingen mente, at hans kone, der var blevet varskoet om grundstødningen, kunne have sendt bud efter ham eller ringet til ham. En fisker meldte sig syg på grund af en dårlig hånd. Han mente sig ikke i stand til at tage del i bjergningen. Men det afviste bestyrelsen, da han til dels stadig udøvede sit erhverv med rejefiskeri. Han truede med at melde sig ud af foreningen og selv gå i gang med at bjerge skibe. Han fik et brev fra bestyrelsen der gjorde det klart, at han skulle deltage i bjergningen så godt han nu kunne, og han i øvrigt ikke fik løn for bjergningen af det skib, hvor han meldte sig syg. Sagen kom på generalforsamlingen, da fiskeren følte sig forurettet og havde skaffet en lægeattest. Men afgørelsen blev opretholdt. 14
15 Forlis I 1893 sad damperen Columba fast i isen i Øresund ud for Kastrup. Med hjælp af fiskere fra Kastrup Bjergelaug og Svitzer bjergningsdamper Kattegat kom Columba fri af isen og kunne derefter sejle ind til København. Det tog 2 dage at få skibet fri, og for dette arbejde fik fiskerne hver 59 kr. Fiskerne besluttede at spendere deres løn på en fest i Kastruplund. I den anledning blev efterfølgende sang skrevet og sunget ved fester. Ifølge Amager Posten herskede der under hele festen den fornøjeligste stemning, og deltagerne viste her som ved isningen at de kan være lige så raske både når det gælder et drøjt stykke arb ejde og e t mu nt e r t l au g. GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Svitzers bjergningspontoner Odin og Thor i midten samt selskabets to bjergningsdampere Hertha til højre og Skandinavien til venstre. Foto: Carl Flensburg, ca
16 Kastrupfiskerne på skibssjov Sjov-vise Fra isperioden i Kastrup 1893 ( Ved fiskernes fest i Kastruplund) Mel: På en på en på en igen Nu er vi samlet her igen nu skal vi ha e et rigtigt spænd Damperen fik vi vel i havn Alle som en vi g jorde gavn Derfor vi os nu ret vil more Alle sammen små og store Drik, drik, drikke en skål For at vi nåede til vort mål Vinteren ja den er jo stræng Bringer dog glæde og sorg i flæng Samlet vi er i vennelag Danse og le til lyse dag Kaptajnen ej mer sit skib kan føre Og kløede sig vist bag det ene øre Da isen standsed hans fart Situationen var dårlig klart Tiden den gik og kulden steg Det blev en helt alvorlig leg Vi bragte damperen vel i havn Hel og holden fra ror til stavn Skønt den var stedet i nød og fare Gerne de g yldne pund han spared Dog skønt ej uden tvist Sejren bragte vi hjem til sidst Tænk at de seje Dragør,ænd Ville sende Svitzer hjem igen Men vi dog Høyer takke må Bjergeren hjalp os med at gå på Derved blev vi så hurtig færdig Ja det var rentud højst mærkværdig Så gesvindt vi tjente de gryn Og fik Columba ind til byen Fra Kastrup vi gå på fiskeri Sildetiden er længst forbi Rejerne ligger i dvale end Leve skal dog de fiskermænd Da så den hval løb fast i isen Skyndte vi os at slagte grisen Og nu til gilde vi gik Følgende god og gammel skik Konerne og de piger små Dem må fiskerne stole på Når at han færdes på vildene sø Ofte må døje savn og nød Da de har sørget for kost og tæring Knyttet ruser og sildenæring Skulle da de ej dele vor fryd Tag derfor glas og slå til lyd Damerne leve højt HURRA Dem der sørger for øl og mad Lærken den sidder nok så net Skjult i dugen se det var ret Dem vi nu svinge vil i dansen De skal smykkes med hæderskransen Skål for hver hustru skål for hver brud Tømmer så glasset til bunden ud 16
17 Nogle de så med skæve blik Til den gevinst vi nylig fik Gilde det vil de ikke ha e Dans og løjer det vrænger de a Men vi mente at arbejde vinker Hen til bordet hvor punshen blinker Derfor et kraftigt hurra For vor forening, den var bar Ændring af kontrakt I december 1900 krævede Svitzer en nedsættelse på 5% af Kastrupbjergernes andel i bjærgningsprisen med det samme. Bjergningsforeningens bestyrelse protesterede kraftigt, da den gældende kontrakt kun kunne opsiges med 1 års varsel. Men Svitzer stillede sig på bagbenene og meddelte, at hvis man ikke gik ind på disse betingelser, ville Svitzer opsige kontakten, når den udløb. Bjergningsselskabet mente, de havde underskud på de daværende vilkår. Kastrupbjergernes bestyrelse fik dog et par dage senere forhandlet sig frem til lidt bedre forhold. Procentsatsen i de følgende 3 år ville falde med 1 % til den i 1904 ville ende på 20%. Dette kompromis blev fremlagt den efterfølgende generalforsamling, I protokollen står følgende: Efter en længere diskussion og forskellige mindre pæne udtalelser mod Entreprisen fra en del medlemmer gik man over til en afstemning, de r e ndt e me d e n acce pt. Konkurrence og opløsning Københavns Bugserselskab, der havde indgået en kontrakt med Svitzer, gjorde i 1905 krav på at få en del af Kastrupbjergernes disktrikt nemlig fra Amager Land-grund fra Prøvestenen til tæt syd for Svalerumpen. Hvis de ikke kunne få det opfyldt ville de kræve erstatning. Det var foreningen ikke bange for, men de frygtede selskabets store sanddampbåde, som havde kraftige maskiner. Foreningen kunne på ingen måde gå ind på indskrænkning af dens distrikt. Efterfølgende havde man et møde med Svitzers direktør, der mente bjergerne i Kastrup bare kunne gå ud på skibssjov i området så kom vi nok ud af det med betalingen skulle
18 direktøren have sagt. I 1912 fik kastrupperne alligevel besked på fra Svitzer om kun at bjerge i det omstridte område, når der blev sendt bud efter dem. Svitzer havde opsagt kontrakten med bugserselskabet og ville nu selv alene bjerge skibe i det nævnte område. De tilbageviste, at direktøren 5 år tidligere havde givet grønt lys til kastrupperne i området. Fiskerne opsagde kontakten med Svitzer i april 1914, og samtidlig blev foreningen opløst. Kassebeholdningen på 1096 kroner blev fordelt mellem medlemmerne. Men foreningen genopstod kortvarig fra , da man åbenbart igen fik kontrakt med Svitzer, der bl.a. stiller en motorbåd til rådighed. Måske var der færre medlemmer, for generalforsamlingen foregik nu i Havnecafeen og ikke som tidligere på Kastruplund. I den nyetablerede forening skulle medlemmerne betale et indskud på 5 kr. Svitzer op- Kastrupfiskerne på skibssjov Ombord på Svitzers bjergningsponton. Herren med den hvide vest er prins Harald, søn af kong Frederik den 8. Foto: Carl Flensburg, ca
19 sagde kontrakten igen i 1923, da man mente kastrupperne ikke meldte alle strandinger. Der var tale om at Sø-og havnearbejdernes fagforening skulle søge at forhandle, men det skete tilsyneladende ikke. GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Udsnit af søkort over bl.a. Øresund fra 1849 (Rigsarkivet) 19
20 Udsnit af søkort over bl.a. Øresund fra 1849 (Rigsarkivet) S kibssjov Når et skib var i nød, kunne man sende et nødsignal i form af et flag, der var bundet sammen på midten. Det flag siges at være i sjov. Ordet kommer fra hollandsk sjouw, der betyder frygt eller skræmsel. I Kastrup Bjergningsforenings protokol benyttes ordet skibshov indtil ca. 1902, hvor man skifter til skibssjov. henvendelse & åbningstider Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. vi har Åbent Mandag Tirsdag Fredag STADS- og lokalarkivet har desuden udstillinger på: Kastrupgårdssamlingen Midt på Amager & kastrupglas Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: Permanente og skiftende udstillinger Lørdag og søndag Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillevej 10. Tlf.: taarnbybib.dk
Bjergningens historie
Bjergningens historie Af Birte Hjorth Bjergning af strandede og grundstødte skibe har helt op til nyere tid været et naturligt erhverv for Dragør med dets beliggenhed ved Øresund - et af de mest trafikerede
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs merehistorien om Jonas og hvalen.
Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side
Læs mereLOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.
Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereAMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDen lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn
Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereS K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog
S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.
Læs mereStifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.
Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereKort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.
Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af
Læs mereStendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2
Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereKære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen
Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter
Læs mereFilm med Sebbe september 2006
Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen
Læs merePå ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)
På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.
Læs merePrædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække
1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og
Læs mereBlandt hedenold (Sigmunds vísa)
Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene
Læs mereSkrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far
Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs mereLejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.
Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder
Læs mereden lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge
den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen
Læs mereNiels Rasmussen d. 11.11.11
I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereVi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,
Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereByudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereLæs om Dronning Dagmar
Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.
Læs mereHYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening
HYTTEFADET Nr. 151 44. årgang Dec 2011 Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening Ansvarshavende redaktør: Bruno Petersen Forsidefoto: Mads med en flot laks. Tryk: Scandinavian Digital Printing A/S mail
Læs mereDigerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?
Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var
Læs mereHelsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn.
Helsingør Det smalle farvand mellem Danmark og Sverige har i århundreder været et stærkt befærdet internationalt farvand. Der opstod derfor tidligt en beskæftigelse for fiskere, færgefolk og søfolk som
Læs mereJeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.
4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange
Læs mereRolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1
Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereVelkommen tilbage til skolen!
ildeskolenyt! - f jo O Velkommen tilbage til skolen! Godt Nytår! En dejlig juleferie er overstået og vi skal i gang med anden halvdel af skoleåret 2007-2008. Januar 2008 8. årgang nummer 1 Kildeskolen
Læs mereBrugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske
Brugerbladet Udgives af Brugerrådet Atkærcenteret. Februar, April, Juni, August, Oktober, December Har du noget, du gerne vil have, bladet skal skrive om, så kontakt: Peter på tlf. 35 11 04 15 Brugerbladet
Læs mereNotathæfte. D A N S K Trin 3-5
Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse
Læs mereMARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL
MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det
Læs mereStrandinger ud for Rubjerg Knude
Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske
Læs mereTekst & foto: Bifrost
Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man
Læs mereSKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller
SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereRustursdigt. Lyrisk fortælling fra en matematisk rustur. Lyrik 9. Jonas Næbdyr Kyhnæb
Lyrik 9 Rustursdigt Lyrisk fortælling fra en matematisk rustur Jonas Næbdyr Kyhnæb Det var i august at russere engang, begyndte at drikke dagen lang og ej at forglemme fælles sang. Turen gik nemlig til
Læs mereTÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009. SÅ TIL SØS Historier om vores havne
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 SÅ TIL SØS Historier om vores havne FORSIDEILLUSTRATION: Luftfoto over Kastrup havn, broforening og lystbådehavn. Foto: 1965 KILDER: Ny
Læs mereTA MED TIL 1800-TALLET
TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereGrundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet
Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget
Læs mereAnni Thrysøe sejler til Pinsestævnet i Hobro. 27. maj 9. juni 2017
Anni Thrysøe sejler til Pinsestævnet i Hobro 27. maj 9. juni 2017 Sejlplan Afsejling fra Lemvig, lørdag den 27. maj 2017 kl. 10.00 1. destination Glyngøre Afsejling Glyngøre, søndag den 28. maj kl. 9.00
Læs mereFærgen ØEN grundstødning den 1. november 2006
Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereGilleleje Marineforening
Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle
Læs mere36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge
36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereAt være pårørende til en dement
At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs merePå Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen
På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereVi fiskede fra Vorupør...
Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se
Læs mereMan hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.
Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.
Læs mereByens Avis og dens ansatte
Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereTræner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.
VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina
Læs mereLight Island! Skovtur!
Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereD er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden
Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs mereOcean City Square Dancers - Historie
Ocean City Square Dancers - Historie Solrød, den 20-12-2009 OCSD blev stiftet i Havdrup, den 22/10-1992, med dansere fra det hold, som Inge-lise underviste i Roskilde. Inge-lise som var caller i RSDC,
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereBA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen
BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereLods i Nyborg. Af Otto Nielsen
Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led
Læs mere"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43
"KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en
Læs mere4. klasses avis 17. 21. maj 2010
4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag
Læs mere