Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer"

Transkript

1 DUN-konferencen 2012 Fredericia Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Claus Thorp Hansen & Anker Helms Jørgensen 1. Motivation 2. Muligheder 3. Tre metoder til formulering af læringsmål 4. Udfordringer og effekter 5. Afslutning 1. Motivation Læringsmål har været på vej ind i universitetsverdenen i de senere år. Skabe bedre sammenhæng mellem kursusmål, undervisnings- og evalueringsformer. Kandidatspecialet er ikke et kursus, men det er en læringsproces. Specialer er af natur meget forskellige. Hvad ligger der i mødet mellem specialernes diversitet og læringsmålene? CTHA & AHJ 29/05/

2 Implicitte eller eksplicitte læringsmål? De krav og forventninger der stilles til opgaven, er vidt forskellige. Eksplicitte itt og især implicitte itt bedømmelseskriterier i varierer fra institution til institution, fra uddannelse til uddannelse, og til en vis grad også fra eksaminator til eksaminator og fra censor til censor. [Leth Andersen & Tofteskov Eksamen og eksamensformer 2008] Læringsmål for kandidatspecialer eksisterer ikke i et vakuum: Kvalifikationsrammen for alle uddannelser, Kompetencebeskrivelse for hvert kandidatprogram, Læringsmål for specialer, Læringsmål for alle kurser. Vi foreslår eksplicitte læringsmål for specialer! CTHA & AHJ 29/05/ Generiske eller specifikke læringsmål? Typer af kandidatspecialer på ingeniøruddannelserne: Matematik/naturvidenskab, teknik/ingeniørvidenskab, socio-teknik/ samfundsvidenskab. Analyse-, syntese-, metode- og forskningsprojekter. Rekvirent: Vejleder, industrivirksomhed, offentlig institution og/eller interesseorganisation. Mange kombinationsmuligheder! Et sæt generiske eller standard læringsmål skal fortolkes, justeres eller modificeres for at blive oprationelle for det enkelte speciale! CTHA & AHJ 29/05/

3 2. Muligheder Hvad kan man så gøre? Det har været DTU s politik, at der ikke formuleres læringsmål for specialer centralt. Specialer er så forskellige, at et sæt centralt formulerede læringsmål vil være uanvendeligt i praksis. Læringsmål for kandidatspecialet indgår som en del af vejledningen. [DTU s studiehåndbog] CTHA & AHJ 29/05/ Hvem skal formulere læringsmålene? 1. Dekanen formulerer et sæt generiske læringsmål for specialer. 2. Studielederen formulerer læringsmål for specialer inden for sin uddannelse. 3. Institutstudienævnet formulerer et eller et par sæt af standard læringsmål, og vejlederen vælger det relevante sæt til specialet. 4. Hver vejleder har sit eller sine sæt af læringsmål, som udleveres til den studerende. 5. Læringsmål er implicitte inden for hvert fagområde. 6. Den studerende og vejlederen udarbejder i dialog et sæt læringsmål for specialet. 7. CTHA & AHJ 29/05/

4 3. Tre metoder til formulering af læringsmål DTU Management (1) Vi havde et tilfælde for et par år siden på DTU Management, hvor vejleder og censor ikke kunne blive enige om bedømmelseskriterier i og bedømmelse. Hvad gør man for at undgå en lignende situation i fremtiden? DTU Managements institutstudienævn: Det er næppe muligt for os at formulere læringsmål for et lille antal projekttyper, hvis læringsmålene skal kunne benyttes i praksis. Vi kan måske udarbejde en folder til de studerende (samt vejledere og censorer) Aflevering af kandidatspecialer, der kan inspirere og hjælpe de studerende i de vigtige g overvejelser vedr. læringen gennem specialet. Altså specifikke læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/ DTU Management (2) Notatet beskriver: Et speciales forskellige mål og interessenter. Hvad gode læringsmål er. Bloom s taksonomi, aktive verber. Bedømmelseskriterier for censorer. Notatets foreslår en metode: 1. Læs kandidatprogrammets kompetencebeskrivelse. 2. Kig på læringsmålene for de kurser, der førte til specialet. 3. Udarbejd et forslag til et sæt læringsmål for specialet. 4. Lad vejleder læse og kommentere. 5. Diskuter med vejleder og juster/ret til. Opstilling af læringsmål er en del af vejledningen ligesom problemformulering og projektplan. CTHA & AHJ 29/05/

5 DTU Kemiteknik (1) Gennemfører et pilotprojekt med at indføre læringsmål på projekter. Et kandidatspeciale kunne som ramme have følgende sæt af læringsmål: 1. Identificere sin egen problemstilling/projektformulering. 2. Forfølge og besvare sin problemstilling gennem rapporten. 3. Finde og beskrive relevant litteratur inden for problemstillingen. 4. Argumentere for valg af teori og metode. 5. Anvende teori og metode på problemstillingen. 6. Forholde sig kritisk til teori og metode. 7. Diskutere, konkludere og perspektivere resultaterne i forhold til teori og empiri. 8. Rapportere de opnåede resultater struktureret, fyldestgørende, kortfattet, klart, kritisk vurderende/konkluderende, og i øvrigt i overensstemmelse med god skik for skriftlig fremstilling inden for fagområdet (f.eks. således at eksperimenter kan gentages af andre). 9. Besvare kandidatspecialets specifikke problemstilling (formulér selv): Altså en kombination af generiske og specifikke læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/ DTU Kemiteknik (2) Den nye fremgangmåde: Den studerende og vejlederen indgår en mundtlig aftale om specialet. Aftalen skrives i en kontrakt: opgave, forventet resultat, tidsperiode, leverancer,... + læringsmål formuleret på basis af standard sættet. Kontrakten sendes til institutstudienævnet til behandling. CTHA & AHJ 29/05/

6 ITU (1) De overordnede læringsmål for ITU specialer: 1. To identify, define and delimit a problem within information technology. 2. To identify and analyse relevant means for solving the problem, such as academic theories, methods, literature, tools and other sources, as well as existing solutions to the problem. 3. To combine the selected means, develop them further if necessary, and apply them in a concerted effort towards the solution of the problem. 4. To evaluate the achieved solution. 5. To report in a coherent and stringent way the problem, the background research, the work towards the solution, the achieved solution, the evaluation, and other relevant material, while adhering to the academic standards. 6. To reflect upon the problem, the chosen approach, the achieved solution, and other findings. Altså generiske læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/ ITU (2) Vurdering af Brugerinddragelse i dansk webudvikling af Johan Wansted Gode ting mht. indhold 5. Meget omfattende og dyb viden om de relevante teori-områder. Og denne teori anvendes sikkert og konsekvent 6. Johan har haft en betydelig indflydelse i Pelfort & Co. mht. brugerinddragelse 9. Selvstændigt bidrag med de to observerede tilgange: brugermodellering og auteur 12. Meget velargumenteret og velbegrundet, fx. overvejelser om metodevalg Ting der kunne være bedre mht. indhold 1. En diskussion af resultatet (to tilgange og fire anbefalinger) i forhold til PD-teori 3. Manglende redegørelse for feltnoters tilblivelse og deres rolle i analyserne 6. De to tilgange (brugermodellering og auteur) kunne godt være forankret mere i observationerne Form: gode ting 3. Gode klare illustrationer, præcist doserede Form: ting der kunne være bedre 11. Henvisinger til bilag er noget lemfældige Systematisk, specifik feedback ud fra ITU s generiske læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/

7 4. Udfordringer og effekter Vejlederens udfordringer (1) a) Hvad er bedømmelsesgrundlaget? Processen og/eller resultatet. t t To metaforer [Helms Jørgensen, 2007] Hvilken rute tog den studerende? (processen) Midt på vejen eller ud i vildnisset? Hvad byggede den studerende? (resultatet) En carport, et hus eller et slot? CTHA & AHJ 29/05/ Vejlederens udfordringer (2) b) Vejlederens to roller: Give vejledning undervejs og bedømme specialet efter aflevering. Ved et sæt eksplicit formulerede læringsmål kan vejlederen: -give kriterie-baseret vejledning undervejs (formativ evaluering), - bedømme specialet baseret på samme sæt kriterier (summativ evaluering). Hvad er den relative vægtning af proces, resultat og dokumentation? Hvordan bedømmer man - et velbygget slot, midt på vejen over for - en pæn carport, gennem vildnisset? Hvordan vil censor oversætte læringsmålene til bedømmelseskriterier? Afhandling Resultat Proces CTHA & AHJ 29/05/

8 De studerendes udbytte af eksplicitte læringsmål Hvilke effekter kan vi forestille os? Positive effekter: At den studerende bliver bevidst om egen læring i specialet. At den studerende oplever double-loop learning At den studerende bliver mere sikker på opnået specialeresultat samt bedømmelsen af det. Negative effekter: At læringsmålene hegner specialet ind. At den studerende d hakker læringsmålene af et efter et og tror, at det er godt nok for perfekt resultat. At den studerende formulerer uambitiøse læringsmål. At den studerende mister fokus på projektets problemstilling. Erfaringerne på DTU Management og ITU er positive! CTHA & AHJ 29/05/ Afslutning Åbne spørgsmål: Hvordan formuleres læringsmål for kandidatspecialer? Hvem skal formulere dem? Læringsmål bliver til bedømmelseskriterier, så hvordan sikres en retfærdig bedømmelse af specialet i forhold til andre specialer inden for fagområdet, kandidatuddannelsen og på tværs af uddannelsesinstitutioner? Hvilken rolle spiller læringsmålene for de studerendes læring, vejledningen og bedømmelsen? Vi har givet vores bud; hvad er jeres svar? CTHA & AHJ 29/05/

Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer

Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 29, 2016 Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Hansen, Claus Thorp; Jørgensen, Anker Helms Publication date: 2012 Document Version Også kaldet

Læs mere

Elementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling. Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson

Elementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling. Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson DUNk 2011 Byggecentrum, Middelfart Elementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson Det er DTU s politik, at der ikke formuleres læringsmål

Læs mere

Om BA-rapport og mundtlig eksamen. BA-projekter ITU Forår 2013 V/ Anne Hvejsel

Om BA-rapport og mundtlig eksamen. BA-projekter ITU Forår 2013 V/ Anne Hvejsel + Om BA-rapport og mundtlig eksamen BA-projekter ITU Forår 2013 V/ Anne Hvejsel + Agenda n Deadlines og datoer n Bedømmelsesgrundlaget n Project goal description n DMD studieordning n Skriftlige kvalitetskriterier

Læs mere

Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier

Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2016 Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier Hansen, Claus Thorp; Jørgensen, Anker Helms Published in: 17 ting,

Læs mere

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende?

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende? Dekanernes Undervisningsseminar November 2010 Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende? Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson 1. Motivation 2. Muligheder 3.

Læs mere

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Om mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Agenda n Kl. 10.00 Mundtlig eksamen n Bedømmelseskriterier n Individuel eksamen n Gruppe eksamen n Kl. 11.00 Workshop III: Mundtligt oplæg n

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer ved DTU Management

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer ved DTU Management Formulering af læringsmål for kandidatspecialer ved DTU Management Inspirationsnotat til nystartede kandidatspecialestuderende udarbejdet for DTU Managements institutstudienævn Claus Thorp Hansen, Birgitte

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Kan en workshop om bedømmelse give højere karakterer?

Kan en workshop om bedømmelse give højere karakterer? DTU s 5. Undervisningsbiennale 17. November 2016 Kan en workshop om bedømmelse give højere karakterer? Claus Thorp Hansen 1. Introduktion 2. En workshop om bedømmelse 3. Resultater 4. Afslutning og diskussion

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 8. OKTOBER 2015 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) præsen TATION De formelle krav Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

De 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling

De 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvordan designer man et godt kursus for forskellige studerende? Erfaringer fra udviklingen af et generisk kursus i konceptskabelse

Hvordan designer man et godt kursus for forskellige studerende? Erfaringer fra udviklingen af et generisk kursus i konceptskabelse Dekanernes Undervisningsseminar November 2010 Hvordan designer man et godt kursus for forskellige studerende? Erfaringer fra udviklingen af et generisk kursus i konceptskabelse Claus Thorp Hansen Baggrund

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

BA-projektet Foråret 2018

BA-projektet Foråret 2018 BA-projektet Foråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Bibliotekets services! 2. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 3. Husk at melde

Læs mere

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Flere aktiviteter til samme indhold

Flere aktiviteter til samme indhold Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Master Thesis Track Hovedopgave Master og Diplom. Henrik Bærbak Christensen

Master Thesis Track Hovedopgave Master og Diplom. Henrik Bærbak Christensen Master Thesis Track Hovedopgave Master og Diplom Henrik Bærbak Christensen Agenda for dagen idag Kort intro v. Henrik Motivation og premisser for deltagelse Strukturen i tracket Hvad er kravene for en

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C (Gælder for PA-elever/hold startet før august 2019) Beskrivelse af prøven Som dokumentation for arbejdet med faget udarbejder eleven et projekt. Der afholdes mundtlig

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

BA-projektet Efteråret 2018

BA-projektet Efteråret 2018 BA-projektet Efteråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 2. Husk at melde jer til faget! 3. Emnevalg

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser. Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser. Afprøvning af læringsudbytte i AMU Baggrund for at indføre afprøvning af læringsudbytte: Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen- efter-

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen...

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projektorienteret et Praktikforløb (15 ECTS) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi praktik Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Principperne for prøvesystemet på kandidatuddannelsen er: Der gennemføres to OSCE på kandidatdelen.

Principperne for prøvesystemet på kandidatuddannelsen er: Der gennemføres to OSCE på kandidatdelen. Modtager(e): Studienævnet NOTAT Prøveformer Dato: 31. januar 2011 Ref: ht Side 1/3 Arbejdsgrupperne har afleveret deres forslag til kursusbeskrivelser. I forhold til studieordningen er det særligt vigtigt

Læs mere