VISIONER FOR SUNDHEDSFORSKNINGEN I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISIONER FOR SUNDHEDSFORSKNINGEN I DANMARK"

Transkript

1 VISIONER FOR SUNDHEDSFORSKNINGEN I DANMARK - TEMAER FOR ARBEJDET I DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse April 2009

2 Kolofon Visioner for sundhedsforskningen i Danmark Udarbejdet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: EAN lokationsnummer: Grafisk design: 1508 A/S Foto: Finn Christoffersen for Slots- og Ejendomsstyrelsen Tryk: Schultz Oplag: 500 eksemplarer Udgave: 1. udgave Udgivelsesår: 2009 ISBN: ISBN: Publikationen er tilgængelig på Publikationen kan bestilles hos: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Pris: Gratis

3

4 Indhold Forord... 5 Dansk Sundhedsforskning muligheder og udfordringer... 6 Vision 1: Fremtidens sygehusstruktur skal understøtte forskningen Vision 2: Der skal skabes mere synlige og attraktive karriereveje for unge forskere Vision 3: Samspillet mellem forskning og klinik skal forbedres Vision 4: Rammerne for udførelse af kliniske forsøg skal forbedres

5 Forord Sundhedsforskning er målt på økonomi det største forskningsfelt i Danmark og kan med rette betegnes som dansk forsknings lokomotiv. På flere områder hører dansk sundhedsforskning til i verdenseliten og er således med til at placere Danmark på verdenskortet. En væsentlig betingelse for, at Danmark kan fastholde sin position i den internationale elite er, at samarbejdet mellem de mange private og offentlige aktører på sundhedsområdet forbedres i de kommende år. Det er et fælles nationalt ansvar at profilere dansk forskning i udlandet. Det er vigtigt at fremstå som en stærk og velkoordineret national enhed, hvis dansk sundhedsforskning fortsat skal klare sig godt i den globale videnskonkurrence og i konkurrencen om internationale forskningsmidler på sundhedsområdet. Det er endvidere en central udfordring at sikre relevans i forskningen, således at forskningsresultaterne udnyttes systematisk i den kliniske hverdag, i kommunerne og i erhvervslivet. Dette forudsætter, at rammerne for videndeling og implementering af forskningsresultaterne er optimale. Oprettelsen af Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning er en måde at adressere ovenstående udfordringer. Formålet med det nationale samarbejdsforum er at skabe en ambassadør for sundhedsforskningen, som kan bidrage til at styrke samarbejdet og koordinationen mellem private og offentlige aktører på sundhedsområdet, at fremme udnyttelsen af forskningens resultater og at fremme dansk sundhedsforsknings internationale konkurrenceevne. Sundhedsforskningen er en stor og omfattende disciplin, som omfatter patientnær klinisk forskning, sundhedsfremme- og forebyggelsesforskning, biomedicinsk eksperimentel forskning og sundhedstjenesteforskning. Inden for disse områder får Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning en bred vifte af opgaver i form af bl.a. erfaringsudveksling, nyttiggørelse, identifikation af forsknings- og uddannelsesbehov, vurderinger og analyser mv. Med denne pjece gives ministeriets og formandens bud på nogle centrale visioner og indledende temaer for sundhedsforskningen, som dette forum kan tage fat på. Jeg ser frem til at følge arbejdet i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. Jakob Axel Nielsen Minister for sundhed og forebyggelse

6 Dansk Sundhedsforskning muligheder og udfordringer Baggrund Potentialet i dansk sundhedsforskning skal målrettet udnyttes. Dansk sundhedsforskning er i de seneste år vokset betydeligt i omfang, således at sundhedsforskningen i dag er det største forskningsområde i Danmark målt på økonomi, jf. figur 1. Figur 1: Forskningsfinansiering i Danmark fordelt på hovedområder (som andel af samlet finansiering) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Jordbrugs-og veterinærvidenskab Humaniora Dansk sundhedsforskning er i top i internationale sammenligninger, idet antallet af citationer i internationale publikationer er højt. Antallet af publikationer pr. indbygger ligger derudover højt i Danmark sammenlignet med andre lande, jf. figur 2. Også hvis man betragter kvaliteten af dansk sundhedsforskning, indtager Danmark en fin placering, jf. figur 2. Impact factor bruges i en række internationale sammenligninger som et bud på forskningens kvalitet. Baseret på en opgørelse udarbejdet af Danmarks Forskningspolitiske Råd over impact factor tildeles dansk sundhedsforskning en placering som nummer syv blandt de vestlige lande foran lande som Tyskland, Holland, Finland og USA. Den høje kvalitet af forskningen bidrager til dels at skabe nye diagnostiske metoder og behandlinger, dels højne kvaliteten af behandlingerne i sundhedsvæsenet samt af de sundhedsfaglige uddannelser. Alle disse faktorer skaber bedre og kortere patientforløb med 6

7 større livskvalitet og bidrager positiv til samfundsøkonomien gennem reduceret sygelighed i befolkningen. Figur 2: Videnskabelige publikationer pr. 1 mio. indbygger og impact factor, 2005 (sundhed) De gode resultater skal synliggøres, ligesom det skal sikres, at Danmark fremover kan fastholde denne position. Det er et fælles nationalt ansvar at sikre, at dette sker. Der har historisk været gode betingelser for at bedrive sundhedsforskning i Danmark. Den danske befolkning er homogen, og i international sammenligning er danskerne villige til at deltage i videnskabelige forsøg. Studier viser, at over danskere årligt deltager i videnskabelige forøg, og 2/3 af dem, der har deltaget i videnskabelige forsøg, er villige til at gøre det igen. Dette har medført, at der i Danmark er en stærk klynge af forskningsbaserede biomedicinske og medicotekniske industrivirksomheder, som bidrager til at fremme sundhedsforskningen. Dansk sundhedsforskning står imidlertid også over for en række udfordringer. Det har bl.a. været påpeget i forskellige nationale udredninger, konferencer og andre aktiviteter, som har været afviklet i løbet af det seneste år. Der kan peges på følgende udfordringer for sundhedsforskningen i Danmark: Mere fokus på rekruttering og uddannelse: Flere regioner og universiteter har bemærket, at en stor del af dem, der gennemfører et ph.d.-forløb, ikke fortsætter med at bedrive forskning, når ph.d.-forløbet er afsluttet. Dette skyldes strukturelle forhold bl.a. i form af den demografiske udvikling, uklare karriereveje for unge forskere, samt mangel på postdoc- og delestillinger mv. Der består således en udfordring i at fastholde en del af de færdige ph.d. er i en forskerkarriere. Fokus på implementering af forskningsresultater: Sundhedsforskningen adskiller sig fra en række andre forskningsområder ved ofte at være organisatorisk forankret

8 på både et regionalt hospital og et statsligt universitet. Ligeledes udføres sundhedsforskningen på alle hospitaler og i alle egne af landet. Det vigtigt at sikre, at resultaterne af denne forskning kommer alle patienter til gode. Dette stiller store krav til koordination på ledelsesniveau, men også i forhold til samspillet mellem sundhedssektoren, universiteterne og de statslige myndigheder. Forbedrede vilkår for klinisk forskning: Klinisk og epidemiologisk forskning er en hjørnesten i dansk sundhedsforskning og er medvirkende til, at dansk sundhedsforskning klarer sig godt internationalt. Klinisk og epidemiologisk forskning er begunstiget af, at der i Danmark eksisterer meget omfangsrige sundhedsstatistiske registre og biobanker, der danner udgangspunkt for en i international sammenhæng unik forskning. Det giver mulighed for at afprøve hypoteser, som man i udlandet kan formulere, men kun meget vanskeligt kan teste. For at fastholde den gode kliniske forskning i Danmark må det sikres, at rammevilkårene for klinisk forskning er i orden. Det skal sikres, at procedurerne omkring patientinddragelse og godkendelse af forsøg er optimale. Og patientvolumen på de enkelte forskningsbærende enheder skal være af et omfang, der muliggør klinisk forskning. Fokus på sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning: Ifølge WHO vil usund livsstil på globalt plan være den væsentligste årsag til sygdom og tidlig død i de kommende årtier. Ligeledes udgør de store kroniske folkesygdomme en central sundhedsmæssig udfordring. Ca. 80 pct. af de samlede sundhedsudgifter anvendes i dag til behandling af sygdomme, der kan betegnes som kroniske. En række problemer, der er fælles for hele sygdomsforløbet, kan relateres til tilrettelæggelsen af indsatsen og de organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet. Vigtige forskningsudfordringer er således bl.a. at styrke indsigten i forbedrede, patientcentrerede sundhedsindsatser og virkemidler, som også fremmer sund adfærd. Det er ligeledes centralt at få viden om tilrettelæggelse og organiseringen af sundhedsindsatsen. Disse temaer lægger op til tværvidenskabelig forskning i sundhedsteknologiske løsninger, medicinsk behandling, organisering, patientuddannelse og forebyggelse mv. Inden for disse områder findes stærke forskningsmiljøer i Danmark. Det er vigtigt at sikre og styrke denne tværfaglige forskningsindsats inden for sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning i Danmark. 8

9 Visioner Sundhedsforskningens udfordringer skal adresseres i fremtidens sundhedsvæsen. Der er en række initiativer i støbeskeen blandt andet i forhold til sygehusinvesteringsplanerne, specialeplanlægningen mv. Disse initiativer vil have en direkte positiv effekt i det behandlende sundhedsvæsen. Det er imidlertid vigtigt, at forskningen ligeledes bliver tilgodeset i fremtidens sundhedsvæsen. For at sikre dette, og for at adressere de udfordringer, der er nævnt ovenfor, præsenteres følgende fire visioner for dansk sundhedsforskning: Vision 1: Fremtidens sygehusstruktur skal understøtte forskningen: De kommende ti år gennemføres sygehusinvesteringer for 40 mia. kr. i Danmark. Regionerne har udarbejdet hospitalsplaner, som betyder, at der bygges en række nye moderne sygehuse samtidig, med at en række eksisterende sygehuse renoveres og ombygges. Sideløbende med sygehusinvesteringerne gennemføres en ny specialeplanlægning, som betyder, at højt specialiserede funktioner samles på færre enheder. Dette skaber store potentialer for den kliniske forskning, som skal udnyttes bedst muligt. Vision 2: Der skal skabes mere synlige og attraktive karriereveje for unge forskere: Det skal det være attraktivt at gøre karriere som forsker i det danske sundhedsvæsen. En afgørende forudsætning for, at det danske sundhedsvæsen fremadrettet kan levere forskning af høj kvalitet, er veluddannet forskningspersonale inden for sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faggrupper. Vision 3: Samspillet mellem forskning og klinik skal forbedres: Sundhedsforskning skal bidrage til at skabe bedre diagnosticering og behandling i sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at hospitalerne arbejder systematisk med at implementere de nyeste forskningsresultater i behandlingen. Det gælder ikke blot de forskningsresultater, der er udviklet på ens eget hospital, men i høj grad også forskningsresultater andre steder fra. Vision 4: Rammerne for udførelse af kliniske forsøg skal forbedres: Rammerne for udførelse af kliniske forsøg skal forbedres. Klinisk forskning har været en hjørnesten i dansk sundhedsforskning dels grundet det gode samarbejde med en voksende industri, dels grundet villig deltagelse fra forsøgspersoner. Klinisk forskning er afhængig af, at patienter kan inddrages både til afprøvning af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og nye lægemidler. Konkurrence fra udlandet medfører, at den danske førerposition inden for klinisk forskning er truet, fordi medicinalvirksomheder og den øvrig e industri kan gennemføre kliniske forsøg af tilsvarende kvalitet til en lavere pris i udlandet. Det kræver således en fælles indsats at fastholde den gode danske position.

10 Vision 1: Fremtidens sygehusstruktur skal understøtte forskningen Vision Fremtidens sygehusstruktur skal understøtte forskningen. De kommende ti år gennemføres sygehusinvesteringer for 40 mia. kr. i Danmark. Regionerne har udarbejdet hospitalsplaner. Der bygges på den baggrund en række nye moderne sygehuse, og en række eksisterende sygehuse renoveres og ombygges. Sideløbende med sygehusinvesteringerne gennemføres en ny specialeplanlægning, som betyder, at højt specialiserede funktioner samles på færre enheder. Dette skaber store potentialer for den kliniske forskning, som skal udnyttes bedst muligt. Baggrund Planlægningen af fremtidens sygehusstruktur indeholder to centrale elementer. Det første element vedrører investeringerne i nye sygehuse og renovering af eksisterende sygehuse, mens det andet element vedrører specialeplanlægningen. Fremtidens sygehusstruktur bliver baseret på en grundlæggende antagelse om, at øvelse gør mester. Man samler højt specialiserede funktioner i nye moderne rammer for at sikre høj patientvolumen og for at samle specialisterne på ét sted. Dette vil medføre mulighed for at opbygge større erfaring, rutine og udvikling og sikre en omkostningseffektiv drift. Derudover understøttes samarbejdet på tværs af specialer og de faglige miljøer. Boks 1. Forskningens rolle i fremtidens sygehusstruktur? Eksempel fra Region Midtjylland Region Midtjylland har i forbindelse med planlægningen af Det Nye Universitetshospital (DNU) inviteret fremtidige brugere af hospitalet herunder forskerne - til at præge udviklingen af projektet. Forskerne er repræsenteret i DNU-projektet gennem en ansat ved Klinisk Institut på Skejby Sygehus. Forskernes ønsker til Det Nye Universitetshospital er blandt andet blevet afdækket gennem en spørgeskemaundersøgelse. Denne viste blandt andet, at ph.d.-studerende ønsker at have deres kontor i direkte tilknytning til det driftsmiljø, som deres forskning udspringer af. Forskerinddragelsen har også afstedkommet et forslag om oprettelse af et forskerhotel, hvor der er mere flydende rammer om arbejdet. Det skal være muligt at arbejde sammen både tværfagligt og utraditionelt, og hvor de forskende med forskellige sundhedsfaglige baggrunde kan inspirere hinanden. Samlet set vil dette betyde et løft i kvaliteten af behandlingen af patienter. Men det skaber også mulighed for, at der kan sikres synergieffekter for forskningen. 10

11 Sygehusinvesteringer Sygehusinvesteringerne vil betyde, at sygehusvæsenets landkort bliver ændret markant igennem de næste 10 år. En række mindre sygehuse skal ikke længere være akutte og nogle af dem formentlig lukkes, og der investeres i opførelse af nye store sygehuse samt renovering og udvidelse af eksisterende sygehuse. Sygehusinvesteringerne skal understøtte en sammenhængende sygehusstruktur, der sikrer den faglige kvalitet i diagnostik, behandling og forskning. Det skal bidrage til højere behandlingskvalitet. Sygehusinvesteringerne udgør en unik mulighed for at skabe nye organisatoriske rammer for forskningen. Det bliver muligt at genoverveje forskningens relation til det behandlende sundhedsvæsen, blandt andet ved at sammentænke behandling og forskning på en ny måde. Med sygehusinvesteringerne skabes der nye muligheder for eksempelvis samplacering af forskningsfaciliteter og klinik, samt nye muligheder for at oprette nye tværfaglige forskningsmiljøer. I kraft af de infrastrukturinvesteringer, som følger i kølvandet af de nye sygehuse, skabes endvidere nye muligheder for videndeling, implementering af telemedicin mv. Samlet set får forskningsinfrastrukturen således et løft, der bør kunne bidrage til at fremme forskningen. Specialeplanlægningen Sygehusinvesteringsplanerne er koblet op på de regionale specialeplaner og det landsdækkende specialeplanlægningsarbejde i Sundhedsstyrelsen. Specialeplanlægningen skal sikre, at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene og under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Endvidere skal der gennemføres den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddannelse med henblik på fortsat opretholdelse og udvikling af sundhedsvæsenets ydelser. Det betyder, at sygehuse, der ønsker specialfunktion på et område, ligeledes forpligter sig til at varetage forsknings- og udviklingsopgaver inden for det pågældende område. For højt specialiserede funktioner kan der stilles krav om forskningssamarbejde både internationalt og med andre danske sygehuse med højt specialiserede funktioner. Der kan også stilles krav om tilknytning til universiteterne. De hospitaler og regioner, der ansøger om at få højt specialiserede funktioner, skal således have udarbejdet en plan for, hvordan forskning kan indgå som en integreret del af arbejdet på den pågældende afdeling. Det er en fælles national og regional opgave at sikre, at forskningen får en central placering i fremtidens sygehusvæsen. Det kræver ledelsesmæssig opbakning, og at forskningen tænkes ind, inden byggeprojekterne igangsættes. Ligeledes kræver det en specialeplanlægning, som sikrer et fornuftigt grundlag for at bedrive forskning.

12 Vision 2: Der skal skabes mere synlige og attraktive karriereveje for unge forskere Vision Det skal det være attraktivt at gøre karriere som forsker i det danske sundhedsvæsen. En afgørende forudsætning for sundhedsforskning af høj kvalitet i fremtiden er veluddannet forskningspersonale inden for alle sundhedsvidenskabelige faggrupper. Baggrund I Danmark har man gennem de senere år generelt på forskningsområdet satset på at øge antallet af unge kandidater, der opnår en ph.d.-grad. Denne tendens ses også inden for sundhedsvidenskaben, hvor antallet af ph.d.-studerende i 2007 var næsten mod ca. 550 i 2000, da tallet var lavest, jf. figur 3. Figur 3: Antal ph.d. studerende i Danmark på det sundhedsvidenskabelige område Flere regioner og universiteter har imidlertid bemærket, at en stor del af dem, der gennemfører et ph.d.-forløb, ikke fortsætter med at bedrive forskning, når ph.d.-forløbet er afsluttet. Der består således en udfordring i at fastholde en del af de færdige ph.d. er i en forskerkarriere. 12

13 Nuværende muligheder for at kombinere forskeruddannelse og klinisk karriere Den kliniske forskning skal blandt andet understøttes ved at sikre, at sundhedsforskning kan kombineres med en klinisk hverdag. Både i forbindelse med basisuddannelsen og speciallægeuddannelsen er der mulighed for at kombinere forskning med en klinisk karriere: Basis ph.d.: To gange om året udbydes 12 basis ph.d. er, som er samlede forløb for ph.d. og klinisk basisuddannelse. Personer, der er omfattet af basis ph.d.-ordningen, er garanteret et basisuddannelsesforløb i den videreuddannelsesregion, hvor ph.d.- forløbet afvikles. Hoveduddannelse på deltid og kombinationsstillinger: Mange yngre forskere påbegynder speciallægeuddannelse umiddelbart efter afsluttet ph.d.-forløb. Muligheden for at forske i forbindelse med speciallægeuddannelsesforløbet er således central for at sikre, at unge forskere fastholder kontakten til forskningsmiljøerne. De eksisterende regler for uddannelse af speciallæger giver en række muligheder for fleksibel tilrettelæggelse, således at man kan kombinere forskning med speciallægeuddannelse. Siden 2006 har det været muligt at tage speciallægeuddannelsen på nedsat tid, såfremt ansættelsen kombineres med forskningsansættelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Det betyder, at uddannelsesregionerne og de tilhørende afdelinger kan tilbyde forløb af eksempelvis 6-8 års varighed, hvor speciallægeuddannelsen kombineres med et ph.d.-forløb eller et andet forskerforløb. En rundspørge gennemført af Sundhedsstyrelsen blandt videreuddannelsesregionerne viser, at muligheden for at kombinere speciallægeuddannelsen med et ph.d.-forløb kun anvendes i megen beskeden grad. Rundspørgen viser også, at det er meget lidt udbredt at opslå kombinationsforløb. De tilfælde, hvor kombinationsforløb anvendes, er det sket efter aftale, når speciallægeuddannelsen er igangsat. Praktiske barrierer for at kombinere forskeruddannelse og klinisk karriere Når uddannelsesregionerne melder, at anvendelse af kombinations- og delestillinger fortsat er begrænset, kan det skyldes en række praktiske barrierer. Flere rapporter og undersøgelser har givet bud på, hvilke barrierer der kan være tale om. Der er særligt to barrierer der går igen: Planlægning og medarbejderressourcer: Kombinationsstillinger besværliggør vagtplanlægningen på en afdeling og skaber uklarhed over de personalemæssige ressourcer, fordi uddannelseslægerne arbejder på nedsat/halv tid. I perioder, hvor det kan være svært at besætte halve stillinger, vil der være eksempler, hvor en afdeling ikke ønsker et kombinationsforløb, da afdelingen kan komme i en situation, hvor de står med halvdelen af den forventede arbejdskraft. Ledelse: Kombinationsstillinger oprettes kun, hvis der er ledelsesmæssig opbakning til det. Ledelsesmæssig prioritering af forskning er derfor en forudsætning for at fremme brugen af kombinationsstillinger. Der skal skabes klarhed over, hvilke mulige karriereveje der findes for forskere i det danske sundhedsvæsen, og hvorledes en forskerkarriere kan kombineres med en klinisk karriere.

14 Der skal skabes bedre ledelsesopbakning og bedre grundlag for at udnytte de muligheder, der for øjeblikket er til stede. De barrierer, der i øjeblikket forhindrer en øget rekruttering, skal analyseres og overvindes. 14

15 Vision 3: Samspillet mellem forskning og klinik skal forbedres Vision Samspillet mellem forskning og klinik skal forbedres. Sundhedsforskning skal bidrage til at skabe bedre diagnosticering og behandling i sundhedsvæsenet. Det er derfor vigtigt, at hospitalerne arbejder systematisk med at implementere de nyeste forskningsresultater i behandlingen. Det gælder ikke blot de forskningsresultater, der er udviklet på ens eget hospital, men i høj grad også forskningsresultater andre steder fra. Baggrund En af konklusionerne i rapporten Dansk Sundhedsforskning Status og Perspektiver fra juni 2008 er, at forskningsresultaterne skal udbredes hurtigere og mere systematisk. Der ligger en organisatorisk udfordring i, at rammerne for videndeling og implementering af forskningsresultaterne er optimale. Der ligger imidlertid også en ledelsesmæssig opgave i at sikre, at forskningen implementeres. Inden for en række specialer er dansk sundhedsforskning verdensførende. Det betyder, at behandlingen kontinuerligt udvikles og justeres til gavn for patienterne. Erfaringer viser imidlertid, at der fortsat er stor forskel på, hvordan behandling af de samme sygdomme udføres på tværs af landets sygehuse. Dette kan ses som et udtryk for, at det ikke er alle steder, at behandlingen udføres i overensstemmelse med de nyeste forskningsresultater, og at alle borgere dermed ikke får den optimale behandling. Denne problematik skal adresseres på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Boks 2: Implementering af forskning i klinisk praksis - kirurgiprojektet Kirurgiprojektet blev igangsat i Det har til formål at skabe overblik over den kirurgiske behandlingskvalitet og generere ny viden som grundlag for udvikling af den kirurgiske behandling i Danmark. Kirurgigruppens arbejde består i at analysere, fortolke og formidle data fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. På den baggrund skal gruppen komme med forslag til, hvordan kvaliteten på det kirurgiske område kan udvikles. Kirurgiprojekterne udarbejdes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og eksperter fra forskellige kirurgiske specialer. Sundhedsstyrelsen anvender blandt andet resultaterne fra projektet i forbindelse med specialeplanlægningen. Resultaterne fra kirurgiprojektet anvendes desuden som feedback til bl.a. afdelinger, sygehuse, regionerne og faglige selskaber med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Udfordringen består således i at etablere konkrete initiativer til implementering af forskningsresultater i den kliniske hverdag, som gavner den enkelte borger. Der findes allerede en række eksempler på systematisk arbejde med implementering af forskningen.

16 Et godt seneste eksempel på, hvordan det med en fælles national indsats kan lade sig gøre at sikre, at ensartet og kvalificeret behandling tilbydes til alle borgere, er kræftpakkerne. Kræftpakkerne blev etableret i erkendelse af, at ventetiderne til kræftbehandlingen i Danmark var for lange, dødeligheden var for høj, og behandlingen var for uensartet på tværs af landets sygehuse. Kræftpakkerne indeholder en organisatorisk såvel som en klinisk del. Den organisatoriske del beskriver bl.a. rammer for ventetider samt koordination mellem den primære og sekundære sundhedssektor. Den kliniske del beskriver et samlet forløb for diagnostik og behandling. Kræftpakkerne er udviklet som et fælles projekt mellem sundhedsvæsenets aktører. Sundhedsstyrelsen sidder for bordenden, men førende eksperter fra hele landet har deltaget i udformningen af de enkelte pakker. På den måde er det sikret, at kræftpakkerne indholdsmæssigt er baseret på nyeste viden, så den behandling, der tilbydes inden for kræftpakkerne, er af højest mulige standard. Løbende opdatering af pakkerne og analyse af behandlingsresultaterne vil endvidere sikre, at kræftpatienter også fremadrettet kan forvente at modtage behandling, der er baseret på den nyeste viden. Pakkeforløbene udgør blot ét af flere virkemidler som kan anvendes til at implementere forskningsresultater i klinisk praksis. Styrken ved pakkeforløbene er, at man laver behandlingsforløb efter højeste nationale fællesnævner. Endvidere er pakkerne obligatoriske. Der er imidlertid plads til regionale eller øvrige nationale initiativer på dette område, eksempelvis inden for de kliniske selskaber mv. Sigtet bør klart være at få de mest effektive behandlingsformer udbredt til alle sygehuse. Det er også vigtigt at have fokus på systematisk implementering i kommunerne og praksissektoren af forskningsresultater fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner, de almenmedicinske forskningsmiljøer og hospitalerne. 16

17 Vision 4: Rammerne for udførelse af kliniske forsøg skal forbedres Vision Rammerne for udførelse af kliniske forsøg skal forbedres. Klinisk forskning har været en hjørnesten i dansk sundhedsforskning som følge af det gode samarbejde med en voksende industri og villig deltagelse fra forsøgspersoner. Klinisk forskning er afhængig af, at patienter kan inddrages både til afprøvning af nye undersøgelses- og behandlinger og nye lægemidler. Konkurrence fra udlandet medfører, at den danske førerposition inden for klinisk forskning er truet. Medicinalvirksomheder og den øvrige industri kan gennemføre kliniske forsøg af tilsvarende kvalitet til en lavere pris i udlandet. Det kræver således en fælles indsats at fastholde den danske position. Baggrund Den kliniske forskning har igennem en årrække været en hjørnesten i dansk sundhedsforskning. Forholdene for klinisk forskning i Danmark har historisk set været gode af flere årsager. For det første er den danske befolkning homogen, hvilket betyder, at forskningsresultaterne kan forventes at have bred gyldighed og ikke kun dem, der deltager i forsøgene. For det andet er den danske befolkning generelt positivt indstillet over for at deltage i sundhedsvidenskabelige forsøg. Studier fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at ca danskere årligt deltager i sundhedsvidenskabelige forsøg, spørgeskemaundersøgelser eller lignende. Studierne viser endvidere, at omkring 2/3 af dem, der har deltaget i et forsøg, er villig til at gøre det igen. Boks 3: Revision af det videnskabsetiske komitésystem til gavn for patienter og forskning Det er i flere sammenhænge tilkendegivet, at der er behov for analyse af det videnskabsetiske komitésystem. Analysen skal vurdere, om den nuværende struktur og styring af komitésystemet er den mest hensigtsmæssige. Erfaringer fra de regionale komitéers arbejde viser også, at praksis er uensartet, samt at lovgivningen på flere områder er uklar, hvilket giver sig udslag i fortolkningstvivl. Derudover er spørgsmålet om den løbende kontrol af de godkendte forskningsprotokoller, som i henhold til komitéloven skal udøves af de regionale komitéer, fortsat uafklaret. Derfor besluttede ministeren for sundhed og forebyggelse i marts 2009 at nedsætte et udvalg, som har til opgave at udarbejde en betænkning om revision af det videnskabsetiske komitésystem med henblik på en revision af lovgivningen herom. Udvalget skal opstille forslag til en fremtidig forenklet struktur, som sikrer ensartet og effektiv sagsbehandling, hvor såvel forsøgspersoners som forskningens interesser tilgodeses. Det videnskabsetiske komitésystem skal blive gearet til at kunne håndtere de forskningsmæssige problemstillinger, som fremtiden vil bringe. Revisionen af det videnskabsetiske komitésystem skal ikke alene sikre de patienter, der deltager i videnskabelige forsøg. Revisionen skal også gavne den kliniske forskning gennem mere effektiv, ensartet og gennemsigtig sagsbehandling i de videnskabsetiske komitéer.

18 For det tredje er de danske offentlige myndigheder set i international sammenhæng velfungerende, hvilket smidiggør godkendelsesprocedurer. For det fjerde har der historisk været et godt samarbejde mellem industrien og den offentlige forskning om kliniske afprøvninger. Den kliniske forskning er afhængig af, at denne gunstige position fortsat udnyttes fremadrettet. Det er vigtigt at sikre, at vi fortsat kan inddrage patienter til afprøvning af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og nye lægemidler, og at den danske befolkning er villig til at bidrage til de store befolkningsundersøgelser. Samarbejdet med industrien skal også fremadrettet være godt. Derfor er det vigtigt, at rammerne for udførelse af kliniske forsøg og inddragelse af patienter er optimale. Fremtidens sygehusstruktur skal bidrage til at forbedre rammerne for inddragelse af patienter i klinisk forskning, blandt andet ved at sikre større volumen på de enkelte afdelinger og dermed bedre forsøg til lavere omkostninger. Der er imidlertid også behov for organisatoriske tilpasninger. Patientinddragelse skal ske under kontrollerede og sikre forhold og under vilkår, der også er til patientens fordel. Dette sikres blandt andet gennem de procedurer, der findes for lægemiddelgodkendelse i Danmark. Det videnskabsetiske komitesystem spiller endvidere en central rolle i sikringen af patientsikkerhed i forbindelse med kliniske forsøg. Det videnskabsetiske komitésystem vil blive revideret i den kommende tid, jf. boks 3. Dette forventes at skabe forbedrede rammevilkår for inddragelse af patienter i forskningen. Lokalt bør der endvidere tænkes i, hvordan rammerne for de kliniske forsøg kan forbedres. Heri ligger en regional ledelsesopgave. 18

19 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K. Tlf Fax

Inddragelse af patienter i klinisk forskning

Inddragelse af patienter i klinisk forskning Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning

Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning Notat Profession og kompetence Vedr.: Rekruttering og karriereveje for fysioterapeuter i forskning Baggrund Videnskabelige råd i Danske Fysioterapeuter (herefter: rådet) har som sit andet tema valgt Rekruttering

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Hjerteforeningens nye bevillingsstruktur

Hjerteforeningens nye bevillingsstruktur 1 Hjerteforeningens nye bevillingsstruktur Soetkin Versteyhe, Forskningskonsulent https://hjerteforeningen.dk/forskning/soeg-stoette-til/ https://www.boernehjertefonden.dk/sygdomsinformation/forskning/ansogning-om-forskningsstotte

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering

Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering Baggrund dansk sundhedsforskning i den internationale elite Dansk sundhedsforskning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus Forskningsstrategi 2012-2015 OUH Svendborg Sygehus Forord OUH Svendborg Sygehus ønsker at styrke sundhedsforskningen til gavn for patienter, personale og samfundet som helhed. Lokalt forankret klinisk

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forskningsstøtte i sundhedsforskningen

Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Seniorkonsulent, ph.d. Maj-Britt Juhl Poulsen Danske Regioner Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Status og anbefalinger Maj 2013 Sundhedsforskningen er det største forskningsområde i Danmark Mia DKK

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

DANSK SUNDHEDSFORSKNING

DANSK SUNDHEDSFORSKNING DANSK SUNDHEDSFORSKNING - STATUS OG PERSPEKTIVER HOVEDRAPPORT Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning Forsknings- og Innovationsstyrelsen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning

Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning Ebba Nexø Telf:+45 7846 3083 e-mail: e.nexo@dadlnet.dk EUROPLAN konference 23.1.2015 National strategi for sjældne sygdomme Databaser Forskningsbredde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Principnotat om universitetsklinikker

Principnotat om universitetsklinikker Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Principnotat om universitetsklinikker Med indgåelsen af et nyt aftalekompleks

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011. regionsyddanmark.dk

Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011. regionsyddanmark.dk Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011 regionsyddanmark.dk Indhold Forord... side 3 Sundhedsforskning definition...side 4 Indledning og målsætninger...side 5 Stærke forskningsmiljøer...side

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om rapporten "Dansk sundhedsforskning - status og perspektiver" til Regionsrådets møde den 24.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om rapporten Dansk sundhedsforskning - status og perspektiver til Regionsrådets møde den 24. Region Midtjylland Orientering om rapporten "Dansk sundhedsforskning - status og perspektiver" Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 32 DANSK SUNDHEDSFORSKNING - STATUS OG PERSPEKTIVER

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

Dette høringssvar er derfor knyttet til de særlige sygeplejefaglige udfordringer, der er knyttet til:

Dette høringssvar er derfor knyttet til de særlige sygeplejefaglige udfordringer, der er knyttet til: Hospitalsenhed Midt Akutafdelingen Heibergs Allé 2 Postboks 130 DK-8800 Viborg Til Formand for Det Regionale Sygeplejefaglige Råd Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll he.midt.akutafdeling.ledelsen@rm.dk

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer

Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, Holbæk Sygehus Formand DSKS 2 Sundhedsvæsenets opgaver jf. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere