TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst"

Transkript

1 IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu sammisaqarneq ilikkagaqarfigaat Har lært noget af sundhedsugen Ë H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

2 IMAI. INDHOLD 3 Timersorneq & Nerisassat ataqatigiipput Sport & Mad hænger sammen NERISAT PEQQINNARTUT + AALANEQ = PEQQINNEQ Ukioq 1992-iuvoq. Kammalaatikka pingasut ilagalugit ininneerujoorpugut. 14-inik ukioqarpugut. Iikkakka nipilersortartut angutit tallimat New Kidsikkut assinginik ulikkaarput. Plakat 84-it taamani katersornikuuakka. Pisarnitsitut kina inequnarnerpaajunersoq oqaluuseraarput. Uanga Jordan pigaara, kammalaatikka aamma namminneq allanik inequgisaqarput. Piffissaq taanna nuannerlunilu tissinartoqaqaaq. Nukappiaqqanik marsertaleqqammerpugut, akisussaassuseqanngilluinnarlutalu, nå ja, New Kidsiutigut kisiisa akisussaaffigalugit. Taamani nuannisaannaavippugut, ernumassutissaqarnata...isumaqarlunga. Taamanimi ininni nuannisarujoornitsinni saatsinni puugutaasaq mamakujunnik ulikkaartoq ippoq. Kammalaatittut isikkoqarsimasuuguma ernumasimanaviarunanngikkaluarpunga. Kisianni taakkunasut isikkoqannginnama. Angisuujuvunga pualallungalu. Pualavissorlunga. Timersorneq ajorpunga, peqqinnanngitsunillu nerrersuujullunga. Nerileraangamalu uninneq ajulertarlunga. Atisanik attuumasunik atisaqarsinnaanngilanga, tassami orsukka tarreqqaniassammata. Qinngasaartittarpunga, orsumik puantammillu taatittarlunga. Imminut nuannarinngilanga tarraralu qiviarsinnaanagu. Klasseqatinnilli qinngasaartinneq ajorpunga, tassami qinngasaartinnginnissannut iliuuseqartuarpunga. Tissinartarpunga, atuarfimmilu pikkorillunga. Tassa tamakku allanit akuerineqarnissannut sakkukka. Kisiannili pisoqarpoq! Danmarkimut efterskoleriarpunga. Piffissani aalajangersimasuni nerisarpugut. Naatitat nerisassallu orsoqanngitsut nerillugit. Aamma timersortarpugut. Arpalluta, sikkilerluta, arsarluta nukkassarlutalu. Sanigoriartulerpunga. Kiilorpassuit katappakka. Nuannernerpaajuvorli nuannaarnerulerama. Imminut nuannarinera alliartorpoq, tarraralu akuerinerulerlugu. Ullumikkut paasinikuuara nerisat aalanerlu tarnimut imminullu isiginermut qanoq pingaaruteqartigisut. Ajoraluartumik naammattumik timersorneq ajorpunga, kisiannili ilaanni nalukkiatallattarpunga, dvd-iutigalu nulugissinissaq anguniarlugu eqaarsaarutissaq appitallattarlugu. Suli mamakujuttunngersorujussuuvunga, kisianni ulloqartarpunga peqqinnartuinnarnik nerillunga... Sanigoriartornera?? Sussa eqqaaqqinnagu ;-) Qularuteqarnata ima allassinnaavugut: nerisat peqqinnartut + aalaneq = nuannaarneq, imminut akuerineq, peqqinnerlu. Kisianni hallo; suna tamaat killililaartarlugu! Aminnguaq Dahl Petrussen SUND KOST + BEVÆGELSE = SUNDHED Året var Vi sad tre veninder inde på mit værelse. Vi var alle 14 år. Mine vægge var fyldt med New Kidsplakater (et boyband). 84 plakater helt nøjagtigt. Vi snakkede som alle andre gange om, hvem der var den sødeste af de fem New Kids. Jordan var min. Og de to andre havde deres egne boys. Det var en god og sjov tid. Vi var begyndt at kigge lidt efter drenge, og havde intet ansvar overhovedet, nå ja, udover vores boybands selvfølgelig. Havde det kun sjovt, havde overhovedet ingen bekymringer...troede jeg. For mens vi havde det sjovt derinde på mit værelse, havde vi en skål fyldt med slik stående foran os. Hvis jeg havde set ud som mine to veninder, havde jeg nok ikke bekymret mig. Men jeg så ikke ud som dem. Jeg var høj og tyk. Sådan rigtig tyk. Jeg dyrkede ikke nogen form for sport, og jeg spiste for meget og for usundt. Når jeg endelig spiste, kunne jeg ikke holde op. Jeg kunne ikke bære moderigtigt, tætsiddende tøj, for jeg skulle jo skjule mine deller. Jeg blev drillet, blev kaldt spæk og fede. Jeg kunne ikke lide mig selv, og kunne ikke holde mit spejlbillede ud. Dog ikke af mine klassekammerater, for jeg gjorde alt for at de ikke skulle moppe mig. Jeg var sjov, kom med smarte kommentarer og var dygtig til alle fag. Det var mit våben til at de skulle acceptere mig. Men så skete miraklet! Jeg kom på efterskole i Danmark. Vi spiste på bestemte tidspunkter ikke hele tiden. Masser af grøntsager, frugt og fedtfattig mad. Og så dyrkede vi sport. Vi løb, cyklede, spillede bold og dyrkede fitness. Kiloene raslede af. Jeg tabte en masse kilo. Men det mest glædelige var, at jeg blev gladere. Selvværdet voksede, og jeg begyndte lige så stille at kunne lide det, jeg så i spejlet. I dag har jeg fundet ud af, hvor meget kost og bevægelse betyder for sindet og selvbilledet. Desværre dyrker jeg ikke motion nok, men det sker da, at jeg tager en smut til svømmehallen, og at jeg dunker foran kassen med min balder af stål dvd. Jeg går stadig amok med slikskålen, men jeg har da også dage, hvor jeg spiser sundt... Hvordan det går med vægttabet? Det snakker vi ikke mere om ;-) Der er ingen tvivl om, at vi kan skrive sådan: sund kost + bevægelse = glæde, mere selvtilfredshed og sundhed. Men hallo; alt med måde!! Aminnguaq Dahl Petrussen 6 10 Timersorneq timimut tarnimullu peqqinnarpoq Sport er sundt for krop og sjæl Kakkak Power Makers 12 Puallaraluttuinnarpugut Vi bliver tykkere og tykkere 14 Peqqinnanngitsunik nerineq ulluinnarsiutaalerpoq Uvane at spise usund mad 16 H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst Aminnguaq D. Petrussen Simigaq Broberg Arnaaraq Kristiansen Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqissutsimut Pisortaqarfik. Ungdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt INUK attaveqarfigisinnaavat: v: S: T: U: INUK, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk. Ilanngutassiuisut korrespondenter: Aminnguaq D. Petrussen v: Simigaq Broberg v: Arnaaraq Kristiansen v: Akisussaasoq ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen S: Aaqqissuisut redaktion: Káte Hansen, Toornaq Consulting ApS S: Sofie Jessen, PAARISA S: Ilioqqaasoq ilusiliisorlu layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Nina S. Kreutzmann Naqinneqarfia tryk: nørhaven A/S, Viborg Amerlassusai oplag: ISSN: Pisartagaqarneq abonnement: Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr.

3 Timersorneq & Nerisassat ataqatigiipput Allattoq: Simigaq Broberg. Assit: Oluf Ostermann - Nerisassat timersornerlu imminnut ataqatigiipput, soorlu peqqinnanngitsutorsimalluni timersoraanni inuummarlunnarlunilu nukillaajaarnartarpoq, Kristian Kristoffersen nassuiaavoq. Aasiammioqataa Naja Marie Nielsen isumaqarportaaq nerisassat timersornerlu imminnut ataqatigiittut. - Timip peqqinnartut pisariaqartippai, timerlu assoroortillugulu paarilluassagaanni iluamik nerisarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, Naja Marie Nielsen oqarpoq. Kristiaap Müsli, yoghurt aamma iffiat ullaakkorsiutigisarpai. - Ullaakkorsiutigisartakkakka peqqinnartuupput sivisuumillu nukissaqartitsisinnaallutik, taamaasillunga aamma perlililiaarneq ajorpunga Kristian oqarpoq. Ullup qeqqanut iffiat qallersukkat imermik iggiserlugit nerisarisarpai, tamatigullu naatitanik soorlu iipilinik ilasarpai. Unnukkorsiornermi angajoqqaavisa igaavi suunersut apeqqutaasarput. - Kalaalimerngit peqqinnarluartut nererusunnerusarpakka, kisianni nerisassat assigiinngiiaartillugit pitsaanerusarpoq, Kristiaat oqarpoq. Ilanngullugu oqaatigaa qallunaamerngit sorsaattaramigit akulikippallaamik nererusussanagit. - Nammineq aalajangernikuuvunga naatitartornerusassallunga, timersorneq kisiat eqqarsaatiginagu, kisianni aamma timimut peqqinnarmat. Soorlu mississuinerit amerlasuut takutittareerpaat peqqinnartunik nerisaqarneq nappaatinik assigiinngitsunik pinngitsoortitsisinnaasartoq, Naja Marie nassuiaavoq. Ilaatigut peqqinnanngitsutortarput Pisiniarfilerineq iganerlu angajoqqaat annertunerusumik isumagisarmassuk angajoqqaat peqqinnartunik pingaartitsinissaat assut apeqqutaasoq Kristiaap ilisimavaa. - Angerlarsimaffimmi nereriaannarnik naatitaqartuarnera assut iluartarpoq. Aamma seqquluttut qaqqortarissallu angerlarsimaffimmiittuutigissallugit iluartarpoq, peqqinnarlutillu nereriaannaasarmata, Kristiaat oqarpoq. - Nammineq najugaqalertinnani najugaqarfimmi nerisassanik qanoq ittunik pingaartitsisoqarnera apeqqutaasarpoq. Uagut inuusuttut nalinginnaasumik nerisarnerit saniatigut sutornissarput akisussaaffigaarput. Namminermi aalaja- INUK 3

4 ngersinnaavarput mamakujuttutussanerluta imaluunniit naatitartussanerluta, Naja Marie nassuiaavoq. - Soorunami inuttulli allatuulli peqqinnanngitsunik mamartualunnik nerisarpugut, kisianni sapinngisamik ingammillu unammisussaatilluta pinngitsoorniartarpagut, Kristiaat oqarpoq. Kristiaat aamma oqaluttuarpoq perlilerneq timimut peqqinnanngimmat perlilernaveersaartarluni. Perlilertilluni neriuaannarpoq. Unammitinnatik nerisarput - Nerisassat timip arrorteriaannaasai nukkannartullu unammissatilluta aammalu sungiusassatilluta nerisarisarpagut, Kristiaat oqarpoq. Ilanngullugulu oqaluttuaraa timip assoroortilernerani sunik nerisaqarnissaq ujakkaarluni sungiusaasuminit ilinniartitsissutigineqarsimasoq. Kristian aamma Naja Marie Team Greenlandip piginnaanilinnut pikkorissartitsinerani siorna peqataasimapput, tassanilu nerisassat aamma sammineqarsimapput. - Timersussatilluni oqitsunik nukkannartunillu nerisaqarnissaq pitsaanerpaasarpoq, nukissat timip ingerlaannaq atorsinnaasai, Naja Marie oqaluttuarpoq. Oqaatigaalu nerisassat sorliit nerissallugit sorliillu nerineqannginnissaat angajoqqaaminit oqaluttuunneqarluni ilikkarsimallugit. - Soorunami peqqinnanngitsutortarpunga, soorlu mamakujunnik. Kisianni peqqinnartunik nerisaqarnissannut allatuulli peqqutissaqarluarpunga, taamaammat peqqinnartunik nerisaqarluartarpunga. Aamma peqqinnartunik nerisaqarnissaq sungiunneqariaannaavoq, Naja Marie naggasiivoq. 4 INUK

5 TIMERPUT AALATIKKAANGATSIGU: - inuummarinnerulertarpugut - timerput aalassarissisarpoq - eqqarsarluarnerusinnaalersarpugut - nukimmik atuinerulersarpugut - nukiit, saarngit, ujallut naggussallu nukittunerulersarput - uummat timillu ingerlaasia nukittunerulersarput - akiuussutissaqarnerulersarpugut Naja Marie Nielsen aamma Kristian Kristoffersen Aasianni 2005 GM-imi ujakkaallammattut toqqagaapput pokalimillu ingerlaartumik ukioq ataaseq tigumminnittussanngorput. Naja Marie Nielsen og Kristian Kristoffersen blev kåret som årets skiløbere ved GM 2005 i Aasiaat og modtog en vandrepokal. (Siunnersuutit peqqinnartut, Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005) NÅR VI BEVÆGER OS: - forbedres trivslen - bliver vi bedre til at bevæge os (motorikken bliver bedre) - bliver vi bedre til at koncentrere os, bl.a. i skolen - øges energiforbruget - styrkes muskler, knogler, sener og led - styrkes hjerte og kredsløb - forbedres immunsystemet (Sunde Råd om kost og bevægelse, Ernæringsrådet 2005) INUK 5

6 Kristian Kristoffersen 16-inik ukiulik ujakkaarluni pissartanngorniunnermi GM-imi tallimariarluni guultinnappoq aammalu aprilimi Sisimiuni Arctic Circle Race-qataalluni inuusuttuaqqani ajugaavoq angutinilu 7-inngorluni. Kristian Kristoffersen, 16 år fra ASP Aasiaat, fik fem guldmedaljer ved GM 2005 i langrend. Han deltog også i Arctic Circle Race i Sisimiut i år og blev nr. 1 i sin aldersgruppe og nr. 7 i mændenes rækker. Sport & Mad hænger sammen Tekst: Simigaq Broberg. Foto: Oluf Ostermann - Jeg mener, mad og sport hænger sammen. Hvis man for eksempel spiser noget usundt og træner bagefter, så får man det dårligt og mangler energi, siger Kristian Kristoffersen. Hans holdkammerat Naja Marie Nielsen er enig i, at mad og sport skal harmonere med hinanden. - Kroppen har brug for sund mad, og hvis kroppen skal arbejde hårdt, og man vil passe godt på kroppen, så skal man spise rigtigt, siger Naja Marie Nielsen. Kristian spiser Müsli, yoghurt og rugbrød til morgenmad. - Det, jeg spiser til morgenmad, er altid noget sundt, men også noget, som giver energi i lang tid, så man ikke bliver sulten lige efter, fortæller Kristian. Til frokost spiser han rugbrød med forskellige pålæg og vand til, og han spiser altid frugt til, for eksempel et æble. Til aftensmad afhænger det af, hvad hans forældre laver til aftensmad. - Jeg spiser helst grønlandsk mad som rensdyr til aftensmad, det ligger godt i maven, men det er bedst med varieret mad, siger Kristian. Han fortæller også, at han ikke kan lide at spise dansk mad dag efter dag, fordi han bliver træt af det. - Jeg har bestemt, at jeg vil spise mere grønt, ikke kun i forhold til at dyrke sport, men også fordi god kost har en god virkning på kroppen. For eksempel viser flere undersøgelser, at sund kost kan være med til at forebygge forskellige sygdomme, fortæller Naja Marie. Spiser usund mad en gang imellem Madindkøb og madlavning er som regel forældrenes område. Det betyder så, at forældrenes holdning til mad er vigtig, og det kender stortalenterne godt til. - Det er dejligt, når der altid er frugt lige til at tage derhjemme. Også nødder og rosiner er godt at have derhjemme, fordi de er sunde og lige til at spise, siger Kristian. - Når man ikke bor alene, så afhænger ens mad af, hvilken hold- 6 INUK

7 Naja Marie Nielsen 18-inik ukiulik, aamma Aasianninngaaneersoq, ujakkaarluni pissartanngorniunnermi GM-imi sisamariarluni guuultinnappoq ataasiarlunilu bronzennalluni. Tamanna Naja Mariep efterskolernerani pisinnaasimavoq, naak sungiusarnissaminut periarfissaqarpallaanngikkaluarluni. Naja Marie Nielsen 18 år, også fra ASP Aasiaat fik fire guldmedaljer og en bronze i GM i langrend. Hun fik gode resultater, selvom hun gik på efterskole i Danmark og ikke havde mange muligheder for at træne. når vi skal træne eller skal til konkurrence, forklarer Kristian. Han fortæller også, at han er imod at sulte, da det ikke er godt for kroppen. Han spiser altid, når han er sulten. ning, den der laver mad, har til sund mad. I vores alder har vi nok stort ansvar for, hvad vi spiser uden for de tre almindelige spisetider. Vi kan jo selv bestemme, om vi vil spise slik eller frugt, siger Naja Marie. - Vi spiser selvfølgelig usund mad en gang imellem, men prøver så meget som muligt at lade være. Vi spiser heller ikke slik, Spiser før konkurrencen - Mad som kan fordøjes hurtigt og som giver masser af energi er det, som jeg spiser, når jeg skal træne eller skal til konkurrence, siger Kristian. Han fortæller også, at hans træner i langrend har vejledt ham og andre i, hvad der er bedst at spise, før kroppen skal anstrenges. Kristian og Naja Marie deltog i Team Greenlands kursus for talenter, hvor der også blev undervist i sund kost og madvaner. - Det er bedst at spise noget let, der også indeholder masser af energi før sport, hvor energien hurtigt kan optages af kroppen, fortæller Naja Marie. Hun fortæller også, at hendes forældre i større grad har vejledt hende i at spise sundt. - Man kan ikke undgå at spise usundt en gang i mellem. Men jeg har gode grunde som alle andre til at spise sundt, derfor gør jeg meget ud af at spise sundt. Man vænner sig også hurtigt til at spise sundt, siger Naja Marie til sidst. INUK 7

8 SPO Naja Motzfeldt, 18-nik ukiulik, GU: - Sulorarnermik 1999-imili timersuuteqalerpunga. Ukioq manna aallarteqqippunga GM-ertoqarmallu peqataallunga mi Arctic Winter Gameseqarmat Nuummi peqataavunga. Aallutanni tassani pikkorissorujussuanngorsimavunga. Timikkut kinaassutsikkullu ineriartorpunga. Nalunngilara timersorneq asallugu. Inuunerivara! Unamminermi inatsisit, assigineqanngilluinnartortaalu timersorneq soqutiginarsitittarpaa. Pitsagivara assigiinngitsorpassuarnik timersuuteqarmat. Taamaasilluni assigiiaarpallaarnanilu pikkunarunnaarneq ajorpoq. Naja Motzfeldt, 18 år, GU: - Jeg har spillet badminton siden Startede op igen i år og var med til GM. Jeg deltog i Arctic Winter Games i Nuuk i Jeg er blevet ret god til den sport. Jeg udvikler mig fysisk og personligt. Jeg elsker den sport. Det er mit liv! Spillets egne regler og mange facetter gør sporten så spændende. Det er godt, at der er så mange forskellige slags sport, så bliver det ikke så kedeligt og ensformigt. c 8 INUK Avaaraq Olsen, 20-nik ukiulik, Narsarmioq ilinniartoq: - Inuusunnerusut timersorneq ikinnguteqarnermut attuumassuteqartinnerusarpaat. Ataatsimoornissaq pingaartilersarpaat. Peqqinnissaq inuillu allat ilaginissaat pingaartorujussuuvoq. Timersornermik aallussisut amigaataasorujussuupput. Ullutsinni timersuutit allanartut saqqummeriartorput. Sowboardertartut takussaalernerat ajunngitsorujussuuvortaaq. Nunatsinni kalaallit ikikkaluaqaluta timersuutit assigiinngitsorpassuit atugaalernerat ajunngeqaaq. Amerlanerusinnaappulli suli, soorlu tapamik (qitik :-)) timersuuteqalersinnaagaluarpoq. Avaaraq Olsen, 20 år, Studerende fra Narsaq: - De fleste unge dyrker sport på grund af venner. Sammenholdet bliver vigtigt for dem. Det er ret vigtigt at pleje sundheden og at være blandt mennesker. Der er for få, der dyrker sport for alvor. Anderledes sport er blevet mere udbredt nu til dags. Det er fedt, at snowboard dyrkes mere. Selvom vi ikke er så mange her i Grønland, er det alligevel fedt, at der bliver flere og flere sportsgrene, der dyrkes. Dog kan det være ønskeligt med flere, for eksempel dans som sport. Otto Semsen, 21-nik ukiulik, Nanortalimmioq GU-rtoq: - Timersuutit assigiinngitsutigut iluaqutitaqarput, soorlu timimut puallarnaveeqqutitut taavalu aalassarissusermut. Utoqqaanerusut uninngavallaaleraanngamik eqartorujussuanngortarput. Isumaqarpunga timersorneq inummut tarnikkut timikkullu iluaqutissartaqaqisoq. Timersuutit ikittut maani aallunneqarnerupput, soorlu Qaqortumi volleyboldertartut ikittuarakasiupput assammillu arsaattartut amerlasoorujussuullutik. Volleyboldimi nunani allani marloriarlunga unammisartuunikuuvunga. Nuanneqaaq ilikkagassaqarnaqalunilu. Otto Semsen, 21 år, GU-elev fra Nanortalik: - Der er forskellige fordele ved forskellige sportsgrene. Eksempelvis kan man undgå at blive overvægtig, og man bliver smidig. De ældre bliver stive, fordi de ikke rører sig nok. Jeg mener, at sport er virkelig godt for både sjæl og krop. Der er for få sportsgrene, der dyrkes her. Der er ikke mange, der dyrker volleyball her i Qaqortoq. Til gengæld er der mange, der spiller håndbold. Jeg har været landsholdsspiller i volleyball to gange. Det er sjovt og lærerigt.

9 RT TIMERSORNEQ TARNIMUT TIMIMULLU PEQQINNARTOQ Timersorneq ajortortaqanngilaq. Akerlianilli timersorneq peqqinnarpoq, nuannerpoq aap, allaat tamanit pitsaanerpaavoq. Inuusuttut kujataamiut Qaqortumi najugallit ilaatigut taama isumaqarput. SPORT ER SUNDT FOR KROP OG SJÆL Der er ingen dårlige sider ved sport. Til gengæld er sport sundt, sjovt ja, endda bedst af alt. Det mener i hvert fald unge fra forskellige dele af Sydgrønland, som nu er bosat i Qaqortoq. Múte B. Egede, 18-nik ukiulik, Narsaq: - Timersorneq pinaveersaartitsinermut iluaqutaasutut isigaara. Soorlu susassaqarnani ussernartunut saaqqajaanarnerusarami, taamaattumik timersorneq peqqinnarlunilu tarnimut nukkannartuuvoq. Inuit timersortartut pikkugisarpakka ataqqisarlugillu, inuiaqatigiinnut takutitsilluartaramik aammalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu maligassiuilluarlutik. Múte B. Egede, 18 år, Narsaq: - Jeg mener, at sport har en forebyggende effekt. Når man ikke har noget at lave, så bliver man lettere fristet til noget dårligt. Derfor er sport sundt og styrker sjælen. Jeg respekterer og ser op til dem, der dyrker sport. De er gode eksempler i samfundet, og de er forbilleder for børn og unge. Henrik Frederiksen, 17-nik ukiulik Qassiarsummiu ilinniarnertuungorniaq: - Timersorneq inunnut timersortartunut iluaqutaasarpoq. Nuannarigaanni susassaaleqinannginnerusarami taavalu arlaat unammiartoraangamik kammalaatitaartornissaminnut periarfissaqarnerusarput. Taamaalillutik timersornerup tungaatigut ataqatigiinnerulersarput, pitsaanerusarporlu nalunngisaqarneruleraanni. Timersorneq allanit pitsaanerujussuuvoq. Assersuutigalugu timersorneq qarasaasiap saavani uninnganerminngaaniit peqqinnarnerujussuuvoq. Timersortartut inuunertik nuannernerusumik ingerlassinnaasarpaat. Henrik Frederiksen, 17 år, GU-studerende fra Qassiarsuk: - Sport er gavnligt for dem, der dyrker sport. Hvis man kan lide det, er der ingen grund til at kede sig. Man møder nogle venner, når man er til turneringer. På den måde bliver sporten som en slags samlingspunkt, og det er bedre, når man får flere bekendte. Sport er bedst af alt. Det er eksempelvis meget sundere at dyrke sport, end bare at sidde foran computeren. Dem der dyrker sport lever deres liv bedre. INUK 9

10 Kakkak-powe Allattoq/Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen Siulliup sodavandi 1 1/2 literi sapaatip akunneranut imertarpaa. Aappaa sodavandisunngisaannarpoq. Stefan Hovvang aamma Amanda Brinkløv Jensen Nuup Nuussuaani Kangillinnguit Atuarfianni 9.h-mi atuarput. Atuarfimminni siorna sapaatip akunnerani immikkut sammisaqarput, peqqinnerup sapaatip akunneranik taasaminnik. - Naaa, peqqinnerulerunanngilagut, kisianni ilikkagaqarpugut, marluullutik oqarput. Nuummi Brugseniliarit sandwichilu Kakkak-power pisiaralugu. Taava naatsorsuutigisinnaavat ualip tamangajaa qaarsilaarnissat nukissaqarnerunissallu. 9.h Kangillinnguit taama neriorsuipput. Taakkuuppummi sandwichimik taassuminnga akoorisimasut. Peqqinnermut tunngasunik immikkut sammisaqarnerminni ilaatigut paasiniarpaat qanoq ilillutik pitsaanerpaamik, peqqinnarluartumik ullo-qeqqasiutiliorsinnaanerlutik. PIKKUNAAPPALLAASSANNGILLAT Nerisap orsoqassusaa appasis- sillarnarneruvoq aammalu timimut nerisallu aqqutaannut peqqinnarluni. Aamma aap sukkoqassusaa sivisunerusumik qaffasissaaq, taamaasillutik eqqarsarluarsinnaaneq sulilluarsinnaanerlu sivisunerusumik attanneqarsinnaallutik, Stefan Amandalu oqarput. Immikkut sammisaqarnerminni, taamanikkut 8.h-jugallaramik, atuartunut anginernut nerisassioqattaarput. Brugsenip nerisassat akeqanngitsumik tunniuppai, suulli sanavaat? - Kakkak-power sandwich, salaatillu assigiinngitsut. Ullut tamaasa akui allanngorartippagut, assigiiaarpallaarnatillu pikkunaappallaannginniassammata. Nerisassiagut kusassarpagut naatitanillu qalipaatigissaartunik akoorlugit, illinnarneruniassammata, Amanda Stefanilu oqaluttuarput. 9.h-t sapaatip akunnerani tassani aamma paasivaat Kalaallit Nunaanni peqqinngippallaartugut. Sodavanditorpallaartugut sukkutorpallaarluta- soq. Atuartut nerisassiagut mamareqaat, uagullu atuaqatigiittut atanerput sakkortuseriarsimavoq. Suna tamaat ataatsimoorluta suliaraarput, tamassumalu kinguneraa immitsinnut isigeriaatsitta allanngornera. Assut nuannerpoq. Peqqinnerulerunanngilagut, kisianni ilatta suut nerinerlugit eqqarsaatiginerulerunarpaat, Stefan Amandalu naggasiipput. Kakkak Power ullumikkut Italiensk grovbolle-mik ateqalersimavoq. Kakkak Power sælges i dag under navnet Italiensk grovbolle. saaq, orsoqalaassaarli qaarsillarnar- lu, puallaraluttuinnartugullu. nerussagami. Iffiaq-qaqortumut taar- Sammisaqareernitta kinguneranik siullugu iffiamik fibereqarluartumik naliliivugut, inerniliivugullu taamatut nerinissaq pingaaruteqarpoq. Qaar- sammisaqarneq kinguneqarluarsima- 10 INUK

11 r makers! Han drikker 1 1 /2 liter sodavand om ugen. Hun drikker slet ingen sodavand. Stefan Hovvang og Amanda Brinkløv Jensen går i 9.h i Kangillinnguit Atuarfiat, Nuussuaq, Nuuk. Sidste år holdt de temauge, som de så omdøbte til sundhedsuge. Naaarj, vi er nok ikke blevet sundere, men vi har da lært noget, siger de samstemmende. Gå ned i Brugsen Nuuk og køb sandwichen Kakkak-power. Så kan du være sikker på at være dejlig mæt det meste af eftermiddagen, og have masser energi. Det forsikrer i hvert fald 9.h, Kangillinnguit om. Det er nemlig dem, der har sammensat sandwichen. I sundhedsugen fik de blandt andet indblik i, hvordan de bedst, rent sundhedsmæssigt kan mixe en god frokost sammen. IKKE FOR KEDELIG MAD - Fedtindholdet skal helst være lavt, men der skal dog være lidt fedt i, så mæthedsfølelsen kan vare længere. I stedet for hvidt brød (franskbrød uden grovmel i, red.) er det bedst at spise brød med masser af fiber i. Så bliver man også mere mæt, og fiber er jo også sundt for kroppen og fordøjelsessystemet. Desuden vil blodsukkeret ligge højt i længere tid, så koncentrationsevnen forbliver god, siger Stefan og Amanda. Under sundhedsugen lavede 9.h, der altså dengang gik i 8.h, også mad til de højere klasser. De fik Brugsen til at sponsorere al maden, men hvad lavede de? - Kakkak-power sandwichen lavede vi, og forskellige salater. Hver dag varierede vi maden, så den ikke blev for ensartet og kedelig. Vi anrettede maden pænt, og brugte en masse forskelligfarvede grøntsager og pålæg, så maden så mere lækker og indbydende ud, fortæller Stefan og Amanda. I den uge fik eleverne også at vide, at vi i Grønland lever for usundt. At vi for eksempel drikker for meget sodavand og spiser for meget slik. Og så bliver vi også tykkere. - Vi evaluerede efter sundhedsugen og fandt frem til, at ugen var gået godt. Eleverne elskede den sunde mad, vi lavede, og så fik vi et helt andet sammenhold i klassen. Vi var fælles om alting, og det var med til at vi begyndte at se hinanden med andre øjne. Det var virkelig dejligt. Vi er nok ikke blevet sundere. Dog er nogle begyndt at overveje, hvad de putter i munden, siger Stefan og Amanda. KAKKAK-POWER SANDWICH KAKKAK-POWER SANDWICH 100 g grahamsboor lu 20 g immussuaq tarnguttagaq pikantost uanitsulik krydderurtilillu 20 g immussuaq aggortagaq 45 % 20 g hamburgerryg 50 g naatitat assigiinngitsut (assersuutigalugit 15 g agurki, 10 g kinakåli, 15 g peberfrugti aappaluttoq, 5 g porrit, 5 g lucernespiirit) 100 g grahamsbolle 20 g pikantost med løg og krydderurter 20 g 45% ost 20 g hamburgerryg 50 g blandede grøntsager (f. eks. 15 g agurk, 10 g kinakål, 15 g rød peberfrugt, 5 g porrer, 5 g lucernespirer) Nukissat agguataarnerat/energifordeling: Orsoq/Fedt 22 %, protein 15, kulhydrat 63% INUK 11

12 Puallaraluttuinnarpugut, taamaammat: Imermik imerluar Siunnersuutit taakku PAARISA-rmiup Bodil Karlshøj Poulsenip inuusutttuaqqanut tusarliukkusuppai. Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit atuakkamik Siunnersuutit peqqinnartut meeqqanut 4-10 ukiulinnut nerisarisat aalanissarlu pillugit -mik atilimmik saqqummersitseqqammerput. Atuagaq sineriammi napparsimmaveqarfinnut, kommunet allaffiinut aammalu meeqqanut paaqqinnittoqarfinnut agguaanneqarsimavoq, soqutiginnittunillu akeqanngitsumik aaneqarsinnaavoq. - Angajoqqaarpassuit meeqqerivinnilu sulisut nalornissutigisarpaat meeqqat sunik nerisaqartissanerlugit. Suut peqqinnarnersut suullu peqqinnannginnersut nalornissutigineqartarput. Ingammik ullumikkut ulluinnarni ussassaaruterpassuarnik tuniorarneqarnitsinni. Assersuutigalugu ilaasa safti peqqinnartutut isigisarpaat, puua naatitanik paarnanillu assiliartaqarmat. Nalusaallu unaavoq, safti sukkunik ulikkaarmat, Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA, oqarpoq, erseqqissaatigaalu ilisimasaqanngissuseq tamanna 12 INUK

13 tarit timersorlutillu! nunatsinniinnaq atuutinngimmat. Nunani allani paasissutissarpassuarnik tigoriaannarnik peqarpoq, maannakkullu PAARISA nunatsinnut tulluarsakkamik saqqummersitsivoq. Sukkutornerulersimavugut - Paasitikkusutatta ilagaat nunatsinni nerisassaateqaratta peqqinnartunik aammali peqqinnanngitsunik ilaqartunik. Assersuutigalugu imarmiut ilaat nannullu neqaat kukkusumik nerisassiarineqarsimasut toqunartoqalersinnaapput, ingammik meeqqanut navianaataasinnaasumik, Bodil Karlshøj Poulsen oqarpoq. Ilisimasaqanngissuseq ilaatigut peqqutaavoq atuakkap saqqummersinneranut. Aammali misissuinerit assigiinngitsut takutippaat atuagaq taamaattoq pisariaqartoq. Nunatsinni meeqqat pualasuut amerliartorput. Nunatsinni arfinilinnik ukiullit oqimaassusaat ukiut 10-t tamatuma siorna oqimaassusaannut sanilliunneqarmata paasineqarpoq oqimaassusaat agguaqatigiissillugu qaffassimasoq. Sukkumik annertunerusumik ullumikkut pisalersimanerput pissutaasut ilagaat. Sukku imerpalasoq, soorlu sodavandiniittoq, sukkumit imerpalanngitsumit puallarnarneruvoq. Sodavandi ataaseq imeraanni assigiinnarpaa sukkut 22-t nerigaanni. Nunatsinnilu sodavanditortorujussuuvugut. Quppersagaliatut atorneqarsinnaavoq - Atuagaq tamaat atuanngikkaluarlugu qupperarujoorlugu atorneqarsinnaavoq. Naatitat, taqussat assigisaalluunniit pillugit paasisaqarusukkaanni taakkununnga tunngasut quppiinnarneqarsinnaapput. Atuagaq tamaat atuartariaqanngilaq. Quppernernilu tamangajanni paasissutissanik naatsunik siunnersuutinillu peqarpoq, oqariartuuterpullu tassaavoq; peqqinnartunik nerinissamut siunnersuutit aajuku!, Bodil Karlshøj Poulsen oqarpoq. Atuagaq atuakkat allap, 0-3-nik ukiulinnut nerisassat peqqinnartut pillugit atuakkiap, nanginneraa. PAARISA unnersiorpoq atuagaq siulleq assut soqutigineqarsimasoq, soqutigineqarneralu malillugu atuakkamik allamik, meeqqanut qulit sinnerlugit ukiulinnut tulluarsakkamik atuakkiortoqassamaartoq. - Taamaakkaluartoq uani atuakkami siunnersuutit kikkunnilluunniit malinneqarsinnaapput, Bodil Karlshøj Poulsen oqarpoq. Atuakkamissaaq nerisassiassanut peqqinnartunut ilitsersuutinik mamarunartunik isumassarsiniartoqarsinnaavoq. Ilaat tassaavoq Pirog-it ullup qeqqasiutissat arferup neqaanik akullit. Taakku tassaapput iffiukkat peqqinnartut arferup neqaanik naatitanillu imallit. - Ilitsersuut taanna KGH-p aviisitoqaani nassaaraarput. Akui peqqinnarput taqussanullu nalinginnaasunut pikkunaakujuttunullu taartaalluarsinnaallutik, Bodil Karlshøj Poulsen oqarpoq. Atuakkamissaaq ilitsersuutinik allanik allanalaartunik quianakujuttunillu peqarpoq! Allattoq: Aminnguaq Dahl Petrussen INUK 13

14 Vi bliver tykkere og tykkere: Drik derfor masser af vand og bevæg dig! Det er de bedste sundhedsråd PAARI- SA s Bodil Karlshøj Poulsen kan give til de unge. Hun og andre fra Ernæringsrådet har netop udgivet en opslagsbog, Sunde råd til børn på 4-10 år. Bogen er blevet sendt ud til sygehusene og kommunernes dagsinstitutionskontorer på kysten, og interesserede kan hente den gratis. Forældre og personale i børnehaver er usikre på, hvad de skal give børnene af mad. Det er i hvert fald det, vi har oplevet under vores rundspørge her i Nuuk. Der er meget stor uvidenhed om, hvad der er sundt og hvad der er usundt. Specielt i dag, hvor vi konstant er udsat på massiv reklame om madvarer. Man tror blandt andet måske, at saftevand er sundt, fordi der er billeder af frugt og bær på flasken. Man ved ikke, at det indeholder masser af sukker, siger Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA og forsikrer, at den uvidenhed ikke er enestående i Grønland. I andre lande er der meget tilgængelig materiale, og PAARISA har nu valgt at lave en grønlandsk kostvejledning. Vi indtager mere sukker Med bogen vil vi også gøre opmærksom på, at der altså også er grønlandske produkter, der er sunde. Men også nogle der er usunde, for eksempel nogle havpattedyr og isbjørne tilberedt på en forkert måde kan indeholde gift især overfor børn, siger Bodil Karlshøj Poulsen. Uvidenheden er blandt andet grunden til, at man har udgivet bogen Sunde råd til børn på 4-10 år. Men også fordi forskellige undersøgelser i Grønland viser, at børn bliver tykkere og tykkere. Man har sammenlignet vægten på seks-årige børn i Grønland med seksårige ti år før. Og den er stigende. En af grundene er, at vi i dag indtager meget mere sukker end tidligere. Sukker i flydende form, altså blandt andet sodavand, feder meget mere end sukker i fast form. Én sodavand svarer til 22 sukkerknalder. Og i Grønland drikker vi meget sodavand. Tekst: Aminnguaq Dahl Petrussen 14 INUK

15 Kan bruges som opslagsbog Bogen kan bruges som en opslagsbog. Hvis man vil vide noget om frugt og grønt, måltider, madpakker eller noget andet, kan man bare slå det op. Man behøver ikke at læse hele bogen. Og næsten på hver side er der små faktabokse, og gode råd. Med bogen prøver vi på at sige: her er ideer til sunde måltider, fortæller Bodil Karlshøj Poulsen. Bogen er en efterfølger af en anden bog: kost til 0-3-årige. Ifølge PAARISA har den første bog været en succes, og man har planer om at fortsætte succesen med endnu en bog, henvendt til større børn over ti år. Men ideerne og rådene kan sagtens følges af alle, forsikrer Bodil Karlshøj Poulsen. I bogen er der også opskrifter på sunde retter. Blandt dem er frokostpirogger med hval, der er en slags indbagt hvalkød. Den opskrift fandt vi i et gammelt KGH-blad. Ingredienserne er sunde og er et godt alternativ til en almindelig, lidt kedelig madpakke, siger Bodil Karlshøj Poulsen. I øvrigt er der flere sjove opskrifter i bogen. LINKS AALANEQ - BEVÆGELSE NERISASSAT NERISARNERLU MAD OG MÅLTIDER ALLAT ANDET INUK 15

16 Allattoq assiliisorlu: Arnaaraq Kristiansen Tekst og foto: Arnaaraq Kristiansen Hans Rasmussen 19-inik ukiulik, ilinniartoq: Arnaviara meeraqarpoq, taamaammat nerisassat tungaasigut killilersuiniartarpunga. Taamaakkaluartoq allanukarfissaqaqimmat ilaannikkut erloqinarsinnaasarpoq. Ilaannikkut uuminalaarsinnaasarpoq. Nerisassat assigisaallu peqqinnanngitsut mamariarmata nerisarpavut. Psykologiimi imminut killilersinnaaneq samminikuuarput. Arlaleriarujussuarluta ilisimatinneqartarpugut peqqinnartumik inuusariaqartugut. Taamaasilluta peqqussutaanngitsut ussernartorsiorfigilersarpavut. Hans Rasmussen 19 år, studerende: Min kæreste har et barn, så jeg prøver at sætte grænser for, hvad vi skal spise, men hun har så mange andre, hun kan gå til, så det kan blive lidt svært. Nogle gange kan det være lidt irriterende, synes jeg. Vi bliver ved med at spise usund mad, fordi det smager godt. Vi har blandt andet haft modkontrol i psykologi. Vi har fået at vide så mange gange, at vi skal leve sundt, så får vi lyst til at prøve dét, vi ikke må. Nivi Egede Lund 21-nik ukiulik, Qaqortormioq ilinniartoq: Inuit ilaasa nereriaasertik killilersortorujussuuaat ilaasali soqutigineq ajorlugu. Apeqqutaasarpoq inummiit inummut qanoq inuuniartoqarnersoq. Angajoqqaanit piumasarineqartut ilaanni malinneqartarput, soorlu angajoqqaat ilaat killilersuisarput, ilaasalu soqutigineq ajorpaat. Taakkua apeqqutaaqataaqaat. Peqqinnanngikkaluartunik nerisaqartarnerput niuertarfinni nuisavallaarnerannik tunngaveqartoq ilimagaara. Tamanna arlaatigut siunniuteqaqataasarsimassaaq. Sukkoq pineqaannaleraangat timip aamma perusuinnalersarpaa. Sukkornermik nappaateqalersarnerup tamanna takutippaa. Imminut aqussinnaaneq tunngaviusariaqarpoq. Nivi Egede Lund 21 år, studerende fra Qaqortoq: Nogle folk er meget opmærksom på, hvad de spiser, og andre er ligeglade. Det kommer an på, hvordan de enkelte vil leve. Nogle gange følger man forældrenes krav. For eksempel er der forældre, der stiller krav, mens andre forældre kan være ligeglade. De spiller en vigtig rolle. Jeg tror, at grunden til at vi spiser usundt er, at disse varer er for tydelige i butikkerne. Jeg tror, at det har en stor betydning. Hvis man indtager for meget sukker, bliver kroppen afhængig. Sygdommen sukkersyge giver et fingerpeg derom. Det er derfor vigtigt at kunne kontrollere sig selv. PEQQINNANNGITSUT ULLUINNARSIUTAALERSIMAPPUT Inuusuttut sunik nerisaqartarnertik eqqarsaatigisarpaat aamma peqqinnanngitsunik peqqinnartunilluunniit nerinissartik eqqarsaatigisarpaat? Apeqqutit ilaatigut taamaattut inuusuttunut Qaqortumiittunut apeqqutigaavut. Ilaat isumaqarput nerisassat peqqinnanngitsut ulluinnarsiutaalersimasut. UVANE AT SPISE USUND MAD Tænker de unge over, hvad de putter i munden, og tænker de over, om de spiser sund eller usund mad? Blandt andet disse spørgsmål stillede vi nogle unge fra Qaqortoq. Nogle af dem mener, at det at spise usund mad er blevet en uvane. 16 INUK

17 Paarma Egede Lund 20-nik ukiulik, Narsamioq ilinniartoq: Isumaqarpunga amerlavallaartut piummamut nerisartut. Nunatsinni pisuttuartilluni inuit chipsi-torujoortut mamakujuttutortullu takussaapput. Tamanna kanngunalaartutut isigisarpara. Angajoqqaama ilaanni takusarsimavaat meeqqat aningaasanik qinnulooriarlutik tungusunnitsunut atortaraat. Peqqinnanngitsunik nerisaqarneq angajoqqaanit aallartittarpoq. Ullutsinni angajoq-qaat killilersuinerusariaqarput. Ilisimatuut malillugit ukiut 20-t qaangiuppata Europap annerpaartaa pualasooqarfiulersussaavoq, peqqinnanngitsunik nerisaqaannarunik. Taamaattumik massakkut iliuuseqartoqartariaqarpoq. Paarma Egede Lund 20 år, studerende fra Narsaq: Jeg synes, at der er for mange, der spiser usund mad. Når man går en tur, kan man møde folk, der går og spiser chips og slik. Jeg synes, det er pinligt. Mine forældre fortæller om børn, der tigger penge, for derefter at bruge dem til slik. Ens usunde spisevaner stammer fra forældrene. Forældrene burde opstramme deres normer. Ifølge videnskabsmændene vil en stor del af befolkningen i Europa være udsat for fedme om tyve år, hvis de bliver ved med at spise usund mad. Derfor er det på tide at gøre noget ved det. Minik Lindberg Mortensen 18-inik ukiulik, ilinniartoq: Isumaqarpunga meeqqat suut nerisarissanerlugit iluamik killilersorneq ajoraat. Inuusuttut ilaasa suut nerisarissanerlugit killilersortarpaat. Nerisassat peqqinnanngitsut ulluinnarsiutigilersimavagut, soorlu aamma tupa. Inuk nammineq naalagaavoq. Peqqinnartunik nerisaqarusuttoq taamaaliussaaq. Inuunerikkusukkaanni peqqinnanngitsunik nerisaqarpallaarneq unitsinneqassaaq. Inussuttut ilaasa peqqinnartut mamarineq ajorpaat, soorlu naatitat. Peqqinnartut mamarpiarsimanngimmata peqqinnanngitsunik nerisaqarnerupput. Taamaattussaanngikkaluarpoq. Minik Lindberg Mortensen 18år, studerende: Jeg mener, at børn ikke rigtig sætter grænser for, hvad de spiser. Nogle af de unge sætter grænser for, hvad de spiser. Det er blevet en uvane at spise usund mad, ligesom med smøgerne. Det er op til den enkelte, om vedkommende vil spise sund mad eller ej. Hvis man vil være i god form, må man lade være med at spise usund mad. Nogle unge kan ikke lide sundt mad, eksempelvis grøntsager. De spiser mere usund mad, fordi sund mad ikke smager godt. Sådan bør det ellers ikke være. INUK 17

18 H 2 O tassa a - Malunnartorujussuuvoq inuusuttut timersortartullu Narsarmiut imiinnarmik imertarneq sungiukkiartuaaraat. Imeq pinngortitameersuuvoq, taamaattumik imiinnarmik imertarneq sungiutipallagassaavoq, Bolethe Stenskov ilaatigut imeq pillugu timersortartunut Narsarmiunullumi tamanut sapaatip akunnerani 18-imi paasititsiniaasimasoq nassuiaavoq. - Imertortarneq (H 2 O) sungiutipallanneqarsinnaavoq aammalu iluaqutissartaqaqaluni. Sodavandit, saftit imeruersaatillu allat imeq unammillersinnaanngilaat, imermi akuitsuuvoq imeruersaatillu allat assigalugit akoorutissanik assigiinngitsunik, qalipaatinik sukkunillu akoqanngilaq, Bolethe Stenskov Narsami pinaveersaartitsinermi siunnersorti oqarpoq. Imeruersaatit, soorlu sodavandit saftillu sukkunik akulerujussuupput, taakkulu assigiingitsutigut kingunerluuteqarsinnaapput. - Inuusuttut inersimasullu akornanni pualavallaalertarneq ukiuni kingullerni takussaagaluattuinnarsimavoq. Pualavallaalernerup kingunerisaanik nappaatit assigiinngitsut pilersinnaasarput. Soorlu sukkorneq inuuniarnermi ajornartorsiutaasinnaasoq nappaatigineqalersinnavoq, taamaattumik imeq tamanit pitsaanersaavoq sukkoqaranilu assigiinngitsorpassuarnik akusaanngimmat, Bolethe Stenskov nassiuaavoq. TIMIP IMEQ PISARIAQARTIPPAA TIMIP IMEQ PISARIAQARTIPPAA - Erngup timi salittarpaalusooq. Timillu imeq pisariaqartittuaannarpaa. Imerlu akoqanngitsoq pitsaanerpaavoq, taamaasillunimi timi akuutissanik pisariaqartinngisaminik pinngitsoorsinnaavoq, Bolethe Stenskov oqarpoq. Bolethep aamma oqaluttuaraa imeq peqqinnarnerusoq oqaluttuarigaangamikku inuusuttunit meeqqanillu aallaqqaammut annertunerusumik tusaaniarneqartarsimanngikkaluarlutik, taakkunanngami imeq pikkunaatsutut isigineqartarsimammat. Inuusuttulli imertortalermata pisiniarfinnilu imersiniartalermata pisiniarfiit imiinnarnik pisiassanik ilaatigut nunguutsisoortalersimapput, klubbinilu inuu- Allattoq: Simigaq Broberg. Assit: Vittus Poulsen 18 INUK

19 atsaat suttut imiinnarmik imigaqartartut takussaanerulersimapput. - Imiinnarmik imerfimmut imaluunniit puiaasamut poorlugu atuarfimmut arlaannulluunniit nassartarit, ullullu ingerlanerani imillattaartarlutit. Eqeersaataallunilu timimut iluaqutaasarpoq, Bolethe Stenskov nammineq misilittakkani naapertorlugit siunnersuivoq. - Imeq peqqinnissamut iluaqutaasinnaavoq, soorlu aamma imeq sodavandisulli kigutinik putoqalersitsisinnaanngilaq. Imeq aamma qilalernannginnerullunilu panertoornannginneruvoq. Imeq tassa aatsaat, Bolethe naggasiivoq. INUK 19

20 H 2 O er bed - Vi kan mærke, at de unge i Narsaq er ved at vænne sig til at drikke vand. Vand er et naturprodukt, derfor vænner man sig hurtigt til at drikke det, siger Bolethe Stenskov, som blandt andet har lavet oplysningsarbejde om vand for sportsfolk og for hele Narsaq i uge Man vænner sig meget hurtigt til vand (H 2 O) og det er sundt. Sodavand, saft, juice og andre drikkevarer kan ikke slå vand, for vand er rent, uden tilsætningsstoffer, farve og uden sukker, siger forebyggelseskonsulent Bolethe Stenskov fra Narsaq. Drikkevarer som sodavand og saft er fulde af sukker, som kan have flere dårlige bivirkninger. - I de senere år er de unge og voksne begyndt at blive federe. Og fedme har mange kedelige eftervirkninger. For eksempel er der stor chance for at få sukkersyge, som kan være problematisk at leve med. Derfor er vand bedst af alt, fordi det er uden sukker og uden tilsætningsstoffer, forklarer Bolethe Stenskov. KROPPEN HAR BRUG FOR VAND KROPPEN HAR BRUG FOR VAND - Vand kan ligesom rense kroppe n, og kroppen har altid brug for vand. Vand uden tilsætningsstoffer er altid bedst, så kroppen ikke får tilsætningsstoffer, som den ikke har brug for, fortæller Bolethe Stenskov. Bolethe fortæller også, at de unge i starten havde svært ved at tro, at vand skulle være sundere end andre drikkevarer, fordi vand var kedeligt for dem. Efter at de unge er begyndt at drikke vand og købe vand i butikkerne, så har nogle butikker fået svært ved at følge med i deres salg. I ungdomsklubben i Narsaq er det også tydeligt, at de unge hurtigt har vænnet sig til at drikke vand. - Tag en flaske med vand med i skolen, og drik lidt ad gangen i løbet af dagen, det hjælper på koncentrationen, og så er det sundt for kroppen, siger Bolethe Stenskov, som selv tager vand med på Tekst: Simigaq Broberg. Foto: Vittus Poulsen 20 INUK

21 st arbejdet. - Vand er godt for sundheden, for vand er ikke med til at lave huller i tænderne som sodavand gør. Vand er også bedre, fordi det slukker tørst bedst, og man bliver ikke tør i munden. Vand kan ikke slåes af andre drikkevarer, slutter Bolethe. NERISAT = TIMIP NUKISSAI Nerisatta akui tassaapput kulhydrater, orsoq aamma protein. Akut taakku timip nukissarai. Nereeraangatta timitta nerisavut suliarisarpai. Nerisat suliarineqarnerminni mikisuaraararsuanngorlutik molekylinnguuttarput. Molekylellu aak aqqutigalugu timip sananeqaataanut cellenut ingerlaqqittarput. Molekylellu timip sananeqaataanni ikummatigineqaraangamik nukik pilersinneqartarpoq. Nukik pilersinneqartoq atorlugu timip atortui suliuarsinneqarsinnaasarput aammalu timip kissassusissaa aalaakkaatinneqartuarsinnaalluni. Timip sananeqaatai cellet, ameq, saarngit kiisalu nukiit aamma nukimmik pisariaqartitsisarput. Timerpullu aalatikkaangatsigu nukimmik atuisarpuguttaaq. MAD = KROPPENS BENZIN Vores mad består af kulhydrater, fedt og protein. Disse stoffer er kroppens benzin. Efter vi har spist, vil kroppen fordøje maden. Under fordøjelsen vil maden blive nedbrudt til bittesmå molekyler. Molekylerne vil via blodbanen nå alle kroppens celler. Inde i cellerne vil molekylerne blive forbrændt, hvorved der frigives energi. Vi bruger energien til at holde de indre organers funktion i gang og til at opretholde kroppens temperatur. Opbygning og vedligeholdelse af vores celler, hud, knogler og muskler kræver ligeledes energi. Vi forbruger også energi, når vi bevæger os. (Sunde Råd om kost og bevægelse, Ernæringsrådet 2005) (Siunnersuutit peqqinnartut, Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005) INUK 21

22 Meeqqanik atornerluisartut mianersorfigikkit! Isumannaatsumik chat-ternissamut maleruagassat sisamat malikkit 1. Chat-ertillutit atit, najukkat, oqarasuaativit normua imaluunniit atuarfippit atia taanngisaannakkit. 2. Chat-eqatigisartakkat angajoqqaanniit akuerineqarsimanngikkuit naapinngisaannaruk. 3. Siullermeertumik naapeqateqaleruit inersimasumik ingerlaqateqarit. 4. Eqqaamajuk, nammineq naalagaagavit. Chat-ernersi nuannarinngikkukku imaluunniit toqqissisimanngikkuit qamiguk. Paasissutissanik allanik uani pisinnaavutit /Her kan du få mere information: Pas på pædofile! Følg de 4 færdselsregler for sikker chat 1. Fortæl aldrig dit navn, adresse, telefonnummer eller navnet på din skole til nogen, når du chatter. 2. Mød aldrig en ven fra chatten uden at få lov af dine forældre. 3. Tag altid en voksen med til det første møde. 4. Husk, at det er dig, der bestemmer. Luk ned, hvis du ikke kan lide chatten eller du føler dig utryg. Nuup Kommunea Suliniutinut pinaveersaartitsinermullu immikkoortortaqarfik SSPK Projekt- og forebyggelsesafsnittet / SSPK Tlf.: / / Nunatta Atuagaateqarfia / Det grønlandske Landsbibliotek, tlf.: Meeqqanut oqarasuaat / Børnetelefonen, tlf.: 134 Internetsimi / på nettet:

23 QANEQ SEERNARTOQARPAL- LAARTOQ Meeraq ullup ingerlanerani saftimik sodavandimilluunniit najorseqattaarpat kigutit ajoquserneqarsinnaapput: meeraq najorseqqaarpat imigaani seernartup kigutit saassutissavai minutsit 20-t qaangiuppata imikkami sukkoq seernartunnguutissaaq kigutillu mangialerlugit seernartoq aatsaat nalunaaquttap akunnera qaangiuppat nungussaaq tassa najorsigaanni kigutit 1 1 / 2 time seernartumeerujoortarput meeraq 1 / 2-1 timep qaangiunneragut najorseqqippat qarnani seernartup nungunnginnerani nutaamik seernartoqaleqqissaaq meeraq ulloq naallugu najorseqattaarpat qarna seernartoqartuaannalissaaq kigutaalu putoqalersinnaapput. (Siunnersuutit peqqinnartut, Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005) SYREBAD I MUNDEN Hvis barnet drikker mange små slurke saft eller sodavand i løbet af dagen vil det skade tænderne: når barnet tager den første slurk, vil syren i drikken gå til angreb på tænderne efter tyve minutter vil sukkeret i drikken være omdannet til syre og angribe tænderne syren forsvinder først igen efter en time en slurk giver altså tænderne et syrebad i 1 1 / 2 time tager barnet en slurk igen af drikken efter 1 / 2-1 time, vil der komme ny syre i munden inden det første er væk bliver barnet ved på den måde med slurke dagen lang, er der et stort syrebad i munden og barnet kan få karies. (Sunde Råd om kost og bevægelse, Ernæringsrådet 2005) SUKKUTORPALLA ARNEQ = ORSOQ Sukkutorpallaaraanni nukissamillu annertuallaamik pigaanni timip nukik orsutut toqqortussavaa, taamaasillunilu pualavallaalersoqarsinnaavoq. Taamaammat sukku ullormut pisartagaq ima annertutigisoq qaangerneqassanngilaq: gram meeqqerivimmiittumut gram atuartumut Meeraq 1 / 2 literimik sodavandisoruni ullormut pisassani tamakkissavaa. (Siunnersuutit peqqinnartut, Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005) FOR MEGET SUKKER = FEDT Hvis man får for meget sukker, og mere energi end man bruger, vil kroppen selv lagre energien som fedt med risiko for at man bliver overvægtig. Derfor må det daglige sukkerforbrug ikke overstige: gram for børnehavebørn gram for et skolebarn Drikker barnet 1 / 2 liter sodavand, har det fået alt sukker for en hel dag. (Sunde Råd om kost og bevægelse, Ernæringsrådet 2005) INUK 23

24 NUKIK ATUNNGISAQ = PUALAVALLAALERNEQ Nerisatsigut imikkatsigullu nukinnik pissarsisarnerput aammalu ullup ingerlanerani timip atorneratigut nukinnik atuisarnerput oqimaaqatigiikkunnaaraangata pualavallaalersinnaasarpugut. Nerisat qanorluunniit ittuugaluarpata nerisatsigut nukimmik pissarsiarput nukinnik atuinitsinnit annertuneruppat imaluunniit nerisimanitsinnit naleqqiullugu nukinnik atuinikinnerusimagutta pualavallaalissutigisinnaavarput. (Siunnersuutit peqqinnartut, Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005) UBRUGT ENERGI = OVERVÆGT Vi bliver overvægtige, hvis der ikke er ligevægt mellem den energi, vi indtager i form af mad og drikke og den energi, vi forbruger ved at bevæge os i løbet af dagen. Uanset hvad maden består af, tager vi på i vægt, hvis vi indtager mere energi, end vi forbruger, eller hvis vi forbruger mindre energi, end vi indtager. (Sunde Råd om kost og bevægelse, Ernæringsrådet 2005) Ammasarpoq unnukkut nal ullut tamaasa ukioq naallugu Åbningstid kl hver dag året rundt KISIMIINNGILATIT Nuuk ulloq unnuarlu - hele døgnet INUUSUTTUT AKISUNNERAT APEQQUTIT AKISSUTILLU Nittartagaq TUSAANNGA Ilulissat ulluinnarni ammasarpoq nal weekendini tall. nal ataa. nal. 8 åbent hverdage 16-8 weekender åbent fre. kl. 16 til man. kl. 8 INUK tullissaani upernaamut saqqummerpat Angajoqqaatit pillugit sammisaqassaagut. Isummannik saqqummiussaqarusukkuit uunga allassinnaavutit: I næste nummer af INUK vil temaet være Dine forældre. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: INUK inuusuttunut atugassiamut ateritinneqarpoq; oqaaseq inuk isumaqartinneqarpoq inuup tamakkiisuuneranik, pinnguutigalugit qaamaneqarneq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaavoq. INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (menneske) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen.

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut allamik qinigassaqarpat? 7 Atuarfik qanoq ililluni maligassiuisinnaava?

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

De 10 kostråd. Rekkus og vennerne har spisefrikvarter... Vi går i butikken! Okay! Jeg drøner lige over i kiosken

De 10 kostråd. Rekkus og vennerne har spisefrikvarter... Vi går i butikken! Okay! Jeg drøner lige over i kiosken publishing De 10 kostråd 1. Spis varieret. 2. Spis grønlandske fødevarer, især fisk. 3. Spis frugt og grøntsager hver dag. 4. Spis groft brød, gryn, kartofler, ris eller pasta hver dag. 5. Spar på fedtet.

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

Tupa ajugaaffigaat De vandt over tobakken

Tupa ajugaaffigaat De vandt over tobakken TEMA sammisaq U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 4 P A A R I S A Pujortartarneq TOBAKSRYGNING TIKKA sungiukkuminaaqaaq Vi kan ikke vænne os til STANKEN Tupa ajugaaffigaat De vandt over tobakken Piumassuseq

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Postboks 1001 3900

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi. Velkommen til Faxe Kondi Cup 2015

Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi. Velkommen til Faxe Kondi Cup 2015 Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi Faxe Kondi Cup 2015 ukiut 24-issaat ingerlanneqarnissaanut arsartartut, sungiusaasut aqutsisut, isiginnaariat, aningaasaliisut, dommerit aammalu ikiuuttut tamarmik

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT Qitiutillugu: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY KALAALLIT

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Peqqik Sisimiut. November 2009. Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee

Peqqik Sisimiut. November 2009. Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Peqqik Sisimiut November 2009 Pinaveersaartitsineq Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Prævention 1 Chef for sundheden: Alle 6250 borgere skal behandles lige Det kan godt være, man

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Dato: juli 2014 Ikkatilliineq Digital-ikkut - mobilikkut internetsikkullu

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Tlf.: (+299) 345000

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes

Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes Patientvejledning, Type 2 diabetes Diabetesforeningen, 2008 1. oplag, xx 2008

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Periarfissaqarputit. Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut. Grib muligheden. Vi giver børnene selvværd. Guide Enkle motionsøvelser, fitnesscenter

Periarfissaqarputit. Meeqqat imminnut tatiginerulersippagut. Grib muligheden. Vi giver børnene selvværd. Guide Enkle motionsøvelser, fitnesscenter L WWW.PEQQIK.GL/GRIMULIGHEDEN WWW.PEQQIK.GL/PERIRFISSQRPUTITM Periarfissaqarputit - peqqinnerulernissannut - for et sundere liv VI LEVER I verdens største fitnesscenter Smid smøgerne og føl dig fri Jeg

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2010 * PAARISA sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Kammagiitta? Lad os være venner? Internetikkut kammagiinneq Venner på internettet Pinngitsoortinnissaa

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit:

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kal. Nunaanni tamanit attavigineqarsinnaasut: Sianerfigineri akeqanngillat, kikkulluunniit sianersinnaapput. Kinaassutsit isertuussinnaavat. Siunnersuisarfiit

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere