AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen"

Transkript

1 Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Afs. CVR-nr.: Side 1/2 Institut for Genetik og Bioteknologi ved har på baggrund af ovennævnte ansøgning vurderet om Dansk Gotlands Russ opfylder betingelserne for at blive godkendt som stambogsførende forening. Betingelser for anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for hovdyr, er givet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 566 af 5. juli Vurderingen er fokuseret på punkterne 2) og 3) i ovennævnte bilag. I ansøgningen angives, at der er registreret ca. 400 Gotland Russ ponyer i Danmark og at der i 2010 var 7 godkendte hingste i Danmark. Ifølge Landsudvalget for Heste s hjemmeside (Årsrapporter for Stambogsføring 2009 og 2010) er der i årene 2008 til 2010 foretaget henholdsvis 15, 8 og 5 bedækninger. Beregnet på basis af de hingste der har været brugt til bedækninger i foreningen, så har det effektive antal hingste der har været brugt i perioden 2008 til 2010 svaret til 4,4 (som defineret i vedlagte bilag Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde ). Beregnet på fødte og registrerede føl vil dette være lavere. Såvel antal bedækninger og det begrænsede antal hingste til rådighed og deres anvendelse resulterer i, at der ikke har været mulighed for at gennemføre et bæredygtigt avlsarbejde som defineret i notatet om populationsstørrelse, og det er ikke i ansøgningen godtgjort at denne situation ændres i de kommende år. På baggrund af ovenstående vurderes det, at Dansk Gotlands Russ ikke er i stand til at gennemføre et bæredygtigt avlsarbejde, og dermed ikke opfylder kravet i bekendtgørelsen om at have en tilstrækkelig stor bestand af hovdyr til at kunne gennemføre et forbedrings- og udvælgelsesprogram eller til at sikre racens bevarelse, hvis dette anses for ønskeligt. Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax:

2 NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere kravene til populationsstørrelse i forhold til ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening. For at opnå denne ret kræves blandt andet en vurdering af, om foreningen kan gennemføre et bæredygtigt avlsarbejde. Bæredygtighed i avlsarbejde Begrebet bæredygtigt avlsarbejde er ikke særligt præcist defineret (Gamborg & Sandøe 2005) og indeholder en række elementer relateret til genetisk diversitet, husdyrvelfærd, miljø påvirkning, etiske og sociale aspekter samt afvejning af kort- og langsigtede effekter. Her fokuseres på det element af bæredygtighed, der relateres til risikoen for at tabe genetisk diversitet og dermed muligheden for fremtidig genetisk tilpasning af en population. Andre vigtige elementer for en vurdering af bæredygtighed på et operationelt niveau relateres til definitionen af et klart avlsmål, og en struktur der sikrer, at dette avlsmål reelt kan opnås. Avlsmålet skal klart angive, hvilke egenskaber der ønskes forbedret og deres relative betydning enten i form af deres marginale værdi eller som mindstekrav. Derudover skal der tages højde for at avlsmålet ikke resulterer i væsentlige uønskede effekter på andre egenskaber af betydning for dyrenes sundhed og velfærd (Woolliams et al. 2005). Avlsplanen skal sikre, at der er en effektiv registrering i forhold til avlsmålet, metoder til avlsværdivurdering og klare regler for udvælgelse og anvendelse af dyr til avl. Effektiv populationsstørrelse Med en lille population er der en risiko for, at ikke alle gen-varianter (allel er) videreføres til næste generation. Dette skyldes dels at forældrene ikke nødvendigvis repræsenterer alle gener i populationen, og dels at det er tilfældigt hvilket af forældrenes to allel er, der gives videre til et afkom. Jo mindre en population er des større ændringer kan der ske i allel frekvenser fra generati- Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax:

3 Side 2/5 on til generation, og dermed er risikoen for at tabe alleler også større jo mindre populationen er. Risikoen for tab af alleler kan beskrives som en funktion af enten indavlsstigning per generation eller effektiv populationsstørrelse. Der er en nær sammenhæng mellem disse to begreber, da den effektive populationsstørrelse (N e) kan skrives som en funktion af indavlsstigning per generation ( F) 1 N e 2 F Vi vil her primært anvende den effektive populationsstørrelse som kriterie. Den effektive populationsstørrelse angiver størrelsen på en idealiseret population med lige mange hun- og handyr og tilfældig selektion og parring, der ville resultere i den samme indavlsstigning som den aktuelle population. Med tilfældig selektion og parring menes, at alle individer har den samme chance for at levere afkom til næste generation. I virkelighedens verden er den faktiske populationsstørrelse betydeligt større end den effektive populationsstørrelse. Det skyldes blandt andet, at der er forskel i antallet af han- og hundyr der anvendes som forældre. En effektiv populationsstørrelse der tager højde for forskelle i antal han- og hundyr kan beregnes fra N 4N 4N e Hvor N m er antal handyr og N f antal hundyr. Af denne formel fremgår klart, at den effektive populationsstørrelse kan være betydeligt mindre end den faktiske. Hvis der kun er et handyr, så vil den effektive populationsstørrelse ikke blive større end 4 uanset hvor mange hundyr, der er i populationen. Det er kun dyr, der er aktive i avl, der bidrager til næste generation og dermed chancen for at genetisk variation (alleler) fortsætter i næste generation. Antal han- og hundyr refererer derfor kun til de dyr, der indgår i avl. Dyr, der ikke indgår i avl, er ikke relevante for at vurdere effektiv populationsstørrelse og avlsplanens bæredygtighed i forhold til bevarelse af genetisk diversitet. Ovenstående formel antager, at alle han- og hundyr bidrager ligeligt til næste generation. Det er sjældent tilfældet, og i nogle arter med en stor hanlig reproduktionsrate kan nogle få handyr bidrage meget og mange handyr bidrage lidt. Hvis dette er tilfældet, bør man korrigere antallet af specielt handyr for at tage højde for, at det effektive antal handyr anvendt er mindre end det faktiske antal. Det effektive antal handyr kan beregnes med følgende formel e 1 Nm 2 f Hvor f i er andelen af afkom det i te handyr bidrager med i en generation (se Caballero & Toro (2000) for beskrivelse af effektive aner). Hvis 40% af hannerne er fædre til 60% af afkommet er det effektive antal handyr ca. 15% lavere end det faktiske antal, så hvis der er anvendt 20 handyr m i i f

4 Side 3/5 er det effektive antal 17. Hvis 30% af hannerne er fædre til 70% af afkommet er det effektive antal hanner 43% lavere end det faktiske (11,4 effektive hanner hvis der er brugt 20 hanner). I tilfælde af at 20% af hannerne er fædre til 80% af afkommet så er det effektive antal 69% lavere end det faktiske antal (6 effektive hanner hvis der er brugt 20 hanner). Ovenstående formel tager heller ikke hensyn til, at der er selektion, og dermed at beslægtede dyr har en større sandsynlighed for at blive anvendt som avlsdyr end med en tilfældig udvælgelse af avlsdyr. Denne effekt vil dog delvis korrigeres ved den nævnte korrektion for variation i antal afkom per handyr. Det vurderes at det ikke er muligt at korrigere yderligere for selektion i en konkret sagsbehandling. Det betyder dog, at de krav til populationsstørrelse der beregnes skal tages som minimumsværdier. Krav til effektiv populationsstørrelse Jo større den effektive populationsstørrelse er, jo mindre er risikoen for at tabe genetisk variation. I aktive populationer er den generelle retningslinie at den effektive populationsstørrelse skal være mellem 50 og 100 for at få en tilstrækkelig lille risiko for at tabe nyttige gen varianter. Dette er baseret på en kortsigtet optimering i evolutionær forstand, svarende til 20 til 100 år for de fleste arter (se Meuwissen & Woolliams (1994) for argumenter). Hvis tidshorisont er længere skal den effektive populationsstørrelse være betydeligt større. Der refereres generelt til antal avlsdyr per generation. Det skyldes, at avlsdyr har varierende alder. Beregningen af aktive avlsdyr per generation kan baseres på det totale antal afkom de får i løbet af deres liv, under antagelse af at generationsintervallet er konstant. Faktisk populationsstørrelse FAO (2007) klassificerer populationer som kritisk truede af udryddelse (critical) eller i risiko for udryddelse (endangered) på baggrund af kriterierne beskrevet i Tabel 1. Tabel 1. Kriterier for klassificering af populationer som udrydningstruede eller i risiko for udryddelse. Blot et af kriterierne skal være opfyldt for at blive klassificeret. FAO 2007 Populationen er truet Populationen er i risiko Antal hundyr <100 >100 <1000 Antal handyr <5 >5 <20 Populationsstørrelse <120 >80 og stigende <1200

5 Antal handyr AARHUS UNIVERSITET Side 4/5 I de fleste tilfælde er der betydeligt færre handyr aktive i avl end hundyr. Ovenstående sammenhæng mellem antal han- og hundyr og effektiv populationsstørrelse kan omskrives til ( 1 k) N e N m 4k hvor k er antal hundyr per handyr der er forældre til næste generation. I figur 1 er vist det nødvendige effektive antal handyr der skal bidrage til avlsarbejdet for at sikre en effektiv populationsstørrelse på henholdsvis 50 og Ne=50 Ne= Hun/han ratio Figur 1. Antal effektive handyr der sikrer en effektiv populationsstørrelse på henholdsvis 50 og 100 ved varierende antal hundyr per handyr (hun/han ratio). Af Figur 1 fremgår, at med et stigende antal hundyr per handyr skal der være mindst 12 til 25 effektive hanner i avlsarbejdet per generation. Hvis der er få hundyr per handyr skal antallet af handyr være højere. Med effektive handyr menes her, at der er korrigeret for, at de har et forskelligt bidrag til næste generation. FAO s anbefalinger vil hvis der er få handyr i forhold til hundyr resultere i, at der skal være mindst 20 avlsaktive handyr per generation. Dette vil i de fleste tilfælde være i overensstemmelse med ovennævnte når der tages højde for at der tales om effektive hanner.

6 Side 5/5 Det effektive antal handyr afspejler det antal handyr der er aktive i avlsarbejdet. Dette indeholder også dyr der er tappet sæd af, og hvor dyret ikke længere lever, men alligevel er anvendt som avlsdyr. Den fysiske placering af dyrene spiller også en rolle for risikoen for en population. Jo færre fysiske enheder (besætninger) dyrene er placeret i, desto større er risikoen for at sygdomme eller uheld kraftigt reducerer antallet af aktive avlsdyr. Anbefalinger 1. Det skal dokumenteres hvor mange han- og hundyr der indgår i avlsarbejdet og forventes at indgå i de kommende generationer. 2. Antallet af avlsaktive handyr er den begrænsende faktor for populationens effektive størrelse. 3. Der skal anvendes mindst 12 til 25 effektive handyr til avl per generation, og højere hvis der mange handyr i forhold til hundyr i populationen. 4. Dokumentation bør indeholde en oversigt over antal afkom per handyr, så det effektive antal handyr per generation kan beregnes. Hvis en sådan dokumentation ikke er tilgængelig bør antal avls aktive handyr per generation være højere end i 3), således at der er mindst 25 avlsaktive handyr per generation. 5. Jo mere intensiv selektion der gennemføres jo flere aktive avlsdyr bør der være per generation. Referencer Caballero A. & Toro M Interrelations between effective population size and other pedigree tools for the management of conserved populations. Genet. Res. Camb. 75: FAO The State of the World s Animal Genetic Resources for Food and Agriculture, edited by Barbara Rischkowsky & Dafydd Pilling. Rome. Gamborg C. & Sandøe P Sustainability in farm animal breeding: a reveiw. Livestock Production Science 92: Meuwissen T.H.E. & Woolliams J.A Effective sizes of livestock populations to prevent a decline in fitness. Theoretical and Applied Genetics. 89: Woolliams J., Berg P., Mäki-Tanila A., Meuwissen T. & Fimland E Sustainable management of animal genetic resources. NHG Nordisk Genbank Husdyr. ISBN

7 Side 2/2 Med venlig hilsen Peer Berg Institut for Genetik og Bioteknologi

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1)

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1) BEK nr 16 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr 1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Vedr. bestillingen: Retningslinjer for genmateriale i genbank for husdyrgenetiske

Vedr. bestillingen: Retningslinjer for genmateriale i genbank for husdyrgenetiske AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. bestillingen: Retningslinjer for genmateriale i genbank for husdyrgenetiske ressourcer NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Genetisk værdi af gamle husdyrracer, med speciel reference til det Islandske kvæg - NØK møde 24.juli 2000

Genetisk værdi af gamle husdyrracer, med speciel reference til det Islandske kvæg - NØK møde 24.juli 2000 1 1RUGLVN NRQRPLVN Y JDYO $NXUH\UL,VODQGMXOL *HQHWLVNY UGLDIJDPOHKXVG\UUDFHUPHGVSHFLHO UHIHUHQFHWLOGHW,VODQGVNHNY J (PPD(\ìyUVGyWWLU /DQGEUXJHWV)RUVNQLQJVLQVWLWXW5H\NMDYtN,QGOHGQLQJ Nutidens husdyr har

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne

Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Baggrund Fundamentet for Dansk Varmblod blev

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Kolofon Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Denne

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste

Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indlæg ved 125 års jubilæum d. 26. Oktober 2013 v. Morten Kargo Aarhus Universitet & VFL, Kvæg Disposition Hvad er slægtskab og indavl? Hvorfor opstår

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest 1 Avlsforeningen Den Jydske Hest har hjemsted hos den til enhver tid siddende formand. 2 Avlsforeningens formål er at fremme og støtte avlen og interessen for

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2017 Kolofon Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2017 Denne

Læs mere

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen: Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

ARBEJDSPLAN 2007. for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr

ARBEJDSPLAN 2007. for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr ARBEJDSPLAN 2007 for Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr Genressourceudvalget, 3. maj 2007 1 INDLEDNING...1 2 VISION FOR BEVARINGSARBEJDET...3 2.1 SAMLING AF FØDEVAREMINISTERIETS

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og )

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og ) BEK nr 1295 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-32640-000009 Senere

Læs mere

Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur

Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-2 Rapport for projekt avlsarbejde i dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer:

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod Kom godt i gang med Dansk Varmblod 1 Kom godt i gang med Dansk Varmblod Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Velkommen i Danmarks største hesteavlsforbund, Dansk Varmblod. Forbundet

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) I medfør af 24, stk. 2-4, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen DJF s bemærkninger til høringssvar til rapporten Pattegrisedødelighed i DK Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi præsenteret af Gert Pedersen Aamand Personalemøde 20-8-2010 Genomisk selektion historien kort 2008 50.000 genmarkører kan bestemmes for hvert dyr Første

Læs mere

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 21.IX.2005 K(2005)3633 Vedr.: Statsstøtte nr. N 391/2004 - Danmark Støtte til bevaring af truede arter Hr. udenrigsminister, Jeg skal herved meddele Dem, at Kommissionen

Læs mere

Stambogsreglement 2012

Stambogsreglement 2012 Stambogsreglement 2012 Dette stambogsreglement er gældende for avlen af renracede islandske heste i Danmark. Indhold 1. Avlsmål, ledelse, organisation 2. Optagelse i Stambogen 3. Stambogsklasser 4. Kåringer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) BEK nr 1363 af 24/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-32640-000038 Senere

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen. Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

9. Mødedatoer og avlerdag i Eventuelt 11. Evt. strategiarbejde prioriteringer Senest kl. 16 slut

9. Mødedatoer og avlerdag i Eventuelt 11. Evt. strategiarbejde prioriteringer Senest kl. 16 slut Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-3049-000008 Ref. MKOL Den 14. februar 2017 Referat for 16. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer,

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Avlsmål og kåringsregler 2016

Avlsmål og kåringsregler 2016 Regler for registrering, fremstilling og kåring i Barok-Pinto afdelingen under Dansk Pinto Forening. Der gøres opmærksom på at Barok-Pinto afdelingen endnu ikke har opnået en ministeriel godkendelse. Der

Læs mere

Kvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2

Kvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2 Forhåndsregistrering i forbindelse med valg af x avlerkandidater til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer (Bevaringsudvalget) FRIST 3. aug. 2015 Navn: Adresse: Postnummer

Læs mere

Opdrætterseminar 2010 Avlspartnersammensætning Målsætning Værktøjer og forudsætninger Valg og fravalg Hvad man ikke skal gøre Hvad man kan gøre Hvad vi vil foreslå at man gør Hvad I vil få ud af at gøre

Læs mere

DJF. rapport. Alternative avlsstrategier for Rød Dansk Malkerace. Alternative breeding strategies for Danish Red Cattle

DJF. rapport. Alternative avlsstrategier for Rød Dansk Malkerace. Alternative breeding strategies for Danish Red Cattle August 2001 DJF rapport Nr. 32 Husdyrbrug Lars Peter Nielsen, Morten Kargo Sørensen, Peer Berg & Jens Noesgaard Jørgensen Alternative avlsstrategier for Rød Dansk Malkerace Alternative breeding strategies

Læs mere

Vedrørende Danmarks Landerapport til FAO s Report on the State of the World s Animal Genetic Ressources

Vedrørende Danmarks Landerapport til FAO s Report on the State of the World s Animal Genetic Ressources Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (1. samling) FLF alm. del Svar på Spørgsmål 68 Offentligt Center for Biodiversitet v/heine Refsing Hvejselvej 127 7300 Jelling Den Sagsnr..: 4100 Ref.:

Læs mere

Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø

Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i 2017 Foto: Per Kryger Landbrugs-

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Avl og indavl Får og geder aftenmøde

Avl og indavl Får og geder aftenmøde Avl g indavl Får g geder aftenmøde 27.2.2012 Jørn Pedersen Specialknsulent Kvæg, Team Avlsværdivurdering Oversigt Indledning/baggrund Ngle frudsætninger (basale arvelve) Tal på slægtskab g indavl Undersøgelser

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

10. Husdyrhold Livestock

10. Husdyrhold Livestock 110 10. Husdyrhold Livestock A. Samlet husdyrbestand Husdyrbestand og besætninger ved landbrugstællinger I de efterfølgende tabeller i afsnit A til H er vist resultater fra Landbrugs- og gartneritællingen

Læs mere

Intern rapport. Er grænsen for kuldstørrelse nået? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Intern rapport. Er grænsen for kuldstørrelse nået? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et Intern rapport Er grænsen for kuldstørrelse nået? Steen H. Møller & Steffen W. Hansen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF husdyrbrug nr. 10 september 2008 DJF

Læs mere

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet

Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Michael M. Hansen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Biodiversitet Convention on Biological Diversity

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Formandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne?

Formandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Formandsmøde 5. Januar 2013 Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Repræsentantskabet besluttede i januar 2012 følgende hovedpunkter: Udstillingskravet skal afskaffes for alle

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier

Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier Dias 1 Præsentation Baggrund Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier June Lykke Thomsen, dyrlæge Metode Udvalgte resultater Boxer Engelsk Bull Terrier (EBT) Temperament/mental tilstand Betydning,

Læs mere

K E N D E L S E. Om opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/ i sag nr. VFL mod

K E N D E L S E. Om opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/ i sag nr. VFL mod K E N D E L S E Om opsættende virkning afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/7 2013 i sag nr. VFL-3-2013 Kværndrup Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

med Dansk Varmblods avl?

med Dansk Varmblods avl? Hvordan står det til med Dansk Varmblods avl? Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Det er vigtigt, at et avlsforbund jævnligt får en status på, hvor avlen bevæger sig hen og om man er

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere