Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"
|
|
- Aage Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: ) Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind" Manglende evne til at skabe central sammenhæng - "Central coherence" Forstyrrelse i de eksekutive funktioner Forskningen har givet os et mere detaljeret billede af, hvordan verden ser ud set fra det autistiske menneskes synsvinkel. Vi har også fået inspiration til udvikling af nye behandlingsmetoder, f.eks. sociale historier, tegneseriesamtaler, individuelle støttende samtaler og gruppesamtaler. Det er i dag ikke klart, om de omtalte forstyrrelser i mentaliseringsevnen og de eksekutive funktioner samt central sammenhæng er uafhængige psykologiske funktioner, der hver for sig sætter præg på den enkeltes autistiske symptomer, eller om en af funktionerne er primær, og de andre et resultat af denne. Nogle forskere hævder det første, andre det sidste. Når spørgsmålet i dag ikke er afklaret, synes det først og fremmest at bero på en generel manglende viden om disse grundlæggende psykologiske eller kognitive og affektive funktioner, og hvad disse funktioner betyder for det normale barns udvikling. Frem for at afvente afklaringen af disse indbyrdes problemer synes det så meget desto vigtigere allerede nu at tage den indhøstede viden i betragtning, når man i det daglige forholder sig - opdragelses- og behandlingsmæssigt - til børn, unge og voksne med autisme og Aspergers syndrom. Forstyrrelse af mentaliseringsevne - "Theory of Mind" Begrebet "Theory of Mind" dækker den psykologiske eller mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. Fra spæd til voksen udvikler vi denne specifikke mentale funktion i socialt samspil med andre. Det tidligste tidspunkt, hvor man ifølge forfatterne til teorien om "Theory of Mind" kan iagttage, at det normalt udviklede barn gør brug af denne mentaliseringsevne er, når barnet tiltrækker sig den voksnes opmærksomhed ved brug af blik, lyd og udpegning. Denne fælles opmærksomhed - også betegnet som "joint attention" - som drejer sig om at dele opmærksomhed eller interesse, kræver en forestilling hos barnet om, at mor også ønsker at dele barnets interesse, med andre ord en forestilling om mors tanker og følelser. Fælles opmærksomhed involverer derfor også et affektivt engagement, dvs. at barn og voksen deler oplevelsen på et følelsesmæssigt niveau. Nogle børn med autisme synes at mangle det medfødte beredskab til at reagere på ikkeverbale kommunikationssignaler, at imitere mimik, gestus osv. Disse børn vil have tendens til at forblive indesluttede, idet de hverken reagerer på sociale og kommunikative signaler eller selv bruger disse. Mange autistiske børn synes dog med en vis forsinkelse at udvikle
2 brugen af gestus og senere tale til kommunikation. Evnen bruges først og fremmest til at opnå et resultat eller indfri et behov og ikke til at dele interesser, følelser og oplevelser. Ofte udvikler talesproget sig ad egne veje uden sammenhæng med den sociale kommunikation.. Barnet bruger talen til at indfri egne behov men forstår ikke, at andre mennesker er selvstændige væsener med egne tanker og følelser og forstår derfor heller ikke motiverne til deres sproglige ytringer. Barnet spørger ikke selv til andres tanker og følelser og oplyser heller ikke om sine egne. Talesproget udvikler sig til stereotype fraser, ekkotale eller som et idiosynkratisk sprog. Forestillingsevne og indfølingsevne drejer sig tilsammen om social intuition. Normale børn udvikler social intuition i en meget tidlig alder og foretrækker hurtigt menneskelige ansigter og samvær frem for genstande. Efterhånden som de udvikler sig, bliver de mere og mere interesserede og i stand til at forholde sig til medmenneskelige relationer. Det ses på deres symbollege, som begynder at vise, at menneskelig adfærd er betydningsfuld for dem. F.eks. lader de, som om de giver deres dukke noget at spise, lægger den i seng og kæler med den. Udviklingen af forestillingsevnen, som bl.a. føjer mening til perception og social adfærd, er meget anderledes hos børn med autisme. Hvis de bliver opfordret til at deltage i lade som om lege, foretrækker de oftest aktiviteter, der sætter fokus på ren perception, som at stable genstande eller lægge ting i række. Selv normalt begavede personer med autisme vil oftere bygge og konstruere indviklede maskiner og bygningsværker med eksempelvis Lego frem for at indgå i fantasi- og rollelege med jævnaldrende. Evnen til at forstå social adfærd ligger dybt indkodet i vores hjerner. I modsætning til mennesker med autisme vil de fleste andre handicappede (mentalt retarderede, døve og mennesker med dysfasi) bevare deres sociale intuition relativt intakt. De har ikke nævneværdige problemer med at forstå følelsernes udtryk. Dette er anderledes hos mennesker med autisme. Tænk på "Rain Man" og scenen i elevatoren, hvor hans brors kæreste, som føler sympati for Rain Man, spørger ham, om en kvinde nogensinde har kysset ham, og om han ved, hvordan det føles at blive kysset. Hun kysser ham og spørger, hvordan det føltes. "Vådt", svarer Rain Man. Han havde vanskeligt ved at forstå følelsen bag den sansemæssige oplevelse, og desuden generelt svært ved at føje mening til den bogstavelige sansning. På grund af den manglende sammenhængende forståelse af følelsesmæssige, kommunikative og sociale aspekter, opstår der uoverskuelige problemer for autistiske personer. De har ikke de samme holdepunkter for opfattelsen af omverdenen som vi andre. Derfor foretrækker de bogstavelige og meget konkrete stimuli. Personer med autisme kan bedst forstå gestus, hvis der er en synlig forbindelse mellem udtryksformen og dens betydning. Betydningen af gestus for "kom her" eller "gå væk" taler f.eks. for sig selv. Omvendt er ekspressive gestus, der indebærer komplekse følelser og sindstilstande, umådelig vanskelige at fortolke for personer med autisme. En arm om skulderen er f.eks. en meget vilkårlig gestus. Ligeledes kan en åben mund betyde overraskelse, men det kan også betyde sult, angst eller noget helt andet. Meningen bag sådanne gestus er ikke tydelig rent visuelt. Det vil sige, at gestus, der udtrykker følelser, skaber store problemer for dem. Ligesom det er svært for dem at genkende og tolke gestus hos andre, har mennesker med autisme store vanskeligheder ved at bruge gestus, når de skal kommunikere deres følelser (Peeters, 1998).
3 Med alderen synes de autistiske børn, der udvikler sig bedst, og i særlig grad børn med Aspergers syndrom, at få en vis forståelse for deres oplevelser, interesser og følelser. Her synes problemet at være, at de kun kan dele snævre interesser med andre og ikke bredere emner, som kan have fælles interesse i den pågældende aldersgruppe. Børn og unge med Aspergers syndrom har også nedsat evne til at aflæse og reagere på andres ikke-verbale signaler, hvorfor de har svært ved at regulere det sociale samspil, f.eks. samtalen i en gensidig proces med andre personer. Ofte bliver disse børn og unge oplevet som egocentriske eller sære af andre, der ikke har indsigt i deres handicap. Voksne med Aspergers syndrom kan ofte forstå andre ikke-verbale signaler og har desuden udviklet evnen til at mentalisere, ligesom de ønsker at dele andres oplevelser og følelser. Her er problemet den manglende erfaring med at indgå i sociale relationer, som kommer af de mange års fravær af sociale samspil eller nedsat evne til empati. For børn og unge med Aspergers syndrom viser vanskeligheder med at mentalisere i dagligdagen sig på forskellige måder. Et typisk problem er, at de har svært ved at forudse andres opførsel og forstå de intentioner, der ligger bag den. En 8-årig dreng med Aspergers syndrom, som gerne vil være med i en gruppe af jævnaldrende børns leg, tog glad imod deres forespørgsel. Drengen blev instrueret i at køre af sted på sin cykel i en retning, hvorefter resten af børnene løb væk fra ham i en anden retning. Drengen fortalte hjemme, at han ikke syntes, det var nogen god leg, da han jo blev alene tilbage. Han havde ikke opfattet, at der var tale om drilleri. Et andet typisk problem i forbindelse med mentaliseringsevne er vanskeligheder med at forklare egen adfærd og at forstå, hvordan andre opfatter den. En dreng i 2. klasse tager hver dag sit yndlingslegetøj med i skole og sætter sig til at lege med det i frikvartererne. Andre børn vil gerne deltage og sætter sig ved siden af ham. Drengen bliver panisk og slår ud efter børnene. Han bliver gentagne gange skældt ud for at slå de andre børn uden grund. Drengen kan ikke forstå, at netop han bliver skældt ud, når det er de andre, der vil tage hans legetøj. Mange kan have svært ved at føre en gensidig samtale, fordi de ikke kan leve sig ind i andres tanker og følelser. En ung mand havde svært ved at føre en almindelig samtale med andre. Hvis samtalen f.eks. kom ind på emnet ferie og rejse, ville han uvilkårlig begynde at snakke om flytyper, flymotorer mv. Han kunne efter nærmere snak godt se, at det ikke nødvendigvis var den anden persons ønske at snakke om fly. Imidlertid kunne han ikke spontant forestille sig, hvad der ellers kunne interessere den anden, når snakken drejede sig om ferie, da han selv brugte sine ferier til at rejse med forskellige flytyper rundt i Europa. Eksemplerne illustrerer situationer, der kan føre til social isolation, drilleri og i værste fald mobning i skolen.
4 Forstyrrelser i de eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er betegnelsen for de neuropsykologiske processer, som man mener styres af frontallappen (pandelappen), dvs. den forreste del af cortex (hjernebarken). Det er anerkendt viden, at frontallappen har hovedansvaret for, at adfærd eller mentale processer kan blive målrettede og problemløsende. For at en person kan handle målrettet og problemløsende, må tre fundamentale funktioner være intakt: Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli Evnen til at fastholde en plan i tid og rum, som igen kræver, hvad man kan kalde arbejdende hukommelse Fleksibilitet i handlinger, så man kan skifte strategi, når en plan viser sig at være forkert Undersøgelser af normalt udviklede småbørn i seks- til tolvmåneders alderen har påvist, at der sker en betydelig udvikling af de eksekutive funktioner i denne alder. Undersøgelser af personer med autisme i alle aldre (fra tre år til voksenalder) og på alle funktionsniveauer har påvist specifikke forstyrrelser i de eksekutive funktioner. Symptomer som har at gøre med forstyrrelser i frontallappen i den tidlige alder synes først og fremmest at være manglende evne til at huske en plan og manglende evne til at skifte strategi, når en plan ikke længere virker. Disse symptomer ses i rigt mål hos autistiske børn, som har en stærk tendens til repetitive handlinger (gentagelse af samme mønster) i adfærd og problemløsning. Der synes også at være et tæt sammenfald mellem udviklingen af fælles opmærksomhed og modningen af de eksekutive funktioner. Udviklingen af de to færdigheder sker inden for samme tidsperiode i barnets liv, nemlig fra seks- til tolvmåneders alderen. Andre forskere har også peget på, at normalt begavede personer med autisme og Aspergers syndrom, som har svært ved at løse "Theory of Mind" opgaver, netop er præget af en manglende fleksibilitet trods gentagne tegn på, at en valgt løsningsstrategi ikke er rigtig. Selv hos den gruppe af unge og voksne med Aspergers syndrom, som faktisk er i stand til at klare de fleste og sværeste typer af "Theory of Mind" opgaver, kan man finde, at de ikke er i stand til at overføre deres viden til daglige sociale samspilssituationer, og de kommer til at fungere, som om de helt mangler denne evne. Blandt de typiske følger af de forstyrrede eksekutive funktioner hos personer med Aspergers syndrom er problemer med at overskue og planlægge egen tilgang til en opgave eller handling. En ung mand havde store problemer med at komme på arbejde til den aftalte tid. Han var ikke i stand til at vurdere, hvor lang tid andre daglige gøremål måtte tage, transporttid osv. Han stod op hver dag på samme tid og gav sig i kast med dagens forskellige gøremål i den rækkefølge han havde skrevet dem ned i sin kalender, men skelede ikke til tiden.
5 Arbejdsgiver og arbejdskolleger opfattede ham som en, man ikke kunne regne med - som en uansvarlig person. Typisk er også problemer med at ændre på en strategi, selv om den forudgående strategi ikke virker. En ung mand kom hver dag hjem fra arbejde og gik ind ad samme dør til forældrenes hus. En vinterdag, da han kom frem til døren, var adgangen spærret af sne, der var ryddet af vejen og lå i en stor bunke foran ham. Han stillede sig op og ventede. Her fandt forældrene ham frysende en time senere. Han havde ikke kunnet løsrive sig fra den fastlagte plan og tage den anden indgang, som lå for enden af huset. Dette eksempel illustrerer også vanskeligheder med at ændre en strategi: En 10-årig dreng, som elskede at spille fodbold i frikvartererne, fik til opgave at være målmand i en fodboldkamp. Da det andet hold skulle lave et hjørnespark, sagde læreren til drengen, at han skulle stå ved den ene hjørnestolpe. Det var imidlertid svært for drengen at løsrive sig fra sin plads i målet, trods flere opfordringer fra læreren og de andre spilere. Manglende evne til at skabe central sammenhæng - "Central coherence" "Central coherence" er betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen. Denne evne synes at fungere inden for alle områder af informationsbearbejdning: Den sproglige bearbejdning, hvor vi koder meningen i det sagte, snarere end i det sagtes udtrykkelige form. Vi lytter bag om ordene, f.eks. til melodien, mimikken og kropsproget eller til det sproglige budskab bag det sagte. Den visuelle bearbejdning, hvor vi ser på enkeltheder og tolker dem som en del af en helhed, f.eks. brikkernes placering i et puslespil ud fra motivet og den mulige placering i forhold til farve. Allerede meget tidligt i det lille barns udvikling bliver såvel sproglige som visuelle delinformationer sat sammen til helheder, der tolkes i en meningsfuld sammenhæng, og ofte sker det i en social sammenhæng. Barnet forsøger at skabe mening ud fra dets iagttagelse af andre menneskers handlinger, emotionelle udtryk og sociale samspil. Det opbygger "scripts" (sammenhængende hændelsesforløb), som det vil kunne bruge, næste gang det kommer i en lignende situation, f.eks. en børnefødselsdag eller simpel forestillingsleg. Mennesker med autisme på alle alders- og udviklingsniveauer er som regel bedre til at huske og bearbejde delinformationer uden meningsbærende sammenhæng end med meningsbærende sammenhæng.
6 Eksempler på dette er fundet gennem en række eksperimenter og tests, hvor man har sammenlignet autistiske børn, unge og voksen med ikke-handicappede. Det har f.eks. vist sig, at: børn med autisme bedre husker ordrækker af "meningsløse" ord end normale børn, som til gengæld er relativt bedre, når ordene betyder noget. børn med autisme husker lige så godt på fotos, hvor motivet står på hovedet, som hvis de vender korrekt, mens normalt udviklede børn husker dårligere, hvis billedet er omvendt. børn med autisme er bedre til at lægge puslespil, hvis de alene skal forholde sig til form og ikke til motiv, mens det omvendte gælder for andre børn. For det lille autistiske barn eller det autistiske menneske på et lavt udviklingsniveau vil alle informationer kunne tolkes som lige betydningsfulde. Det forstærker den manglende tendens til at fokusere på og aflæse menneskelige handlinger, emotionelle udtryk og kommunikation. Andre og for os meningsløse informationer bliver netop det meningsbærende, det genkendelige for den autistiske person. Alt tyder på, at det er visuelle indtryk og detaljer, som er den vigtigste informationskilde. For det bedre fungerende og ældre barn med autisme eller for den unge med Aspergers syndrom kan sociale signaler også være betydningsfulde som meningsbærende information. Vanskeligheden synes imidlertid at ligge i mængden af informationskilder. Hvad er vigtigst: er det, hvad der bliver sagt, hvad folk gør eller hvordan man ser ud i ansigtet? Følgende er nogle af de problemer, der kan hænge sammen med en svækket "central coherence" hos børn med Aspergers syndrom: Følgende eksempel viser problemer med at skelne væsentligt fra uvæsentligt i en social situation. En ung mand er indbudt til fest hos en pige fra sin klasse. Værtinden har arrangeret et stort tag selv-bord, og vel ankommet konstaterer den unge mand som det første højlydt: "Vi skal ikke have noget kød", da han kaster et blik ud over det bugnende bord. At hilse på de fremmødte og engagere sig i social konversation tiltrak sig mindre opmærksomhed hos ham end at der var tale om et vegetarisk tag selv-bord. Mange foretrækker ofte det kendte og yder modstand og viser usikkerhed over for det nye. En 8-årig dreng med Aspergers syndrom starter i 2. klasse. Læreren opdager hurtigt, at han ikke opfatter en kollektiv besked og udarbejder et dagsskema, som skrives op på tavlen bag ved katederet. Ved hvert skift i aktivitet peger læreren på skemaet og viser, hvilken aktivitet der nu kommer. Drengen kan nu følge med uden individuel besked. Ved skift til 3. klasse dukker problemet straks op igen. Læreren forstår ikke, hvad der er sket, indtil det går op for hende, at skemaet ikke længere bliver skrevet op på tavlen bag ved katederet, men i stedet på en ny tavle til højre i lokalet. Eleven kigger stadig op på tavlen
7 bag katederet. Læreren må forklare eleven, at han stadig kan regne med skemaet, selv om det nu skrives op på tavlen til høre for ham. Herefter kan eleven igen følge med uden problemer. Den kognitive profil hos personer med Aspergers syndrom Det er en udbredt opfattelse og som oftest også bekræftet i de fleste undersøgelser, at personer med autisme har en meget ujævn intellektuel eller kognitiv profil. Man taler om to tendenser: store udsving mellem de bedste funktionsområder (isolerede evner) og de specifikke dysfunktioner en generel forskel mellem kognitive færdigheder på det sproglige område og på det ikke-sproglige område De fleste undersøgelser af den kognitive profil hos personer med autisme har påpeget lave scorer på verbale prøver, f.eks. omtankeprøven i WISC-testen, over for relativt høje scorer på de visuo-spatiale færdigheder som i blok-mønster opgaven i samme WISC-test (jf. autistiske børns gode evne til at samle puslespil). Samtidig har helt op til 75 % af børn med autisme en generel intellektuel retardering med en IK-score på en intelligenstest som WISC på mindre en 70. Omvendt mener man, at personer med Aspergers syndrom generelt har en højere intellektuel præstationsevne end personer med autisme. Samtidigt har enkelte undersøgelser af børn og unge med Aspergers syndrom vist en styrke på del-tests af sproglige karakter, hvilket betyder en noget lavere præstation end ved de ikke-sproglige tests. En enkelt undersøgelse (Klin et. Al., 1995) peger på en ensartet kognitiv profil hos personer med Aspergers syndrom og personer med den neuropsykologiske betegnelse "non-verbal learning disability". Der er tale om en neuropsykologisk dysfunktion, der først og fremmest giver forstyrrelser i højre-hemisfære funktionerne (bl.a. visuo-spatial bearbejdning og organisation). Personer med denne dysfunktion har tendens til afvigelser i sprogbruget med "gammelklog" tale foruden afvigelser i social samspil i form af vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig sociale situationer. Andre undersøgelser (Ehlers et. al., 1997) peger på kognitive forskelle mellem Aspergers syndrom og autisme af mere specifik karakter, hvor personer med Aspergers syndrom generelt klarer sig bedst i opgaver, der kræver en højere grad af "central coherence" bearbejdning (ordforråd og omtankeprøver i WISC-testen). Andre typer opgaver i WISCtesten viser ingen forskel på de to gruppers kognitive profil. Personer med Aspergers syndrom har som nævnt ofte en normal intellektuel funktion, bedømt ud fra en IK-måling, dvs. en vurdering af deres gennemsnitspræstationer. Imidlertid vil mere specifikke indlærings- og neuropsykologiske prøver kunne afdække specifikke vanskeligheder og styrker inden for områder som hukommelse, kreativ tænkning, læsning, skrivning og regning.
8 Børn med Aspergers syndrom kan meget vel huske data om specifikke emner, der har deres særinteresser (dinosaurer, verdensrummet, eksotiske fugle, kz-lejre, navne, årstal og fakta om danske færger osv.). Til gengæld kan de have store problemer med at indsamle viden om daglige foreteelser og fakta, ligesom andre børn gør, eksempelvis, dato og ugedag, tv-programmer, lande omkring Danmark, fodboldhold og popstjerner. Nogle læser tidligt og gerne i store opslagsværker, leksika m.v., men har store problemer med at læse børnebøger og romaner, som har andre børns almene interesse. Nogle kan foretage større og mere komplicerede talkalkulationer og regnearter men har ikke fornemmelse for simpel problemregning. Kreativ tænkning er ikke en stærk side hos børn med Aspergers syndrom, men nogle kan udmærket have udviklet en speciel kreativitet i forhold til en fantasiverden, der eksempelvis kan omfatte legetøjsfigurer, computerspil, konstruktionslegetøj og at digte historier og male. Ofte vil dette ikke have afsmittende virkning på nye aktiviteter, hvor der stilles krav til en ny kreativ udfoldelse. Børn og unge med Aspergers syndrom fejltolkes ofte i hverdagen, hvor deres isolerede og specielle ener tages til indtægt for et generelt funktionsniveau, som de ikke kan indfri. Der bør altid ske en individuel vurdering og udredning af barnets kognitive profil, specifikke psykologiske vanskeligheder og eventuelle specifikke indlæringsproblemer, hvis der er konstateret Aspergers syndrom. Litteratur Ehlers, S. et. al. (1997) Asperger syndrom, autism and attention disorders: A comparative study of the cognitive profile of 120 children. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 38(2): Klin, A., Volkmars, F., Sparrow, S., Cicchetti, Dk., & Rourke, B. (1995) Validity and neuropsychological characterization of Asperger syndrome: Convergence with nonverbal learning disabilities syndrome. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 36(7): Peeters, Theo (1997). Autisme: Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Virum: Videnscenter for Autisme.
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereProblemformulering Kan brugen af et interaktiv whiteboard styrke indlæringen af matematik for elever med Asperger syndrom(as)?
Indledning Da jeg i dette skoleår fik muligheden for at få stillet et interaktive whiteboard (IWB) op i min klasse, sagde jeg ja tak. Jeg blev grebet af de muligheder, der ligger i et sådan værktøj, og
Læs mereAUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018
AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018 Præsentation Helle Fiirgaard Andersen, autisme pædagog og autisme konsulent i Silkeborg Kommune. Erik, tilknyttet Aktivitetshuset. Mette, samarbejder med Erik
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSocial og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser
Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM
LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM UNG MED AUTISME DET KAN VÆRE SVÆRT! MAIL: HVORDAN REAGERER MAN, HVIS MAN GERNE SER DEN
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereAutismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs merePiger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9
Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Aftenens program 19.00-19.15 Præsentation 19.15 19.30 Forventningerne til aftenen 19.30
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereAutisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych
Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereKonference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog
Konference, Københavns Madhus 17.03.2016 Margrethe Jungersen børneneuropsykolog www.mjungersen.dk Temaer - madens og måltidets betydning for børn og unge med udfordringer og eventuelle diagnoser - neuropsykologiske
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereHvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme
Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereBasens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning
Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereIdræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD
Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereEksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mere