Den årlige arbejdsmiljødrøftelse som strategisk værktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den årlige arbejdsmiljødrøftelse som strategisk værktøj"

Transkript

1 som strategisk værktøj Hvordan virksomheder kan anvende den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at skabe strategier for arbejdsmiljøarbejdet Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets part i industriens fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Dplus Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. April 2013 ISBN

3 Indhold 4 som strategisk værktøj 5 Fire trin i det strategiske arbejdsmiljøarbejde 8 Arbejdsulykker - en case om strategisk arbejdsmiljøarbejde 11 Muskel- og skeletbesvær - en case om strategisk arbejdsmiljøarbejde 15 Psykisk arbejdsmiljø - en case om strategisk arbejdsmiljøarbejde 18 Fire trin i arbejdsmiljøarbejdet 3

4 som strategisk værktøj Den 1. oktober 2010 trådte et nyt krav i lovgivningen om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i kraft. Virksomhederne skal gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Formålet med den nye regel er at bringe arbejdsmiljøarbejdet op på et mere strategisk niveau og styrke arbejdsmiljøorganisationens kompetencer. Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal arbejdsgiveren sammen med arbejdsledere og ansatte drøfte det kommende års samarbejde om sikkerhed og sundhed. Ved arbejdsmiljødrøftelsen er I forpligtet til at: 1. vurdere om jeres mål for arbejdsmiljøet for det foregående år er nået 2. tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år 3. fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå 4. fastlægge mål for det kommende års samarbejde Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en arbejdsmiljøorganisation, skal I også vurdere, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Med dette værktøj vil Industriens Branchearbejdsmiljøråd give inspiration til, hvordan virksomheder i praksis kan anvende den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at skabe målrettede strategier for arbejdsmiljøarbejdet både i forhold til medarbejdernes sundhed og sikkerhed og i forhold til virksomhedens produktivitet og kvalitet. Eksemplerne i værktøjet, handler om de prioriterede arbejdsmiljøtemaer i den nationale plan for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020: Herunder arbejdsulykker, muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø. Det kan naturligvis være nødvendigt at behandle andre arbejdsmiljøtemaer ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse. 4

5 Fire trin i det strategiske arbejdsmiljøarbejde Værktøjet giver inspiration til, hvordan virksomheder i praksis kan arbejde strategisk med arbejdsmiljøet på forskellige ambitionsniveauer. Virksomheder er meget forskellige, hvad angår størrelse, produktionsforhold, arbejdsmiljømæssige udfordringer og ambitioner. Derfor er værktøjet konstrueret som en trinmodel, der kan tilgodese forskelige virksomheder og deres konkrete arbejdsmiljøindsatser. Værktøjet illustrerer hvordan man på fire forskellige trin eller niveauer kan anvende den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at skabe målrettede strategier og dermed bringe arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden op på et højere strategisk niveau. De fire trin er opbygget, så de første trin indgår som en del af de næste strategiske trin, men det udelukker ikke, at den enkelte virksomhed kan godt have indsatser på flere niveauer på samme tid. I kan bruge værktøjet til at arbejde jer op på et højere strategisk niveau, hvad angår arbejdsmiljøindsatsen, og I kan få et indtryk af, hvad I kan forbedre i den måde, I håndterer arbejdsmiljømæssige udfordringer på i øjeblikket. Ledelse og medarbejdere samarbejder effektivt og målrettet på at integrere arbejdsmiljø, sundhed, produktivitet og kvalitet med henblik på at realisere virksomhedens strategiske mål for forretning og arbejdsmiljø Systematisk fokus på at fremme medarbejdernes trivsel og sundhed Systematisk arbejde med reduktion og eliminering af fysisk og psykisk belastende arbejdsmiljøforhold og ulykkesrisici Ad hoc arbejdsmiljøindsats Niveau 1: Ad hoc arbejdsmiljøindsats Kendetegn En ad hoc arbejdsmiljøindsats er kendetegnet ved, at virksomheden ikke for alvor har sat arbejdsmiljøarbejdet i system. Samarbejdet om arbejdsmiljøet er ikke helt veldefineret. Ledelsen sætter sin lid til, at instruktion og brug af sund fornuft forhindrer arbejdsulykker. Er der indsatser, er de primært styret af, hvad der opstår af problemer undervejs. Hvis der for eksempel er en medarbejder, der kommer til skade, fordi han vælter på en stige, reparerer man typisk stigen eller køber en ny. Der sker ikke nødvendigvis yderligere tiltag for at forhindre lignende ulykker. En virksomhed skal naturligvis reagere ad hoc i tilfælde af, at der opstår arbejdsmiljøproblemer, som man ikke har taget højde for, fx ved at anskaffe et lille rullestillads. Men hvis ad hoc tilgangen til arbejdsmiljøproblemer mere er reglen end undtagelsen, er indsatsen utilstrækkelig og i strid med Arbejdsmiljøloven. Fokus i den årlige arbejdsmiljødrøftelse Er virksomhedens arbejdsmiljøindsats primært ad hoc præget, vil den årlige arbejdsmiljødrøftelse typisk være præget af, at arbejdsmiljøet generelt ikke er særligt højt prioriteret i virksomheden. Drøftelsen gennemføres derfor typisk uden det helt store engagement og med snævert fokus på, hvad der skal til for at overholde lovens formelle krav til drøftelsen. Når virksomheden med den ad hoc dominerede arbejdsmiljøindsats vil opprioritere arbejdsmiljøarbejdet, kan den årlige arbejdsmiljødrøftelse være en god lejlighed til at få skabt et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø. Det kan samtidig være en anledning til at få struktureret og tilrettelagt samarbejdet om det næste års arbejdsmiljøindsats. Forud for drøftelsen bør virksomheden indsamle, hvad der er af datagrundlag om arbejdsmiljøet. Det gælder både i forhold til at kunne vurdere det foregående års indsats ud fra APV, sygefraværsstatistik, arbejdsskader mv. og i forhold til få en status på arbejdsmiljøet gennem interviews eller spørgeskemaer. 5

6 Niveau 2: Systematisk reduktion af psykisk og fysisk belastende arbejdsforhold og ulykkesrisici Kendetegn På dette niveau er arbejdsmiljøarbejdet lagt i strukturerede rammer. Arbejdsmiljøorganisationens arbejde er veldefineret, og der er klare prioriteringer og mål for indsatsen. Fokus er på forebyggelse af arbejdsskader og nedslidning. Sker det alligevel, at nogen for eksempel går ned med stress, kommer ud for en arbejdsulykke eller får muskel- og skeletbesvær, følges der systematisk op på forløbene for at undgå lignende hændelser fremover. Fokus i den årlige arbejdsmiljødrøftelse For virksomheder på niveau 2 vil den årlige arbejdsmiljødrøftelse indledes med en systematisk evaluering af det foregående års arbejdsmiljøindsats. Har organiseringen og struktureringen af arbejdsmiljøarbejdet virket efter hensigten? Har prioriteringen været rigtig? Er der blevet fulgt tilstrækkelig op på eventuelle ulykker? I drøftelsen af næste års indsats vil der typisk være fokus på, hvordan virksomheden bliver endnu bedre til at reducere belastninger i arbejdet, f.eks.: Hvordan styrker man analysen af de bagvedliggende årsager til eventuelle arbejdsulykker? Og hvordan tilrettelægger man bedst rammerne for arbejdet med at forebygge ulykker fremadrettet? I relation til det psykiske arbejdsmiljø drøfter man for eksempel, hvad der skal til for at minimere belastninger forårsaget af konflikter og stress. Endelig vil man i forhold til muskel- og skeletbesvær vurdere tekniske hjælpemidler, organisering af arbejdet samt ergonomiske indsatser for at undgå sundhedsskadelige løft, skub og træk. Niveau 3: Systematisk fokus på at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel Kendetegn Virksomheder på dette niveau har ikke alene fokus på reduktion af belastninger. Man er også opmærksom på, hvordan forskellige målrettede indsatser kan styrke medarbejdernes sundhed og kapacitet i forhold til de krav, de udsættes for i arbejdet. De positive arbejdsmiljøfaktorer inddrages systematisk i arbejdsmiljøarbejdet. Man drøfter f.eks., hvordan man bedst øger medarbejdernes psykiske robusthed og fremmer engagement og samarbejde. I forhold til muskel- og skeletbesvær har virksomheden etableret forskellige sundhedsfremmeordninger, som f.eks. målrettet motion samt sundhedstjek og -rådgivning. For at forebygge arbejdsulykker er der udover de traditionelle tiltag fokus på udvikling af en god sikkerhedskultur. Medarbejderne skal ikke kun passe på sig selv, men også passe på hinanden. Observationer, registrering og konkret handlen på potentielt farlige forhold betragtes som et fælles anliggende. Fokus i den årlige arbejdsmiljødrøftelse indledes med en effektevaluering af de forskellige tiltag, herunder hvordan tiltag for sundhedsfremme og arbejdsmiljøtiltag understøtter hinanden. I drøftelsen af hvordan næste års indsats skal organiseres, er der fokus på, hvad der skal til for at øge medarbejdernes trivsel og sundhed endnu mere. Det kan bl.a. være et spørgsmål om, hvordan man styrker integrationen af sundhedsfremme og arbejdsmiljø. Niveau 4: Ledelse og medarbejdere samarbejder målrettet på at integrere arbejdsmiljø, sundhedsfremme, produktivitet og kvalitet som en del af virksomhedens strategiske mål for forretning og arbejdsmiljø Kendetegn På dette niveau er arbejdsmiljøet tænkt ind i virksomhedens forretningsstrategi. Et sikkert og godt arbejdsmiljø med sunde og engagerede medarbejdere er en del af værdigrundlaget og vurderes som en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne. Arbejdsmiljøindsatsen er et fast punkt på dagsordenen på daglige tavlemøder, afdelingsmøder, direktionsmøder mv. Arbejdsmiljøorganisationen har en tæt dialog med produktion, udvikling, salg (HR, CSR, SU) m.fl. Fokus i den årlige arbejdsmiljødrøftelse indledes med en status på, hvordan det går med realiseringen af de strategiske mål for forretning, produktivitet, salg, arbejdsulykker, sygefravær, trivsel mv. I vurdering af målene er der fokus på sammenhænge mellem de forskelle mål. Prioriteringen af næste års indsats tager afsæt i denne status for den hidtidige indsats. Der er strategisk fokus på, hvordan arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet kan bidrage til forretningsmæssige mål og vice versa. Har man for eksempel et ønske om at øge kundetilfredsheden, kan arbejde med social kapital og Lean være relevante indsatsområder. 6

7 Strategisk arbejdsmiljøarbejde cases På de følgende sider, gennemgås tre cases for, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med arbejdsmiljø, i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Da de prioriterede indsatsområder i den nationale arbejdsmiljøstrategi frem til 2020 er arbejdsulykker, muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø tager de tre cases afsæt i netop disse temaer. 7

8 Arbejdsulykker - en case om strategisk arbejdsmiljøarbejde I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er erhvervssygdom. En høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke, mens en høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en erhvervssygdom. En rygskade, opstået ved et fald, er en ulykke, mens en rygskade, opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en erhvervssygdom. Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. Når ulykken først er sket, står den ikke til at ændre. Men det man kan gøre, er at lære så meget af den som muligt for at undgå gentagelse. Det behøver ikke at være kompliceret, dyrt eller tidskrævende at skabe en sikker arbejdsplads. Det er et spørgsmål om at få fastlagt nogle mål og procedurer for sikkerheden sammen med de ansatte. Det er ofte medarbejderne, der bedst kender til de risici, der er i arbejdet. Når sikkerhedsprocedurerne er fastlagt og formidlet, er det både lederen og medarbejderne, som har ansvaret for, at sikkerhedsprocedurerne bliver overholdt. I det følgende præsenteres du for en case om arbejdsulykker og fire strategiske trin til at håndtere udfordringerne. Virksomheden Flaps A/S har 55 ansatte og samler bl.a. små specielle elektromotorer, som eksporteres til en stor kunde i Tyskland. På lageret opbevares de forskellige dele i små plastkasser, der ikke vejer særligt meget. De har et rullebord på lageret, som normalt anvendes, når de enkelte dele skal transporteres frem til montagebordet. Men da Lise, som arbejder i montagen, skal afhente dele til en ny ordre, har en kollega lånt bordet. Da Lise har travlt, vælger hun at bære kasserne frem for at vente på rullebordet. Hun stabler fem kasser oven på hinanden med de materialer, hun skal bruge. Problemet er bare, at de fem kasser dækker for udsynet, så hun ikke kan se, hvor hun sætter sine fødder. Uheldet er ude, og Lise vrikker om på foden, da hun træder på en træklods. Hun falder uheldigt og lander på en af kasserne. Resultatet er en brækket ankel, to trykkede ribben og 6 ugers fravær. Flere dele af kassernes indhold bliver slået skæve og må skaffes hjem på ny. Kunden må vente ti dage ekstra på sin ordre. Trin 1: Ad hoc arbejdsmiljøindsats I kaffestuen dagen efter ulykken er alle på værkstedet naturligvis kede af ulykken. Men også lidt overraskede. Alle er enige om, at Lise normalt har styr på tingene. De kan ikke huske, at der er sket den slags uheld før, og det er den almindelige opfattelse, at der var tale om et pokkers uheld. Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse tages ulykken med Lises fald op igen. De fleste mener, at Lise begik en fejl, fordi hun skulle have ventet på at kunne benytte det rullebord, som er indkøbt til brug for intern transport af stumper. Men det kan være svært, hvis der er travlt. Der er samtidig enighed om, at det vil være en god ide at få en fælles instruks ud om, at alle skal overholde de interne procedurer og benytte det rette udstyr. Trin 2: Systematisk reduktion af ulykkes risici Dagen efter ulykken taler værkføreren med arbejdsmiljørepræsentanten om de nærmere omstændigheder i forbindelse med Lises ulykke. De vil gerne finde ud af, hvorfor ulykken er sket. Der skal også gerne findes en fremadrettet løsning, så de kan undgå lignende ulykker i fremtiden. Arbejdsmiljørepræsentanten fremskaffer det redskab til analyse af arbejdsulykker, som kan findes på nettet og downloades gratis hos Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Dagen efter går de med værktøjet i hånden systematisk til værks og gennemgår arbejdsgangen mellem lager og montage trin for trin. De ser også på lagerreoler og lagerkasser for at se, om der har været nogle fejl og mangler. De finder ingen væsentlige mangler i forbindelse med gennemgangen. Men de er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der ikke har været et ledigt rullebord til rådighed for Lise. Det var heller ikke heldigt, at en træklods fra en defekt palle kunne ligge midt på en transportvej. De beslutter at bestille to ekstra rulleborde og indskærpe til medarbejderne, at de skal anvendes. Samtidig bliver der sat fokus på, at der skal være orden og ryddelighed på arbejdspladsen. 8

9 Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse gør arbejdsmiljøgrupperne og arbejdsmiljøudvalget status på de initiativer, der har været sat i værk som følge af Lises ulykke. Der er tilfredshed med de nyindkøbte rulleborde, som nu bliver anvendt konsekvent. Men der er stadig problemer med at holde færdselsvejene fri for emballage og andet. Det havde nær kostet en ulykke mere, da en flamingostump blokerede hjulet på et af de nye rulleborde. Denne gang gik det dog kun ud over de varer, der stod på bordet. Det var en situation, som de øvrige arbejdsmiljøgrupper kunne nikke genkendende til, og der kom flere eksempler frem. Som en konsekvens bliver det besluttet at øge rengøringsfrekvensen omkring lageret. Det bliver også diskuteret, hvordan man kan ændre den adfærd, som nogle kolleger udviser, når de glemmer at rydde op efter sig specielt når der er travlt. Arbejdsmiljørepræsentanten i Lises afdeling kommer til at tænke på, at han havde set en kampagnepakke om fald og snublen på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside. De aftaler at benytte kampagnen, som indeholder en række sjove kampagnematerialer og er udformet som en opfordring til at række kollegerne en hjælpende hånd, før de snubler. Trin 3: Systematisk fokus på at fremme medarbejdernes sundhed og trivse Med indkøbet af de nye rulleborde er risikoen for lignende ulykker reduceret væsentligt. Men de tilløb til ulykker, der har været siden, vækker alligevel bekymring. I en snak på lederens kontor drøfter arbejdsmiljørepræsentanten og værkføreren, om travlhed måske spiller en større rolle, end de hidtil har troet. Og hvad med træthed og slækket koncentration? Der er ingen tvivl om, at der kan ske ulykker rigtig mange steder, hvis man er uopmærksom og træt. De kommer frem til den konklusion, at den måde, som de ser på mulige årsager til ulykker, har stor betydning for de løsningsforslag, som de kan komme på for at undgå ulykker. Arbejdsmiljøgruppen er opmærksom på, at de ikke har fået ordentlig fat på spørgsmålet om, hvilken rolle travlhed og træthed spiller i forhold til ulykkesrisici. De vælger derfor at sætte punktet på dagsordenen på den årlige arbejdsmiljødrøftelse. I deres forberedelse til mødet researcher og googler de på emnet. Det viser sig, at medarbejdernes sundhed og trivsel spiller en større rolle i relation til risici for arbejdsulykker, end de troede. Eksempelvis øger træthed, stress og overvægt risikoen for arbejdsulykker, ligesom medarbejdere med mindre muskelstyrke ofte også har en dårligere koordinationsevne og dermed øget risiko for arbejdsulykker end deres fysisk stærke kolleger. Da man drøfter mulige tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker på arbejdspladsen, oplever man at have fået flere strenge at spille på. Ud over indkøb af nye rulleborde og fokus på færdselsveje og orden drøfter man, om en omorganisering af arbejdet kan bidrage til nedbringelse af tidspresset, om der skal ses på pausekulturen, om kantinemaden er sund nok, og om målrettet styrketræning og motion generelt kan være med til at øge medarbejdernes sundhedstilstand. Ud over at reducere antallet af arbejdsulykker taler man om, at sundheds- og trivselsfremmende tiltag også kan bidrage til mindre sygefravær, hvilket giver lavere omkostninger og færre afbrydelser i produktionen. Dertil kommer reducerede udgifter til rekruttering og oplæring af nye kolleger samt nedbringelse af udgifterne til tidlig pensionering og forsikringsudbetalinger. De bliver enige om at foreslå en undersøgelse af, hvad virksomheden kan få ud af at sætte trivsel, sundhed og ulykker på dagsorden. Trin 4: Ledelse og medarbejdere samarbejder målrettet på at integrere sundhedsfremme, arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet som en del af virksomhedens strategiske mål for forretning og arbejdsmiljø I arbejdsmiljøgruppen er de godt klar over, at arbejdsulykker kan være dyre og omkostningsfulde. Men at en simpel ulykke som Lises skulle koste seks ugers fravær, kom alligevel bag på dem. Hertil kom, at ordren ikke kunne leveres, som aftalt, hvilket også var en alvorlig streg i regningen. De oplever, at ledere og medarbejdere normalt er gode til at opdage farekilderne og stoppe op i tide, så situationen ikke udvikler sig. 9

10 Men her så Lise ikke faren, og så blev det mere et spørgsmål om tilfældigheder, held eller uheld snarere end god planlægning. Hvis der havde været et rullebord til stede, og klodsen havde siddet på den palle, hvor den hørte hjemme, så var det ikke sket. Så enkelt er det. Arbejdsmiljøgruppen er derfor også enige om, at det nok har skabt en falsk tryghed i virksomheden, at det aldrig tidligere er gået galt. Det er så nemt at tro, at ulykker kun sker for alle de andre. Men det kræver proaktiv planlægning at forebygge ulykker. Lises ulykke og de tiltag, der efterfølgende er sat i værk, har betydet, at virksomheden i dag har meget bedre styr på deres arbejdsmiljø. De har gjort sig klart, hvor store udgifter ulykker kan påføre virksomheden. De er også blevet opmærksomme på, at mange udgifter forbundet med sygefraværet er mere indirekte og måske skjulte i forskellige driftsomkostninger. Antallet af fraværsdage er kun det mest synlige tab. Mange omkostninger melder sig først efter et stykke tid, f.eks. i form af tid til administration af sygefravær, overarbejde for kolleger, øget brug af vikar, forringet omdømme og tab af goodwill hos kunder, som oplever forsinkelser. På den årlige arbejdsmiljødrøftelse tager man nu udgangspunkt i de mål, der er for arbejdsmiljøindsatsen, og hvad det betyder for produktivitet og kvalitet. Man bliver bl.a. enige om, at det skal være tydeligere, at sikkerheden ikke skal nedprioriteres, når der er skarpe deadlines, at det skal meldes klart ud på arbejdspladsen, så det bliver en rettesnor for den daglige drift. Sæt arbejdsulykker og sikkerhed på dagsordenen Fem centrale spørgsmål, hvis I vil skabe mere fokus på sikkerhedskultur: 1. Hvordan ser vi på sikkerhed i sammenhæng med kvalitet og indtjening? 2. Hvad er risiko og hvornår er noget for farligt? 3. Hvad er en god sikkerhedsadfærd? 4. Hvordan samarbejder vi om at forebygge ulykker i virksomheden, teamet eller afdelingen? 5. Hvad kan vi gøre for at forbedre engagementet om sikkerheden og arbejdsmiljøet? Hvordan håndterer I arbejdsulykker på din arbejdsplads har I styr på det? Tænk tilbage på de sidste par måneders arbejde og bedøm selv, hvor din arbejdsplads er i dag: 1. Vi har ingen problemer og derfor ingen fokus på sikkerhed i virksomheden. 2. Vi ved, der er problemer, men det har hidtil ikke udløst ulykker. 3. Vi er reelt interesseret i at løse problemerne, men vi reagerer oftest kun på indtrufne ulykker, påbud fra Arbejdstilsyn mv. 4. Vi har forebyggende initiativer på nogle områder, men indsatsen som helhed er mest præget af begivenhedernes gang. 5. Vi er aktive og forsøger at forudsige, hvad der kan ske, og vi griber ind. Der er en klar forståelse af betydningen af engagementet i sikkerheden. 6. Vi arbejder effektivt og målrettet på, at sikkerhed bliver behandlet på linje med produktivitet og kvalitet. Vi tror også på, at indsatsen er med til at realisere arbejdspladsens strategiske mål for både forretning og arbejdsmiljø. Ændring af sikkerhedskulturen Fem gode råd, når I ønsker at ændre i den nuværende sikkerhedskultur: 1. Giv feedback, så ledere og medarbejdere ved, om de lever op til virksomhedens eller teamets normer for sikkerhed. 2. Lad instruktion og træning være med til at synliggøre konsekvenser af risikoadfærd. F.eks.: Hvad sker der hvis? 3. Involver medarbejderne i risikovurderingen og planlægningen af det konkrete arbejde. Det fører ofte til bedre løsninger. 4. Overvej hyppige møder, relevant uddannelse og belønningssystemer med fokus på initiativer, der øger produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø. 5. Lad ledelsen foregå med et godt eksempel. 10

11 Muskel- og skeletbesvær - en case om strategisk arbejdsmiljøarbejde Muskel- og skeletbesvær handler om, hvordan belastninger påvirker muskler, sener, knogler og led. Belastninger i arbejdet er eksempelvis tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, ensidigt belastende arbejde, belastende arbejdsstillinger, fysisk anstrengende arbejde samt psykosociale påvirkninger, der kan forværre eventuelle gener. Overbelastning, der kan forårsage egentlige skader i muskler og led, kan både ske på arbejdet og i fritiden. Overbelastning på arbejdet viser sig typisk ved smerter og ubehag i muskler og led, især i ryg, nakke og skuldre. Ved regelmæssig motion kan man styrke muskler, sener, knogler og led, så man nedsætter risikoen for skader. Jo mere fysisk krævende arbejdet er, des vigtigere er det at motionere og styrketræne, og jo vigtigere er det, at arbejdet er tilrettelagt og bliver udført, så man ikke bliver overbelastet. Muskel- og skeletbesvær kan forebygges. Det gør man ved at indrette arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet, så der kan bruges gode arbejdsstillinger, ved at bruge løfteudstyr og andre tekniske hjælpemidler og ved at oplære og instruere de ansatte i god arbejdsteknik og korrekt brug af hjælpemidler. Den bedste forebyggelse får man ved at kombinere de ergonomiske tiltag med målrettet træning samt fokus på psykosociale forhold. I det følgende præsenteres du for en case om muskelog skeletbesvær og fire strategiske trin til at håndtere udfordringerne. Maskinværkstedet Jern & Fix I/S er en mindre virksomhed med 45 ansatte. De påtager sig stort set alle opgaver, som kan få plads i en drejebænk, eller som kan svejses sammen. Det er hverken langtidsplanlægning eller den nyeste teknologi, der fylder op i virksomheden, men til gengæld er medarbejderne kreative. Det er meget sjældent, at de ikke tager en udfordring op fra en kunde. Virksomheden har en stabil håndfuld serieproduktioner fra faste kunder, og ellers er det typisk specialopgaver og montage, de påtager sig, sammen med en del serviceopgaver for egentlige produktionsvirksomheder. Derudover laver de lidt vvs for mindre firmaer og private i den nærmeste omegn. Kim, der er smed på maskinværkstedet, har været sygemeldt i en kortere periode. Da han kommer tilbage på arbejde, opsøger han værkføreren og fortæller, at hans læge har sagt til ham, at han skal til at passe på sin ryg. Han har haft et hekseskud, men lægens undersøgelse viser, at hans ryg er ved at være slidt ned. Hvis han ikke passer på, risikerer han at få en diskusprolaps. Lægen har anbefalet ham at være ekstra opmærksom på at løfte rigtigt og at holde sig fra de tungeste løfteopgaver. Trin 1: Ad hoc arbejdsmiljøindsats Værkføreren er glad for at se Kim igen og er med på, at han fremover skal undgå de tunge løft. De taler lidt om, hvad Kim løftede den dag, da han fik ondt i ryggen, og de aftaler, at han må tage fat i en af kollegerne, som kan hjælpe ham med at løfte, hvis der skal flyttes rundt på nogle tunge emner i løbet af dagen. Ved arbejdsmiljødrøftelsen bruger arbejdsmiljøgruppen årets sygestatistik og arbejdspladsvurderingen. Arbejdsmiljørepræsentanten har sørget for at få markeret i arbejdspladsvurderingen, hvad der har været af sygefravær, som skyldes arbejdsmiljøforhold. Han har også været rundt og tale med medarbejderne. Det viser sig, at der er flere på værkstedet, som syntes, at arbejdet indimellem er tungt. De kan mærke det i knæ og ryg, og nogle af dem får massage og går til kiropraktor. Arbejdsmiljørepræsentanten foreslår, at de anskaffer en løftevogn med et hejs og et par kroge, så de kan bruge den til at flytte de tunge emner. Han har fundet en, som kan løfte 500 kg op til en meter, og som ikke er dyr. 11

12 Trin 2: Systematisk reduktion af muskel- og skeletbesvær Samme dag som Kim kommer tilbage på arbejde, undersøger værkføreren og arbejdsmiljørepræsentanten hans arbejdsbelastninger. For at finde årsagen til rygproblemerne og mulige løsninger gennemfører de en systematisk gennemgang af Kims arbejde. De drøfte, hvordan de tunge løft og besværlige arbejdsstillinger kan undgås ved at flytte rundt på emner og værktøjer, og hvordan man kan indrette arbejdsstedet bedre. De kan se, at der er brug for en løftevogn, som værkføreren bestiller hjem. Ved gennemgangen bliver det åbenlyst, at problemerne med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger også findes andre steder på værkstedet. Derfor aftaler de at gå samtlige arbejdssteder igennem med de pågældende kolleger. Ved gennemgangen bruger de den tjekliste om ergonomiske belastninger og løsninger, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet. Under arbejdsmiljødrøftelsen gør arbejdsmiljøgruppen status på indsatsen for at undgå tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Kollegerne har kvitteret for, at arbejdet er blevet mindre belastende. De kan mærke, at de ikke er så trætte, når de kommer hjem efter fyraften. Arbejdsmiljøgruppen er inde på det rigtige spor. På den baggrund beslutter arbejdsmiljøorganisationen, at de vil forsætte indsatsen for at skabe bedre ergonomiske arbejdsforhold i hele virksomheden. De ergonomiske arbejdsforhold skal kortlægges på hele virksomheden, også i administrationen. Der skal findes løsninger sammen med de enkelte afdelinger og medarbejdere. Målet er, at alle de tunge løft bliver afskaffet, og at alle arbejdsstederne bliver indrettet til optimale arbejdsstillinger. Derudover skal der sættes fokus på løfte- og arbejdsteknik med et introkursus for alle medarbejdere på virksomheden. Kurset vil blive suppleret af en opfølgning nogle timer hvert kvartal. Trin 3: Systematisk fokus på at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel Selvom arbejdet på maskinværkstedet er blevet meget lettere, er der stadig medarbejdere, som døjer med ondt i ryg, knæ og skuldre. Der er flere, som er blevet interesseret i massage- og kiropraktorbehandling, og enkelte er selv begyndt at træne ryg og knæ, efter at fysioterapeuten på ergonomidagene har forklaret medarbejderne, at det hjælper at træne kroppen, selvom den er øm. Derfor er det naturligt, at spørgsmålet om sundhedsordninger kommer op i forbindelse med de årlige lokalforhandlinger. Både medarbejderne og ledelsen kan se effekterne af indsatsen for bedre ergonomiske arbejdsforhold, de tilbagevendende ergonomidage og medarbejdernes egen træning. Som en del af lokalforhandlingerne indgår tillidsrepræsentanten derfor en aftale med ledelsen om tilskud til motion, massage og kiropraktor i håb om, at flere medarbejdere vil begynde at motionere og træne. Værkføreren og arbejdsmiljørepræsentanten har jævnligt drøftet problemet med, at enkelte medarbejdere glemmer at bruge det udstyr og følge de arbejdsbeskrivelser, der er indført på virksomheden for at lette de ergonomiske arbejdsforhold. Spørgsmålet er, hvordan man får alle medarbejdere til at følge anvisningerne og bruge det udstyr, som er indført for undgå nedslidning. I dagene inden arbejdsmiljødrøftelsen har arbejdsmiljørepræsentanten taget en rundtur blandt medarbejderne for at finde ud af, hvorfor udstyret og arbejdsprocedurerne ikke altid bliver fulgt. Det viser sig, at en del af kollegerne stadig syntes, at det er bedst bare at tage fat, når der er travlt. De syntes ikke, at der er tid til at bruge udstyret, især ikke når der er travlt med en ordre, som skal være færdig. Arbejdsmiljødrøftelsen kommer derfor til at handle om sikkerhedskulturen i virksomheden. Skønt udstyret er der, arbejdsstederne er indrettet ordentligt, og der er fastsat gode arbejdsprocedurer for de forskellige opgaver, er der alligevel en del, som ikke følger anvisningerne. Der er enighed om at forsøge at ændre kulturen i virksomheden, så det bliver naturligt for alle at udføre arbejdet korrekt. Det handler ikke alene om at blive bedre til at passe på sig selv, men også på hinanden. 12

13 Det skal ikke være arbejdsmiljørepræsentanten og værkføreren, som skal spille bussemænd, når udstyr og procedurer ikke bliver brugt. Der skal gerne være en kultur, hvor alle føler ansvar for at hjælpe hinanden med at udføre arbejdet forsvarligt. Det bliver også besluttet, at man skal se nærmere på planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejde. Der skal være tid til at udføre de enkelte opgaver uden at springe over, hvor gæret er lavest. Arbejdsmiljøgruppen beslutter sig for at tage et kursus i sikkerhedskultur. Samtidig indfører de ugentlige tavlemøder i afdelingerne. Dermed bliver det nemmere at forudse travlhed og tage de nødvendige forholdsregler. De bruger vejledningen om tavlemøder fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Trin 4: Ledelse og medarbejdere samarbejder målrettet på at integrere arbejdsmiljø, sundhedsfremme, produktivitet og kvalitet som en del af virksomhedens strategiske mål for forretning og arbejdsmiljø Både medarbejderne og ledelsen har opdaget, at værkstedet er blevet bedre til at opfylde de deadlines, der arbejdes med. Der er kommet bedre styr på planlægningen af de enkelte opgaver og ordrer. Der er også bred enighed om, at de bedre resultater skyldes de forbedrede arbejdsforhold, og at medarbejderne i langt højere grad bidrager med at løse og forebygge de problemer, man løber ind i i produktionen. Det er især tavlemøderne, som har gjort det muligt. Undervejs har ledelsen valgt i højere grad at delagtiggøre medarbejderne i de ordrer, der er på vej, og i de overvejelser man gør sig om værkstedets nærmeste fremtid. Det gælder bl.a. hvilken type af arbejdsopgaver, som man gerne vil blive dygtigere til og behovet for nye maskiner og kompetencer. Arbejdsmiljørepræsentanten og værkføreren er blevet opmærksomme på andre arbejdsmiljøforhold, som kan bidrage til at øge kvaliteten af produkterne og til bedre resultater på bundlinjen. Der kan bl.a. hentes en del ved at få ryddet op i hele virksomheden og få flyttet rundt på værktøj og løsdele, så de har faste og fornuftige pladser. Det sparer tid, når man skal finde værktøj, reservedele, materialer og ikke mindst stille om på maskinerne. Samtidig betyder bedre orden mindre risiko for ulykker og uheld. Ikke mindst fordi der ikke ligger ting og flyder på gulvet. Det er lykkedes at få sat tal og ord på de forskellige mål, der arbejdes med i virksomheden. Det gælder både, når det handler om produktivitet, ordrer, kvalitet og uddannelse. De forskellige mål for produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø er nu slået op ved siden af tavlen, og der er en løbende snak om, hvad der skal gøres for at nå dem, og hvordan alle kan bidrage og hjælpe hinanden. Et af de første arbejdsmiljømål for det kommende år er at få optimeret indretningen af værkstedet. I den forbindelse bliver der lukket ned for produktionen op til en weekend, og så gennemføres der et systematisk 5S-forløb. Man bruger en vejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd som guide for forløbet. Hvordan håndterer I muskel- og skeletbesvær på din arbejdsplads har I styr på det? Kig dig omkring på arbejdspladsen og se på, hvordan arbejdet foregår. Bedøm selv, hvor din arbejdsplads er i dag: 1. Vi har ikke arbejde, som kan give muskel- og skeletbesvær. 2. Hvis der kommer klager, ser vi selvfølgelig på det, men der ikke grund til selv at opsøge problemerne. 3. Vi har lavet nogle enkelte forbedringer af arbejdspladserne og indkøbt lidt løfteudstyr. Vi tager det bare, efterhånden som det kommer. 4. Vi har gennemgået de ergonomiske belastninger på arbejdspladsen mere eller mindre systematisk og gennemført forbedringer, hvor der er behov for det. 5. Vi har rigeligt med løfte- og transport udstyr mv., men vi har stadig problemer med at få folk til at bruge det korrekt. 6. Vi kan se, at der er tid og kræfter at spare, når det ikke er nødvendigt at flytte rundt på emner, udstyr og værktøj, så vi forsøger at få mere flow i produktionen ved at flytte rundt på maskinerne i afdelingerne, så vi mindsker den interne transport. 13

14 Sæt muskel- og skeletbesvær på dagsordenen Fem centrale spørgsmål, hvis I vil skabe mere fokus på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær: 1. Hvor mange af jer døjer med ondt i ryg, skulder, ben eller arme? Er der måske nogle arbejdsopgaver, som er værre end andre? Hvad kan der gøres ved det? 2. Hvor er der for store belastninger? Prøv f.eks. app en Løftetjek for at vurdere jeres tunge løft. 3. Hvad skal der til, for at alle bruger de nødvendige hjælpemidler, f.eks. løfte- eller transportudstyr? 4. Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at udføre arbejdet forsvarligt, uden at nogen bliver bussemand? 5. Hvordan får vi medarbejderne og kollegerne til at komme med forslag til forbedringer? Sundhedskulturen Fem gode råd til at styrke kulturen omkring forebyggelse af muskel og skeletbesvær: 1. Giv opmuntring, når ledere og medarbejdere bidrager til et godt ergonomisk arbejdsmiljø og grib ind, f.eks. når løfteudstyret ikke bruges, eller arbejdet kan udføres med bedre arbejdsstillinger. 2. Gentag instruktionen i god arbejdsteknik og brug af hjælpemidler med jævne mellemrum og sørg ikke mindst for, at nye medarbejdere bliver grundigt instrueret, inden de går i gang. 3. Tag medarbejderne med på råd, inden I flytter rundt, køber nye maskiner og udstyr, iværksætter motionstilbud eller bygger til. 4. Giv plads til forslag til forbedringer, når I alligevel drøfter de opgaver eller ordrer, I skal lave i den nærmeste fremtid, f.eks. på tavlemøder. 5. Sørg for, at lederne viser, at det er lige så vigtigt at udføre arbejdet ergonomisk korrekt som at blive færdig til tiden. 14

15 Psykisk arbejdsmiljø - en case om strategisk arbejdsmiljøarbejde Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på arbejdet, og afhænger i høj grad af, hvordan samarbejdet er mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes. Det handler også om, hvordan man har det med sine arbejdsopgaver. Har man indflydelse på sit arbejde, og er der en vis indsigt i og forudsigelighed omkring de store linjer? Er kravene klare, og er der balance mellem krav og ressourcer er der for lidt eller for meget at lave og er udfordringerne for svære eller for lette? Det har også betydning, om de enkelte medarbejdere kan se, hvordan det, de laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Et godt psykisk arbejdsmiljø kan være befordrende for både de ansattes sundhed og for virksomhedens økonomi, ligesom et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være belastende for medarbejdernes sundhed og for virksomhedens økonomi. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø handler overordnet om at skabe balance mellem krav og ressourcer, og kan både involvere nedbringelse af risici i arbejdet og udvikling af ressourcer hos den enkelte medarbejder og fællesskabet. Indsatsen kan være mere eller mindre systematisk og omfatte dele eller hele virksomheden. I det følgende præsenteres du for en case om psykisk arbejdsmiljø samt fire strategiske trin til at håndtere udfordringerne. Virksomheden Stålsat A/S producerer stålelementer til forskellige industrielle formål. Virksomheden er kendt for at levere nogle produkter af høj kvalitet. Flere kunder har dog påpeget, at leveringstiden af og til kan være for lang. Enkelte har klaget over for sen levering i forhold til det aftalte. Samtidig har den globale krise og en intensiveret konkurrence, primært fra producenter i Polen og Tjekkiet, øget presset på virksomheden. Sidste år måtte man sige farvel til 5 medarbejdere, hvoraf 2 havde mere end 10 års anciennitet i virksomheden. Ledelsen har over for medarbejderne gjort det klart, at produktiviteten og leveringssikkerheden skal i vejret, hvis virksomheden skal kunne overleve. I produktionen stiger bekymringen for, om endnu en fyringsrunde er på vej, og flere føler sig presset af kravet om øget produktivitet og overholdelse af deadlines for levering. Claus, der arbejder i produktionen, har været sygemeldt i 2 uger på grund af stress. Trin 1: Ad hoc arbejdsmiljøindsats Claus sygemelding har ikke gjort det nemmere for virksomheden at sikre produktiviteten og leveringssikkerheden. Claus er den, som har størst erfaring med efterbehandling af stålelementerne. Men der er tre andre, som reelt kan udføre denne arbejdsopgave, selvom de ikke er lige så hurtige. Ledelsen og medarbejderne aftaler, at de tre kolleger deles om at stå for efterbehandlingen, mens Claus er sygemeldt. De øvrige af Claus opgaver fordeles mellem de øvrige kolleger, så godt det lader sig gøre. For at opretholde produktiviteten og leveringssikkerheden aftaler man også en plan for overarbejde. Da det er usikkert, hvornår Claus er tilbage, forsøger ledelsen desuden at få en vikar ind, der kan aflaste medarbejderne og minimere overarbejdet. I ledelsen drøfter man, hvad der kan gøres for at få Claus tilbage på arbejdspladsen igen. Man bliver enige om at indkalde ham til en fraværssamtale med henblik på at få en snak om, hvordan virksomheden bedst kan støtte Claus og få aftalt en plan for tilbagevenden. Man henter inspiration til samtalen i Industriens Branchearbejdsmiljøråds publikationer Sygefravær, Fastholdelse og arbejdsmiljø og Stress og stresshåndtering. Da man på den årlige arbejdsmiljødrøftelse vurderer, om en del af virksomhedens sygefravær kan skyldes forhold i arbejdet, nævner en arbejdsmiljørepræsentant, at der måske kan være noget i Claus sygemelding. Man er enige om, at der i perioder har været travlt, men det er ikke oplevelsen, at det har været så slemt, at det alene kan være årsag til en stresssygemelding. Det bliver nævnt, at stress ofte skyldes en kombination af private og arbejdsmæssige forhold. Man taler kort om, hvorvidt det er i orden at inddrage private forhold i sygefraværssamtalen, men konkluderer, at det ikke er et anliggende for arbejdsmiljøorganisationen at tage stilling til. 15

16 Trin 2: Systematisk reduktion af risici og belastninger i det psykiske arbejdsmiljø I arbejdsmiljøorganisationen er man klar over, at mange medarbejdere føler sig pressede af situationen. Man er bekymret for, om Claus sygemelding kun er toppen af isbjerget. Måske er den blot et enkelt symptom på, at medarbejdergruppen som helhed føler sig presset af de skærpede krav til produktivitet og leveringssikkerhed. For at afdække omfanget af problemer i det psykiske arbejdsmiljø beslutter arbejdsmiljøorganisationen sig for at gennemføre en kortlægning. I virksomheden har man ikke så meget erfaring med kortlægninger. De vælger derfor at anvende et standardiseret og valideret spørgeskema til formålet, som er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Resultatet af undersøgelsen viser, at en del føler sig stressede. Tidspres, utryghed i ansættelsen og et øget konfliktniveau medarbejderne imellem er udslagsgivende faktorer. I arbejdsmiljøorganisationen er man enige om at gøre en indsats for at reducere risici for stress og konflikter. Blandt de tiltag, man vil sætte i værk, er et mere langsigtet vagtplanlægningssystem og en række temamøder om stress og konflikthåndtering. Man drøfter desuden behovet for at modernisere virksomhedens ordrestyringssystem. Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse gør man status over det seneste års arbejdsmiljøarbejde, bl.a. i forhold til APV og de seneste initiativer, der er blevet sat i værk for at reducere stress og konflikter. Det nye vagtplanlægningssystem har fået reduceret overarbejdet, og de tilbagemeldinger, som arbejdsmiljøorganisationen har fået fra medarbejderne, har været positive. Flere medarbejdere peger på effekter som øget indflydelse på vagtplaner og bedre forudsigelighed i forhold til fridage. Temamøderne om stress og konflikthåndtering har givet både ledere og medarbejdere nogle værktøjer til at forebygge og håndtere stress og konflikter. Det er også den generelle oplevelse blandt arbejdsmiljørepræsentanterne, at det er blevet mere legitimt at gøre opmærksom på, hvis man føler sig stresset. Sygefraværet er faldet en smule, men der er dog stadig en del klatfravær. Til gengæld er der, efter at Claus er kommet tilbage, ikke længere nogle langtidssygemeldte som følge af stress. Efter at have drøftet det foregående års arbejdsmiljøindsats bliver man enige om, at det fortsat er nødvendigt at prioritere det psykiske arbejdsmiljø i det kommende år. Man vedtager nogle konkrete mål for reduktion af belastninger og sygefravær. For at nå målene beslutter man fortsat at forfine vagtplanlægningssystemet. Derudover vil man gennemføre jævnlige dialogmøder om stress og trivsel, hvor ledere og medarbejdere drøfter mulige forebyggelsestiltag. Endelig aftaler man, at kompetenceudviklingsplanen for arbejdsmiljøorganisationen skal inkludere efteruddannelse i stress og konflikthåndtering. Trin 3: Systematisk fokus på at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel Det står klart for virksomheden, at kravene til produktivitet og hurtig, rettidig levering er kommet for at blive. Derfor ønsker virksomhedens ledelse, at der i forlængelse af arbejdet med at reducere belastninger også at ses på faktorer, der kan være med til at øge medarbejdernes robusthed og engagement. For at gøre arbejdet mere meningsfuldt for medarbejderne og øge forudsigeligheden vælger man at øge kommunikationen om de langsigtede strategiske mål. Den enkelte leder får i den sammenhæng til opgave at gennemføre systematiske forventningsafstemninger med medarbejderne. En del af opgaven består i at gøre det klart for den enkelte medarbejder, hvordan hans eller hendes arbejde bidrager til helheden. I relation til det nye vagtplanlægningssystem ønsker man at sikre ejerskab hos medarbejderne. Derfor beslutter man at involvere medarbejderne allerede i den indledende fase. Hvis systemet skal blive en succes, gælder det om at afklare, hvilke konkrete behov systemerne skal dække, og hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt i forhold til både funktionalitet og arbejdsmiljø. Virksomheden vælger desuden at gennemføre et ledelsesudviklingsforløb for samtlige ledere, så deres kompetencer til at motivere og støtte medarbejderne i arbejdet styrkes. 16

17 I forbindelse med gennemgangen af det foregående års arbejdsmiljøindsats er der en generel oplevelse af, at stemningen er blevet bedre blandt de ansatte. Selvom der stadig er travlt, har tiltagene betydet, at man nu taler mere åbent om tingene. Under dialogmøderne er medarbejderne både kommet med konkrete forslag til at reducere belastninger og til at styrke ressourcerne. Vagtplanlægningssystemet er kommet godt op at køre. Det er især muligheden for selv at gå ind og ønske vagter og fridage, som medarbejderne ser som en kæmpe fordel. Endelig har flere medarbejdere over for arbejdsmiljørepræsentanterne givet udtryk for, at samarbejdet mellem ledere og medarbejdere samt mellem medarbejdere indbyrdes er blevet væsentligt bedre. Det fremgår af sygefraværsstatistikken, at klatfraværet er blevet reduceret markant. For at styrke samarbejdet og trivslen yderligere beslutter man, at man vil sætte fokus på social kapital i det kommende års arbejdsmiljøindsats. På virksomheden er man af den overbevisning, at sunde og engagerede medarbejdere ikke kommer af et godt arbejdsmiljø alene. Derfor beslutter man sig også for at se kantinemaden efter i sømmene og etablere et motionshold for medarbejderne. Trin 4: Ledelse og medarbejdere samarbejder målrettet på at integrere arbejdsmiljø, sundhedsfremme, produktivitet og kvalitet som en del af virksomhedens strategiske mål for forretning og arbejdsmiljø Virksomhedens produktivitet og leveringssikkerhed skal markant i vejret, hvis virksomhedens fortsatte eksistens skal sikres. Både i ledelsen og i arbejdsmiljøorganisationen har man erkendt, at det kun på kort sigt kan lade sig gøre at få medarbejderne til at arbejde hurtigere og længere. I de strategiske drøftelser har man derfor nu fokus på at optimere sammenhængen mellem produktivitetshensyn, kvalitetskrav og arbejdsmiljø. Ledelsen ønsker at indføre Lean i virksomheden. Man mener, at Lean potentielt kan bidrage både til øget produktivitet og leveringssikkerhed ligesom det kan være med til at skabe større engagement og frigøre mere energi til medarbejderne. at indførsel af Lean kan være en krævende proces. Man drøfter indgående, hvordan man bedst muligt inddrager medarbejderne fra starten. Det gælder om at skabe ejerskab til processen og give mulighed for, at medarbejderne, på baggrund af deres viden om produktionen, kan bidrage med konstruktive forslag. Man beslutter at alliere sig med en samarbejdspartner, der kan bidrage til at sikre, at forandringsledelse og psykisk arbejdsmiljø indtænkes i leanprocessen fra start. Derudover bliver man enige om, at kompetenceudviklingsplanen for det kommende år skal sikre, at arbejdsmiljøorganisationen får viden om leanværktøjer og psykisk arbejdsmiljø. Hvordan håndterer I det psykiske arbejdsmiljø på din virksomhed har I styr på det? Tænk tilbage på de sidste par måneders arbejde og bedøm selv, hvor din arbejdsplads er i dag: 1. Vi har ingen problemer med det psykiske arbejdsmiljø og prioriterer derfor andre arbejdsmiljøforhold i virksomheden. 2. Vi ved, at nogle har psykiske problemer, men mener umiddelbart ikke, at det skyldes forhold på arbejdspladsen. 3. Hvis nogen viser tegn på stress, eller der opstår konflikter, så tager vi da en snak med de berørte. 4. Vi har fokus på, at medarbejderne ikke overbelastes af tidspres og opgaver, de ikke kan løse. Vi arbejder målrettet på at forebygge konflikter og mobning. 5. Når det handler om psykisk arbejdsmiljø, har vi fokus på at skabe balance mellem krav og ressourcer. Vi arbejder systematisk med både reduktion af risici og opbygning af robusthed hos den enkelte og fællesskabet. Vi er meget bevidste om betydningen af god ledelse og godt samarbejde for medarbejdernes trivsel og sundhed. 6. Et godt psykisk arbejdsmiljø ser vi som en grundlæggende forudsætning for at drive og udvikle en sund forretning. Vi drøfter derfor medarbejdernes trivsel og engagement i de samme fora, hvor vi drøfter drift, produktivitet og kvalitet. Både i ledelsen og i arbejdsmiljøorganisationen er man enige om, at Lean kan være et relevant redskab til at øge virksomhedens produktivitet og leveringssikkerhed. Man er imidlertid også klar over, 17

18 Sæt det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen Otte centrale spørgsmål, hvis I vil skabe mere fokus på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø: 1. Oplever medarbejderne at have tilpas indflydelse på egne arbejdsforhold? 2. Er der fokus på kommunikation og involvering af medarbejderne i forbindelse med større forandringer, der har betydning for medarbejdernes arbejde? 3. Er der tilstrækkelig fokus på anerkendelse og konstruktiv feedback af arbejdsindsatsen? 4. Er der passende balance mellem krav og ressourcer, så medarbejderne udfordres uden at blive overbelastet? 5. Har I fokus på at gøre arbejdet meningsfyldt for alle medarbejdere? 6. Bygger samarbejdet i virksomheden på tillid og retfærdighed? 7. Oplever medarbejderne ledelsesmæssig og kollegial støtte og opbakning? 8. Har i et beredskab, der sikrer en tidlig indsats, når medarbejdere får psykiske problemer? Styrk det psykiske arbejdsmiljø Fem gode råd til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden: 1. Inddrag arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalget tidligt i arbejdet. 2. Lad indsatsen bygge på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. 3. Prioriter de forhold, der har størst betydning for medarbejdernes sundhed og engagement. 4. Følg op med tiltag og arbejd målrettet på at gøre det psykiske arbejdsmiljø til en naturlig del af både drift og udvikling. 5. Lad ledelsen foregå med et godt eksempel. Fire trin i arbejdsmiljøarbejdet Ad hoc Fokus på risici Fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel Fokus på forretning Problemerne søges løst, når de opstår. Der er fokus på årsagssammenhænge i forebyggelsen af risici. Risikofokus suppleres med styrkelse af fysisk og mental sundhed Arbejdsmiljø og sundhed betragtes som en integreret del af det at drive en sund forretning. Begrænsede løsningsmodeller. Større dele eller hele virksomheden er genstand for tiltag. Tiltag iværksættes på baggrund af systematisk kortlægning. Større dele eller hele virksomheden er genstand for tiltag. Forskellige fora med personaleansvar deltager i indsatsen. Hele virksomheden er genstand for tiltagene. Drøftelserne om arbejdsmiljø og sundhed er på den strategiske dagsorden og knyttes sammen med virksomhedens evne til at tjene penge. 18

19

20 CO-industri Tlf Dansk Industri Tlf Lederne Tlf

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune 1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Program

VELKOMMEN TIL. Program SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere