Velkommen til den nye skoledag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til den nye skoledag"

Transkript

1 Velkommen til den nye skoledag

2 Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Colourbox og private 2

3 Kære forældre Vi vil gerne byde jer og jeres børn velkommen til en ny skoledag i den københavnske folkeskole. Den skole, vi siger velkommen til, byder på helt nye ting, men bygger samtidig videre på alt det gode, skolerne gør i forvejen. Skolernes kerneopgave er fortsat børnenes læring og trivsel, og skoledagen vil bestå af fag, som I kender. Målet er, at vores børn og unge skal trives bedre og lære mere og ikke mindst, at de efter folkeskolen blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med folkeskolereformen er der sat gang i store forandringer på skolerne. Niveauet over hele byen skal højnes, så alle børn udfordres og rykkes fagligt, og det er en opgave, som vi skal stå sammen om at løse. Et godt samarbejde med jer forældre er helt afgørende for, at jeres børn udvikler sig og lærer mest muligt. Der er mange måder, I som forældre kan få indflydelse og støtte jeres børns skolegang. Det kan fx være ved at tale med børnene om, hvad de lærer i skolen, ved at tale med skolen om elevplanen, som styrkes med folkeskolereformen, eller ved at tale med de andre forældre om det faglige og sociale miljø i skolen. Jeres samarbejde med skolens ledelse, lærere og pædagogiske medarbejdere er også helt centralt for, at jeres børn kan få en god skolegang. Når skoleåret starter, skal lærerne bruge flere timer på undervisning og forberedelse på selve skolen. For jer betyder det, at den almindelige daglige kontakt med læreren først og fremmest kommer til at foregå i den almindelige arbejdstid, mens forældremøder og lignende fortsat kan foregå efter klokken 17. Vi håber, at I som forældre vil respektere lærernes arbejdstid. Vi ved, at alle skolerne har set frem til at byde eleverne velkomne til den nye skoledag og er spændte på at komme i gang med at skabe en lærerig og sammenhængende skoledag for jeres børn. Vi er sikre på, at ledere og medarbejdere på skolerne meget gerne vil svare på de spørgsmål, I måtte have til alt det nye. Vi håber, at I som forældre vil deltage aktivt og engageret i jeres børns skoleliv og skole-hjem-samarbejdet, og tage godt imod den nye skoledag også selvom I oplever, at de nye ting skal afprøves og justeres hen ad vejen. I denne pjece har vi samlet lidt eksempler på alt det nye, og I kan læse lidt mere om, hvilke forventninger henholdsvis elever, lærere, pædagoger, forældre og ledere har til den ny skoledag. Venlig hilsen Pia Allerslev Børne- og ungdomsborgmester Else Sommer Administrerende direktør 3

4 En ny og bedre folkeskole Reformen betyder, at der sker en række forandringer i elevernes undervisning, og i måden skoledagen er sammensat på. Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan den nye skoledag ser ud, men fælles for alle elever er, at de får mere tid til at fordybe sig med flere forskellige undervisningsformer og aktiviteter. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, men flere timer er ikke nok til at sikre det. Derfor har de københavnske skoler også fokus på nye måder at lære på og mere samarbejde med foreninger, museer og lokale virksomheder for at få flere erfaringer fra den virkelige verden ind i skolen. Reformen giver også flere muligheder for at planlægge skoleugen eller skoledagen på nye måder: tværfaglige forløb, blokke af undervisning i stedet for 45 minutters undervisning m.m. Mange skoler har allerede erfaringer med undervisningsforløb sammen med et museum, et teater eller en virksomhed, hvor man kombinerer undervisningen med, hvordan tingene foregår i virkeligheden, lige som der er skoler, der har erfaring med at gøre motion og bevægelse til en fast del af skoledagen. I denne pjece kan I læse mere om det nye, som I og jeres børn kommer til at opleve i den nye skole. 4

5 Den nye skoledag Alle elever får en lidt længere skoledag, men alle får fri, så der stadig er tid til fritidsaktiviteter. Skoledagen vil fortrinsvist foregå i tidsrummet afhængigt af børnenes alder, klassetrin og den enkelte skoles planlægning. De små klasser får naturligvis tidligere fri. Antal undervisningstimer om ugen med pauser klasse 28 timer uden lektiehjælp klasse 30 timer uden lektiehjælp klasse 33 timer uden lektiehjælp Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle elever får mulighed for at fordybe sig fagligt. Blandt andet med tilbud om lektiehjælp to til tre timer om ugen. Lektiehjælpen for klasser vil som regel foregå i fritidsinstitutionen. Lektiehjælpen til de større klasser vil som regel foregå på skolen. Noget af det bedste er den sammenhæng, vi kan skabe for eleverne, når vi samarbejder med pædagogerne. (Morten, lærer) Nye fag og flere timer Eleverne får tre nye fag og flere timer i nogle fag: Alle elever får Flere timer i dansk og matematik Engelsk fra 1. klasse 2 fremmedsprog fra 5. klasse, fx tysk eller fransk 2 timers valgfag om ugen fra 7. klasse, fx et 3. sprogfag 1 time idræt mere i 1. klasse 1 time musik mere i 5. klasse Nye fag Håndværk og design erstatter sløjd og håndårbejde. Her skal eleverne arbejde med at omsætte idé til praksis. Madkundskab erstatter hjemkundskab og har mere fokus på mad og sundhed 5

6 En mere aktiv skoledag Alle elever skal være fysisk aktive mindst 45 minutter i løbet af skoledagen. Det kan være gennem boldspil eller leg, men det kan også være som en del af undervisningen, hvor eleverne skal hinke et regnestykke, eller gennemføre danskundervisningen som et orienteringsløb, hvor de svarer på spørgsmål undervejs.! Facebook-orienteringsløb - Eksempel på bevægelse i undervisningen Amager Fælled Skole har taget forskud på reformen med en reformskoleuge. Her gennemførte 9. klasserne blandt andet et Facebookorienteringsløb, hvor de fik genopfrisket årets pensum i dansk, og fik spørgsmål, der forberedte dem til eksamen. Facebook blev brugt til kommunikation, så eleverne undervejs i løbet fik tilsendt placeringen af poster, fx Statuen af H. C. Andersen på Rådhuspladsen, hvor de så fik en opgave på Facebook, fx: Hvad karakteriserer H.C. Andersens forfatterskab? Åben skole Skolen skal samarbejde med foreningsliv, museer, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, så eleverne gennem projekter og praktik får en læring om, hvordan teorien kan bruges i praksis og derudover får kendskab til uddannelses- og jobmuligheder og motiveres til at tage en uddannelse.! Samarbejde med medicinalfirma - Eksempel på åben skole Flere skoler har samarbejdet med Lundbeck om at give 8. klasses elever mere viden om brug og misbrug af alkohol. Elever kan komme på virksomhedsbesøg, og være med til forsøg, hvor de kan se hvordan alkohol påvirker kroppen. Det kan afsluttes med en naturfagsfestival eller ved at eleverne viser, hvad de har lært gennem opsætning og forklaring af forsøg i kemi og biologi. 6

7 Understøttende undervisning Understøttende undervisning er en af de nye aktiviteter i folkeskolen. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Det kan være i form af forskellige forløb og anderledes måder at lære på. Målet er at hæve elevernes faglige niveau ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel være faglig træning og undervisning, hvor teorien afprøves i praksis eller støtte i forhold til trivsel og koncentration.! Lyst til at lære med Minilab - et eksempel på nye læringsformer og understøttende undervisning På Kirsebærhavens Skole har de taget hul på reformen, blandt andet med projektet Minilab. Her har skolen og biblioteket lavet et undersøgende faglokale med teknologiske faciliteter. Eleverne får mulighed for at fordybe sig, tænke kreativt sig og lære på en sjov måde, hvor teori og praksis spiller sammen. Senest en proces, hvor eleverne skulle lave en film, ved at beskrive handlingen, bygge scenarier og figurer op i Minecraft, lave 3D-print af deres designs og til sidst lave en lille stop-motionfilm. Eleverne fik både danskfaglig læring, indblik i ny teknologi og fokus på, at det kan være rigtig sjovt at lære. Fedt at man ikke bare skal sidde på stolen hele dagen. Villads, Elev Lærerne oplevede, at eleverne var motiverede, engagerede og nysgerrige - også selv om det var hen på eftermiddagen. Et element som Minilab åbner nye læringsmuligheder og er med til at gøre skoledagen mere varieret, og kan bruges til for eksempel valghold eller understøttende undervisning. Læringsmål Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når de har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de har en god dialog med deres lærer om, hvordan det går. Et læringsmål beskriver ikke, hvad der undervises i, men hvad det er, eleven skal lære af et undervisningsforløb. Man kan arbejde med læringsmål for hele klassen og læringsmål for den enkelte elev. 7

8 I København udvikler vi gradvist arbejdet med læringsmål. I starten kan det for eksempel være, at en lærer opstiller fælles læringsmål for en gruppe af elever, men tilpasser læringsmålet til den enkelte elevs niveau og forudsætninger. Morgenåbent Der ændres lidt på morgenåbningen, når eleverne starter efter sommerferien. I dag har alle fritidshjem/kkfo ere åbent om morgenen, inden børnene starter i skole. Når eleverne starter efter sommerferien, vil der kun være morgenåbent ét sted pr. skole. Det vil enten være på skolen, på en KKFO eller et fritidstilbud inden for en radius af 100 meter fra skolen. Tilbuddet om morgenen vil ligne det, I kender. Børnene får tilbudt morgenmad og får mulighed for en rolig start på dagen i rare omgivelser. Morgenåbningen bliver fremover et tilbud til alle børn, der går i en københavnsk folkeskole. Eftermiddagsmad på skolerne På langt de fleste skoler vil elever i klasse få mulighed for at købe eftermiddagsmad. Eleverne i klasse vil få samme tilbud om eftermiddagsmad i fritidsordningen, som de hele tiden har haft. Der vil være eftermiddagsmad på alle EAT- og madskoler. I løbet af de næste fire år får næsten alle skoler mulighed for at sælge skolemad, fordi de skoler, der endnu ikke har skolemad, enten bliver EAT-skoler eller madskoler. Fritidstilbud Fritidsinstitutionerne fortsætter i de første år stort set som hidtil, dog med en kortere åbningstid, fordi børnene kommer senere fra skole. Kommunen er i gang med en analyse, hvor forældre og elever inddrages og skal være med til at give bud på, hvordan fremtidens fritidstilbud kan se ud, så vi også fremadrettet kan sikre attraktive fritidstilbud til børnene. En del af pædagogerne fra fritidshjemmene skal understøtte aktiviteterne i skolen og være med til at sikre koblingen mellem skole og fritidstilbud. 8

9 Styrket samarbejde mellem skole og hjem Som forældre spiller I en vigtig rolle i jeres barns skolegang. Forskning viser, at eleverne bliver bedre til at lære, når forældrene inddrages og engagerer sig i skolen. Folkeskolereformen er derfor en god anledning til at forny skolehjemsamarbejdet og gentænke, hvordan I som forældre kan inddrages og samarbejde om elevernes trivsel og faglige udvikling. Det kan for eksempel være i forbindelse med jeres børns konkrete læringsmål. Med folkeskolereformen får skolebestyrelserne også nye rammer, og skolehjem-samarbejdet nytænkes. Gennem skolebestyrelserne får forældrene samtidig indflydelse på, hvordan den enkelte skole arbejder med at åbne skolen mod det omgivende samfund, hvordan det lokale tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skrues sammen, og hvordan skole-hjemsamarbejdet fungerer. Reformen giver også mulighed for at invitere repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv ind i skolebestyrelsen, hvor de kan deltage med stemmeret. Lederen fra skolens KKFO bliver fast medlem af skolebestyrelsen dog uden stemmeret. Skolebestyrelsen skal fortsat have et flertal af forældrerepræsentanter. Jeg tror, at fokus på den enkeltes læringsmål vil hæve det faglige niveau og trivsel på alle niveauer. (Mette, forælder) 9

10 Forældrenes forventninger til den nye skoledag Vi har spurgt forældre fra Skole og Forældre og Brug Folkeskolen om, hvad deres forventninger til den nye skoledag er. Hvad ser du mest frem til med den nye skoledag? - At eleverne får andre måder at lære stoffet på, fremhæver Anders Høgsbro Madsen, som er næstformand i Skole og Forældre København. - Eleverne får opgaver, som også har fokus på, hvordan teorien kan bruges i praksis. - En mere varieret skoledag for eleverne! Tiltag som den åbne skole, mere bevægelse i undervisningen og mere inddragelse af forældre giver så mange muligheder for, at vores dygtige lærere kan hente ny inspiration, og det bliver rigtig godt, er jeg sikker på, siger Mette Kirk, som er projektleder i Brug Folkeskolen. Hvilken del af reformen tror du kommer til at gøre den største forskel for eleverne? - Jeg tror, at muligheden for at få flere forskellige holddannelser i skolen, bliver en fordel for eleverne, fordi der kommer flere muligheder for at inddele børnene efter interesser og kompetencer, siger Anders Høgsbro Madsen fra Skole & Forældre. - Så kan lærerne bedre målrette undervisningen til eleverne, og opgaverne bliver mere relevante og spændende for den enkelte elev. Anders Høgsbo Madsern Mette Kirk - Jeg glæder mig til at se resultaterne af et forstærket fokus på elevernes individuelle læringsmål. Jeg tror, det vil hæve det faglige niveau og trivsel for ALLE elever, især i kombination med at læringsmålene skal være tydelige for både eleven selv og forældrene, fremhæver Mette Kirk fra Brug Folkeskolen. Hvordan kan du som forældre bidrage til at gøre den nye skoledag god? - For eksempel ved ikke at tale negativt om reformen, mens børnene hører på det. Reformen er vedtaget af et stort flertal i folketinget, så nu er det vigtigt at bakke op og få det bedste ud af den, understreger Anders Høgsbro Madsen fra Skole og Forældre. - Vi forældre skal støtte op om vores børns læring og folkeskolen og det læringsfællesskab, der er i klassen. Vi skal vise forståelse for hele den forandringsproces, skolernes medarbejdere er i gang med. Det er en stor opgave, de har for sig. Men vi skal også forvente af skolen, at de informerer os og inddrager os på en måde, så vi kan løfte opgaven med at støtte op om vores barns læring og trivsel, mener Mette Kirk fra Brug Folkeskolen. 10

11 Elevernes forventninger til den nye skoledag Vi har spurgt elever fra Københavns Fælles Elevråd om, hvilke forventninger de har til den nye skoledag. Eleverne ser frem til mere bevægelse og variation i skoledagen Formanden for Københavns Fælles Elevråd, Villads, som går i 8. klasse, tror det bliver godt med en mere varieret skoledag og glæder sig til, at der kommer mere bevægelse ind i skoledagen. Fedt at det ikke bare bliver, at man bare skal sidde på stolen. Så kunne det fx blive walk and talk i engelsk eller fremlæggelser eller projekter Villads - Katrinedal Skole Villads tilføjer, at det også kan være lidt hårdt, at skoledagen bliver lidt længere. Selvfølgelig skal man gå i skole siger han, det er bare vigtigt, at der bliver små pauser mellem hver time. Isabell er også begejstret for en mere varieret skoledag og fremhæver den understøttende undervisning som en rigtig god måde at lære mere på. Isabell går i 6. klasse på Brønshøj skole og sidder i bestyrelsen i Københavns Fælles Elevråd. Den understøttende undervisning er vigtig, fordi der er nogle mennesker, der har brug for andre metoder for at komme ordentlig med i timerne og følge med siger Isabell. Isabell - Brønshøj Skole Egentlig synes Isabell, at reformen næsten lyder for godt til at være sandt, så hun håber bare, at alle elementer og små ting i reformen rent faktisk kommer ind i skoledagen. I mine øjne lyder den rigtig positiv, og der er rigtig mange gode ting i den, så hvis den bliver, som jeg har forstået det og tolket det, så får vi en rigtig fed skole En anden god ting i reformen er ifølge Isabell, at lektiehjælp og faglig fordybelse betyder, at man altid kan få hjælp i skolen, lige meget, hvilken baggrund man har hjemmefra. Villads og Isabell er enige om, at det bliver fedt at få bevæget sig mere og lave flere spændende projekter med folk ude fra. De har også begge nogle gode råd med på vejen til lærere og skoleledere. De håber, at der bliver gjort en masse ud af tiltagene i reformen, og lærerne får inddraget de muligheder, den giver. De tror ikke nødvendigvis, at det hjælper bare at få flere timer i skolen, det kommer an på, hvordan skolerne formår at udnytte de ekstra timer. 11

12 Lærenes forventninger til den nye skoledag Lærerne ser frem til samarbejdet med pædagogerne som en styrke for elevernes trivsel og læring. Hvad ser du mest frem til ved den nye skoledag? - Nu hvor vi skal være mere tid på skolen sammen med vores kollegaer, og hvor vi skal skabe en dag, hvor der er mere dialog og samspil mellem os, det glæder jeg mig til, siger Morten Pejter Nielsen, som er lærer på Nørre Fælled Skole. - Det bliver en udfordring, men når det lykkes, så er jeg sikker på, at det vil give en federe undervisning, hvor vi også kan lave flere og spændende projekter på tværs af klasser og årgange. Morten Petjer Nielsen Nørre Fælled Skole - Der er så mange ting at se frem til, selvom jeg da også kan være lidt famlende over for, hvordan det helt konkret bliver. Men jeg ser frem til at blive udfordret i at skulle undervise på andre måder og på andre præmisser, fortæller Eva Vedde Aagaard, som er lærer på Sølvgades Skole. Hvad tror du kommer til at gøre den største forskel for børnenes læring og trivsel? - At børnene får længere tid i skole og får en større sammenhæng i hverdagen, hvor de samtidig støttes af pædagogerne, som har nogle andre vinkler på arbejdet med børnene, vurderer Morten Pejter Nielsen fra Nørre Fælled Skole. - Det, tror jeg, giver mig bedre muligheder for at fokusere på det faglige og dermed børnenes læring. Noget af det allerbedste er den sammenhæng i dagen, vi kan skabe for eleverne, når vi samarbejder med pædagogerne. Skoledagen bliver ikke kun faglighed, men også en række andre læringsaktiviteter også med fokus på social dannelse, så skolegangen i højere grad også får vist vejen til det sociale liv og arbejdsliv, eleverne skal have som voksne. Eva Vedde Aagaard Sølvgades Skole - Mere bevægelse, åben skole og samarbejdet med pædagogerne. Jeg tror, det er de mange elementer tilsammen, som kommer til at give eleverne en anden og spændende skoledag, fortæller Eva Vedde Aagaard fra Sølvgades Skole. - For eksempel tror jeg, at arbejdet med den åbne skole bliver rigtig spændende for eleverne. Vi har samarbejdet med Geologisk Institut, hvor de store klasser var på Stevns Klint med forskerne. Det var spændende og god læring for eleverne. 12

13 Ledernes forventninger til den nye skoledag Lederne fremhæver den varierede og aktive skoledag som et stort plus for eleverne. Hvad ser du mest frem til ved den nye skoledag? - Jeg ser frem til den vekselvirkning, der bliver i skoledagen, hvor for eksempel den understøttende undervisning giver et afbræk i dagen, og hvor de lange skoledage brydes af kreative fag, fortæller skoleleder Anette Lauge fra Kirsebærhavens Skole. Hun ser også frem til det løft, det giver undervisning og trivsel, at lærere og pædagoger skal arbejde sammen om børnene. Det er en gevinst, når to forskellige kompetencer arbejder sammen, fordi de ser forskelligt på, hvordan man lærer. Annette Lauge Kirsebærhavens Skole - At eleverne får en mere varieret skoledag med bevægelse indbygget, fastslår Yasar Cakmak, som er skoleleder på Amager Fælled Skole. Jeg ser også frem til det samarbejde og den dialog, vi skal have med og mellem forældre og medarbejdere, for at vi kommer godt i mål med reformen. Hvad tror du kommer til at gøre den største forskel for børnenes læring og trivsel? - At børnene ikke længere skal sidde så meget ned til en traditionel undervisning, men får en mere spændende skoledag, hvor de også er meget mere fysisk aktive i løbet af dagen. Og selvfølgelig at vores lærere og pædagoger er ildsjæle, der ser nye muligheder med reformen og derfor er klar til at give eleverne nye faglige udfordringer, som passer til elevernes læringsniveau, understreger Anette, fra Kirsebærhavens Skole. Yasar Cakmak Amager Fælled Skole - Jeg tror, at det bliver meget motiverende for eleverne, at skoledagen bliver mere varieret, og vi samtidig sætter vi mere fokus på den enkelte elevs potentialer; at den enkelte elev skal blive så dygtig, som han kan, siger Yasar Cakmak, fra Amager Fælled Skole. 13

14 Pædagogernes forventninger til den nye skoledag De pædagogiske medarbejdere ser frem til at være med til at skabe bedre trivsel for børnene. Hvad ser du mest frem til med den nye skoledag? - Jeg ser frem til at opleve de børn, som jeg allerede kender fra fritidsordningen i en anden arena, fortæller Kim, som er skolepædagog på Nyboder Skole. - Jeg tror, at det vil give mig et mere nuanceret billede af børnene, når jeg kommer til at opleve dem på skolen også. Jeg glæder mig til at arbejde socialpædagogisk og med den uformelle læring - altså alt det der ligger udover det fagfaglige, siger Kristina fra Nørre Fælled Skole. Kim - Nyboder Skole Ditte fra Nørre Fælled Skole glæder sig til en afvekslende skoledag, hvor der i de understøttende timer bliver mulighed for at arbejde med noget, der ikke er fagfagligt. - Der bliver mere tid til den sociale indsats, og den indsats som kan fremme børnenes trivsel. Det tror jeg i sidste ende vil munde ud i, at børnene får bedre mulighed for læring. Hvad tror du kommer til at gøre den største forskel for børnenes læring og trivsel Kim fra Nyboder Skole siger: - Jeg tror, at børnene vil opleve en bedring i forhold til trivsel. Det har jo været sådan, at de kunne have en konflikt i skolen og så bagefter komme over i fritidsordningen, hvor vi ikke har været på sidelinjen i konflikten og derfor har svært ved at finde hoved og hale i det. Ved at være på skolen, vil vi i langt højere grad kunne håndtere konflikterne undervejs - eller inden de opstår. Der vil være flere voksne omkring børnene i deres skolehverdag. Kristina - Nørre Fælles Skole Kristina fra Nørre Fælled Skole tror, at børnene vil få et bedre billede af, hvordan de selv lærer bedst. Den største forskel bliver, at der er flere øjne, der ser. Samarbejdet de forskellige faggrupper imellem er vigtigt, siger Ditte fra Nørre Fælled Skole. Ditte - Nørre Fælled Skole 14

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere