Advokat, lic.jur. John Peter Andersen. Når rettens sværd føres af privat hånd. Nogle betragtninger om straf og moral.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Advokat, lic.jur. John Peter Andersen. Når rettens sværd føres af privat hånd. Nogle betragtninger om straf og moral."

Transkript

1 Advokat, lic.jur. John Peter Andersen Når rettens sværd føres af privat hånd Nogle betragtninger om straf og moral Om eftermiddagen den 22. december 1984 steg en ingeniør ved navn Bernhard Goetz ombord på et undergrundstog i New York på vej hjem fra arbejde. Han havde ingen anelse om, at han inden for de næste få minutter skulle blive hovedperson i et drama, der skulle fremkalde en folkelig lavine i storbysamfundet. Det hele skete så hurtigt, at det næsten var overstået på sekunder. Toget havde knapt sat sig i bevægelse, før Goetz blev antastet af en flok på fire unge negre, der forsøgte at slå ham for lidt småpenge. De fire unge var bevæbnede med spidsfilede skruetrækkere, og de forøvede et "indpakket røveri" - d.v.s. på overfladen tilsyneladende blot et ubehageligt pågående tiggeri, men i virkeligheden et trusselsrøveri, der hvert øjeblik kunne slå over i åben vold. Goetz var ikke i tvivl om, hvad situationen gik ud på. Han stak hånden i lommen og trak en 38 kalibers pistol op og skød dem alle fire ned i hurtig rækkefølge. Ingen af dem døde, men alle blev hårdt sårede. Et par stykker af dem kunne se frem til et liv i rullestol. Goetz forsvandt med pistolen, som han i øvrigt ikke havde våbentilladelse til. Da han nogle dage senere meldte sig til politiet, var han allerede blevet midtpunkt i en mediebegivenhed. Han blev prist i høje toner af masser af almindelige borgere, der hver dag måtte benytte undergrundsbanen og gaderne og derfor kendte det spidsrodsløb, som gadekriminaliteten har gjort livet til for fodgængere i New York. Der var andre, der mente, at Goetz havde taget loven i egen hånd og derfor måtte straffes. Men hver gang en af disse røster rejste sig, var der endnu flere andre stemmer, som trængte igennem debatten og forfægtede den anskuelse, at Goetz havde gjort det helt rigtige: han havde forsvaret sig mod fire skrupelløse røvere, der på simpel vis havde forsøgt at plyndre ham med stikvåben. De var derfor selv ude om deres skæbne og havde ikke krav på nogen form for medlidenhed fra samfundets side. Man må tage sit offer, som det er, og gerningsmændene havde blot været uheldige, da de antastede et bevæbnet offer, der var parat til at svare igen frem for at aflevere sine penge. Goetz-historien åbnede sluserne for en kriminalpolitisk debat, der både i USA og i Danmark for det meste præges af indlæg fra kriminologer og eksperter. Goetz' historie fremkaldte en strøm af indlæg og breve til aviser og myndigheder fra mennesker, der havde været udsat for helt tilsvarende røveriske overgreb, og som syntes, at Goetz havde

2 statueret et højst tiltrængt eksempel. Goetz havde, sagde mange, i virkeligheden blot gjort dét, som kriminalsystemet ikke magtede. Han havde svaret på en forbrydelse med de midler, som forbryderne ikke selv undser sig for at anvende mod deres uskyldige ofre. Han blev rost for sin handlemåde både af hvide og sorte - navnlig af de sorte befolkningsgrupper, der på grund af lavere social status ofte må leve i boligområder, hvor udsigten til at blive ofre i den amerikanske kriminalstatistik er forhøjet. Det endte med, at Goetz fik en mindre straf for den ulovlige våbenbesiddelse, hvorimod storjuryen, det folkelige element i den amerikanske retspleje, der voterer med i beslutningen om selve tiltalerejsningen, fandt, at hans handling var lovlig nødværge og derfor i sagens natur straffri. Når Goetz' handlemåde rører ved noget helt fundamentalt i de fleste mennesker - når den enten vækker sympati eller fører til afstandstagen - hænger det uden tvivl sammen med, at nødværgebegrebet udtrykker et helt grundlæggende retfærdighedskrav. Hele straffesystemet hviler så at sige i sin indre mening på en nødværgebetragtning. Det moderne straffesystem er en forholdsvis ny opfindelse. I de primitive samfund, hvor menneskene levede spredt i stammer og ikke var bofaste og underkastet nogen central statsmagt, var strafferetten ikke organiseret som et samfundsanliggende. Forbrydelser og straf var i vid udstrækning en privat sag, som det krænkede offer eller hans nærmeste selv måtte tage vare på. Hvis man blev krænket, kunne man hævne sig ved at opspore den formastelige og slå ham ihjel. Blot for få århundreder siden var England et fuldstændigt frit land i den retning. Der var intet organiseret politivæsen. Forbrydelserne florerede således, at visse dele af London var fuldstændig i kriminalitetens vold, og ingen almindelig borger kunne bevæge sig ind i disse bydele uden at have et privat vagtværn med sig, medmindre han da ville sætte liv og førlighed på spil. Det svarer desværre ofte til virkeligheden i visse bydele af de amerikanske storbysamfund. Hvis bilen går i stå på det forkerte sted eller på det forkerte tidspunkt, er udsigten til at miste bilen ofte den mindste risiko, man bør bekymre sig om. Der er noget moralsk letfatteligt i den synsmåde, som omgærdede forbrydelserne i ældre tid. Det ligger i det forhold, at forbrydelsens behandling ikke fremstår som løsrevet fra en personlig relation mellem sagens parter. Det er offeret, der har et direkte krav - et genoprettelseskrav - mod gerningsmanden om soning og oprejsning. Det er offerets smerte og lidelse og tort, der udtrykker sig i straffekravet. Det er derfor også offeret, der må svare for sig selv for at bringe retfærdighedens vægtskål tilbage i balance. Men gamle dages hævnret er også personlig på en anden måde. Den tillader ikke gerningsmanden at glemme sit offer. I de moderne straffesystemer er gerningsmandens møde med offeret og de kvaler, som offeret må lide på grund af forbrydelsen, udtømt med forbrydelsen. De efterveer, som ofte er forbrydelsens virkelige martyrium for offeret og dets nærmeste, får forbryderen aldrig at se. Der sker ingen

3 genkonfrontation med forbrydelsens skadesvirkninger. Forbryderen ser ikke sit maltrakterede offers ansigt igen. Han skal ikke møde det menneske, som han forgreb sig på, den kvinde han voldtog, den familie, der savner den myrdede søn eller datter. Han skal ikke forklare sig eller bringes til smertelig kundskab om følgerne af sin gerning. Den amerikanske forsker Stanley Milgrams' berømte forsøg over menneskelig lydighed - udgivet på dansk under titlen "Lydighedens dilemma" i viste med uhyggelig tydelighed, at når blot man isolerer bøddelen tilstrækkeligt effektivt fra offerets smertensskrig, så er det langt nemmere at være bøddel selv for tilsyneladende helt normale mennesker. Flyverpiloten, der udløser napalmbomber over civile bondelandsbyer, er bekvemt isoleret fra ofrenes gru. Han er tilstået en følelsesmæssig immunitet mod en gerning, som kun udprægede psykopater ville være i stand til at gennemføre på nær hold, ansigt til ansigt med de berørte. Det menneske, der udløser bomben, ejer et følelsessystem, der som alle andre biologiske væsener er i stand til at reagere på ofrenes reaktion. Store krigsforbrydere og uhyggelige mordere lever ofte et sædvanligt familieliv og er gode mod deres børn. Den tilbagemelding af sanseindtryk, der skal løfte rædslens omfang op til erkendelsens plan, er fjernet i den moderne krigsførelses automatik. De instinktmekanismer, der er den biologiske vækstbund for samvittighedens stemme og dermed for begribelsen af personligt ansvar for egne gerninger - reflektionen over godt og ondt - er effektivt skærmet af mod følgevirkningerne. På lignende måde fritages forbryderen ofte i moderne straffesystemer fra at se, hvilke ødelæggelser han har forvoldt. Der findes enkelte eksperimenter rundt omkring i verden, bl.a. i USA og i Norge, hvor man i vekslende udstrækning har forsøgt sig med en gerningsmand-offerkonfrontation efter forbrydelsen. Det gennemsnitlige resultat har været, at gerningsmanden ofte overraskes over omfanget af de skader, som hans gerning har påført offeret. Det etiske spørgsmål, der melder sig her, er: skal gerningsmanden have ret til at blive fritaget for ubehaget ved sine egne gerninger? Og skal offeret have pligt til at finde sig i blot at blive glemt som menneske i straffeprocessen? Disse spørgsmål er i det store og hele tvunget tilbage i det moderne straffesystems verdensbillede. Her har traditionens lag efterhånden skjult hvorfra og fra hvem straffemandatet i grunden er udgået. Forbrydelsen var oprindeligt et personligt anslag mod offeret. Mens kravet på hævn over for den formastelige i de primitive samfund tilkom offeret eller hans nære pårørende og ikke andre, er reaktionen i nutidens straffeopfattelse hos staten, der holder sværdet og gør straffekravet gældende på offerets vegne. Offeret selv er gledet ud af fokus som en egentlig berettiget part. I stedet er offerets klage blevet den anledning, som blot udløser straffemaskineriets hjul. Derudover interesserer systemet sig ikke overvældende for offeret. Når først straffemaskineriet er gået i gang, er offerets problemer henvist til at være en hospitalsopgave kombineret med de

4 muligheder, som diverse omsorgssystemer stiller til rådighed med hensyn til at opnå erstatning fra staten for forbrydelsen, krisehjælp m.m. Når samfundet i bedste mening tildeler gerningsmanden samfundstjeneste i stedet for indespærring som svar på forbrydelsen, anmodes forbrydelsens offer ikke om at give sit samtykke. I princippet er det en sag, der ikke vedkommer offeret. Det er statsmagten, der egenhændigt vælger at inkassere straffekravet med de midler, som statsmagten selv vælger. Når forbryderen skal have prøveløsladelse, spørges offeret ikke. Om statsmagten giver rabat eller eftergivelse i den straf, som forbrydelsen blev takseret til ved domstolen, vedkommer heller ikke offeret. Offeret har gjort sin indsats, nemlig ved at anmelde forbrydelsen og optræde som hovedvidne. Loven om erstatning til forbrydelsesofre kan i den belysning fremstå som en art soningsoffer for det forhold, at staten har overtaget og suverænt forvalter straffekravet og dermed bestemmer den reaktion, som skal sættes ind over for forbryderen. Det har statsmagten for så vidt erkendt til fuldkommenhed. I den danske lovgivning om erstatning til forbrydelsesofre står der direkte i bemærkningerne til loven at læse, at en vis erstatning til forbrydelsens ofre er den pris, som staten må punge ud med for at få menigmand til at finde sig i en blidere og mere humaniseret behandling af de kriminelle i Danmark. Det betænkelige i denne filosofi er, at den bygger på en tankegang, som nok kan vække tilslutning i lyset af generelle juridiske principper, men som samtidig savner rodfæste i en mere almen menneskelig bedømmelse og holdning til tilværelsen. Offeret har som alle andre mennesker kun ét liv at rutte med. Det er ikke ligegyldigt, om offeret skal tilbringe resten af sine dage i rullestol som følge af en grov overfaldsforbrydelse, eller om offerets normale forhold til medmennesket skal være uopretteligt forkrøblet af en grov voldtægtsforbrydelse. Lytter man til de ureflekterede tilkendegivelser, som ved passende lejligheder artikulerer sig i kølvandet på særligt oprørende forbrydelser og dermed for en stund overtoner samfundslivets erklærede moralprincipper, står det indtryk klart, at meningmand fortsat omgås med den forestilling, at det er og bliver offeret, der er den skadelidte part, og gerningsmanden, der er den ansvarlige skadevolder. Det er naturligvis muligt at søge tilflugt i forklaringen om, at gerningsmandens handling også er en krænkelse af samfundets love og regler og derfor også betegner en forbrydelse mod samfundslegemet som helhed. En forbrydelse, der skænker begrundelse for statsmagtens ret til at værge for sig med passende forholdsregler helt uafhængig af den skade, der er overgået det individuelle offer. Men denne forklaring passer bedst på forbrydelser, som har karakter af fareforvoldelse og forseelser af generel natur, og hvor det er samfundets førsteret at svare igen for at holde de givne adfærdsnormer i hævd. Når der derimod tales om traditionel straffelovskriminalitet - mord, røveri, voldtægt og tyveri - glider der uundgåeligt andre elementer ind i perspektivet. Her taler samfundet offerets sag. Straffesystemet er kun en

5 befuldmægtiget for offeret, og gennem straffeprocessen får offeret mæle. Men som ved ethvert andet fuldmagtsforhold, er fuldmagten noget, der skal forvaltes til fuldmagtsgiverens tilfredshed. Sker det ikke, kan der opstå en oplevelse hos fuldmagtsgiveren af, at krænkelsen ikke er genoprettet på tilfredsstillende måde. Fuldmagtsgiveren kan da mene, at fuldmægtigen ikke varetager hans interesser på en måde, der indfrier fuldmagtsgiverens forlangender. Fuldmagtsgiveren vil, om det er muligt, da søge at gøre sit krav gældende på anden måde, undertiden ved selvtægt. Goetz-historien var ikke selvtægt, men den var en form for nødværge, der for så vidt var latent forberedt i og med, at Goetz bar pistol. Selvtægt er et udtryk for, at den krænkede har mistet tilliden til sin fuldmægtig og selv ønsker at gennemføre et passende genslag mod den krænkende part. Selvtægt eller bred sympati for selvtægt er et signal om, at tugten i den krænkedes mening tilkommer den krænkede, og at den krænkede stadig føler sig krænket, hvis han bliver vidne til, at straffemaskineriets tugt af krænkeren er ude af trit med almindelige retfærdighedsfølelser og fremherskende retsforestillinger. Efter alt at dømme trives der blandt brede befolkningsgrupper i de vestlige samfund en ægte sympati for selvtægt, når den udøves under omstændigheder, hvor retsmaskineriet kun ufuldkomment formår at svare synligt igen på alvorlige forbrydelser. I flere vestlige lande, herunder i de skandinaviske lande, har der gennem årtier været en humaniserende strømning i strafferetssystemet. Lovgivningsmagten har været behersket af et ønske om at nedsætte straffeniveauet og omveksle straffekravet til en straffepolitik, som sigter til at reducere kriminalitetsproblemet hos de kriminelle - fremfor bare at straffe dem for deres udåd - men som samtidig ofte derved i stor udstrækning mister klangbund hos samfundets almindelige borgere. Det kan gerne antages, at mange af disse almindelige borgere ikke selv ville være rede til at drage i felten for at hævne en begået uret; men de er fælles om en anskuelse, der kan udtrykkes på den måde, at de mener, at forbrydere generelt slipper for let fra deres forbrydelser. Men det sker, at offeret undertiden rækker sin hånd frem og for et øjeblik tilbagetager det strafferettens mandat, som straffesystemet gennem nogle århundreder har taget i lån fra publikum. Mandag den 5. maj 1981 dræbte den tyske slagter Klaus Grabowski, der led af en sygelig seksualdrift, en 7-årig pige, som han forinden havde bortført. Under retssagen ved den tyske domstol rejste moderen Marianne Bachmeier sig op og trak en pistol, hvorefter hun i retslokalet affyrede otte skud mod den anklagede Klaus Grabowski. Han overlevede ikke denne skudsalve. Tildragelsen vakte en voldsom debat i Tyskland, og processen mod Marianne Bachmeier blev et tilløbsstykke. Dramaet endte med en fængselsstraf til Marianne Bachmeier på 6 år for drab i forening med ulovlig våbenbesiddelse. Men i den offentlige mening herskede der udbredt sympati over for Marianne Bachmeiers handling. Mange mente, at hun blot var en retfærdighedens straffende engel,

6 der havde gjort retsmaskineriet en tjeneste ved at skaffe en gemen børnemorder af vejen. Sagen er skildret i detaljer af kriminaloberrat Karl Häusler i Nordisk Kriminalreportage årgang En overvejelse af Bachmeier-sagen frembyder fra et juridisk synspunkt et ganske vanskeligt dilemma. Den nøgterne analyse tvinges forstandsmæssigt til at bøje sig for, at straffereglerne er et kunstprodukt, der har til formål at udjævne den private hævnstrafs ekstremer og vilkårligheder. Strafferettens særlige regler er en rationalisering af en levende hob af moralske forestillinger, der har rod i den menneskelige psykologiske udrustning. Med al den vægt, som den juridiske traditions tankegods møder bedømmeren med, er det en uundgåelig konklusion, at likvideringen af en anklaget person, før retten har talt, er at betragte som en ugerning, et mord, der uden nogen tvivl er omfattet af strafferettens almindelige regler om manddrab. Men som alle menneskeskabte tankesystemer har retsforestillingerne også deres grænse. Retsplejen må i sagens natur følge de store og rene liniers princip. Den almindelige domstolsproces kan ikke altid forventes at yde fuld retfærdighed til det stærkt individuelle tilfælde. Marianne Bachmeier gjorde sig til morder, da hun dræbte sit barns morder - efter det foreliggende bevismateriale kunne der ikke herske nogen tvivl om, at Klaus Grabowski, der var tidligere straffet for alvorlige seksuelle overgreb mod børn, faktisk var skyldig i den påsigtede forbrydelse. Men Marianne Bachmeier forøvede desuagtet ulovlig selvtægt og tog retten i sin egen hånd. Det var forkert. Det var en uret. Og hun måtte, som hun kom til, tage de konsekvenser, som denne brøde nu engang bar med sig. Men bag denne bedømmelse ligger der også en underfundig spænding. Det menneske, der døde for Marianne Bachmeiers pistol, var givetvis en stor tragedie, et forkrøblet og plaget væsen, som var givet sine hæmningsløse og stærke drifter i vold, og som i den tilstand havde forøvet en gruopvækkende handling over for et uskyldigt barn. Han var et ødelagt og afsporet menneske, som man kan have en vis medynk for, men han var også og samtidig en fuldvoksen mand, der optrådte som et uhyre og gjorde sig selv til morder over for et lille værgeløst barn. Da Marianne Bachmeiers pistol gik af, var det ikke for at gøre ende på en trist tragedie. Det var ikke en stillingtagen til gerningsmandens personlige martyrium. Det var et svar på hans gerning og de altødelæggende konsekvenser, som denne gerning havde haft for mordofferet og dets moder og familiekreds. Skønt det er korrekt at fastholde, at det var forkert af Marianne Bachmeier at forøve denne hensynsløse selvtægt, der skete med fuldt overlæg og med kold beregning, kan man i virkeligheden godt komme i tvivl om boniteten af et sådant udvortes retsudsagn. Realiteten er i vid udstrækning den, at ingen føler dybere medlidenhed med den pågældende morder. Ingen, med undtagelse af hans allernærmeste, kan oprigtigt erklære, at han er savnet. Ikke mange vil vel sige, at han fortjente bedre og anderledes. Det var ganske vist ikke godt, som det gik ham,

7 men han havde selv beredt vejen for sin skæbne. Den mere kølige strafferetlige vurdering bygger nok på underliggende moralske forestillinger, men man skal ikke vente, at strafferetten og moralen altid kan gå hånd i hånd. Undertiden må de skilles, når springet bliver for stort, og i den situation sejrer ikke sjældent de primitive og følelsesmæssigt rodfæstede forestillinger over den tillærte og kulturskabte jura. Men det er betænkeligt, hvis disse primitive retfærdighedsforestillinger vinder frem på bekostning af respekten for det etablerede retssystem. Det er formentligt, hvad der er sket i Danmark gennem de seneste årtier. Straffeniveauet har hen over årene været stadigt faldende - undertiden med så trivielle årsager som pengemangel i fængselsvæsenet som ved benådningsrunden for berigelseskriminelle i og har nu nået et niveau, hvor for mange almindelige iagttagere for hyppigt ytrer den anskuelse, at kriminelle elementer ikke drages ordentligt til ansvar for deres handlinger. I den officielle kriminalpolitik har der fæstnet sig en række synsmåder, som hviler på et tvivlsomt grundlag, og som alene har været i stand til at overleve, fordi de stedse har været fredede mod den prøve, som enhver politisk læresætning bør udsættes for i et samfund, der tør vedkende sig sin demokratiske trosbekendelse. Den kriminalpolitik, der føres i Danmark, er ikke resultatet af nogen folkelig afstemning eller demokratisk beslutningsdannelse. Den er snarere produktet af en skyggepolitik, der i hovedsagen har været i læ for den aktuelle dagspolitiks faste temaer. Humaniseringsprocessen i strafferetsplejen - eller, som man med et noget værdiladet udtryk kan betegne den: nedtoningen af gerningsmandsansvaret til fordel for behandling og resocialisering - har sat stærke og varige spor i straffesystemet og den dertil hørende kriminalforsorg. Kilden til disse strømninger er en kriminalpolitisk tese, der i sin forsimplede form går ud på, at kriminelle personer er produkter af deres sociale omstændigheder og derfor i grunden ikke kan gøre for deres egne handlinger. De er vokset op i dårlige og kærlighedsløse hjem og har fristet en såre vanskelig barndom, og man kan derfor ikke forlange af dem, at de skal bære sig anderledes ad, end de gør. De stjæler, fordi det har de nu engang altid gjort, og det vil de blive ved med, om ikke andet så fordi de nu skylder så mange penge væk grundet deres livssituation og kriminelle gerninger, at det ikke kan betale sig for dem at slå ind på en normal levevis og få et ærligt arbejde. En andet sejlivet kriminalpolitisk tese, som både har været og fortsat er fremherskende i store dele af de kredse, der beskæftiger sig professionelt med kriminalpolitik, er, at straf ikke virker. Denne tese er næsten blevet et dogme, der er så grundfæstet, at man har glemt at spørge, hvad der egentlig menes med påstanden om, at straf ikke virker. Det er jo f.eks. ganske oplagt, at dødsstraf har en 100% specialpræventiv virkning, fordi den endegyldigt forhindrer morderen i at gentage sin udåd. Derimod er det rigtigt - det fortæller kriminalstatistikken nemlig overbevisende om - at et ophold i fængselsmiljøet ikke

8 virker befordrende på de kriminelles tilskyndelse til retsskaffenhed. Hvis derfor det eneste formål med at sætte folk i fængsel er at få dem omvendt til at leve et ærligt og lovlydigt liv, så er fængselsstraf visseligt en højst utjenlig kur. Men begrundelsen for at anvende fængsling som frihedsstraf behøver ikke nødvendigvis at være, at frihedsberøvelsen skal tjene som en kur mod skurkagtighed. Det synspunkt kan udmærket forsvares, at formålet med at straffe forbrydere ikke er at forvandle dem til engle. Vi straffer dem, når de frit, villende og vidende optræder som ødelæggere i det menneskelige samkvem. Vi straffer dem, ikke i første omgang af hensyn til dem selv, men af hensyn til værdien af de goder, som straffelovgivningen søger at værne om ved hjælp af et moralsk prissystem, der sætter straf på forskellige misgerninger i forhold til deres skadesgrad over for offeret og samfundet som helhed. Liv, legeme, kønsfrihed, privat ejendom hører til de umistelige rettigheder i et frit samfund. Hvis disse værdier frit kunne krænkes, ville de ikke være værdier. Det, som man kan få gratis, er uden værdi. Og straffen er den pris, som det koster for forbryderen at forgribe sig på dette eller hint gode. I nogle amerikanske delstater er eksempelvis den kvindelige kønsfrihed prissat meget højt i forhold til europæiske betragtningsmåder. Så højt, at straffen for at antaste den er dødsstraf. I Danmark er prisen for dette gode lavere. Her kan en voldtægtsmand slippe fra sin gerning med livet i behold. I nogle lande er den private ejendomsret et gode, der er prissat så højt, at et overgreb er forbundet med fysisk straf i form af afhugning af hænder eller andre legemsdele. I Danmark slipper man billigere. Priserne på forskellige goder er forskellige overalt i verden, alt beroende på tid, sted og skik; men fælles er, at der er intet sted i de organiserede samfund, hvor man kan tilegne sig disse grundværdier uden en bestemt pris. I de primitive samfund, hvor en mand uantastet kan lægge hånd på sin nabos ejendom, er årsagen i virkeligheden den enkle, at begrebet privat ejendomsret ikke kendes og holdes i hævd som en værdi, som adfærdsreglerne skal værne om. I de stammesamfund, hvor en mand uhindret kan råde over en kvindes krop, skyldes det i virkeligheden, at kvinden er uden personlige rettigheder og betragtes som en retsløs ting, som er undergivet sin herres magt og bestemmelse. Juridiske rettigheder er ikke naturgivne rettigheder, der hviler på fundamentale evigtgyldige love af samme karakter som tyngdeloven. Straffesystemet er et regelværk skabt af mennesker og næret ved de holdninger, som skiftende tider sætter sig som kompas for samfundslivets moralske kurs. Hver gang man i det moderne samfund mindsker straffen for en forbrydelse, er budskabet til borgerne i dette samfund, at det nu er blevet billigere at forgribe sig på det ene eller det andet livsgode, som den pågældende straffebestemmelse skulle beskytte. Budskabet er, at det er blevet billigere at stjæle eller at begå voldeligt overfald. Ved at mindske alvoren i samfundets reaktion over for bestemte typer kriminalitet skaber man ikke bare kunstig inflation i det bolværk om vore livsgoder, som straffeloven skal beskytte;

9 man sænker også tærsklen for et angreb på disse goder, fordi strafrisikoen ved at tilegne sig dem ved kriminel adfærd er blevet mindre. Overalt hvor ting bliver billigere, stiger - alt andet lige - efterspørgslen. Kriminalhistorien kan opvise ikke så få veldokumenterede eksempler på, hvad der sker, når samfundets kontrolsystem i kortere eller længere perioder sættes ud af kraft, f.eks. når lyset går ud i en storby. Sværme af hel- og halvkriminelle elementer vrimler så at sige ud af deres huler og benytter sig af den gunstige chance til at begå alskens forbrydelser. Manglen på adfærdshæmmende modforestillinger som f.eks. truslen om opdagelse, pågribelse og straf ligger på linie med de situationer, hvor den menneskelige natur lader sig friste af en tilsyneladende risikofri lejlighed til at berige sig på andres bekostning. Vragrester fra det bombesprængte fly, PAN AM 103, over den skotske by, Lockerbie, var nok til at tiltrække ligrøvere, der end ikke holdt sig tilbage for at trække gifteringen af ligenes fingre. Det er ikke behageligt at skulle befatte sig med den erkendelse, at kriminaliteten som fastgroet fænomen er en uvelkommen svøbe for ethvert civiliseret samfund og en stående forringelse af ethvert normalt menneskes livsfred og livskvalitet. Ræd mand har som bekendt tynd lykke. Det er muligt, at vanskeligheden ved at kapere dette forhold er en del af kilden til de tilskyndelser, som moderne kriminalteorier har forfulgt i bestræbelsen på at opstille forklaringsmodeller om de kriminelles tragiske personlige baggrund og deres mangel på evne og vilje til at vælge en anderledes livsbane. Man tør vel formode, at kriminologer i skiftende kulturelle gevandter, lige siden Adam spiste af det forbudne æble i Paradis, har forsøgt at opstille forklaringer på kriminel adfærd. Det store spørgsmål er imidlertid, hvad vi skal stille op med disse forklaringer, hvis de kan findes og godtgøres med den fornødne grad af videnskabelig sikkerhed. Kriminalpolitik er ikke naturvidenskab. Vi kan forudsige den næste solformørkelse, men ikke det næste mord. Vores moralske bedømmelse af kriminalitet og vores valg af reaktion over for kriminelle kan overhovedet ikke bestemmes af videnskabelig indsigt i kriminalitetens årsager. De kriminologer, som overser denne elementære kendsgerning, gør sig skyldige i den tankefejl, som i logikkens verden kendes under betegnelsen den naturalistiske fejlslutning. Der findes utvivlsomt mange gode forklaringer på butikstyveri og seksualforbrydelser. Men undskylder de gerningsmanden? Undertiden har man indtrykket af, at de kriminologiske ræsonnementer har en tendens til at sætte lighedstegn mellem forklaring og undskyldning, mellem erkendelse af årsagssammenhæng og stillingtagen til det moralske skyldsspørgsmål. Men det er en vildfarelse. Nok ligger der en portion menneskevisdom i det gamle ord om, at dette at forstå er at tilgive. Men væsensindholdet i dette visdomsord er, at den, der skaffer sig indsigt i den begåede brøde og gerningsmandens sjæleliv og baggrund, så at sige afvæbnes følelsesmæssigt, fordi gerningsmanden og hans handling derved fremstår med forklarelsens forsvar. Præcis det modsatte udfald ville blive resultatet, hvis man samlede interessen om offeret og sætter sig dybtgående ind i offerets livsbaggrund

10 og vanskæbne ved den overgåede forbrydelse. Selve denne undersøgelsesproces har psykologisk en tendens til at opruste en identifikation med offeret på bekostning af gerningsmanden, ligesom en sjælegranskelse af gerningsmanden kan have en psykologisk tendens til at skabe en afvæbning af argumenterne for straf. Men her er der tale om rent psykologiske fænomener, som intet har at gøre med de moralske og juridiske skyldbegreber. Betænkeligheden ved de kriminologiske strømninger, der tager udgangspunkt i gerningsmanden og er rede til at nedtone ansvaret på grund af gerningsmandens sociale baggrund, er, at man kan risikere at forføre menigmand til at tro, at han er ubegavet, når han forfægter den instinktive anskuelse, at straf i passende doser er et ganske udmærket middel mod kriminalitet. Menigmand får derved nemt skyld for at være for uuddannet til at fatte kriminalitetsproblemets indviklethed og derfor bør blande sig udenom og overlade opgaven til eksperterne. Resultatet er, som det er karakteristisk for de skandinaviske lande, at kriminalpolitikken i store træk ikke er et stående tema i den demokratiske beslutningsproces, skønt kriminalpolitikken i virkeligheden er et ganske nærliggende og velegnet emne for en demokratisk beslutningstagen, ganske enkelt fordi de fleste mennesker har en mening om sagen. Det kan godt være, at den mening ikke altid er båret af den store klogskab, men det er nu engang demokratiets vilkår, at hånd og bog har samme adkomst til at gøre deres indflydelse gældende. Beslutninger om grundlæggende moralske og politiske spørgsmål skal ikke afgøres med akademiske kundskabsgrader, men med almindelig debat og til syvende og sidst med stemmesedlen. Hvis kriminalpolitikken overlades til en eksklusiv kreds af eksperter og embedsmænd, og forskånes for den ildprøve, som skabes i mødet med det folkelige element, er der risiko for, at straffesystemet glider ind på en kurs, der skaber større og større afstand til den menige borgers retsfølelse. Det er denne tilstand, der til syvende og sidst bærer kimen til, at en Bernhard Goetz og en Marianne Bachmeier stort set kan klare frisag i offentlighedens øjne og fremstå som retfærdighedens redskaber i en verden, hvor politivæsen og retsvæsen ikke formår at dæmme op for de egentlige lovbrydere. Fra denne anskuelse er der under de rigtige omstændigheder ikke mange skridt til fænomener som private vagtværn, personlig oprustning og selvjustits - fænomener, som indvarsler, at tilliden til samfundets retspleje er på tilbagetog til fordel for den selvhjælpens lovløshed, der tager pladsen, når lovlydigheden er betrængt.

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 SORTE MAGIKERE C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 SORTE MAGIKERE Af C. W. Leadbeater Fra Talks on the Path of Occultism, III (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Der siges så meget om

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud. Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni 2009 52. Vejledningen gælder

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Ung i stolen. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann 1

Ung i stolen. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Ung i stolen FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Disposition Kommunikation og adhærence Love og regler Underretninger Afd.læge, PhD Line Cleemann 2 Ung i stolen Unge med kroniske sygdomme:

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Studentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier

Studentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier Studentertale 2011 Kære studenter Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier eller afleveret sin skriftlige opgaver. Det er ikke så rart men så er det

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra første afsnit på side 91 til første afsnit side 97

6. Kapitel Handling. Læs fra første afsnit på side 91 til første afsnit side 97 NIENDE TRIN: Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre. 6. Kapitel Handling Læs fra første afsnit på side 91 til første

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere