Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april kastrupfiskere på skibssjov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april 2009. kastrupfiskere på skibssjov"

Transkript

1 Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april 2009 kastrupfiskere på skibssjov

2 Forsideillustration: Isfjeld med grundstødt skib ud for Kastrup i Det blev et yndet turistmål, så der blev indrettet en lille restaurant på toppen. Kilder: Kastrup Bjergningsforening Tårnby stads- og lokalarkiv Erindringer af Niels Fogelstrøm. Tårnby stads- og lokalarkiv Holm-Petersen, F. og Kaj Lund: Sømænd og skibe fra Dragør Hjorth, Birte: Dragør Bjergningsvæsen. Særtryk af Handels-og søfartsmuseets årbog 1978 ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: Anne Petersen

3 Kastrupfiskere på skibssjov GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Nordre Røse fyr bygget i Foto: ca Sejlads i Øresund Øresund har altid været et af de vigtigste og mest befærdede farvande i Nordeuropa. Før der kom fyrtårne og fyrskibe udfor Amagers kyst måtte skibene færdes med stor omhu specielt om natten, sejlrenden var smal og der var ofte stærk strøm. Frederik den 2. udstedte en forordning i 1561, der forbød sejlads om natten af større skibe i højsæsonen for sildefiskeriet, da de ofte påsejlede de små fiskebåde, og dermed udsatte fiskerne for livsfare. Der var ikke så mange skibsforlis, der kostede menneskeliv i Øresund som på Jyllands vestkyst men i stedet mange grundstødninger. I blev Nordre Røse fyr opført. Det var det første bundfaste fyr, der blev byg- 3

4 get i Danmark. Fyret blev passet af tre mænd, som indgik i en gruppe på seks, der på skift passede fyret. I dag styres fyret fra Drogden fyr. Strid om bjergningsretten Efter en anden retssag i 1788, hvor dragørene havde klaget over, at kastrupperne havde bjerget et skib ved nordenden af Saltholm, blev det klart, at man måtte indgå et forlig. Man delte derfor bjergningsretten efter en linje fra Maglebylille Hage over midten af Saltholm. Kastrupfiskerne på skibssjov Dragørerne og kastrupperne har gennem tiden været meget uenige om, hvem der havde ret til at bjærge skibe udfor Amager og Saltholm, for det var en god indtægtskilde. Dragør klagede i 1755 til amtmanden over, at Kastrup Værks ejer, Jacob Fortling, havde sat nogle af sine ansatte, som bestod af soldater og kuske m.m. til, at bjerge nogle skibe. Det mente dragørerne var deres område, da de i modsætning til Fortlings folk var enrollerede søfolk. De fik delvis ret, men konkurrencen fra Kastrup fortsatte. Det gik voldsomt for sig, når dragørene kom ombord på de grundstødte skibe, som kastrupperne allerede var kommet til hjælp. I 1770 blev tre dragørlodser idømt en bøde for at øve vold mod Kastrup Værks både og mandskab. Strandfoged Strandingsgods har gennem århundrede været omfattet af lovgivning. For at undgå at folk uberettiget hentede gods fra skibsforlis blev der ansat en strandfoged til at holde opsyn langs kysterne. Strandfogeden havde tidligere pligt til at færdes på stranden hvis der var fare for skibsforlis. Han skulle sørge for bjergning af skibbrudne og straks underrette politiet og toldvæsenet samt sørge for at strandingsgods kom i sikkerhed. I Kastrup var Johannes Møller ansat som strandkontrollør og toldoppebørselsbetjent fra slutningen af 1800-tallet. Dette embede eksisterer ikke længere her, men derimod stadig langs vestkysten. 4

5 GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Toldvæsenets repræsentant ved grundstødninger, Johannes Møller på sit kontor i toldbygningen, der lå på Amager Strandvej lige ved Alleen. Foto: Carl Flensburg, ca Bjærgning af skibe i 1800-tallet En senere ejer af Kastrup Værk, Martin Petersen, videreførte og udviklede bjergningen af skibe i Sundet. Det gav ham betydelige indtægter, og han anskaffede sig to bjergningsdampere Neptun og Fulton. Han kunne derfor konkurrere med Svitzers Bjærgnings Enterprise, der blev stiftet i Dette selskabs start var bekeden, idet man kun havde en lille 5

6 Kastrupfiskerne på skibssjov sejljagt, en kragejolle og en 12 åres robåd, der i øvrigt blev stationeret i Kastrup Havn. Martin Petersen samarbejdede senere med skibsfører Jens Peter Bødker fra Kastrup, der med kutteren Husum foretog en del bjærgninger i Øresund. Skibet gik dog selv på grund i Drogden i 1828, blev bjærget og indbragt som vrag. Det kom senere til Dragør, men blev solgt i 1829 til en køber i Vejle. Martin Petersen og J.P. Bødker udrustede i fælleskab sluppen Valdemar til brug ved bjærgning af nødstedte skibe. Skibet lå næsten hele tiden ved Drogden parat til bjergning. Svitzer og Martin Petersen indgik i 1830 erne et samarbejde og fik to nye redningsfartøjer Tvende Brødre og Erik Emil, der lå i Kastrup havn. I isvintre lå de dog som regel i Tre Kroners havn. Martin Petersens søn, Ouscher Petersen, drev sit eget bjægningsselskab i 1860 erne og 1870 erne med hjuldamperen Fulton i Sundet og på Københavns Red. Senere anskaffede han bugserhjuldam- Isfjeld med grundstødt skib ud for Kastrup i Det blev et yndet turistmål, så der blev indrettet en lille restaurant på toppen. 6

7 GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Fiskere fra Kastrup på vej over det isbelagte Øresund, måske med forsyninger til Saltholm. Til højre fisker Ole Larsen, med strakt arm fisker Axel Jensen. Foto: ca peren Harriet og damperen Robert. I 1879 købte Svitzer Ouscher Petersens selskab, dog sådan at han blev leder af Svitzers Kastrupfilial. Isvinter I vinteren 1881 blev der skruet så høje isflager op i Øresund ud for Kastrup at der blev dannet et isfjeld der var 10 fod høj. Det skete ud for Svovlsyrefabrikkens bro, hvor ismasserne knuste bro- hovedet og hev pælene op. Samtidig blev et hollandsk skib Elisabeth ført om bag isbjerget hvor det lagde sig med hele sin vægt over et andet skib Fremtids håb. Samtidig blev bjergningsdamperen Harriet væltet. Isbjerget og de kæntrede fartøjer blev et meget yndet turistmål den vinter. Der blev bygget en lille restaurant på toppen af isbjerget og opstillet karruseller. Det stod på i hele 3 måneder- så isen og sneen var til sidst sort som kul. 7

8 Kastrupfiskerne på skibssjov Kastrup Broforening. Postkort fra De fleste medlemmer af Kastrup Bjergerforening var fiskere og tilknyttet denne havn. Skibssjov Når et skib var i nød, kunne man sende et nødsignal i form af et flag, der var bundet sammen på midten. Det flag siges at være i sjov. Ordet kommer fra hollandsk sjouw, der betyder frygt eller skræmsel. I Kastrup Bjergningsforenings protokol benyttes ordet skibshov indtil ca. 1902, hvor man skifter til skibssjov. Kastrup Bjerningsforening Kastrupfiskerne dannede i begyndelsen af 1800-tallet et bjerglav, der fik beskæftigelse ved Kastrup Værks bjergningsentreprise. På arkivet har vi dog først protokoller fra Kastrup Bjergningsforening fra Af denne protokol fremgår det af foreningens vedtægt at; enhver skatteyder, der havde boet i Kastrup i 5 år kunne blive medlem. Man skulle dog først godkendes på generalforsam- 8

9 lingen. Medlemsskaren var 10 år senere ændret til også at omfatte Maglebylille Fiskerleje. Nu var kravet 3 års bopæl, samt at man havde sit hovederhverv ved søen. Det sidste blev udover fiskere og sømænd også defineret til at omfatte skibstømrere, bådebyggere og sejlmagere, men ikke ålestangere, rejestrygere og arbejdere ved losning og ladning af skibe. I 1901 fik arbejdsmænd igen lov til at deltage, dog ikke i vintermånederne. Der blev valgt 3 arbejdsformænd, 3 havneskrivere, en regnskabsfører og ikke mindst en udråber, der skulle sørge for, at alle fik besked om grundstødninger. Fordeling af bjergningsløn Betalingen for bjergningen blev fordelt på forskellige anparter. Formændene, regnskabsfører og havneskrivere fik hver 1¼ part, fiskere og bådførere 1 part, og andre, der ernærede sig ved søen og som var på medlemslisten 1 part, når de var mellem 20 og 22 år, ¾ part når de var mellem år, ½ part fra konfirmationsalder og til 18 år, arbejdsmænd fik ¾ part. Svenskere fik kun ½ part, indtil de havde fået dansk indfødsret. To mands part skulle tilfalde foreningens kasse. Ved generalforsamlingen blev det afgjort, hvad årets indtægter skulle bruges til, og hvordan partsfordelingen skulle være. Det var kun folk, der havde 1 part, der havde stemmeret ved generalforsamlingen. Ved bjærgningen I vedtægten står: så snart et skib tørner, er det enhver bjergers pligt, når han opholder sig ved havnen, straks at gå i båden for, om det forlanges, at gå med ud. Herfor erholder bådbesætningen 8 kr. udbetalt, hvad enten, der bliver akkord eller ej. Bådturen er ikke endt, førend afløsningen er kommen ud, eller skibet er flot. Der skal være mindst 2 mand i båden foruden agenten. De folk, som er i Svitzer Entreprisens tjeneste, erholder ingen bådtur betalt De bjergere, der opdagede et grundstødt skib, skulle straks GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april

10 Kastrupfiskerne på skibssjov sende bud til udråberen, der efterfølgende gik rundt til medlemmerne og gav besked om grundstødningen. Folk havde en tidsfrist til at melde sig hos skriveren. Når skibet var kommet flot, var indskrivningen slut Da de fleste fiskere var uden beskæftigelse om vinteren, blev bjergerne i januar inddelt i 4 hold og lodtrækningen afgjorde, hvilket hold der stod for tur til bjergningen. Man skulle lystre arbejdsformanden ombord, vise ædruelighed og ikke yppe klammeri, ellers blev man straks sat i land og skulle betale en bøde. Der forekom en del sager af denne slags, som blev taget op på generalforsamlingen og her blev evt. bøde vedtaget. Slagsmål og fuldskab blev ofte straffet med 5 kr. Ved sygdom fik man halvdelen af den part, man ellers havde ret til, hvis medlemmet ellers var skrevet. Hvis man var på arbejde, skulle man melde sig, når man kom hjem, for at være berettiget til en anpart. I august 1907 var en af fiskerne på vej ind til København med sild og havde på vejen passeret et grundstødt skib. Han meldte sig dog først om aftenen til skibssjov - så det gjaldt ikke. Bjergning var en vigtig indtægtskilde, der supplerede indkomsten. I 1889 tjente foreningen 5730 kr. på 2 bjergninger fordelt på 225 parter, det gav gennemsnitlig 28 kr. pr. mand. Støtte fra foreningen I februar 1891 kom to unge fiskere fra Kastrup, brødrene Agerlin, i livsfare under en storm. De var sejlet ud til Flinterenden for at bjerge kul fra et skib. Da de skulle sejle hjem, var det ved at blive mørkt og stormen tiltog. De blev først drevet ind mod isen, men derefter blev båden ført over mod Saltholm, hvor den blev knust. Det lykkedes dog de to søfolk at bjerge sig i land på øen, hvor de fik varme, mad og husly hos opsynsmanden. Næste morgen hejste opsynsmanden nødflag, og det bevirkede, at nogle Kastrupfiskere sejlede over og hentede de to skibbrudne. I Kastrup havde man 10

11 regnet med, at de to unge fiskere var druknet under stormvejret. Båden tilhørte deres mor, der var enke. Kastrup Bjergerlaug donerede 150 kr. til enken, fordi hun havde mistet sin båd og hendes erhverv dermed var truet. Natten mellem 1. og 2. juledag 1902 var der en igen en heftig storm, der bl.a. gik ud over fiskerbåde i Kastrup. Fiskeriforeningen bad bjergerforeningen om støtte til de skadelidte fiskere, og der blev bevilget 100 kr. Kontrakt med Svitzer Kastrup Bjergningsforening indgik i 1889 en kontrakt med Svitzer Bjergnings Entreprise. De skulle i fællesskab bjerge skibe, der måtte strande på det såkaldte Kastrup Distrikt, der mod syd begynder ved Dragøernes nordgrænse og indbefatter Middelgrunden. Saltholmens vestgrænse til prikken på nordenden af Saltholmflakket samt kysten af Amager til Prøvestenen. GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Bjergningsdamperen Kastrup med skibsfører Jens Larsen. Skibet var fast stationeret ved Nordre Røse Fyr. Foto

12 Kastrupfiskerne på skibssjov Kastrup bjergerne skulle stille med tilstrækkelig mandskab, både og rekvisitter, Svitzer med dampskib, damppumpe og dykker. Bjergelønnen blev delt således: Når skibet var bragt flot uden at losse fik Kastrupbjergerne ¼ part og Svitzer ¾ part. Var losning nødvendig fik Kastrup bjergerne 27 1/3 og Svitzer 72 2/3, men først skulle eventuel salær til kommissionær, lods, assistance fra skibets besætning samt havnepenge være trukket fra. Hvis en dykker skulle hente ladningen, fik han udbetalt et beløb afhængig af størrelsen på ladningen. Damperens kaptajn og bjergernes arbejdsformand havde kommandoen ved bjergningen. Smeden Niels Fogelstrøm fra Kastrup fortæller følgende: Min bedstefar (Jens Larsen) blev sømand, men var på sine ældre dage skipper på et af Svitzers bjergningsdampere, der hed Kastrup. Den var fast stationeret ved Nordre Røse fyr. Det var i sejlskibenes tid og inden renden til Drogden var uddybet, så det hørte til dagens orden med en grundstødning. Jeg husker endnu det flotte syn, når en bark eller en fuldrigger passerede sundet. Kastrups og Dragørs fiskere havde hver sit bjergelav under Svitzer, og ved grundstødning kunne det ofte komme til uoverensstemmelser om, om det var Dragør eller Kastrup bjergelav, der skulle give møde. Der var bestemte mærker i sundet, hvor grænsen gik, og der var på den tid en god ekstra fortjeneste at hente på skibssjov. Under isvintre var der også brug for fiskere, der med store issave skar træskibene fri af isen for at undgå at blive skruet ned. Ligeledes var det fiskerne der, når sundet var lukket med is, trak en åben jolle med proviant og post til de indefrosne beboere på Saltholmen. Kastrup besætning bestod af Jens Larsen, Niels Røil, Chr. Lind og Johannes Josephsen. De kunne straks optages i bjergelavet, hvis de blev opsagt af Svitzer. 12

13 GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Kammeråd, kaptajn og bjergnings-agent Carl Høyer. Han er klar med sin søkikkert for at spejde efter en grundstødning i Øresund. Høyer var sandsynligvis agent hos Svitzer Entreprise Foto: Carl Flensburg, ca Hvem måtte hvad I 1896 grundtødte en svensk båd på Soldatergrunden ved Saltholm. Fisker Peter Hansen fra Kastrup lå i nærheden og opdagede, at båden stod så tæt ved en rejeruse, at hvis vandet steg, kunne det grundstødte skib drive ind i rusen og ødelægge den. Rejerusen tilhørte fisker Hans Møller fra Skovshoved, der også var til stede. De to fiskere blev enige om at tilbyde at føre et anker ud for båden for at være sikker på, at båden ikke drev ind i rusen. Det gjorde de så. Bådens mandskab prøvede at hive men hev ankeret til sig uden, at båden forandrede stilling. Dagen efter sejlede de to fiskere bådens mandskab til Kastrup og førte dem 13

14 Kastrupfiskerne på skibssjov hen til Bjergningsagent Høyer. Dagen efter blev der sendt mandskab fra Kastrup, der hjalp båden af grunden og sejlede den til Kastrup Havn. De to fiskere havde hjulpet gratis, men alligevel skulle denne sag forelægges generalforsamlingen, da ingen af foreningens medlemmer måtte yde hjælp til egen fordel. På den efterfølgende generalforsamling blev sagen taget til efterretning og i stedet for bøde fik fiskeren P. Hansen udbetalt 6 kr. af foreningens kasse. På samme generalforsamling udlovede Bjergningsagent C. Høyer en dusør på 10 kr. til den, der først opdagede en grundstødning, der ikke kunne ses fra land eller dampbåd. I 1894 blev det bestemt, at en af bjergerne skulle have ret til at gå til skibs og få 3/8 part så længe han ikke var på fattighuset. Dampskibet Hamlet gik på grund den på Smågrunden ved middagstid. Carl Zimling der arbejdede i Tårnby præstegård skrev sig først til skibs kl Han var derfor ikke berettiget til at få del i bjergelønnen. Generalforsamlingen mente, at hans kone, der var blevet varskoet om grundstødningen, kunne have sendt bud efter ham eller ringet til ham. En fisker meldte sig syg på grund af en dårlig hånd. Han mente sig ikke i stand til at tage del i bjergningen. Men det afviste bestyrelsen, da han til dels stadig udøvede sit erhverv med rejefiskeri. Han truede med at melde sig ud af foreningen og selv gå i gang med at bjerge skibe. Han fik et brev fra bestyrelsen der gjorde det klart, at han skulle deltage i bjergningen så godt han nu kunne, og han i øvrigt ikke fik løn for bjergningen af det skib, hvor han meldte sig syg. Sagen kom på generalforsamlingen, da fiskeren følte sig forurettet og havde skaffet en lægeattest. Men afgørelsen blev opretholdt. 14

15 Forlis I 1893 sad damperen Columba fast i isen i Øresund ud for Kastrup. Med hjælp af fiskere fra Kastrup Bjergelaug og Svitzer bjergningsdamper Kattegat kom Columba fri af isen og kunne derefter sejle ind til København. Det tog 2 dage at få skibet fri, og for dette arbejde fik fiskerne hver 59 kr. Fiskerne besluttede at spendere deres løn på en fest i Kastruplund. I den anledning blev efterfølgende sang skrevet og sunget ved fester. Ifølge Amager Posten herskede der under hele festen den fornøjeligste stemning, og deltagerne viste her som ved isningen at de kan være lige så raske både når det gælder et drøjt stykke arb ejde og e t mu nt e r t l au g. GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Svitzers bjergningspontoner Odin og Thor i midten samt selskabets to bjergningsdampere Hertha til højre og Skandinavien til venstre. Foto: Carl Flensburg, ca

16 Kastrupfiskerne på skibssjov Sjov-vise Fra isperioden i Kastrup 1893 ( Ved fiskernes fest i Kastruplund) Mel: På en på en på en igen Nu er vi samlet her igen nu skal vi ha e et rigtigt spænd Damperen fik vi vel i havn Alle som en vi g jorde gavn Derfor vi os nu ret vil more Alle sammen små og store Drik, drik, drikke en skål For at vi nåede til vort mål Vinteren ja den er jo stræng Bringer dog glæde og sorg i flæng Samlet vi er i vennelag Danse og le til lyse dag Kaptajnen ej mer sit skib kan føre Og kløede sig vist bag det ene øre Da isen standsed hans fart Situationen var dårlig klart Tiden den gik og kulden steg Det blev en helt alvorlig leg Vi bragte damperen vel i havn Hel og holden fra ror til stavn Skønt den var stedet i nød og fare Gerne de g yldne pund han spared Dog skønt ej uden tvist Sejren bragte vi hjem til sidst Tænk at de seje Dragør,ænd Ville sende Svitzer hjem igen Men vi dog Høyer takke må Bjergeren hjalp os med at gå på Derved blev vi så hurtig færdig Ja det var rentud højst mærkværdig Så gesvindt vi tjente de gryn Og fik Columba ind til byen Fra Kastrup vi gå på fiskeri Sildetiden er længst forbi Rejerne ligger i dvale end Leve skal dog de fiskermænd Da så den hval løb fast i isen Skyndte vi os at slagte grisen Og nu til gilde vi gik Følgende god og gammel skik Konerne og de piger små Dem må fiskerne stole på Når at han færdes på vildene sø Ofte må døje savn og nød Da de har sørget for kost og tæring Knyttet ruser og sildenæring Skulle da de ej dele vor fryd Tag derfor glas og slå til lyd Damerne leve højt HURRA Dem der sørger for øl og mad Lærken den sidder nok så net Skjult i dugen se det var ret Dem vi nu svinge vil i dansen De skal smykkes med hæderskransen Skål for hver hustru skål for hver brud Tømmer så glasset til bunden ud 16

17 Nogle de så med skæve blik Til den gevinst vi nylig fik Gilde det vil de ikke ha e Dans og løjer det vrænger de a Men vi mente at arbejde vinker Hen til bordet hvor punshen blinker Derfor et kraftigt hurra For vor forening, den var bar Ændring af kontrakt I december 1900 krævede Svitzer en nedsættelse på 5% af Kastrupbjergernes andel i bjærgningsprisen med det samme. Bjergningsforeningens bestyrelse protesterede kraftigt, da den gældende kontrakt kun kunne opsiges med 1 års varsel. Men Svitzer stillede sig på bagbenene og meddelte, at hvis man ikke gik ind på disse betingelser, ville Svitzer opsige kontakten, når den udløb. Bjergningsselskabet mente, de havde underskud på de daværende vilkår. Kastrupbjergernes bestyrelse fik dog et par dage senere forhandlet sig frem til lidt bedre forhold. Procentsatsen i de følgende 3 år ville falde med 1 % til den i 1904 ville ende på 20%. Dette kompromis blev fremlagt den efterfølgende generalforsamling, I protokollen står følgende: Efter en længere diskussion og forskellige mindre pæne udtalelser mod Entreprisen fra en del medlemmer gik man over til en afstemning, de r e ndt e me d e n acce pt. Konkurrence og opløsning Københavns Bugserselskab, der havde indgået en kontrakt med Svitzer, gjorde i 1905 krav på at få en del af Kastrupbjergernes disktrikt nemlig fra Amager Land-grund fra Prøvestenen til tæt syd for Svalerumpen. Hvis de ikke kunne få det opfyldt ville de kræve erstatning. Det var foreningen ikke bange for, men de frygtede selskabets store sanddampbåde, som havde kraftige maskiner. Foreningen kunne på ingen måde gå ind på indskrænkning af dens distrikt. Efterfølgende havde man et møde med Svitzers direktør, der mente bjergerne i Kastrup bare kunne gå ud på skibssjov i området så kom vi nok ud af det med betalingen skulle

18 direktøren have sagt. I 1912 fik kastrupperne alligevel besked på fra Svitzer om kun at bjerge i det omstridte område, når der blev sendt bud efter dem. Svitzer havde opsagt kontrakten med bugserselskabet og ville nu selv alene bjerge skibe i det nævnte område. De tilbageviste, at direktøren 5 år tidligere havde givet grønt lys til kastrupperne i området. Fiskerne opsagde kontakten med Svitzer i april 1914, og samtidlig blev foreningen opløst. Kassebeholdningen på 1096 kroner blev fordelt mellem medlemmerne. Men foreningen genopstod kortvarig fra , da man åbenbart igen fik kontrakt med Svitzer, der bl.a. stiller en motorbåd til rådighed. Måske var der færre medlemmer, for generalforsamlingen foregik nu i Havnecafeen og ikke som tidligere på Kastruplund. I den nyetablerede forening skulle medlemmerne betale et indskud på 5 kr. Svitzer op- Kastrupfiskerne på skibssjov Ombord på Svitzers bjergningsponton. Herren med den hvide vest er prins Harald, søn af kong Frederik den 8. Foto: Carl Flensburg, ca

19 sagde kontrakten igen i 1923, da man mente kastrupperne ikke meldte alle strandinger. Der var tale om at Sø-og havnearbejdernes fagforening skulle søge at forhandle, men det skete tilsyneladende ikke. GLEMMER DU NUMMER 2 marts/april 2009 Udsnit af søkort over bl.a. Øresund fra 1849 (Rigsarkivet) 19

20 Udsnit af søkort over bl.a. Øresund fra 1849 (Rigsarkivet) S kibssjov Når et skib var i nød, kunne man sende et nødsignal i form af et flag, der var bundet sammen på midten. Det flag siges at være i sjov. Ordet kommer fra hollandsk sjouw, der betyder frygt eller skræmsel. I Kastrup Bjergningsforenings protokol benyttes ordet skibshov indtil ca. 1902, hvor man skifter til skibssjov. henvendelse & åbningstider Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. vi har Åbent Mandag Tirsdag Fredag STADS- og lokalarkivet har desuden udstillinger på: Kastrupgårdssamlingen Midt på Amager & kastrupglas Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: Permanente og skiftende udstillinger Lørdag og søndag Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillevej 10. Tlf.: taarnbybib.dk

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009. SÅ TIL SØS Historier om vores havne

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009. SÅ TIL SØS Historier om vores havne TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 SÅ TIL SØS Historier om vores havne FORSIDEILLUSTRATION: Luftfoto over Kastrup havn, broforening og lystbådehavn. Foto: 1965 KILDER: Ny

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans Kringle Nielsen, Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og

Læs mere

Nivåvænge Nyt. Nr. 3 - juni 2012

Nivåvænge Nyt. Nr. 3 - juni 2012 Nivå juni 2012 Nivåvænge Nyt Nr. 3 - juni 2012 Så lykkedes det - ny kontrakt med YouSee er på plads. Et årelangt forhandlingsforløb med YouSee er afsluttet med underskrivelse af en ny kontrakt om vilkår

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Ocean City Square Dancers - Historie

Ocean City Square Dancers - Historie Ocean City Square Dancers - Historie Solrød, den 20-12-2009 OCSD blev stiftet i Havdrup, den 22/10-1992, med dansere fra det hold, som Inge-lise underviste i Roskilde. Inge-lise som var caller i RSDC,

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 1, Udgave 1

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 1, Udgave 1 Nyhedsbrev Årgang 1, Udgave 1 Dette Nyhedsbrev er udgivet mandag d. 4. oktober 2004 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit første nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9'1945 EFTER UDGANG -Jeg idagevis blive anmark. Kalundborg- UNDER AFSONING Arhus blev gennemført undersøger man nu om med isbryder-assistance

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 7 ~ Nr. 3 Maj 2009 Åbningstider og tlf. nr. Mandag: Viggo Jonasen kl. 9.00-12.00 Tirsdag: Lenette og Nanna kl. 9.00-12.00 Onsdag, torsdag: Socialrådgiver

Læs mere

Formandens beretning 2012

Formandens beretning 2012 Formandens beretning 2012 Der var ved sidste års begyndelse store planer for en nyindretning af arkivlokalerne på 1. salen i Bregninge, og ommøbleringen var faktisk påbegyndt med flytningen af nogle store

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015 Holbæk Arkæologiklub Mejerigården oktober 2015 Nyhedsbrev vinter 2016 Generalforsamlingen Den 17. november 2015 var det tid at afholde den ordinære generalforsamling. Der var denne gang et fremmøde på

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Indtrykket af det nye vicevært firma er meget positivt, så vi håber, at det kommer til at holde, så forholdene bliver lidt mere stabile igen.

Indtrykket af det nye vicevært firma er meget positivt, så vi håber, at det kommer til at holde, så forholdene bliver lidt mere stabile igen. 26. november 2015 For ikke at skabe forvirring har vi afventet et bebudet nyhedsbrev fra andelsbestyrelsen, men det lader vente på sig, så vi synes ikke vi kan vente længere med at informere jer lidt om,

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 10. september

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Rune Klarskov Amagerbrogade 196 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere