Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind""

Transkript

1 De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: ) Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind" Manglende evne til at skabe central sammenhæng - "Central coherence" Forstyrrelse i de eksekutive funktioner Forskningen har givet os et mere detaljeret billede af, hvordan verden ser ud set fra det autistiske menneskes synsvinkel. Vi har også fået inspiration til udvikling af nye behandlingsmetoder, f.eks. sociale historier, tegneseriesamtaler, individuelle støttende samtaler og gruppesamtaler. Det er i dag ikke klart, om de omtalte forstyrrelser i mentaliseringsevnen og de eksekutive funktioner samt central sammenhæng er uafhængige psykologiske funktioner, der hver for sig sætter præg på den enkeltes autistiske symptomer, eller om en af funktionerne er primær, og de andre et resultat af denne. Nogle forskere hævder det første, andre det sidste. Når spørgsmålet i dag ikke er afklaret, synes det først og fremmest at bero på en generel manglende viden om disse grundlæggende psykologiske eller kognitive og affektive funktioner, og hvad disse funktioner betyder for det normale barns udvikling. Frem for at afvente afklaringen af disse indbyrdes problemer synes det så meget desto vigtigere allerede nu at tage den indhøstede viden i betragtning, når man i det daglige forholder sig - opdragelses- og behandlingsmæssigt - til børn, unge og voksne med autisme og Aspergers syndrom. Forstyrrelse af mentaliseringsevne - "Theory of Mind" Begrebet "Theory of Mind" dækker den psykologiske eller mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. Fra spæd til voksen udvikler vi denne specifikke mentale funktion i socialt samspil med andre. Det tidligste tidspunkt, hvor man ifølge forfatterne til teorien om "Theory of Mind" kan iagttage, at det normalt udviklede barn gør brug af denne mentaliseringsevne er, når barnet tiltrækker sig den voksnes opmærksomhed ved brug af blik, lyd og udpegning. Denne fælles opmærksomhed - også betegnet som "joint attention" - som drejer sig om at dele opmærksomhed eller interesse, kræver en forestilling hos barnet om, at mor også ønsker at dele barnets interesse, med andre ord en forestilling om mors tanker og følelser. Fælles opmærksomhed involverer derfor også et affektivt engagement, dvs. at barn og voksen deler oplevelsen på et følelsesmæssigt niveau. Nogle børn med autisme synes at mangle det medfødte beredskab til at reagere på ikkeverbale kommunikationssignaler, at imitere mimik, gestus osv. Disse børn vil have tendens til at forblive indesluttede, idet de hverken reagerer på sociale og kommunikative signaler eller selv bruger disse. Mange autistiske børn synes dog med en vis forsinkelse at udvikle

2 brugen af gestus og senere tale til kommunikation. Evnen bruges først og fremmest til at opnå et resultat eller indfri et behov og ikke til at dele interesser, følelser og oplevelser. Ofte udvikler talesproget sig ad egne veje uden sammenhæng med den sociale kommunikation.. Barnet bruger talen til at indfri egne behov men forstår ikke, at andre mennesker er selvstændige væsener med egne tanker og følelser og forstår derfor heller ikke motiverne til deres sproglige ytringer. Barnet spørger ikke selv til andres tanker og følelser og oplyser heller ikke om sine egne. Talesproget udvikler sig til stereotype fraser, ekkotale eller som et idiosynkratisk sprog. Forestillingsevne og indfølingsevne drejer sig tilsammen om social intuition. Normale børn udvikler social intuition i en meget tidlig alder og foretrækker hurtigt menneskelige ansigter og samvær frem for genstande. Efterhånden som de udvikler sig, bliver de mere og mere interesserede og i stand til at forholde sig til medmenneskelige relationer. Det ses på deres symbollege, som begynder at vise, at menneskelig adfærd er betydningsfuld for dem. F.eks. lader de, som om de giver deres dukke noget at spise, lægger den i seng og kæler med den. Udviklingen af forestillingsevnen, som bl.a. føjer mening til perception og social adfærd, er meget anderledes hos børn med autisme. Hvis de bliver opfordret til at deltage i lade som om lege, foretrækker de oftest aktiviteter, der sætter fokus på ren perception, som at stable genstande eller lægge ting i række. Selv normalt begavede personer med autisme vil oftere bygge og konstruere indviklede maskiner og bygningsværker med eksempelvis Lego frem for at indgå i fantasi- og rollelege med jævnaldrende. Evnen til at forstå social adfærd ligger dybt indkodet i vores hjerner. I modsætning til mennesker med autisme vil de fleste andre handicappede (mentalt retarderede, døve og mennesker med dysfasi) bevare deres sociale intuition relativt intakt. De har ikke nævneværdige problemer med at forstå følelsernes udtryk. Dette er anderledes hos mennesker med autisme. Tænk på "Rain Man" og scenen i elevatoren, hvor hans brors kæreste, som føler sympati for Rain Man, spørger ham, om en kvinde nogensinde har kysset ham, og om han ved, hvordan det føles at blive kysset. Hun kysser ham og spørger, hvordan det føltes. "Vådt", svarer Rain Man. Han havde vanskeligt ved at forstå følelsen bag den sansemæssige oplevelse, og desuden generelt svært ved at føje mening til den bogstavelige sansning. På grund af den manglende sammenhængende forståelse af følelsesmæssige, kommunikative og sociale aspekter, opstår der uoverskuelige problemer for autistiske personer. De har ikke de samme holdepunkter for opfattelsen af omverdenen som vi andre. Derfor foretrækker de bogstavelige og meget konkrete stimuli. Personer med autisme kan bedst forstå gestus, hvis der er en synlig forbindelse mellem udtryksformen og dens betydning. Betydningen af gestus for "kom her" eller "gå væk" taler f.eks. for sig selv. Omvendt er ekspressive gestus, der indebærer komplekse følelser og sindstilstande, umådelig vanskelige at fortolke for personer med autisme. En arm om skulderen er f.eks. en meget vilkårlig gestus. Ligeledes kan en åben mund betyde overraskelse, men det kan også betyde sult, angst eller noget helt andet. Meningen bag sådanne gestus er ikke tydelig rent visuelt. Det vil sige, at gestus, der udtrykker følelser, skaber store problemer for dem. Ligesom det er svært for dem at genkende og tolke gestus hos andre, har mennesker med autisme store vanskeligheder ved at bruge gestus, når de skal kommunikere deres følelser (Peeters, 1998).

3 Med alderen synes de autistiske børn, der udvikler sig bedst, og i særlig grad børn med Aspergers syndrom, at få en vis forståelse for deres oplevelser, interesser og følelser. Her synes problemet at være, at de kun kan dele snævre interesser med andre og ikke bredere emner, som kan have fælles interesse i den pågældende aldersgruppe. Børn og unge med Aspergers syndrom har også nedsat evne til at aflæse og reagere på andres ikke-verbale signaler, hvorfor de har svært ved at regulere det sociale samspil, f.eks. samtalen i en gensidig proces med andre personer. Ofte bliver disse børn og unge oplevet som egocentriske eller sære af andre, der ikke har indsigt i deres handicap. Voksne med Aspergers syndrom kan ofte forstå andre ikke-verbale signaler og har desuden udviklet evnen til at mentalisere, ligesom de ønsker at dele andres oplevelser og følelser. Her er problemet den manglende erfaring med at indgå i sociale relationer, som kommer af de mange års fravær af sociale samspil eller nedsat evne til empati. For børn og unge med Aspergers syndrom viser vanskeligheder med at mentalisere i dagligdagen sig på forskellige måder. Et typisk problem er, at de har svært ved at forudse andres opførsel og forstå de intentioner, der ligger bag den. En 8-årig dreng med Aspergers syndrom, som gerne vil være med i en gruppe af jævnaldrende børns leg, tog glad imod deres forespørgsel. Drengen blev instrueret i at køre af sted på sin cykel i en retning, hvorefter resten af børnene løb væk fra ham i en anden retning. Drengen fortalte hjemme, at han ikke syntes, det var nogen god leg, da han jo blev alene tilbage. Han havde ikke opfattet, at der var tale om drilleri. Et andet typisk problem i forbindelse med mentaliseringsevne er vanskeligheder med at forklare egen adfærd og at forstå, hvordan andre opfatter den. En dreng i 2. klasse tager hver dag sit yndlingslegetøj med i skole og sætter sig til at lege med det i frikvartererne. Andre børn vil gerne deltage og sætter sig ved siden af ham. Drengen bliver panisk og slår ud efter børnene. Han bliver gentagne gange skældt ud for at slå de andre børn uden grund. Drengen kan ikke forstå, at netop han bliver skældt ud, når det er de andre, der vil tage hans legetøj. Mange kan have svært ved at føre en gensidig samtale, fordi de ikke kan leve sig ind i andres tanker og følelser. En ung mand havde svært ved at føre en almindelig samtale med andre. Hvis samtalen f.eks. kom ind på emnet ferie og rejse, ville han uvilkårlig begynde at snakke om flytyper, flymotorer mv. Han kunne efter nærmere snak godt se, at det ikke nødvendigvis var den anden persons ønske at snakke om fly. Imidlertid kunne han ikke spontant forestille sig, hvad der ellers kunne interessere den anden, når snakken drejede sig om ferie, da han selv brugte sine ferier til at rejse med forskellige flytyper rundt i Europa. Eksemplerne illustrerer situationer, der kan føre til social isolation, drilleri og i værste fald mobning i skolen.

4 Forstyrrelser i de eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er betegnelsen for de neuropsykologiske processer, som man mener styres af frontallappen (pandelappen), dvs. den forreste del af cortex (hjernebarken). Det er anerkendt viden, at frontallappen har hovedansvaret for, at adfærd eller mentale processer kan blive målrettede og problemløsende. For at en person kan handle målrettet og problemløsende, må tre fundamentale funktioner være intakt: Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli Evnen til at fastholde en plan i tid og rum, som igen kræver, hvad man kan kalde arbejdende hukommelse Fleksibilitet i handlinger, så man kan skifte strategi, når en plan viser sig at være forkert Undersøgelser af normalt udviklede småbørn i seks- til tolvmåneders alderen har påvist, at der sker en betydelig udvikling af de eksekutive funktioner i denne alder. Undersøgelser af personer med autisme i alle aldre (fra tre år til voksenalder) og på alle funktionsniveauer har påvist specifikke forstyrrelser i de eksekutive funktioner. Symptomer som har at gøre med forstyrrelser i frontallappen i den tidlige alder synes først og fremmest at være manglende evne til at huske en plan og manglende evne til at skifte strategi, når en plan ikke længere virker. Disse symptomer ses i rigt mål hos autistiske børn, som har en stærk tendens til repetitive handlinger (gentagelse af samme mønster) i adfærd og problemløsning. Der synes også at være et tæt sammenfald mellem udviklingen af fælles opmærksomhed og modningen af de eksekutive funktioner. Udviklingen af de to færdigheder sker inden for samme tidsperiode i barnets liv, nemlig fra seks- til tolvmåneders alderen. Andre forskere har også peget på, at normalt begavede personer med autisme og Aspergers syndrom, som har svært ved at løse "Theory of Mind" opgaver, netop er præget af en manglende fleksibilitet trods gentagne tegn på, at en valgt løsningsstrategi ikke er rigtig. Selv hos den gruppe af unge og voksne med Aspergers syndrom, som faktisk er i stand til at klare de fleste og sværeste typer af "Theory of Mind" opgaver, kan man finde, at de ikke er i stand til at overføre deres viden til daglige sociale samspilssituationer, og de kommer til at fungere, som om de helt mangler denne evne. Blandt de typiske følger af de forstyrrede eksekutive funktioner hos personer med Aspergers syndrom er problemer med at overskue og planlægge egen tilgang til en opgave eller handling. En ung mand havde store problemer med at komme på arbejde til den aftalte tid. Han var ikke i stand til at vurdere, hvor lang tid andre daglige gøremål måtte tage, transporttid osv. Han stod op hver dag på samme tid og gav sig i kast med dagens forskellige gøremål i den rækkefølge han havde skrevet dem ned i sin kalender, men skelede ikke til tiden.

5 Arbejdsgiver og arbejdskolleger opfattede ham som en, man ikke kunne regne med - som en uansvarlig person. Typisk er også problemer med at ændre på en strategi, selv om den forudgående strategi ikke virker. En ung mand kom hver dag hjem fra arbejde og gik ind ad samme dør til forældrenes hus. En vinterdag, da han kom frem til døren, var adgangen spærret af sne, der var ryddet af vejen og lå i en stor bunke foran ham. Han stillede sig op og ventede. Her fandt forældrene ham frysende en time senere. Han havde ikke kunnet løsrive sig fra den fastlagte plan og tage den anden indgang, som lå for enden af huset. Dette eksempel illustrerer også vanskeligheder med at ændre en strategi: En 10-årig dreng, som elskede at spille fodbold i frikvartererne, fik til opgave at være målmand i en fodboldkamp. Da det andet hold skulle lave et hjørnespark, sagde læreren til drengen, at han skulle stå ved den ene hjørnestolpe. Det var imidlertid svært for drengen at løsrive sig fra sin plads i målet, trods flere opfordringer fra læreren og de andre spilere. Manglende evne til at skabe central sammenhæng - "Central coherence" "Central coherence" er betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen. Denne evne synes at fungere inden for alle områder af informationsbearbejdning: Den sproglige bearbejdning, hvor vi koder meningen i det sagte, snarere end i det sagtes udtrykkelige form. Vi lytter bag om ordene, f.eks. til melodien, mimikken og kropsproget eller til det sproglige budskab bag det sagte. Den visuelle bearbejdning, hvor vi ser på enkeltheder og tolker dem som en del af en helhed, f.eks. brikkernes placering i et puslespil ud fra motivet og den mulige placering i forhold til farve. Allerede meget tidligt i det lille barns udvikling bliver såvel sproglige som visuelle delinformationer sat sammen til helheder, der tolkes i en meningsfuld sammenhæng, og ofte sker det i en social sammenhæng. Barnet forsøger at skabe mening ud fra dets iagttagelse af andre menneskers handlinger, emotionelle udtryk og sociale samspil. Det opbygger "scripts" (sammenhængende hændelsesforløb), som det vil kunne bruge, næste gang det kommer i en lignende situation, f.eks. en børnefødselsdag eller simpel forestillingsleg. Mennesker med autisme på alle alders- og udviklingsniveauer er som regel bedre til at huske og bearbejde delinformationer uden meningsbærende sammenhæng end med meningsbærende sammenhæng.

6 Eksempler på dette er fundet gennem en række eksperimenter og tests, hvor man har sammenlignet autistiske børn, unge og voksen med ikke-handicappede. Det har f.eks. vist sig, at: børn med autisme bedre husker ordrækker af "meningsløse" ord end normale børn, som til gengæld er relativt bedre, når ordene betyder noget. børn med autisme husker lige så godt på fotos, hvor motivet står på hovedet, som hvis de vender korrekt, mens normalt udviklede børn husker dårligere, hvis billedet er omvendt. børn med autisme er bedre til at lægge puslespil, hvis de alene skal forholde sig til form og ikke til motiv, mens det omvendte gælder for andre børn. For det lille autistiske barn eller det autistiske menneske på et lavt udviklingsniveau vil alle informationer kunne tolkes som lige betydningsfulde. Det forstærker den manglende tendens til at fokusere på og aflæse menneskelige handlinger, emotionelle udtryk og kommunikation. Andre og for os meningsløse informationer bliver netop det meningsbærende, det genkendelige for den autistiske person. Alt tyder på, at det er visuelle indtryk og detaljer, som er den vigtigste informationskilde. For det bedre fungerende og ældre barn med autisme eller for den unge med Aspergers syndrom kan sociale signaler også være betydningsfulde som meningsbærende information. Vanskeligheden synes imidlertid at ligge i mængden af informationskilder. Hvad er vigtigst: er det, hvad der bliver sagt, hvad folk gør eller hvordan man ser ud i ansigtet? Følgende er nogle af de problemer, der kan hænge sammen med en svækket "central coherence" hos børn med Aspergers syndrom: Følgende eksempel viser problemer med at skelne væsentligt fra uvæsentligt i en social situation. En ung mand er indbudt til fest hos en pige fra sin klasse. Værtinden har arrangeret et stort tag selv-bord, og vel ankommet konstaterer den unge mand som det første højlydt: "Vi skal ikke have noget kød", da han kaster et blik ud over det bugnende bord. At hilse på de fremmødte og engagere sig i social konversation tiltrak sig mindre opmærksomhed hos ham end at der var tale om et vegetarisk tag selv-bord. Mange foretrækker ofte det kendte og yder modstand og viser usikkerhed over for det nye. En 8-årig dreng med Aspergers syndrom starter i 2. klasse. Læreren opdager hurtigt, at han ikke opfatter en kollektiv besked og udarbejder et dagsskema, som skrives op på tavlen bag ved katederet. Ved hvert skift i aktivitet peger læreren på skemaet og viser, hvilken aktivitet der nu kommer. Drengen kan nu følge med uden individuel besked. Ved skift til 3. klasse dukker problemet straks op igen. Læreren forstår ikke, hvad der er sket, indtil det går op for hende, at skemaet ikke længere bliver skrevet op på tavlen bag ved katederet, men i stedet på en ny tavle til højre i lokalet. Eleven kigger stadig op på tavlen

7 bag katederet. Læreren må forklare eleven, at han stadig kan regne med skemaet, selv om det nu skrives op på tavlen til høre for ham. Herefter kan eleven igen følge med uden problemer. Den kognitive profil hos personer med Aspergers syndrom Det er en udbredt opfattelse og som oftest også bekræftet i de fleste undersøgelser, at personer med autisme har en meget ujævn intellektuel eller kognitiv profil. Man taler om to tendenser: store udsving mellem de bedste funktionsområder (isolerede evner) og de specifikke dysfunktioner en generel forskel mellem kognitive færdigheder på det sproglige område og på det ikke-sproglige område De fleste undersøgelser af den kognitive profil hos personer med autisme har påpeget lave scorer på verbale prøver, f.eks. omtankeprøven i WISC-testen, over for relativt høje scorer på de visuo-spatiale færdigheder som i blok-mønster opgaven i samme WISC-test (jf. autistiske børns gode evne til at samle puslespil). Samtidig har helt op til 75 % af børn med autisme en generel intellektuel retardering med en IK-score på en intelligenstest som WISC på mindre en 70. Omvendt mener man, at personer med Aspergers syndrom generelt har en højere intellektuel præstationsevne end personer med autisme. Samtidigt har enkelte undersøgelser af børn og unge med Aspergers syndrom vist en styrke på del-tests af sproglige karakter, hvilket betyder en noget lavere præstation end ved de ikke-sproglige tests. En enkelt undersøgelse (Klin et. Al., 1995) peger på en ensartet kognitiv profil hos personer med Aspergers syndrom og personer med den neuropsykologiske betegnelse "non-verbal learning disability". Der er tale om en neuropsykologisk dysfunktion, der først og fremmest giver forstyrrelser i højre-hemisfære funktionerne (bl.a. visuo-spatial bearbejdning og organisation). Personer med denne dysfunktion har tendens til afvigelser i sprogbruget med "gammelklog" tale foruden afvigelser i social samspil i form af vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig sociale situationer. Andre undersøgelser (Ehlers et. al., 1997) peger på kognitive forskelle mellem Aspergers syndrom og autisme af mere specifik karakter, hvor personer med Aspergers syndrom generelt klarer sig bedst i opgaver, der kræver en højere grad af "central coherence" bearbejdning (ordforråd og omtankeprøver i WISC-testen). Andre typer opgaver i WISCtesten viser ingen forskel på de to gruppers kognitive profil. Personer med Aspergers syndrom har som nævnt ofte en normal intellektuel funktion, bedømt ud fra en IK-måling, dvs. en vurdering af deres gennemsnitspræstationer. Imidlertid vil mere specifikke indlærings- og neuropsykologiske prøver kunne afdække specifikke vanskeligheder og styrker inden for områder som hukommelse, kreativ tænkning, læsning, skrivning og regning.

8 Børn med Aspergers syndrom kan meget vel huske data om specifikke emner, der har deres særinteresser (dinosaurer, verdensrummet, eksotiske fugle, kz-lejre, navne, årstal og fakta om danske færger osv.). Til gengæld kan de have store problemer med at indsamle viden om daglige foreteelser og fakta, ligesom andre børn gør, eksempelvis, dato og ugedag, tv-programmer, lande omkring Danmark, fodboldhold og popstjerner. Nogle læser tidligt og gerne i store opslagsværker, leksika m.v., men har store problemer med at læse børnebøger og romaner, som har andre børns almene interesse. Nogle kan foretage større og mere komplicerede talkalkulationer og regnearter men har ikke fornemmelse for simpel problemregning. Kreativ tænkning er ikke en stærk side hos børn med Aspergers syndrom, men nogle kan udmærket have udviklet en speciel kreativitet i forhold til en fantasiverden, der eksempelvis kan omfatte legetøjsfigurer, computerspil, konstruktionslegetøj og at digte historier og male. Ofte vil dette ikke have afsmittende virkning på nye aktiviteter, hvor der stilles krav til en ny kreativ udfoldelse. Børn og unge med Aspergers syndrom fejltolkes ofte i hverdagen, hvor deres isolerede og specielle ener tages til indtægt for et generelt funktionsniveau, som de ikke kan indfri. Der bør altid ske en individuel vurdering og udredning af barnets kognitive profil, specifikke psykologiske vanskeligheder og eventuelle specifikke indlæringsproblemer, hvis der er konstateret Aspergers syndrom. Litteratur Ehlers, S. et. al. (1997) Asperger syndrom, autism and attention disorders: A comparative study of the cognitive profile of 120 children. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 38(2): Klin, A., Volkmars, F., Sparrow, S., Cicchetti, Dk., & Rourke, B. (1995) Validity and neuropsychological characterization of Asperger syndrome: Convergence with nonverbal learning disabilities syndrome. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 36(7): Peeters, Theo (1997). Autisme: Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Virum: Videnscenter for Autisme.

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik Vejledning til forældre hvis barn har en autismeproblematik Denne vejledning giver en kort introduktion til de forskellige forstyrrelser inden

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål!

Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål! Miljø Årsagsmodel Der er behov for at kende de underliggende årsager for at finde de rigtige adfærdsmæssige mål! Neurologiske forskelle Hjerne Kognitive vanskeligheder Tænkning Adfærdsmæssige symptomer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Wings triade De grundlæggende kriterier for en autisme-diagnose udgøres af en triade af funktionsforstyrrelser. De tre kriterier er: Kvalitative afvigelser i sproglig og ikke-sproglig kommunikation Kvalitative

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv.

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv. Egebakken Marts 2012 Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken Nationale Tests I udgangspunktet er alle elever tilmeldt nationale tests, men der kan ansøges om fritagelse. Psykologiske

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys

Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys af Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykolog Offentliggjort i Autismebladet nr. 3 1998 Indledning

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s.

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s. Autisme og venskab SKREVET AF: LOUISE GLAD 3. PRAKTIKPERIODE: 01.02.11 31.07.11 AUTISME CENTER VESTSJÆLLAND TEAM 21, ROSENKILDE EFTERSKOLE VEJLEDER: KATHRINE PAULSEN 0 Indholdsfortegnelse Indledning s.

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Indledning Side 1. Beskrivelse af Autisme Center Vestsjælland..Side 2. Beskrivelse af Team 11 Side 2. Problemformulering.Side 4.

Indledning Side 1. Beskrivelse af Autisme Center Vestsjælland..Side 2. Beskrivelse af Team 11 Side 2. Problemformulering.Side 4. KOMMUNIKATION Hans Henrik Nielsen Slagelse Seminariet 03D 1. lønnet praktik Praktikperiode 1/9 2004 31/1 2005 Praktiksted : Team 11 Autisme Center Vestsjælland Praktikvejleder : Vibeke Rolighed Andersen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere