Dato Møde Klokkeslæt Sted Torsdag den 16. maj 2013 Talentbåndet Bygning 1431, lokale 015
|
|
- Georg Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET 1 Møde i Talentbåndet Dato Møde Klokkeslæt Sted Torsdag den 16. maj 2013 Talentbåndet Bygning 1431, lokale 015 Faste deltagere Afbud Gæster Noter Svend Hylleberg, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard, Lise Wogensen, Jes Madsen, Jeppe Dørup Olesen, Rebekka Sylvest Torben K. Jensen og Gitte Wichmann-Hansen, CUL (punkt 2) og Eva Damgaard fra HR (punkt 3, kl ) RSY Punkt Dagsordenspunkt og bilag Bilags- Ejer Side nr. 1 Godkendelse af mødets dagsorden og udkast til referat af mødet 15. april 2013 Referat Kvalitet i ph.d.-forløb vejlederspørgeguide Sagsfremstilling Bilag eftersendes som bilag 2 B 2 A 5 3 Forslag til mentor/mentee ordning Sagsfremstilling Notat mentor-mentee-ordning fra 11. april A 3 B Fælles kvalitetsstandarder for ph.d.-uddannelserne Sagsfremstilling Oplæg til fælles kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder HE Kvalitetsstandarder BSS Kvalitetsstandarder ST 4 A 4 B 4 C 4 D 4 E Nedsættelse af gruppe under Talentbåndet med henblik på fastlæggelse af fælles, overordnede rammer for ph.d.-afhandling på AU Sagsfremstilling 5 A 38
2 AARHUS UNIVERSITET 2 Møde i Talentbåndet Punkt Dagsordenspunkt og bilag Bilagsnr. 6 Anvendelse af 3+5 og 4+4 ordningerne, herunder mulighed for at påvirke de lovgivningsmæssige rammer Sagsfremstilling 6 A Orientering til universiteterne vedr. 4+4 og B Ejer Side Møde i AU Forum for Talentudvikling 21. maj Sagsfremstilling Orienteringspunkter 8.1. Seminar 17. april for ph.d.-skoleledere hos Danske Universiteter Sagsfremstilling Præsentation seminar 8.2 Alumnenetværket Gerda Sagsfremstilling 8.1.A 8.1.B 8.2.A Eventuelt 10 Næste møder 27. juni august oktober oktober november december 9-12
3 3 Møde i Talentbåndet Møde den: 15. april 2013 REFERAT Møde i Talentbåndet Til stede: Svend Hylleberg, Johnny Laursen, Jes Madsen, Lise Wogensen, Per Baltzer Overgaard, Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest Gæster: Torben K. Jensen og Gitte Wichmann-Hansen fra Center for Læring og Uddannelse 1. Godkendelse af mødets dagsorden og udkast til referat af mødet den 15. marts 2013 Mødets dagsorden og udkast til referat af mødet den 15. marts blev godkendt. 2. Undersøgelse af kvalitet i ph.d.-forløb på AU Torben K. Jensen og Gitte Wichmann-Hansen fra Center for Læring og Uddannelse redegjorde indledningsvist for undersøgelsen og stillede en række konkrete spørgsmål til båndets medlemmer eksempelvis i relation til internationale ph.d.- studerende og uddannelseselementer. Der var enighed om, at undersøgelsen blandt andet skal danne grundlag for den kommende internationale evaluering af ph.d.-skolerne og at det vil være fornuftigt at gentage undersøgelsen eksempelvis hvert andet el. tredje år. Talentbåndet godkendte den foreslåede tidsplan med dataindsamling i september og offentliggørelse af rapporten til december. Det blev aftalt, at Torben K. Jensen og Gitte Wichmann deltager i det kommende møde i båndet 16. maj, hvor udkast til spørgeskema til vejlederrapporten forventes at være færdig. 3. Politik for ansvarlig forskningspraksis på AU Lise Wogensen gennemgik den foreslåede tidsplan og høringsudkast om ansvarlig forskningspraksis på AU. Det blev aftalt, at prodekaner og dekan kommer med input til høringsudkastet til båndets møde 27. juni, inden udkastet sendes i høring formentlig til august. Det blev herudover aftalt, at Lise Wogensen og Per Baltzer Overgaard drøfter udkastet inden næste møde i båndet. 4. Ny ph.d.-bekendtgørelse i høring Talentbåndet drøftede input til høringssvar fra AU til det vedlagte udkast til ny ph.d.-bekendtgørelse.
4 4 Møde i Talentbåndet Det blev aftalt, at høringssvaret primært skal have fokus på, at universitetet er tilfreds med de muligheder, som den ny ph.d.-bekendtgørelse giver for internationale samarbejder. AU har dog et par bemærkninger i forhold til 7 om tilføjelserne vedr. kursusudbuddet og undervisningsformidlingen. Justeringen af 22 kan være med til at skabe usikkerhed om de akademiske råds kompetence til at tildele eller afvise ph.d.-graden. 5. Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Talentbåndet kvitterede for, at flere af båndets forslag til justeringer af spørgerammen er indarbejdet i 2012 undersøgelsen. Der blev udtrykt ønske om flere baggrundsvariable til belysning af undersøgelsens repræsentativitet. Det blev aftalt, at undersøgelsens datamateriale sendes til ph.d.-skolerne. 6. Orienteringspunkter EuroScience European Young Researchers Award 2013 Orienteringen blev taget til efterretning. Pjece om forsikring af ph.d.-studerende Orienteringen blev taget til efterretning og ph.d.-skolerne blev anbefalet at lægge pjecen på de respektive hjemmesider 7. Eventuelt Johnny Laursen nævnte, at der er behov en opdatering af Per Baltzer Overgaards beregninger af, hvad en ph.d. koster. 8. Næste møder De foreslåede mødedatoer blev tiltrådt og det blev aftalt, at der sendes mødeindkaldelser ud (efterfølgende er et par af mødedatoerne ændret). Mødedatoer resten af 2013: 16. maj juni august oktober oktober november december 9-12
5 5 Møde i Talentbåndet Møde den: 16. maj 2013 Møde: Møde i Talentbåndet Punktejer: Svend Hylleberg Sagsfremstilling Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Kvalitet i ph.d.-forløb vejlederspørgeguide Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter vedlagte spørgeguide til ph.d.-vejledere. Torben K. Jensen og Gitte Wichmann-Hansen fra Center for Læring og Uddannelse vil deltage i Talentbåndets drøftelse. Resumé På Talentbåndets sidste møde 15. april præsenterede Torben K. Jensen og Gitte Wichmann-Hansen en spørgeguide for ph.d.-studerende til den tværgående undersøgelse af kvalitet i ph.d.-forløb. Til mødet 16. maj vil spørgeguiden til ph.d.-vejledere blive præsenteret. Det blev på sidste møde aftalt, at dataindsamlingen til undersøgelsen finder sted i september måned og at undersøgelsen er færdig til december. Eventuel tidsfrist Maj Sagsbehandler TKJ/GWH Bilag
6 Spørgeguide til ph.d.-vejledere 6 Møde i Talentbåndet
7 7 Møde i Talentbåndet Møde den: 16. maj 2013 Møde: Møde i Talentbåndet Punktejer: Svend Hylleberg Sagsfremstilling Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Forslag til Mentor-Mentee- ordning for videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet indstiller til Universitetsledelsen, at Mangfoldighedsudvalgets forslag til mentor-mentee-ordning på AU godkendes. Resumé Aarhus Universitets Mangfoldighedsudvalg har december 2012 fremlagt et forslag til en mentormentee-ordning for videnskabelige medarbejder. Forslaget er efterfølgende blevet revideret på baggrund af input fra blandt andet Talentbåndets formand. Eva Damgaard fra HR deltager i Talentbåndets drøftelse af forslaget. Formålet med ordningen er: At AU til enhver tid fastholder dygtige videnskabelige medarbejdere At motivere og kvalificere universitetets videnskabelige medarbejdere til at arbejde succesfuldt inden for den akademiske verden og gennem samtalerne med en mentor bidrage til at understøtte og udvikle de videnskabelige medarbejderes faglige og personlige karrierepotentiale At AU opnår mangfoldighed og øget ligestilling i lektor- og professorgruppen Hovedpunkter i ordningen: Deltagelse i ordningen er frivillig for mentor og mentee. Mentees og mentorer deltager begge uden honorar, timekompensation eller anden form for godtgørelse. Alle interesserede på postdoc- og adjunktniveau kan som udgangspunkt blive mentee, mens alle interesserede på lektorniveau eller derudover kan melde sig som mentor. Mentor-mentee- makkerparrene kan både etableres inden for samme institut og på tværs af institutter og hovedområder, når dette giver mere mening.
8 8 Møde i Talentbåndet Der er tilmeldingsfrist to gange årligt, som ligger fast og gælder hele AU. Det er muligt at tilmelde sig ordningen både individuelt med/uden ønsker og som par. Samtidig kan institutledere (og hvor det er relevant også forsknings- og centerledere) opfordre ansatte til at påtage sig én af rollerne. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler AU HR Bilag Notat fra AU HR om Mentor-Mentee-ordning for videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet
9 9 Møde i Talentbåndet Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Angående Mentor-Mentee-ordning for videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet Som led i at fastholde og styrke de videnskabelige medarbejderes kompetencer (faglige som personlige) på Aarhus Universitet, forslås igangsat en permanent Mentor-Mentee-ordning ved navn Styrk Talentet! iværksat på AU. Den engelske titel er Empower Talent! Baggrund Både nationale og internationale erfaringer peger på, at det skaber stort udbytte at have mentor-mentee-ordninger. Nationalt gælder det f.eks. Københavns Universitets mentorprogram for kvindelige postdoc er og adjunkter, iværksat som led i universitetets Handleplan for mangfoldighed flere kvinder i forskning og ledelse ( ). Internationalt peger erfaringer fra 6 mentorprogrammer i Tyskland, projekt TANDEMplusIDEA fra England, Tyskland, Holland og Schweiz samt projekt CeMENT fra USA på det samme 1. Samtidig har Taskforce for Ligestilling i 2010 iværksat to 1-årige pilotprojekter i de enheder på AU, der på det tidspunkt hed NAT og ASB. Her blev et mentorprogram for yngre kvindelige forskere prøvet af, for at undersøge om udbyttet her ville være tilstækkeligt overbevisende til at oprette en permanent ordning. Evalueringen peger på alle måder i den retning og påpeger, at det har været særligt givende, når mentor og mentee har været fra forskellige institutter. Proces indtil nu For at kunne anbefale, hvordan den kommende ordning på AU bør sættes sammen for at skabe mest muligt værdi ift. de optegnede mål og formål, er der dels gennemført en uformel interviewrunde i løbet af maj og juni 2012, og dels har ordningen været drøftet på mangfoldighedsudvalgets møder d. 6. juni og d. 11. september Jf. Evaluering af Mentorprogrammet for yngre kvindelige forskere på Aarhus Universitet Erfaringer og resultater fra det 1-årige pilotprojekt på ASB og NAT (Faber og Ravn, juni 2011).
10 10 Møde i Talentbåndet Den uformelle interviewrunde indebar dialog med dekan Svend Hylleberg, vicedirektør for Forskning og Talent Kristian Thorn, ph.d. skoleleder på Health Lise Wogensen, ph.d. skoleleder på Arts Johnny Laursen samt to ansvarlige medarbejdere fra de førnævnte pilotprojekter, Linda Ibsen og Lisbeth Lauritsen. Med udgangspunkt i anbefalinger fra ovennævnte og evalueringen af pilotprojekterne udarbejdede AUHR i efteråret 2012 et design og procesforslag til en Mentor-Mentee-ordning, som blev behandlet på Universitetsledelses møde medio november Tilbagemelding fra Universitetsledelsen var imidlertid: at oplægget var for bureaukratisk og omfattende - men at etablering af en Mentor-Mentee-ordning for videnskabelige medarbejdere på AU er et godt initiativ. Med udgangspunkt i Universitetsledelsens anbefalinger er det oprindelige oplæg efterfølgende blevet gennemskrevet i samarbejde med dekan Svend Hylleberg (formand for AU Forum for Talentudvikling). Nedenfor fremgår AU HR s reviderede forslag til design og proces for en kommende Mentor- Mentee-ordning på AU. Styrk Talentet! Formål og mål Ordningen bygger på mentors og mentees gensidige interesse, og deltagelse i ordningen er frivillig. Formålet med ordningen er: At AU til enhver tid fastholder dygtige videnskabelige medarbejdere At motivere og kvalificere universitetets videnskabelige medarbejdere til at arbejde succesfuldt inden for den akademiske verden og gennem samtalerne med en mentor bidrage til at understøtte og udvikle de videnskabelige medarbejderes faglige og personlige karrierepotentiale At AU opnår mangfoldighed og øget ligestilling i lektor- og professorgruppen. Målgrupper for Mentor-Mentee-ordningen Styrk Talentet! skal tilbydes alle postdoc er og adjunkter af begge køn på de fire hovedområder.
11 11 Møde i Talentbåndet Forventede effekter af Styrk Talentet! De omtalte pilotprojekter peger på følgende muligt udbytte: For Aarhus Universitet: - En tilpasset og moderne struktur, der muliggør det for talenter uanset køn at gøre karriere på AU - Videndeling på tværs i organisationen og mellem generationer - Fortsat og fornyet international konkurrencedygtighed - Bedre arbejdsmiljø, og derigennem at blive en mere attraktiv arbejdsplads - Mere synlige karriereveje, som kan medvirke til at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere - Øge talentmassen på AU For mentees: - Vejledning i forhold til både kortsigtet og langsigtet karriereplanlægning med det formål at den enkelte mentee oplever sig mere fokuseret og målrettet ift. karriererelaterede ønsker og behov - Respons på CV - Øget personlig gennemslagskraft og faglige kompetencer - Hjælp til at udvikle og optimere faglig profil - Hjælp til kompetenceafklaring - Vejledning i strategisk prioritering af arbejdstid og opgaver samt work/life balance - Hjælp til at styrke og etablere netværk lokalt, nationalt og internationalt - Hjælp og idéer til at synliggøre sig og begå sig i forskningsmiljøet - Rådgivning og sparring ift. processen med at blive seniorforskerbedømt/lektorkvalificeret - Mere synlige karriereveje - Øget trivsel For mentorer: - Styrke forsknings- og uddannelsesmiljøet fagligt og bidrage til et inspirerende og attraktivt forsknings- og uddannelsesmiljø på AU med gode relationer mellem juniorer og seniorer - Gøre en aktiv forskel for unge talentfulde forskere på AU - Opbygge netværk med fødekæden af talentfulde forskere - Bidrage til og præge generationsskifter - Blive inspireret af nye tankesæt, refleksioner og oplevelser
12 12 Møde i Talentbåndet Bidrage til et bedre arbejdsmiljø med mere tilfredse medarbejdere, som opnår bedre og flere resultater - Nære lokale, nationale og internationale netværk med dygtige talenters bidrag Hvem kan deltage i AU s Mentor-Mentee-ordning? Alle interesserede på postdoc- og adjunktniveau kan som udgangspunkt blive mentee, mens alle interesserede på lektorniveau eller derover kan melde sig som mentor. Det er vigtigt i forhold til matchning, at den enkelte mentee i sin tilmelding tilkendegiver, hvilke særlige ønsker/behov, han/ hun ønsker, at drøfte med mentor. Ligeledes skal mentor i sin tilmelding beskrive, hvilke temaer, der tilbydes mentoring inden for. Mentor-Mentee-makkerparrene kan både etableres inden for samme institut og på tværs af institutter og hovedområder, når dette giver mere mening. AU HR og Udvalget for Mangfoldighed udarbejder vejledende rollebeskrivelser til henholdsvis mentor og mentee for at støtte relationen. Tilmelding Det er muligt at tilmelde sig ordningen både individuelt med/uden ønsker og som par. Dette kan ske på hvor tilmeldingsblanket indsendes. Samtidig kan institutledere (og hvor det er relevant også forsknings- og centerledere) opfordre ansatte til at påtage sig én af rollerne. Deltagelsen er selvfølgelig frivillig. Ansøgningsfrist Der vil blive tilmeldingsfrist 2 gange årligt, som ligger fast og gælder hele AU. Deltagerantal Der er ikke fastsat nogen øvre grænse for deltagerantal i Mentor-Menteeordningen. Matchning Matchning kan foregå på to måder: a) En mentor-mentee-relation kan aftales mellem to parter, der gensidigt har interesse i at indgå i en sådan relation. Dette noteres tydeligt i begge parters tilmelding. b) Interesserede i hhv. mentor- eller mentee-rolle kan tilmelde sig via og her angive, om interessen primært angår en men-
13 13 Møde i Talentbåndet tor-mentee-relation inden for eget institut eller på tværs af institutter/hovedområder. Det er vigtigt, at mentor i sin ansøgning specifikt beskriver, hvilken form for mentoring han/hun tilbyder. Efter tilmeldingsfristens udløb bliver deltagerne matchet ud fra interesse mv. så flest mulige ønsker efterkommes. Matchningen gennemføres af konsulenter fra AU HR. Tidsramme Styrk Talentet! annonces på AU s hjemmeside i sensommeren 2013 og vil fungere som en 1-årig ordning, hvor man aftaler mentor-mentee-relationer for ét år ad gangen. Er ordningen succesfuld, og ønsker begge parter at fortsætte derefter, kan samarbejdet forlænges efter aftale. Mentor og mentee mødes efter behov. Forløbet indledes med en gensidig fælles forventningsafstemning om behov og muligheder. AU HR udarbejder en inspirationsliste vedrørende forhold, som erfaringen viser, det er vigtigt, at have forventningsafstemt, for at sikre et udbytterigt og succesfuldt forløb. Indholdet af møderne foregår på mentees initiativ. Tilbud om deltagelse i temaworkshops AU HR vil løbende afholde tema-workshops for at inspirere og udvikle både nye og etablerede mentor-mentee relationer til et endnu større udbytte. Deltagelse er frivillig og er et således et tilbud som mentee, mentorer samt øvrige interesserede kan vælge at benytte. Eksempel på en temaworkshop kunne være: Den gode mentor-menteerelation. Her introduceres begge parter til rollen som henholdsvis mentor/mentee. Ansvarsfordeling og økonomi AU HR varetager følgende leverancer i forhold til etablering af en Mentor- Mentee-ordning: Generel information om Mentor-Mentee-ordningen hjemmeside, diverse skabeloner (tilmeldingsblanket) profilannoncer af mentorer (I samarbejde med AU Kommunikation) Formulering af en rammebeskrivelse af, hvad Mentor-Mentee-ordningen er (opgaver, roller og ansvar) Formulering af inspirationsliste (forventningsafstemning af behov og muligheder) Udvikling og gennemførsel af relevante temaworkshops i samarbejde med interne og eksterne leverandører
14 14 Møde i Talentbåndet Det er vigtigt, at det er interessen hos den enkelte mentor/mentee, der er drivkraft for deltagelse i ordningen, derfor deltager begge uden honorar, timekompensation eller anden form for godtgørelse Evaluering Mentor-Mentee-ordningen evalueres efter 3 år (mulighed for effektmåling). Brug af eksterne mentorer Fase 1 (Primær intern ordning) I den første tid vil der være tale om en intern ordning, hvor der fra AU kan ydes assistance i forhold til rekruttering af mentorer. Dog er det tilladt, at indgå aftale med relevante eksterne mentorer fra andre universiteter. Såfremt man selv har fundet en relevant ekstern mentor stilles samme værktøjer temaworkshops mv. til rådighed. AU påtager sig imidlertid ikke en opsøgende rolle i forhold rekruttering af eksterne mentorer. Fase 2 fra 2015 (Intern/ekstern ordning) I fase 2 opbygger AU et netværk af eksterne mentorer nationale som internationale som er til rådighed for AU mentees Tidsplan: Marts-maj 2013 Drøftelse af revideret oplæg på Udvalget for Mangfoldigheds møde den Svend Hylleberg deltager. Efterfølgende tilretning og formulering af ny sagsfremstilling Stages får oplæg til kommentering Drøftelse på Uniled-møde (hurtigst muligt) Parallelt med ovenstående skal der: Udarbejdes informationsmateriale om ordningen (hjemmeside, omtale i diverse AU-medier) Formuleres rammebeskrivelse (hvad ligger der i Mentor/Menteeordningen opgave, rolle og ansvar) samt inspirationsliste Planlægges/tilrettelægges tema-workshop. Styrk Talentet! annonces på AU s hjemmeside i sensommeren 2013
15 AARHUS UNIVERSITET 15 Møde i Talentbåndet Dato: 08. maj 2013 Side 1/2 Møde den: 16. maj 2013 Møde: Møde i Talentudvalget Punktejer: Svend Hylleberg Sagsfremstilling Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Fælles kvalitetsstandarder for ph.d. uddannelserne Indstilling (inkl. videre forløb efter drøftelse/orientering i universitetsledelsen, herunder kommunikation og videreformidling) - Talentudvalget drøfter med henblik på godkendelse det reviderede forslag til en fælles kvalitetsstandardmodel - Talentudvalget drøfter hvorledes man ønsker at implementere og følge op på modellen - eksempelvis via årlige rapporter udarbejdet af ph.d.-skolerne Resumé Talentudvalget drøftede d. 14. november 2012 et oplæg til fælles kvalitetsstandarder på tværs af ph.d. uddannelserne. Herefter har de enkelte ph.d.-skoler fremsendt kommentarer til oplægget (bilag 2,3 og 4), som igen blev drøftet på Talentudvalgets møde d. 15. marts Med udgangspunkt i disse kommentarer er der nu udarbejdet et revideret forslag til en fælles kvalitetsstandardsmodel for ph.d.-uddannelserne på AU. Der er i oplægget lagt vægt på, at kvalitetsstandarderne kan implementeres og anvendes relativt let og uden et stort ressourcetræk. Derfor er der i udgangspunktet hovedsagligt beskrevet kvalitetsstandarder som kan måles via eksisterende systemer og undersøgelser. Fremadrettet proces Når der er enighed om en fælles grundmodel er det hensigten, at de enkelte ph.d.-skoler tilpasser modellen til deres egne behov. Dette har Health eksempelvis gjort (se bilag 2) ved til hver kvalitetsstandard at tilføje Health-specifikke indikatorer, målepunkter og datakilder. Det foreslås, at de enkelte ph.d.-skoler ud fra nedenstående tidsplan årligt eller hvert andet år med udgangspunkt i kvalitetssikringsmodellen udarbejder en kvalitetssikringsrapport, som efterfølgende samles i én samlet AU kvalitetssikringsrapport. Eventuel tidsfrist
16 AARHUS UNIVERSITET 16 Møde i Talentbåndet Tidsplan Sagsfremstilling - Medio 2014: De enkelte ph.d.-skoler har udarbejdet individuelle kvalitetssikringsrapporter Side 2/2 som efterfølgende drøftes i Talentbåndet - Medio/ultimo 2014: Den Tværgående Talentenhed samler de enkelte skolers rapporter i én samlet rapport - Ultimo 2014: Efter godkendelse i Talentbåndet er kvalitetssikringsrapporten klar til offentliggørelse Sagsbehandler KHJ/JDO Bilag 1) Oplæg til fælles kvalitetsstandarder for ph.d. skolerne på AU 2) Kvalitetsstandarder_input fra Health 3) Kvalitetsstandarder_input fra BSS 4) Kvalitetsstandarder_input fra ST
17 AARHUS UNIVERSITET 17 Møde i Talentbåndet Modtager(e): Talentudvalget Notat Oplæg til fælles kvalitetsstandarder for ph.d. skolerne på AU Kvalitetssikring af ph.d.-skolerne ved AU Kvalitetsstandarderne skal på en tydelig og enkel vis løbende kunne dokumentere at ph.d.-uddannelserne opfylder AU s målsætning om at kvaliteten af ph.d.- uddannelsen kan måle sig med de bedste i verden. Kristian Harbo Jeppesen Dato: 30. april 2013 Ref: KHJ Side 1/6 Fastsættelsen af kvalitetsstandarder skal bidrage til at sikre, at forskeruddannelserne ved AU kan måle sig med de bedste i verden. Endvidere kan de bidrage til at gøre adgangen til internationale bevillinger vedr. forskeruddannelser lettere og samtidig understøtte ambitionen om at tiltrække internationale forskere til hovedområderne. Endelig er der behov for at kunne dokumentere kvaliteten i ph.d. uddannelserne, så AU proaktivt kan kommunikere og dokumentere, at man yder et væsentligt bidrag til at løfte dansk forskning og til at styrke konkurrenceevnen og produktiviteten i samfundet. Sidstnævnte gør endvidere, at kvalitetsstandarderne også bør berøre den enkelte ph.d. s bredere personlige kompetencer, som ikke mindst er relevante i forhold til arbejdsmarkedet uden for universitetet. Således kan der argumenteres for, at en ph.d. s forudsætninger for at træde ind, gøre karriere på og bidrage til arbejdsmarkedet skal adskille sig synligt fra en kandidats, hvis de øgede investeringer i ph.d.er skal kunne forsvares. Talentudvalget godkendte oplægget til de fælles kvalitetsstandarder for ph.d. uddannelserne på deres møde d. 14. november Herefter har de enkelte ph.d. skoler drøftet oplægget internt og bidraget med kommentarer/ændringsforslag. På baggrund heraf blev kvalitetsstandarderne igen drøftet af Talentudvalget d. 15. marts Udvalget besluttede, at der med udgangspunkt i det fremsendte kommentarer skal udarbejdes et nyt oplæg som forsøger at forene de forskellige skolers synspunkter.
18 AARHUS UNIVERSITET 18 Møde i Talentbåndet Side 2/3 Overordnede målsætninger Kvalitetssikringsmodellen tager udgangspunkt i et forslag til 3 overordnede målsætninger for, hvilke kvalifikationer der karakteriserer en færdig ph.d. er fra AU. Til målsætningerne er der knyttet en række kvalitetsstandarder med dertilhørende indikatorer, som skal sikre at de opfyldes. Det foreslås at følgende målsætningerne for kvalitet i ph.d. uddannelserne formuleres som følger: Målsætninger - AU tilbyder en international forskeruddannelse baseret på selvstændig forskning i et videnskabeligt miljø på højt internationalt niveau og kursus tilbud af høj international kvalitet - Den ph.d. studerende opnår fortrolighed med et givet fagområdes teoridannelser og forskningsmetoder således, at man selvstændigt og kritisk på egen hånd bliver i stand til at udvikle fagets metoder og teorier og opnå ny viden indenfor fagområdet. - Den ph.d. studerende opnår kvalifikationer således at vedkommende kan arbejde selvstændigt, målrettet og analytisk også udenfor forskningsområdet Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder De enkelte forslag til kvalitetsstandarder samt indikatorer blev samlet under følgende overskrifter (Se tabel 1 for en udspecificering af forslag til de enkelte standarder og indikatorer). - Output - Indgangsniveau - Input - Organisation Af tabel 1 fremgår en række bredt formulerede kvalitetsstandarder der også kan læses som målsætninger. Hensigten er at disse skal være ambitiøse og dække alle ph.d. skolerne. Til disse standarder er der knyttet kvantificerbare indikatorer, som i princippet kan være fælles, men også kan tilpasses de enkelte hovedområders ph.d. skoler. Endelig anføres det med hvilket værktøj eller hvilken metode man kan måle den enkelte indikator. Ph.d.-planner forventes i vidt omfang kunne anvendes i forhold til sidstnævnte, hvormed opfølgning på de enkelte indikatorer vil være relativ simpel at gennemføre. Der udestår imidlertid endnu et udviklings- og
19 AARHUS UNIVERSITET 19 Møde i Talentbåndet implementeringsarbejde i forhold til Ph.d.-planner, som har betydning for, hvordan den præcist kan anvendes i forhold til en opfølgning på kvalitetsstandarderne. Side 3/3 Ændringer i modellen efter bidrag fra ph.d. skolerne I det følgende præsenteres den justerede model. Modellen er i udgangspunktet den samme som tidligere, men der er foretaget tilføjelser og rettelser. Der er lagt vægt på at modellen skal være simpel at anvende, og at det derfor ikke kræver nye større initiativer at benytte den og lave opfølgninger på den. Derfor er der i udgangspunkt kun medtaget indikatorer, som relativt let kan måles via eksisterende undersøgelser (årlige beskæftigelsesundersøgelse samt ph.d.-undersøgelsen der er under udarbejdelse) og systemer (særligt Ph.d. Planner). Forslag om nye målemetoder i form af fx surveys er derfor i første omgang udeladt. Der er også søgt en balance mellem at AU på ph.d.-området både skal have en række ambitiøse fællesstandarder og samtidig rumme de enkelte ph.d.-skoler indbyrdes forskelligheder mht. traditioner og krav. Derfor er forslag til indikatorer som er specifikke for enkelte hovedområder udeladt i den fælles model. Det er dog hensigten at de enkelte hovedområder netop skal tilpasse modellen til deres egne behov med egne indikatorer, når der er enighed om en fælles grundmodel. Der er modtaget bidrag fra Health, BSS og ST som har medført følgende justeringer i modellen. Health Health har ikke foreslået ændringer i grundmodellen, men har tilføjet Healthspecifikke indikatorer, målepunkter og datakilder. Disse er ikke medtaget i nedenstående model, da der er tale om overordnede fællesstandarder. Health har imidlertid bidraget med et eksempel på, hvordan modellen kan tilrettes de enkelte hovedområders specifikke krav og behov, hvilket evt. kan tjene som inspiration for de øvrige hovedområder (se bilag 2). BSS BSS tilslutter sig modellen under forudsætning af at der gøres plads til at fagligt begrundede forskelligheder mellem de fire ph.d.-skoler. Herudover bidrager BSS med kommentarer til tre indikatorer, som vedrører ph.d.-uddannelser på BSS. Disse kommentarer har ikke ført til ændringer i modellen, idet der netop er tale om BSSspecifikke kommentarer, som kan indarbejdes, af BSS når der en fælles model er vedtaget (se bilag 3). ST
20 AARHUS UNIVERSITET 20 Møde i Talentbåndet ST har bidraget med en række forslag til ændringer og tilføjelser til modellen, hvoraf flere er forsøgt helt eller delvist indarbejdet. Som nævnt er der i første omgang ikke medtaget ændringer som forudsætter implementering af nye måleværktøjer. På den baggrund er forslagene til nye eller ændrede målemetoder vedr. følgende kvalitetsstandarder ikke medtaget i den fælles model. - Høj kvalitet afhandlingen (foreslår evalueringer og spørgeskemaer som målemetode) - Eftertragtede ph.d.ere (foreslår en udvidelse af beskæftigelsesundersøgelsen) - Formidlingsevne (ingen indikator og foreslåede måleværktøj kan ikke umiddelbart understøttes systemisk) Side 4/3 Der er i overensstemmelse med forslagene fra ST foretaget ændringer og tilføjelser i forhold til følgende standarder - Krav til udformning af afhandlingen - Publiceringsaktiviteter - Eftertragtede ph.d.ere - Talentfulde og engagerede kandidater - Stærkt videnskabeligt indhold i ph.d. projektet - Bredt og varieret udbud af relevante kurser - Kvalificeret vejledning - Internationaliserede og mobile ph.d.-studerende - Dygtige undervisere og formidlere - Inddragelse i et stærkt, internationalt miljø - Et stærkt videnskabeligt miljø - Uvildig evaluering af ph.d.-skolerne Hertil er der tilføjet følgende nye kvalitetsstandarder under hhv. output og organisering. - International orientering af ph.d.en - Ph.d.-uddannelsessamarbejde med andre højt rangerende universiteter (usikkert hvorvidt det foreslåede måleværktøj forudsætter nye tiltag) Der henvises til bidraget fra ST (bilag 4) for en nærmere præcisering af de foreslåede ændringer.
21 AARHUS UNIVERSITET 21 Møde i Talentbåndet Tabel 1: Kvalitetsstyring af AU s ph.d. uddannelser Kvalitetsstandarder der sikrer Indikatorer Høj kvalitet i afhandlingen Det dokumenteres, at krav til ph.d.-forsvaret samt krav til en saglig og uvildig bedømmelse er opfyldt. Endvidere er det Output Indgangskrav Input målsætningen at bedømmelsen skal suppleres med en vurdering af afhandlingens faglige niveau i forhold til et internationalt niveau for tilsvarende ph.d.-afhandlinger. Krav til udformning af afhandlingen Det dokumenteres, at udformningen af afhandlingen lever op til opfyldes kravene (monografi / artikler, antal, omfang). Publiceringsaktiviteter under ph.d.- Det dokumenteres, at kravene til publiceringsaktiviteter under forløbet ph.d.-forløbet er opfyldt svarende til kravene på det enkelte fagområde. Eftertragtede ph.d.ere Beskæftigelsesgraden dokumenteres, herunder dokumenteres det i hvilket omfang de færdige ph.d.ere finder ansættelse på danske universiteter og hvilke universiteter de ansættes på. Beskæftigelsesgraden for ph.d.ere sammenlignes med den for kandidater. Internationalt orienterede ph.d.ere Andelen af ph.d.ere der fortsætter internationalt i akademia eller erhvervsliv. Talentfulde og engagerede kandidater Kandidatens kvalifikationer dokumenteres og evalueres af et VIP-udvalg Stærkt videnskabeligt indhold i ph.d.- Det videnskabelige indhold i ph.d.-projektet dokumenteres og projektet evalueres af et VIP-udvalg Bredt og varieret udbud af relevante Kursusaktivitet - det dokumenteres at der tilbydes fagrelevante kurser kurser og kurser i transferable skills af høj kvalitet Kvalificeret vejledning Dokumentation for omfanget af vejledning der gives. Udbud og eventuelle krav om kurser i vejledning dokumenteres. Internationaliserede og mobile ph.d.- Omfanget af deltagelse i aktive forskermiljøer (både danske og studerende internationale) dokumenteres. Dygtige undervisere og formidlere Det dokumenteres, hvordan kravene til undervisning og formidling opfyldes ved at de ph.d.-studerende tilbydes Side 5/3 Måleværktøj/meto de Forventes med tiden registreret i Ph.d.-planner PURE. Når afhandling godkendes til forsvar skal krav være opfyldt. Kan registreres i ph.d.-planner AU s årlige beskæftigelsesunde rsøgelse AU s årlige beskæftigelsesunde rsøgelse Kan registreres i ph.d.-planner Kan registreres i ph.d.-planner Ph.d. web giver overblik over udbuddet. Kursusevalueringer? Kan registreres i ph.d.-planner. Igangværende ph.d.-undersøgelse Kan registreres i ph.d.-planner Kan registreres i ph.d.-planner
22 AARHUS UNIVERSITET 22 Møde i Talentbåndet Organisering relevante og forskelligartede formidlings- og undervisningsopgaver. Side 6/3 Inddragelse i et stærkt internationalt, videnskabeligt miljø Det dokumenteres, hvordan kravene om inddragelse i et stærkt, internationalt videnskabeligt miljø opfyldes Ph.d.-undersøgelse Et stærkt videnskabeligt miljø Dokumentation af den nødvendige faglige volumen til at bære Antal studerende og et forskeruddannelsesmiljø vejledere tilknyttet et program Fremdrift i ph.d.-projekterne P.hd. Projekterne følger tidsplanerne og færdiggøres til tiden Kan registreres i ph.d.-planner Fremdrift i formidling, kursusaktiviteter, Det dokumenteres løbende at kravene til formidling, Kan registreres i undervisning og mobilitet kursusaktiviteter, undervisning, mobilitet mm opfyldes. ph.d.-planner Uvildig evaluering af ph.d.-skolerne Evalueringerne foregår løbende på baggrund af Rapport forventes i kvalitetsstandarderne samt ledelsesinformation vedr indskrivninger, antal forsvar og frafald mv. Dertil planlægges der en internationale evalueringer af ph.d.-skolerne. Ph.d.-uddannelsessamarbejde med Antal af kurser/summer schools og andre fælles aktiviteter Måle på antallet af andre højtrangerede universiteter kurser, antal af joint og double/multiple degrees samt rejst finansiering til afholdelse af kurser Opfølgning og afrapportering Det foreslås, at hver ph.d.-skole med udgangspunkt i modellen årligt eller hvert andet år udarbejder en kvalitetssikringsrapport. Første gang i efteråret 2014, således at de kan danne grundlag for den kommende internationale evaluering af skolerne i Det foreslås endvidere, at den tværgående talentenhed samler de enkelte rapporter i en fælles rapport og sørger for layout mm. Rapporten godkendes af Talentbåndet ultimo 2014, hvorefter den kan offentliggøres.
23 23 Møde i Talentbåndet Output Kvalitetsstandarder der sikrer Indikatorer Måleværktøj/metode HE specifikke indikatorer HE -målepunkter HE -datakilde At udformning af afhandlingen opfyldes Det dokumenteres, at krav til ph.d.-forsvaret samt krav til en saglig og uvildig bedømmelse er opfyldt. Forventes med tiden registreret i Ph.d.- planner Høj kvalitet i ph.d.-afhandlingen Det dokumenteres, at PURE udformningen af afhandlingen lever op til kravene (monografi / artikler, antal, omfang) Publiceringsaktiviteter under ph.d.- Det dokumenteres, at kravene til Kan registres i ph.d.- forløbet publiceringsaktiviteter under planner Ph.d.-forløbet er opfyldt (abstracts etc.) Eftertragtede ph.d.ere Beskæftigelsesgraden AU s årlige dokumenteres, herunder beskæftigelsesundersø dokumenteres det i hvilket gelse omfang de færdige ph.d. ere 1. Antagelse og forsvar af afhandling med bedømmelsesudvalg med mindst en udenlandsk bedømmer Den skriftlige bedømmelse af afhandling 2. Orientering af bedømmelsesudvalg om krav til afhandling 3. Vurdering af afhandlingens faglige niveau i forhold til den internationale standard for tilsvarende ph.d.-afhandlinger. 4. Vurdering af bedømmelser inden antagelse til forsvar Krav til afhandlingen: 1. En oversigt der dækker fagområdets Bedømmelse af litteratur, mål, metoder, fejkilder, afhandlingen resultater, svagheder, konklusion og perspektiver 2. En videnskabelig mængde/tyngde der ækvivalerer med mindst 3 Optælling artikler i internationale anerkendte peer reviewed tidsskrifter 3. Monografi 1. Ingen krav under forløbet Optælling 2. Alle publicerbare resultater skal publiceres 1. Vurdering af den ph.d.-studerendes En vurdering af de akademiske udvikling således at det akademiske aktiviteter sikres at den ph.d.-studerende indgår i den skriftlige opfylder ph.d. bekendtgørelsen bedømmelse målsætning vedr. erhvervede Skal indarbejdes i AU,s ph.d.- planner ph.d.-planner Dokumentation i hver enkelt afhandling og delvist PURE PURE ph.d.-planner AU s årlige beskæftigelsesundersøg elser
24 24 Møde i Talentbåndet finder ansættelse på kompetencer årlige danske/udenlandske 2. Beskæftigelsessituation efter 1,3, og beskæftigelsesundersø universiteter/virksomheder og 5 år opdelt på: gelser hvilke Akademia/sundhedsvæsen offentlig/privat geografi lønniveau Højt videnskabeligt niveau i ph.d.- Det videnskabelige indhold i Kan registres i ph.d.- På basis af beskrevne kriterier bedømmelse af Bedømmelser indgår i 1. Kriterier i opslag projektet ph.d.-projektet dokumenteres planner projektbeskrivelse ved: ph.d.-planner. 2. Procedure for og evalueres af et VIP-udvalg 1. 2 forbehandlere med indstilling til Kriterierne beskrevet orientering af FP-leder og velkendte for de faglige bedømmere 2. Desuden forudgående accept fra faglige bedømmere om kriterier hovedvejleder samt ansøgere 3. Flowdokumentation i ph.d.-planner Talentfulde og engagerede Kandidatens kvalifikationer Kan registres i ph.d.- Følgende er obligatorisk i ansøgningen: Flow i 1. Kriterier for kandidater dokumenteres og den planner 1. Motiveret begrundelse rekrutteringsdelen af opslag studerende har i betydelig grad 2. Grad af deltagelse i udformning af ph.d.-planner 2. Procedurer for Indgangskrav deltaget i udformningen af ph.d. projektet projekt har betydning for tildeling af stipendium 3. Dokumentation for eksaminer, publikationer og deltagelse i orientering af faglige bedømmere 3. Dokumenter i forskningsarbejde ph.d.-planner 4. Dokumentation af extra-curriculære aktiviteter (undervisning, organisation, udenlandsophold) 5. Hovedvejleder accept af ansøgning. På basis af beskrevne kriterier (i udvalgte tilfælde med interview) bedømmes ansøgerens kvalifikationer af: FP-leder,
25 25 Møde i Talentbåndet Tilbud om prekvalifikationsforløb i form af forskningsår samt rekrutteringsstipendier Bredt og varieret udbud af kurser Kursusaktivitet, det Ph.d. web 1. Varieret udbud af obligatoriske, 1. Evalueringer af 1. Evalueringer af dokumenteres at der tilbydes fagspecifikke og generiske kurser, samtlige kurser samtlige kurser på fagrelevante og kurser i der sikrer målrettet fra deltagere og internt drev transferable skills af tilstrækkelig karriereudvikling. kursusleder 2. fraværs og høj kvalitet 2. Ph.d.-udvalget følger løbende den 2. fraværs og ventelisteopgørelse samlede kursusportefølje venteliste statistik r på internt drev 3. Ph.d.-skoleleder godkender eksterne kurser Input Kvalificeret vejledning og supervision Dokumentation for omfanget af vejledning og supervision der 1. Krav om mindst 2 vejledere med reelt samarbejde Flow i rekrutteringsdelen af flowdokumentation i ph.d.-planner gives 2. Hovedvejleder skal være mindst på ph.d.-planner lektorniveau og AU ansat (HEALTH) 3. Medvejleder skal have en ph.d.-grad 4. Krav om øvre grænse for antal samtidige hovedvejlederskaber 5. Krav om deltagelse i seminar aktiviteter omkring vejlederfunktion og forskningsledelse
26 26 Møde i Talentbåndet Internationaliserede og mobile Omfanget af internationale Kan registres i ph.d.- 1. Fra sommeren 2013 vil det være et 1. Optegnelse i PhD- PhD-Planner ph.d. studerende ophold dokumenteres planner krav for optagelse, at der i Planner rekrutteringsdel samt studieplanen er beskrevet et management del PhD-Planner miljøskifte udenfor AU, således at 2. PhD-Planner management del mindst ½ delen af nyoptagne rekrutteringsdel studerende gennemfører mindst 3 3. Optegnelse i PhD- måneders ophold på institution Planner udenfor AU management del 2. Krav om deltagelse i internationale kongresser/konferencer 3. Mindst 1/5 af nyoptagne studerende fra August 2013 skal gennemføre mindst 3 måneders praktikophold i virksomhed Dygtige undervisere og formidlere Det dokumenteres, hvordan Kan registreres i ph.d.- 1. Krav om aftalt supervision af 1. Studieplan PhDPlanner kravene om undervisning og planner undervisning/formidling 2. Portefølje i management del formidling opfyldes 2. Status i forbindelse med de løbende PhDPlanner evalueringer management del Inddragelse i et videnskabeligt miljø Det dokumenteres, hvordan 1. En beskrivelse af det videnskabelige 1. Ansøgning 1. Kriterier for kravene om inddragelse i et miljø er obligatorisk i ansøgningen. opslag videnskabeligt miljø opfyldes Mindst 50% af tiden skal tilbringes i 2. Portefølje i 2. Kriterier for dette PhDPlanner bedømmelse management og procedurer 2. Der skal være formaliseret del for deltagelse i journalclubs, FP 3. Som en del bedømmelse aktiviteter (herunder FP kurser) af de samt nationale og internationale løbende PhDPlanner videnskabelige evalueringer management del konferencer/kongresser.
27 27 Møde i Talentbåndet Et stærkt videnskabeligt miljø Dokumentation af det En beskrivelse af det videnskabelige miljø er De faglige Den faglige bedømmelse nødvendige faglige volumen til obligatorisk i ansøgningen. Vurderes i bedømmeres af ansøgningen i sin at bære et forbindelse med ansøgning om optagelse. Om kendskab til de helhed. forskeruddannelsesmiljø nødvendigt suppleres med yderligere videnskabelige miljøer vejledere. Fremdrift i ph.d.-projekterne P.hd. Projekterne følger Kan registres i ph.d.- Krav at studieplanen følges og i fornødent 1. Midtvejsevaluerin PhDPlanner tidsplanerne og færdiggøres til planner omfang justeres efter aftale med g skal forholde sig management del tiden hovedvejleder til den projektmæssige fremdrift og fremadrettede aktiviteter Organisering 2. Løbende evalueringer (8-12 mdr, og mdr) skal forholde sig til fremdriften og plan for afslutning i forhold til studieplan Fremdrift i formidling, Det dokumenteres løbende at Kan registres i ph.d.- Krav at studieplanen følges og i fornødent 1. Midtvejsevaluer- PhDPlanner kursusaktiviteter, undervisning og kravene til formidling, planner omfang justeres efter aftale med ing skal forholde management del mobilitet kursusaktiviteter, undervisning, hovedvejleder sig til den mobilitet mm opfyldes. akademiske udvikling af den ph.d.-studerende Løbende
28 28 Møde i Talentbåndet Uvildig evaluering af ph.d.-skolerne Evalueringerne foregår løbende på baggrund af kvalitetsstandarderne samt ledelsesinformation vedr. indskrivninger, antal forsvar og frafald mv. Dertil planlægges der en internationale evalueringer af ph.d.-skolerne. Rapport forventes i 2013 evalueringer (8-12 mdr og mdr) skal forholde sig til fremdriften i forhold til studieplan 2. aktiviteter registreres i porteføljedelen af PhDPlanneren
29 29 Møde i Talentbåndet Kvalitetssikringsmodel AU s ph.d.-uddannelser Drøftelse i ph.d.-udvalget ved School of Business and Social Sciences, 28/ Ph.d.-udvalget ved School of Business and Social Sciences har på dets seneste møde drøftet forslag til AU s kvalitetssikringspolitik for ph.d.-uddannelser. Overordnet betragtet mener ph.d.-udvalget, at det fremsendte udkast er en dækkende og udmærket kvalitetssikringspolitik, for så vidt at de valgte indikatorer giver plads til fagligt begrundede forskelligheder mellem AU s fire ph.d.-skoler og tilhørende uddannelser. Ph.d.-udvalget har sammen med ph.d.-skolelederen forslag til præciseringer af følgende indikatorer i relation til kvalitetskriterier for ph.d.-uddannelser på BSS: 1. Output: dokumentation af publiceringsaktiviteter Måling af output i relation til publicering er altid en vægtning af kvantitet og kvalitet, hvor fokus bør være på sidstnævnte. Endvidere kunne indikatoren evt. benyttes til at måle antallet af eneforfattede artikler som et udtryk for originalitet og den ph.d.-studerendes indflydelse på indholdet af ph.d.-projektet. Fælles krav på AU niveau vedr. publikation er ikke hensigtsmæssigt som følge af meget forskellige fagtraditioner på området. Inden for det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fagområde publiceres ofte først efter afslutning af ph.d.-uddannelsen, og det vil således være usikkert og vanskeligt kvantitativt at dokumentere publiceringsaktiviteter under uddannelsen. Alternativt kunne man med en vis forsinkelse kvantificere publikationer med afsæt i ph.d.- afhandlinger ved BSS. For såvidt som disse publikationer registreres i PURE er dette uproblematisk, mens registrering er vanskeligere for publikationer, der ikke registreres i PURE grundet personers afgang fra AU. Registrerede tidsskriftsartikler og (til dels) monografier kan krediteres (scores) med afsæt i den danske bibliometrimodel, journal impact og/eller citation. Den betydelige forsinkelse i citationer for de fleste publikationer inden for erhvervs- og samfundsvidenskab taler imod brugen af disse til fordel for bibliometrimodel eller journal impact. Betydelige feltnormaliseringsproblemer må dog forudses for BSS, hvis kvalitetssikringssystemet skal bruges på tværs af discipliner. 2. Input: dokumentation af omfang og kvalitet af vejledning Omfanget af vejledning vi altid være individuelt, og det er programudvalgsformandens opgave at sikre, at alle ph.d.-studerende får den vejledning, de har behov for. Kvantitative krav anbefales derfor udelukkende som en vejledende norm. Dokumentation af omfanget af vejledning vil fremgå af godkendte ph.d.-planer, hvori indgår en individuel aftale mellem hovedvejleder og ph.d.- studerende om vejledningens omfang og karakter. Vejledningsomfang for ph.d.-projekter indgår tillige ved normsætningen af VIPernes forpligtelser ved BSSs institutter.
30 30 Møde i Talentbåndet Vedr. kvalitet af vejledning skal blot anføres, at kurser i vejledning er obligatoriske for lektorer og professorer ved BSS. Disse kurser er derfor en del af den bredere kvalitetessikring af ph.d.- vejledningen ved BSS. 3. Organisering: dokumentation af volumen i underliggende fagmiljø Ved BSS er ph.d.-programmerne i det væsentlige skåret efter institutlinier. Institutterne kan således angive et begrænset antal faglige hovedområder og hvor mange fastansatte VIPer, der omtrentligt er i hvert (f.eks. 1-5, 6-10, mere end 10). Dertil kunne hver enkelt ph.d.-studerende henføres til et eller flere af disse (dette kunne i princippet angives i PhD Planner af den ph.d.-studerende sammen med hovedvejlederen og checkes af ph.d.-programudvalgsformanden). Per Baltzer Overgaard Ph.d.-skoleleder
31 31 Møde i Talentbåndet AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): Ph.d.-skolelederne Notat Input fra ST Oplæg til fælles kvalitetsstandarder for ph.d. skolerne på AU Kvalitetssikring af ph.d.-skolerne ved AU Kvalitetsstandarderne skal på en tydelig og enkel vis løbende kunne dokumentere at ph.d.-uddannelserne opfylder AU s målsætning om at kvaliteten af ph.d.- uddannelsen kan måle sig med de bedste i verden. Krav om kvalitetssikring forventes endvidere at indgå i den kommende ændring af ph.d. bekendtgørelsen. Kristian Harbo Jeppesen Dato: 6. december 2012 Ref: KHJ Side 1/7 Væsentlig baggrund Talentudvalget godkendte oplægget til de fælles kvalitetsstandarder for ph.d. uddannelserne på deres møde d. 14. november Oplægget tager udgangspunkt i et forslag til 3 overordnede målsætninger for, hvilke kvalifikationer der karakteriserer en færdig ph.d. er fra AU. Til målsætningerne er der knyttet en række kvalitetsstandarder med dertilhørende indikatorer, som skal sikre at de opfyldes. Dette notat skitserer en model, som har til formål at sikre, at AU på ph.d.-området har en række ambitiøse fællesstandarder, der samtidig kan rumme de enkelte ph.d.- skolers behov for fleksible rammer jf. deres indbyrdes forskelligheder mht. traditioner og krav. Der arbejdes i øjeblikket på en kvalitetspolitik for kandidatuddannelserne som på visse punkter ligner den foreslåede model for ph.d. området. Når der foreligger endelige modeller for begge områder, vil der blive taget stilling til, hvordan de kan anvendes sammen og evt. understøtte hinanden. Overordnede målsætninger Det foreslås at følgende 3 målsætninger for kvalitet i ph.d. uddannelserne formuleres som følger: Målsætninger
32 32 Møde i Talentbåndet AARHUS UNIVERSITET - AU tilbyder en international forskeruddannelse baseret på selvstændig forskning i et videnskabeligt miljø på højt internationalt niveau og kursus tilbud af høj international kvalitet - Den ph.d. studerende opnår fortrolighed med et givet fagområdes teoridannelser og forskningsmetoder således, at man selvstændigt og kritisk på egen hånd bliver i stand til at udvikle fagets metoder og teorier og opnå ny viden indenfor fagområdet. - Den ph.d.- studerende opnår kvalifikationer således at vedkommende kan arbejde selvstændigt, målrettet og analytisk også udenfor forskningsområdet Side 2/3 Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder De enkelte forslag til kvalitetsstandarder samt indikatorer blev samlet under følgende overskrifter (Se tabel 1 for en udspecificering af forslag til de enkelte standarder og indikatorer). - Output - Indgangsniveau - Input - Organisation Fastsættelsen af kvalitetsstandarder skal bidrage til at sikre at forskeruddannelserne ved AU kan måle sig med de bedste i verden. Endvidere kan de bidrage til at gøre adgangen til internationale bevillinger vedr. forskeruddannelser lettere og samtidig understøtte ambitionen om at tiltrække internationale forskere til hovedområderne. Endelig er der behov for at kunne dokumentere kvaliteten i ph.d. uddannelserne, så AU proaktivt kan kommunikere og dokumentere, at man yder et væsentligt bidrag til at løfte dansk forskning og til at styrke konkurrenceevnen og produktiviteten i samfundet. Sidstnævnte gør endvidere, at kvalitetsstandarderne også bør berøre den enkelte ph.d. s bredere personlige kompetencer, som ikke mindst er relevante i forhold til arbejdsmarkedet uden for universitetet. Således kan der argumenteres for, at en ph.d. s forudsætninger for at træde ind, gøre karriere på og bidrage til arbejdsmarkedet skal adskille sig synligt fra en kandidats, hvis de øgede investeringer i ph.d.er skal kunne forsvares. Af tabel 1 fremgår en række bredt formulerede kvalitetsstandarder der også kan læses som målsætninger. Hensigten er at disse skal være ambitiøse og dække alle ph.d. skolerne. Til disse standarder er der knyttet kvantificerbare indikatorer, som i
KVALITETSSIKRING AF PH.D UDDANNELSEN
AARHUS UNIVERSITET 12 JUNI 2013 KVALITETSSIKRING AF PH.D UDDANNELSEN LISE WOGENSEN BACH, PRODEKAN TALENT, PH.D.-SKOLELEDER præsen TATION 1 AARHUS UNIVERSITET 12 JUNI 2013 HVORFOR? Sundhed for alle også
Læs mereNOTAT. Modtager(e): Universitetsledelsen. Angående Mentor-Mentee-ordning for videnskabelige medarbejdere
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Angående Mentor-Mentee-ordning for videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet Som led i at fastholde og styrke de videnskabelige medarbejderes kompetencer
Læs mereGæster: Torben K. Jensen og Gitte Wichmann-Hansen fra Center for Undervisning og Læring deltager under punkt 2
AARHUS UNIVERSITET 1 of 65 Møde den: 15. marts 2013 Mødelokale 015, bygning 1431, kl. 13.00 Møde i Talentbåndet Dagsorden Deltagere: Svend Hylleberg, Anne Marie Pahuus, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard,
Læs mereDagsorden. Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling
Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling Dagsorden Deltagere: Helle Prætorius, Rasmus Tanggaard Varneskov, Kristina Pagh Kristensen, Christioffer Tobias
Læs mereAdgang til ph.d.-uddannelsen i molekylær medicin Den ph.d.-studerende skal have en sundheds- eller naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund.
Modtager(e): Notat Ph.d. uddannelse i molekylær medicin med tilknyttet Honors master Mellem ph.d.-skolerne på ST og HE er der enighed om at etablere en fælles ph.d.- uddannelse i molekylær medicin, hvor
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereTalentbåndets møde 05 12 2012 1 of 26
AARHUS UNIVERSITET Talentbåndets møde 05 12 2012 1 of 26 Møde den: 5. december 2012 kl. 13.00 16.00 Bygning 1431, lokale 015 Møde i Talentbåndet Dagsorden Deltagere: Svend Hylleberg, Per Baltzer Overgaard,
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereHøringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale
Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer
Læs mereVejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health
Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for
Læs mereRekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.
Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. 1 HVAD DÆKKER DET OVER? Et fælles politik papir Holdningsbearbejdende Medinddrages i vores daglige aktiviteter Inspiration til specifikke
Læs mereFAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING
FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 AARHUS AU UNIVERSITET HEALTH 2 FORORD Formålet med denne handleplan er at fremme en bedre kønsmæssig balance blandt VIP
Læs mereDagsorden. Møde den: 4. december 2012 kl Frandsensalen, bygning sal Møde i AU Forum for Talentudvikling
Møde den: 4. december 2012 kl. 14.30 16.30 Frandsensalen, bygning 1431 1. sal Møde i AU Forum for Talentudvikling Dagsorden Deltagere: Professor Helle Prætorius (næstformand), ph.d.-studerende Line Raaby
Læs mereProces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center:
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Proces for de interdisciplinære centre Interdisciplinære centre Søren Klit Lindegaard Fuldmægtig Dato: 01. juni 2011 Ref: SKL Side 1/5 I forbindelse med rapporten
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereVEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen
VEJLEDNING ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Vejledningen er til brug for bedømmelsesusvalg Vejledningen kan med relevante modifikationer tillige anvendes
Læs mereØvrige: Lise Wogensen Bach, Helene Nørrelund, Lise Terkildsen, Sidsel Lindberg Tefre (referent)
Møde den: 23. februar 2016, kl. 15.00-17.00 Mødelokale 238, Victor Albeck-bygningen, Vennelyst Boulevard 4 Ph.d.-udvalgsmøde Dagsorden Deltagere: Christian Kanstrup Holm, Birgitte Mønster Christensen,
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereEDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences
EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereMMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG
MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Maj 2010 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITY VEJLEDNING
Læs mere1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet den 15. august 2012 Jf. vedlagte udkast til referat af mødet 15.
UNIVERSITET Møde den: 30. oktober 2012 kl. 13-16 Mødelokale 015 i bygning 1431 Møde i AU Forum for Talentudvikling Dagsorden Deltagere: Professor Helle Prætorius (næstformand), ph.d.-studerende Line Raaby
Læs mere1. PROFESSORATSPOLITIK... 2
NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG
AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG PÅ HEALTH, AARHUS UNIVERSITET Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health gældende fra 15. september 2018 Revideret 15. september 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereVejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen
Læs mereBekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden
Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereM Ø D E I N D K A L D E L S E 26. SEPTEMBER Ph.d.-udvalget på HUM. Forum. Mødedato 26. september 2018 kl 13:00-15:00. Lokale 15B-0-07.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E I N D K A L D E L S E 26. SEPTEMBER 2018 Forum Ph.d.-udvalget på HUM Mødedato 26. september 2018 kl 13:00-15:00 Sted Referent Lokale 15B-0-07 Olivia Mortensen,
Læs mereUS AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020
US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring
Læs mereØvrige: Kamille Smidt Rasmussen (substitut for Lise Wogensen Bach), Lise Terkildsen, Sidsel Lindberg Tefre (referent)
Møde den: 28. maj 2015 Mødelokale 238, Victor Albeck-bygningen Ph.d.-udvalgsmøde Dagsorden Deltagere: Christian Kanstrup Holm, Birgitte Mønster Christensen, Cai Grau, Anne- Mette Hvas, Ole Ingemann Hansen,
Læs mereHR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013
Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt
Læs merePrincipper for ansættelse af VIP medarbejdere ved Health
Principper for ansættelse af VIP medarbejdere ved Health Baggrund de syv normer, evaluering af ansættelsesprocedurer samt audit Aarhus Universitet ønsker at blive et endnu stærkere internationalt og forskningsintensivt
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs mereInformationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv
Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye
Læs mereDET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:
DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 23. oktober 2007.
Læs mereProcedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)
Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Det blev besluttet at ledergruppen i AU HR også skal være kopimodtager af dagsorden og bilag.
Møde den: 28. september 2015 kl. 10.00 12.00 REFERAT LSU AU HR Til stede: Ledelsen: Anne Lindholm Behnk, Gertrud Tefre Medarbejderrepræsentanter: Lene Fransen, Hanne Kaiser, Lizzi Edlich, Astrid V. H.
Læs mereDagsorden: Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.
Møde den: 26. juni 2017 LSU AU HR Referat Til stede: Ledelsesrepræsentanter: Anne Lindholm Behnk, Gertrud Tefre Medarbejderrepræsentanter: Astrid V. H. Svendsen, Hanne Kaiser, Lene Fransen Referent: Pia
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereLokalt Uddannelses Udvalg (LUU) for PA DAGSORDEN KURSUS/ AMU REFERAT. Referat godkendt i LUU PA. Årets 4. møde den 10. december 2018 kl
Til stede: Heidi Bjerre Mørch Birgit Borgwardt* Conny Karlskov Heidi Kristensen Tenna Danielsen Heidi B. Thomsen Mogens Schlüter Anette Byriel Kim Madsen Eva Fredslund Hansen* Maja Nordmand Anne Helt/
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereØvrige: Lise Wogensen Bach, Helene Nørrelund (under pkt 3 og 8-16), Lise Terkildsen (referent)
Møde den: Tirsdag den 23. februar 2016 kl. 15.00-17.00 Mødelokale 238, Victor Albeck-bygningen, Vennelyst Boulevard 4 Ph.d.-udvalgsmøde Referat Til stede: Christian Kanstrup Holm, Birgitte Mønster Christensen,
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereREFERAT-noter. Referat godkendt:
REFERAT-noter Møde: HUM Akademisk Råd Mødedato og tidspunkt: Mandag den 19. marts 2018, kl. 13:15-14:15 Sted: Kst3 2.107 Deltagere: Medlemmer: HUM Dekan; Mark Nicholas Grimshaw-Aagaard; Jes Lynning Harfeld;
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereIKS LSU Ordinært møde d. 17. januar 2018
IKS LSU Ordinært møde d. 17. januar 2018 Mødeleder: Bjarke Paarup Referent: Camilla Dimke Dato: 17. januar 2018 Varighed: 13.00-15.30 Tilstedeværende: Bjarke Paarup Henning Høgh Laursen Jytte Ringtved
Læs mereAARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum
Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita
Læs mereDET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:
DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ/PIA Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 18. februar 2009. Til
Læs mereStatus oplysninger for ansøger til professorstilling i XX indenfor XX fagområde ved Institut for XX, Health, Aarhus Universitet
Status oplysninger for ansøger til professorstilling i XX indenfor XX fagområde ved Institut for XX, Health, Aarhus Universitet Denne skabelon udfyldes af ansøger og skal bruges af bedømmelsesudvalget
Læs mereTil dekanatet. Vedr.:
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til dekanatet SAGSNOTAT 1. JULI 2010 Vedr.: Anvendelse af vejledere og eksaminatorer på bachelorkandidat-
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mere2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt.
AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den 26-11-2008 J. nr. AUrsy/ Professor Mogens Nielsen (NAT) Dekan Svend Hylleberg (SAM) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager (TEO) Professor Michael
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereSTILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE
NOTAT STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE 7. juni 2018 VIVEs stillingsstruktur skal understøtte vores strategi: Vi skal levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning
Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Af mange forskellige grunde er det vigtigt, at AU Herning opbygger et robust forskningsmiljø,
Læs mereOverbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)
Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring
Læs mereHEALTH AARHUS UNIVERSITET
Møde den: 30. juni 2016 kl. 13.00-16.00 Frokoststuen 1260 Deltagere: Niels Trolle Andersen, Annette Bachmann, Ask Vest Christiansen, Loni Ledderer, Klavs Madsen, Kim Overvad, Torben Sigsgaard Afbud: Charlotte
Læs mereOpslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts
Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes
Læs mereAARHUS UNIVERSITET NOTAT. Noter fra ph.d.-seminar den september 2010 på Sandbjerg
NOTAT Noter fra ph.d.-seminar den 29. 30. september 2010 på Sandbjerg Rebekka Sylvest Specialkonsulent Dato: 14. oktober 2010 Ref: rsy Side 1/6 Ph.d. og den faglige udviklingsproces v. Mogens Nielsen Rektoratet
Læs mereVEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ADJUNGERET LEKTOR OG PROFESSOR
AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ADJUNGERET LEKTOR OG PÅ HEALTH, AARHUS UNIVERSITET Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health gældende fra 1. juni 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs merePersonalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,
NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende
Læs mereKommentarer til dagsorden 1. Til drøftelse: Dele- og deltidsstillinger 2. Til drøftelse: Instituttets historie 3. Til orientering: Diverse punkter
Møde den: 21. maj 20 15 kl. 13.00-16.00 Bygning 1261-118. Deltagere: Niels Trolle Andersen, Annette Bachmann, Ask Vest Christiansen, Søren Kjærgaard, Klavs Madsen, Helle Terkildsen Maindal, Kim Overvad,
Læs mereVEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH
VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health gældende fra 15. september 2018 Revideret 15. september 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs merePunkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering om akademisk råds arbejde og godkendelse af mødeplan for 2018
Referat Akademisk Råd Akademisk råd 02/21/2018 14:30-02/21/2018 17:30 Bygning 1520-737. Sky Lounge Fysik Punkt 1: Mødeinformation Ingen tilføjelser Punkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering
Læs mereKarriere, Køn og Kvalitet handleplan Skabelon til afrapportering fra fakulteterne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Karriere, Køn og Kvalitet handleplan Skabelon til afrapportering fra fakulteterne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Baggrund I forlængelse af bestyrelsens vedtagelse
Læs merePh.d.-udvalget (tidl. FARMA) Møde afholdt: Fredag den 22. juni Marianne W. Jørgensen (MWJ)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T ( E N D E L I G T ) 25. JUNI 2012 Forum: Ph.d.-udvalget (tidl. FARMA) PH.D.-ADMINISTRATIONEN
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereAAU Talentplejeprogram 2017
Ledelsesstøtte Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø. Danmark Kontaktperson: Lasse Panny Pedersen Telefon: 9940 3503 E-mail: lpp@adm.aau.dk Dato: 01-09-2017
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse
Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Kvalifikationskrav... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 3 Formandens og medlemmernes opgaver... 3 Om udfærdigelsen
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt
Læs mereFraværende: Malene Kjær (afbud), Erik Elgaard Mikkelsen (afbud) og Thomas Munch (afbud)
Møde den: 29. juni 2015, kl. 12.00-14.00 Lokale 345, Dalgas Avenue Møde i studienævnet for Idræt Referat Deltagere VIP: Kristian Raun Thomsen, Henrik Sørensen og Sine Agergaard Deltagere studerende: Nikolaj
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt.
Møde den: 9. oktober, 2014, kl. 15.15-17.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet
Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)
Læs mereBedømmelsesproceduren består af følgende trin (fra modtagelse af ansøgning til bevilling):
Telepsykiatrisk Center Netværkssekretariat for Psykiatrisk Forskning Udarbejdet af: Ewa Lizis-Younes Mail: Ewa.Lizis.Younes@rsyd.dk Tlf. 51779094 Dato: 9. maj 2018 Bedømmelsesproces af forskningsprojekter,
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereReferat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012
Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale
Læs mereØvrige: Lise Wogensen Bach, Kamille Smidt Rasmussen, Torben Sigsgaard, Thomas Vorup-Jensen, Lise Terkildsen, Sidsel Lindberg Tefre (referent)
Møde den: 9. december 2015, kl. 14.00-17.00 Mødelokale 1.1, AU Konference center, Fredrik Nielsens Vej 2-4 Ph.d.-udvalgsmøde Dagsorden Deltagere: Christian Kanstrup Holm, Birgitte Mønster Christensen,
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereVEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE
AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra 1. maj 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereVEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET
SYDDANSK UNIVERSITET VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET De overordnede bestemmelser vedrørende bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen
Læs mere