Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer
|
|
- Aksel Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DUN-konferencen 2012 Fredericia Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Claus Thorp Hansen & Anker Helms Jørgensen 1. Motivation 2. Muligheder 3. Tre metoder til formulering af læringsmål 4. Udfordringer og effekter 5. Afslutning 1. Motivation Læringsmål har været på vej ind i universitetsverdenen i de senere år. Skabe bedre sammenhæng mellem kursusmål, undervisnings- og evalueringsformer. Kandidatspecialet er ikke et kursus, men det er en læringsproces. Specialer er af natur meget forskellige. Hvad ligger der i mødet mellem specialernes diversitet og læringsmålene? CTHA & AHJ 29/05/
2 Implicitte eller eksplicitte læringsmål? De krav og forventninger der stilles til opgaven, er vidt forskellige. Eksplicitte itt og især implicitte itt bedømmelseskriterier i varierer fra institution til institution, fra uddannelse til uddannelse, og til en vis grad også fra eksaminator til eksaminator og fra censor til censor. [Leth Andersen & Tofteskov Eksamen og eksamensformer 2008] Læringsmål for kandidatspecialer eksisterer ikke i et vakuum: Kvalifikationsrammen for alle uddannelser, Kompetencebeskrivelse for hvert kandidatprogram, Læringsmål for specialer, Læringsmål for alle kurser. Vi foreslår eksplicitte læringsmål for specialer! CTHA & AHJ 29/05/ Generiske eller specifikke læringsmål? Typer af kandidatspecialer på ingeniøruddannelserne: Matematik/naturvidenskab, teknik/ingeniørvidenskab, socio-teknik/ samfundsvidenskab. Analyse-, syntese-, metode- og forskningsprojekter. Rekvirent: Vejleder, industrivirksomhed, offentlig institution og/eller interesseorganisation. Mange kombinationsmuligheder! Et sæt generiske eller standard læringsmål skal fortolkes, justeres eller modificeres for at blive oprationelle for det enkelte speciale! CTHA & AHJ 29/05/
3 2. Muligheder Hvad kan man så gøre? Det har været DTU s politik, at der ikke formuleres læringsmål for specialer centralt. Specialer er så forskellige, at et sæt centralt formulerede læringsmål vil være uanvendeligt i praksis. Læringsmål for kandidatspecialet indgår som en del af vejledningen. [DTU s studiehåndbog] CTHA & AHJ 29/05/ Hvem skal formulere læringsmålene? 1. Dekanen formulerer et sæt generiske læringsmål for specialer. 2. Studielederen formulerer læringsmål for specialer inden for sin uddannelse. 3. Institutstudienævnet formulerer et eller et par sæt af standard læringsmål, og vejlederen vælger det relevante sæt til specialet. 4. Hver vejleder har sit eller sine sæt af læringsmål, som udleveres til den studerende. 5. Læringsmål er implicitte inden for hvert fagområde. 6. Den studerende og vejlederen udarbejder i dialog et sæt læringsmål for specialet. 7. CTHA & AHJ 29/05/
4 3. Tre metoder til formulering af læringsmål DTU Management (1) Vi havde et tilfælde for et par år siden på DTU Management, hvor vejleder og censor ikke kunne blive enige om bedømmelseskriterier i og bedømmelse. Hvad gør man for at undgå en lignende situation i fremtiden? DTU Managements institutstudienævn: Det er næppe muligt for os at formulere læringsmål for et lille antal projekttyper, hvis læringsmålene skal kunne benyttes i praksis. Vi kan måske udarbejde en folder til de studerende (samt vejledere og censorer) Aflevering af kandidatspecialer, der kan inspirere og hjælpe de studerende i de vigtige g overvejelser vedr. læringen gennem specialet. Altså specifikke læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/ DTU Management (2) Notatet beskriver: Et speciales forskellige mål og interessenter. Hvad gode læringsmål er. Bloom s taksonomi, aktive verber. Bedømmelseskriterier for censorer. Notatets foreslår en metode: 1. Læs kandidatprogrammets kompetencebeskrivelse. 2. Kig på læringsmålene for de kurser, der førte til specialet. 3. Udarbejd et forslag til et sæt læringsmål for specialet. 4. Lad vejleder læse og kommentere. 5. Diskuter med vejleder og juster/ret til. Opstilling af læringsmål er en del af vejledningen ligesom problemformulering og projektplan. CTHA & AHJ 29/05/
5 DTU Kemiteknik (1) Gennemfører et pilotprojekt med at indføre læringsmål på projekter. Et kandidatspeciale kunne som ramme have følgende sæt af læringsmål: 1. Identificere sin egen problemstilling/projektformulering. 2. Forfølge og besvare sin problemstilling gennem rapporten. 3. Finde og beskrive relevant litteratur inden for problemstillingen. 4. Argumentere for valg af teori og metode. 5. Anvende teori og metode på problemstillingen. 6. Forholde sig kritisk til teori og metode. 7. Diskutere, konkludere og perspektivere resultaterne i forhold til teori og empiri. 8. Rapportere de opnåede resultater struktureret, fyldestgørende, kortfattet, klart, kritisk vurderende/konkluderende, og i øvrigt i overensstemmelse med god skik for skriftlig fremstilling inden for fagområdet (f.eks. således at eksperimenter kan gentages af andre). 9. Besvare kandidatspecialets specifikke problemstilling (formulér selv): Altså en kombination af generiske og specifikke læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/ DTU Kemiteknik (2) Den nye fremgangmåde: Den studerende og vejlederen indgår en mundtlig aftale om specialet. Aftalen skrives i en kontrakt: opgave, forventet resultat, tidsperiode, leverancer,... + læringsmål formuleret på basis af standard sættet. Kontrakten sendes til institutstudienævnet til behandling. CTHA & AHJ 29/05/
6 ITU (1) De overordnede læringsmål for ITU specialer: 1. To identify, define and delimit a problem within information technology. 2. To identify and analyse relevant means for solving the problem, such as academic theories, methods, literature, tools and other sources, as well as existing solutions to the problem. 3. To combine the selected means, develop them further if necessary, and apply them in a concerted effort towards the solution of the problem. 4. To evaluate the achieved solution. 5. To report in a coherent and stringent way the problem, the background research, the work towards the solution, the achieved solution, the evaluation, and other relevant material, while adhering to the academic standards. 6. To reflect upon the problem, the chosen approach, the achieved solution, and other findings. Altså generiske læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/ ITU (2) Vurdering af Brugerinddragelse i dansk webudvikling af Johan Wansted Gode ting mht. indhold 5. Meget omfattende og dyb viden om de relevante teori-områder. Og denne teori anvendes sikkert og konsekvent 6. Johan har haft en betydelig indflydelse i Pelfort & Co. mht. brugerinddragelse 9. Selvstændigt bidrag med de to observerede tilgange: brugermodellering og auteur 12. Meget velargumenteret og velbegrundet, fx. overvejelser om metodevalg Ting der kunne være bedre mht. indhold 1. En diskussion af resultatet (to tilgange og fire anbefalinger) i forhold til PD-teori 3. Manglende redegørelse for feltnoters tilblivelse og deres rolle i analyserne 6. De to tilgange (brugermodellering og auteur) kunne godt være forankret mere i observationerne Form: gode ting 3. Gode klare illustrationer, præcist doserede Form: ting der kunne være bedre 11. Henvisinger til bilag er noget lemfældige Systematisk, specifik feedback ud fra ITU s generiske læringsmål! CTHA & AHJ 29/05/
7 4. Udfordringer og effekter Vejlederens udfordringer (1) a) Hvad er bedømmelsesgrundlaget? Processen og/eller resultatet. t t To metaforer [Helms Jørgensen, 2007] Hvilken rute tog den studerende? (processen) Midt på vejen eller ud i vildnisset? Hvad byggede den studerende? (resultatet) En carport, et hus eller et slot? CTHA & AHJ 29/05/ Vejlederens udfordringer (2) b) Vejlederens to roller: Give vejledning undervejs og bedømme specialet efter aflevering. Ved et sæt eksplicit formulerede læringsmål kan vejlederen: -give kriterie-baseret vejledning undervejs (formativ evaluering), - bedømme specialet baseret på samme sæt kriterier (summativ evaluering). Hvad er den relative vægtning af proces, resultat og dokumentation? Hvordan bedømmer man - et velbygget slot, midt på vejen over for - en pæn carport, gennem vildnisset? Hvordan vil censor oversætte læringsmålene til bedømmelseskriterier? Afhandling Resultat Proces CTHA & AHJ 29/05/
8 De studerendes udbytte af eksplicitte læringsmål Hvilke effekter kan vi forestille os? Positive effekter: At den studerende bliver bevidst om egen læring i specialet. At den studerende oplever double-loop learning At den studerende bliver mere sikker på opnået specialeresultat samt bedømmelsen af det. Negative effekter: At læringsmålene hegner specialet ind. At den studerende d hakker læringsmålene af et efter et og tror, at det er godt nok for perfekt resultat. At den studerende formulerer uambitiøse læringsmål. At den studerende mister fokus på projektets problemstilling. Erfaringerne på DTU Management og ITU er positive! CTHA & AHJ 29/05/ Afslutning Åbne spørgsmål: Hvordan formuleres læringsmål for kandidatspecialer? Hvem skal formulere dem? Læringsmål bliver til bedømmelseskriterier, så hvordan sikres en retfærdig bedømmelse af specialet i forhold til andre specialer inden for fagområdet, kandidatuddannelsen og på tværs af uddannelsesinstitutioner? Hvilken rolle spiller læringsmålene for de studerendes læring, vejledningen og bedømmelsen? Vi har givet vores bud; hvad er jeres svar? CTHA & AHJ 29/05/
Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 29, 2016 Formulering af eksplicitte læringsmål for kandidatspecialer Hansen, Claus Thorp; Jørgensen, Anker Helms Publication date: 2012 Document Version Også kaldet
Læs mereElementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling. Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson
DUNk 2011 Byggecentrum, Middelfart Elementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson Det er DTU s politik, at der ikke formuleres læringsmål
Læs mereOm BA-rapport og mundtlig eksamen. BA-projekter ITU Forår 2013 V/ Anne Hvejsel
+ Om BA-rapport og mundtlig eksamen BA-projekter ITU Forår 2013 V/ Anne Hvejsel + Agenda n Deadlines og datoer n Bedømmelsesgrundlaget n Project goal description n DMD studieordning n Skriftlige kvalitetskriterier
Læs mereVejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2016 Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier Hansen, Claus Thorp; Jørgensen, Anker Helms Published in: 17 ting,
Læs mereFormulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende?
Dekanernes Undervisningsseminar November 2010 Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende? Claus Thorp Hansen & Pernille Hammar Andersson 1. Motivation 2. Muligheder 3.
Læs mereOm mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel
+ Om mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Agenda n Kl. 10.00 Mundtlig eksamen n Bedømmelseskriterier n Individuel eksamen n Gruppe eksamen n Kl. 11.00 Workshop III: Mundtligt oplæg n
Læs mereBachelorprojekt. Forår 2013 DMD10
+ Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle
Læs mereFormulering af læringsmål for kandidatspecialer ved DTU Management
Formulering af læringsmål for kandidatspecialer ved DTU Management Inspirationsnotat til nystartede kandidatspecialestuderende udarbejdet for DTU Managements institutstudienævn Claus Thorp Hansen, Birgitte
Læs mereBACHELORPROJEKT FORÅR 2018
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017
BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKan en workshop om bedømmelse give højere karakterer?
DTU s 5. Undervisningsbiennale 17. November 2016 Kan en workshop om bedømmelse give højere karakterer? Claus Thorp Hansen 1. Introduktion 2. En workshop om bedømmelse 3. Resultater 4. Afslutning og diskussion
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)
8. OKTOBER 2015 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) præsen TATION De formelle krav Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereBedømmelse af specialer på 7. BK
Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereProjekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014
Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereHvordan designer man et godt kursus for forskellige studerende? Erfaringer fra udviklingen af et generisk kursus i konceptskabelse
Dekanernes Undervisningsseminar November 2010 Hvordan designer man et godt kursus for forskellige studerende? Erfaringer fra udviklingen af et generisk kursus i konceptskabelse Claus Thorp Hansen Baggrund
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *
Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereRammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereBA-projektet Foråret 2018
BA-projektet Foråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Bibliotekets services! 2. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 3. Husk at melde
Læs mereBegrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer
Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereMaster Thesis Track Hovedopgave Master og Diplom. Henrik Bærbak Christensen
Master Thesis Track Hovedopgave Master og Diplom Henrik Bærbak Christensen Agenda for dagen idag Kort intro v. Henrik Motivation og premisser for deltagelse Strukturen i tracket Hvad er kravene for en
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereSemesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab
Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs merePrøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C
Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C (Gælder for PA-elever/hold startet før august 2019) Beskrivelse af prøven Som dokumentation for arbejdet med faget udarbejder eleven et projekt. Der afholdes mundtlig
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereFagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereBA-projektet Efteråret 2018
BA-projektet Efteråret 2018 Information og gode råd Jan Møller Jensen, Department of Marketing and Management Agenda 1. Formalia (fagbeskrivelsen og faghjemmesiden) 2. Husk at melde jer til faget! 3. Emnevalg
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereAfprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.
Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser. Afprøvning af læringsudbytte i AMU Baggrund for at indføre afprøvning af læringsudbytte: Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen- efter-
Læs mereTitel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15
Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2
Læs mereRammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereFagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen...
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereUdfyldende regler på matematik
Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projektorienteret et Praktikforløb (15 ECTS) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi praktik Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereKvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU
Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs merePrincipperne for prøvesystemet på kandidatuddannelsen er: Der gennemføres to OSCE på kandidatdelen.
Modtager(e): Studienævnet NOTAT Prøveformer Dato: 31. januar 2011 Ref: ht Side 1/3 Arbejdsgrupperne har afleveret deres forslag til kursusbeskrivelser. I forhold til studieordningen er det særligt vigtigt
Læs mere