Overgangen fra grundskole til gymnasium

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgangen fra grundskole til gymnasium"

Transkript

1 Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen

2 Overgange kan være udfordrende Institut for Naturfagenes Didaktik

3 Projektets baggrund Institut for Naturfagenes Didaktik

4 Empirigrundlag Rapporter fra hver af de otte skoleprojekter Spørgeskemaundersøgelser: De 374 lærere som underviste i dansk, engelsk eller matematik på de otte skoler. 198 svarede (DA=72; EN=57; MA=77) 48 % 216 elever en klasse på hver skole (to i Sorø) Interview 13 grundskolelærere 24 gymnasielærere 10 gymnasieledere 11 grundskoleelever 33 gymnasieelever Selvregulerede interview Observationer af ni undervisningsseancer Analyse af styringsdokumenter Møde med fagkonsulenter

5 Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar -Men hvad har man indflydelse på [Lærerne] har en idé om at rigtigt meget på gymnasiet, det er vores eget ansvar at lave lektier, med afleveringer, alt muligt. Men så snart vi laver noget, vi ikke må i timerne, så er det ikke vores eget ansvar. Så skal de blande sig. Jeg kan godt mærke, hvis jeg sidder og laver noget i en time, så kan jeg udmærket mærke, så har jeg ikke lært det, jeg skulle, og så sidder jeg med den. [ ] Hvorfor slår de så ikke ned, når folk kommer og ikke har lavet deres lektier. Der er de egentlig ligeglade, så kan du bare ikke følge med i timen, så får du dårligere karakterer. Det er bare synd. Med sådan nogen ting, så slår de ned. Det synes jeg er underligt (Stx-elev)

6 Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau Større faglige udfordringer og højere fagligt niveau og det synes mange elever er godt og naturligt MEN: Nogle gange svært ved at forstå kriterier og forklaringer Det er svært at finde ud af hvordan forskellige genrer og stile skal opbygges for at få gode karakterer. Kravene og den feedback, man får, er ikke altid så nem at forstå Højere tempo som er svært Man skal være rigtig god til at følge med i undervisningen, da stoffet bliver gennemgået relativt hurtigt og misser man det, så er man lidt på bar bund.

7 Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau Kriterier Tempo Mængden af og betydningen af lektier At man skal huske at lave sine opgaver eller lektier for ellers så kan man ikke altid være med i timerne. Man kunne godt lade være med det i folkeskolen Der er større krav til en, men man er også lidt på egen hånd med hensyn til at møde til timerne, lave lektier, og aflevere opgaver.

8 Summeaktivitet Hvilke en, to eller tre punkter ville I nævne som svar på følgende: Hvilke forskelle er der mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser inden for faget dansk? Diskuter det kort med jeres nabo(er)

9 Forskellene i dansk mellem grundskole og gymnasium

10

11 Hvad oplever eleverne som anderledes? Elever - største forskel - dansk Det er det samme 61 Højere niveau 57 Mere tekstnært og grundigt 45 Indholdet mere bredt 22 Undervisningen Man skal kunne begreberne Genrer Mere seriøst 12 Forventning om selvstændighed og forudsætninger Tempo 8 8 Lærerne Enkeltemner Andet Indflydelse på undervisning og indhold Antal svar: 216 elever

12 Eksempler på elevsvar Det er mere i dybden, hvilket jeg synes er meget godt, jeg føler at jeg lærer noget nyt hele tiden i forhold til folkeskolen. Jeg synes faktisk at dansk er blevet meget "sjovere". Måden vi arbejder på (ofte i grupper), og de nye ting vi lærer er langt mere interessant end dansk i folkeskolen, fordi vi stort set altid arbejdede med det samme (analyser) Forskellen er, at der fokuseres rigtig meget på overanalysering. Du er helt nede i den mindste detalje i analyse, hvor det var lidt mere frit i folkeskolen. I folkeskolen var en stil, en tekst hvor du fik lov at udfolde dine skriftlige evner, hvor i gymnasiet er det en analyse eller redegørelse for en anden tekst. Niveauet er blevet højere, som det også bør være, men det er ikke sjovt, hvad det vel heller ikke er meningen det skal være, og som det heller ikke var i grundskolen Dansk var mit yndlingsfag i folkeskolen. Det er svært at forklare hvorfor, men det er meget anderledes nu. Måske kravene.

13 Hvad synes lærerne er forskelligt i dansk? Lærere - hvad er forskelligt - dansk I gymnasiet fylder skriftlighed mere og på en anden måde 16 Analytisk tilgang 15 Ikke besvaret 12 Andet 11 Gymnasiet stiller krav om abstraktion 9 I gymnasiet arbejdes med faglige begreber I gymnasiet arbejdes med genrer på en anden måde 8 8 Kan ikke svare på spørgsmålet Ikke store forskelle Det er forskelligt fra elev til elev Gymnasiet stiller krav om selvstændighed I gymnasiet er der mindre fokus på retstavning og tegnsætning Antal svar N=72

14 Observationer fra skolerapporter Den skriftlige prøve fokuserer først og fremmest på sprogrigtighed, overordnet tekstforståelse og modtagerrettet kommunikation, dvs. en høj grad af orientering mod anvendelse kun i ringe grad mod nærlæsning og tekstdokumentation Et højere tempo. Undervisningen og dermed indlæringen foregår i et højere tempo, som gør det svært for nogle elever at følge med. Der bliver gennemgået flere tekster, der bliver ikke brugt den samme mængde tid på som i grundskolen. Viden går tabt i overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Flere elever ønsker, at undervisningens mål tydeliggøres, og at forventningerne til eleverne også tydeliggøres i højere grad

15 Hvad er forskelle og vanskeligheder i dansk En stor del af eleverne oplever at dansk ikke adskiller synderligt, bortset fra at der er højere niveau Men en del mener også dansk er mere tekstnært og grundigt. Lærerne opdagede forskelle i genrerne en forskel de ikke havde været opmærksomme på før Forskel i tekstarbejdet mellem Synsninger og argumenter Vægtning af det kreative og praktisk orienterede Analysen retter mod forholdet mellem læser og tekst (GS) eller til teksten alene (GY) men noget handler måske også om tradition: i GY indgår også formuleringer om demokratisk samfund, lyst og det sansede?

16 Erfaring og pointer At få indsigt i hinandens skoleformer og hverdag - Gennem observation, møder, udvikling af materialer, censur - Indblik i hvad eleverne skal kunne, hvad de kommer fra, og hvad indholdet er Der er ingen af os, der mener, at der ikke foregår noget godt i folkeskolens øverste klasser. Tværtimod. I de undersøgelser, jeg har lavet over, hvad 1.g erne har arbejdet med de sidste år, der ser jeg, at de har lavet utroligt mange spændende ting. Der er ikke noget galt med folkeskolen At anerkende forskellene og få øje på lighederne mellem fagene - Skriftlige genrer er forskellige - Men eleverne arbejder også med analytiske begreber At overveje hvilke forskelle, som ligger i styringsdokumenter og hvad der ligger i kulturen

17 Udfordringer og behov Didaktiske udfordringer herunder fagdidaktiske - Er det et begrundelsesproblem: Hvorfor skal man lære dansk på A-niveau? - Afdække begrundelser og implicitte forventninger Pædagogiske teknikker og ideer - Eksplicitere kriterier og krav - Afdække deltagerforudsætninger - Udvikle forløb som kan formidle de vanskelige faglige spring Kulturelle forandringer - Ændringer i synet på fagene - Ændringer i synet på eleverne

18 Lærernes indstilling og kompetencer Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At bruge det, de har lært og vise respekt for det. At få dem til at tale og tænke med, tro på deres indfald og ideer Opbygge selvtillid

19 Lærernes indstilling og kompetencer 2 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At de skal forstå, at der skal arbejdes og at videnstilegnelse kræver tid, engagement og fordybelse. De er ikke vant til at lave lektier og læser tekster på måske 4 sider max. De er vant til at blive håndholdt og kan ikke forstå, hvis ikke vi giver dem fokusområder til tekster (mht. på at de selv skal kunne sortere skidt fra kanel) og guider dem igennem lektielæsninger. SÅ er der noget med ansvar - de skal forstå, at de selv har valgt at være på gymnasiet, at de sådan set bare kan forlade steder, hvis de møder frem uforberedte etc. Nogle skal lære at alle tekstfortolkninger ikke er lige gode - og lære, at det ikke er nok at sige: "Fordi jeg syns' det".

20 Lærernes indstilling og kompetencer 3 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? Den største udfordring er at få eleverne til at forstå at de faglige emner ikke behøver at være noget de kan forholde sig til INDEN eller IMENS forløbet er i gang. At de ikke behøver at have et nært forhold til sagalæsning, fx, men at det har en betydning ift. et mere overordnet mål, nemlig at blive klogere på verden, historien, kulturen. Man kan sige at udfordringen er at slukke lidt for deres "hvad synes jeg egentlig selv om det vi laver lige nu"-knap.

21 Lærernes indstilling og kompetencer 4 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At gøre undervisningen relevant og vedkommende Ved anvendt matematik og eksempler at illustrere matematik i sin udfoldelse og nødvendighed i et moderne samfund. Kort sagt perspektivering. Men også at opbygge god arbejdsdisciplin At bygge bro mellem skole og gymnasiet

22 Spørgsmål til overvejelse (og måske diskussion) Hvem har hvilke handlemuligheder og handleansvar mht. overgangen? - Eleverne - Grundskolelærerne - Gymnasielærerne - Fagkonsulenterne på de to trin - Forældrene - Gymnasieledelsen - Grundskoleledelsen

23 Tak for opmærksomheden og god vind Institut for Naturfagenes Didaktik

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Faglige overgange - Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Slutkonference, Høje Taastrup Gymnasium, 9. januar 2015 Program 10.00 10.10 Velkomst ved

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.

Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg. Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.dk Vi skulle have haft mere bogstavregning i folkeskolen, så man

Læs mere

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler

Læs mere

Overgangen fra gymnasiet til universitetet

Overgangen fra gymnasiet til universitetet Overgangen fra gymnasiet til universitetet Oplæg på inspirationsdag for gymnasielærere 28. oktober 2016 Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didaktik Om overgange Overgange er generelt vanskelige og

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Lektiepolitik på OLF

Lektiepolitik på OLF Lektiepolitik på OLF Som en naturlig del af et skoleliv, indgår lektier også her på OLF. Det skal ikke bare være lektier for lektiernes skyld, men selvfølgelig noget der giver mening, i forhold til det

Læs mere

Skoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser

Skoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser Skoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser Et samarbejde mellem Sorø Akademis Skole (STX) og Pedersborg Skole (folkeskole) Projektnummer: 135643 Skoleåret 13/14 Projekttitel:

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

37 Overgangsproblemer. Overgangsproblemer mellem. Overgangsproblemer

37 Overgangsproblemer. Overgangsproblemer mellem. Overgangsproblemer Principopsætning på publikationer IND s skriftserie nr. 37 Vandret variant med logo til højre IND s IND s skriftserie skriftserie Geovidenskab pa vej En undersøgelse af geovidenskab A pa stx og htx (2014)

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Det samme eller helt forskelligt?

Det samme eller helt forskelligt? åbne sider Det samme eller helt forskelligt? Lærer- og elevperspektiver på grundskoleog gymnasieengelsk Denne artikel tager afsæt i følgeforskningsprojektet»overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis Torsdag den 23.02.12 på Nærum Gymnasium Indhold Introduktion...3 Program...4 Workshops på Tværs...5

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

ARBEJDSSEMINAR NYBORG 4.12.2013

ARBEJDSSEMINAR NYBORG 4.12.2013 ARBEJDSSEMINAR NYBORG 4.12.2013 TØRRING GYMNASIUM HVEM ER VI? ANNE: NYANSAT LÆRER. DANSK OG SPANSK Jeg deltager i projektet fordi: Samtidig etablering af faglig identitet Indsigt i problemstillingen gennem

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium Faglige Fora 13. november 2014

Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium Faglige Fora 13. november 2014 Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium 2014 Ved Aase Bitsch Ebbensgaard IND/KU Forskerholdet består af: Professor Lars Ulriksen (projektleder) Konsulent

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

At bygge bro. mellem folkeskole og gymnasium

At bygge bro. mellem folkeskole og gymnasium At bygge bro mellem folkeskole og gymnasium i matematik Program Præsentation Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Der er håb! Konkrete eksempler på opgaver fra 9. klasse og gymnasiet (B-niv) Matematik

Læs mere

Evaluering af MetodeLab

Evaluering af MetodeLab Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.

Læs mere

Elevforudsætninger og faglig progression

Elevforudsætninger og faglig progression Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution

Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Den empiriske undersøgelse Nedslag

Den empiriske undersøgelse Nedslag Forsknings- og netværksprojektet Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen Den empiriske undersøgelse Nedslag 1 Innovation, innovative kompetencer modeller og metoder Empirisk

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Der er mange måder at gå i skole på...

Der er mange måder at gå i skole på... Der er mange måder at gå i skole på... VEJLESØ PRIVATSKOLE Børnehaveklasse til 10. klasse ...hos os er der de første firs! Mennesker er forskellige og kun ved at behandle dem forskelligt, giver vi dem

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Velkommen til 1. undervisningsdag

Velkommen til 1. undervisningsdag Velkommen til 1. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Onsdag d. 17. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Mønsterbrydere hvem er de?

Mønsterbrydere hvem er de? Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere