6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno En kommenteret tabelrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport"

Transkript

1 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28 Den kommunale valgkampagne anno En kommenteret tabelrapport Kasper Møller Hansen og Jens Hoff Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2010/04

2 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 2 af 28 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks København K ISSN ISBN

3 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 3 af 28 Indhold INDHOLD... 3 FORORD INDLEDNING OM UNDERSØGELSEN OM ANALYSERNE BRUGEN AF DE POLITISKE KAMPAGNER HVILKE KANDIDATER BRUGER HVILKE KAMPAGNEREDSKABER? DE FRIVILLIGE GØR KAMPAGNEN EN FORSKEL? TRAFIKDATA KONKLUSION OG RESUMÉ... 28

4 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 4 af 28 Forord Denne rapport er et resultat af et samarbejde mellem Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) og Institut for Statskundskab (IFS), Københavns Universitet ved professorerne Kasper Møller Hansen og Jens Hoff. I september 2009 tog FDIM kontakt til IFS og foreslog et samarbejde vedr. brugen af især elektroniske medier i forbindelse med det forestående kommunalvalg d. 17.november Det aftaltes, at analysen af kommunalvalget især skulle fokusere på de opstillede kandidaters valgkampagner; i særdeleshed deres brug af forskellige kampagneredskaber, herunder ikke mindst de elektroniske, samt effekten af at anvende de forskellige redskaber på kandidaternes stemmeandele. Der var i den forbindelse en forhåbning om, at FDIM s logdata fra deres panel af internetbrugere kunne bruges til at sige noget om brugen af kandidaternes hjemmesider, Facebook-profiler, mv. Det var herefter op til forskerne at udforme det spørgeskema, som udsendtes til samtlige opstillede kandidater til kommunalvalget kort før d. 17. november. FDIM stod for det meste af det praktiske arbejde med at finde kandidaternes adresser, udsende spørgeskemaet til dem, kode de indkomne skemaer, mv. Vi vil gerne i den forbindelse takke Morten Helveg Petersen, Peter Djurup og Thomas Jacobsen fra FDIM for godt samarbejde i forbindelse med projektet og studentermedhjælp Sune Nygaard Jensen for hans arbejde. Vi er også taknemmelige for kommentarer fra Yosef Bhatti og Asmus Leth Olsen begge ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Men ikke mindst vil vi takke de kandidater, som valgte af svare på vores spørgeskema, for at de midt i en travl valgkamp gav sig tid til at svare på vores spørgeskema og dermed bidrog til at give dansk forskning på dette område et skub fremad. 1. Indledning Den politiske kampagne siges at få mere og mere betydning. Vælgerne er mere rodløse og flytter sig mere mellem partierne fra valg til valg, og flere vælgere end tidligere beslutter sig først for, hvad de vil stemme under selve valgkampen. Til trods for dette overordnede billede af den politiske valgkamps betydning, er valgkampe et meget underbelyst forskningsområde. Mens valgforskningen er nået langt ved at kortlægge, hvorfor folk stemte ved at spørge vælgerne efter valget, har forskerne kun i meget få tilfælde grundigt spurgt vælgerne under en valgkamp, for at se hvordan valgkampagner påvirker vælgerne.

5 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 5 af 28 Denne undersøgelse spørger kandidaterne ved kommunalvalget den 17. november 2009 om, hvordan de har planlagt deres kampagneaktiviteter. Svarene fra kandidaterne giver et generelt overblik over, hvordan den kommunale politiske kampagne forløb anno Analyserne af kandidaternes svar giver for det første indblik i hvilke kampagneredskaber, der anvendes, og af hvem? For det andet er det muligt at analysere sig frem til, om det gør en forskel at anvende kampagneredskaberne ved at analysere brugen af redskaberne i forhold til den faktiske stemmeafgivning på kandidaterne og deres parti. Denne rapport er et arbejdspapir. Det vil sige, at det er første forsøg på at sammenfatte resultaterne og analyserne af datamaterialet. Det betyder også, at der er flere løse ender og elementer, som ikke er analyseret ned i detaljen. Derfor er kommentarer til nye analyser og/eller andre vinkler på analyserne meget velkomne. Vi har forsøgt at holde os fra tolkninger af mange at tabellernes resultater og i denne omgang blot set analyserne som en beskrivelse af den kommunale valgkampagne anno Om undersøgelsen Tre uger før kommunalvalget den 17. november 2009 blev der sent en med et unikt link til et spørgeskema ud til kandidaterne til kommunalvalget. Ud af de kandidater blev der sendt mail til de kandidater, som vi havde mailadresser på. Udsendingen af invitationer til at deltage i undersøgelsen skete i tre bølger for at sprede belastningen på serveren, hvor svarene blev registreret. Et par dage senere blev der gennemført en rykkerprocedure også pr. mail. Proceduren forløb på følgende måde: 1. runde var mandag 16. november 2009 hvor der blev udsendt invitationsmail fra eftermiddag og frem til kl mails kom retur pga. forkert mailadresse eller fyldt mailboks. Til denne gruppe blev der udsendt rykkere fredag 20. november. Her var der igen 121 mail, som kom retur. En del af disse returmails var returmails fra mailadresser, som også ved første invitation kom retur. 2. runde var tirsdag 17. november hvor invitationsmails blev udsendt. Udsendingen blev afsluttet kl mails kom retur eller kunne ikke leveres rykkere blev udsendt 23. november. Udsendingen var afsluttet kl rykkermails blev ikke leveret. 3. runde var også tirsdag 17. november hvor invitationsmails blev udsendt. Alle invitationsmail var sendt inden kl mails kunne ikke leveres. Der blev udsendt 1.515

6 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 6 af 28 rykkermails til denne gruppe mandag Udsendingen var afsluttet kl rykkermails kunne ikke leveres. Tirsdag den. 17. november kl. 22 var der fejl på serverens DNS registrering, hvilket betød, at respondenterne ikke kunne åbne linket med skemaet. Det blev rettet delvist i løbet af onsdag den 18. november, men rettelsen slog først helt igennem onsdag aften. 25 kandidater, som henvendte sig direkte om dette problem, fik mail med link til skemaet på ny. For personer i gruppe 1 kunne man svare helt frem til 5. december, mens man for de to andre grupper kunne svare frem til 27. november. Langt de fleste svar kom dog i dagene umiddelbart efter invitationen var sendt ud. Gruppe 1 blev holdt åbent længere for at give de personer, der havde problemer med at benytte det tilsendte link bedre tid til at svare. Hvis man beregner svarprocenten på baggrund af de respondenter vi sendte en mail, og de skemaer som ikke kom retur betyder det, at = kandidater har modtaget en invitationsmail kandidater har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 33. Kandidaternes s blev i de fleste tilfælde stillet til rådighed af moderpartiet. Venstre ønskede ikke at give os adgang til deres kandidaters adresser, hvilket betød at Venstres kandidaters er fundet ved at undersøge kommunale hjemmesider og kandidaternes personlige hjemmesider. Også adresser for kandidaterne fra lokallisterne er fundet ved opslag på nettet. Til trods for at ikke alle kandidater har modtaget en med et link har i alt kandidater alligevel svaret på spørgeskemaet. Det vil sige, at vi har svar fra 23 pct. af kandidaterne eller lidt under én ud af fire kandidater. De mange svar er rigeligt til at give et generelt billede af den politiske kampagne op til kommunalvalget Men en ting er antallet af svar, en anden og endnu vigtigere ting er, om de kandidater, som har svaret, ligner den samlede population af kandidater på centrale karakteristika. Det vil sige, om de kandidater, som har svaret kan siges at være repræsentative for alle de kommunale kandidater ved kommunalvalget. Tabel 2.1 sammenligner de kandidater, som har svaret, med alle kandidaterne. Som det fremgår af tabel 2.1 er der meget få skævheder, hvis man sammenligner surveyen med alle kandidater. Hverken på køn, alder, kandidatens listeplacering eller geografiske region er der nogle forskelle. På et enkelt punkt rammer surveyen en smule skævt, og det er på

7 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 7 af 28 kandidaternes parti. Der er lidt for mange SF ere og Socialdemokrater, mens Venstres kandidater er underrepræsenteret, hvilket også gælder lokallisterne. Skævheden skyldes, at det netop er disse grupper, hvor adresserne er fundet ved opslag på nettet frem for adresse stillet til rådighed fra partierne. Man kunne overveje at vægte materialet, så det afspejler populationen perfekt, men dette er ikke gjort i nedenstående analyser for ikke at komplicere analyserne yderligere.

8 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 8 af 28 Tabel 2.1: Fordeling på køn, alder, listeplacering, parti og region for kandidaterne i surveyen og blandt alle opstillede kandidater (population) (pct.) Survey Alle kandidater Kandidatens Køn Kvinde 34,0 31,1 Mand 66,0 68,9 Kandidatens alder (år) ,4 3, ,2 2, ,0 9, ,8 19, ,8 28, ,9 14, ,6 14, ,2 6, ,8 2, ,3 0, ,1 0,1 Kandidatens listeplacering 1 14,4 10,0 2 10,3 9,1 3 9,7 8,4 4 8,2 7, ,0 13, ,1 11, ,8 13, ,7 13, ,4 6, ,5 6,0 Kandidatens parti Socialdemokratiet 27,9 20,5 Det Radikale Venstre 10,6 9,0 Det Konservative Folkeparti 14,1 12,3 SF - Socialistisk Folkeparti 18,0 12,9 Dansk Folkeparti 4,1 6,6 Venstre 11,9 19,5 Enhedslisten - De Rød-Grønne 5,8 5,1 Andre partier (fx lokallister) 7,7 14,1 Tabellen fortsætter på næste side

9 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 9 af 28 Survey Alle kandidater Kandidatens region Region Hovedstaden 30,4 28,2 Region Sjælland 16,6 17,6 Region Syddanmark 18,1 22,7 Region Midtjylland 23,1 20,5 Region Nordjylland 11,8 11,0 n/n Note: Populationen er fra Danmarks Statistikbank n/n er henholdsvis antal svar fra surveyen og antal kandidater i populationen. 3. Om analyserne Deltagerne i undersøgelsen er anonyme, og vi vil derfor ikke give oplysninger om specifikke kandidater eller om hans eller hendes valgkamp. Snarere vil analyserne forsøge at finde generelle mønstre mellem brugen af kampagneredskaber og fx antallet af personlige stemmer. Desuden vil vi fokusere på at beskrive den kommunale kampagne anno Et generelt forhold vedrørende niveauet i tabellerne er, at der kan være en tendens til at netop de kandidater, som har planlagt at gøre meget i kampagnen, er mere villige til at deltage i en undersøgelse om kampagnen. Tillige kan der være en tendens til, at kandidaterne hellere rapporterer for meget end for lidt i relation til kampagneaktiviteter for at stille deres kampagne i et godt lys. I begge tilfælde kan der altså være en tendens til en overvurdering af den faktiske aktivitet. I relation til de kausale analyser, især i relation til analysen hvor vi finder effekten af kampagnen på de personlige stemmer (se tabel 7.1), kan det være svært at undgå, at der er noget endogenitet i analysen. Det vil sige, at kandidatens kvalitet i vælgernes øjne, operationaliseret som andelen af personlige stemmer, påvirkes af de anvendte kampagneredskaber, men antallet af personlige stemmer forstået som kandidats kvalitet i bredere forstand påvirker også kandidatens muligheder for at anvende kampagneredskaberne. Det betyder, at der er et kausalt loop mellem mange af de uafhængige variable (kampagneredskaber anvendt) og den afhængige variabel (stemmer på kandidaten). Så selvom kampagnen ligger tidsmæssigt før selve valget, er der et potentielt metodisk problem i de kausale analyser. Tillige kan der ligge et problem i at bestemme, om det er kandidatens X-faktor, som gør en forskel i relation til effekten af hendes kampagne, eller om det er kampagnen i sig selv, dvs. om der er spuriøs effekt i modellen. Vi har forsøgt at tage

10 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 10 af 28 højde for dette ved at inddrage så mange forklarende variable som muligt i regressionerne og håber derved at undgå forstyrrende endogenitet og spuriøsitet. Endvidere kan der være enkelte tabeller, som afviger fra at summere til 100 pct., hvilket skyldes afrundinger. 4. Brugen af de politiske kampagner I surveyen blev kandidaterne spurgt om, hvilke kampagneredskaber de anvendte i deres kampagne. Kandidaterne blev præsenteret for en lukket liste med forskellige redskaber. Tabel 4.1 viser anvendelsen af de traditionelle redskaber, mens tabel 4.2 viser anvendelsen af de elektroniske redskaber. Vi deler redskaberne op i traditionelle og elektroniske redskaber for overskuelighedens skyld, men også fordi faktoranalyse (Principal Component Analysis (PCA)) viser, at disse to grupper af redskaber er knyttet sammen. Det vil sige, at de redskaber, som ligger under traditionelle redskaber ofte anvendes sammen i en given kampagne. Man kan også sige, at de to grupper er to typer af kampagnestrategier den traditionelle og den elektroniske. Man kan se flere kandidater anvende begge grupper af redskaber, men generelt er det sådan, at hvis kandidaten anvender et redskab i gruppen, er der stor chance for, at kandidaten også anvender flere af de andre redskaber i samme gruppe. Tabel 4.1: Anvendelse af traditionelle redskaber Pct.. n Deltaget i gadearrangementer Læserbreve/debatindlæg i lokalavis Deltaget i vælgermøde, panel e. lign Reklamer i lokalavis Udsendt målrettede tryksager Valgplakater Stemme dørklokker Deltaget i lokalradio/regional TV Fokusgrupper/meningsmålinger Reklamespot i lokalradio

11 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 11 af 28 9 ud af 10 kandidater deltager i gadearrangementer, hvilket gør gadearrangementer til det mest anvendte kampagneredskab. Ca. tre ud af fire skriver læserbreve og debatindlæg i lokalaviserne, hvilket bekræfter lokalavisernes vigtige betydning i den kommunale valgkamp. At stemme dørklokker, som i amerikanske studier af valgkampen er fundet til at være det mest effektive kampagneredskab, anvendes af under 1/3 af kandidaterne. Kun 8 pct. anvender fokusgrupper/meningsmålinger, mens 5 pct. anvender reklamespot i lokalradioen. Kun brugen af egen hjemmeside eller Facebook er for alvor slået igennem hos kandidaterne ved kommunalvalget, når det kommer til de elektroniske redskaber (se tabel 4.2.). Mere end 2/3 har enten en egen Facebook-profil eller egen hjemmeside uden for moderpartiernes generelle kandidatoplysninger på dets hjemmeside. Anvendelse af Facebook og egen hjemmeside var i spørgeskemaet to separate spørgsmål, hvor 30 pct. tilkendegav de havde egen hjemmeside og 60 pct. egen Facebook-profil. Men da der synes at have været en del tvivl hos kandidaterne om hvorvidt en Facebook-profil var at regne for en egen hjemmeside, er tallene slået sammen i tabel 4.2. Tabel 4.2: Anvendelse af elektroniske redskaber Pct. n Egen hjemmeside eller Facebook Blog SMS Youtube/Flickr Twitter Nyhedsbreve eller RSS-feed på hjemmeside Blog og SMS anvendes af ca. hver 8. kandidat, mens kun 7 pct. anvender Twitter. Så selv om der har været en masse medieomtale af, at kampagnerne er blevet stadig mere professionelle og digitale, er det stadigvæk de traditionelle kampagneredskaber, som klart dominerer. I gennemsnit anvender en kandidat 4,7 af de op til 10 traditionelle redskaber og 1,2 af de op til 6 elektroniske redskaber. Tabel 4.3 viser en oversigt over, hvor mange redskaber kandidaterne anvender.

12 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 12 af 28 Tabel 4.3: Udbredelsen af kampagneredskaberne Traditionelle redskaber Pct. Ingen Alle 10 0 n=1.941 Elektroniske redskaber Pct. Ingen Alle 6 0 n= pct. af kandidaterne har slet ikke anvendt nogle af de traditionelle redskaber, mens kun 6 kandidater har anvendt hele paletten af traditionelle redskaber. Lidt mere end 1 ud af 4 kandidater anvender slet ikke nogle elektroniske redskaber i deres kampagne. Sammenhængen mellem hvor mange af de to typer af redskaber, der anvendes er 0.3*** (p<0,001; Pearsons korrelation), hvilket vil sige, at der er en tendens til, at hvis man anvender mange af den ene gruppe af redskaber, anvender man også mange af den anden gruppe af redskaber. Høj aktivitet på den ene gruppe går altså ofte hånd i hånd med høj aktivitet på den anden. Eller modsat, hvis man har lav aktivitet på den ene gruppe, har man det også i den anden gruppe af redskaber. 5. Hvilke kandidater bruger hvilke kampagneredskaber? Er det de unge, dem med erfaring, eller dem, som er placeret højt på listerne, som anvender de forskellige kampagneredskaber? Det vil analyserne i dette kapitel give svar på. Mange af sammenhængene mellem brugen af de to grupper af kampagneredskaber og andre variable er ret indviklede. Det er fordi, at der også er andre variable end de to, som

13 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 13 af 28 analyseres, som påvirker sammenhængen. Fx er der flere erfarne kandidater blandt spidskandidaterne, hvorfor det i analyser med kun to variable ser ud som om, at det er erfaring, som gør, at man anvender redskabet og ikke ens placering på listen. Derfor kan det være bedst at gå direkte til regressionen sidst i dette kapitel, hvor analysen viser effekten af den enkelte variable, når påvirkningen fra de andre variable er fjernet. De følgende beskrivende bivariate tabeller, dvs. tabeller med to variable, skal læses med forbehold, men de er medtaget alligevel for at kunne give et beskrivende billede af brugen af kampagneredskaberne. Ved de bivariate tabeller er der tilføjet et Gamma-mål, som er et ordinalt korrelationsmål. Det siger noget om styrken og retningen af sammenhængen mellem de to variable i tabellen. Gamma går fra -1 til +1, hvor -1 er perfekt negativ sammenhæng, +1 er perfekt positiv sammenhæng og 0 ingen sammenhæng. Der er tilknyttet en signifikanstest til Gamma, som tester om Gamma er statistisk signifikant forskellig fra 0. Af tabel 5.1 fremgår det, at mandlige og kvindelige kandidater anvender kampagneredskaberne i samme omfang. Tabel 5.1: Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på køn (pct.) Traditionelle redskaber Total n Mænd Kvinder Total Gamma = Elektroniske redskaber Mænd Kvinder Total Gamma = Der er heller ikke nogle bivariat sammenhæng mellem alder og brugen af traditionelle kampagneredskaber, mens det især er de yngre, som anvender de nyere elektroniske redskaber (tabel 5.2).

14 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 14 af 28 Tabel 5.2: Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på alder (pct.) Traditionelle redskaber Total n år år år år år over 65 år Total Gamma = 0,01 Elektroniske redskaber år år år år år over 65 år Total Gamma = -0,33***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Der er stor forskel på kandidaternes kampagnebudgetter. 22 pct. anvender ingen penge overhovedet, mens 22 pct. anvender mere end kr. (se tabel 5.3.). Tabel 5.3: Kampagnebudgettets størrelse (pct.) 0 kr kr kr. 11 Over kr. 11 n=1.815 Tabel 5.4 viser, at budgettets størrelse har betydning for omfanget af brugen af de traditionelle, såvel som omfanget af brugen af de elektroniske redskaber. Sammenhængen er ikke overraskende, at jo større budget desto flere kampagneredskaber anvender kandidaten. Som det også fremgår, er sammenhængen mellem budgettet og de traditionelle redskaber langt større end sammenhængen mellem budget og de elektroniske redskaber. Dvs. at det ikke i samme omfang er budgettets størrelse, som driver brugen af de elektroniske redskaber, som det er det for de traditionelle redskaber. De elektroniske redskaber har altså en tendens til at demokratisere valgkampen og

15 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 15 af 28 gøre den mere lige, i den forstand at det ikke er de økonomiske ressourcer, som afgør brugen af de elektroniske redskaber i samme grad, som det er tilfældet ved brugen af de traditionelle redskaber. Tabel 5.4 Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på budgetstørrelse (pct.) Traditionelle redskaber Total n 0 (Intet budget) , ,000-19, Over 20, Total Gamma = 0,65*** Elektroniske redskaber (Intet budget) , ,000-19, Over 20, Total Gamma = 0,34***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Ikke overraskende er det sådan, at jo bedre kandidaten vurderer sin chance for at blive valgt, desto flere kampagneredskaber anvendes (tabel 5.5). Tabel 5.5: Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på kandidaternes egenvurdering for valg (pct.) Traditionelle redskaber Egenvurdering for valg Total n God eller meget god Hverken eller Dårlig eller meget dårlig Total Gamma = 0,63***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Elektroniske redskaber God eller meget god Hverken eller Dårlig eller meget dårlig Total Gamma = 0,27***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0, pct. af kandidaterne anvender en ekstern rådgiver, men man må forvente, at der er stor spændvidde i, hvad kandidaterne har lagt i det, at have en ekstern rådgiver (tabel 5.6).

16 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 16 af 28 Tabel 5.6: Brugen af eksterne rådgivere fx medierådgiver Nej 90 Ja 10 n=1.978 Ifølge tabel 5.7 anvender de kandidater, som har en ekstern rådgiver både flere af de traditionelle redskaber og flere af de elektroniske redskaber. Tabel 5.7: Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på anvendelsen af eksterne rådgivere (pct.) Traditionelle redskaber Ekstern rådgiver fx medierådgiver Total n Nej Ja Total Gamma = 0,46***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Elektroniske redskaber Nej Ja Total Gamma = 0,33***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Tabel 5.8 og 5.9 viser, at spidskandidaterne og de kandidater som genopstiller, er de mest flittige, når det kommer til de traditionelle redskaber. Dette gælder også, når det kommer til spidskandidaternes brug af de elektroniske redskaber, mens kandidater, som genopstiller, ikke er mere flittige end andre kandidater til at anvende de elektroniske redskaber. Igen er tendensen, at de elektroniske redskaber er med til at stille kandidaterne mere lige i valgkampen, fordi det ikke kun er de erfarne genopstillede kandidater, som anvender de elektroniske redskaber, men alle, uafhængigt af om kandidaten genopstiller eller ej.

17 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 17 af 28 Tabel 5.8: Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på listeplacering (pct.) Traditionelle redskaber Listeplacering Total n eller mere Total Gamma = -0,53***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Elektroniske redskaber Total n eller mere Total Gamma = -0,19***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Tabel 5.9: Traditionelle og elektroniske redskaber fordelt på genopstillere (pct.) Traditionelle redskaber Genopstiller Total n Ja Nej Total Gamma = 0,58***, *p<0,05; **p<0,01; ***p<0,001 Elektroniske redskaber Ja Nej Total Gamma = 0,08 Tabel 5.10 viser den samlede analyse af hvilke kandidater, der anvender henholdsvis de traditionelle, de elektroniske, samt alle redskaber analyseret under ét. Der er tre OLS-regressioner i tabell 5.10, hvoraf man kan tolke de direkte effekter af de forskellige variable, når man kontrollerer for de andre variable i modellen.

18 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 18 af 28 Tabel 5.10: Brugen af kampagneredskaber (OLS-regressioner) Traditionelle Elektroniske Alle redskaber Kvinde -0,07-0,10* -0,50 (0,07) (0,05) (0,30) Alder -0,01-0,05*** -0,37*** (0,02) (0,01) (0,07) Alder^2 0,00 0,00** 0,00*** (0,00) (0,00) (0,00) Budget ( kr.) 0,80*** 0,25*** 2,00*** (0,06) (0,04) (0,23) Budget^2-0,06*** -0,02*** -0,12*** (0,01) (0,00) (0,02) Listeplacering 1 0,63*** 0,06 0,98* (0,11) (0,08) (0,47) Listeplacering 2 0,47*** -0,14-0,27 (0,12) (0,08) (0,48) Listeplacering 3 0,49*** -0,04 0,02 (0,12) (0,08) (0,49) Listeplacering 4 0,21-0,06-0,07 (0,13) (0,08) (0,51) Genopstiller 0,24* -0,09-0,25 (0,10) (0,07) (0,40) Ekstern rådgiver fx medierådgiver 0,45*** 0,23** 2,13*** (0,12) (0,08) (0,50) Egenvurdering af valg 0,58*** 0,10*** 1,12*** (0,03) (0,02) (0,13) Konstant 2,09*** 2,52*** 11,75*** (0,38) (0,25) (1,54) R^2 0,48 0,19 0,27 n Ustandardiserede betakoefficienter, Standardfejl i parentes. * p<0,05; ** p<0,01; *** p<0,001. Referencekategori for listeplacerings dummyer er listeplacering Variablen egenvurdering af chance for genvalg kan antage 5 værdier fra 1 meget dårlige til 5 meget gode. Budget variablen er skaleret 0 kr., kr., kr. ( ) kr kr. og over. Køn betyder ikke ret meget i relation til brugen af kampagneredskaber og er kun signifikant for brugen af elektroniske redskaber. Men tendensen er klar for alle tre regressioner, hvor kvinder er mere tilbageholdende med at anvende de forskellige redskaber end mænd.

19 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 19 af 28 Alder betyder ingenting for brugen af de traditionelle redskaber, mens det især er de unge, som har kastet sig over de nye elektroniske medier. Budgettet størrelse betyder noget for alle grupper af redskaber, men effekten er aftagende - den første kr. resulterer i flere kampagneredskaber end den sidste. Listeplacering 1 til 3 har betydning for brugen af de traditionelle redskaber, men intet for brugen af de elektroniske redskaber. Og samme resultat er at finde for, om kandidaten genopstiller eller ej. Elektroniske redskaber bruges altså lige så flittigt af spidskandidater, som af andre og mere erfarne såvel som mere uerfarne kandidater, mens de traditionelle redskaber anvendes særligt flittigt blandt spidskandidaterne og de erfarne. Dette viser, hvordan de elektroniske redskaber kan være med til at demokratisere valgkampen i den forstand, at det ikke er de budgetmæssige ressourcer i valgkampen, listeplaceringen, eller om kandidaten er en genopstiller eller ej, der afgør kandidatens brug af de elektroniske redskaber. Det betyder, at de elektroniske redskaber i valgkampen bedre sikrer, at alle kandidater kommer ud med deres synspunkter mv., mens anvendelsen af de traditionelle redskaber i høj grad er bestemt af økonomiske ressourcer i valgkampen, listeplacering, og ikke mindst om man genopstiller eller ej. Hvis man har en ekstern rådgiver tilknyttet, anvender man flere kampagneredskaber fra alle tre grupper af redskaber end andre, hvilket også er tilfældet, hvis man vurderer sig selv som havende gode chancer for valg. 6. De frivillige Obama vandt blandt andet valget i USA, fordi han formåede at mobilisere en meget stor gruppe af frivillige til føre valgkamp for sig. Tabel 6.1 og 6.2 viser omfanget af brugen af frivillige i den danske kommunale valgkamp.

20 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 20 af 28 Tabel 6.1: Antal frivillige (ulønnede personer som hjælper i kampagne) Antal frivillige Pct n=1.896 Tabel 6.2: Antal timer de frivillige har lagt i kampagne Timer Pct. 1-9 timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer eller mere 3 n=1.331 Som det fremgår, er der 29 pct. af kandidaterne, som ikke havde nogle frivillige til at hjælpe i kampagnen. Omvendt er der 25 pct., som mindst havde 6 frivillige til at hjælpe. Der synes altså at være meget stor forskel på kandidaternes mulighed for at trække på frivillig arbejdskraft under kampagnen. En stor del af forskellen er dog begrundet i kommunestørrelse. 7. Gør kampagnen en forskel? Analyseniveauet er den enkelte kandidat og effekten af hendes kampagne. Før at gøre en sådan analyse mulig på tværs af forskellige kommuner med stor variation i antallet af afgivne stemmer (bl.a. pga. forskel i kommunestørrelse) anvendes fire forskellige afhængige variable. De fire

21 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 21 af 28 afhængige variable er alle i promille af personlige stemmer for at fokusere på den enkeltes kandidats kampagneindsats. Andelen af promillen af de personlige stemmer er i de fire regressioner beregnet med udgangspunkt i hhv: Alle gyldige stemmer i kommunen Alle personlige stemmer i kommunen Alle stemmer på kandidatens liste i kommunen Personlige stemmer afgivet på kandidatens liste i kommunen De to første regressioner repræsenter den konkurrence, der er mellem partier ved valget om de personlige stemmer, mens de to sidste repræsenter konkurrencen mellem kandidaterne internt på listerne for at kapre stemmer. I relation til de to første regressioner skal det dog nævnes, at der også er en mindre effekt af at flytte stemmer internt på listen ud af samtlige antal stemmer i kommunen. Så effekten i de to første modeller har altså også et ekstern såvel som internt politisk konkurrenceelement. Modellerne i tabel 7.1 er fire regressionsanalyser af typen OLS (Ordinary Least Square), hvilke er den mest udbredte type af regressionsmodeller. Fordelen ved regressionsmodeller er, at man kan isolere den selvstændige effekt af de enkelte variable. Altså kan man estimere effekten af fx flere valgplakater, når man tager højde for alle de andre variable i modellen. Effekterne kan aflæses direkte i tabel 7.1, hvor man fx kan se, at det at være spidskandidat giver ca. 16 promille flere af de personlige stemmer af samtlige stemmer i forhold til hvis kandidaten havde stået på en listeplacering lavere end placering 5, når der tages højde for effekten af alle de andre variable i modellen. Nederst er angivet det såkaldte R^2 som viser, at variationen i de uafhængige variable kan forklare helt op til 72% af variationen i den afhængige variabel, hvilket er meget højt for denne type modeller. Ser man først effekten af listeplacering, dvs. de fire første rækker i tabel 7.1., er det ikke overraskende, at listeplacering 1 og 2 får flere personlige stemmer end nogle andre, Det mere interessante er, at listeplacering 4 sammenlignet med lavere placeringer, ikke giver nogen gevinst målt på de personlige stemmer, og at listeplacering 3 kun trækker personlige stemmer fra andre kandidater på samme liste. Effekten af at stå øverst på listen er markant, og den er størst, når det kommer til at flytte personlige stemmer internt på listen frem for mellem partierne. Det at være kvinde frem for mand giver ingen gevinst på de personlige stemmer. Derimod er det en gevinst at være første kvinde på listen. Igen er effekten størst, når man taler om

KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011

KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011 CENTRE FOR VOTING AND PARTIES FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011 Kasper Møller Hansen Jens V. Hoff & Karina Kosiara-Pedersen Centre for Voting

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Kortlægning af den kommunale valgkamp. Kandidatundersøgelse ved kommunalvalget 2013

Kortlægning af den kommunale valgkamp. Kandidatundersøgelse ved kommunalvalget 2013 C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Kortlægning af den kommunale valgkamp. Kandidatundersøgelse ved

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Gallup om DR version 2

Gallup om DR version 2 TNS Januar 2014 Projekt: 59714 Feltperiode: Den 2.-3. januar 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.220

Læs mere

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om placering af asylcenter TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Status for kendskabet til Passagerpulsen Status for kendskabet til Passagerpulsen April 2016 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 7 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567 TNS November 2013 Projekt: 59567 Feltperiode: Den 28-31 oktober 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1046

Læs mere

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kommunalvalgene 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016

University of Copenhagen. De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen De politiske ungdomsorganisationers medlemmer Kosiara-Pedersen, Karina Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012

Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012 Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012 Metode Feltperiode: 3.-5. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte løn og personalegoder

Lønstatistik 2012 Privatansatte løn og personalegoder Lønstatistik 2012 Privatansatte løn og personalegoder Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING...

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

POLITIKENS LOKALAVISER

POLITIKENS LOKALAVISER POLITIKENS LOKALAVISER Kommunalvalg 2009 KOMMUNALVALG 2009 Hillerød i tal og ord Kommunen er en dynamisk og afbalanceret vækstkommune med lokal indsigt og regional udsigt. Hillerød Kommune er hovedsæde

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt

Læs mere

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere