Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier?"

Transkript

1 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2013, 90. årgang 115 Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? Av professor Torben Beck Jørgensen & professor Karsten Vrangbæk, Institut for statskundskab, Københavns Universitet Refereevurdert Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2013, 90. årgang Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 1. Den gode forvaltning 1 Hvad karakteriserer den gode forvaltning? Det er et uundgåeligt spørgsmål for både praktikere og forskere. Spørgsmålet blev taget op på Nordisk Administrativt Forbunds almene møde i Åbo i 2012, hvor bl.a. Lena Marcusson (2012) argumenterede for, at den gode forvaltning kan betragtes som en menneskeret, og Linnéa Henriksson (2012) påpegede sammenhængen mellem den gode forvaltning og social kapital. Bo Rothstein og kolleger går videre og konkluderer med baggrund i empirisk forskning, at det i højere grad er graden af kvalitet i landets offentlige forvaltning (Quality of Government), der skaber velstand, end demokrati eller markedskræfter (Rothstein, 2011; Holmberg & Rothstein, 2012; Halleröd, Rothstein, Daoud & Nandy, 2013; Rothstein, 2013). Hvad der nærmere bør karakterisere den gode forvaltning, er derfor et centralt spørgsmål. Det gælder ikke mindst lande som de nordiske med en fyldig offentlig sektor. Moderne betegnelser som»good Governance«,»Quality of Government«eller den voksende interesse for forvaltningsetik og normer for god forvaltning (Beck Jørgensen & Sørensen, 2013) må ikke dække over det faktum, at spørgsmålet om god forvaltning er lige så gammelt som forvaltningen selv. Nogle få eksempler. Den tyskromerske kejser Frederik II lagde vægt på troskab og flid (Liber Augustalis fra 1231), efter Jyske Lov fra 1241 skal øvrigheden sørge for»fred og retfærdighed«, og den danske teolog Niels Hemmingsen opstillede i en afhandling fra 1570 fire principper for god regeringsførelse, nemlig klogskab, gudsfrygt, sandhedskærlighed og fromhed. Vi kan faktisk finde stribevis af gode råd og krav til den gode forvaltning gennem tiden (Tamm, 1995). Shakespeare udtrykker en central pointe i denne diskussion helt på linje med den nutidige diskussion af New Public Management og økonomismen som kontrast til forestillingen om en embedsmandsetik 2 når han i skuespillet Som man behager (Anden akt. Scene 3) lader hovedpersonen Orlando sige:

2 116 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk»Du gode, gamle mand, du er et billed på en forsvunden oldtids trofasthed, da pligt og ikke løn var sliddets grund; du ynder ikke disse tiders mode, hvor tjeneste betyder egennytte, og hvor en tjener glemmer alt om troskab, så snart han er forfremmet et par grader.«shakespeare s pointe er den helt centrale, at der er en konflikt mellem pligt og troskab på den ene side og egennytte og personlig vinding på den anden side, og at egennytten altid er på vej til at tage over, hvis vi ikke passer på. Da vi aldrig kan frakende egennytte og personlig vinding eksistens det ville være naivt må diskussionen om den gode forvaltning handle om, hvorledes pligten og troskaben skal konkretiseres og legitimeres for at indkapsle egennytten. En måde at gøre dette på, er at specificere hvilke værdier, der bør være retningsgivende for offentligt ansatte. 3 I denne artikel spørger vi derfor hvilke værdier, der bør karakterisere den gode forvaltning, og artiklen er således normativt orienteret. Den er ikke teoretisk normativ i den forstand, at vi udleder et normativt grundlag eller formulerer en specifik offentlig etos, således som f.eks. Bo Rothstein gør, når han argumenterer for upartiskhed som en grundværdi i forvaltningen (Rothstein, 2011). Artiklen er empirisk normativ, idet vi ud fra forskellige empiriske undersøgelser fra flere lande finder frem til hvilke offentlige værdier, der anses som væsentlige. Offentlige værdier kan identificeres på flere analytiske niveauer. Man kan finde dem udtrykt i strategiske dokumenter, mission statements, beslutningsregler, organisatorisk strukturering, offentligt ansattes adfærd og forestillinger om de rigtige værdier og i artefakter som bygningsarkitektur, indretning m.v. I denne artikel præsenterer vi resultater primært fra tre empiriske undersøgelser, der fokuserer på forskellige analytiske niveauer: a) en survey af offentligt ansattes forestillinger om de rigtige værdier i Danmark, USA, Kina og Taiwan, b) officielle kodeks for god forvaltningsskik fra 13 lande (bl.a. skandinaviske, anglo-saksiske, østeuropæiske og sydeuropæiske lande) og c) en survey af offentligt ansattes udsagn om værdier i praksis i Danmark. 4 Disse data har den styrke, at problemstillingen kan belyses fra forskellige sider. Men man må også spørge, om man kan addere resultaterne fra fire forskellige empiriske undersøgelser med forskelligt sigte og datagrundlag? Hvis resultaterne peger i forskellige retninger, har vi et fortolkningsproblem. Hvis undersøgelserne derimod peger i samme retning, er det en styrke, ikke mindst når de tre undersøgelser bygger på data fra flere lande. Vore data har dog en fælles svaghed: værdier kan fortolkes forskelligt, og vi har med surveydata og dokumentarmateriale meget begrænsede muligheder for at kontrollere dette. Selvom sigtet med artiklen er at identificere et universelt forvaltningsetos, begynder vi i afsnit 2 med at diskutere det måske mest indlysende, nemlig at et forvaltningsetos må være afhængigt af konteksten, f.eks. administrativt niveau, karakteren af de offentlige opgaver, det politiske system og national kultur. Men heroverfor står to dybereliggende argumenter for en universel forvaltningsetos, at tjene og at arbejde med integritet må være vigtigt overalt som også antydet i de historiske eksempler. I afsnit 3 præsenteres resultaterne fra de tre empiriske undersøgelser i kort form (for nærmere detaljer henvises til de mere udførlige undersøgelsesafrapporteringer). Vægten ligger både på at demonstrere universaliteten og at diskutere den kontekst,

3 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 117 der forårsager variationer i et etos. I afsnit 4 rejses et nyt kontekstuelt spørgsmål. Ændrer værdier og dermed et forvaltningsetos sig over tid? 2. Kontekst eller universalisme? Udgør offentligt ansatte en ensartet gruppe? Forvalter de alle sammen i samme betydning? Udgør de en uddannelsesmæssigt homogen gruppe? Varetager de forvaltningsopgaver af nogenlunde ensartet karakter? Offentligt ansatte rubriceres traditionelt i generalister og specialister. Med vægten på forvaltning er vi er interesseret i generalisterne, ikke specialisterne som kan have hvert deres fagkodeks. Men hvem er generalisterne? Tidligere var det jurister og i et vist omfang også etatsuddannede. Derefter kom økonomerne, efterfulgt af statskundskabere. Den uddannelsesmæssige heterogenitet understreges af, at mange specialister f.eks. læger, sygeplejersker og socialrådgivere, dvs. grupper som har en ganske markant og tydelig faglighed gennem årene f.eks. har taget masteruddannelser i forvaltning, offentlig ledelse og public governance og på denne måde har»generaliseret«sig. Generalisterne er altså alene uddannelsesmæssigt set en heterogen gruppe. Har generalisterne så samme slags opgaver? Langtfra. De kan sidde tæt på den politiske ledelse og have politisk rådgivning og policy-udvikling som hovedopgave. De kan sidde tæt på produktionen. De kan have planlægnings- og analyseopgaver, de kan have overvågnings- og ledelsesopgaver. De kan have ansvar for serviceproduktion eller for regulering af borgere og virksomheder. Denne heterogenitet fører naturligt frem til et kritisk spørgsmål: Giver det overhovedet mening at arbejde med en forestilling om én god forvaltning. Er realiteten ikke snarere, at den offentlige forvaltning er stærkt differentieret og sammensat af mange forvaltningsmodeller afhængig af forvaltningsniveau og sektorområder? Megen forskning tyder på det (Dunleavy & O'Leary, 1987; Hood & Schuppert, 1988; March & Olsen, 1989; Ouchi, 1980). Konklusionen er derfor så langt, at et forvaltningsetos formentlig må afhænge af administrativt niveau og opgavernes karakter. Udvider vi perspektivet, er næste spørgsmål, om et forvaltningsetos ikke også må være stærkt afhængig af det politiske system, f.eks. etpartisystemer over for flerpartisystemer, og den nationale (eller regionale) kultur, f.eks. vestlig versus østlig kultur? Hofstede (2001) placerer således f.eks. Kina som kollektivistisk orienteret i modsætning til Danmark, og Schwartz (1992, 1994, 1999) kategoriserer Kina som konfuciansk med stærk vægt på hierarki. Man kan videre argumentere for, at etpartisystemet driver Kina i samme retning, fordi embedsmanden skal orientere sig i en monokratisk verden og skabe sin karriere inden for denne. Vil ikke også et forvaltningsetos påvirkes af, om man hører hjemme i et højtillidsland eller lavtillidsland, således at et forvaltningsetos i et lavtillidsland ville være meget mere restriktivt og kontrollerende? Skulle man ikke desto mindre håbe på at kunne identificere et universelt forvaltningsetos, må det blive ganske generelt for at favne alle forskellighederne. Og jo mere generelt et etos er, desto luftigere bliver det. På den anden side kunne man argumentere for, at netop pga. forskellighederne er der brug for et etos, der kan definere en kerne i det at være»offentlig forvalter«. Lad os derfor se nærmere på underliggende argumenter for et universelt etos og spørge: Hvilke basale forestillinger om forvaltningens rolle kan ligge til grund for et universelt etos dvs. et etos, der gælder

4 118 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk for alle forvaltere på alle niveauer i forskellige politiske systemer, og hvilken værdiprofil vil et sådant etos indeholde? To basale forestillinger som motiverer hver sin værdiprofil er værd at overveje: 1) Tjeneste Den offentlige forvaltning styres af politiske herrer. Forvaltningens rolle er derfor altid at sikre, at politiske ønsker gennemføres, uanset hvorledes den/de politiske herrer vælges, dvs. uanset om man indgår i et demokrati, monarki eller diktatur i alle disse systemers forskellige afskygninger. Hvor man befinder sig i verdenen, er også uden betydning. Den væsentligste opgave er at tjene. Udgangspunktet er derfor lydighed (»Gehorsam«). I nordeuropæisk sammenhæng udvikles f.eks. en Luthersk inspireret embedsmandsetik centreret omkring tjeneste, pligt og lydighed (Tamm, 1995). Et etos måtte da kredse omkring værdier som politisk loyalitet, neutralitet, tilpasningsevne o.l. I demokratiske systemer begrundes denne (blinde) loyalitet med, at de politiske herrer er legitimt folkevalgte, som kan stilles til ansvar over for befolkningen. 2) Integritet Den anden basale forestilling bygger på et helt andet argument. Den offentlige forvaltnings rolle er at forvalte efter regler og faglige standarder for at sikre befolkningens bedste. Forvaltningens ansvar er derfor, at de rette beslutninger tages uafhængigt af vilkårlige politiske lynnedslag og anden ydre pression. Det vigtigste er sikringen af den uafhængige professionelle beslutningstagen. Retssikkerhed og et moderne fænomen som evidensbaseret forvaltning hører hjemme her. Historisk finder vi her overvejelser om ubestikkelighed og integritet i livsførelsen (decorum) og om, hvorledes forvalteren fyrstetjeneren kan stå tæt på magten og samtidig bevare sin egen integritet. Det er som med ild: man skal ikke komme for nær men heller ikke stå for fjernt (Tamm, 1995). Et etos måtte da kredse omkring værdier som integritet, retssikkerhed, upartiskhed og faglighed. Forvalteren er garant for fagligt korrekte beslutninger, kontinuitet og robusthed, og den vigtigste loyalitet er mod befolkningens langsigtede interesser frem for kortsigtede politiske modeluner. Disse to forestillinger om forvaltningens rolle er naturligvis i konflikt. Men de overlapper hinanden, fordi begge forestillinger bygger på, at forvalteren ikke handler ud fra egne interesser. Det gør sig gældende over for de politiske herrer gennem kravet om neutralitet (forvalteren har ikke sin egen dagsorden) og over for borgerne gennem kravet om upartiskhed (der må ikke gøres forskel), to værdier, der ligger tæt på hinanden. I det følgende vil vi præsentere resultater fra tre empiriske undersøgelser, der på forskellig vis kan belyse spørgsmålet om et universelt etos. Kan der peges på universelle værdier? Og i givet fald: Ligger vægten på tjeneste eller integritet? Eller har nyere idéer som New Public Management (NPM), borgerinddragelse og netværksstyring vundet indpas? I tilslutning hertil skal vi diskutere, om nogle af de ovenfor nævnte kontekstuelle faktorer spiller en rolle. Betyder disse faktorer, at de fundne værdier er kontekstuelle mere end universelle?

5 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? Empirisk belysning af forvaltningsetos 3.1. Komparativt studie af offentlige ledere i Danmark, Kina, USA og Taiwan Vi vil teste hypotesen om et universelt etos på den skrappest tænkelige måde. Hvis embedsmænd i lande med vidt forskellige nationale kulturer og politiske systemer faktisk mener, at de samme værdier bør være gældende, så har vi sandsynlige kandidater til et universelt etos. Vi udvalgte 4 lande: Danmark, USA, Kina og Taiwan. Herved har vi mulighed for at sammenligne vestlig individualistisk kultur (Danmark, USA) med konfuciansk kollektivistisk inspireret kultur (Kina, Taiwan), og flerpartisystemer (Danmark, USA og Taiwan) med et et-partisystem (Kina). Konkret blev der i 2011 uddelt spørgeskemaer til studerende på Master of Public Administration eller Master of Public Governance-lignende uddannelser i de fire lande, dvs. til forvaltere under videreuddannelse. Undersøgelsen er ikke uden metodeproblemer. Antallet af respondenter er lavt i forhold til befolkningstallet, ikke mindst i Kina, og masterstuderende er ikke nødvendigvis repræsentative. F.eks. kan man indvende, at offentligt ansatte, der følger sådanne uddannelser, i et vist omfang kan være præget af et internationalt tankesæt. Over for disse metodemæssige problemer står, at det er en praktisk måde at indsamle data på, og at der blev opnået en høj svarprocent. Alle respondenter skulle vurdere, hvilke værdier, der burde efterstræbes, ikke om de rent faktisk måtte anses som bestemmende for nogen adfærd. Vi fik herved et indtryk af disse embedsmænds normative univers: hvilke idealer tænker de i? 37 værdier skulle vurderes på en skala fra 1 (uvæsentlig) til 5 (grundlæggende). Hvis en værdi fik en score i alle lande på mindst 4, accepterede vi denne værdi som universel værdier mødte vores kriterium for universalisme. Af disse var de syv højest rangerede værdier følgende: Personlig integritet, etisk bevidsthed, retssikkerhed, ansvarlighed over for samfundet generelt, professionelt engagement, lige behandling og uafhængige professionelle standarder. Det er tydeligt, at disse værdier trækker i samme retning og understøtter hinanden. De former en sammenhængende etos, der klart ligger i forlængelse af integritetstankegangen. Vi benævner denne gruppe som Corps d esprit etos. De næste seks værdier er: Commitment til organisationens opgave/mission, loyalitet over for regler, læring og udvikling på jobbet, godt arbejdsklima, tilpasningsdygtighed, produktivitet.

6 120 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk Disse værdier er tæt på at forme en sammenhængende gruppe, som vi benævner et Organisations-etos. Dette etos er»på vej ud af«integritetsprofilen, for fokus er meget mere på interne forhold, på hvordan organisationen fungerer. De sidste to universelle værdier vedrører begge eksterne relationer: Offentligt indseende (åbenhed, transparens) og gode relationer til brugerne. Den første værdi kunne godt kategoriseres ind i korpsånden. Den anden i organisationsetos. Konklusionen er, at på tværs af store kulturelle og politiske forskelle er der sammenfaldende synspunkter på, hvad der burde være vigtige værdier. Sikringen af integritet, af den uafhængige professionelt arbejdende forvaltning synes at være det vigtigste. Det understreges af, hvilke værdier der ikke kunne komme med i et universelt etos. For det første er værdier, der relaterer til tjeneste-profilen, ikke med. Det gælder værdier som politisk loyalitet, gode relationer til højere myndigheder og evne til at fortolke politiske signaler. Det skal understreges, at disse værdier ikke var fraværende, men de tilfredsstillede ikke vort kriterium for universalisme. For det andet er»moderne«værdier, der kan relateres til NPM, netværk o.l., heller ikke med. Ganske vist kan produktivitet/effektivitet nemt rubriceres som en NPM værdi, men det er en ahistorisk betragtning (se afsnit 4.3). Desuden er det langtfra sikkert, at produktivitet/effektivitet altid skal forstås i en driftsøkonomisk sammenhæng. Det vender vi tilbage til i næste afsnit. Bag de universelle værdier skjuler der sig vigtige forskelle mellem landene. På næsten alle de værdier, der knytter an til det hierarkiske, scorer Kina systematisk højest og Danmark lavest. Det gælder værdier som evnen til at fortolke politiske signaler, betydningen af gode relationer til højere myndigheder, anerkendelse fra ledelsen, og betydningen af høj løn og karrieremuligheder som motivationsfaktor. 6 Mens Danmark således placerer sig solidt i integritetsprofilen, skal Kinas integritetsprofil balanceres med en høj score på at tjene-profilen. Det kinesiske etpartisystem og kulturtræk som konfucianisme kan antages at spille en rolle som forventet. Der er også interessante variationer mellem Danmark og USA. USA scorer højt på vigtigheden af at lytte til den offentlige opinion (ikke at forveksle med offentligt indseende), som er en bundscorer i Danmark, og USA scorer en hel del lavere på politisk loyalitet end Danmark. Det afspejler utvivlsomt en amerikansk politisk kultur med en indgroet skepsis over for politik og myndigheder; det, som mange gennem udvandring i sin tid ønskede at slippe for. Formuleret lidt mere spidst: Den amerikanske politiske kultur synes at være mere populistisk orienteret, mens den danske ikke helt har sluppet enevældens»vi alene vide«. For Danmarks vedkommende tegner der sig i hvert fald et billede af en normativ orientering, der understreger a) den ikke-hierarkiske, flade organisation, og b) den selvstændigt arbejdende, faglige organisation. Dette billede rimer med Danmarks placering på to af Hofstede s kulturdimensioner. Blandt udvalgte europæiske lande scorer Danmark således meget lavt på magtdistance og struktureringsbehov (Mouritzen & Svara, 2002). Danmarks relativt entydige placering i integritetsprofilen understreges videre af, at ansvar overfor samfundet generelt og uafhængige professionelle standarder vurderes som vigtigere (score > 4) end at lytte til den offentlige opinion, politisk loyalitet, og gode relationer til brugerne (score < 4). 7

7 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? Officielle kodeks for god forvaltningsskik i 13 lande Spørgeskemaundersøgelsen refereret ovenfor fortalte os, hvilke værdier de adspurgte embedsmænd fandt vigtige som idealer. Sat på spidsen har vi at gøre med uofficielle ønskedrømme. Det er derfor af betydelig interesse at finde data, som udtrykker officielle værdier på systemniveau. Officielle kodeks for god forvaltningsskik er her et godt udgangspunkt. 8 Sådanne kodeks har forskellige navne som f.eks. kodeks for god adfærd, kodeks for etisk adfærd etc. De findes for forskellige niveauer og forskellige grupper af offentligt ansatte. De indsamlede kodekser repræsenterer det nationale niveau og adresserer den pågældende stat som helhed eller den centrale statslige administration. Regionale og kommunale kodekser samt kodekser for specifikke faggrupper er ikke med i undersøgelsen. Der blev indsamlet kodekser fra 13 lande ud fra følgende landegruppering: Norden (Danmark, Norge), Sydeuropa (Italien, Spanien), Østeuropa (Estland, Polen, Rumænien) samt anglo-saksiske lande (England, Canada, New Zealand). For at sikre en vis repræsentation af lande udenfor vestlige demokratier blev der indsamlet kodeks fra Syd-Korea, Tyrkiet og Sydafrika. Endelig indgår»model-kodeks«fra FN og Europarådet. Lægger man de enkelte kodekser ved siden af hinanden, er forskellene markante. Det canadiske kodeks er på 43 sider med illustrationer, mens det estiske kodeks er på 1½ side. Sprog og kommunikationsstil varierer også, fra en anglo-saksisk essayistisk stil til en italiensk legalistisk stil. Men bag disse ydre forskelle gemmer der sig en ganske stor overensstemmelse i henseende til hvilke værdier, der anses som de vigtigste. Næsten uden afvigelser fokuserer alle kodekser på nedennævnte otte værdier. 9 Almennytten, regimeværdighed, 10 politisk loyalitet, offentligt indseende, neutralitet/upartiskhed, effektivitet, ansvarlighed og retssikkerhed. Støtter disse officielle værdier op omkring embedsmændenes ønskedrømme? Både ja og nej. Der er værdier, der i overvejende grad støtter korpsånden, integritet (almennytten, regimeværdighed, upartiskhed og retssikkerhed). Tjeneste finder ligeledes støtte (politisk loyalitet, neutralitet). Ansvarlighed og effektivitet må nærmere indholdsbestemmes, førend vi kan henføre dem til en af værdiprofilerne. Men samlet set peger disse værdier hen mod det klassiske weberianske bureaukrati med vægt på den rationelle-legale autoritet. Konklusionen understøttes, når vi samtidig noterer os, hvilke værdier, der ikke er inkluderede. Her er det igen karakteristisk, at nye idealer glimrer ved deres relative fravær, som f.eks. a) borgerinddragelse, brugerdemokrati, b) markeder, konkurrence, offentlig-private partnerskaber, c) netværk og multilevel governance og d) reform- og forandringstidsånden, hvor fænomener som innovation, risikovillighed og entusiasme er marginaliserede i kodekserne. Læser man teksterne nøje, vil man også lægge mærke til, at effektivitet ikke optræder i en driftsøkonomisk kontekst det handler

8 122 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk derimod om at sikre, at offentlige midler ikke finder vej ned i de forkerte lommer, altså at undgå korruption. Forestillingen om en konkurrencestat (Pedersen, 2011) har ikke på nogen synlig måde sneget sig ind her. Er der variationer mellem landene? I al korthed står Norge og Danmark for en skandinavisk tilbagelænet tilgang, både i indhold, stil og typografi. Der er større fokus på dialog, bruger-orientering og medarbejdernes selvudvikling. I det danske kodeks fortælles det, at arbejdet er præget af uformelle relationer, og at problemer typisk løses af ledelse og medarbejdere sammen efter en fælles diskussion af forskellige synspunkter. Selvom vi fjerner en vis idyllisering, er kontrasten til de øst- og sydeuropæiske kodekser tydelig. Disse kodekser er mere stramme og med et mere restriktivt indhold. Formodningen er her, at disse forskelle afspejler dels nord- og sydeuropæiske forskelle i tillid og korruptionsniveau og dels de øst-europæiske landes specifikke politiske historie Studie af danske offentlige ledere Ingen af de to refererede undersøgelser kan fortælle os noget sikkert om adfærd. Den første undersøgelse fortæller os noget om embedsmænds normative idealer; den anden om officielle idealer. I en undersøgelse fra 2001 kommer vi måske adfærden nærmere (Vrangbæk, 2003). I undersøgelsen svarede 2377 danske offentlige ledere på spørgsmål om hvilke værdier, der var vigtige i deres organisations kerneproduktion; altså ikke hvilke værdier, der burde være de vigtigste, men hvilke man mente rent faktisk var de vigtigste. 11 Offentlige organisationer holder fast i flere værdier på tværs af politiske og administrative niveauer og sektorer. De fem højest rangerede værdier er: Innovation og fornyelse uafhængige professionelle standarder generelt ansvar over for samfundet offentligt indseende retssikkerhed Den højest rangerede værdi innovation og fornyelse repræsenterer en afvigelse i forhold til de allerede refererede undersøgelser. Selvom man måske kan tvivle på, at innovation og fornyelse virkelig skulle være den vigtigste realiserede værdi, er det interessant at notere sig, at forandringsaspektet nu bringes på banen. Diskussionen heraf tages op i afsnit 4. De øvrige fire værdier harmonerer godt med integritetsprofilen og udgør en offentlig etos med en vis styrke. Udover selve udbredelsen er der en indre sammenhængskraft. De fire værdier har hver for sig og sammen et skær af»almennytte«over sig og kan støtte hinanden. De står som vigtigere end politisk styring, brugerindflydelse og balancering af forskellige interesser. Det giver en indikation af, at den offentlige sektor først og fremmest har sine egne indre værdier for derefter at orientere sig generelt ud til samfundet mere end nedad mod borgerne eller opad mod politikerne. Bemærk også, at den værdi, som de offentlige ledere rangerer lavest, er at lytte til den offentlige opinion. Denne fortolkning finder støtte, når vi ser på, hvilke personlige egenskaber eller kompetencer hos offentligt ansatte, der sættes højt. Her finder vi i toppen faglighed, personlig integritet, evne til nytænkning og evne til at kunne omgås andre, mens vi i bunden finder politisk fornemmelse, økonomisk sans og risikovillighed. Den lave

9 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 123 placering af risikovillighed står i en vis ironisk kontrast til innovation, fornyelse samt nytænkning. Ser vi på hvilke faktorer, der kan tænkes at motivere personalet, finder vi i toppen professionelt og fagligt engagement, et godt forhold til brugerne og udvikling på jobbet. Som de lavest rangerede motivationsfaktorer finder vi overholdelsen af økonomiske rammer, et godt forhold til overordnede myndigheder, en god løn og karrieremuligheder. Her genfinder vi forestillingen om den flade og selvstændigt arbejdende forvaltning, og det er slående i hvor høj grad denne værdiprofil ligner den korpsånd, vi fandt i den første undersøgelse. Har disse værdier samme styrke over alt i den offentlige sektor? Teoretisk set er det nærliggende at argumentere for, at værdiers vigtighed må variere med opgave og administrativt niveau som tidligere anført. Hvordan kan sådanne variationer tænkes at udfolde sig? Lad os antage, at vort værdiunivers indeholder de syv værdier, som det norske Hermansen-udvalg (1989) fandt grundlæggende i betænkningen»en bedre organisert stat«: Retssikkerhed Faglig autonomi Brugerorientering Systemloyalitet Politisk loyalitet Medarbejderudvikling og -medvirken Forretningsmæssig drift Vil de altid være lige vigtige? Næppe. For det første kan de ikke altid være lige vigtige, da nogle af dem nemt kommer i konflikt med hinanden, f.eks. retssikkerhed og forretningsmæssig drift. For det andet er det troligt, at deres betydning netop afhænger af, hvor vi er i det offentlige system. Som tankeeksperiment kunne man forestille sig, at de varierer på følgende måde (Beck Jørgensen, 1995): Serviceproducerende institutioner som et sygehus, et universitet eller en skole: faglig autonomi, medarbejderudvikling og medvirken samt brugerorientering, Et statsligt eller kommunalt selskab: brugerorientering og forretningsmæssig drift, Et byrådssekretariat eller et centraladministrativt departement: politisk loyalitet og systemloyalitet, En skatteforvaltning eller en socialforvaltning: retssikkerhed og brugerorientering, Justitsministeriets lovafdeling: retssikkerhed og systemloyalitet. Hvad siger vore data om dette? Selvom variationerne generelt set er beskedne, er der nogle karakteristiske forskelle. Retssikkerhed, politisk loyalitet og produktivitet spiller en mere beskeden rolle på institutionsniveauet (f.eks. hospitaler, skoler, børnehaver) end på forvaltningsniveauet, mens omvendt individuelle brugerbehov, brugerdemokrati, kontinuitet og ligestilling spiller en større rolle på institutionsniveauet. Her er der en forventet variation. Skelner vi mellem statslige og kommunale institutioner, finder vi, at de kommunale institutioner scorer meget højere end de statslige på brugerbehov, brugerdemokrati,

10 124 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk og offentligt indseende. Vi finder videre, at de kommunale institutioner ligeledes scorer meget højere end de statslige institutioner på værdier som politisk loyalitet, udvikle netværk og balancering af interesser. Det afspejler, at kommunale institutioner befinder sig tættere på politikere end de statslige institutioner. Ser vi på vurderingerne af personalekompetencer, kan vi få andre nuanceringer frem. Både politisk fornemmelse og økonomisk sans er relativt set en bundscorer, når vi ser på gennemsnitstal. Men på forvaltningsniveauet mener 75 % af de adspurgte, at politisk fornemmelse er en vigtig kompetence, mens det tilsvarende tal på institutionsniveauet er 33 %. Differentierer vi yderligere, opdager vi, at tallet for ministerielle departementer er 96 %, mens det for statsvirksomheder og statslige selskaber er 27 %. Vi finder også store variationer i vurderingen af økonomisk sans som en kompetence. 42 % af de adspurgte ledere i kommunale institutioner finder økonomisk sans vigtigt; i statslige virksomheder og selskaber er tallet 74 %. Konklusionen er samlet, at selvom integritetsprofilen står stærkt, er det troligt, at også administrativt niveau og opgave ved siden af politisk system og national kultur påvirker udformningen af en værdiprofil Sammenfatning: Konturerne af et universelt etos med variationer Vi har nu præsenteret resultaterne fra tre forskellige undersøgelser: 1) offentligt ansattes normative orientering i fire lande, 2) værdier i officielle kodeks fra 13 lande og 3) danske offentlige lederes opfattelse af vigtige værdier i deres organisations kerneproduktion. Undersøgelserne peger på, at det kan give god mening at tale om et universelt forvaltningsetos. Kernen i dette er den værdiprofil, der blev benævnt integritet. Værdier som personlig integritet, etisk bevidsthed, retssikkerhed, ansvarlighed over for samfundet generelt, offentligt indseende og professionelle standarder er vigtige ingredienser. Men analysen af de officielle kodekser peger på, at tjeneste-profilen også spiller en rolle. Her er politisk loyalitet og gode relationer til overordnede myndigheder centrale elementer. Mens integritetsprofilen implicerer, at forvaltningen bør række udover eller ved siden af de politiske herrer og borgerne man er hævet over andre (i al ydmyghed) for at tjene samfundets almene interesse implicerer tjenesteprofilen faktisk det modsatte: lydighed over for de politiske herrer. I et samlet forvaltningsetos, der rummer begge profiler, er der med andre ord en indbygget værdikonflikt. Det svarer helt til Webers bemærkninger om, at det moderne rationelt-legale bureaukrati har brug for arbitrære (politiske) lynnedslag udefra for at rokke ved bureaukratiets selvgodhed. Omvendt har politiske styringssystemer brug for et embedsværk til at dæmpe politiske konflikter og moderere kortsigtede og ensidige politiske initiativer. Alt i alt viser undersøgelserne hen til en klassisk vestlig opfattelse af den konstitutionelle stat, en distinkt opfattelse af statens rolle og hvorledes den bør organiseres. Som tidligere nævnt er der meget få referencer til mere moderne idealer. Brugerdemokrati, markeder, offentlig-privat samarbejde, netværk og forandringsivrighed er marginaliserede idealer. Bag forestillingen om et universelt forvaltnings-etos er der vigtige variationer. For det første er der karakteristiske forskelle mellem lande. Kina fremstår her som et land, der er meget vertikalt orienteret i modsætning til især Danmark. Ligeledes er der interessante forskelle mellem USA og Danmark. Danmark har en politisk kultur, som er mindre populistisk end den amerikanske. Den danske embedsmand er i højere

11 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 125 grad hævet over sine omgivelser i en meget konkret kontrast til det amerikanske spoils system. Forskelle i nationale kodekser viser også hen til nationale variationer. I forhold til andre europæiske lande har Danmark og Norge en mere afslappet stil og større fokus på dialog, bruger-orientering og medarbejdernes selvudvikling. I den sammenhæng er det vigtigt også at huske, at Danmark sammen med Norge og Sverige i alle undersøgelser kommer ud som et højtillidsland: høj generel tillid til medmennesker, høj tillid til offentlige organisationer (højere end til politiske institutioner, fagforeninger og medier) og lav korruption. For det andet fandt vi forskelle i værdiprofiler på forskellige administrative niveauer og for organisationer med forskellige opgaver. Retssikkerhed, politisk loyalitet og produktivitet spiller en større rolle på forvaltningsniveauet, mens individuelle brugerbehov, brugerdemokrati, kontinuitet og ligestilling scorer højere på institutionsniveauet. Skelner vi mellem statslige og kommunale institutioner, finder vi eksempelvis, at de kommunale institutioner scorer meget højere end de statslige på brugerbehov, brugerdemokrati, og offentligt indseende. Man kan med andre ord gradbøje et universelt etos også efter niveau og opgaver. Der er med andre ord a) nationale kontekster for så vidt angår politisk system og kultur og b) organisatoriske faktorer som administrativt niveau og opgaver, som formentlig påvirker, hvorledes man fortolker og implementerer de universelle værdier som herved i implementeringen må fremstå som mindre universelle og mere kontekstuelle. Spørgsmålet er, hvad der kan forklare forekomsten af dette universelle forvaltningsetos. En ting er vort udgangspunkt i de to basale forestillinger om forvaltningens rolle. Forvaltningens rolle er X, derfor finder vi værdi Y og Z. Det er jo ret beset en rationel forklaring. Kan vi ikke desto mindre pege på andre faktorer, der nærmere forklarer udbredelsen af netop disse offentlige værdier? Spørgsmålet er mere konkret, om de universelle træk i det fundne forvaltningsetos er resultatet af forskellige trende om universalismen så at sige er et barn af sin tid. Velafprøvede svar findes ikke, men nogle rimelige hypoteser kan præsenteres. Et stort antal internationale organisationer som f.eks. OECD, FN, Transparency International, UNICORN, Verdensbanken og World Economic Forum samarbejder om og spreder idéer om, hvorledes den»gode«stat skal opbygges, og hvad man skal forstå ved»good governance«. Sammen med internationale konsulentfirmaer medvirker det til at skabe policy diffusion og imitation med værdiisomorfi som et resultat. Der er klart også den mulighed, at de lande, der har udarbejdet officielle kodeks, kan have imiteret hinanden eller taget udgangspunkt i eksisterende model-kodeks. Korruption er i stigende grad opfattet som et af de væsentligste problemer i statsbygning. Udviklingen eller fastholdelsen af en klassisk weberiansk forvaltning kan ses som et redskab mod korruption og specielt integritets-profilen kan ses som den værdiprofil, der bedst kan inddæmme egennytte og personlig vinding. Flere af de officielle kodekser f.eks. det koreanske og ikke mindst model-kodekserne fra FN og Europarådet henviser eksplicit til korruptionsfænomenet som det centrale onde, der skal bekæmpes. Nogle stater er afhængige af accept fra internationale eller supranationale organisationer. Givet Polens, Estlands og Rumæniens nyere politiske historie er det be-

12 126 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk mærkelsesværdigt, hvor meget deres kodekser minder om de skandinaviske og anglo-saksiske kodekser. En forklaring kan være, at disse kodekser bevidst imiterer EU's optagelsesbetingelser (Københavner-kriterierne) og medlemslandenes kodekser for at håndtere strategiske eksterne betingelser. I de senere år er bureaukratiet som organisationsform taget til nåde af mange forskere (f.eks. du Gay, 2000; Goodsell, 1994; Olsen, 2006). Det er muligt, at det universelle forvaltningsetos afspejler denne udvikling, og at vægten på især integritetsprofilen skyldes en almen reaktion mod moderne modestrømninger som borgerdeltagelse, markeder og netværk. Den komparative undersøgelse af foretrukne værdier i Danmark, Kina, USA og Taiwan bygger på spørgeskemasvar fra offentligt ansatte, der følger masteruddannelser inden for offentlig ledelse m.v. Det kan ikke udelukkes, at respondenterne netop ved at følge disse uddannelser er blevet påvirket af globaliserede idéer om den gode forvaltning. Det kritiske spørgsmål er derfor, om de fundne værdier, som er resultatet af målinger på bestemte tidspunkter, er stabile over tid. Hvis ikke vi kan finde stor værdistabilitet over tid, er det vanskeligt at tale om et universelt etos. Vi skal derfor se nærmere på værdidynamik. 4. Værdidynamik Værdier er luftige størrelser, og det er af mange grunde vanskeligt at måle værdier. Det er endnu sværere at undersøge værdiforandringer over tid, dels fordi fortiden ikke byder på mange slags data vi er stort set henvist til dokumenter og artefakter dels fordi fortolkningen af værdier kan være afhængig af den tid, de er indlejret i. Der findes med andre ord ikke tilfredsstillende data på værdiforandringer og stabilitet. Vore allerede refererede undersøgelser giver dog forskellige interessante indikationer på værdiforandringer, ligesom undersøgelser af dokumentarmateriale stillingsannoncer og rapporter vedrørende administrative reformer tillader os at gå længere tilbage i tid Kan der spores forandringer i de refererede undersøgelser? I surveyen af offentlige ledere (Vrangbæk, 2003) blev spurgt, om der er værdier, som har fået en mere fremtrædende plads inden for de sidste 10 år. Fornyelse og innovation var her en absolut topscorer, og sammenhængende hermed blev kontinuitet fremhævet som en værdi, det var blevet sværere at leve op til. Det antyder i sig selv et forandringsskred, men efterlader os selvfølgelig med et nyt spørgsmål: fornyelse og innovation af hvad? Men det mest interessante er dog, at ingen af de centrale værdier, som indgår i integritetsprofilen, blev fremhævet hverken som hæmmede eller mere fremtrædende. Her er der åbenbart stabilitet. Dernæst kan vi sammenligne denne undersøgelse (fra 2001) med det danske datasæt i undersøgelsen af offentlige ledere i Danmark, Kina, Taiwan og USA fra 2011 (Vrangbæk & Beck Jørgensen, 2012). Selvom tallene ikke er helt sammenlignelige, får vi en antydning af, om der er sket et værdiskred fra 2001 til Det korte svar er, at der generelt er tale om stor stabilitet. Værdierne i integritetsprofilen ligger stadig i top i 2011, men ligestilling og produktivitet har sneget sig ind blandt de højt

13 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 127 placerede værdier. Der er heller ikke store ændringer i vurderingerne af motivationsfaktorer og personalekompetencer Hvilke kompetencer efterspørges der i stillingsannoncer ? Man kan til survey data og kodekser for god forvaltningsskik rejse adskillige kritiske spørgsmål. Er det varm luft? Blot ord og snak? Er der ikke blot tale om statements, alle sammen formuleret i relativt uforpligtende situationer? Stillingsannoncer har her to fordele. Ansættelse af nyt personale er for de fleste organisationer en kritisk og vigtig beslutning. Den første offentlige screening af kandidater til ledige stillinger finder sted ved udformningen af en stillingsannonce, og her burde vi derfor kunne finde spor af, hvilke idealer den gode embedsmand skal leve op til. For det andet er det muligt at gå et par generationer tilbage i tid. Vi undersøgte stillingsannoncer over en 50 års periode 13. I første omgang blev der samlet stillingsannoncer ind i Danmark. Undersøgelsen blev derefter udvidet til også at inddrage Holland for at få et indtryk af, om der var der var tale om specifikke danske forhold. I begge lande blev der samplet omkring 30 stillingsannoncer for hvert 10-år fra 1966 til Undersøgelsen blev af praktiske grunde afgrænset til stillingsannoncer vedrørende akademiske stillinger i staten. Undersøgelsen har et minus. Det er meget sjældent, at stillingsannoncer direkte nævner bestemte værdier. Vi kan til en vis grad udlede værdier indirekte gennem sprog, logoer o.l., men der er klart store fortolkningsproblemer. Vi er derfor gået en lidt anden vej og har primært benyttet os af statskundskabens traditionelle skelnen mellem tre slags rekrutteringsprincipper (Peters, 2001): merit: de ansatte skal have en specifik uddannelse på et bestemt niveau samt eventuelt specifikke erfaringer, patronage: de ansatte står tæt på den politiske ledelse i henseende til holdninger og loyalitet, repræsentativ forvaltning: sammensætningen af forvaltningens personale afspejler de borgere, den betjener eller regulerer. Merit er i hele perioden det dominerende selektionsprincip. Dette støtter kraftigt integritetsprofilen. Men merit skifter karakter. Fra at fokusere på noget rent teknisk/fagligt f.eks. juridisk embedseksamen med første karakter drejes merit over tid mod personlige egenskaber, såsom praktisk erfaring, kommunikationsevner, sprogkundskaber, social intelligens, robusthed, resultatorientering, humoristisk sans o.l. Patronage spiller ingen rolle og ville nok heller ikke kunne aflæses i stillingsannoncer. Derimod begynder politik at spille en særlig rolle som politisk funktionalitet det at kunne agere i et politisk felt, tænke politisk, aflæse politik, have lyst til at udvikle politik, kunne det politiske håndværk, lægge strategier o.l. Man kunne kalde dette for en udvikling af en proaktiv politisk loyalitet. 14 Repræsentativitet kommer over tid til at spille en vis rolle. Lige muligheder mht. køn, race og etnicitet bliver i stigende omfang indføjet i annonceteksterne, og i det seneste 10-år ønsker man også, at den pågældende organisation skal afspejle samfundets mangfoldighed. Dertil kommer, at mangfoldighed anses som godt for organisationen. Men organisationens brugere er aldrig nævnt.

14 128 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk New Public Management kommer ind i sproget og i baggrundsinformation (»Vores omsætning er på «;»Her i huset er bundlinjen «). Annoncernes billede af den ansættende organisation bliver også mere virksomhedslignende, og man øjner tydeligt fremvæksten af Human Resources afdelinger i annoncernes layout og sprogbrug. Men ellers reflekteres NPM ikke direkte i kravene til ansøgerne. I den seneste periode er NPM i Holland på vej ud, og i Danmark bliver NPM aldrig et dominerende indslag. Det hører med til billedet, at der i de sidste år optræder en modtendens til NPM og opfattelsen af offentlige organisationer som enkeltstående virksomheder. I begge lande rummer annoncerne i stigende omfang brug af nationale symboler. Det viser sig i Danmark gennem en kraftigt øget anvendelse af kongekrone og rigsvåben og signalerer herved en orientering mod et større system end den organisation, der konkret søger medarbejdere. Den samlede konklusion er, at traditionen for så vidt består. Merit er fortsat det vigtigste princip, men det udvikler sig i forskellige retninger og rummer krav om til dels diffuse personlige egenskaber, som ikke altid harmonerer. Merit suppleres også med repræsentativitet, som ikke nødvendigvis er i harmoni med merit, og med politisk funktionalitet, hvor den proaktive politiske loyalitet heller ikke nødvendigvis harmonerer med merit. Derudover præges annoncerne over tid af en mere markant virksomhedsretorik. Anderledes formuleret udvandes den ellers dominerende integritetsprofil, og den får i stigende grad konkurrence fra en moderne udgave af politisk loyalitet. Med analysen af udviklingen i jobannoncer kommer der dermed mere tvetydighed ind i billedet. En annonce i djøf-bladet fra 27.september, 2013 giver et formentlig tilspidset indtryk af udviklingen. Den danske Kvalitets- og Tilsynsstyrelse søger 4 kontorchefer. I annoncen står der intet om ønsket faglighed, uddannelse, opgavemæssig erfaringer o.l. Det må vel være forudsat, at der er noget. Annoncen er derimod velforsynet med specifikationer af proceskompetencer eller personlige egenskaber: udviklingsorienteret politisk tæft resultatorienteret/gennemslagskraft kommunikative evner samarbejdsevner kan give retning, engagere, motivere lede i overensstemmelse med koncernens ledelsespolitik efterleve ministeriets værdier: enkelhed, handlekraft, kreativitet, ordentlighed Tager man annoncen seriøst, kan der ikke selekteres efter klassisk merit, dvs. uddannelse og arbejdserfaringer, for sådanne specifikke meritter er ikke efterspurgt. Det er alene de personlige kompetencer, der kan afgøre sagen. Analysen af jobannoncer rejser et centralt spørgsmål: kan et personale, der rekrutteres efter disse principper være fremtidens bærere af en integritetsprofil? 4.3. Værdier og administrative reformer Et studium af danske reformbetænkninger i det 20. århundrede muliggør en vurdering af, om offentlige værdier ændrer sig i løbet af en længere periode. Eller sagt mere præcist: hvilke værdier udtrykkes der i reformtekster? Vi har derfor analyseret 10 vigtige statslige reformbetænkninger fra 1923 til

15 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 129 Analysen viser, at de offentlige værdier, der med størst iver italesættes i en given betænkning, varierer over tid. Kort fortalt er værdier som politisk loyalitet, retssikkerhed og generelt samfundsansvar dominerende i betænkninger før 1980, mens betænkninger efter 1980 inkluderer individuelle brugerbehov, karrieremuligheder, innovation og fornyelse samt produktivitet som dominerende værdier. Vi ser her en glidning i de nævnte værdiers vigtighed før og efter Det er nærliggende at fortolke denne udvikling som historien om, hvordan nye forestillinger om staten som den responsive stat med New Public Management som en samlende ideologisk overbygning træder ind på scenen. To forhold kan moderere denne fortolkning. For det første kan de klassiske værdiers dominans i den tidlige periode fortolkes som barrierer for opnåelse af større effektivitet, og der danner sig på den måde et billede af en langvarig kamp for at værne om effektivteten. Sammenhængende hermed hører det for det andet med til billedet, at produktivitet faktisk har været en vigtig værdi i hele perioden omend mest fremhævet i den sene periode. Det mest interessante er i virkeligheden, at fortolkningen af produktivitet svinger mellem efficiens og effektivitet. Produktivitet udvikler sig fra en snæver forståelse (hurtighed i sagsbehandlingen) til en bredere forståelse knyttet til målopfyldelse. Forestillingerne om, hvad der kan fremme produktivitet, ændres ligeledes i en virksomhedsorienteret retning: fra regelforenkling til eksempelvis innovation, frit-valgordninger og medarbejderentusiasme. Undersøgelsen af administrative reformbetænkninger understøtter derved analysen af stillingsannoncer. Undersøgelsen bygger på reformtekster alene, og vi kan derfor kun se, hvilke værdier der udtrykkes i reformtekster. Ved at se på en nyere reform den omfattende danske opgave- og strukturreform fra 2007 kan vi indsamle data fra involverede aktører og derved stille et andet spørgsmål: flytter administrative reformer på offentlige værdier? Reformen indebar bl.a. sammenlægning af mange kommuner og overførsel af en række opgaver til kommunerne. I forbindelse med reformen udsendte vi spørgeskemaer elektronisk til kommunale topchefer/direktionsmedlemmer i de nye kommuner. Vi spurgte her om, hvilke forventninger de havde til reformens indflydelse på en lang række forhold, herunder forskydninger i værdier, motivationsfaktorer og ønskede personalekompetencer. 16 Det skal understreges, at vi ikke på denne måde får sikre data på faktiske forandringer, kun forventninger. Integritetsprofilen styrkes i den forstand, at man forventer væsentlig styrket retssikkerhed og faglighed. Men offentlig indsigt og et generelt samfundsansvar scorer meget lavere og forsvinder på den måde ud af integritetsprofilen. Det hører med, at de fire værdier, der i størst grad forventes styrket, er fornyelse og innovation, karrieremuligheder for personalet, udvikling af netværk og produktivitet. Her ser vi en mulig udvikling, der ikke passer ind i integritetsprofilen. Det samme gør sig gældende, når vi ser på hvilke motivationsfaktorer og personlige kompetencer, man regner med vil få større betydning. De opprioriterede motivationsfaktorer er udvikling på jobbet, professionelt-fagligt engagement og karrieremuligheder. Det professionelt-faglige engagement rummes inden for en integritetsprofil, men det er nærliggende at se udvikling på jobbet og karrieremuligheder som en individualisering af rollen som offentlig ansat. Forskydningerne i de forventede personlige kompetencer favoriserer evnen til at tænke strategisk, evne til nytænkning, fagligt drive og tilpasningsdygtighed. Også her

16 130 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk kan vi betone det faglige aspekt, men strategisk tænkning og tilpasningsdygtighed peger i retning mod politisk funktionalitet og tjeneste-profilen. Politisk funktionalitet understreges af, at 84 % af de kommunale topchefer mener, at deres vigtigste opgave er at tage initiativ over for politikerne og udvikle nye former for opgaveløsning, mens kun 18 % mener, at den vigtigste opgave er at være lydhør over for politikerne. Til dette skal vi lægge, at bundscorerne blandt personlige kompetencer er personlig integritet og loyalitet over for regler. Samlet ser vi ikke konturerne af en klassisk weberiansk embedsmand. Men det er ikke NPM, der toner frem. At arbejde for at lægge opgaver ud til virksomheder, at konkurrenceudsætte og skabe frit-valg-ordninger hører til lavest prioriterede opgaver i modsætning til at skabe netværk og samtalefora og at leve op til netværkssamfundets kompleksitet og krav om fleksibilitet. Vi ser en bevægelse hen mod en netværkende forandringsagent, ikke en købmand. Lægger vi resultaterne vedrørende værdiforandringer fra analysen af jobannoncer, opgave- og strukturreformen og statslige reformbetænkninger sammen, får vi et billede af offentlige værdier, som afviger fra det billede, vi fik gennem surveys og officielle kodekser. Faktisk er det påfaldende, at de peger på værdier og forestillinger om den offentlige sektor, som netop ikke var inkluderet i surveys og de officielle kodekser: udvanding af merit, virksomhedsorientering, netværk og politisk funktionalitet, altså en bevægelse væk fra integritetsprofilen. 5. Afsluttende bemærkninger Hensigten med denne artikel var at skabe et grundlag for at diskutere hvilke værdier, der kan karakterisere en forvaltning, for at vi kan kalde den god. Ud fra empiriske undersøgelser fra flere lande finder vi frem til, hvilke værdier offentligt ansatte finder attraktive eller allerede højt prioriterede. Undersøgelserne afdækker værdier på flere måder. En komparativ survey i flere lande afdækker offentligt ansattes normative orientering, eller hvad man mere tilspidset kunne kalde»drømme«om den gode forvaltning: hvilke værdier burde være de vigtigste? Disse offentlige værdier kan samles i en integritetsprofil og rummer følgende værdier: Personlig integritet, etisk bevidsthed, retssikkerhed, ansvarlighed over for samfundet generelt, professionelt engagement, lige behandling og uafhængige professionelle standarder. Denne undersøgelse støttes af en undersøgelse af danske offentlige lederes vurderinger af, hvilke værdier der faktisk er de vigtigste. Hensigtserklæringer i kodekser for god forvaltningsskik tilføjer, hvad man fra officielt hold anser for vigtige værdier. Integritetsprofilen står stadig stærkt her, men suppleres med tjenesteprofilen. Ud fra disse data er det derfor ikke urimeligt at tale om et universelt offentligt etos. Vi har undervejs bemærket variationer i værdiopfattelser på tværs af politiske systemer, nationale kulturer, forvaltningsniveauer og opgaver. Dette er forventeligt, og det er derfor vigtigt, at vi drøfter, hvordan et universelt etos kan tilpasses til de mange forskellige funktionsbetingelser, som findes for forskellige dele af den offentlige sektor i forskellige lande. Vi ved dog ikke meget om, hvorledes formulerede værdier omsættes til konkrete handlinger i den offentlige sektor. Det er blandt andet

17 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 131 et spørgsmål om forholdet mellem universalisme og kontekstualitet. Her er der brug for meget mere viden og en ny forskningsdagsorden. Spørgsmålet er videre, om det offentlige etos er under forandring eller ligefrem nedbrydning. De undersøgelser, der fokuserer på værdidynamik, indeholder alle værdielementer, der er fremmede for integritets- og tjenesteprofilerne, såsom udvanding af merit som selektionskriterium ved ansættelser, virksomhedstænkning, vægt på strategisk tænkning og politisk funktionalitet i modsætning til personlig integritet og regelloyalitet. Vi har med andre ord to sæt observationer: surveys og kodekser peger på et universelt etos og værdistabilitet, reformrelaterede data og stillingsannoncer peger på værdiforandringer. Spørgsmålet er, hvorledes disse to sæt observationer kan forholde sig til hinanden, eller hvorledes stabilitet og dynamik kan forstås sammen. Vi skal kort præsentere to hovedsynspunkter. For det første kan vi tage udgangspunkt i, at surveydata og kodekser forsyner os med data på et plan for tale og bevidsthed, mens reformtekster og stillingsannoncer repræsenterer handlingsplanet. Denne tankegang rummer flere muligheder. Tale og handling kan være dekoblede, dvs. der er ganske enkelt ikke nogen kobling mellem det tænkte og talte og faktisk handling. Det er videre muligt, at det universelle forvaltningsetos står som et ideal, som fastholdes trods barske realiteter. En tredje og mere kynisk mulighed er, at de universelle værdier er stabile og universelle, fordi de er attraktive for den enkelte forvalter. Der er tale om feeling-good-values, der ikke har meget med virkeligheden at gøre. Denne kritik er naturligvis især relevant for integritets-værdiprofilen. Til både tjeneste- og integritetsværdiprofilerne kan man også spørge, om de fungerer som et nobelt cover up for magtprocesser og egennyttebaserede handlinger? Er der blot tale om en nyttig og agtværdig facade? For det andet er den mulighed, at de to datasæt peger på en faktisk udvikling. Klassisk myndighedstænkning a la Weber afløses af en ny tid, der er sammensat af forskellige alternative forvaltningsmodeller med andre idealer, hvor både netværkere og købmænd kan føle sig hjemme. Vi kan også se både integritetsprofil og tjenesteprofil som udtryk for en maskinopfattelse af forvaltningens rolle, der nu fordi merit i stigende omfang bliver udformet som proceskompetencer er på vej til at blive afløst af en forvaltning med plads til selvstændige og aktive ansatte. Spørgsmålet er her naturligvis i hvilket omfang, det universelle forvaltningsetos udfordres. Det er muligt, at integritetsprofilen kan betragtes som en fast værdikerne, mens forandringerne sker i ydre lag som fremtoning og retorik 17 eller som omfortolkninger af bestemte værdier. Eksempelvis kan man argumentere for, at politisk loyalitet i dag ikke blot er at lytte til politikernes dagsorden men at være med til at skabe den. I så fald kan man tale om en modernisering af offentlige værdier. Værdidiskussionen kan med andre ord ikke afsluttes en gang for alle, men må netop være en løbende refleksion i forhold til, hvordan den offentlige forvaltnings rolle og opgaver udvikler sig i samspil med det øvrige samfund. Ikke desto mindre mener vi, at vi med påvisning af værdielementer, som med en vis ret kan siges at udgøre et universelt offentligt etos, giver et vigtigt indspil, som kan være med til at løfte diskussionen af den offentlige forvaltnings rolle i forhold til værdiskabelse. I vores perspektiv er værdiskabelse ikke alene knyttet til den økonomiske term, men skal forstås langt bredere som understøttelse af en række samfundsmæssige værdier

18 132 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk knyttet til den privilegerede rolle, som vi tildeler staten som autoritativt beslutningsforum for fordeling af samfundsgoder og håndtering af interesse- og værdikonflikter. Referencer Andersen, L. B., T. Beck Jørgensen, A.M. Kjeldsen, L.H. Pedersen & K. Vrangbæk (2012)»Public Value Dimensions: Developing and Testing a Multi-Dimensional Classification«, International Journal of Public Administration, 35(11): Andersen, L. B., T. Beck Jørgensen, K. Vrangbæk & Y. Zhang (2012)»The Normative Orientations of Civil Servants in China, Denmark, Taiwan, and the United States«. Paper presented at the 3 rd International Public Values Consortium Workshop at the Department of Public Administration, University of Illinois at Chicago. Asboe Kristensen, A. & T. Beck Jørgensen (2008)»Fremtidens kommuner lokale statskontorer«, Politik, 11(3): Beck Jørgensen, T. (1995)»Et differentieret syn på politikere og embedsmænd«, i Christensen, J. P., T. Knudsen & D. Tamm (red.): Politikere og embedsmænd. København: Projekt Offentlig sektor vilkår og fremtid: Beck Jørgensen, T. (2003) På sporet af en offentlig identitet værdier i stat, amter og kommuner. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Beck Jørgensen, T. & L. B. Andersen (2011)»An aftermath of NPM: Regained Relevance of Public Values and Public Service Motivation«in Christensen, T. & P. Lægreid (eds.) The Ashgate Research Companion to New Public Management. Franham: Ashgate Publishing: Beck Jørgensen, T. & M.R. Rutgers. (2011)»Tracing Public Values Change. A Historical Study of Civil Service Job Advertisements«. Paper presented at the 10th Public Management Research Association Conference, Department of Public Administration, Maxwell School of Citizenship and Public Affairs, Syracuse University. Beck Jørgensen, T. & D.-L. Sørensen (2013)»Codes of Good Governance. National or Global Public Values?«Public Integrity, 15(1): Beck Jørgensen, T. & K. Vrangbæk (2011)»Value Dynamics: Towards a Framework for Analyzing Public Value Changes«, International Journal of Public Administration, 34(8): Beck Jørgensen, T., K. Vrangbæk & D.-L. Sørensen (2013)»The historical development of values in Danish administrative reform«. Paper presented at the 11th Public Management Research Association Conference, La Follette School of Public Affairs, University of Wisconsin. Christensen, J. P., T. Knudsen & D. Tamm (red.) (1995): Politikere og embedsmænd. København: Projekt Offentlig sektor vilkår og fremtid. Du Gay, P. (2000) In Praise of Bureaucracy. London: Sage. Dunleavy, P. & O Leary (1987) Theories of the state. The politics of liberal democracy. London: MacMillan. Foss Hansen, H. & T. Beck Jørgensen (2009)»Den danske forvaltningsmodel og globaliseringens udfordringer«i M. Marcussen & K. Ronit (red.) Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres. København: Hans Reitzels Forlag.

19 Artikler: Den gode forvaltning på basis af hvilke værdier? 133 Goodsell, C. (1994) The Case for Bureaucracy: A Public Administration Polemic. Chatham, N.J.: Chatham House. Halleröd, B., B. Rothstein, A. Daoud & S. Nandy (2013)»Bad Governance and Poor Children: A Comparative Analysis of Government Efficiency and Severe Child Deprivation in 68 Low- and Middle-income Countries«, World Development, 48: Henriksson, L. (2012)»Socialt kapital och tillit trumf i Norden«. Nordisk Administrativt Tidsskrift, 89(2/3): Hermansen-udvalget (1989) En bedre organisert stat. NOU 1989:5. Hofstede, G. (2001) Culture s consequences. Comparing values, behaviors, institutions and organizations across nations. London: Sage. Holmberg, S. & B. Rothstein (eds.) (2012) Good Government. The Relevance of Political Science. Cheltenham: Edward Elgar. Hood, C. (1991)»A Public Management for All Seasons? Public Administration, 69(1): Hood, C. & Schuppert, G.F. (eds.) (1988) Delivering public service in Western Europe. Sharing Western European experience of para-governmental organizations. London: Sage. Lundquist, L. (1998) Demokratins väktare. Lund: Studentlitteratur. Lundquist, L. (2001) Medborgardemokratin och eliterna. Lund: Studentlitteratur. March, J.G. & J.P. Olsen (1989) Rediscovering institutions. The organizational base of politics. New York: The Free Press. Marcusson, L. (2012)»Den goda förvaltningen en mänsklig rättighet i välfärdsstaten?«nordisk Administrativt Tidsskrift, 89(2/3): Mouritzen, P.E. & J.H. Svara (2002) Leadership at the Apex. Politicians and Administrators in Western Local Governments. Pittsburgh: University of Pittsburgh Press. Olsen, J.P. (2006)»Maybe It Is Time to Rediscover Bureaucracy«, Journal of Public Administration Theory and Research, 16(1): Ouchi W.G. (1980)»Markets, Bureaucracies and Clans«. Administrative Science Quarterly, 25, Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten. København: Gyldendal Akademisk. Peters, B.G. (2001) The Politics of Bureaucracy. Abingdon: Routledge. Rothstein, B. (2011) The quality of government : corruption, social trust, and inequality in international perspective. Chicago : University of Chicago Press. Rothstein, B. (2013)»God offentlig förvaltning är Sveriges största tillgång«. Dagens Nyheter, Sabatier, P. & H.C. Jenkins-Smith (1999)»The Advocacy Coalition Framework: An Assessment«. In P. Sabatier (ed.), Theories of the Policy Process. Boulder: Westview Press: Schwartz, S. H. (1992)»Universals in the content and structure of values: Theory and empirical tests in 20 countries«. In M. Zanna (Ed.), Advances in experimental social psychology. New York: Academic Press. Schwartz, S. H. (1994)»Are there universal aspects in the content and structure of values?«journal of Social Issues, 50: Schwartz, S. H. (1999)»Cultural value differences: Some implications for work«. Applied Psychology: An International Review, 48: Tamm, D. (1995)»Kongens, statens eller folkets tjener? Dansk embedsmandsetik set i historisk perspektiv«, i Christensen, J. P., T. Knudsen & D. Tamm (red.): Politi-

20 134 Torben Beck Jørgensen & Karsten Vrangsbæk kere og embedsmænd. København: Projekt Offentlig sektor vilkår og fremtid: Vrangbæk, K. (2003)»Værdilandskabet i den offentlige sektor. Resultater fra en survey«, i Beck Jørgensen, T. (red): På sporet af en offentlig identitet værdier i stat, amter og kommuner. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag: Vrangbæk, K. & T. Beck Jørgensen (2012)»Forandring i offentlige organisationers værdilandskab i det nye årtusinde?«, Nordiske OrganisasjonsStudier, 14(4): Noter 1. Vi takker for konstruktive kommentarer fra Hanne Foss Hansen og to anonyme reviewers. 2. Se f.eks. Hood (1991), Beck Jørgensen & Andersen (2011) og Lundquist (1998, 2001). 3. For en præsentation af udviklingen og aktualiseringen af værdistyring og diskussionen af offentlige værdier, se Beck Jørgensen (2003: 12-19). 4. De empiriske undersøgelser, der trækkes på, er gennemført som led i den danske magtudredning og projektet Public Service Motivation and Public Values. 5. For yderligere oplysninger om undersøgelsen, dens metode, resultater m.v. henvises til Andersen, Beck Jørgensen, Vrangbæk & Zhang (2012). 6. Sammenhængene er statistisk signifikante, se Andersen, Beck Jørgensen, Vrangbæk & Zhang (2012). 7. De særlige karakteristika ved dansk forvaltning er uddybet i Foss Hansen & Beck Jørgensen (2009). 8. Undersøgelsen er afrapporteret i Beck Jørgensen & Sørensen (2013). 9. Kun i syv tilfælde i fire kodekser er en af de otte centrale værdier ikke nævnt. 10. Regimeværdighed betyder, at det offentlige skal optræde udadtil på en måde, der indgyder tillid og respekt. 11. For yderligere oplysninger om metode, datagrundlag, svarprocenter etc. henvises til Vrangbæk (2003). 12. I det danske datasæt fra den komparative survey af fire lande fra 2011 genfindes denne differentiering. Se Andersen et al Undersøgelsen er afrapporteret i Beck Jørgensen & Rutgers, I danske stillingsannoncer minder politisk funktionalitet om en af de bagvedliggende dimensioner i begrebet om Public Service Motivation, nemlig Attraction to policy making dvs. det at være motiveret til at gøre godt for andre gennem deltagelse og engagement i det politiske system, mens der i de hollandske stillingsannoncer er en drejning i retning af Public Interestdimensionen dvs. trangen til at gøre godt for samfundet baseret på værdier og pligtfølelse. For sammendrag og oversigt over de forskellige dimensioner i PSM-begrebet, se Beck Jørgensen & Andersen, 2011: Undersøgelsen er afrapporteret i Beck Jørgensen, Vrangbæk & Sørensen (2013). 16. Undersøgelsen er afrapporteret i Asboe Kristensen & Beck Jørgensen (2008). 17. I så fald har vi et eksempel på»the core-periphery-hypothesis«udviklet af Sabatier & Jenkins- Smith (1999). Forandringer sker ikke i kernen men i ydre lag, se også Beck Jørgensen & Vrangbæk (2011: 493 ).

En forvalter/administrator-etos? Elementer til en diskussion

En forvalter/administrator-etos? Elementer til en diskussion En forvalter/administrator-etos? Elementer til en diskussion Torben Beck Jørgensen og Karsten Vrangbæk Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Forvalter-etos: Hvorfor egentlig? Forvaltning har

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen

Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen 27. August 2004 Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen Det talte ord gælder. Overskriften for i dag var: På sporet af god offentlig topledelse. Og jeg synes, at dagen i dag viser,

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det

En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det Professor Torben Beck Jørgensen Institut for Statskundskab Københavns Universitet tbj@ifs.ku.dk Krav om kvalitet

Læs mere

Øg bedriftens sociale kapital

Øg bedriftens sociale kapital Øg bedriftens sociale kapital Kvægkongres 2019, professor Bæredygtig Produktion, Aalborg Universitet København Det sociale menneske Vi har indbygget i vores gener at være et socialt dyr Det moderne menneske

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2501 Inviterede 4065 Svarprocent 62% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Samskabt Politik i Kommunerne

Samskabt Politik i Kommunerne Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Baggrundsartikel København 24. juni 2003

Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering UVM Kick-off konference: Ledelsesudvikling i Praksis (LIP) Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere