Lederforum BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Lederforum BESLUTNINGSREFERAT Sted: Gæstekantinen, rådhuset i Grenaa Dato: Onsdag den 20. marts 2013 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (Formand) Økonomidirektør Eva Holm Iversen Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen Sekretariatschef Kim Bruun Nielsen Kultur- og udviklingschef Helen Rosager Økonomi- og indkøbschef Jørn Bo Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen Socialchef Hanne Nielsen Myndighedschef Helle Støve Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Teknik- og miljøchef Lotta Sandsgaard Teknik- og driftchef Kim T. Jensen Norddjurs Kommune

2 Jensen Løn- og bogholderichef Marianne Fisker IT-chef Leif Raaby Pedersen Sekretariatschef Mogens Caspersen Projektleder Hans Jørgen Laursen Fraværende: Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen IT-chef Leif Raaby Pedersen Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Teknik- og miljøchef Lotta Sandsgaard Projektleder Hans Jørgen Laursen

3 Lederforum Indholdsfortegnelse Side 1. Forventede regnskab Tidsplan for budget Jyllandskorridoren - Nøgletal for udvikling i det vestdanske vækstområde Eventuelt...4 Bilagsoversigt...6 Norddjurs Kommune

4 Lederforum Forventede regnskab 2012 Sagsgang: Lederforum Åben sag Sagsfremstilling Økonomi- og indkøbsafdelingen orienterer om status for det forventede regnskab. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Lederforum den Eva Holm Iversen og Jørn Bo Jensen orienterede om det forventede regnskab. 1

5 Lederforum Tidsplan for budget 2014 Sagsgang: Lederforum Åben sag Sagsfremstilling Økonomi- og indkøbsafdelingen orienterer om tidsplan for budgetprocessen i forbindelse med budget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Administrativ tidsplan budget /13 2 Åben Politisk tidsplan for budget /13 Beslutning i Lederforum den Eva Holm Iversen orienterende om den kommende budgetproces. 2

6 Lederforum Jyllandskorridoren - Nøgletal for udvikling i det vestdanske vækstområde Sagsgang: Lederforum Åben sag Sagsfremstilling Jyllandskorridoren er et samarbejde mellem parter, der i et fælles projekt leverer et første billede af en række kommuner for at samle brikkerne til en helhed. Arbejdet er led i et fokus på det vækstpotentiale, som kan findes i båndet mellem Nordtyskland og Vestdanmark. Region Syddanmark og Norddjurs Kommune har i fællesskab afdækket bosætning, erhvervsstruktur og uddannelsesniveau og sidst men ikke mindst sammenhængskraft og vækstpotentialer i korridoren. Kultur- og udviklingsafdelingen vil kort præsentere den gennemførte analyse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at der gives en orientering. Bilag: 1 Åben Jyllandskorridor - rapport 39994/13 Beslutning i Lederforum den Helen Rosager orienterede om analyserapporten. 3

7 Lederforum Eventuelt Sagsgang: Lederforum Åben sag Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Lederforum den Jesper Kaas Schmidt orienterede om det videre arbejde med ledelsesgrundlaget, som lederforum påbegyndte arbejdet med på direktion og chefseminaret i februar. Helen Rosager orienterede om arbejdet med Puljeguiden.dk. Den 4. april kl afholdes der en introduktion til puljeguiden.dk for medarbejdere som arbejder med 4

8 Lederforum ansøgninger til fonde og lignende. Introduktionen finder sted på Grenaa Rådhus og der kan ske tilmelding til udviklingsforvaltningen, Helen Rosager orienterede om den kommende landbrugsmesse på Gl. Estrup den 25. og 26. maj. Eva Holm Iversen orienterede om den igangværende proces med at udrulle doc 2 mail. Systemet består i, at borgerrettede breve sendes til KMD, hvorfra brevet sendes til borgerens e-boks, og hvis ikke borgeren har en e-boks pr. post. I forbindelse med udrulning af systemet kommer medarbejdere rundt og hjælper til indførelsen af systemet. 5

9 Lederforum Bilagsoversigt 2. Tidsplan for budget Administrativ tidsplan budget (39067/13) 2. Politisk tidsplan for budget (39048/13) 3. Jyllandskorridoren - Nøgletal for udvikling i det vestdanske vækstområde 1. Jyllandskorridor - rapport (39994/13) 6

10 Lederforum Underskriftsside Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (Formand) Økonomidirektør Eva Holm Iversen Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen Sekretariatschef Kim Bruun Nielsen Kultur- og udviklingschef Helen Rosager Økonomi- og indkøbschef Jørn Bo Jensen Løn- og bogholderichef Marianne Fisker IT-chef Leif Raaby Pedersen Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen Myndighedschef Helle Støve Socialchef Hanne Nielsen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Teknik- og miljøchef Lotta Sandsgaard Teknik- og driftchef Kim T. Jensen Sekretariatschef Mogens Caspersen Projektleder Hans Jørgen Laursen 7

11 Lederforum

12 Bilag: 2.1. Administrativ tidsplan budget Udvalg: Lederforum Mødedato: 20. marts Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39067/13

13 Revideret tidsplan for budgetprocessen Tidsfrist Politisk aktivitet Administrativ aktivitet Generel 6. februar 2013 Overordnet tidsplan godkendes i direktionen DIR februar 2013 Overordnet budgetprocedure og tidsplan godkendes i økonomiudvalget. 26. februar 2013 Overordnet budgetprocedure og tidsplan godkendes i kommunalbestyrelsen. 13. marts 2013 Adm. tidsplan godkendes i direktionen Direktionen drøfter processen for indsamling af anlægsønsker. 13. marts 2013 Start udarbejdelse af tekn. korr. og mængdereguleringer April - august 2013 Mulighed for borgerforslag via hjemmeside. Godkendelse af tidsplan og procedure Anlægsforslag Tekniske korrektioner og mængdereguleringer 3. april 2013 Direktionen drøfter indhold af temamøde 23. april april 2013 Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har mulighed for at stille spørgsmål og få lavet beregninger af driftsforslag til idekatalog 11. april 2013 Tekn. korr. og mængdereguleringer fra fagområder færdige 11. april 2013 Direktørerne starter indsamling af anlægsforslag indenfor deres ansvarsområde 17. april 2013 Direktionen behandler tekniske korr. og mængdereguleringer 22. april 2013 Start udarbejdelse af budgetbemærkninger 23. april 2013 Temamøde inden Kommunalbestyrelsesmøde kl Status på det tekniske budget. 30. april 2013 Borgmestermøde i KL Politiske beregninger og spørgsmål Budgetbemærkninger 30. april 2013 Frist for anlægsforslag fra direktørområdern 6. maj 2013 kl Direktionen gennemgår spm. fra politikerne Direktionen behandler anlægsønsker 7. maj 2013 Start beregninger af spm. fra politikerne maj 2013 Fagudvalgene prioriterer anlægsforslag Status på beregninger af spm. fra politikerne 29. maj 2013 Direktionen drøfter indhold af temadag 25. juni. 30. maj 2012 Udkast til budgetbemærkninger for fagudval færdige Evt. nye tekn. korr. og mængdereguleringer færdige Udkast til spm. / beregninger for politikerne færdige (tal og overskrift) 6. juni 2013 Ekstraordinært direktionsmøde Direktionen behandler udkast til politisk idékatalog og behandler evt. nye tekniske korr. og mængdereguleringer og drøfter program og budgetmateriale ti temadag den 8. august juni 2013 Koordinering af budgetbemærkninger Budgetmateriale 11. juni 2013 Økonomiudvalget prioriterer anlægsforslag Status på beregninger af spm. fra politikerne 13. juni 2013 Spm. / beregninger for politikerne færdige. 19. juni 2013 Direktionen behandler politisk idékatalog 20. juni 2013 Udarbejde foreløbige skøn for lov og cirkulære program 20. juni 2013 Frist for evt. ændringer til politisk idékatalog juni 2013 Status på beregninger af spm. fra politikerne p fagudvalgsmøderne i juni måned 25. juni 2013 Temadag for kommunalbestyrelsen Gennemgang af anlægsforslag Orientering om status på beregninger til idékataloget 26. juni 2013 Direktionen behandler evt. ændringer til tekniske korr. og mængdereguleringer samt behandler foreløbige skøn for lov og cirkulære program 28. juni 2013 Frist for politisk idékatalog Lov- og cirkulæreprogram Budgetmateriale til temadag den 8. august færdige Budgetbemærkninger for fagudvalg færdige 6. august 2013 Ekstra økonomiudvalgsmøde. Teknisk budgetbalance Økonomiudvalget gennemgår og godkender d tekniske korrektioner samt mængdeudviklingsforslag. Godkender de foreløbige skøn over lov- og cirkulæreprogrammet og budgetgaranterede områder. 8. august 2013 Temadag for kommunalbestyrelsen Teknisk budgetbalance og gennemgang af idékatalog august 2013 Fagudvalgene behandler de politiske ideer og driftsforslag indenfor udvalgets område på ekstraordinære møder 13. august 2013 Økonomiudvalget prioriterer de politiske omprioriteringsforslag på eget område 13. august 2013 Økonomiudvalget holder møde med hovedudvalget august 2013 Fagudvalgene orienteres om budget Fagudvalgene behandler budgetmærkninger 27. august 2013 Økonomiudvalget indstiller budgetforslaget ti 1. behandling og sendes til høring. Budgetforslag 1. behandling 28. august september kl. Høringsperiode 10 Høringsperiode - politiske forslag 28. august 2013 Orientering til hovedudvalg og lederforum 2. september 2013 Borgmestermøde i KL 3. september behandling af budgetforslag i kommunalbestyrelsen 4., 5. og 9. september 2013 Borgermøder i Grenaa, Ørum og Auning 16. september 2013 kl. 10,00 Frist for aflevering af høringssvar 19. september 2013 Borgmestermøde i KL september 2013 Budgetseminar med forhandling for kommunalbestyrelsen). Fra kl. 9. den til kl. 12 den september 2013 Frist for aflevering af politiske og adm. ændringsforslag. Afleveres til økonomifunktionen. 1. oktober 2013 Økonomiudvalgsmøde. Der foretages gennemgang af evt. ændringsforslag og afgiv endelig indstilling. 9. oktober behandling kommunalbestyrelsen November-december 2013 Udarbejdelse af budgetmateriale samt orientering af borgere. OBS: Borgmestermøde i KL 19. september - evt. flyt budgetseminar Budgetforslag 2. behandling

14 Bilag: 2.2. Politisk tidsplan for budget Udvalg: Lederforum Mødedato: 20. marts Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39048/13

15 Tidsplan for budgetprocessen Tidsfrist Politisk aktivitet 19. februar 2013 Overordnet budgetprocedure og tidsplan godkendes i økonomiudvalget. 26. februar 2013 Overordnet budgetprocedure og tidsplan godkendes i kommunalbestyrelsen april 2013 Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har mulighed for at stille spørgsmål og beregninger af forslag til idekatalog 23. april 2013 Temamøde inden Kommunalbestyrelsesmødet kl Status på det tekniske budget. 30. april 2013 Borgmestermøde i KL maj 2013 Fagudvalgene prioriterer anlægsforslag 11. juni 2013 Økonomiudvalget prioriterer anlægsforslag 25. juni 2013 Temadag for kommunalbestyrelsen kl Gennemgang af anlægsforslag. Orientering om status på beregninger til idékataloget. 6. august 2013 Ekstra økonomiudvalgsmøde. Økonomiudvalget gennemgår og godkender de tekniske korrektioner samt mængdeudviklingsforslag. Godkender de foreløbige skøn over lov- og cirkulæreprogrammet o budgetgaranterede områder. 8. august 2013 Temadag for kommunalbestyrelsen kl Gennemgang af anlægsforslag. Orientering om status på beregninger til idékataloget. 13. august 2013 Økonomiudvalget behandler budgetbemærkninger samt politiske ideer og driftsforslag inden f udvalgets område. Økonomiudvalget holder møde med hovedudvalget. Uge 33 - august 2013 På ekstraordinære møder orienteres fagudvalgene om budgettet, herunder de tekniske korrektioner, mængdeudviklinger, lov- og cirkulæreprogram samt eventuelle ændringer ift. anlægsforslag prioriteret af fagudvalgene i maj. Desuden skal udvalgene på de ekstraordinære møder behandle budgetbemærkninger samt politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. 27. august 2013 Økonomiudvalget indstiller budgetforslaget til 1. behandling. Forslaget sendes til høring. 28. august september kl. 10 Høringsperiode 2. september 2013 Borgmestermøde i KL 3. september behandling af budgetforslag i kommunalbestyrelsen 4., 5. og 9. september kl Borgermøder i Auning, Ørum og Grenaa 19. september 2013 Borgmestermøde i KL september 2013 Budgetseminar med forhandling for kommunalbestyrelsen (VPU møde skal flyttes til anden d 23. september 2013 kl. 10 Frist for politiske ændringsforslag 1. oktober 2013 Økonomiudvalgsmøde. Der foretages gennemgang af evt. ændringsforslag og afgives endelig indstilling. 9. oktober behandling kommunalbestyrelsen

16 Bilag: 3.1. Jyllandskorridor - rapport Udvalg: Lederforum Mødedato: 20. marts Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39994/13

17 Norddjurs KOMMUNE Nøgletal for udvikling i det 2012 vestdanske vækstområde Bosætning erhvervsforhold uddannelse Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :27:47

18 INTRO Jyllandskorridoren Indhold Nordtyskland og Vestdanmark er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold. Fra Sydnorge i nord til Hamborg i Syd skal vækstmulighederne i korridoren have opmærksomhed. I det internationale perspektiv drejer det sig om, at markere sig, og vise den kritiske masse, som gør en forskel i den internationale konkurrence. Kontur for Jyllandskorridoren er et samarbejde mellem parter, der i et fælles projekt leverer et første billede af en række kommuner for at samle brikkerne til en helhed. Kontur afdækker bosætning, erhvervsstruktur og uddannelsesniveau og sidst men ikke mindst sammenhængskraft og vækstpotentialer i korridoren. Kontur for Jyllandskorridoren vil bidrage til områdets identitet og synlighed et vigtigt skridt til et stærkere samarbejde med Nordtyskland og Hamborg, et samarbejde som kan positionere Vestdanmark i den nordeuropæiske vækstindsats. Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Erhvervsforhold / side 15 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 25 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Afstand til uddannelsesstederne Appendiks / side 31 Østjysk bybånd Det østjyske bybånd består af 17 kommuner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord. Se en oversigt over kommunerne i bybåndet i appendiks. Business region aarhus Business Region Aarhus udgøres af 9 kommunner i Østjylland. Se en oversigt over kommunerne i appendiks. Kontur 2012 for Norddjurs Kommune er udgivet af Region Syddanmark og Norddjurs Kommune Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Foto: Norddjurs Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Side 2 KONTUR

19 BOSÆTNING I Norddjurs Kommune bor der personer. Frem mod 2030 forventes faldende befolkningstal på trods af en stor forventet vækst i aldersgruppen 65+ år Norddjurs har haft en samlet positiv nettotilflytning de seneste 10 år, hvilket skyldes stor nettotilflytning i 2003 og Den typiske nettotilflytter er del af en småbørnsfamilie, fraflyttet Syddjurs og har en årlig indkomst på kr. Den typiske nettofraflytter er år, flytter til Aarhus el. Randers og har en årlig indkomst på under kr. 30 procent af de beskæftigede borgere pendler ud af kommunen på arbejde, af dem pendler ni ud af ti til Aarhus, Syddjurs eller Randers Andelen af udpendlere er væsentligt mindre end i kommuner som Syddjurs og Favrskov, hvor halvdelen af de beskæftigede borgere pendler ud Huspriserne i Norddjurs Kommune er væsentligt lavere end både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Midtjylland KONTUR 2012 Side 3

20 BOSÆTNING Befolkningspyramide 2012 Norddjurs Hele landet år år år år år år år år år Alder indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Sådan har befolkningen udviklet sig Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2007 til 2012 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år Norddjurs -3% -13% -5% -12% 13% 45% Østjysk bybånd 5% 2% -1% 2% 17% 53% Business Region Aarhus 7% 6% -1% 5% 18% 56% Region Midtjylland 4% 1% -1% 1% 17% 53% Hele landet 4% -1% -2% -1% 16% 45% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Side 4 KONTUR 2012

21 BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning Norddjurs Region Midtjylland Hele landet = Indeks Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik FLYTninger 2001 og Vækst (%) Tilflytning ,8 Indvandring ,6 Samlet tilflytning ,4 Fraflytning ,0 Udvandring ,7 Samlet fraflytning ,6 Nettotilflytning Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik udvikling I FLYTninger Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik KONTUR 2012 Side 5

22 BOSÆTNING Norddjurs Hvem flytter Til og fra kommunen ? 150 Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det Netto i 2010 og Både flytninger mellem Tilsamlede antal Fratil- og fraflyttere kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx hvilke kommuner har nettotilflytning 2011? over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Side 6 KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :27:54

23 BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Norddjurs Nettotilflytning over til til til til -50 under -50 top 10 over Tilflytninger Tilflyttere Andel af samtlige tilflyttere Syddjurs ,9% Aarhus ,5% Randers ,6% Favrskov 152 3,2% Aalborg 135 2,8% København 124 2,6% Viborg 94 2,0% Silkeborg 91 1,9% Skanderborg 88 1,9% Mariagerfjord 84 1,8% top 10 over fraflytninger Fraflyttere Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en net totilflytning til Norddjurs. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Norddjurs i perioden Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Andel af samtlige fraflyttere Aarhus ,7% Randers ,4% Syddjurs ,6% Aalborg 186 3,6% København 176 3,4% Viborg 125 2,4% Favrskov 114 2,2% Silkeborg 86 1,7% Mariagerfjord 77 1,5% Horsens 76 1,5% NettotilFlytning fordelt på indkomst Figuren viser nettotilflytning i 2011 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb 7 Side :28:00

24 BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen 2001 og Vækst Antal ,6% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 17,8% 22,1% 4,4 pct.point Antal ,2% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 25,1% 30,4% 5,3 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Pendling fordelt på uddannelsesniveau Indpendlere Udpendlere Ufaglært Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i kommunen, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er ufaglært, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2012

25 BOSÆTNING Udpendling fra Norddjurs 2001 og Antal pendlere Aarhus Syddjurs Randers Favrskov Viborg Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Indpendling til Norddjurs 2001 og Antal pendlere Syddjurs Randers Aarhus Favrskov Silkeborg Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2012 Side 9

26 BOSÆTNING Så langt kan man komme! Hobro Randers Viborg Grenaa # Lystrup Silkeborg Aarhus kast Skanderborg Odder Fra Grenaa i bil på: 0-30 min min. Hobro Randers Viborg Grenaa # Lystrup Silkeborg Aarhus kast Skanderborg Odder Fra Grenaa med offentlig transport på: 0-30 min min min. Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje er 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk Side 10 KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :28:05

27 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område Indkomst 2010 Skanderborg Aarhus Odder Favrskov Silkeborg Syddjurs Lemvig Viborg Hedensted Holstebro Herning Horsens Randers Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Struer Norddjurs Skive Samsø Business Region Aarhus Østjysk bybånd Region Midtjylland Hele landet INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over kr til kr. under kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Udvikling i indkomst pr. indbygger Norddjurs Norddjurs Region Midtjylland Hele landet Indkomst pr. indbygger (kr.) Øvrige midtjyske kommuner Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005 til 2010 (løbende priser) i de midtjyske kommuner, Region Midtjylland og hele landet Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik B21_Udvikling i indkomst , xlsx KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb 11 Side :28:10

28 BOSÆTNING INDKOMSTFORDELING 2010 Norddjurs kr. Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet kr kr kr. Kilde: Region Syddanmark og kr. Danmarks Statistik kr. 0% Norddjurs 5% 10% 15% 20% Region Midtjylland Norddjurs 25% 30% Hele landet Region Midtjylland Huspriser i alle landets kommuner 2011 Hele landet B22_Indkomstfordeling i kommunen xlsx Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Midtjylland Under gennemsnittet i Region Midtjylland Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser Norddjurs Norddjurs Region Midtjylland Hele landet Kvadratmeterpris (kr.) Øvrige midtjyske kommuner Figuren viser udvikling i den gennem snitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen B24_Udvikling i huspriser xlsx Side 12 KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :28:15

29 BOSÆTNING Huspriser i Region Midtjylland fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Aarhus Aarhus Skanderborg Skanderborg Silkeborg Silkeborg Odder Odder Favrskov Hadsten Horsens Horsens Herning Herning Syddjurs Ebeltoft Hornslet Randers Randers Holstebro Holstebro Viborg Viborg Hedensted Hedensted Ikast-Brande Ikast Brande Struer Struer Norddjurs Grenaa Samsø Skive Skive Ringkøbing-Skjern Ringkøbing Skjern Lemvig Lemvig Midtjylland Byer Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 1., 2. og 3. kvartal Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR 2012 Side 13

30 BOSÆTNING Gennemsnitlig Husstandsindkomst over kr til kr til kr til kr. under kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark og Geomatic a/s Side 14 KONTUR 2012

31 ERHVERVSFORHOLD Fra Grenaa kan man nå ca arbejdspladser inden for 30 minutters kørsel. Til sammenligning kan man fra Hadsten, Randers, Aarhus og Skanderborg nå mindst arbejdspladser I Norddjurs Kommune ligger andelen af de årige, der er i beskæftigelse, under niveauet på landsplan Fra 2009 til 2011 var der tilbagegang i antallet af arbejdspladser i stort set alle erhverv, især inden for it/ kommunikation Norddjurs Kommune har den tredjelaveste etableringsrate (antal nye virksomheder i forhold til samtlige virksomheder) i Region Midtjylland Norddjurs Kommune er især specialiseret inden for erhvervsområdet fødevarer KONTUR 2012 Side 15

32 ERHVERVSFORHOLD Arbejdspladser i de midtjyske kommuner 2011 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Favrskov (12.262) 72 (49) Hedensted (13.973) 80 (58) Herning (29.924) 97 (67) Holstebro (18.786) 100 (64) Horsens (27.140) 92 (62) Ikast-Brande (16.923) 101 (79) (6.944) 91 (64) (10.144) 80 (51) (4.609) 65 (41) Randers (25.006) 80 (50) Ringkøbing-Skjern (22.237) 100 (75) (1.051) 81 (52) Silkeborg (26.161) 82 (56) Skanderborg (15.809) 75 (51) Skive (14.550) 89 (59) Struer (6.623) 82 (57) Lemvig Norddjurs Odder Samsø Syddjurs (9.823) 66 (45) Viborg (29.895) 99 (61) Aarhus ( ) 108 (68) Business Region Aarhus ( ) 90 (58) Østjysk bybånd ( ) 91 (60) Region Midtjylland ( ) 92 (61) ( ) 91 (59) Hele landet Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alders gruppen årige. I parentes vises antal arbejds pladser i det private. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Arbejdspladser i kommunen 2011 Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i til til til 500 Allingåbro Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Auning Grenaa Side 16 KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :28:23

33 ERHVERVSFORHOLD UDvikling i antal arbejdspladser ,3% -1,3% -2,9% -3,2% -4,2% -4,3% -4,8% -4,8% -5,3% -5,9% -6,1% -6,5% -6,9% -7,1% -8,7% -9,2% -9,3% -9,7% -10,1% -4,1% -5,3% -4,8% Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de midtjyske kommuner, i regionen og i hele landet i perioden Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Adgang til arbejdspladser 2012 Kommune Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er udtryk for årsværk i CVR og egenskaber for vejnettet. Opgørelsen fra KONTUR 2012 bruger en mere detaljeret beregning af vejnettet end KONTUR Dermed er udsvinget i tilgængeligheden til arbejdspladser fra sidste års KONTUR, potentielt større end blot konjunkturerne på arbejdsmarkedet er udtryk for. Kilde: Region Syddanmark og CVR KONTUR 2012 Side 17

34 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2012 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2011 Område 1-9 job job job 50+ job Job i alt Norddjurs 28,5% 14,7% 19,7% 37,1% Østjysk bybånd 21,6% 13,9% 19,5% 45,1% Business Region Aarhus 20,9% 13,8% 19,0% 46,3% Region Midtjylland 22,0% 13,9% 19,6% 44,4% Hele landet 21,7% 13,2% 18,3% 46,8% Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. Bemærk at et job her ikke er lig et årsværk, én person kan derfor godt have flere job. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Side 18 KONTUR 2012

35 ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Norddjurs) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Norddjurs) Figuren viser udvikling i andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen år (%) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Hvad laver de årige? Norddjurs 7,2 65,8 2,6 13,7 10,7 Selvstændige Lønmodtagere Ledige Pensionister Øvrige uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,8 68,6 2,7 11,4 11,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Udvikling I Ledighed , Business region Aarhus Antal ledige Figuren viser ledighedsudviklingen (nettoledighed) fordelt på køn i Business Region Aarhus (Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs og Aarhus kommuner) De stiplede linier er fremskrevne tal Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) År Kvinder Mænd KONTUR 2012 Side 19

36 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Norddjurs Hele landet Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kommunens erhvervsstruktur - privat sektor 2011 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Erhverv Norddjurs Region Midtjylland Hele landet procent Figuren viser fordelingen af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s. 31 for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. Side 20 KONTUR 2012

37 ERHVERVSFORHOLD Energi/miljø Offentlige sektor Transport Turisme Møbler/beklædning Fødevarer Bygge/bolig Medico/sundhed IT/kommunikation Øvrige Alle private erhverv procent Norddjurs Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsspecialisering 2011 Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet. Fødevarer Transport Turisme Bygge/bolig Energi/miljø Møbler/beklædning Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 0,59 Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 procent Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2012 Side 21

38 ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder 10% Øvrige erhverv Transport Vækst i beskæftigelse i kommunen % 0% -5% -10% Møbler/beklædning Energi/miljø Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Medico/sundhed Fødevarer Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen -15% Svag 0 Neutral 1 Stærk 2 Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan : Høj Mellem Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk bnp pr. indbygger 2010 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de midtjyske kommuner, i Region Midtjylland og i hele landet i BNP pr. indbygger er et mål for den samlede produktion i kommunen divideret med antal indbyggere. Et højt BNP er derfor et tegn på, at der er stor økonomisk aktivitet og mange arbejdspladser i kommunen. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 22 KONTUR 2012

39 ERHVERVSFORHOLD Antal Nye Virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder Andel Nye virksomheder Etableringsrate Aarhus 970 7,6% Struer 55 7,1% 257 6,5% 15 6,3% Horsens 211 6,2% Herning 237 6,1% Viborg 230 6,1% Skanderborg 154 6,0% Ringkøbing-Skjern 139 5,9% Syddjurs 114 5,7% Favrskov 108 5,5% Randers 201 5,5% 47 5,5% Hedensted 124 5,5% Holstebro 116 5,3% Skive 94 4,9% Norddjurs 73 4,8% Ikast-Brande 85 4,5% Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, Lemvig 35 4,3% bearbejdet af e-statistik.dk Business Region Aarhus ,6% Østjysk bybånd ,4% Region Midtjylland ,2% ,7% Silkeborg Samsø Odder Hele Landet Etableringsrate ,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct. Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i de midtjyske kommuner, Region Midtjylland og hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk E19_Nye virksomheders etableringsrate xlsx Nye virksomheder % Norddjurs Region Midtjylland Hele landet Etableringsrate 9% Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 8% 7% 6% 5% Kilde: Region Syddanmark og 4% 2001 Danmarks Statistik, Norddjurs Hele Landet Norddjurs Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb bearbejdet af e-statistik.dk Region Midtjylland KONTUR 2012 Side :28:31

40 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 4 Lemvig 3 Struer Aarhus Skive Jobskabelse 2 Hedensted Norddjurs Viborg Silkeborg Horsens Randers Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Holstebro Odder Samsø Herning Favrskov Syddjurs Skanderborg 1 52% 54% 56% 58% 60% 62% 64% 66% 68% 70% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk De nye virksomheders jobandel 5,1% 5,3% 6,6% 6,8% 7,0% 7,0% 7,6% 7,8% 7,8% 8,3% 8,8% 8,9% 9,1% 9,2% 9,4% 10,2% 10,9% 11,6% 21,9% 9,1% 8,1% 8,6% Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Side 24 KONTUR 2012

41 UDDANNELSE I Norddjurs Kommune har hver femte årige en videregående uddannelse (KVU/MVU/LVU). På landsplan er samme gældende for i gennemsnit hver tredje Pigerne i Norddjurs Kommune forventes at være meget tæt på at nå målsætningen om, at 95 procent skal gennemføre ungdomsuddannelse, mens drengene forventes at være et stykke fra Norddjurs Kommune har den laveste andel af årige med en lang videregående uddannelse blandt kommunerne i Region Midtjylland Både pigerne og især drengene i Norddjurs Kommune forventes at være et godt stykke fra, at nå målsætningen om, at 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse KONTUR 2012 Side 25

42 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. Norddjurs 28,8 4,3 48,0 3,8 11,9 3,3 100 Business Region Aarhus 19,3 6,9 37,0 5,9 17,5 13,4 100 Østjysk bybånd 21,7 5,9 39,5 5,8 16,8 10,3 100 Region Midtjylland 21,9 5,8 40,2 5,7 16,6 9,8 100 Hele landet 22,3 6,2 38,6 5,4 16,1 11,4 100 Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser indbyggere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU ,3% 35,5% 35,8% 37,0% 37,7% 38,7% 39,4% 40,2% 40,2% 40,4% 41,2% 42,4% 42,5% 42,5% 45,2% 45,4% 45,7% 47,8% 50,3% 47,0% 44,5% 43,8% 7,6% 8,4% 8,8% 8,8% 9,1% 9,1% 9,6% 9,7% 10,3% 10,9% 11,2% 11,4% 11,7% 12,8% 12,8% 13,2% 13,6% 13,8% 23,0% 17,4% 14,1% 16,6% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Side 26 KONTUR 2012

43 UDDANNELSE De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Drenge Piger Drenge Piger Favrskov 90% 93% 48% 58% Hedensted 92% 91% 46% 56% Herning 91% 92% 50% 61% Holstebro 91% 93% 51% 62% Horsens 87% 89% 43% 54% Ikast-Brande 89% 92% 44% 57% Lemvig 93% 94% 44% 66% Norddjurs 88% 94% 37% 54% Odder 93% 91% 54% 58% Randers 87% 92% 41% 55% Ringkøbing-Skjern 94% 93% 49% 63% Samsø 87% 90% 40% 52% Silkeborg 92% 93% 49% 61% Skanderborg 89% 93% 53% 64% Skive 93% 95% 51% 63% Struer 90% 91% 46% 58% Syddjurs 90% 91% 46% 57% Viborg 92% 94% 48% 64% Aarhus 87% 91% 56% 63% Region Midtjylland 90% 92% 49% 60% Hele landet 88% 92% 47% 60% Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Udvikling i beskæftigede , Aarhus-Østjylland -900 Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Aarhus-Østjylland (Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs og Aarhus kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 27

44 UDDANNELSE bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 13 til 20 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 18 til 24 pct. 16 til 18 pct. 12 til 16 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Side 28 KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :28:43

45 UDDANNELSE Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 66 til 72 pct. 56 til 66 pct. 40 til 56 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Andel med mvu eller lvu 15 år efter grundskolen Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i , fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fortsat bosat i Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere kommunen Favrskov 8% 29% 44% 37% Hedensted 9% 22% 41% 24% Herning 16% 32% 46% 30% Holstebro 13% 29% 47% 40% Horsens 16% 33% 46% 38% Ikast-Brande 14% 27% 41% 22% Lemvig 11% 20% 50% 27% Norddjurs 4% 26% 45% 26% Odder 6% 28% 50% 34% Randers 16% 32% 49% 31% Ringkøbing- 9% 31% 48% 29% Skjern Samsø 0% 16% 44% 32% Silkeborg 13% 31% 47% 43% Skanderborg 10% 31% 45% 44% Skive 16% 30% 50% 30% Struer 5% 32% 48% 31% Syddjurs 9% 27% 43% 33% Viborg 15% 33% 51% 38% Århus 33% 42% 47% 60% KONTUR 2012 Side 29

46 UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Skive Lemvig Struer Randers Viborg Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Kjellerup Hammel Sunds Herning Ringkøbing Hornslet Løgten Hinnerup Ebeltoft Silkeborg Aarhus Galten Ikast Ry Videbæk Hørning Skanderborg Beder Odder Skjern Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Brande Tarm Horsens Hedensted Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Erhvervsuddannelse mm. Skive Lemvig Struer Randers Viborg Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Kjellerup Hammel Sunds Herning Ringkøbing Hornslet Hinnerup Løgten Ebeltoft Silkeborg Ikast Ry Videbæk Aarhus Galten Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Hørning Skanderborg Beder Odder Skjern Brande Tarm Horsens Hedensted Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen Side 30 KONTUR 2012 Book Kontur Jyllandskorridor 2012.indb :28:51

47 APPENDIKS østjysk bybånd Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev. business region aarhus Business Region Aarhus udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Samsø og Odder. ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2012 Side 31 KONTUR 2012 Side 31