Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind""

Transkript

1 De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: ) Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind" Manglende evne til at skabe central sammenhæng - "Central coherence" Forstyrrelse i de eksekutive funktioner Forskningen har givet os et mere detaljeret billede af, hvordan verden ser ud set fra det autistiske menneskes synsvinkel. Vi har også fået inspiration til udvikling af nye behandlingsmetoder, f.eks. sociale historier, tegneseriesamtaler, individuelle støttende samtaler og gruppesamtaler. Det er i dag ikke klart, om de omtalte forstyrrelser i mentaliseringsevnen og de eksekutive funktioner samt central sammenhæng er uafhængige psykologiske funktioner, der hver for sig sætter præg på den enkeltes autistiske symptomer, eller om en af funktionerne er primær, og de andre et resultat af denne. Nogle forskere hævder det første, andre det sidste. Når spørgsmålet i dag ikke er afklaret, synes det først og fremmest at bero på en generel manglende viden om disse grundlæggende psykologiske eller kognitive og affektive funktioner, og hvad disse funktioner betyder for det normale barns udvikling. Frem for at afvente afklaringen af disse indbyrdes problemer synes det så meget desto vigtigere allerede nu at tage den indhøstede viden i betragtning, når man i det daglige forholder sig - opdragelses- og behandlingsmæssigt - til børn, unge og voksne med autisme og Aspergers syndrom. Forstyrrelse af mentaliseringsevne - "Theory of Mind" Begrebet "Theory of Mind" dækker den psykologiske eller mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. Fra spæd til voksen udvikler vi denne specifikke mentale funktion i socialt samspil med andre. Det tidligste tidspunkt, hvor man ifølge forfatterne til teorien om "Theory of Mind" kan iagttage, at det normalt udviklede barn gør brug af denne mentaliseringsevne er, når barnet tiltrækker sig den voksnes opmærksomhed ved brug af blik, lyd og udpegning. Denne fælles opmærksomhed - også betegnet som "joint attention" - som drejer sig om at dele opmærksomhed eller interesse, kræver en forestilling hos barnet om, at mor også ønsker at dele barnets interesse, med andre ord en forestilling om mors tanker og følelser. Fælles opmærksomhed involverer derfor også et affektivt engagement, dvs. at barn og voksen deler oplevelsen på et følelsesmæssigt niveau. Nogle børn med autisme synes at mangle det medfødte beredskab til at reagere på ikkeverbale kommunikationssignaler, at imitere mimik, gestus osv. Disse børn vil have tendens til at forblive indesluttede, idet de hverken reagerer på sociale og kommunikative signaler eller selv bruger disse. Mange autistiske børn synes dog med en vis forsinkelse at udvikle

2 brugen af gestus og senere tale til kommunikation. Evnen bruges først og fremmest til at opnå et resultat eller indfri et behov og ikke til at dele interesser, følelser og oplevelser. Ofte udvikler talesproget sig ad egne veje uden sammenhæng med den sociale kommunikation.. Barnet bruger talen til at indfri egne behov men forstår ikke, at andre mennesker er selvstændige væsener med egne tanker og følelser og forstår derfor heller ikke motiverne til deres sproglige ytringer. Barnet spørger ikke selv til andres tanker og følelser og oplyser heller ikke om sine egne. Talesproget udvikler sig til stereotype fraser, ekkotale eller som et idiosynkratisk sprog. Forestillingsevne og indfølingsevne drejer sig tilsammen om social intuition. Normale børn udvikler social intuition i en meget tidlig alder og foretrækker hurtigt menneskelige ansigter og samvær frem for genstande. Efterhånden som de udvikler sig, bliver de mere og mere interesserede og i stand til at forholde sig til medmenneskelige relationer. Det ses på deres symbollege, som begynder at vise, at menneskelig adfærd er betydningsfuld for dem. F.eks. lader de, som om de giver deres dukke noget at spise, lægger den i seng og kæler med den. Udviklingen af forestillingsevnen, som bl.a. føjer mening til perception og social adfærd, er meget anderledes hos børn med autisme. Hvis de bliver opfordret til at deltage i lade som om lege, foretrækker de oftest aktiviteter, der sætter fokus på ren perception, som at stable genstande eller lægge ting i række. Selv normalt begavede personer med autisme vil oftere bygge og konstruere indviklede maskiner og bygningsværker med eksempelvis Lego frem for at indgå i fantasi- og rollelege med jævnaldrende. Evnen til at forstå social adfærd ligger dybt indkodet i vores hjerner. I modsætning til mennesker med autisme vil de fleste andre handicappede (mentalt retarderede, døve og mennesker med dysfasi) bevare deres sociale intuition relativt intakt. De har ikke nævneværdige problemer med at forstå følelsernes udtryk. Dette er anderledes hos mennesker med autisme. Tænk på "Rain Man" og scenen i elevatoren, hvor hans brors kæreste, som føler sympati for Rain Man, spørger ham, om en kvinde nogensinde har kysset ham, og om han ved, hvordan det føles at blive kysset. Hun kysser ham og spørger, hvordan det føltes. "Vådt", svarer Rain Man. Han havde vanskeligt ved at forstå følelsen bag den sansemæssige oplevelse, og desuden generelt svært ved at føje mening til den bogstavelige sansning. På grund af den manglende sammenhængende forståelse af følelsesmæssige, kommunikative og sociale aspekter, opstår der uoverskuelige problemer for autistiske personer. De har ikke de samme holdepunkter for opfattelsen af omverdenen som vi andre. Derfor foretrækker de bogstavelige og meget konkrete stimuli. Personer med autisme kan bedst forstå gestus, hvis der er en synlig forbindelse mellem udtryksformen og dens betydning. Betydningen af gestus for "kom her" eller "gå væk" taler f.eks. for sig selv. Omvendt er ekspressive gestus, der indebærer komplekse følelser og sindstilstande, umådelig vanskelige at fortolke for personer med autisme. En arm om skulderen er f.eks. en meget vilkårlig gestus. Ligeledes kan en åben mund betyde overraskelse, men det kan også betyde sult, angst eller noget helt andet. Meningen bag sådanne gestus er ikke tydelig rent visuelt. Det vil sige, at gestus, der udtrykker følelser, skaber store problemer for dem. Ligesom det er svært for dem at genkende og tolke gestus hos andre, har mennesker med autisme store vanskeligheder ved at bruge gestus, når de skal kommunikere deres følelser (Peeters, 1998).

3 Med alderen synes de autistiske børn, der udvikler sig bedst, og i særlig grad børn med Aspergers syndrom, at få en vis forståelse for deres oplevelser, interesser og følelser. Her synes problemet at være, at de kun kan dele snævre interesser med andre og ikke bredere emner, som kan have fælles interesse i den pågældende aldersgruppe. Børn og unge med Aspergers syndrom har også nedsat evne til at aflæse og reagere på andres ikke-verbale signaler, hvorfor de har svært ved at regulere det sociale samspil, f.eks. samtalen i en gensidig proces med andre personer. Ofte bliver disse børn og unge oplevet som egocentriske eller sære af andre, der ikke har indsigt i deres handicap. Voksne med Aspergers syndrom kan ofte forstå andre ikke-verbale signaler og har desuden udviklet evnen til at mentalisere, ligesom de ønsker at dele andres oplevelser og følelser. Her er problemet den manglende erfaring med at indgå i sociale relationer, som kommer af de mange års fravær af sociale samspil eller nedsat evne til empati. For børn og unge med Aspergers syndrom viser vanskeligheder med at mentalisere i dagligdagen sig på forskellige måder. Et typisk problem er, at de har svært ved at forudse andres opførsel og forstå de intentioner, der ligger bag den. En 8-årig dreng med Aspergers syndrom, som gerne vil være med i en gruppe af jævnaldrende børns leg, tog glad imod deres forespørgsel. Drengen blev instrueret i at køre af sted på sin cykel i en retning, hvorefter resten af børnene løb væk fra ham i en anden retning. Drengen fortalte hjemme, at han ikke syntes, det var nogen god leg, da han jo blev alene tilbage. Han havde ikke opfattet, at der var tale om drilleri. Et andet typisk problem i forbindelse med mentaliseringsevne er vanskeligheder med at forklare egen adfærd og at forstå, hvordan andre opfatter den. En dreng i 2. klasse tager hver dag sit yndlingslegetøj med i skole og sætter sig til at lege med det i frikvartererne. Andre børn vil gerne deltage og sætter sig ved siden af ham. Drengen bliver panisk og slår ud efter børnene. Han bliver gentagne gange skældt ud for at slå de andre børn uden grund. Drengen kan ikke forstå, at netop han bliver skældt ud, når det er de andre, der vil tage hans legetøj. Mange kan have svært ved at føre en gensidig samtale, fordi de ikke kan leve sig ind i andres tanker og følelser. En ung mand havde svært ved at føre en almindelig samtale med andre. Hvis samtalen f.eks. kom ind på emnet ferie og rejse, ville han uvilkårlig begynde at snakke om flytyper, flymotorer mv. Han kunne efter nærmere snak godt se, at det ikke nødvendigvis var den anden persons ønske at snakke om fly. Imidlertid kunne han ikke spontant forestille sig, hvad der ellers kunne interessere den anden, når snakken drejede sig om ferie, da han selv brugte sine ferier til at rejse med forskellige flytyper rundt i Europa. Eksemplerne illustrerer situationer, der kan føre til social isolation, drilleri og i værste fald mobning i skolen.

4 Forstyrrelser i de eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er betegnelsen for de neuropsykologiske processer, som man mener styres af frontallappen (pandelappen), dvs. den forreste del af cortex (hjernebarken). Det er anerkendt viden, at frontallappen har hovedansvaret for, at adfærd eller mentale processer kan blive målrettede og problemløsende. For at en person kan handle målrettet og problemløsende, må tre fundamentale funktioner være intakt: Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli Evnen til at fastholde en plan i tid og rum, som igen kræver, hvad man kan kalde arbejdende hukommelse Fleksibilitet i handlinger, så man kan skifte strategi, når en plan viser sig at være forkert Undersøgelser af normalt udviklede småbørn i seks- til tolvmåneders alderen har påvist, at der sker en betydelig udvikling af de eksekutive funktioner i denne alder. Undersøgelser af personer med autisme i alle aldre (fra tre år til voksenalder) og på alle funktionsniveauer har påvist specifikke forstyrrelser i de eksekutive funktioner. Symptomer som har at gøre med forstyrrelser i frontallappen i den tidlige alder synes først og fremmest at være manglende evne til at huske en plan og manglende evne til at skifte strategi, når en plan ikke længere virker. Disse symptomer ses i rigt mål hos autistiske børn, som har en stærk tendens til repetitive handlinger (gentagelse af samme mønster) i adfærd og problemløsning. Der synes også at være et tæt sammenfald mellem udviklingen af fælles opmærksomhed og modningen af de eksekutive funktioner. Udviklingen af de to færdigheder sker inden for samme tidsperiode i barnets liv, nemlig fra seks- til tolvmåneders alderen. Andre forskere har også peget på, at normalt begavede personer med autisme og Aspergers syndrom, som har svært ved at løse "Theory of Mind" opgaver, netop er præget af en manglende fleksibilitet trods gentagne tegn på, at en valgt løsningsstrategi ikke er rigtig. Selv hos den gruppe af unge og voksne med Aspergers syndrom, som faktisk er i stand til at klare de fleste og sværeste typer af "Theory of Mind" opgaver, kan man finde, at de ikke er i stand til at overføre deres viden til daglige sociale samspilssituationer, og de kommer til at fungere, som om de helt mangler denne evne. Blandt de typiske følger af de forstyrrede eksekutive funktioner hos personer med Aspergers syndrom er problemer med at overskue og planlægge egen tilgang til en opgave eller handling. En ung mand havde store problemer med at komme på arbejde til den aftalte tid. Han var ikke i stand til at vurdere, hvor lang tid andre daglige gøremål måtte tage, transporttid osv. Han stod op hver dag på samme tid og gav sig i kast med dagens forskellige gøremål i den rækkefølge han havde skrevet dem ned i sin kalender, men skelede ikke til tiden.

5 Arbejdsgiver og arbejdskolleger opfattede ham som en, man ikke kunne regne med - som en uansvarlig person. Typisk er også problemer med at ændre på en strategi, selv om den forudgående strategi ikke virker. En ung mand kom hver dag hjem fra arbejde og gik ind ad samme dør til forældrenes hus. En vinterdag, da han kom frem til døren, var adgangen spærret af sne, der var ryddet af vejen og lå i en stor bunke foran ham. Han stillede sig op og ventede. Her fandt forældrene ham frysende en time senere. Han havde ikke kunnet løsrive sig fra den fastlagte plan og tage den anden indgang, som lå for enden af huset. Dette eksempel illustrerer også vanskeligheder med at ændre en strategi: En 10-årig dreng, som elskede at spille fodbold i frikvartererne, fik til opgave at være målmand i en fodboldkamp. Da det andet hold skulle lave et hjørnespark, sagde læreren til drengen, at han skulle stå ved den ene hjørnestolpe. Det var imidlertid svært for drengen at løsrive sig fra sin plads i målet, trods flere opfordringer fra læreren og de andre spilere. Manglende evne til at skabe central sammenhæng - "Central coherence" "Central coherence" er betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen. Denne evne synes at fungere inden for alle områder af informationsbearbejdning: Den sproglige bearbejdning, hvor vi koder meningen i det sagte, snarere end i det sagtes udtrykkelige form. Vi lytter bag om ordene, f.eks. til melodien, mimikken og kropsproget eller til det sproglige budskab bag det sagte. Den visuelle bearbejdning, hvor vi ser på enkeltheder og tolker dem som en del af en helhed, f.eks. brikkernes placering i et puslespil ud fra motivet og den mulige placering i forhold til farve. Allerede meget tidligt i det lille barns udvikling bliver såvel sproglige som visuelle delinformationer sat sammen til helheder, der tolkes i en meningsfuld sammenhæng, og ofte sker det i en social sammenhæng. Barnet forsøger at skabe mening ud fra dets iagttagelse af andre menneskers handlinger, emotionelle udtryk og sociale samspil. Det opbygger "scripts" (sammenhængende hændelsesforløb), som det vil kunne bruge, næste gang det kommer i en lignende situation, f.eks. en børnefødselsdag eller simpel forestillingsleg. Mennesker med autisme på alle alders- og udviklingsniveauer er som regel bedre til at huske og bearbejde delinformationer uden meningsbærende sammenhæng end med meningsbærende sammenhæng.

6 Eksempler på dette er fundet gennem en række eksperimenter og tests, hvor man har sammenlignet autistiske børn, unge og voksen med ikke-handicappede. Det har f.eks. vist sig, at: børn med autisme bedre husker ordrækker af "meningsløse" ord end normale børn, som til gengæld er relativt bedre, når ordene betyder noget. børn med autisme husker lige så godt på fotos, hvor motivet står på hovedet, som hvis de vender korrekt, mens normalt udviklede børn husker dårligere, hvis billedet er omvendt. børn med autisme er bedre til at lægge puslespil, hvis de alene skal forholde sig til form og ikke til motiv, mens det omvendte gælder for andre børn. For det lille autistiske barn eller det autistiske menneske på et lavt udviklingsniveau vil alle informationer kunne tolkes som lige betydningsfulde. Det forstærker den manglende tendens til at fokusere på og aflæse menneskelige handlinger, emotionelle udtryk og kommunikation. Andre og for os meningsløse informationer bliver netop det meningsbærende, det genkendelige for den autistiske person. Alt tyder på, at det er visuelle indtryk og detaljer, som er den vigtigste informationskilde. For det bedre fungerende og ældre barn med autisme eller for den unge med Aspergers syndrom kan sociale signaler også være betydningsfulde som meningsbærende information. Vanskeligheden synes imidlertid at ligge i mængden af informationskilder. Hvad er vigtigst: er det, hvad der bliver sagt, hvad folk gør eller hvordan man ser ud i ansigtet? Følgende er nogle af de problemer, der kan hænge sammen med en svækket "central coherence" hos børn med Aspergers syndrom: Følgende eksempel viser problemer med at skelne væsentligt fra uvæsentligt i en social situation. En ung mand er indbudt til fest hos en pige fra sin klasse. Værtinden har arrangeret et stort tag selv-bord, og vel ankommet konstaterer den unge mand som det første højlydt: "Vi skal ikke have noget kød", da han kaster et blik ud over det bugnende bord. At hilse på de fremmødte og engagere sig i social konversation tiltrak sig mindre opmærksomhed hos ham end at der var tale om et vegetarisk tag selv-bord. Mange foretrækker ofte det kendte og yder modstand og viser usikkerhed over for det nye. En 8-årig dreng med Aspergers syndrom starter i 2. klasse. Læreren opdager hurtigt, at han ikke opfatter en kollektiv besked og udarbejder et dagsskema, som skrives op på tavlen bag ved katederet. Ved hvert skift i aktivitet peger læreren på skemaet og viser, hvilken aktivitet der nu kommer. Drengen kan nu følge med uden individuel besked. Ved skift til 3. klasse dukker problemet straks op igen. Læreren forstår ikke, hvad der er sket, indtil det går op for hende, at skemaet ikke længere bliver skrevet op på tavlen bag ved katederet, men i stedet på en ny tavle til højre i lokalet. Eleven kigger stadig op på tavlen

7 bag katederet. Læreren må forklare eleven, at han stadig kan regne med skemaet, selv om det nu skrives op på tavlen til høre for ham. Herefter kan eleven igen følge med uden problemer. Den kognitive profil hos personer med Aspergers syndrom Det er en udbredt opfattelse og som oftest også bekræftet i de fleste undersøgelser, at personer med autisme har en meget ujævn intellektuel eller kognitiv profil. Man taler om to tendenser: store udsving mellem de bedste funktionsområder (isolerede evner) og de specifikke dysfunktioner en generel forskel mellem kognitive færdigheder på det sproglige område og på det ikke-sproglige område De fleste undersøgelser af den kognitive profil hos personer med autisme har påpeget lave scorer på verbale prøver, f.eks. omtankeprøven i WISC-testen, over for relativt høje scorer på de visuo-spatiale færdigheder som i blok-mønster opgaven i samme WISC-test (jf. autistiske børns gode evne til at samle puslespil). Samtidig har helt op til 75 % af børn med autisme en generel intellektuel retardering med en IK-score på en intelligenstest som WISC på mindre en 70. Omvendt mener man, at personer med Aspergers syndrom generelt har en højere intellektuel præstationsevne end personer med autisme. Samtidigt har enkelte undersøgelser af børn og unge med Aspergers syndrom vist en styrke på del-tests af sproglige karakter, hvilket betyder en noget lavere præstation end ved de ikke-sproglige tests. En enkelt undersøgelse (Klin et. Al., 1995) peger på en ensartet kognitiv profil hos personer med Aspergers syndrom og personer med den neuropsykologiske betegnelse "non-verbal learning disability". Der er tale om en neuropsykologisk dysfunktion, der først og fremmest giver forstyrrelser i højre-hemisfære funktionerne (bl.a. visuo-spatial bearbejdning og organisation). Personer med denne dysfunktion har tendens til afvigelser i sprogbruget med "gammelklog" tale foruden afvigelser i social samspil i form af vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig sociale situationer. Andre undersøgelser (Ehlers et. al., 1997) peger på kognitive forskelle mellem Aspergers syndrom og autisme af mere specifik karakter, hvor personer med Aspergers syndrom generelt klarer sig bedst i opgaver, der kræver en højere grad af "central coherence" bearbejdning (ordforråd og omtankeprøver i WISC-testen). Andre typer opgaver i WISCtesten viser ingen forskel på de to gruppers kognitive profil. Personer med Aspergers syndrom har som nævnt ofte en normal intellektuel funktion, bedømt ud fra en IK-måling, dvs. en vurdering af deres gennemsnitspræstationer. Imidlertid vil mere specifikke indlærings- og neuropsykologiske prøver kunne afdække specifikke vanskeligheder og styrker inden for områder som hukommelse, kreativ tænkning, læsning, skrivning og regning.

8 Børn med Aspergers syndrom kan meget vel huske data om specifikke emner, der har deres særinteresser (dinosaurer, verdensrummet, eksotiske fugle, kz-lejre, navne, årstal og fakta om danske færger osv.). Til gengæld kan de have store problemer med at indsamle viden om daglige foreteelser og fakta, ligesom andre børn gør, eksempelvis, dato og ugedag, tv-programmer, lande omkring Danmark, fodboldhold og popstjerner. Nogle læser tidligt og gerne i store opslagsværker, leksika m.v., men har store problemer med at læse børnebøger og romaner, som har andre børns almene interesse. Nogle kan foretage større og mere komplicerede talkalkulationer og regnearter men har ikke fornemmelse for simpel problemregning. Kreativ tænkning er ikke en stærk side hos børn med Aspergers syndrom, men nogle kan udmærket have udviklet en speciel kreativitet i forhold til en fantasiverden, der eksempelvis kan omfatte legetøjsfigurer, computerspil, konstruktionslegetøj og at digte historier og male. Ofte vil dette ikke have afsmittende virkning på nye aktiviteter, hvor der stilles krav til en ny kreativ udfoldelse. Børn og unge med Aspergers syndrom fejltolkes ofte i hverdagen, hvor deres isolerede og specielle ener tages til indtægt for et generelt funktionsniveau, som de ikke kan indfri. Der bør altid ske en individuel vurdering og udredning af barnets kognitive profil, specifikke psykologiske vanskeligheder og eventuelle specifikke indlæringsproblemer, hvis der er konstateret Aspergers syndrom. Litteratur Ehlers, S. et. al. (1997) Asperger syndrom, autism and attention disorders: A comparative study of the cognitive profile of 120 children. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 38(2): Klin, A., Volkmars, F., Sparrow, S., Cicchetti, Dk., & Rourke, B. (1995) Validity and neuropsychological characterization of Asperger syndrome: Convergence with nonverbal learning disabilities syndrome. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 36(7): Peeters, Theo (1997). Autisme: Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Virum: Videnscenter for Autisme.

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Problemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)?

Problemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)? Indledning Da jeg i dette skoleår fik muligheden for at få stillet et interaktive whiteboard (IWB) op i min klasse, sagde jeg ja tak. Jeg blev grebet af de muligheder, der ligger i et sådan værktøj, og

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Aftenens program 19.00-19.15 Præsentation 19.15 19.30 Forventningerne til aftenen 19.30

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog Konference, Københavns Madhus 17.03.2016 Margrethe Jungersen børneneuropsykolog www.mjungersen.dk Temaer - madens og måltidets betydning for børn og unge med udfordringer og eventuelle diagnoser - neuropsykologiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Behov for et system, der kigger på flere niveauer! Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område. 6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses 0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere