Appendiks. Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen
|
|
- Bent Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen
2 Appendiks Bilag til EVA's notat i forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen
3 Appendiks Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
4 Indhold Appendiks A: Selvevalueringsguide 5 Appendiks B: Metoden i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre 8 Appendiks C: Tabelrapport Envejstabeller Kryds på børneniveau Kryds på forældreniveau 34 Appendiks 4
5 Appendiks A: Selvevalueringsguide Selvevaluering for XX Skole (skriv jeres skolenavn) 1. Drøft status på jeres fysiske rammer 1.1. Beskriv kort, hvordan jeres fysiske rammer støtter op om inkluderende læringsmiljøer for alle elever. Begrund jeres svar Hvordan kan I udvikle brugen af jeres fysiske rammer, så de støtter (endnu) bedre op om det inkluderende læringsmiljø for alle elever på jeres skole? 2. Drøft ændringerne i de organisatoriske rammer 2.1. Hvordan er nedlæggelsen af specialklasser og ekskluderende tilbud forløbet? 2.2. Hvordan har I oplevet det, at skolen har fået en ny ledelse samtidigt med implementeringen af Fokus på folkeskolen? 2.3. Besvares kun af ledelsesgruppen: Hvordan har I oplevet at skulle implementere Fokus på folkeskolen som en ny-sammensat ledelsesgruppe? Hvilke styrker og svagheder er der ved den nye ressourcetildelingsmodel? 2.4. Ruster det kommunale kompetenceudviklingsforløb jer til arbejdet med Fokus på folkeskolen? Begrund jeres svar Opsummering (skrives når alle spørgsmål under 2 er besvaret): Hvilken betydning har de organisatoriske rammer haft for jeres arbejde indtil videre med at etablere inkluderende læringsmiljøer for alle elever? 3. Drøft ændringerne i rammerne for undervisningen 3.1. Hvordan arbejder I med: holddannelse på tværs af klasser i undervisningen? længere skoledage? fleksibelt skema? 3.2. Beskriv eventuelle forskelle mellem faserne indskoling, mellemtrin og udskoling i måderne man arbejder med holddannelse, længere skoledage og fleksibelt skema (jf. 3.1) Hvordan er implementeringen af de nye udskolingslinjer foregået? (Inddrag evt. den ledelsesansvarlige for udskolingen i selvevalueringsgruppen, hvis han/hun ikke allerede er medlem) 3.4. Opsummering: Hvori ligger potentialet på jeres skole for, at disse rammer for undervisningen i (endnu) højere grad bruges til at støtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? 4. Sæt særligt fokus på læsning og anvendelsen af it 4.1. Drøft følgende spørgsmål om læsning. Inddrag skolens læsevejleder i besvarelsen. Beskriv kort, hvordan I på jeres skole arbejder med det daglige læsebånd. Beskriv kort, hvordan I på jeres skole arbejder med faglig læsning. Beskriv læsevejlederens rolle i forbindelse med læsebånd og den faglige læsning. Hvilke barrierer er der for udbredelsen af faglig læsning? Beskriv både de formelle og de uformelle barrierer. Appendiks 5
6 4.2. Drøft følgende spørgsmål om it. Inddrag skolens didaktiske it-vejleder i besvarelsen. Hvordan vurderer I de praktiske sider af brugen af it på jeres skole? Med praktiske sider mener vi fx adgangen til hardware og fagligt relevant software, driftsikkerhed, og muligheden for teknisk support. Hvordan arbejder I med at bruge it fagligt i undervisningen? Hvordan arbejder I med at bruge it som hjælpemiddel til at støtte inklusionen af elever? Beskriv den didaktiske it-vejleders rolle i forhold til at bruge it som hjælpemiddel til inklusionen af elever og fagligt i undervisningen Opsummering: Hvilke potentialer er der i forhold til at styrke jeres arbejde med henholdsvis faglig læsning og didaktisk brug af it? 5. Inkluderende læringsfællesskaber i praksis 5.1. Se på resultaterne fra statusanalysen om inklusion for jeres skole. Beskriv hvad I særligt hæfter jer ved. Bemærk: Tallene eftersendes. Hvorfor ser billedet sådan ud? 5.2. Drøft 2-3 konkrete eksempler på, at det at have en mere forskelligartet elevgruppe end tidligere har gjort, at I har stået i et dilemma i undervisningen. Skriv mindst ét af eksemplerne ned her. Hvad kan I lære af disse eksempler? 5.3. Drøft 2-3 konkrete eksempler på, at det har været positivt for undervisningen og elevernes læring, at elevgruppen er mere forskelligartet end tidligere. Skriv mindst ét af eksemplerne ned her. Hvad kan I lære af disse eksempler? 5.4. Drøft 2-3 konkrete cases på, at det har været vanskeligt for undervisningen og elevernes læring at have en mere forskelligartet elevgruppe end tidligere. Skriv mindst ét af eksemplerne ned her. Hvad kan I lære af disse eksempler? 6. Indsæt skolebestyrelsens bidrag her [Denne tekst erstattes med skolebestyrelsens besvarelse: Skolebestyrelsen arbejder parallelt med, at selvevalueringsgruppen arbejder med afsnit 1 til 5. Skolebestyrelsens bidrag afleveres til selvevalueringsgruppen, så det kan nå at komme med til udarbejdelsen af afsnit 8. Ledelsesrepræsentanten i selvevalueringsgruppen og skolebestyrelsesformanden aftaler de nærmere deadlines. Temaerne for skolebestyrelsens besvarelse er: De fysiske rammer De organisatoriske rammer Ny rammer for undervisningen Inkluderende læringsfællesskaber for alle i praksis Hvordan forestiller skolebestyrelsen selv at handle på baggrund af ovenstående? Hvilke andre handlinger foreslår skolebestyrelsen ellers på baggrund af ovenstående? Udkast til opfølgning] 7. Analyse og vurdering af inkluderende læringsmiljøer for alle elever på jeres skole 7.1. Hvilke formelle forhold spiller ind på jeres muligheder for at danne/videreudvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever på jeres skole? Med formelle forhold tænker vi på fx regler og organiseringsformer. Appendiks 6
7 7.2. Hvilke uformelle forhold spiller ind på jeres muligheder for at danne/videreudvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever på jeres skole? Med uformelle forhold tænker vi på fx kultur og samarbejdsformer Analysér hvad jeres styrker i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever er. Inddrag det, I har skrevet i afsnit 1-5 og skolebestyrelsens bidrag Analysér hvad jeres udviklingspunkter, i forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever, er. Inddrag det, I har skrevet i (opsummeringerne på) afsnit 1-5 og i skolebestyrelsens bidrag. 8. Ideer til mulige handlinger Nu hvor I har svaret på ovenstående og læst skolebestyrelsens besvarelse skal I nu opsummere jeres ideer til handlinger. Der er tale om en bruttoliste over ideer. Listen er altså ikke bindende hverken for jer selv eller andre. Overvej både formelle og uformelle handlinger under hvert punkt. Hvordan kan de fysiske rammer støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelser støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad kan ledelsen med fordel gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan holddannelse og fleksibel skole (længere skoledage) støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan brugen af it støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad kan gruppen af lærere og pædagoger med fordel gøre for at støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvordan kan læreres og pædagogers teamarbejde støtte op om det videre arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad kan andre ressourcepersoner med fordel gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever?vi tænker fx på inklusionsmedarbejderne, frontløbere (didaktisk IT), læringskonsulenter, didaktiske IT vejledere, trivselscoach, læsevejledere. Hvad kan forældregruppen og skolebestyrelsen med fordel bidrage med for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Drøftes kun af ledelsesgruppen: Hvordan kan ledelsens teamsamarbejde støtte op om udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever for alle elever? Hvad vil I opfordre Kompetencecenter Kalvehave til at gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? Hvad vil I opfordre forvaltningen til at gøre for at støtte jer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever? 9. Har I andre kommentarer til Fokus på folkeskolen (eller kommentarer til evalueringen), kan I skrive dem her: 10. Beskrivelse af selvevalueringsprocessen Hvem har deltaget i selvevalueringsgruppen? Skriv navnene og for lærerne og pædagogerne (også hvilke dele af skolen, de er tilknyttet) Har alle i selvevalueringsgruppen været med ved drøftelsen af alle punkterne? Beskriv her, hvornår og med hvem I har suppleret jer med andre deltagere undervejs i selvevalueringen Hvem deltog i ledelsens drøftelse af spørgsmålene om nye ledelser og ressourcetildelingsmodellen + spørgsmålet om ledelsesteamet i afsnit 8? Appendiks 7
8 Appendiks B: Metoden i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre I dette appendiks gennemgås metoden bag spørgeskemaundersøgelsen til forældre grundigere end det af praktiske grunde er muligt i selve rapportteksten. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge, hvordan forældre til skolebørn i Vordingborg Kommune oplever de forandringer, som angår implementeringen af Fokus på folkeskolen. Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt, således at alle forældrepar med skolesøgende børn i Vordingborg Kommune skulle have mulighed for at deltage. Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er forældre, der har et barn/børn i klasse i folkeskolen i Vordingborg Kommune i Skoleåret Forud udarbejdelsen af spørgeskemaet har EVA afholdt et seminar for repræsentanter fra Vordingborg Kommune om rammerne for denne del af den samlede evaluering. EVA har i samarbejde med repræsentanter fra Vordingborg Kommune opstillet temaer og evalueringsspørgsmål. Spørgeskemaundersøgelsen inddrager udover en række baggrundsspørgsmål også spørgsmål, der skal afdække forældrenes oplevelse af de ændringer, der er sket i Vordingborg Kommune i forbindelse med Fokus på folkeskolen. Herunder overgang fra specialklasse til almenklasse, brug af it som hjælpemiddel, faglige og sociale udfordringer for barnet samt viden om Fokus på folkeskolen. Da der i spørgeskemaet spørges ind til forældrenes oplevelse af ændringerne i Vordingborg Kommunes skolevæsen i forhold til barnet/børnene enkeltvis er det vigtigt, at flere forældre ikke svarer på spørgeskemaet for samme barn/børn. Derfor er hver gruppe af søskende repræsenteret ved én forælder. Der er i den forbindelse taget højde for, at forældre kan indgå i en sammenbragt familie og videre at forældre kan have børn bosiddende på forskellige adresser. I den mail der fulgte med spørgeskemaet gjorde EVA opmærksom på, at det kun er den ene forælder, der har modtaget spørgeskemaet, men at respondenterne er velkommen udfylde spørgeskemaet sammen. Pilottest af spørgeskema Før udsendelsen af spørgeskemaet blev det pilottestet blandt seks forældre i Vordingborg Kommune. Pilottesterne blev udvalgt af Vordingborg Kommune for på den måde at sikre, at alle forældregrupper var repræsenteret. Det vil sige forældre til et barn/børn i specialklasse, forældre til et barn/børn, der er overgået fra specialklasse til almenklasse samt forældre til et barn/børn udelukkende i almenklasse. Formålet med pilottesten er igennem tests af spørgsmålsformuleringer og ordlyd at sikre, at spørgeskemaet er forståeligt for undersøgelsens målgruppe samt at sikre spørgsmålenes reabilitet. Pilottestene førte til nogle ændringer i spørgsmålsformuleringer samt svarkategorier, hvor der nogle steder blev tilføjet muligheden for at svare Ved ikke. Fakta om indsamling af data Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse og opsat i spørgeskemaprogrammet Inquisite. Data er indsamlet i perioden 25. oktober til 5.december Der er sendt to rykkere; én den 11. november og én igen den 21. november. Forud for udsendelsen af spørgeskemaerne har EVA indhentet oplysninger for målgruppen. Det vil forældre med skolesøgende børn i Vordingborg Kommune. På baggrund af disse oplysninger har vi dannet en bruttopopulation for spørgeskemaundersøgelsen. Efterfølgende er en del af de pågældende personer fjernet fra udsendelseslisterne, hvilket bl.a. skyldes, at der var manglende kontaktoplysninger på personerne. Efter at have renset for bruttopopulationen for personer, der ikke kunne eller ikke skulle indgå i undersøgelsen har vi defineret spørgeskemaundersøgelsens nettopopulation. Appendiks 8
9 Bruttopopulationen for spørgeskemaundersøgelsen: personer Nettopopulationen for spørgeskemaundersøgelsen: personer Med udgangspunkt i den fastsatte nettopopulation har EVA udsendt spørgeskemaet efter at have taget højde for, at hver forælder kun skal besvare ét skema, uanset hvor mange børn vedkommende måtte have. Spørgeskemaet er designet således, at respondenten bliver spurgt til hvert enkelt af vedkommendes børn, men i det samme skema. Herudover tager den endelige udsendelsesliste højde for, at kun én fra hvert forældrepar modtager et skema for at undgå, at nogle børn indgår to gange i det endelige datasæt. udsendte skemaer via skemaer Retur pga. forkerte mail-oplysninger: 167 personer Besvarelser: respondenter Svarprocent: 47 % Spørgeskemaundersøgelsen opnåede i alt besvarelser fra forældre i Vordingborg Kommune. Det giver en samlet svarprocent på 47 %. Vi har efter indsamlingen af data foretaget en bortfaldsanalyse. Formålet med bortfaldsanalysen er at teste hvorvidt fordelingerne på udvalgte variable er signifikant forskellig. I nærværende undersøgelse testes det om der er signifikant forskel mellem antal børn i folkeskolen i Vordingborg Kommune fordelt på klassetrin og skoleafdeling i den totale population og i besvarelserne. Dette er testet ved at benytte en chi 2 -test med et 5 % - signifikansniveau. Bortfaldsanalyse På baggrund af besvarelserne fra de i alt forældre er der foretaget en bortfaldsanalyse, der sammenligner de børn som forældrene har svaret på vegne med de børn, der indgår i den samlede nettopopulation. I alt har forældrene svaret på vegne af børn, der er skolesøgende i Vordingborg Kommune. Ud af de respondenter svarede to, at de ingen skolesøgende børn havde i kommunen, hvorfor de deres besvarelser ikke indgår i bortfaldsanalysen. Bortfaldsanalysen er baseret på de oplysninger, som EVA har tilgængelig for både de forældre, der medvirkede i undersøgelsen, samt dem der ikke medvirkede. I denne sammenhæng betyder det, at vi afdækker forskellen mellem analyseudvalg og nettopopulation på to forhold: fordelingen i forhold til skoleafdeling og fordeling i forhold til klassetrin. Appendiks 9
10 Tabel 1 Bortfaldsanalyse Nettopopulation Analyseudvalg I alt (antal) Fordeling ift. skoleafdeling (%) Kulsbjerg Skole, afd. Mern 3 3 Kulsbjerg Skole, afd. Vintersbølle 8 7 Kulsbjerg Skole, afd. Stensved Møn Skole, afd. Hjertebjerg 3 3 Møn Skole, afd. Fanefjord 3 2 Møn Skole, afd. Stege 9 11 Præstø Skole Gåsetårnskolen, afd. Ørslev 5 4 Gåstetårnskolen, afd. Kastrup 5 6 Gåsetårnskolen, afd. Marienberg 6 6 Gåstetårnskolen, afd. Iselinge Svend Gønge-Skolen Kompetencecenter Kalvehave klassecentret Fordeling ift. klassetrin (%) Børnehaveklasse/0.klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse På baggrund af opgørelsen over bortfaldet i ovenstående tabel er det vores vurdering, at antallet af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen ikke giver anledning til at tro, at data fra spørgeskemaundersøgelsen ikke er repræsentativ i forhold til fordelingen af svar fra de enkelte skoleafdelinger i Vordingborg Kommune og på tværs af klassetrin. En test viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i andelen af børn i folkeskolen i Vordingborg Kommune fordelt på såvel klassetrin som skoleafdeling i nettopopulationen og i analyseudvalget. 1 1 Dette er testet ved at benytte en chi 2 -test med et 5 % -signifikansniveau. Appendiks 10
11 Nedenfor ses hvordan de indkomne besvarelser fordeler sig på skole og fase. Som det ses, er der flere svar om børn i indskolingen end de andre faser dog ikke i en grad, der ændrer væsentligt ved fortolkningen af data. Tabel 2 Kryds mellem skole og fase (n = 1.677) Kulsbjerg Skole Indskoling Mellemtrin Udskoling 41 % (149) 32 % (117) 27 % (98) 100 % (364) Møn Skole 34 % (87) 35 % (89) 30 % (77) 100 % (253) Præstø Skole 39 % (68) 33 % (58) 28 % (48) 100 % (174) Gåsetårnskolen 36 % (222) 30 % (188) 34 % (210) 100 % (620) Svend Gønge-Skolen 48 % (118) 26 % (65) 26 % (65) 100 % (248) Kompetencecenter Kalvehave 35 % (6) 29 % (5) 35 % (6) 100 % (17) 39 % (651) 31 % (522) 30 % (504) 100 % (1.677) Evalueringen (og således også spørgeskemaundersøgelsen) har et særligt fokus på forældre til børn, der tidligere gik i specialklasse/centerklasse og som nu går i en almenklasse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er nogen forældre i denne gruppe, der har barn på Præstø Skole. Se nedenstående tabel: Tabel 3 Kryds mellem skole og "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?" (n = 1.397) Kulsbjerg Skole Ja Nej 3 % (9) 97 % (283) 100 % (292) Møn Skole 5 % (11) 95 % (208) 100 % (219) Præstø Skole 0 % (0) 100 % (137) 100 % (137) Gåsetårnskolen 3 % (15) 97 % (508) 100 % (523) Svend Gønge-Skolen 3 % (6) 97 % (189) 100 % (195) 10. klasse centret 10 % (3) 90 % (28) 100 % (31) Styrker og svagheder ved spørgeskemaundersøgelsen Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen giver umiddelbart et billede af udbredelsen af holdninger til ændringerne i folkeskolen i Vordingborg Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er i udgangspunktet designet således, at alle forældre(par) med skolesøgende børn i kommunen har haft mulighed for at deltage. Det vil sige, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke indeholder en stikprøveusikkerhed som følge af udvælgelsen. I forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet har det som nævnt været nødvendigt at frasortere nogle forældre, hvis der eksempelvis ikke har været kontaktoplysninger for vedkommende. Hvorvidt denne gruppe af forældre ville have svaret systematisk anderledes end den øvrige gruppe af forældre er ikke muligt at svare på. Derudover har det været nødvendigt at udvælge enten moren eller faren til at deltage i undersøgelsen, da det endelige datasæt ikke burde indeholde mere end en besvarelse per elev. Vi har forsøgt at undgå bias ved udvælgelsen af enten moren eller faren ved at foretage en tilfældig udtrækning af enten moren eller faren. Undersøgelsens design og svarprocent giver os ikke umiddelbart anledning til at tro, at spørgeskemaresultaterne ikke skulle være repræsentative for forældregruppen i Vordingborg som helhed med de forbehold som almindeligvis tages. Når det er sagt skal man naturligvis læse tallene ud fra sammenhængen, hvorved de er fremkommet, samt ændringernes relativt korte historik. Appendiks 11
12 Præsentation af data Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen er overvejende præsenteret som simple frekvenstabeller. Derudover er der udarbejdet nogle krydstabeller for at afdække betingede sammenhænge på tværs af eksempelvis skoler. Der er ikke udarbejdet nogen særlige grafiske fremstillinger af besvarelserne, da det er hensigten at lægge tallene frem på åben vis, således at eventuelle tolkninger af spørgeskemadata ikke kan tilskrives EVA s vinkling af datagrundlaget. Der er ikke gennemført signifikanstest, da en direkte sammenligning mellem skolerne ikke er sigtet med undersøgelsen. Det kan naturligvis godt være relevant for den enkelte skole at se på fordelingen af svar blandt forældre fra skolen, og disse tabeller er derfor at finde i tabelrapporten. Hvor der er særlige forskelle mellem skolerne, nævnes dette i EVA s tekst med henvisning til relevant tabel i tabelrapporten. Appendiks 12
13 Appendiks C: Tabelrapport Envejstabeller Besvarelser på børneniveau Tabel 2 Hvor mange børn har du, der i dette skoleår går i folkeskolen i Vordingborg Kommune? Tabel 3 Tænk nu på barn XX: Hvor går dette barn i skole? Kulsbjerg Skole, afd. Mern 46 3 Kulsbjerg Skole, afd. Vintersbølle Kulsbjerg Skole, afd. Stensved Møn Skole, afd. Hjertebjerg 48 3 Møn Skole, afd. Fanefjord 44 3 Møn Skole, afd. Stege Præstø Skole Gåsetårnsskolen, afd. Ørslev 77 5 Gåsetårnsskolen, afd. Kastrup 93 5 Gåsetårnsskolen, afd. Marienberg Gåsetårnsskolen, afd. Iselinge Svend Gønge-Skolen Kompetencecenter Kalvehave klassecenteret ,0 Tabelrapport 13
14 Tabel 4 Hvilket klassetrin går barn XX på? Børnehaveklasse/0.klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Tabel 5 Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? Ja 44 3 Nej Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Spørgsmål til forældre hvis barn gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår Tabel 6 Er der blevet udviklet en udviklingsplan for dit barn? Ja Nej Ved ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabelrapport 14
15 Tabel 7 Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? Ja Nej 9 21 Ved ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 8 Deltog du selv i dette evalueringsmøde? Ja Nej Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen?". Tabel 9 I hvilken grad oplevede du - at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation? I høj grad I nogen grad 9 30 I mindre grad 5 18 Slet ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabelrapport 15
16 Tabel 10 I hvilken grad oplevede du - at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring arbejdet med dit barn tydelig? I høj grad 9 31 I nogen grad I mindre grad 3 10 Slet ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 11 I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - er relevante for dit barn? I høj grad I nogen grad I mindre grad 1 4 Slet ikke 0 0 Ved ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabel 12 I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - har betydning for arbejdet med dit barn i det daglige? I høj grad I nogen grad 8 31 I mindre grad 3 12 Slet ikke 1 4 Ved ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabelrapport 16
17 Tabel 13 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse? I høj grad 7 18 I nogen grad I mindre grad 8 20 Slet ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 14 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse? I høj grad 5 13 I nogen grad I mindre grad 6 16 Slet ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 15 I hvilken grad vurderer du, at dit barn nu får et bedre tilbud, end da det gik i specialklasse/centerklasse? Tilbuddet er bedre 9 23 Tilbuddet er overvejende bedre 2 5 Tilbuddet er nu ligeså godt som det tidligere tilbud 9 23 Tilbuddet er overvejende dårligere 8 20 Tilbuddet er dårligere Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabelrapport 17
18 Tabel 16 Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse? Ja 9 22 Nej Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 17 Hvilken it-løsning har dit barn nu? it-rygsæk 1 2 ipad Anden former for it-løsning - skriv hvad Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 18 Hvordan vurderer du, at it bruges som hjælpemiddel til dit barns læring i den nye klasse? It bruges for lidt som hjælpemiddel It bruges i passende grad som hjælpemiddel It bruges for meget som hjælpemiddel 5 12 Ved ikke Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Spørgsmål til forældre om alle børns skolegang Tabel 19 Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - fagligt? Barnet bliver udfordret for meget 69 4 Barnet bliver udfordret passende Barnet bliver udfordret for lidt Tabelrapport 18
19 Tabel 20 Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - socialt? (i forhold til at indgå i relationer/grupper/venskaber) Barnet bliver udfordret for meget Barnet bliver udfordret passende Barnet bliver udfordret for lidt Tabel 21 Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - voksne på skolen/sfoen? Alle De fleste Nogle Få Ingen 16 1 Ved ikke Tabel 22 Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - andre elever i klassen? Alle De fleste Nogle Få Ingen 11 1 Ved ikke Tabel 23 Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? Jeg får for meget information fra skolen 50 3 Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Tabelrapport 19
20 Tabel 24 Hvordan vurderer du, at ipaden generelt bruges til undervisning på dit barns skole? ipads bruges for meget i undervisningen 60 4 ipads bruges i passende grad i undervisningen ipads bruges for lidt i undervisningen Mit barn har ikke adgang til ipad på skolen Ved ikke Besvarelser på forældreniveau Tabel 25 I hvilken grad kender du de ændringer, som blev indført med Fokus på folkeskolen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 26 I hvilken grad vurderer du, at du er blevet informeret om formålet med de ændringer i skolevæsnet, der skete som led i Fokus på folkeskolen? I høj grad 84 7 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabelrapport 20
21 Tabel 27 Hvordan vurderer du overordnet ændringerne i Vordingborg Kommunes skolevæsen? Meget positivt 10 1 Positivt Hverken positivt eller negativt Negativt Meget negativt Tabel 28 I hvilken grad mener du, at du som forælder har en central rolle at spille for at skabe gode rammer for klassens skolegang: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 29 I hvilken grad mener du, at det er hensigtsmæssigt at inkludere så mange elever som muligt i almenklasserne i forhold til elevernes - faglige læring: I høj grad 58 5 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 30 I hvilken grad mener du, at det er hensigtsmæssigt at inkludere så mange elever som muligt i almenklasserne i forhold til elevernes - sociale udvikling: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabelrapport 21
22 1.1.2 Kryds på børneniveau Kryds om evalueringsmøde (spørgsmål til forældre, hvor barnet gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår) Tabel 31 Kryds mellem spørgsmålet Deltog du selv i dette evalueringsmøde? og I hvilken grad oplevede du - at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation? (n = 29) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ja 54 % (15) 29 % (8) 14 % (4) 4 % (1) 100 % (28) Nej 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 100 % (1) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 32 Kryds mellem spørgsmålet Deltog du selv i dette evalueringsmøde? og I hvilken grad oplevede du - at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring arbejdet med dit barn tydelig? (n = 28) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ja 33 % (9) 52 % (14) 11 % (3) 4 % (1) 100 % (27) Nej 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Kryds med spørgsmål til forældre, hvor barnet gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår og skole Tabel 33 Kryds mellem skole og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - er relevante for dit barn? (n = 26) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kulsbjerg Skole 83 % (5) 17 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (6) Møn Skole 30 % (3) 60 % (6) 10 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (10) Gåsetårnskolen 29 % (2) 71 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (7) Svend Gønge- Skolen 100 % (3) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabel 34 Kryds mellem fase og spørgsmålet "Deltog du selv i dette evalueringsmøde?" (n = 27) Ja Nej Indskoling 100 % (5) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 100 % (14) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 88 % (7) 13 % (1) 100 % (7) Tabelrapport 22
23 Tabel 35 Kryds mellem skole og I hvilken grad oplevede du at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation? (n = 30) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 83 % (5) 17 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (6) Møn skole 46 % (5) 46 % (5) 9 % (1) 0 % (0) 100 % (11) Gåsetårnsskolen 29 % (2) 43 % (3) 29 % (2) 0 % (0) 100 % (7) Svend Gøngeskolen 60 % (3) 0 % (0) 20 % (1) 20 % (1) 100 % (5) 10. klassecenteret 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 100 % (1). i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 36 Kryds mellem skole I hvilken grad oplevede du at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring dit barn tydelig? (n = 29) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 33 % (2) 50 % (3) 17 % (1) 0 % (0) 100 % (6) Møn skole 40 % (4) 50 % (5) 10 % (1) 0 % (0) 100 % (10) Gåsetårnsskolen 29 % (2) 71 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (7) Svend Gøngeskolen 20 % (1) 60 % (3) 0 % (0) 20 % (1) 100 % (5) 10. klassecenteret 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 100 % (1) Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 37 Kryds mellem skole og spørgsmålet og I hvilken grad oplever du, at de mål, der fremgår af udviklingsplanen - har betydning for arbejdet med dit barn i det daglige? (n = 26) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kulsbjerg Skole 83 % (5) 17 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (6) Møn Skole 30 % (3) 40 % (4) 20 % (2) 10 % (1) 0 % (0) 100 % (10) Gåsetårnskolen 43 % (3) 43 % (3) 0 % (0) 0 % (0) 14 % (1) 100 % (7) Svend Gønge- Skolen 67 % (2) 0 % (0) 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udarbejdet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabelrapport 23
24 Tabel 38 Kryds mellem skole og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse? (n = 40) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 11 % (1) 33 % (3) 33 % (3) 22 % (2) 100 % (9) Møn Skole 36 % (4) 45 % (5) 0 % (0) 18 % (2) 100 % (11) Gåsetårnskolen 0 % (0) 27 % (3) 27 % (3) 45 % (5) 100 % (11) Svend Gønge- Skolen 17 % (1) 17 % (1) 17 % (1) 50 % (3) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 0 % (0) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 39 Kryds mellem skole og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om - formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse? (n=38) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kulsbjerg Skole 0 % (0) 56 % (5) 33 % (3) 11 % (1) 100 % (9) Møn Skole 30 % (3) 50 % (5) 0 % (0) 20 % (2) 100 % (10) Gåsetårnskolen 0 % (0) 60 % (6) 10 % (1) 30 % (3) 100 % (10) Svend Gønge- Skolen 17 % (1) 17 % (1) 17 % (1) 50 % (3) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 0 % (0) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 40 Kryds mellem skole og spørgsmålet og I hvilken grad vurderer du, at dit barn nu får et bedre tilbud, end da det gik i specialklasse/centerklasse? (n = 40) Tilbuddet er bedre Tilbuddet er overvejende bedre Tilbuddet nu er ligeså godt som det tidligere tilbud Tilbuddet er overvejende dårligere Tilbuddet er dårligere Kulsbjerg Skole 11 % (1) 11 % (1) 22 % (2) 11 % (1) 44 % (4) 100 % (9) Møn Skole 36 % (4) 9 % (1) 18 % (2) 36 % (4) 0 % (0) 100 % (11) Gåsetårnskolen 18 % (2) 0 % (0) 36 % (4) 18 % (2) 27 % (3) 100 % (11) Svend Gønge- Skolen 17 % (1) 0 % (0) 17 % (1) 0 % (0) 67 % (4) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabelrapport 24
25 Tabel 41 Kryds skole og spørgsmålet Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse? (n = 41) Ja Nej Kulsbjerg Skole 11 % (1) 89 % (8) 100 % (9) Møn Skole 27 % (3) 73 % (8) 100 % (11) Gåsetårnskolen 33 % (4) 67 % (8) 100 % (12) Svend Gønge-Skolen 17 % (1) 83 % (5) 100 % (6) 10. klassecentret 0 % (0) 100 % (3) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 42 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvilken it-løsning har dit barn nu? (n = 42) IT-rygsæk ipad Kulsbjerg Skole 0 % (0) 67 % (6) 33 % (3) 100 % (9) Møn Skole 0 % (0) 82 % (9) 18 % (2) 100 % (11) Gåsetårnskolen 0 % (0) 77 % (10) 23 % (3) 100 % (13) Svend Gønge-Skolen 0 % (0) 83 % (5) 17 % (1) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 33 % (1) 33 % (1) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Anden form for it løsning Tabel 43 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at it bruges som hjælpemiddel til dit barns læring i den nye klasse? (n = 41) It bruges for lidt som hjælpemiddel It bruges i passende grad som hjælpemiddel It bruges for meget som hjælpemiddel Ved ikke Kulsbjerg Skole 22 % (2) 33 % (3) 11 % (1) 33 % (3) 100 % (9) Møn Skole 36 % (4) 45 % (5) 0 % (0) 18 % (2) 100 % (11) Gåsetårnskolen 17 % (2) 42 % (5) 25 % (3) 17 % (2) 100 % (12) Svend Gønge- Skolen 67 % (4) 0 % (0) 17 % (1) 17 % (1) 100 % (6) 10. klassecentret 33 % (1) 67 % (2) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 44 Kryds mellem spørgsmålet Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse? og spørgsmålet Hvilken it-løsning har dit barn nu? (n = 41) IT-rygsæk ipad Anden former for it løsning - skriv hvad: Ja 0 % (0) 67 % (6) 33 % (3) 100 % (9) Nej 3 % (1) 75 % (24) 22 % (7) 100 % (32) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabelrapport 25
26 Tabel 45 Kryds mellem spørgsmålet Hvilken it-løsning har dit barn nu? og Hvordan vurderer du, at it bruges som hjælpemiddel til dit barns læring i den nye klasse? (n = 41) It bruges for lidt som hjælpemiddel It bruges i passende grad som hjælpemiddel It bruges for meget som hjælpemiddel Ved ikke IT-rygsæk 0 % (0) 100 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (1) ipad 29 % (9) 39 % (12) 16 % (5) 16 % (5) 100 % (31) Anden form for it løsning 44 % (4) 22 % (2) 0 % (0) 33 % (3) 100 % (9) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Kryds med spørgsmål til forældre, hvor barnet gik i specialklasse/centerklasse i forrige skoleår Tabel 46 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - fagligt? (n = 1.383) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Ja 14 % (6) 57 % (24) 29 % (12) 100 % (42) Nej 4 % (54) 68 % (907) 28 % (380) 100 % (1.341) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? er besvaret af forældre, der har svaret klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabel 47 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - socialt? (i forhold til at indgå i relationer/grupper/venskaber) (n = 1.345) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Ja 10 % (4) 66 % (27) 24 % (10) 100 % (41) Nej 7 % (54) 83 % (1.076) 10 % (134) 100 % (1.304) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? er besvaret af forældre, der har svaret klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabel 48 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? og spørgsmålet Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? (n = 1.385) Jeg får for meget information fra skolen Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Ja 9 % (4) 42 % (18) 49 % (21) 100 % (43) Nej 3 % (42) 59 % (791) 38 % (509) 100 % (1.342) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? er besvaret af forældre, der har svaret klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabelrapport 26
27 Tabel 49 Kryds mellem spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? og spørgsmålet Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - voksne på skolen/sfoen? (n = 1.384) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Ja 16 % (7) 42 % (18) 14 % (6) 26 % (11) 2 % (1) 0 % (0) 100 % (43) Nej 27 % (355) 52 % (691) 12 % (163) 7 % (97) 1 % (13) 2 % (22) 100 % (1341) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ? er besvaret af forældre, der har svaret klasse til spørgsmålet "Hvilket klasetrin går barn XX på?". Tabel 50 Kryds mellem spørgsmålet "Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011/2012?" og spørgsmålet "Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - andre elever i klassen?" (n = 1.376) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Ja 9 % (4) 28 % (12) 23 % (10) 30 % (13) 9 % (4) 0 % (0) 100 % (43) Nej 16 % (216) 61 % (814) 15 % (200) 7 % (97) 0 % (3) 0 % (3) 100 % (1333) Note: Spørgsmålet Gik barnet i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret 2011/2012? er besvaret af forældre, der har svaret klasse til spørgsmålet Hvilket klassetrin går dit barn XX på? Kryds med spørgsmål til forældre om alle børns skolegang og skole Tabel 51 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - fagligt? (n = 1.695) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Kulsbjerg Skole 4 % (15) 70 % (255) 26 % (93) 100 % (363) Møn Skole 4 % (10) 74 % (185) 22 % (56) 100 % (251) Præstø Skole 3 % (5) 71 % (123) 26 % (46) 100 % (174) Gåsetårnskolen 5 % (28) 74 % (452) 22 % (134) 100 % (614) Svend Gønge-Skolen 3 % (7) 59 % (144) 39 % (95) 100 % (246) Kompetencecenter Kalvehave 0 % (0) 82 % (14) 18 % (3) 100 % (17) 10. klassecentret 13 % (4) 40 % (12) 47 % (14) 100 % (30) Tabelrapport 27
28 Tabel 52 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du, at dit barn bliver udfordret - socialt? (i forhold til at indgå i relationer/grupper/venskaber) (n = 1.652) Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret Barnet bliver udfordret for meget passende for lidt Kulsbjerg Skole 7 % (25) 81 % (284) 11 % (40) 100 % (349) Møn Skole 4 % (10) 88 % (214) 8 % (19) 100 % (243) Præstø Skole 6 % (11) 80 % (136) 14 % (23) 100 % (170) Gåsetårnskolen 9 % (56) 82 % (497) 9 % (53) 100 % (606) Svend Gønge-Skolen 8 % (19) 77 % (183) 15 % (36) 100 % (238) Kompetencecenter Kalvehave 6 % (1) 88 % (14) 6 % (1) 100 % (16) 10. klassecentret 3 % (1) 87 % (26) 10 % (3) 100 % (30) Tabel 53 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? (n = 1.695) Jeg får for meget information fra skolen Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Kulsbjerg Skole 3 % (11) 63 % (228) 34 % (121) 100 % (360) Møn Skole 5 % (12) 67 % (167) 28 % (70) 100 % (249) Præstø Skole 1 % (1) 70 % (121) 29 % (51) 100 % (173) Gåsetårnskolen 3 % (20) 60 % (371) 37 % (228) 100 % (619) Svend Gønge-Skolen 1 % (3) 43 % (105) 56 % (138) 100 % (246) Kompetencecenter Kalvehave 6 % (1) 82 % (14) 12 % (2) 100 % (17) 10. klassecentret 6 % (2) 58 % (18) 35 % (11) 100 % (31) Tabel 54 Kryds mellem skole og spørgsmålet og Hvordan vurderer du, at ipaden generelt bruges til undervisning på dit barns skole? (n = 1.702) ipads bruges for visningen ipads bruges i undervisningen ipads bruges for meget i under- passende grad i lidt i undervisningen Mit barn har ikke adgang til ipad på skolen Ved ikke Kulsbjerg Skole 5 % (18) 27 % (97) 13 % (47) 41 % (150) 14 % (51) 100 % (363) Møn Skole 4 % (11) 42 % (106) 17 % (42) 24 % (59) 33 % (13) 100 % (251) Præstø Skole 1 % (2) 29 % (51) 20 % (34) 36 % (63) 14 % (24) 100 % (174) Gåsetårnskolen 3 % (21) 29 % (51) 17 % (103) 36 % (225) 15 % (93) 100 % (619) Svend Gønge- Skolen 2 % (4) 14 % (34) 19 % (46) 54 % (134) 12 % (29) 100 % (247) Kompetencecenter Kalvehave 0 % (0) 59 % (10) 18 % (3) 0 % (0) 24 % (4) 100 % (17) 10. klassecentret 13 % (4) 65 % (20) 3 % (1) 3 % (1) 16 % (5) 100 % (31) Tabelrapport 28
29 Tabel 55 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - voksne på skolen/sfoen? (n = 1.695) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Kulsbjerg Skole 26 % (94) 50 % (182) 13 % (48) 8 % (30) 1 % (3) 1 % (5) 100 % (362) Møn Skole 31 % (79) 48 % (122) 12 % (29) 7 % (17) 1 % (2) 1 % (3) 100 % (252) Præstø Skole 33 % (56) 52 % (88) 10 % (17) 6 % (10) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (171) Gåsetårnskolen 27 % (166) 52 % (324) 11 % (68) 7 % (45) 1 % (4) 2 % (11) 100 % (618) Svend Gønge- Skolen 21 % (52) 50 % (123) 11 % (27) 14 % (34) 2 % (6) 1 % (3) 100 % (245) Kompetencecenter Kalvehave 29 % (5) 41 % (7) 18 % (3) 6 % (1) 0 % (0) 6 % (1) 100 % (17) 10. klassecentret 17 % (5) 50 % (15) 17 % (5) 7 % (2) 3 % (1) 7 % (2) 100 % (30) Tabel 56 Kryds mellem skole og spørgsmålet Hvor mange har dit barn et godt forhold til af de - andre elever i klassen? (n = 1.685) Alle De fleste Nogle Få Ingen Ved ikke Kulsbjerg Skole 14 % (51) 58 % (206) 17 % (61) 10 % (34) 1 % (2) 0 % (1) 100 % (355) Møn Skole 20 % (50) 55 % (137) 18 % (44) 6 % (16) 0 % (1) 0 % (1) 100 % (249) Præstø Skole 21 % (36) 61 % (105) 16 % (27) 3 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (173) Gåsetårnskolen 15 % (93) 61 % (376) 16 % (96) 7 % (44) 1 % (4) 1 % (3) 100 % (616) Svend Gønge- Skolen 12 % (30) 64 % (156) 14 % (34) 9 % (23) 1 % (2) 0 % (0) 100 % (245) Kompetencecenter Kalvehave 0 % (0) 29 % (5) 35 % (6) 18 % (3) 12 % (2) 6 % (1) 100 % (17) 10. klassecentret 0 % (0) 67 % (20) 17 % (5) 17 % (5) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (30) Kryds med faser Tabel 57 Kryds mellem fase og spørgsmålet "Deltog du selv i dette evalueringsmøde?" (n = 27) Ja Nej Indskoling 100 % (5) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 100 % (14) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 88 % (7) 13 % (1) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabelrapport 29
30 Tabel 58 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplevede du, at der ved evalueringsmødet blev lyttet til dine vurderinger af dit barns situation?" (n = 28) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 40 % (2) 20 % (1) 40 % (2) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 71 % (10) 29 % (4) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 22 % (2) 44 % (4) 22 % (2) 11 % (1) 100 % (9) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 59 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplevede du, at evalueringsmødet gjorde ansvarsfordelingen omkring arbejdet med dit barn tydelig?" (n = 27) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 20 % (1) 80 % (4) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (5) Mellemtrin 43 % (6) 50 % (7) 7 % (1) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 13 % (1) 63 % (5) 13 % (1) 13 % (1) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet afholdt et evalueringsmøde om dit barn, hvor I bl.a. har drøftet udviklingsplanen? indgår ikke. Tabel 60 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at de mål der fremgår af udviklingsplanen er relevante for dit barn?" (n = 25) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Indskoling 67 % (2) 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) Mellemtrin 50 % (7) 50 % (7) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (14) Udskoling 38 % (3) 50 % (4) 8 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udviklet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabel 61 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at de mål der fremgår af udviklingsplanen har betydning for arbejdet med dit barn i det daglige?" (n = 37) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Indskoling 67 % (2) 33 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (3) Mellemtrin 57 % (8) 29 % (4) 7 % (1) 0 % (0) 7 % (1) 100 % (14) Udskoling 25 % (2) 38 % (3) 25 % (2) 13 % (1) 0 % (0) 100 % (8) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Besvarelser fra forældre, der har svaret Nej eller Ved ikke til spørgsmålet: Er der blevet udviklet en udviklingsplan for dit barn? indgår ikke. Tabelrapport 30
31 Tabel 62 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse?" (n = 37) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 17 % (1) 0 % (0) 50 % (3) 33 % (2) 100 % (6) Mellemtrin 22 % (4) 22 % (4) 17 % (3) 39 % (7) 100 % (18) Udskoling 8 % (1) 62 % (8) 8 % (1) 23 % (3) 100 % (13) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 63 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse?" (n = 35) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Indskoling 17 % (1) 33 % (2) 17 % (1) 33 % (2) 100 % (6) Mellemtrin 19 % (3) 38 % (6) 13 % (2) 31 % (5) 100 % (16) Udskoling 0 % (0) 69 % (9) 15 % (2) 15 % (2) 100 % (13) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 64 Kryds mellem fase og spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at dit barn nu får et bedre tilbud, end da det gik i specialklasse/centerklasse?" (n = 37) Tilbuddet er bedre Tilbuddet er overvejende bedre Tilbuddet nu er ligeså godt som det tidligere tilbud Tilbuddet er overvejende dårligere Tilbuddet er dårligere Indskoling 33 % (2) 0 % (0) 17 % (1) 0 % (0) 50 % (3) 100 % (6) Mellemtrin 28 % (5) 11 % (2) 11 % (2) 22 % (4) 28 % (5) 100 % (18) Udskoling 8 % (1) 0 % (0) 46 % (6) 23 % (3) 23 % (3) 100 % (13) i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabel 65 Kryds mellem fase og spørgsmålet "Havde dit barn en it-rygsæk inden overgangen fra specialklasse/centerklasse til en almenklasse?" (n = 37) Ja Nej Indskoling 0 % 100 % 100 % Mellemtrin 11 % 89 % 100 % Udskoling 46 % 54 % 100 % i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". Tabelrapport 31
Tabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereResume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen
NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereMedudvalgs- og arbejdsmiljøstruktur for Børn, Familie og Kultur
Indholdsfortegnelse Områdeudvalg for Børn, Familie og Kultur... 2 og arbejdsmiljøgrupper for Børn, Familie og Kultur... 3 Dagpleje... 3 Daginstitutioner... 3 Den centrale dagpleje... 4 Skoler... 5 Svend
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen
Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereBrugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole
Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med
Læs mereValgavis Skolebestyrelsesvalg 2014
Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014 Dit Barn Din skole Dit valg Søren Oldenburg Jeg er far til to børn på Kulsbjerg skole: Andrea, der efter sommerferien starter i 4. klasse i Nyråd, og Villads, der skal
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereNOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet
NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel.
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFokus på folkeskolen - En intern evaluering udarbejdet af Vordingborg Kommune med det samlede notat fra Danmarks Evalueringsinstitut indsat i
Fokus på folkeskolen - En intern evaluering udarbejdet af Vordingborg Kommune med det samlede notat fra Danmarks Evalueringsinstitut indsat i evalueringen marts 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune 2014
Læs mereFokus på folkeskolen. EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering
Fokus på folkeskolen EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering Fokus på folkeskolen EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering Fokus på folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereRegler om valg til skolebestyrelse - indsættes som bilag til vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen.
Regler om valg til skolebestyrelse - indsættes som bilag til vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen. I henhold til folkeskolelovens (lov nr. 1640 af 26. december 2013, Indførelse af en
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereSammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport
Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport 1.0 08.05.2013 Sammenhæng mellem skole og praktik Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereINDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2)
ANTAL BESVARELSER Som det fremgår af tabel, er der modtaget i alt. besvarelser, på spørgeundersøgelsen. Svarene fordeler sig med 0 på indskolingen, på mellemtrinnet og på udskolingen. forældre har svaret
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereNotat. Metodeappendiks
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereWorkshop om udvikling af spørgeskemaer
www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereOrganiseringen af udskolingen i linjer og hold
Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereSkolebestyrelsen har på sit møde den 1. december behandlet rapporten og lokaludvalget har den 17. december behandlet rapporten.
Til BUF -Udvalget Vordingborg Kommune Kulsbjerg skole Skolevej 1 4773 Stensved T. 55 36 46 70 Stensved 55 36 46 70 Stensved SFO 55 36 46 71 Anmodning om udtalelse om rapporten vedrørende skolernes sociale
Læs mereEvaluering af de nye læreres møde med praksis
Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige
Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mere0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste
Fokus på folkeskolen Sammenfattende notat vedr. høringssvar Fokus på Folkeskolen - sammenfattende notat vedr. høringssvar Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2011 at udsende forslag til ny
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereKorr. budget. forbrugs
Resultat på drift Skoler Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug regnskab mer- /mindre forbrug forbrugs-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 371.698 364.780 163.516 363.960-819 100% Budgetramme 1
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereBilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereHandicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019
Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Det Centrale Handicapråd har i perioden december 2018 januar 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for de kommunale handicapråd.
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereTabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse
Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereForældretilfredshed og Indhold
Forældretilfredshed og Indhold Sammenfatning de vigtigste resultater 2 Baggrund 3 Svarprocenter og svarfordeling 4 Tilfredshed med skole, SFO og klub 5 Faglighed og læring i skolen 8 Trivsel og mobning
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mere24. februar Køge Rådhus
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Køge Rådhus Kvalitetsrapport 2015 - indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne Torvet 1 4600 Køge Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelserne
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSprogvurdering af alle skolestartere
Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTIMING IS EVERYTHING ÅBEN SKOLE
TIMING IS EVERYTHING ÅBEN SKOLE 18 SEPTEMBER 2018 Oplægsholdere: Merete Fænø Fohlmann, Kultur og fritidskonsulent Vordingborg Kommune Lina Johansen Playmaker, Greve Idræts og Fritidssekretariat DAGSORDEN
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereOpsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober
Læs mereTotalrapport Svarprocent: 40,1% Antal besvarelser: Skolerapport
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Totalrapport Svarprocent: 4% Antal besvarelser: 1.051 Skolerapport LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereRekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd
Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereVidencenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.
Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereUNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I
Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSkolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds
Læs mereBilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet
Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEvaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Læs merePædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3
Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart
Læs mere