Velkommen til den nye skoledag

Transkript

1 Velkommen til den nye skoledag

2 Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Colourbox og private 2

3 Kære forældre Vi vil gerne byde jer og jeres børn velkommen til en ny skoledag i den københavnske folkeskole. Den skole, vi siger velkommen til, byder på helt nye ting, men bygger samtidig videre på alt det gode, skolerne gør i forvejen. Skolernes kerneopgave er fortsat børnenes læring og trivsel, og skoledagen vil bestå af fag, som I kender. Målet er, at vores børn og unge skal trives bedre og lære mere og ikke mindst, at de efter folkeskolen blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med folkeskolereformen er der sat gang i store forandringer på skolerne. Niveauet over hele byen skal højnes, så alle børn udfordres og rykkes fagligt, og det er en opgave, som vi skal stå sammen om at løse. Et godt samarbejde med jer forældre er helt afgørende for, at jeres børn udvikler sig og lærer mest muligt. Der er mange måder, I som forældre kan få indflydelse og støtte jeres børns skolegang. Det kan fx være ved at tale med børnene om, hvad de lærer i skolen, ved at tale med skolen om elevplanen, som styrkes med folkeskolereformen, eller ved at tale med de andre forældre om det faglige og sociale miljø i skolen. Jeres samarbejde med skolens ledelse, lærere og pædagogiske medarbejdere er også helt centralt for, at jeres børn kan få en god skolegang. Når skoleåret starter, skal lærerne bruge flere timer på undervisning og forberedelse på selve skolen. For jer betyder det, at den almindelige daglige kontakt med læreren først og fremmest kommer til at foregå i den almindelige arbejdstid, mens forældremøder og lignende fortsat kan foregå efter klokken 17. Vi håber, at I som forældre vil respektere lærernes arbejdstid. Vi ved, at alle skolerne har set frem til at byde eleverne velkomne til den nye skoledag og er spændte på at komme i gang med at skabe en lærerig og sammenhængende skoledag for jeres børn. Vi er sikre på, at ledere og medarbejdere på skolerne meget gerne vil svare på de spørgsmål, I måtte have til alt det nye. Vi håber, at I som forældre vil deltage aktivt og engageret i jeres børns skoleliv og skole-hjem-samarbejdet, og tage godt imod den nye skoledag også selvom I oplever, at de nye ting skal afprøves og justeres hen ad vejen. I denne pjece har vi samlet lidt eksempler på alt det nye, og I kan læse lidt mere om, hvilke forventninger henholdsvis elever, lærere, pædagoger, forældre og ledere har til den ny skoledag. Venlig hilsen Pia Allerslev Børne- og ungdomsborgmester Else Sommer Administrerende direktør 3

4 En ny og bedre folkeskole Reformen betyder, at der sker en række forandringer i elevernes undervisning, og i måden skoledagen er sammensat på. Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan den nye skoledag ser ud, men fælles for alle elever er, at de får mere tid til at fordybe sig med flere forskellige undervisningsformer og aktiviteter. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, men flere timer er ikke nok til at sikre det. Derfor har de københavnske skoler også fokus på nye måder at lære på og mere samarbejde med foreninger, museer og lokale virksomheder for at få flere erfaringer fra den virkelige verden ind i skolen. Reformen giver også flere muligheder for at planlægge skoleugen eller skoledagen på nye måder: tværfaglige forløb, blokke af undervisning i stedet for 45 minutters undervisning m.m. Mange skoler har allerede erfaringer med undervisningsforløb sammen med et museum, et teater eller en virksomhed, hvor man kombinerer undervisningen med, hvordan tingene foregår i virkeligheden, lige som der er skoler, der har erfaring med at gøre motion og bevægelse til en fast del af skoledagen. I denne pjece kan I læse mere om det nye, som I og jeres børn kommer til at opleve i den nye skole. 4

5 Den nye skoledag Alle elever får en lidt længere skoledag, men alle får fri, så der stadig er tid til fritidsaktiviteter. Skoledagen vil fortrinsvist foregå i tidsrummet afhængigt af børnenes alder, klassetrin og den enkelte skoles planlægning. De små klasser får naturligvis tidligere fri. Antal undervisningstimer om ugen med pauser klasse 28 timer uden lektiehjælp klasse 30 timer uden lektiehjælp klasse 33 timer uden lektiehjælp Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle elever får mulighed for at fordybe sig fagligt. Blandt andet med tilbud om lektiehjælp to til tre timer om ugen. Lektiehjælpen for klasser vil som regel foregå i fritidsinstitutionen. Lektiehjælpen til de større klasser vil som regel foregå på skolen. Noget af det bedste er den sammenhæng, vi kan skabe for eleverne, når vi samarbejder med pædagogerne. (Morten, lærer) Nye fag og flere timer Eleverne får tre nye fag og flere timer i nogle fag: Alle elever får Flere timer i dansk og matematik Engelsk fra 1. klasse 2 fremmedsprog fra 5. klasse, fx tysk eller fransk 2 timers valgfag om ugen fra 7. klasse, fx et 3. sprogfag 1 time idræt mere i 1. klasse 1 time musik mere i 5. klasse Nye fag Håndværk og design erstatter sløjd og håndårbejde. Her skal eleverne arbejde med at omsætte idé til praksis. Madkundskab erstatter hjemkundskab og har mere fokus på mad og sundhed 5

6 En mere aktiv skoledag Alle elever skal være fysisk aktive mindst 45 minutter i løbet af skoledagen. Det kan være gennem boldspil eller leg, men det kan også være som en del af undervisningen, hvor eleverne skal hinke et regnestykke, eller gennemføre danskundervisningen som et orienteringsløb, hvor de svarer på spørgsmål undervejs.! Facebook-orienteringsløb - Eksempel på bevægelse i undervisningen Amager Fælled Skole har taget forskud på reformen med en reformskoleuge. Her gennemførte 9. klasserne blandt andet et Facebookorienteringsløb, hvor de fik genopfrisket årets pensum i dansk, og fik spørgsmål, der forberedte dem til eksamen. Facebook blev brugt til kommunikation, så eleverne undervejs i løbet fik tilsendt placeringen af poster, fx Statuen af H. C. Andersen på Rådhuspladsen, hvor de så fik en opgave på Facebook, fx: Hvad karakteriserer H.C. Andersens forfatterskab? Åben skole Skolen skal samarbejde med foreningsliv, museer, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, så eleverne gennem projekter og praktik får en læring om, hvordan teorien kan bruges i praksis og derudover får kendskab til uddannelses- og jobmuligheder og motiveres til at tage en uddannelse.! Samarbejde med medicinalfirma - Eksempel på åben skole Flere skoler har samarbejdet med Lundbeck om at give 8. klasses elever mere viden om brug og misbrug af alkohol. Elever kan komme på virksomhedsbesøg, og være med til forsøg, hvor de kan se hvordan alkohol påvirker kroppen. Det kan afsluttes med en naturfagsfestival eller ved at eleverne viser, hvad de har lært gennem opsætning og forklaring af forsøg i kemi og biologi. 6

7 Understøttende undervisning Understøttende undervisning er en af de nye aktiviteter i folkeskolen. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Det kan være i form af forskellige forløb og anderledes måder at lære på. Målet er at hæve elevernes faglige niveau ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel være faglig træning og undervisning, hvor teorien afprøves i praksis eller støtte i forhold til trivsel og koncentration.! Lyst til at lære med Minilab - et eksempel på nye læringsformer og understøttende undervisning På Kirsebærhavens Skole har de taget hul på reformen, blandt andet med projektet Minilab. Her har skolen og biblioteket lavet et undersøgende faglokale med teknologiske faciliteter. Eleverne får mulighed for at fordybe sig, tænke kreativt sig og lære på en sjov måde, hvor teori og praksis spiller sammen. Senest en proces, hvor eleverne skulle lave en film, ved at beskrive handlingen, bygge scenarier og figurer op i Minecraft, lave 3D-print af deres designs og til sidst lave en lille stop-motionfilm. Eleverne fik både danskfaglig læring, indblik i ny teknologi og fokus på, at det kan være rigtig sjovt at lære. Fedt at man ikke bare skal sidde på stolen hele dagen. Villads, Elev Lærerne oplevede, at eleverne var motiverede, engagerede og nysgerrige - også selv om det var hen på eftermiddagen. Et element som Minilab åbner nye læringsmuligheder og er med til at gøre skoledagen mere varieret, og kan bruges til for eksempel valghold eller understøttende undervisning. Læringsmål Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når de har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de har en god dialog med deres lærer om, hvordan det går. Et læringsmål beskriver ikke, hvad der undervises i, men hvad det er, eleven skal lære af et undervisningsforløb. Man kan arbejde med læringsmål for hele klassen og læringsmål for den enkelte elev. 7

8 I København udvikler vi gradvist arbejdet med læringsmål. I starten kan det for eksempel være, at en lærer opstiller fælles læringsmål for en gruppe af elever, men tilpasser læringsmålet til den enkelte elevs niveau og forudsætninger. Morgenåbent Der ændres lidt på morgenåbningen, når eleverne starter efter sommerferien. I dag har alle fritidshjem/kkfo ere åbent om morgenen, inden børnene starter i skole. Når eleverne starter efter sommerferien, vil der kun være morgenåbent ét sted pr. skole. Det vil enten være på skolen, på en KKFO eller et fritidstilbud inden for en radius af 100 meter fra skolen. Tilbuddet om morgenen vil ligne det, I kender. Børnene får tilbudt morgenmad og får mulighed for en rolig start på dagen i rare omgivelser. Morgenåbningen bliver fremover et tilbud til alle børn, der går i en københavnsk folkeskole. Eftermiddagsmad på skolerne På langt de fleste skoler vil elever i klasse få mulighed for at købe eftermiddagsmad. Eleverne i klasse vil få samme tilbud om eftermiddagsmad i fritidsordningen, som de hele tiden har haft. Der vil være eftermiddagsmad på alle EAT- og madskoler. I løbet af de næste fire år får næsten alle skoler mulighed for at sælge skolemad, fordi de skoler, der endnu ikke har skolemad, enten bliver EAT-skoler eller madskoler. Fritidstilbud Fritidsinstitutionerne fortsætter i de første år stort set som hidtil, dog med en kortere åbningstid, fordi børnene kommer senere fra skole. Kommunen er i gang med en analyse, hvor forældre og elever inddrages og skal være med til at give bud på, hvordan fremtidens fritidstilbud kan se ud, så vi også fremadrettet kan sikre attraktive fritidstilbud til børnene. En del af pædagogerne fra fritidshjemmene skal understøtte aktiviteterne i skolen og være med til at sikre koblingen mellem skole og fritidstilbud. 8

9 Styrket samarbejde mellem skole og hjem Som forældre spiller I en vigtig rolle i jeres barns skolegang. Forskning viser, at eleverne bliver bedre til at lære, når forældrene inddrages og engagerer sig i skolen. Folkeskolereformen er derfor en god anledning til at forny skolehjemsamarbejdet og gentænke, hvordan I som forældre kan inddrages og samarbejde om elevernes trivsel og faglige udvikling. Det kan for eksempel være i forbindelse med jeres børns konkrete læringsmål. Med folkeskolereformen får skolebestyrelserne også nye rammer, og skolehjem-samarbejdet nytænkes. Gennem skolebestyrelserne får forældrene samtidig indflydelse på, hvordan den enkelte skole arbejder med at åbne skolen mod det omgivende samfund, hvordan det lokale tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skrues sammen, og hvordan skole-hjemsamarbejdet fungerer. Reformen giver også mulighed for at invitere repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv ind i skolebestyrelsen, hvor de kan deltage med stemmeret. Lederen fra skolens KKFO bliver fast medlem af skolebestyrelsen dog uden stemmeret. Skolebestyrelsen skal fortsat have et flertal af forældrerepræsentanter. Jeg tror, at fokus på den enkeltes læringsmål vil hæve det faglige niveau og trivsel på alle niveauer. (Mette, forælder) 9

10 Forældrenes forventninger til den nye skoledag Vi har spurgt forældre fra Skole og Forældre og Brug Folkeskolen om, hvad deres forventninger til den nye skoledag er. Hvad ser du mest frem til med den nye skoledag? - At eleverne får andre måder at lære stoffet på, fremhæver Anders Høgsbro Madsen, som er næstformand i Skole og Forældre København. - Eleverne får opgaver, som også har fokus på, hvordan teorien kan bruges i praksis. - En mere varieret skoledag for eleverne! Tiltag som den åbne skole, mere bevægelse i undervisningen og mere inddragelse af forældre giver så mange muligheder for, at vores dygtige lærere kan hente ny inspiration, og det bliver rigtig godt, er jeg sikker på, siger Mette Kirk, som er projektleder i Brug Folkeskolen. Hvilken del af reformen tror du kommer til at gøre den største forskel for eleverne? - Jeg tror, at muligheden for at få flere forskellige holddannelser i skolen, bliver en fordel for eleverne, fordi der kommer flere muligheder for at inddele børnene efter interesser og kompetencer, siger Anders Høgsbro Madsen fra Skole & Forældre. - Så kan lærerne bedre målrette undervisningen til eleverne, og opgaverne bliver mere relevante og spændende for den enkelte elev. Anders Høgsbo Madsern Mette Kirk - Jeg glæder mig til at se resultaterne af et forstærket fokus på elevernes individuelle læringsmål. Jeg tror, det vil hæve det faglige niveau og trivsel for ALLE elever, især i kombination med at læringsmålene skal være tydelige for både eleven selv og forældrene, fremhæver Mette Kirk fra Brug Folkeskolen. Hvordan kan du som forældre bidrage til at gøre den nye skoledag god? - For eksempel ved ikke at tale negativt om reformen, mens børnene hører på det. Reformen er vedtaget af et stort flertal i folketinget, så nu er det vigtigt at bakke op og få det bedste ud af den, understreger Anders Høgsbro Madsen fra Skole og Forældre. - Vi forældre skal støtte op om vores børns læring og folkeskolen og det læringsfællesskab, der er i klassen. Vi skal vise forståelse for hele den forandringsproces, skolernes medarbejdere er i gang med. Det er en stor opgave, de har for sig. Men vi skal også forvente af skolen, at de informerer os og inddrager os på en måde, så vi kan løfte opgaven med at støtte op om vores barns læring og trivsel, mener Mette Kirk fra Brug Folkeskolen. 10

11 Elevernes forventninger til den nye skoledag Vi har spurgt elever fra Københavns Fælles Elevråd om, hvilke forventninger de har til den nye skoledag. Eleverne ser frem til mere bevægelse og variation i skoledagen Formanden for Københavns Fælles Elevråd, Villads, som går i 8. klasse, tror det bliver godt med en mere varieret skoledag og glæder sig til, at der kommer mere bevægelse ind i skoledagen. Fedt at det ikke bare bliver, at man bare skal sidde på stolen. Så kunne det fx blive walk and talk i engelsk eller fremlæggelser eller projekter Villads - Katrinedal Skole Villads tilføjer, at det også kan være lidt hårdt, at skoledagen bliver lidt længere. Selvfølgelig skal man gå i skole siger han, det er bare vigtigt, at der bliver små pauser mellem hver time. Isabell er også begejstret for en mere varieret skoledag og fremhæver den understøttende undervisning som en rigtig god måde at lære mere på. Isabell går i 6. klasse på Brønshøj skole og sidder i bestyrelsen i Københavns Fælles Elevråd. Den understøttende undervisning er vigtig, fordi der er nogle mennesker, der har brug for andre metoder for at komme ordentlig med i timerne og følge med siger Isabell. Isabell - Brønshøj Skole Egentlig synes Isabell, at reformen næsten lyder for godt til at være sandt, så hun håber bare, at alle elementer og små ting i reformen rent faktisk kommer ind i skoledagen. I mine øjne lyder den rigtig positiv, og der er rigtig mange gode ting i den, så hvis den bliver, som jeg har forstået det og tolket det, så får vi en rigtig fed skole En anden god ting i reformen er ifølge Isabell, at lektiehjælp og faglig fordybelse betyder, at man altid kan få hjælp i skolen, lige meget, hvilken baggrund man har hjemmefra. Villads og Isabell er enige om, at det bliver fedt at få bevæget sig mere og lave flere spændende projekter med folk ude fra. De har også begge nogle gode råd med på vejen til lærere og skoleledere. De håber, at der bliver gjort en masse ud af tiltagene i reformen, og lærerne får inddraget de muligheder, den giver. De tror ikke nødvendigvis, at det hjælper bare at få flere timer i skolen, det kommer an på, hvordan skolerne formår at udnytte de ekstra timer. 11

12 Lærenes forventninger til den nye skoledag Lærerne ser frem til samarbejdet med pædagogerne som en styrke for elevernes trivsel og læring. Hvad ser du mest frem til ved den nye skoledag? - Nu hvor vi skal være mere tid på skolen sammen med vores kollegaer, og hvor vi skal skabe en dag, hvor der er mere dialog og samspil mellem os, det glæder jeg mig til, siger Morten Pejter Nielsen, som er lærer på Nørre Fælled Skole. - Det bliver en udfordring, men når det lykkes, så er jeg sikker på, at det vil give en federe undervisning, hvor vi også kan lave flere og spændende projekter på tværs af klasser og årgange. Morten Petjer Nielsen Nørre Fælled Skole - Der er så mange ting at se frem til, selvom jeg da også kan være lidt famlende over for, hvordan det helt konkret bliver. Men jeg ser frem til at blive udfordret i at skulle undervise på andre måder og på andre præmisser, fortæller Eva Vedde Aagaard, som er lærer på Sølvgades Skole. Hvad tror du kommer til at gøre den største forskel for børnenes læring og trivsel? - At børnene får længere tid i skole og får en større sammenhæng i hverdagen, hvor de samtidig støttes af pædagogerne, som har nogle andre vinkler på arbejdet med børnene, vurderer Morten Pejter Nielsen fra Nørre Fælled Skole. - Det, tror jeg, giver mig bedre muligheder for at fokusere på det faglige og dermed børnenes læring. Noget af det allerbedste er den sammenhæng i dagen, vi kan skabe for eleverne, når vi samarbejder med pædagogerne. Skoledagen bliver ikke kun faglighed, men også en række andre læringsaktiviteter også med fokus på social dannelse, så skolegangen i højere grad også får vist vejen til det sociale liv og arbejdsliv, eleverne skal have som voksne. Eva Vedde Aagaard Sølvgades Skole - Mere bevægelse, åben skole og samarbejdet med pædagogerne. Jeg tror, det er de mange elementer tilsammen, som kommer til at give eleverne en anden og spændende skoledag, fortæller Eva Vedde Aagaard fra Sølvgades Skole. - For eksempel tror jeg, at arbejdet med den åbne skole bliver rigtig spændende for eleverne. Vi har samarbejdet med Geologisk Institut, hvor de store klasser var på Stevns Klint med forskerne. Det var spændende og god læring for eleverne. 12

13 Ledernes forventninger til den nye skoledag Lederne fremhæver den varierede og aktive skoledag som et stort plus for eleverne. Hvad ser du mest frem til ved den nye skoledag? - Jeg ser frem til den vekselvirkning, der bliver i skoledagen, hvor for eksempel den understøttende undervisning giver et afbræk i dagen, og hvor de lange skoledage brydes af kreative fag, fortæller skoleleder Anette Lauge fra Kirsebærhavens Skole. Hun ser også frem til det løft, det giver undervisning og trivsel, at lærere og pædagoger skal arbejde sammen om børnene. Det er en gevinst, når to forskellige kompetencer arbejder sammen, fordi de ser forskelligt på, hvordan man lærer. Annette Lauge Kirsebærhavens Skole - At eleverne får en mere varieret skoledag med bevægelse indbygget, fastslår Yasar Cakmak, som er skoleleder på Amager Fælled Skole. Jeg ser også frem til det samarbejde og den dialog, vi skal have med og mellem forældre og medarbejdere, for at vi kommer godt i mål med reformen. Hvad tror du kommer til at gøre den største forskel for børnenes læring og trivsel? - At børnene ikke længere skal sidde så meget ned til en traditionel undervisning, men får en mere spændende skoledag, hvor de også er meget mere fysisk aktive i løbet af dagen. Og selvfølgelig at vores lærere og pædagoger er ildsjæle, der ser nye muligheder med reformen og derfor er klar til at give eleverne nye faglige udfordringer, som passer til elevernes læringsniveau, understreger Anette, fra Kirsebærhavens Skole. Yasar Cakmak Amager Fælled Skole - Jeg tror, at det bliver meget motiverende for eleverne, at skoledagen bliver mere varieret, og vi samtidig sætter vi mere fokus på den enkelte elevs potentialer; at den enkelte elev skal blive så dygtig, som han kan, siger Yasar Cakmak, fra Amager Fælled Skole. 13

14 Pædagogernes forventninger til den nye skoledag De pædagogiske medarbejdere ser frem til at være med til at skabe bedre trivsel for børnene. Hvad ser du mest frem til med den nye skoledag? - Jeg ser frem til at opleve de børn, som jeg allerede kender fra fritidsordningen i en anden arena, fortæller Kim, som er skolepædagog på Nyboder Skole. - Jeg tror, at det vil give mig et mere nuanceret billede af børnene, når jeg kommer til at opleve dem på skolen også. Jeg glæder mig til at arbejde socialpædagogisk og med den uformelle læring - altså alt det der ligger udover det fagfaglige, siger Kristina fra Nørre Fælled Skole. Kim - Nyboder Skole Ditte fra Nørre Fælled Skole glæder sig til en afvekslende skoledag, hvor der i de understøttende timer bliver mulighed for at arbejde med noget, der ikke er fagfagligt. - Der bliver mere tid til den sociale indsats, og den indsats som kan fremme børnenes trivsel. Det tror jeg i sidste ende vil munde ud i, at børnene får bedre mulighed for læring. Hvad tror du kommer til at gøre den største forskel for børnenes læring og trivsel Kim fra Nyboder Skole siger: - Jeg tror, at børnene vil opleve en bedring i forhold til trivsel. Det har jo været sådan, at de kunne have en konflikt i skolen og så bagefter komme over i fritidsordningen, hvor vi ikke har været på sidelinjen i konflikten og derfor har svært ved at finde hoved og hale i det. Ved at være på skolen, vil vi i langt højere grad kunne håndtere konflikterne undervejs - eller inden de opstår. Der vil være flere voksne omkring børnene i deres skolehverdag. Kristina - Nørre Fælles Skole Kristina fra Nørre Fælled Skole tror, at børnene vil få et bedre billede af, hvordan de selv lærer bedst. Den største forskel bliver, at der er flere øjne, der ser. Samarbejdet de forskellige faggrupper imellem er vigtigt, siger Ditte fra Nørre Fælled Skole. Ditte - Nørre Fælled Skole 14