Stud.Jur. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på magt i alle dens former og afskygninger. studieliv. perspektiv. aktuelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stud.Jur. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på magt i alle dens former og afskygninger. studieliv. perspektiv. aktuelt"

Transkript

1 Stud.Jur. TEMA: MAGT Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på magt i alle dens former og afskygninger. Nr. 3 Oktober årgang P studieliv LL.M. skal/skal ikke?, s. 54 perspektiv Magttema, s. 9 aktuelt Retsvidner ofres på bureaukratiets alter, s. 42 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet københavns universitet

2 Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) Redaktion Redaktør: Redaktør: Ditte Lundberg Emil Spurr Madsen Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Amalie Bang Clara Cilius Rødgaard Gustav Krohn Schaldemose Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. Afmelding: Send en med navn og adresse til Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret.

3 VI UDVIKLER FREMTIDENS ADVOKATER... Vi holder aldrig op med at lede efter fremtidens talenter. Som sponsor for JD s processpil er vi med til at udvikle kommende procedører, der formår at kombinere jura og retorik. Er du nysgerrig? Læs mere på lettkarriere.dk LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi skaber resultater gennem samarbejde og tætte relationer. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf Fax Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf Fax Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax

4 indhold stud. jur. nr. 3 Oktober 2012 faste sider s. 05 Leder s. 08 Formandens meddelelser s. 30 Stud.Jur. anbefaler s. 36 Billeder fra studiet s. 44 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse studieliv P perspektiv aktuelt s. 25 Årsfest 2012 s. 32 Student Volunteers s. 34 JD s USA-tur s. 54 LL.M. skal/skal ikke? s. 57 Nyt fra FC Culpa s Artikelserie om magtens aktører s. 26 Profilen s. 39 Politisk magt: Reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol s. 42 Retsvidner ofres på bureaukratiets alter s. 51 Tidslinjen

5 leder skattetrykket, kvindekvoter eller satsen for overførselsindkomster. For når debatten præges af uensartede syns- MAGTpunkter, rykker det en gang i mellem skrevet af Ditte Lundberg og Emil Spurr Hvorfor er det vigtigt at tale om magt? Magtfordeling er udslagsgivende for vores samfunds udvikling. De, som sidder på magten, besidder også evnen til at præge samfundet. Hvad enten det er 179 folketingsmedlemmer, en Højesteretsdommer eller Folketingets ombudsmand, så har de det til fælles, at deres beslutninger kan skabe virkelighed for borgerne. Denne mekanisme gælder ikke kun lokalt. Hvad enten man kigger mod øst eller vest, så bliver det hurtigt åbenlyst, at magthavernes gøren og laden har en direkte effekt på vores omgivelser, som er slående. På den ene side er store dele af verdenssamfundet sikret af demokratiske styreformer og magthavernes beslutningsfrihed begrænset af institutioner af forskellig forfatning, mens fremtiden på den anden side kalder på stadigt øget ansvarlighed og ikke mindst øget idealisme. Bl.a. derfor er det vigtigt at tale om magt eller snarere om, hvordan magt bliver udnyttet. Måske bør vi kalde på, at magthaverne i højere grad tænker i nye baner, og at nogen tager det første skridt til at gøre noget ekstra. Uden at undertegnede redaktører unødigt ophøjer vores viden om international politik, tør vi godt pege på, at enkelte landes magthavere forhindrer gennemførelsen af tilsyneladende nødvendige globale dagsordener, som et flertal af landes magthavere gerne så gennemført. Villigheden til forandring herhjemme er øjensynligt i stigende kurs, både i politik og i erhvervslivet. At vi i Danmark er blevet mindre angst for at tale om problemer, hvis løsninger er vitale for landets fortsatte vækst og velstand, glæder os. Det er derfor fortsat helt afgørende, at alle dele af samfundet jurister og økonomer som arbejdsmænd og kvinder blander sig i debatten, hvad enten det drejer sig om ved den overordnede dagsorden. Det er disse små ryk, vores samfund har brug for, hvis vi skal holde fast i dynamikken og holde os fra stilstanden. Denne udgave af Stud.Jur. bringer en række interviews med vores samfunds magthavere. De interviewede repræsenterer forskellige dele af magtapparatet, og på den måde har de hver deres syn på magt og hver deres mening om, hvordan den bliver brugt, og ikke mindst hvordan den evt. bør blive brugt. Af ikke-tematiseret indhold bringer vi bl.a. et indspark af stud.scient.pol., Simone Themstrup, og desuden kan I læse et helt nyt indslag, Profilen, som introduceres ved et firesiders interview med cand.jur., journalist og Cavlingprisvindende forfatter, Olav Hergel. Forhåbentligt repræsenterer dette blad et pusterum for jer, kære medstuderende. Lige om hjørnet venter en formentlig tiltrængt efterårsferie. God læselyst. Stud. Jur. 3 5

6 Mulighederne for at udvikle sig hos Horten er gode. Man bliver kun bedre af at få så meget ansvar og sparring Signe Werming 2. års advokatfuldmægtig Flere talentfulde fuldmægtige søges... Hos Horten uddanner vi nogle af landets skarpeste advokater. Vi tilbyder et målrettet og stærkt fagligt fuldmægtigforløb med stort fokus på din vej mod at blive en god advokat. Lige nu søger vi talentfulde kandidater. Ansøgningsfristen er 28. september Læs mere på horten.dk/ledigestillinger

7 Vi har Danmarks bedste fuldmægtigforløb. Det gavner både dig og os. Vi har Danmarks bedste fuldmægtigforløb. Det gavner både dig og os. Din fuldmægtiguddannelse hos Plesner byder på faglige udfordringer og spændende oplevelser blandt kollegaer drevet af et stærkt sammenhold og engagement. Du kommer på alle måder til at udvikle dig som jurist og Din fuldmægtiguddannelse hos Plesner byder på faglige udfordringer og menneske, og du finder frem til dit helt eget juridiske talent. Lige nu søger vi spændende oplevelser blandt kollegaer drevet af et stærkt sammenhold fuldmægtige med start 1. februar 2013 se mere på karriere.plesner.com. og engagement. Du kommer på alle måder til at udvikle dig som jurist og menneske, og du finder frem til dit helt eget juridiske talent. Lige nu søger vi fuldmægtige med start 1. februar 2013 se mere på karriere.plesner.com.

8 Formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Efter en lang sommerferie er der igen kommet liv i de to jurahuse i Indre By. Et nyt semester er startet, og for nogle er der tale om det første semester i deres tilværelse som jurastuderende med nye indtryk, nye spændende bøger der skal læses, nye fester, nye bekendtskaber, kammeratlige som romantiske, og formentlig en nyopstået følelse af konstant dårlig samvittighed over ikke at have fået læst nok i alle de førnævnte bøger. For andre er der tale om et gensyn med læsesalen, kaffe- og sandwichbarerne, de slidte sofaer i kantinen i Jurahus 1 og forhåbentlig en følelse af at være klar til at tage endnu et skridt mod den cand. jur.-titel. Et nyt semester betyder som sædvanlig også en masse arrangementer udbudt af Juridisk Diskussionsklub, og betyder dermed en masse muligheder for dig til at engagere dig socialt som fagligt i den verden du enten lige er trådt ind i, eller som du tror du kender så godt, nemlig den juridiske. Den første fredagsbar har allerede været afholdt, og på baggrund af den er der lagt op til en flot fredagsbar-sæson. Vi ser frem til at servere kolde og billige øl til dig resten af semestret. Vi ser også frem til at invitere dig til vores altid velbesøgte fester. Når dette blad udkommer, vil Semesterstartsfesten på KB3 også være afholdt, og efter den kan du se frem til JD s Årsfest Festen bliver i år afholdt den 3. november i Odd Fellow Palæets flotte lokaler, og vi glæder os til en uforglemmelig aften med taler, tuxedos og damer i lange kjoler og høje hæle. Efterårssemestrets afslutning markeres med en Julefest, hvor der er mulighed for at slå sig løs, inden der skal læses til eksamen. Vi er meget glade for at kunne tilbyde dig muligheder for at udvikle dig som menneske og (fremtidig) jurist gennem vores faglige arrangementer, som vi afholder i samarbejde med vores støttemedlemmer. Hvis du var med til vores første studiebesøg hos Bruun & Hjejle den 12. september, vil du på nuværende tidspunkt være godt rustet til at spotte en løgn. Senere på semestret kan du hos Hannes Snellman lære at blive en hård hund ved forhandlingsbordet. Deltager du i begge arrangementer, er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til at stå over for dig i en diskussion. Studiebesøg hos diverse advokatkontorer og erhvervsvirksomheder vil løbende blive tilføjet efterårsprogrammet, så hold øje med vores kalender på Vores faglige flagskib JD s Processpil bliver igen i år afholdt, og der vil som i alle tidligere år være tale om et udfordrende, formueretligt processpil, der afsluttes med, at deltagerne procederer deres sag i Højesteret for rettens dommere. Det er en fornøjelse for mig at kunne præsentere LETT Advokatfirma som ny samarbejdspartner på og sponsor for Processpillet. Det er en tilsvarende fornøjelse at kunne meddele, at JD og Plesners fælles pro bono-projekt Student Volunteers nu for alvor er skudt i gang. Vi er i JD meget begejstrede for den opmærksomhed, der har været omkring projektet fra starten, og glæder os til at se det udvikle sig. Hvis du vil læse mere om dine muligheder for at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig udvide dine juridiske kompetencer, så se www. jdku.dk under JD s aktiviteter. Næste ansøgningsrunde er i januar God fornøjelse med efterårssemestret! Sune Høyer Formand Juridisk Diskussionsklub 8 Oktober 2012

9 MAGT Stud.Jur. bringer i forbindelse med temaet Magt en artikelserie med en række af magtens aktører. De udvalgte repræsenterer de tre magtinstanser, mediemagten som fjerde statsmagt samt Folketingets ombudsmand som kontrolorgan. På de efterfølgende sider kan du læse om, hvordan disse aktører forholder sig til magt. Temaet afsluttes med en artikel om afmagt. Stud. Jur. 3 9

10 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører 10 Oktober 2012 Departementschefen skrevet af Gustav Krohn Schaldemose På trods af, at Anne Kristine Axelsson kun er i starten af fyrrerne, besidder hun som departementschef i Justitsministeriet en af de mest prestigefulde og indflydelsesrige stillinger i samfundet. Stud.Jur. har i anledning af magttemaet interviewet den unge departementschef om stillingen som topembedsmand og den indflydelse, der følger med. Hvad er dine primære arbejdsopgaver som departementschef i Justitsministeriet? Som departementschef har jeg det overordnede administrative ansvar for Justitsministeriets koncern. Det gælder blandt andet i forhold til kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og politi- og anklagemyndighed. Departementet har blandt andet til opgave at sikre, at vores koncern har en effektiv, serviceorienteret og faglig korrekt forvaltning, og at vi også yder juridisk bistand og rådgivning til arbejdet i andre ministerier. I det daglige skal jeg sikre den overordnede fremdrift på politiske prioriteringer, administrative forhold og udvikling af ministeriet som en spændende arbejdsplads. Som andre toplederstillinger går dagen typisk med mange møder, og jeg er heldigvis i en så privilegeret position, at jeg får forelagt sager, der først er vurderet og tygget grundigt igennem af ministeriets meget dygtige jurister. Har du gjort dig nogle overvejelser om den magt, du besidder som departementschef? I min hverdag er det justitsministeren, regeringen og Folketinget, der har magten. Men det er klart, at jeg som embedsmand er bevidst om, at der følger magt eller indflydelse med jobbet som departementschef i et ministerium. Justitsministeriets koncern har indflydelse, der rækker bredt ud i hele samfundet og i alle dele af befolkningen. Min og ministeriets indflydelse bør derfor være baseret på en høj grad af grundighed og saglighed. Hvordan håndterer du det ansvar, der følger med den magtposition, du har i samfundet? I mit professionelle liv ser jeg saglig og faglig kvalitet, troværdighed og muligheden for at få indflydelse som tæt forbundne størrelser. Manglende grundighed og tvivlsom faglighed ville svække evnen til at yde indflydelse. Og så tror jeg, at det er væsentligt at være opmærksom på, at indflydelse udøves i et tæt samspil med en række andre aktører, som lytter til én, hvis man har argumenterne i orden. Derfor synes jeg, det giver bedre mening at tale om, at magt og indflydelse foregår i et samspil med og i kraft af andre aktører, vedtagne konventioner og lovgivning snarere end mig som enerådigt centrum for magten. Hvad er det særlige ved den magt, en embedsmand besidder, i forhold til andre magtaktører? Embedsmændene ledes af en minister, og embedsmændene skal stå til rådighed for den demokratiske proces i alle dens faser. Deres rolle er at sikre et godt

11 og præcist beslutningsgrundlag for ministeren, regeringen og Folketinget. I Justitsministeriet skal vi give et overblik over den politiske handlefrihed i forhold til de retlige grænser og over konsekvenserne af forskellige beslutninger. Man kan måske sige, at embedsmændene har ansvaret for at tegne rammen for den politiske beslutningsproces. Embedsværket kritiseres ofte for at have fået for meget magt i forhold til de folkevalgte politikere og de politisk udnævnte ministre. Hvordan forholder du dig til denne påstand? Embedsmandens indflydelse er i høj grad funderet i faglighed og saglighed, hvor de skal klæde det politiske system på til at træffe de bedst mulige beslutninger i den aktuelle politiske situation. På den baggrund kan man nok generelt sige, at embedsmanden har en mere indirekte indflydelse end politikeren. Hvordan er magt/- arbejdsfordelingen mellem ministeren og departementschefen? Et billede på arbejdsfordelingen kunne være, at justitsministeren er kaptajnen, der udstikker kursen, og at departementschefen er styrmanden, der har ansvaret for, at skibet kommer i havn på den sikreste og hurtigste måde. Hvilke udfordringer er der ved på den ene side at skulle betjene en politisk valgt minister og på den anden side bevare rollen som upolitisk embedsmand? Hvordan håndteres disse udfordringer? Hvis det er en udfordring, så findes den nok i alle brancher. En læge skal kunne behandle alle patienter, en dommer skal være upartisk i alle forhold og ismanden skal jo også sælge is, han ikke kan lide. For nu at sige det lidt populært. Har din karriere som jurist og embedsmand ændret dit syn på magt? Nej, jeg har altid været glad for at leve i et demokratisk samfund. Har du et råd til fremtidens jurister, der engang selv skal besidde en magtposition? Hold fast i din juridiske faglighed, men løft blikket og vær åben over for andre fagligheder. Anne Kristine Axelsson tiltrådte som departementschef i Justitsministeriet den 1. april Hun blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i Før tiltrædelsen som departementschef var hun afdelingschef i Justitsministeriet og har tidligere bl.a. været kommitteret i juridiske spørgsmål i statsministeriet. Stud. Jur. 3 11

12 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører Vagthunden skrevet af Ditte Lundberg Jørgen Steen Sørensen afløste Hans Gammeltoft-Hansen som Folketingets Ombudsmand den 1. februar Den 47-årige jurist har blandt andet en fortid som afdelingschef i Justitsministeriet, konstitueret dommer i Østre Landsret og senest Rigsadvokat fra Hvad er din funktion som ombudsmand? Efter grundloven og ombudsmandsloven fører ombudsmanden kontrol med hele den offentlige forvaltning. Ombudsmanden kan ikke træffe bindende afgørelser, men kun udtale sin opfattelse og henstille til myndighederne at rette sig efter denne opfattelse. I praksis efterlever myndighederne imidlertid stort set undtagelsesfrit ombudsmandens henstillinger. Hvilke klager får I typisk? Vi ser alle typer af sager, og det kan være alt fra det mindste til det største. I praksis fylder f.eks. sager fra det sociale område, udlændingeområdet og kriminalforsorgen meget. Men vi ser sager fra stort set alle forvaltningsområder. Mange af dem er meget principielle, f.eks. sager om offentligt ansattes ytringsfrihed. Hvordan har du så magt som ombudsmand? Min indflydelse består i, at ombudsmandens udtalelser stort set altid bliver accepteret og efterlevet. Jeg tror, at det navnlig skyldes tre forhold. For det første er jeg jo valgt af Folketinget, og det giver mig en parlamentarisk legitimitet og gennemslagskraft. For det andet har vi i Danmark en højtudviklet kultur for at respektere ombudsmandens udtalelser. Og for det tredje gør vi i ombudsmandsinstitutionen alt for at holde et meget højt fagligt niveau, således at vi helt enkelt kan overbevise myndighederne om vores retsopfattelse. De tre mekanismer giver tilsammen ombudsmanden en væsentlig indflydelse på forvaltningen. Ombudsmanden har desuden den magt, at han selv bestemmer, hvilke sager han tager op til behandling. I modsætning til, hvad der gælder for de fleste forvaltningsmyndigheder, er vi f.eks. ikke forpligtet til at behandle alle klager, som vi modtager, men bestemmer selv. Omvendt kan vi også tage sager op på eget initiativ, altså uden at nogen har klaget til os, og det gør vi ofte. 12 Oktober 2012

13 Vi prøver især at koncentrere vores kræfter om to typer af sager. Det er for det første sager, der rejser tværgående principielle problemstillinger, f.eks. om mediernes ret til aktindsigt, om offentligt ansattes ytringsfrihed eller om betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forskellige sammenhænge. For det andet er det sager, der måske ikke i sig selv er principielle, men hvor en borger er kommet reelt i klemme i systemet. Vi screener de klager, som vi får, meget tæt, og mange af dem ender vi med ikke at tage op til behandling, f.eks. fordi der ikke er udsigt til, at vi i væsentligt omfang vil kunne hjælpe klageren. Mener du, at der er behov for en ombudsmand? Ja, det mener jeg. Det er jo en side af vores velfærdssamfund, at vi lever i en meget reguleret verden, hvor den offentlige forvaltning har ret store beføjelser over for den enkelte borger. Det tænker vi ofte ikke så meget over, fordi vi har en forvaltning på et generelt højt niveau. Men der bliver alligevel begået fejl, også i væsentlige spørgsmål, og der bliver også ved med at dukke vigtige principielle retsspørgsmål op. Herudover er det også et spørgsmål om årsag og virkning, eller hønen og ægget, om man vil. Når vi har en forvaltning, der bestræber sig på ikke at begå fejl, tror jeg nemlig bl.a., at det netop skyldes, at der er en ombudsmand, som ellers kan gribe ind. Jeg har selv en lang arbejdserfaring fra den offentlige forvaltning, og der er ingen tvivl om, at myndighederne har ombudsmanden i baghovedet, fordi man ikke ønsker kritik. På den måde har ombudsmanden en vigtig præventiv effekt, og man kan ikke måle institutionen alene på de sager, som han ender med at behandle. Hvordan håndterer du den magt og det ansvar, der følger med at være ombudsmand? Det er ikke så svært, som det måske lyder. Uanset om man er ombudsmand, rigsadvokat eller har en anden stilling med indflydelse, skal man bare koncentrere sig om at gøre det, som man synes er rigtigt. Selvfølgelig er jeg bevidst om den indflydelse, som jeg har, men jeg forsøger at styre efter min faglige overbevisning og samvittighed og ikke andet. Og så har jeg meget dygtige medarbejdere til at hjælpe mig. Så det er ikke noget, der generelt tynger. Stud. Jur. 3 13

14 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører Interview Jesper Steinmetz skrevet af Emil Spurr Madsen Når politiske beslutninger bliver vedtaget, er det væsentligt, at de bærer præg af den offentlige mening, som den udtrykkes i pressen. Pressen bliver dermed, som privat modmagt til den offentlige statsmagt, en politisk statsmagt også kendt som den fjerde statsmagt. Ved indførslen af dette begreb er der blevet sat fokus på pressens rolle som demokratiets kontrollant. Stud.Jur. har talt med USA-korrespondent på TV 2 Nyhederne, Jesper Steinmetz, om medierne som politisk statsmagt. I dine øjne, hvad er så baggrund 1 for, at medierne har fået kaldenavnet Den fjerde statsmagt? Medierne har en væsentlig indflydelse i samfundet, og den er bestemt ikke blevet mindre i vore moderne tider, hvor politikere og andre beslutningstagere i stigende grad er styret af hvilken vej, vinden blæser i medierne. Pressen har i nogle tilfælde magten til at sætte en minister fra bestillingen eller bringe et firma i store problemer, hvis der er vedholdende negativt spotlight på dem, og især hvis medierne over en bred kam kaster sig over samme sag, firma, eller person. Hvordan kommer det til udtryk, 2 hvis et medie har en dagsorden bag en historie? Jeg kan ikke genkende udtrykket at have en dagsorden, for man laver som journalist ikke en historie for at få nakken ned på nogen. Man laver en historie (og her taler jeg af egen erfaring og kan naturligvis ikke erklære, at det gælder for hele journaliststanden), fordi man får øje på en skævhed i samfundet, et fænomen, et problem, som er væsentligt osv., og så laver man sine journalistiske reportager med alle tænkelige perspektiver ud fra det. Det er ikke journalistik, men hetz, hvis man på forhånd har besluttet, at vi med denne serie skal fyre den ansvarlige minister. 14 Oktober 2012

15 I hvor høj grad oplever du personligt, 3 at der ligger en skjult dagsorden bag et givent indslag /at et medie forsøger at varetage et bestemt interesse? Det har jeg ikke været ude for, men det er klart, at alle, der optræder i medierne, har et motiv med det, eller en dagsorden, om du vil. Statsministeren giver jo ikke interview til mig, fordi jeg er en flink fyr, men fordi hun gerne vil i kontakt med den danske befolkning, og dér er jeg bindeleddet. Og her i USA, hvor jeg arbejder nu, er jeg ofte ude for, at politikere stiller op til interviews, gør det, fordi de håber, at danske virksomheder vil investere i deres hjemstat, eller fordi de snart kommer til Danmark på foredragsturné, og i den henseende kan det betale sig for dem at tale med dansk TV 2. Alle spørger sig selv: What s in it for me?, og der er det min opgave som journalist at give dem en god grund. 4Hvordan bør medierne bruge sin status som Den fjerde magtinstans? At vi er den fjerde statsmagt er ikke noget, som vi går og bryster os af dagligt. Men vi bør bruge den magt med omtanke. Jeg synes, det forpligter at have det meste af den danske befolkning som sine modtagere. Man skal som journalist være omhyggelig, lave grundig research, og altid sørge for at modparten kommer til orde, når der rejses en kritik. Jeg ved godt, det lyder rigtig helligt, og at der ikke altid bliver produceret grundig og saglig journalistik men det bør i hvert fald være idealet! Stud. Jur. 3 15

16 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører Stine Bosse Interview Du kan sammenligne det med en familiesammenhæng: den, der har magten, bør også være den, der har et overskud til at vise ekstra ansvarlighed. Det er dybest set den samme mekanisme, når vi taler virksomheder. skrevet af Emil Spurr MAdsen Der er sikkert mange, som har en mening om erhvervslivets magt. Men netop Bosses mening er noget særligt. I 2010 udnævnte Time Magazine Bosse til verdens 22. mest magtfulde kvinde. Hendes karriere og CV er ikke bare imponerende, men respektindgydende. Ja, Bosses mening tæller. Hvad definerer magten i erhvervslivet? Magt i erhvervslivet er næsten entydigt defineret af to forhold: at man kan levere resultater, dvs. at man kan skabe en forretning og et overskud, og så i stigende grad kommunikationsevner, altså at man faktisk også evner at forklare det, man laver og i nogle sammenhænge forsvare det, man laver. Dvs. dem, som besidder evnen til at gøre netop de to ting, sidder på magten i erhvervslivet? Ja, hvis man som erhvervsleder skaber resultater og kan forfægte ens gerninger og beslutninger, så er man magtfuld og har indflydelse på samfundet. I betydeligt højere grad end for nogle få år siden. Også politisk indflydelse? Ja. Det er blevet meget mere legitimt, at erhvervsfolk har politiske synspunkter og udtaler sig politisk. Det er i virkeligheden lidt under en beskæmmende dagsorden, da erhvervsfolk ikke skal vælges demokratisk. Derfor kan vi sige det, der er upopulært. Og samtidig det, der skal siges. Det sker i høj grad lige nu Ja, og det er meget interessant at følge. Især hvis du ser på forløbet igennem de seneste år. Fra jeg blev koncernchef (i 2001, red.) og ikke var bange for at gå ud og have politiske aldrig partipolitiske, man sagspolitiske standpunkter, og til i dag, der er sket helt vildt meget. I dag priser politikerne selv vores udtalelser velkommen. Jeg modtog i 2008 Lloydsprisen fra daværende skatteminister Kristian Jensen, hvor hans begrundelse bl.a. var, at jeg ikke var bange for at blande mig i samfundsspørgsmål. Hvordan bør erhvervslivets magt blive brugt? Først og fremmest vil jeg sige, at jo mere magt og indflydelse, desto større forpligtelse til at tænke ansvarligt. Erhvervslederne bør leve op til det ansvar, der følger med magten. Og måske bør de endda gøre lidt mere end, hvad samfundet forventer; gå skridtet længere, række en hånd ud til folk, der har det svært. Du kan sammenligne det med en familiesammenhæng: den, der har magten, bør også være den, der har et overskud til at vise ekstra ansvarlighed. Det er dybest set den samme mekanisme, når vi taler virksomheder. 16 Oktober 2012

17 Lever danske erhvervsledere op til det? Tja, det mener jeg faktisk, at størstedelen gør. Hvis du sammenligner Danmark med en række andre lande, så er vi nok ret gode, hvad det angår. Kan vi så gøre mere? Helt klart ja. På hele det tema, hvor vi taler om, hvordan det her land skal løfte sig, og hvor vi snakker arbejdspladser, ungdomsuddannelser osv., der kan jeg ind i mellem savne en røst fra et erhvervsliv, der siger: Selvfølgelig er der ikke nogen unge mennesker, der skal stå uden praktikpladser. Det fixer vi. Hvor bliver den af? Man kan altid som erhvervsleder værne sig med parolen om, at man blot er sat i verden for at drive virksomhed og tjene penge. Men den synes jeg altså ikke holder i det moderne samfund, som vi kender det i dag. BLÅ BOG: Stine Bosse begyndte sin karriere i Tryg i 1988 som chef for juridisk afdeling og blev i 2001 koncernchef. Sideløbende har hun været bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, herunder bl.a. Flügger, TDC og Grundfos. På nuværende tidspunkt bestrider hun 11 bestyrelsesposter, hvoraf 5 er som formand. Stine Bosse er Cand.jur. fra KU og har sidenhen taget flere efteruddannelser, bl.a. på Wharton University of Pennsylvania, INSEAD og Harvard Business School. Bosse modtog i 2003 Veuve Clicquot Business Woman Award, i 2008 Lloyds-prisen og blev samme år slået til ridder af Dannebrog. I 2010 blev Bosse udnævnt til Advocate for the Millenium Development Goals af FN s generalsekretær, Ban Ki-moon, for at bekæmpe hungersnød og fattigdom på verdensplan. Man kan altid som erhvervsleder værne sig med parolen om, at man blot er sat i verden for at drive virksomhed og tjene penge. Men den synes jeg altså ikke holder i det moderne samfund, som vi kender det i dag. Stud. Jur. 3 17

18 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører skrevet af Emil Spurr Madsen Jokeren Morten Messerschmidt er den lidt aparte politiker, som flere gange har overrasket i sine udtalelser og optrædener. Messerschmidt besidder højt intellekt, passion for sit virke og en særhed, der gør, at han ikke er lige som de andre politikere. Lidt som en joker. I hvilke situationer føler du, at du 1 udnytter din magt som folketingsmedlem mest? At sidde i et parlament er i sig selv en magtudøvelse, da man dagligt tager beslutninger, som har stor betydning for almindelige menneskers hverdag. Tag for eksempel en sag, som var kontroversiel her i weekenden. De radikales formand Margrethe Vestager siger på Det Radikale Venstres landsmøde i Nyborg, at Tyrkiet skal være fuldgyldige medlemmer af EU hurtigst muligt. Jeg opfordrer samtidigt i min tale ved Dansk Folkepartis landsmøde i Herning til, at Tyrkiet aldrig kommer med i EU. Altså en klassisk problemstilling med, at et parti vil gå én vej, og et andet parti vil gå den fuldstændigt modsatte vej. Det vil have stor betydning for danskerne, om man vælger den ene eller den anden. Hvis tyrkerne kommer med i et grænseløst Europa, vil danskerne meget hurtigt opleve, at tyrkiske arbejdere får de jobs i Danmark, som danskerne ellers skulle have haft. Det har vi allerede set eksempler på med østudvidelsen. Der er det min opgave at sikre, at jeg udnytter mit mandat til at forhindre den slags. Det er jo trods alt derfor, at folk har givet mig deres stemme. Det er en enorm magt at sidde med, og den skal man selvfølgelig være yderst professionel med at forvalte. Hvad er det farligste ved at være 2 politiker? Det farligste ved at være politiker er, at man risikerer at blive en del af systemet, hvis man ikke får øjnene op for de mennesker, hvis dagligdag man i bund og grund forvalter. Hvis man selv bliver en del af det politiske system og de tanker, der præger et system, så ender man med at træffe forkerte beslutninger, fordi alle bekræfter hinanden i, at det er den rigtige beslutning. Af og til glemmer man, at det er helt almindelige menneskers økonomi, muligheder og fremtid, man sidder og bestemmer over. Vi ser det jo især i EU for tiden, hvor de ikke-folkevalgte politikere efterhånden har tilranet sig så meget magt, at de ikke kan afsættes og træffer beslutninger, som de i bund og grund ikke har mandat til. Senest har Kommissionens formand Barroso sagt, at EU bevæger sig mod et Europas forenede stater altså en føderation, hvor EU skal styre de enkelte nationalstater. Det er en meget farlig kurs at lægge, som jeg i bund og grund ikke tror, at europæerne er enige i. Men EU's ledere er blevet for indoktrineret og en for stor del af systemet, at de ikke kan se, hvad der foregår ude blandt europæerne. Ude i EU er der krise, folk mister deres arbejde og har ikke råd til sine børn. Men udgifterne i EU stiger og stiger, og det er altså de selvsamme europæere, der ingen penge har, som skal betale regningen. 18 Oktober 2012

19 Hvad er i dine øjne den ultimative 3 magtanvendelse? Den ultimative magtanvendelse er at misbruge sit mandat til egen gevinst. Når man glemmer vælgerne og kun tænker på sig selv og sit eget eftermæle, er man ude på en meget farlig kurs. Igen ser vi det desværre i EU's systemer. De ikke-folkevalgte ledere, såsom Rumpoy og Barroso, har jo været med til at bringe de sydeuropæiske lande i den nuværende situation, hvor de i bund og grund er statsbankerot pga. eurosamarbejdet. Hvis Tyskland ikke havde holdt hånden under Sydeuropa, var de gået bankerot for længst. Den ultimative magtanvendelse opstår i det øjeblik, at politikerne ikke selv kan se, at de har gjort noget galt. Den opstår i det øjeblik, hvor de bliver for egoistiske til at lade deres mandat falde, hvis de ikke kan komme med løsninger. I EU sker det dagligt. Barroso og Rumpoy mener bare, at man skal fortsætte med at forlænge deres mandat, sende flere penge til EU, så skal de nok løse problemerne. Men ærlig talt det var dem, som i første omgang skabte denne forfærdelige gældsspiral, og nu vil de have lov til at bruge flere penge på at redde situationen. Det er ultimativ magtanvendelse i sin grimmeste form. Stud. Jur. 3 19

20 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører Dommeren Den dømmende magt skrevet af Ditte Lundberg I retssalen har dommeren i sin kappe magten til at dømme i konkrete sager, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers skæbne. Dommeren har samtidig magten til at fortolke de love, som den Folketinget har vedtaget, og på den måde skabe ret. Stud.Jur. har talt med byretsdommer Søren Holm Seerup og fået hans syn på, hvordan dommerembedet og magtudøvelse går hånd i hånd. Hvilken betydning har begrebet magt i din hverdag som dommer? I et bredere samfundsmæssigt perspektiv er den enkelte byretsdommers magt til at overskue. Som regel har byretsdommerens kendelser og domme ikke væsentlig betydning for andre end den konkrete sags parter. I den enkelte sag derimod har dommeren den ganske betydelige magt, der ligger i, at det er ham, der afgør sagen. Mest synligt kommer magten til udtryk i varetægtsfængslingssagerne, hvor man som dommer på et foreløbigt grundlag skal træffe afgørelse om at fængsle en person, der hverken er tiltalt eller dømt. Der er næppe nogen tvivl om, at de fleste parter i såvel straffesager som civile sager oplever dommeren som en magtfaktor. Det har den meget konkrete følge, at de fleste faktisk opfører sig rigtig pænt og høfligt over for dommeren. Selv en utilpasset voldsmand kan typisk indse det hensigtsmæssige i ikke at genere den person, der skal afgøre om og i givet fald hvor længe, han skal i fængsel. Der er næppe mange andre steder i samfundet, hvor man oplever, at en ung mand spontant sige undskyld, hvis han kommer til at bruge et bandeord i en sætning. I dagligdagen har dommeren også den magt, der ligger i opgaven som mødeleder. Det er dommeren, der skal sikre, at et retsmøde forløber på en facon, der både er effektiv og værdig. Omvendt er de fleste dommere formentlig særdeles opmærksomme på ikke at overudnytte denne del af deres magt. Ligesom en dårlig fodbolddommer kan fløjte en kamp i stykker, så kan en byretsdommer i uheldigste fald få en retssag til at køre af sporet gennem for meget eller forkert indblanding. På hvilken måde tænker du over din magt, når du er med til at afsige dom i konkrete sager? I mange civile sager føles dommerens arbejde ikke som magtudøvelse. Ofte er dommeren mere en facilitator, som formidler en bilæggelse af to parters uenigheder. Naturligvis er det et vigtigt redskab i den proces, at dommeren i sidste ende har magten til at afgøre sagen ved tvang, hvis parterne ikke selv kan enes; men som dommer opleves det hver gang som en succes, hvis man kan undgå at bruge den magt. En god dommer i civile sager er efter min mening en dommer, der skriver få domme. På den anden side er der i sagens natur en lang række tilfælde, hvor dom må afsiges. Det gælder eksempelvis i sager mellem en borger og det offentlige. I disse sager har dommeren en betydelig magt, fordi domstolene har mulighed for at tilsidesætte øvrighedsmyndighedernes forvaltningsafgørelser. Det er nu ganske sjældent, at den magt kommer i anvendelse, da det offentlige typisk forlader retten som den vindende part. Enkelte civile sager skiller sig ud som sager, hvor man som dommer for alvor føler sig som udøver af magt. Jeg har eksempelvis haft sager, hvor en grundejer nedlægger påstand om, at hans nabos beboelsesejendom skal rives ned. En efterkommelse af en 20 Oktober 2012

21 sådan påstand har en særdeles indgribende virkning over for den sagsøgte og dennes familie. Man kan begrunde sin afgørelse så godt, som det nu kan lade sig gøre, men den person, der af retten tvinges til at rive sit hus ned, vil føle, at han er udsat for et overgreb. På hvilken måde tænker du over din magt, når fortolker lovgivning? Ved besvarelsen af dette spørgsmål holder jeg mig til de civile sager, da straffesager (uden for særlovsområdet) kun sjældent giver anledning til lovfortolkningsproblemer. Det er min personlige opfattelse, at byretterne som lokale 1. instansdomstole primært har til opgave at løse konkrete parters konkrete tvister. Jeg strækker mig derfor langt for at holde fortolkning af love på et så konkret niveau som muligt i mine domspræmisser. En god begrundelse er i min optik så kort og konkret som forsvarligt. Hvis der skal afsiges domme af principiel rækkevidde, så hører denne opgave primært hjemme i de overordnede retter. Landsdommere og Højesteretsdommere har ved domsskrivning i baghovedet, at deres dom vil blive læst af mange andre end sagens parter, og at dommen vil blive påberåbt som præjudikat ved de underordnede retter, som i et eller andet omfang er forpligtet til at rette ind efter dem. I byretten har præmissen primært til formål at overbevise den tabende part om, at hans synspunkter er hørt og forstået, men at der er gode grunde til, at de alligevel ikke er fulgt. En byretsdom skal altså skabe fred, hvor der før var tvist. En dom fra de overordnede retter skal skabe såvel fred som videregående ret. Svaret på spørgsmålet må derfor blive, at man som byretsdommer primært tænker over den magt, man ikke besidder, når man foretager lovfortolkning. På hvilken måde spiller magtens tredeling ind i din hverdag? Magtens tredeling er ikke noget, der som princip fylder voldsomt meget i en byretsdommers hverdag. Overordnet set har tredelingen dog den særdeles vigtige funktion, at vi behandler sager, hvor borgerne anfægter øvrighedsmyndighedernes forvaltningsafgørelser. I disse sager er borgeren og myndigheden ligestillet, og det er uden enhver betydning, at den stat, som er sagsøgt, er identisk med den stat, der betaler dommerens løn. Hvad legitimerer den magt, som domstolene besidder? Domstolenes magt er hjemlet i grundloven; men i den praktiske virkelighed er domstolenes magt efter min mening legitimeret ved faglighed, værdighed og hastighed. Det vil jeg uddybe som følger: Med faglighed mener jeg, at domstolene til stadighed må sikre, at domstolsjurister rekrutteres blandt de allerdygtigste jurister og igennem deres ansættelsesperiode opretholder et ypperligt fagligt niveau. Vi kan ikke leve højt på vores placering i grundloven. Hvis ikke vores produkt er fagligt i top, så mister domstolene legitimitet. Stud. Jur. 3 21

22 P Perspektiv Artikelserie: Magtens aktører Magt er noget, vi aldrig helt kan få, og afmagt er noget, vi aldrig helt kan flygte fra. Menneskehedens arv Afmagt i form af skrevet af Eva P. Winther Der eksisterer utallige talemåder, der sammenfletter menneskets åndelige forfald med netop besiddelse af magt, mens afmagt i en eller anden afskygning altid er lig med svaghed. Er vi dermed alle principielt afmægtige, idet de mægtige bliver magtesløse af deres bestræbelser på at opnå magt, og de magtesløse forbliver afmægtige, fordi de er nødsaget til at leve under andres magt? Bliver magt til afmagt, uanset hvordan man lever? Der findes næppe noget andet studium eller andet erhverv end det juridiske, der kan udrede disse forhold. Magtbegrebet i jura kan bl.a. defineres ved, at jurister har viden og evne til at træffe eller være med til at træffe en afgørelse baseret på og begrænset af love, praksis og saglige argumenter, som dermed vil få betydning for én enkelt borger eller hele samfundet. Naturligvis er enhver akademisk uddannelse en manifestation af magt, da ethvert tænkende individ er et mægtigt individ. Men læren om magt og senere beskæftigelse med afmagt er en naturlig del af jura. Det paradoksale er dog, at magt kræver afmagt. Man kan måske tillade sig at sige, at jura udspringer af afmagt eller rettere af frygten for afmagt. Et retssamfund baseret på idealet om, at alle borgere i alle situationer skal være beskyttet af en retfærdig, tilgodeseende lov og dennes forudsigelige anvendelse, udtrykker en civiliseret tankegang og et forsøg på at komme væk fra mørk, men alligevel menneskelig primitivitet. Denne primitivitet i form af umætteligt magtønske er som menneskehedens arv, der ikke kan fraskrives. Dog ved vi efterhånden også, at jura først bliver spændende og ikke mindst nødvendig, når systemet ikke fungerer, når menneskene fejler og når nogen står i en afmægtig situation. Men hverken et helt ideelt samfund eller et autokratisk styre vil have brug for sande jurister. Jurister besidder magt, men må beskæftige sig med afmagt i deres arbejde. Derfor må jurister uddannes og arbejde i et samfund, der har en arv i form afmagt og en ambition om at komme (delvist) af med den. For uanset, hvordan landet og resten af verdenen indrettes, så vil der altid, så længe vi lever, drømmer og handler være; død, skilsmisser, konkurser, diplomatiske kriser m.m., der netop udtrykker afmagt i de mest håndgribelige former. Dermed kan magt ikke eksistere uden afmagt, for hvis ikke afmagten fandtes, så ville der ikke være nogen at udøve magt på. Det må overlades til filosoffer at vurdere, hvorvidt det 22 Oktober 2012

23 ligger i menneskets natur at holde nogen i en magtesløs situation, eller om vi hellere stræber efter en art idealisme, hvor magten besiddes af alle. Flere ting er dog stadig uændrede: Samfundets bund bliver langt fra altid hørt, og mange sager når end ikke så langt som til rettens døre grundet manglende økonomiske midler, mens de sager, som gør, lader sig vente i årevis på en endelig afgørelse. Nå ja, så er der lovene, som ofte ikke kan holde til, at tiden går, enten fordi de ganske enkelt er uopdaterede, eller fordi de bare ikke er gennemtænkte. Magt og afmagt udgør en sær symbiose, hvor skiftende opfattelse af afmagt og forskellige måder at komme den til livs på netop afgør, hvordan og hvor den havende magt skal bruges. Måske er det derfor, at jurister som F. Kafka, H. Lee og B. Schlink i sine litterære værker netop beskæftigede sig med afmagt og dens effekt på mennesker og deres handlinger. For afmagt vil aldrig forsvinde. Jurister er bare i stand til at skabe en bro mellem afmagtens evige tilstedeværelse i menneskeliv og forsøget på at have nok magt til frit at kunne føre det liv, man har valgt. Hvem ved, måske vil menneskeheden en dag komme af med sin tunge arv afmagten Stud. Jur. 3 23

24 If you re guilty of being ambitious, we have no objections At Gorrissen Federspiel our wide range of domestic and international clients has one thing in common. They want the best legal counselling from people they can trust. That is why we only employ ambitious professionals who understand that the tougher the challenges the stronger the solutions. We don t disappoint. We deliver.

25 ÅRSFEST Odd Fellow Palæet RESERVER DAGEN!

26 P Perspektiv Profilen Olav Hergel Jeg var aldrig blevet en god jurist - portræt af jurist, journalist og forfatter Olav Hergel skrevet af Gustav Krohn Schaldemose Ikke alle med en cand.jur. ender med hovedet bøjet over paragrafferne. Stud.Jur. har mødt den anerkendte journalist og forfatter Olav Hergel, som skiftede Karnov ud med mikrofon, pen og papir i jagten efter retfærdighed og den gode menneskelige historie. Nogle gange træffer man det helt rigtige valg. Det gjorde Olav Hergel, da han kastede sin nyerhvervede cand.jur. titel over skulderen for at forfølge sin drøm om at blive journalist. Skiftet fra jura til journalistik er det rigtigste valg, jeg nogensinde har truffet. Mit hjerte banker stadig for journalistikken. Det er fantastisk at få penge for at gå ud og tale med mennesker, undersøge skæbner og sige, at her er noget, der ser uretfærdigt ud i samfundet. Og så ved at skrive om det, måske ikke kunne ændre det, men i det mindste belyse det, så andre folk kan tage stilling og måske gøre noget ved det, siger Olav Hergel. Det er med mennesket i fokus, retfærdigheden som drivkræft og sproget som værktøj, at Olav Hergel har skrevet sig fast som en af landets mest anerkendte journalister og siden som succesfuld forfatter med de politiske spændingsromaner Flygtningen og Indvandreren. Stud.Jur. s udsendte har taget kystbanen til Snekkersten for at besøge journalisten og forfatteren. Det er en imødekommende og afslappet Olav Hergel, der med løsthængende skjorte, pjusket krøllet hår og tillidsvækkende og opmærksomme øjne byder Stud. Jur. s udsendte velkommen indenfor i hans hyggelige hjem, hvor interviewet skal foregå. Allerede inden mikrofonen er tændt, er Olav Hergel begyndt at fortælle løs. Som en ægte journalist og jurist taler han meget og kan godt lide at høre sine egne ord, som han veltalende og engageret sender i retning af Stud.Jur. s udsendte. Skiftet fra jura til journalistik er det rigtigste valg, jeg nogensinde har truffet Med mennesket i fokus Olav Hergel lever af at tale med mennesker og fortælle os andre om deres historier. I sin lange karriere som journalist, først på Berlingske Tidende og nu på Politiken, har han interviewet alt fra statsministre, landholdstrænere, og afviste asylansøgere til de mest hardcore kriminelle, der findes i vores lille land. Olav Hergel laver skæbnefortællinger. Gennem historier om menneskeskæbner fortæller han om de store skismaer og problemer i samfundet., siger hans journalistkollega Mads Kastrup, der i mange år delte skrivebord med Olav Hergel på Berlingske Tidende. Menneskeskæbner var også i centrum i artikelserien om flygtningebørns forhold i asylcentreret Kongelunden ved København. Historien rørte folk og blev en stor politisk sag, og den endte med at indbringe Olav Hergel Cavlingprisen, som er den mest prestigefulde danske journalistpris. Artiklens indgangsvinkel var enkel og menneskelig, og derfor så meget desto mere indtrængende: Vi lavede interview med 40 børn i lejeren. I stedet for at stille spørgsmål som har du det godt, hvad føler du?, og så videre, stillede vi simple spørgsmål til børnene som om de er børn: hvad er din yndlingsfarve?, hvad er din største ønske? Så viste det sig jo, at de I deres svar ønskede sig nogle helt basale ting: min mor og far skal blive raske, at jeg må komme til min danske venindes fødselsdag, at komme ud af lejeren, fortæller Olav Hergel. Ved på den måde at bringe børnenes skæbner til offentlighedens kendskab, fik Olav Hergel med mennesket i fokus skabt en stor politisk sag om de urimelige forhold i asylcentrene. Urimelige forhold Både som journalist og som forfatter med romanerne Flygtningen og Indvandreren har flygtningestoffet været en af Olav Hergels mærkesager. 26 Oktober 2012

27 Med regeringsskiftet i 2001, der førte en stramning af udlændingepolitikken med sig, fik Olav Hergel med sin egen formulering noget at skrive op i mod. Jeg syntes ikke, at forholdene på flygtningecentrene var i orden. Der er rent og pænt og ingen lider nød. Men de afviste asylansøgere havde siddet der i op til ti år. I nogle tilfælde var det måske deres egen skyld, men uanset om du så skal bo på d Angleterre i ti år, så er det også urimeligt, og de involverede børn er jo pr. definition uskyldige", siger han. Olav Hergel, der det tidspunkt arbejdede på Berlingske Tidende, fik i starten lov til at skrive artiklerne om forholdene på flygtningecentrerne. Men på et tidspunkt sagde chefredaktionen på den klassiske blå avis stop. Chefredaktionen mente, at den borgelige regerings politik på flygtningeområdet var rigtig. Det var jeg ikke enig i. Jeg var enig i 24 års reglen og om alt mulig andet, men ikke i at folk skulle sidde så længe i centrene. At kalde det censur ville være alt for drastisk. Vi var simpelthen bare uenige, og så er det jo ledelsen der bestemmer." Så det endte med, at han søgte over til Politiken og det var godt for alle. BLÅ BOG Olav Hergel Er journalist, forfatter og debattør. Født 1956 i Ordrup. Uddannet cand.jur. fra Købehavns Universitet og journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Ansat som journalist på Politiken siden 2006 og inden da 18 år på Berlingske Tidende. Interviewet bl.a. Kronprins Fred erik, Morten Olsen og utal af afviste asylansøgere. Skriver om mennesker i samfundet. Han er mest kendt for at dække flygtningestoffet. Har udgivet de to succes ro man er Flygtningen (2006), der blev film atis eret som Flugt en (2009) med Iben Hjejle i hovedrollen, og Indvandreren (2010). Har desuden skrevet de to journalis tis ke bøger Vrede Unge Mænd (1998) og Danskere (2003). Lægger for tiden sidste hånd på en journalistisk roman om det hårde danske bandemiljø. Debatterer især om flygtningepolitik og politisk journalistik Vundet Cavlingprisen, der er den fornemmeste journalistiske pris, for sin artikelserie om flygtninges og især flygtningebørns forhold på asylcenteret Kongelunden ved København. Har derudover vundet en række andre danske og udenlandske priser for sin journalistik. Selvom jeg ikke havde noget personligt imod med nogen fra chefredaktionen på Berlingske Tidende, havde forholdene dog gjort mig vred, fortæller Olav Hergel. Det inspirerede ham til at skrive den politiske spændingsroman Flygtningen. Romanen er et opgør med borgelig udlændingepolitik, dansk fremmedfrygt og en avis, der er inspireret af Berlingske Tidende. Det at skrive en roman gav mig mulighed for mene noget om disse ting. Det havde han ikke kunne på samme måde i rollen som journalist, fordi journalister modsat forfattere skal forsøge at være neutrale i det, de skriver, forklarer han. Bogen blev en stor succes. Den er blevet trykt i eksemplarer og solgt til flere lande. Han har siden fulgt den op med Indvandreren. Som titlen antyder behandler denne bog også to af Olav Hergels store interesser: Menneskeskæbner og indvandre- og flygtningepolitik. For nogle kan Olav Hergels insisterende fokus på flygtningestoffet og retfærdighed godt klinge lidt for helligt. En af dem er den tidligere folketingspolitiker for Dansk Folkeparti Jesper Langballe, der kalder Olav for en tordnende naiv humanist. Retfærdighed som drivkræft Olav Hergels hjerte har altid banket for retfærdigheden. Nogle gange måske lidt for hårdt. Jeg er fuldstændig retfærdighedsfreak. Også så det bliver helt patetisk, for eksempel på en fodboldbane, hvor jeg højlydt kan føle mig så uretfærdigt behandlet, at folk griner af mig, siger Olav Hergel. Det er dog ikke kun på fodboldbanen, at Olav Hergel lader sig styre af sin retfærdighedssans: Jeg går ind til en journalistisk opgave, hvis der noget, jeg synes ser uretfærdigt ud. Hvis det så stadig virker uretfærdigt, når jeg har undersøgt sagen nærmere, så undersøger jeg videre. Men man skal huske på at en journalist ikke kan ændre noget, medmindre man rammer noget, som også rammer andre. Da vi skrev om ventetiden i asyllejrene, så ramte det en nerve i befolkningen på tværs af partiskel. Det tror jeg ikke ville ske, hvis du lavede en serie om 24-års reglen, for den opfatter de fleste som grundlæggende god for samfundet." Fra jurist til journalist Da Olav Hergel var blevet student fra Ordrup Gymnasium og skulle vælge studium, var det i første omgang juraen, der trak. Hvorfor valgte du oprindeligt at læse jura? Det var den klassiske drøm om at stå i en retssal og forsvare den svage, mens alle andre klappede af mig. Det er jo lidt det samme med journalistikken. Man kan godt have alle mulige idealer om at gøre det godt for andre, men det gør da ikke noget, hvis andre pudser ens glorie bagefter. Og der ville aldrig have været nogen, der pudsede min glorie, hvis jeg havde valgt juraen, for jeg var aldrig blevet en god jurist". Stud. Jur. 3 27

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Gør det du er bedst til, det gør Eivind

Gør det du er bedst til, det gør Eivind Gør det du er bedst til, det gør Eivind Interview med Eivind Kolding. Stud.jur. har mødt ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, til en samtale om en jurists vej til toppen af dansk erhvervsliv.

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

JURAFABRIKKENS KARRIERE MESSE. Torsdag 3. marts 2016 kl. 10-15. City Campus, Rendsburggade 14, Aalborg

JURAFABRIKKENS KARRIERE MESSE. Torsdag 3. marts 2016 kl. 10-15. City Campus, Rendsburggade 14, Aalborg JURAFABRIKKENS KARRIERE MESSE 2016 Torsdag 3. marts 2016 kl. 10-15 City Campus, Rendsburggade 14, Aalborg 1 2 5 gode tips 1. Vær bevidst om dit mål Inden du møder op på messen, bør du overveje, hvorfor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold:

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold: Vi har lavet denne folder for at give vores brugere et bedre indblik i, hvad vi laver, hvem vi er, og hvordan vores nye retsbygning er indrettet. Folderen indeholder desuden også en del praktiske informationer,

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere