Nyhedsbrev fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet, September 2010

Transkript

1 Indhold Ny forskning: Asylsamarbejde i krise, menneskerettighedsdomstolen stopper tilbageførsel af 155 asylansøgere til Grækenland, af Peter Starup Nye publikationer: Bøger og artikler Nyt fra Juridisk Institut: Ansættelse (erhvervsphd), ph.d.-forsvar, tiltrædelsesforelæsning, hverken strigle, superkvinde eller professorens pige, brobygning, book en studerende, om ph.d.-seminaret/konferencen, lidt om European Law Moot Court 2010/11 (ELMC) Efteruddannelse: Valgfag på kandidatordningen (tompladsordningen), skræddersyet efteruddannelse Kalenderen: Brobygning, ph.d.-forsvar, tiltrædelsesforelæsning, procedurekonkurrence (forår) Ny forskning Asylsamarbejde i krise Menneskerettighedsdomstolen stopper tilbageførsel af 155 asylansøgere til Grækenland Af Peter Starup, Juridisk Institut, Syddansk Universitet Danmark deltager sammen med de øvrige EU-lande i det såkaldte»dublin-samarbejde«, der bygger på Dublin IIforordningen (Rfo 343/2003/EF af 18. februar 2003). I forordningen fastsættes kriterier og procedurer til at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsborger i et EUland. Første indrejse i EU gælder Dublin-systemet medfører, at en asylansøger skal have realitetsbehandlet sin ansøgning i det EU-land, som vedkommende først rejste ulovligt ind i, medmindre asylansøgeren har en særlig tilknytning til et andet EU-land, f.eks. familiær tilknytning, eller hvis et EU-land har udstedt visum eller opholdskort til vedkommende. Asylansøgeres første indrejse i EU sker oftest i de sydlige EU-lande, navnlig i Italien, Spanien og Grækenland. Fordelen ved Dublin-samarbejdet er, at ansvaret for behandlingen af asylansøgninger kun påhviler et EU-land. Og det er med til at sikre de enkelte asylansøgere, idet der altid kan identificeres et EU-land, som er forpligtet til at behandle asylansøgninger. Dermed sikres det, at asylansøgere ikke sendes fra et land til et andet uden at få deres ansøgning realitetsbehandlet. Asylregler og mangler Dublin-samarbejdet bygger på en forudsætning om, at det er forsvarligt at sende asylsøgere til andre lande i EU, og som udgangspunkt må alle EU-lande antages at overholde Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række EU-direktiver vedr. materielle og processuelle asylregler. I de seneste år har det imidlertid fra flere sider været fremhævet, at Grækenland ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse af de asylansøgere, der føres tilbage til Grækenland fra de øvrige EU-lande i medfør af Dublin-forordningen. I februar

2 2009 aflagde Europarådets Menneskerettighedskommissær, Thomas Hammerberg, en rapport, hvori han udtrykte bekymring over at have observeret alvorlige, systematiske mangler i det græske asylsystem. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs holdning gennem årene har været, at Danmark ikke bør stoppe Dublintilbageførslerne af asylansøgere til Grækenland, idet dette efter hendes opfattelse blot yderligere vil motivere Grækenland til ikke at give asylansøgere en konventionsmæssig behandling. Foreløbige retsmidler Regel 39 i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Procesreglement (Rules of Court) bemyndiger Domstolen til at iværksætte foreløbige retsmidler, der gør det muligt for asylansøgeren at indgive klage. Som klager kan man således anmode Domstolen om at rette henvendelse til staten og henstille til, at de nationale myndigheder sætter sagen i bero, indtil Domstolen har afsagt en dom i klagesagen. Regel 39 anvendes bl.a. i sager, hvor en klager - med udsigt til at blive udvist - hævder, at udvisningen vil udsætte denne for en streng og grusom straf eller for politiske repressalier i det land, som klageren enten bliver udvist til, eller i det tredjeland, som udvisningen forventes at ske til. Bestemmelsen er i de seneste år i stadigt stigende omfang blevet anvendt til at bremse Dublin-tilbageføring af asylansøgere til Grækenland fra en række EU-lande. Sager sat i bero I september 2010 valgte Domstolen helt ekstraordinært på én gang at imødekomme 155 regel 39-anmodninger, der var indgivet af Dansk Flygtningehjælp på vegne af asylansøgere, som ellers ville være blevet tilbageført til Grækenland. Spørgsmålet er nu, om Danmark bør realitetsbehandle asylansøgningerne fra de ansøgere, der ikke er blevet tilbageført til Grækenland, eller om asylansøgerne må henvises til at vente i Danmark, indtil det er muligt at tilbageføre dem. Mens Storbritannien har besluttet at påbegynde behandlingen af samtlige asylansøgninger fra ansøgere, der er kommet til landet via Grækenland, er dette indtil videre blevet afvist af den danske regering. Storbritanniens beslutning skyldes ikke hensynet til asylansøgerne, men bygger på en beregning, der viser, at det er billigere at realitetsbehandle samtlige ansøgninger end at føde på de mange asylansøgere, der må forventes at befinde sig i landet i årevis. Det sker ud fra en antagelse om, at kun et meget lille antal asylansøgere må forventes at få ophold på grundlag af Menneskerettighedskonventionen. Danmarks tilgang til asylspørgsmålet Herhjemme hævdes det fra politisk side, at det ikke er Danmarks problem, at det græske asylsystem er brudt sammen og derfor ikke lever op til de asylretlige standarder, der kan forventes overholdt af et EU-land. Det har dog aldrig været meningen at Dublin-samarbejdet skal tjene som undskyldning for at krænke flygtninges rettigheder. Det har været symptomatisk for Danmarks tilgang til asylspørgsmålet, at myndighederne da de blev opmærksomme på, at der i stort omfang ville blive klaget til Menneskerettighedsdomstolen intensiverede tilbageførslerne til Grækenland. Problemet er bl.a. opstået, fordi Grækenland er ansvarlig for behandlingen af et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgninger. Dette skyldes, at et stort antal asylansøgeres første indrejse til EU fra et tredjeland sker via Grækenland, hvilket efter Dublin II-forordningen ofte medfører, at Grækenland er ansvarlig for at behandle disses asylansøgning. Forespørgsel til EU-domstolen Den irske High Court har sendt en præjudiciel forespørgsel til EU-domstolen om, hvorvidt det inden for rammerne af Dublin-forordningen er lovligt at tilbageføre asylansøgere til et EU-land, hvis ansøgeren derved risikerer en behandling, der strider mod internationale flygtningenormer. Det bliver spændende at se, hvilken betydning EUdomstolens dom vil få for det fremtidige asyl-samarbejde i EU.

3 Publikationer Bøger Jane Bolander er redaktør på bogen Yearbook for Nordic Tax Research Taxation of Individuals and Goods in the Nordic Countries upon Cross Border Mobility, DJØF Forlagene, Camilla Hørby Jensen har udgivet bogen Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, 196 sider. Kent Kristensen har publiceret sin ph.d.-afhandling: Sygehusansvaret. Sundhedslovens 74, stk. 1, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, 342 sider. Artikler Jane Bolander har publiceret artiklen Danish tax News 2009 i Yearbook for Nordic Tax Research 2010, DJØF Forlagene, 2010, s Jane Bolander har publiceret artiklen: Akkord, konkurs og forældelse. Skattekartoteket, Magnus Informatik, 2010, Kapitel 41. Jane Bolander har publiceret artiklen Låneomkostninger i SR-Skat, 2010, s Thomas Elholm har publiceret artiklen Manifest för en europeisk kriminalpolitik, Juridisk Tidsskrift (Sverige), Birgit Feldtmann har publiceret artiklen Strafudmåling i mediernes søgelys mediernes dækning af straffesager og befolkningens retsfølelse i Charlotte Wiens (red.) bog Hverken strigle, superkvinde eller professorens pige, Syddansk Universitetsforlag, 2010, s Ole Hammerslev har publiceret artiklen Empiriske undersøgelser af den juridiske profession i nationale og transnational kontekster, i Bettina Lemann Kristiansen og Anette Storgaards bog Nordisk Retssociologi. Status aktuelle udfordringer visioner. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, s Jakob Juul-Sandberg har publiceret artiklen Skønsmandens kompetencer i sager om fastsættelse af markedslejen og skønserklæringens bevismæssige værdi i denne sammenhæng (medforfatter advokat Patrizia Martinelli), i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret, årgang 2010, s Bent Ole Gram Mortensen har publiceret artiklen: EU s tredje liberaliseringspakke på energiområdet: Det indre marked tager endnu et skridt frem (medforfatter Thomas Andersen Thrane), EU-ret & Menneskeret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag nr. 6, 2009, s Bent Ole Gram Mortensen har publiceret artiklen: Kompensationsbetaling i kollektiv varmeforsyning. Tidsskrift for Miljø, Magnus Informatik, 5/2010, s Peter Starup har publiceret artiklen Taking a Logical or Giant Step Forward? Comment on Ibrahim and Teixeira (medforfatter Matthew J. Elsmore) i European Law Review, Issue 4, August 2010 (afsnittet Analysis and Reflections), s

4 Nyt fra Juridisk Institut Ansættelse (erhvervsphd) Adam Goldschmidt fra Maersk Broker (Maersk Broker Legal) er ansat som ErhvervsPhD på Juridisk Institut. Projektet bærer titlen»søfart og pengevæsen«, og han skriver om en række problemstillinger af såvel søretlig som finansieringsretlig karakter, herunder de såkaldte»quiet enjoyment«-klausuler, som inkorporeres i periodecertepartierne,»refund guarantees«, som benyttes i skibsbygningskontrakterne, rembursfinansieringen og shippingderivaterne. Afhandlingen vil bestå af en række artikler og en sammenfatning. ErhvervsPhD er et samarbejde mellem en kandidat og en virksomhed, som fagligt og finansielt understøtter det 3-årige erhvervsrettede forsknings- og uddannelsesprojekt. Ph.d.-forsvar Ulrike Barten forsvarer sin afhandling den 26. oktober kl i Sønderborg (Alsion). Titlen på afhandlingen er Minority rights and Internal Self-Determination. Kenneth Øhlenschlæger Buhl forsvarer sin afhandling den 5. november (tidspunkt følger) i Odense. Titlen på afhandlingen er The Nexus of Armed Conflicts. The Legal Institutionalisation of War in the 21st Century. Tiltrædelsesforelæsning Thomas Elholm holder sin tiltrædelsesforelæsning den 6. december (tidspunktet vil blive offentliggjort i kalenderen på SDU). Juridisk Institut er efterfølgende vært ved en reception. Hverken strigle, superkvinde eller professorens pige»hverken strigle, superkvinde eller professorens pige«er titlen på en ny bog (fra 1. oktober), som udgives på Syddansk Universitetsforlag i regi af Netværket for kvinder i samfundsvidenskabelig forskning på SDU (red. Charlotte Wien). Birgit Feldtmann har bidraget med artiklen: Strafudmåling i mediernes søgelys mediernes dækning af straffesager og befolkningens retsfølelse. Brobygning Med henblik på at hjælpe elever på ungdomsuddannelserne i deres valg af fremtidig uddannelse udbyder Syddansk Universitet en række brobygningsaktiviteter. Studenterbroen Den oktober slår SDU dørene op for en række afgangselever fra de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det sker i forbindelse med det årlige studenterbro-arrangement, som giver eleverne mulighed for at få indblik i dagligdagen som studerende på universitetet. Juridisk Institut tager imod 150 elever, der i tre dage skal snuse til

5 livet som henholdsvis HA jur.- og jurastuderende. Dagene byder bl.a. på forelæsninger i strafferet, formueret og entrepreneurskab. Eleverne bliver ligeledes kastet ud i selvstændigt opgavearbejde og får endvidere mulighed for at møde såvel nuværende som tidligere studerende. Book en studerende Fra den 1. september har skolerne og ungdomsuddannelserne mulighed for at booke en studerende til at holde en times foredrag. Christian Lund Hansen holder foredraget: Det strafferetlige ansvar et lynkursus, og Katja Kalinina Andersen holder et foredrag med titlen: En introduktion til dansk erstatningsret. Se mere på / Om pirateri Birgit Feldtmann og Kristina Siig er i gang med et forskningsprojekt, hvor deltagerne ud fra forskellige vinkler skal analysere de juridiske muligheder i kampen mod piraterne ud for Afrikas Østkyst. Læs mere under Nyheder på Syddansk Universitet. Om ph.d.-seminaret/konferencen Den september afholdtes kombineret ph.d.-seminar og konference, Concepts of Justice in Legal Research, arrangeret i samarbejde med Retfærd og Juridisk Institut. Læs om Retfærd, hvor de fremlagte papers på konferencen vil blive præsenteret i et fremtidigt nummer. Lidt om European Law Moot Court 2010/11 (ELMC) Årets case, som blev offentliggjort den 5. september 2010, indeholder som i de forgangne år en række spændende problemstillinger. Fokus er i år rettet på jurisdiktionen mellem European Court of Human Rights og European Court of Justice som følge af de krydsende henvisninger i Charteret og EMRK. Endvidere indeholder opgaven spørgsmål om nogle af de grundlæggende traktatfæstede friheder, såsom fri etableringsret, fri adgang til modtagelse af serviceydelser og gensidig anerkendelse. I løbet af oktober og november måned 2010 vil holdet, under kyndig vejledning af deres coaches fra advokatfirmaet Horten og professor lic.jur. Søren Friis Hansen, udarbejde to skriftlige indlæg, som i dette års case både for sagsøger og sagsøgte er for private parter. Holdets deltagere tæller Helene-Maria Jensen, stud.jur. på 9.semester, Steffen Kjøller, stud.jur. på 9. semester, Louise Vegeberg Nielsen, stud.jur. på 9. semester samt Maria Hauge, stud.jur. på 5. semester. Af Maria Hauge, stud.jur. på 5. semester

6 Efteruddannelse Valgfag (tompladsordning) Juridisk Institut udbyder et stort antal valgfag på kandidatniveau. Der er mulighed for at følge et eller flere af disse fag på den såkaldte tompladsordning. For 4100 kr. kan man følge og gå til eksamen i et fag. De udbudte fag fremgår af denne side: Se valgfagsoversigt over alle kandidatfag på: Man bør være opmærksom på, at der vil være forskellig undervisningsform afhængig af antal tilmeldte til faget. Bemærk at et fag typisk vil udgøre 30 lektioner. Yderligere information kan fås på Studiesekretariatet for Jura ved Karina Dolmer Hansen (snjura@sam.sdu.dk). Udtalelser om tompladsordningen Advokat Claus H. Schultz og advokat Nils-Erik Kallmayer fra Advokatfirmaet Skjøde Knudsen & Partnere (www. skj-advokat.dk) har erfaring med tompladsordningen og udtaler: Vi har fulgt faget International Transport Law, og kurset har givet et godt overblik over retsområdet. Faget har været relevant i forhold til de efteruddannelseskrav, der stilles til advokater. Se også valgfagsoversigten herover. Skræddersyet efteruddannelse Skulle du have forslag til et efteruddannelseskursus, der kan indgå som en del af den obligatoriske efteruddannelse for advokater eller revisorer, hører vi gerne fra dig. Send en mail til institutleder Nina Dietz Legind, ndj@sam.sdu.dk Kalender Efteråret oktober: Ph.d.-forsvar Ulrike Barten 5. november: Ph.d.-forsvar Kenneth Øhlenschlæger Buhl oktober: Brobygning 6. december: Thomas Elholm holder tiltrædelsesforelæsning

7 Foråret 2011 Medio april: Mundtlig procedure i SDUs Procedurekonkurrence (dato endnu ikke fastlagt). Disclaimer: Indholdet af dette nyhedsbrev er en service og offentliggøres i informationsøjemed. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Juridisk Institut eller Syddansk Universitet.