Brugerundersøgelse for Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Brugerundersøgelse for Ikast-Brande Kommune gennemført i februar og marts 2008 Tømning af skraldespand med dagrenovation Genbrugspladserne Miljø-øer Mulige nye affaldsordninger Sortering af affald Om dialog på affaldsområdet i Ikast-Brande Kommune Processor, Jacob Høg Nyborg, Havneparken 2, 7100 Vejle, Tlf.: , jhn@jhn.dk,

2 - 2 - Indhold 1 Baggrund og Indledning Formål Konklusioner Metode Spørgerammen Undersøgelsesform Databehandling Fejlkilder og usikkerheder Svarprocent Statistisk sikkerhed Resultater Tømning af skraldespand med dagrenovation Privat eller kommunal dagrenovationsordning? Regelmæssighed for tømning af skraldespanden Sortering i gråt og grønt Kompostering af køkkenaffald Genbrugspladser Anvendelse af genbrugspladserne Hyppighed for anvendelse af genbrugspladserne Miljø-øer til papir og glas Hyppighed for anvendelse af miljø-øerne Tilfredshed med miljø-øerne Mulige nye affaldsordninger Sortering af affald Om dialog og service på affaldsområdet Information om affald Dialog med Ikast-Brande Kommune vedrørende affald Baggrundsspørgsmål Referencer Bilag... 24

3 - 3 - Brugerundersøgelse 1 Baggrund og Indledning Denne rapport sammenfatter resultaterne af Ikast-Brande Kommunes postale brugerundersøgelse gennemført over 14 dage i februar og marts Affaldsområdet er et af de mest benyttede og synlige offentlige serviceområder. For at kunne understøtte beslutninger og handlinger, der skal fastholde, ensarte og forbedre den service som ydes er brugerundersøgelser et vigtigt element - særligt i en ny sammenlagt storkommune. Brugerundersøgelser handler om at spørge brugerne om deres forventninger til og oplevelser med servicen og kvaliteten af de ydelser, som de modtager. Kort sagt, at finde ud af hvad der er godt og hvad der er mindre godt, og give et faktuelt grundlag for at prioritere investeringer og fokusere ledelsesindsatsen. Det er vigtigt, at understrege, at brugere er tilfredse, når deres forventninger og ønsker modsvarer de oplevelser, som brugerne har. Svarer ønskerne/forventningerne ikke til oplevelserne stiger utilfredsheden blandt brugerne. Det vil med andre ord sige, at har man været vant til en meget god service, har man typiske højere forventninger og er dermed sværere, at stille tilfreds. Omvendt - har brugerne været vant til en ringe service og oplever man en forbedret service, vil man være mere tilfreds. Denne rapport sammenfatter resultaterne på et overordnet niveau. Samtlige resultater findes i et bilag i regneark, hvilket er lettere tilgængeligt hvis læseren ønsker at se mere specifikke detaljer og bearbejde tallene yderlige. Der er desuden en database på cd-rom indeholdende kommentarer fra brugerne. Det er planlagt at gennemføre en brugerundersøgelse på Ikast-Brande Kommunes genbrugspladser inden sommer, og derfor er spørgerammen vedrørende genbrugspladserne begrænset til nogle enkelte spørgsmål. Firmaet Processor har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune gennemført brugerundersøgelsen samt udarbejdet denne rapport.

4 - 4-2 Formål Ikast-Brande Kommune ønsker, på baggrund af brugerundersøgelsen at få et billede af, hvordan brugerne og borgene opfatter de serviceydelser, som leveres. Ikast-Brande Kommune ønsker desuden at få overblik over de kvalitetsparametre, som borgerne tillægger værdi. Undersøgelsen vil således via et faktuelt grundlag understøtte ledelsesprocesser og beslutninger, der kan medvirke til at sikre, at den leverede service svarer til de forventninger, som brugerne har. Hovedformålet med undersøgelsen er derfor at vurdere, i hvilket omfang Ikast-Brande Kommune leverer en tilfredsstillende service overfor borgerne på affaldsområdet. Spørgerammen fokuserer på følgende områder: - Tømningen af skraldespand med dagrenovation - Genbrugspladserne - Miljø-øerne - Mulige nye affaldsordninger - Sortering af affald - Dialog på affaldsområdet Ikast-Brande Kommune ønsker endvidere, at vurdere borgernes holdning til to mulige nye affaldsordninger; nemlig en henteordning for storskrald og en henteordning for papir og pap. Derudover har brugerundersøgelsen haft det formål at informere borgerne i Ikast-Brande Kommune om en række forhold vedrørende affald i kommunen: - Om korrekt sortering af affald. Det gælder for spørgsmål 4 om sortering af gråt og grønt affald, spørgsmål 5 om hjemmekompostering samt spørgsmål 14 om sortering af diverse fraktioner - At der er fri adgang for alle kommunens borgere til alle genbrugspladser i kommunen - Om eksistensen af og indholdet i affaldsguiden

5 - 5-3 Konklusioner Den statistiske sikkerhed er god, fordi antallet af respondenter (stikprøven) og svarprocenten er stor. Svarprocenten er 24 %, hvilket er et forventeligt, men dog relativt i den lave ende for denne type brugerundersøgelser. Der er endvidere afgivet mange kommentarer og forbedringsforslag, hvilket tyder på at spørgeskemaerne er blevet positivt modtaget. Et stort antal af kommentarer på åbne spørgsmål indikerer endvidere, at respondenterne har interesseret sig for de givne spørgsmål. I nedenstående vises hovedkonklusionerne fra brugerundersøgelsen: Tømning af skraldespande med dagrenovation - Der er generelt høj tilfredshed med tømningen af dagrenovation - 35 % af respondenterne har inden for det seneste år oplevet altid at have fået tømt sin skraldespand. 39 % har oplevet uregelmæssig tømning 1-2 gange inden for de seneste år, mens 26 % har oplevet uregelmæssig tømning mere end 3 gange inden for det seneste år. - Der er relativ stor variation fra område til område, hvor ofte borgerne har oplevet uregelmæssig tømning. - Borgernes tilfredshed øges væsentligt i takt med, at skraldespanden til dagrenovation tømmes mere regelmæssigt. - Mere end 80 % af respondenterne oplyser, at de for det meste eller altid sorterer affaldet i gråt og grønt. - Lidt flere end halvdelen, nemlig 56 % af respondenterne hjemmekomposterer aldrig deres køkkenaffald. Genbrugspladser - 96 % af alle respondenter oplyser at de benytter genbrugspladserne - cirka 70 % af respondenterne benytter genbrugspladserne oftere end 6 gange om året. Miljø-øer - Cirka 82 % af respondenterne benytter miljø-øerne og lidt flere end halvdelen, benytter dem oftere end seks gange om året. - Tilfredsheden med miljø-øerne er høj, men ligger generelt lavere for denne kategori i forhold til tilfredsheden med tømningen af dagrenovation. Mulige nye ordninger - Tabellen viser, at lidt færre end halvdelen er positivt indstillet overfor en henteordning for storskrald, mens kun cirka 30 % er interesseret i en henteordning for papir og pap. Sortering af affald - Respondenterne synes generelt, at det er meget vigtigt at sortere affald i forskellige fraktioner. Mest vigtigt er det at sortere det farlige affald fra det øvrige affald. Dialog med borgerne på affaldsområdet - 90 % af respondenterne har læst affaldsguiden og 99 % heraf mener, at den informerer godt om affald. - De fleste respondenter vil helst modtage information om affald fra en affaldsguide (66 %) og ved at se annoncer (42 %) i avisen. 17 % vil gerne modtage information fra kommunens hjemmeside. Det anbefales generelt at sætte målbare mål for kvaliteten i servicen overfor borgerne. For at undgå at gennemføre større brugerundersøgelser anbefales det, at identificere indikatorer for relevante væsentlige kvalitetsparametre, således at der løbende kan

6 - 6 - følges med i, hvordan tilstanden er, og der kan handles, såfremt kvalitetsmålsætningen i en periode ikke opfyldes. 4 Metode Nedenfor beskrives kortfattet den fremgangsmåde, der i samråd med Ikast-Brande Kommune er valgt for gennemførsel af brugerundersøgelsen. Projektet bestod af følgende dele: Bestemmelse af parametre og sammenhænge, der ønskes undersøgt Fastlæggelse af mål og rammer for gennemførsel Udarbejdelse af koncept, herunder udarbejdelse af spørgeramme Test og justering af spørgeskema Praktisk forberedelse af undersøgelsen fx print og pakning af informationsmateriale og spørgeskemaer Udsendelse og modtagelse af spørgeskemaer Scanning af spørgeskemaer Analyse af data Rapportering af resultater Processor vurderer, at gennemførsel af brugerundersøgelsen herunder datafangsten og analysen er forløbet efter planen. Processor vurderer, at de modtagne svar giver et godt og repræsentativt billede af brugernes tilfredshed og fremadrettet kan bruges til at understøtte beslutninger om en forbedret service. 4.1 Spørgerammen Spørgerammen blev fastlagt ud fra Ikast-Brande Kommunes fokusområder og formål med undersøgelsen. Spørgerammen findes som et separat bilag. 4.2 Undersøgelsesform For at give alle husstande i Ikast-Brande mulighed for at besvare spørgeskemaet blev spørgeskemaet udsendt postalt til cirka private husstande, som såkaldt adresseløs post. Spørgeskemaet blev udformet således, at respondenterne kunne udfylde det og aflevere det direkte i en postkasse, da portoen var betalt. Spørgeskemaet pakket sammen med kommunes nytrykte affaldsguide og blev ledsaget af et følgebrev, der orienterede om formålet med undersøgelsen. Brev og spørgeskema blev sat overskueligt op af kommunikationsbureauet Sylvester Hvid & Co.. Der blev givet en frist på cirka 14 dage til at besvare spørgeskemaet fra modtagelsen, men udfyldte spørgeskemaer, der blev modtaget i yderligere cirka 14 dage er medtaget i analysen. Blandt de indkomne besvarelser blev der trukket lod om 5 gavekort. Denne metode benyttes for at højne svarprocenten. Såfremt borgerne havde spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen havde de mulighed for ringe til Kommunen. Inden det endelige spørgeskema forelå, blev spørgerammen afprøvet på 10 personer, hvilket gav anledning til et par justeringer. 4.3 Databehandling De udfyldte spørgeskemaer er efterfølgende blevet scannet og behandlet i et statistikprogram. Tabeller, der viser resultater er opstillet i henhold til analyseplanen og fremgår af bilaget. 4.4 Fejlkilder og usikkerheder Svarprocent Svarprocenten for brugerundersøgelsen er 24 %. Dette er et forventeligt, men lidt lavt niveau for denne type af brugerundersøgelse. Efter undersøgelsens afslutning er der

7 - 7 - modtaget yderligere cirka 100 udfyldte skemaer, og der modtages stadig enkelte besvarelser, der ikke indgår i undersøgelsen. Det vurderes, at svarprocenten i denne undersøgelse er påvirket positivt af, at: - brev og spørgeskema er stillet overskueligt op - der kunne vindes præmier - den service som kommuner yder på affaldsområdet opfattes som vigtig - brugerundersøgelsen blev opfattet som troværdig Det vurderes, endvidere at svarprocenten er påvirket i negativ retning af, at: - der ikke kunne afgives svar på internettet - brevet ikke har været stilet til en personlig adressat, men sendt ud som adresseløs post Statistisk sikkerhed Den statistiske sikkerhed er god, fordi stikprøven og svarprocenten er stor.

8 - 8-5 Resultater I dette afsnit vises hovedresultaterne fra brugerundersøgelsen. Detaljerede resultater findes i et separat bilag i regneark, hvilket er lettere tilgængeligt når der ønskes at se mere specifikke detaljer og bearbejde tallene yderlige. Der er desuden en database på cd-rom indeholdende kommentarer fra brugerne. 5.1 Tømning af skraldespand med dagrenovation Brugerne blev bedt om at tage stilling de fire udsagn, der er vist i figur 1. Figuren viser det vægtede gennemsnit for samtlige respondenter i undersøgelsen. Svarene er vægtet på følgende måde: Enig har fået værdien 4, overvejende enig, værdien 3 overvejende uenig værdien 2, uenig værdien 1. For at opnå et vægtet gennemsnit divideres med det samlede antal af besvarelser. Tilfredsheden er samlet set høj for de fire udsagn samtidig med, at andelen, der er overvejende uenig eller uenig med udsagnet er mindre end 10 %. Dette indikerer, at tømningen af skraldespande til dagrenovation i Ikast-Brande Kommune generelt opfattes positivt og fungerer godt. Borgerne er mest enige i udsagnet om at skraldemanden er venlig. Enig 4 Hvor enig er du i følgende udsagn? Overvejende Enig 3 3,64 3,58 3,69 3,78 Overvejende uenig 2 Uenig 1 Jeg er generelt tilfreds med ordningen Tømningen ved min husstand fungerer godt Skraldebilen generer ikke unødigt Skraldemanden er venlig Figur 1: Vægtet gennemsnitsscore for tilfredshed i fire udsagn om tømning af dagrenovation. Svarene er vægtet efter følgende vægtning: Enig=4, overvejende enig=3, overvejende uenig = 2, uenig=1. For at opnå et vægtet gennemsnit er der divideret med antallet af besvarelser Privat eller kommunal dagrenovationsordning? Borgerne blev spurgt om, hvilken ordning husstanden benytter til tømning af dagrenovation. Det er kun muligt for borgere på landet, at benytte en privat ordning. Hovedparten, nemlig 97 % af respondenterne oplyser, at de benytter den kommunale ordning. Ved yderligere analyse af baggrundsoplysningerne kan følgende observeres: Om end der kun er få respondenter, der benytter den private ordning, er der lidt større tilfredshed med den private ordning end den kommunale ordning for tømning af dagrenovation. Dette hænger måske sammen med, at der her opleves lidt færre uregelmæssige tømninger.

9 Regelmæssighed for tømning af skraldespanden Borgerne blev spurgt, hvor ofte husstanden inden for det sidste år har oplevet, at skraldespanden er blevet tømt uregelmæssigt eller mere end en dag for sent. Figur 2 nedenfor viser, at 35 % af respondenterne inden for det seneste år, har oplevet altid at have fået tømt sin skraldespand til tiden. 39 % har oplevet uregelmæssig tømning 1-2 gange inden for de seneste år, mens 26 % har oplevet uregelmæssig tømning 3 eller flere gange inde for det seneste år. Analysen viser endvidere, at respondenter, der bor i lejligheder og rækkehuse, oplevede lidt færre uregelmæssigheder end respondenter der bor i villa/parcelhus. Hvor ofte har husstanden oplevet, at skraldespanden er blevet tømt uregelmæssigt 10% 16% 35% Den er altid blevet tømt til tiden 1-2 gange 3-5 gange Flere end 5 gange 39% Figur 2 viser antallet af gange inden for det sidste år, at husstanden har oplevet uregelmæssig tømning eller tømning mere end en dag for sent. Figur 3 nedenfor viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem borgernes tilfredshed med ordningen for tømning af dagrenovation og hvor regelmæssigt skraldespanden er blevet tømt. Borgernes tilfredshed øges væsentligt i takt med, at skraldespanden til dagrenovation tømmes mere regelmæssigt. De borgere, der inden for det seneste år, altid har fået tømt sin skraldespand, er således meget mere tilfredse med ordningen generelt og synes at selve tømningen ved husstanden fungerer godt. Tilfredshed som funktion af uregelmæssig tømning Enig Overvejende enig Overvejende uenig Inden for det sidste år, hvor husstanden har oplevet uregelmæssig eller for sen tømning: Den er altid blevet tømt 1-2 gange 3-5 gange Flere end 5 gange Uenig 1 Jeg er generelt tilfreds med ordningen Tømningen ved min husstand fungerer godt Skraldemanden er venlig Skraldebilen generer ikke unødigt Figur 3: Vægtet gennemsnitsscore for tilfredshed med fire udsagn om tømning af skraldespanden med dagrenovation, sammenholdt med hvor regelmæssigt husstanden har fået tømt sin skraldespand.

10 I tabel 1 nedenfor er respondenternes svar opdelt i Ikast-Brande Kommunes postnummer-områder og sammenholdt med, hvor ofte husstanden har oplevet, at skraldespanden er blevet tømt uregelmæssigt eller mere end en dag for sent. Det fremgår, at borgerne især i Nørre Snede, Klovborg og Ejstrupholm har oplevet uregelmæssigheder i tømningerne, mens Ikast, Bording, Engesvang og Brande har oplevet en mere regelmæssig tømning. Inden for det sidste år, hvor ofte har husstanden oplevet, at skraldespanden er blevet tømt uregelmæssigt eller mere end en dag for sent i % Den er altid blevet tømt til tiden i % 1-2 gange i % 3-5 gange i % Flere end 5 gange i % Total i % 7330 Brande Ejstrupholm Hampen Ikast Bording Engesvang Klovborg Nørre Snede Tabel 1 viser respondenternes angivelse i % af hvor ofte husstande i forskellige områder har oplevet, at skraldespanden er blevet tømt uregelmæssigt eller mere end en dag for sent Sortering i gråt og grønt Borgerne blev spurgt om, husstanden sorterer i gråt og grønt affald. Svarene fra denne type spørgsmål kan ikke altid tolkes som om, respondenterne rent faktisk sorterer affaldet, som de angiver, da respondenter er tilbøjelige til at svare, at de har en mere ideel adfærd, end det rent faktisk er tilfældet i praksis. En af hensigterne med spørgsmålet er derfor ikke bare information om borgernes adfærd, men snarere en orientering til borgerne om, at affaldet skal sorteres i gråt og grønt. Tabel 2 viser, at mere end 80 % af respondenterne oplyser, at de for det meste eller altid sorterer affaldet i gråt og grønt. An tal % Ja, altid ,4 Ja, for det meste ,1 Nej, sjældent eller aldrig ,5 Total ,0 Tabel 2: Respondenternes angivelse af om husstanden sorterer i gråt og grønt affald. Ved yderligere analyse af baggrundsoplysningerne kan følgende observeres: Jo ældre den ældste person er i husstanden, desto hyppigere sorteres i gråt og grønt affald. Personer i villa/parcelhus sorterer hyppigere deres affald, mens personer i lejligheder sorterer mindre hyppigt. Husstande på landet sorterer ligeledes hyppigere end husstande i byerne. Der opleves ikke umiddelbart en sammenhæng mellem andelen, der sorterer i gråt og grønt og antallet af personer, der bor i husstanden. Disse relative fordelinger af de forskellige respondentgruppers sorteringsvaner er umiddelbart valide, idet der ikke er grund til at tro, at nogle grupper af respondenter overestimerer deres sorteringsvaner mere end andre respondenter.

11 Kompostering af køkkenaffald Borgerne blev spurgt om, hvorvidt de hjemmekomposterer det grønne køkkenaffald ved brug af en kompostbeholder. Det ses, at lidt flere end halvdelen aldrig hjemmekomposterer køkkenaffald. An tal % Ja, altid Ja, nogle gange Nej, aldrig Total Tabel 3: Respondenternes angivelse af, om husstanden komposterer køkkenaffald. Ved yderligere analyse af baggrundsoplysningerne er der ikke observeret en sammenhæng mellem antallet af personer der bor i en husstand og andelen der hjemmekomposterer køkkenaffald. Der er observeret en sammenhæng mellem alder på den ældste person i husstanden og om, der hjemmekomposteres i husstanden. Jo ældre den ældste person i husstanden desto hyppigere hjemmekomposterer husstanden køkkenaffald. Husstande på landet eller i landsbyer hjemmekomposterer en anelse hyppigere end husstande i byer med flere end 200 indbyggere. Personer i villa/parcelhus og rækkehuse hjemmekomposterer hyppigere køkkenaffaldet end personer i lejligheder. Tabel 4 viser, at blandt respondenter, der altid eller nogle gange hjemmekomposterer det grønne køkken affald, mener mere end 90 %, at beholderen til hjemmekompostering fungerer fint eller for det meste fungerer. Hvordan fungerer din beholder til hjemmekompostering An tal % Den virker ikke 106 7,2 Den virker for det meste ,7 Den virker fint ,1 Total ,0 Tabel 4: Respondenternes (der hjemmekomposterer ved hjælp af kompostbeholderen) angivelse af om beholderen fungerer.

12 Genbrugspladser Borgerne opfatter og vurderer generelt genbrugspladserne som en meget vigtig service på affaldsområdet. Da Ikast-Brande Kommune i foråret 2008 vil gennemføre en brugerundersøgelse direkte på genbrugspladserne, er det valgt her, at spørgeskemaet kun indeholder enkelte overordnede spørgsmål om brugen af genbrugspladserne Anvendelse af genbrugspladserne I tabel 5 ses det, at næsten alle respondenter benytter genbrugspladserne i Ikast-Brande Kommune. Det må dog formodes, at respondenterne i brugerundersøgelsen generelt benytter genbrugspladserne i større omfang end de husstande, der ikke har deltaget i denne brugerundersøgelse. Således er andelene formodentligt overestimeret. Benytter husstanden genbrugspladserne i Ikast-Brande Kommune? Gennemsnit Villa/parcelhus Rækkehus Lejlighed Stuehus Andet Ja i % Nej i % Total i % Tabel 5: Respondenter fordelt på husstandstype, der benytter genbrugspladserne i Ikast- Brande Kommune i %. Tabel 6 viser, respondenternes angivelse af, hvilken genbrugsplads, de benytter mest. Borgerne benytter hyppigst den genbrugsplads, der ligger tæt på deres bopæl. Genbrugsplads Husstanden Benytter mest Ikast Genbrugsplads Bording Genbrugsplads Brande Genbrugsplads Nørre Snede Genbrugsplads Område 7330 Brande i % Ejstrupholm i % Hampen i % Ikast i % Bording i % Engesvang i % Klovborg i % Nørre Snede i% Andet postnummer i % Tabel 6: Respondenternes husstandsområde sammenholdt med hvilken genbrugsplads de oftest benytter i %. Total

13 Hyppighed for anvendelse af genbrugspladserne Figur 4 viser hvor hyppigt respondenterne anvender genbrugspladserne i Ikast-Brande Kommune. Det ses, at genbrugspladserne benyttes hyppigt, da cirka 70 % af respondenterne benytter genbrugspladserne oftere end 6 gange om året. Hvor ofte benytter din husstand genbrugsspladserne? 26% 4% 8% 20% Aldrig 1-2 gange om året 3-5 gange om året 6-12 gange om året Oftere end 12 gange om året 42% Figur 4 viser respondenternes hyppighed for anvendelse af genbrugspladserne i Ikast- Brande Kommune. Ved yderligere analyse, af baggrundsoplysningerne kan det endvidere ses, at personer i aldersgruppen 35 til 65 år benytter genbrugspladserne mest, mens respondenter i aldersgruppen år benytter genbrugspladserne noget mindre. For borgere i villa/parcelhus er der 99 % der benytter genbrugspladserne, mens det for borgere i lejligheder kun gælder for 82 %.

14 Miljø-øer til papir og glas Hyppighed for anvendelse af miljø-øerne Borgerne blev spurgt hvor ofte miljø-øerne benyttes. Cirka 82 % af respondenterne benytter miljø-øerne og lidt flere end halvdelen, benytter dem oftere end seks gange om året. Sammenholdes svarene med baggrundsoplysningerne kan det observeres, at borgere, der bor i lejlighed benytter miljø-øerne hyppigst. Der er dog ikke umiddelbart en sammenhæng mellem alder og hyppigheden for benyttelse af kuberne. Hvor ofte benytter din husstand miljø-øerne? 25% 18% 12% Aldrig 1-2 gange om året 3-5 gange om året 6-12 gange om året Oftere end 12 gange om året 27% 18% Figur 5: Respondenternes angivelse af hvor hyppigt miljø-øerne anvendes.

15 Tilfredshed med miljø-øerne Borgere blev bedt om at tage stilling til de fem udsagn vist i figur 6. Tilfredsheden er høj, men ligger generelt lavere for denne kategori i forhold til tilfredsheden med tømningen af dagrenovation. Borgerne vægter udsagnet der er altid plads i miljø-øerne og rengøringen ved miljø-øerne er god lavest. Borgerne vurderer dog som helhed, at de er tilfredse med miljø-øerne og at miljø-øerne er placeret tilstrækkeligt tæt på husstanden. Analysen viser endvidere, at jo hyppigere miljø-øerne anvendes, jo mere tilfredse er borgerne generelt, med placeringen og med skiltningen. Borgere der benytter miljøøerne hyppigst er dog mindre tilfredse med pladsen i miljø-øerne og rengøringen. Enig 4 Hvor enig er du i følgende udsagn? Overvejende 3 Enig 3,61 3,60 2,99 3,50 3,02 Overvejende uenig 2 Uenig 1 Jeg er generelt tilfreds med miljøøerne Miljø-øerne er placeret tilstrækkeligt tæt på min husstand Der er altid plads i miljø-øerne Skiltningen ved miljø-øerne er god Rengøringen ved miljø-øerne er god Figur 6: Vægtet gennemsnitsscore for tilfredshed for fem udsagn om miljø-øerne. Svarene er vægtet efter følgende vægtning: Enig=4, overvejende enig=3, overvejende uenig = 2, uenig=1. For at opnå et vægtet gennemsnit er der divideret med antallet af besvarelser. Tabel 7 viser det vægtede gennemsnit og andelen af respondenter, der er uenige eller overvejende uenige i de fem udsagn om miljø-øer. Det ses, at 24 % er uenige eller overvejende uenige i at der er plads i miljø-øerne og 22 % mener tilsvarende ikke at rengøringen ved miljø-øerne er god. Andel af mindre Vægtet gennemsnit tilfredse og utilfredse i % Jeg er generelt tilfreds med miljø-øerne 3,61 4 Miljø-øerne er placeret tilstrækkeligt tæt på min husstand 3,60 7 Der er altid plads i miljø-øerne 2,99 24 Skiltningen ved miljø-øerne er god 3,50 3 Rengøringen ved miljø-øerne er god 3,02 22 Tabel 7: Vægtet gennemsnitsscore for tilfredshed og andelen af respondenter, der er overvejende uenige eller uenige i fem udsagn om miljø-øerne. Svarene er vægtet efter følgende vægtning: Enig=4, overvejende enig=3, overvejende uenig = 2, uenig=1. For at opnå et vægtet gennemsnit, er der divideret med antallet af besvarelser. Andel utilfredse i % er den procentvise andel, der er overvejende uenige eller uenige i et udsagn.

16 Tabel 8 viser den vægtede tilfredshedsscore for de fem udsagn, opdelt efter postnummer-områder. Tallene, der er fremhævet med grøn viser de områder, der har den bedste vægtede score for tilfredshed med udsagnet, mens de laveste scores er vist med rød i tabellen. Jeg er generelt tilfreds med miljø-øerne Miljø-øerne er placeret tilstrækkeligt tæt på min husstand Der er altid plads i miljø-øerne Skiltningen ved miljøøerne er god Rengøringen ved miljøøerne er god 7330 Brande 3,63 3,64 2,97 3,54 3, Ejstrupholm 3,66 3,59 3,38 3,42 3, Hampen 3,74 3,66 3,45 3,43 3, Ikast 3,58 3,58 2,89 3,53 2, Bording 3,63 3,59 3,02 3,53 3, Engesvang 3,60 3,70 2,90 3,48 3, Klovborg 3,60 3,55 3,32 3,25 3, Nørre Snede 3,62 3,51 3,06 3,41 2,72 Tabel 8: Vægtet gennemsnitsscore for tilfredshed med fem udsagn om miljø-øerne sammenholdt med postnummer-område. Det vægtede gennemsnit er den vægtede gennemsnitsscore for de for fem udsagn. Svarene er vægtet efter følgende vægtning: Enig=4, overvejende enig=3, overvejende uenig = 2, uenig=1. For at opnå et vægtet gennemsnit, er der divideret med antallet af besvarelser.

17 Mulige nye affaldsordninger Borgere blev bedt om at tage stilling til, om de ville benytte nye ordninger for afhentning af storskrald og papir og pap på hjemadressen. De to spørgsmål lød: Hvis Ikast-Brande Kommune, for et mindre beløb, kunne tilbyde afhentning af storskrald/papir og pap på din hjemmeadresse, ville du da være interesseret i at benytte en sådan ordning? Er borgerne interesseret i en henteordning for. storskrald? papir og pap? Antal % Antal % Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Total Tabel 9: Respondenternes angivelse af om de er interesseret i en henteordning for storskrald hen holdvis papir og pap. Tabellen viser, at lidt færre end halvdelen er positivt indstillet overfor en henteordning for storskrald, mens kun 28 % er interesseret i en henteordning for papir og pap. Sammenholdes dette med baggrundsoplysningerne, observeres det at lidt flere i rækkehuse og lejligheder samt i aldersgruppen år, er positivt indstillet overfor begge henteordninger. 47 % af respondenter, der bor i byen er positivt indstillet overfor en henteordning for storskrald, mens dette kun gælder 34 % af respondenterne på landet. Der kan ikke observeres en forskel i præferencerne for en henteordning for papir og pap i forhold til om respondenterne bor i byen eller på landet.

18 Sortering af affald Borgerne blev spurgt om, hvor vigtigt, de synes, det er at sortere i forskellige fraktioner. Diagrammet nedenfor viser, at respondenterne generelt synes det er vigtigt at sortere affald. Specielt vigtigt er det at sortere farligt affald, glas og flasker, således mener hele 89 % at det er meget vigtigt at sortere farligt affald fra mens 11 mener at det er vigtigt. Meget vigtigt 4 Hvor vigtigt synes du, det er at sortere.. 3,88 Vigtigt 3 3,43 3,69 3,39 3,58 3,45 3,51 Mindre vigtigt 2 Ikke vigtigt 1 Gråt og grønt affald Glas og flasker Tomme og rene plastdunke, plastfolie Øl og sodavandsdåser Papir Pap Farligt affald Figur 7: Vægtet gennemsnitsscore for hvor vigtigt respondenterne synes, det er at sortere affald. Det vægtede gennemsnit er den vægtede gennemsnitsscore for de for fem udsagn. Svarene er vægtet efter følgende vægtning: Meget vigtig=4, Vigtigt=3, Mindre vigtigt = 2, Ikke vigtigt=1. For at opnå et vægtet gennemsnit, er der divideret med antallet af besvarelser. Ved at sammenholde ovenstående svar med respondenternes baggrundsoplysninger kan følgende observeres: - Personer der bor i villa og parcelhuse, synes generelt, at det er lidt vigtigere at sortere affald end personer i andre typer af husstande. Husstande med 2 personer synes, generelt at det er vigtigere at sortere affaldet end husstande med flere end 3 personer. - Jo ældre den ældste person i husstanden, jo vigtigere synes man det er at sortere sit affald.

19 Om dialog og service på affaldsområdet Information om affald Sammen med spørgeskemaet fik borgerne Affaldsguiden om korrekt sortering af affald i Ikast-Brande Kommune. Borgere blev bedt om at tage stilling til tre udsagn om affaldsguiden. 90 % af respondenterne oplyser, at de har læst affaldsguiden. Figur 8 viser, at ud af de respondenter der har læst affaldsguiden mener 99 %, at den informerer godt om affald samt vil 84 % benytte den som opslag. Det må formodes, at der blandt respondenterne, er en større andel, der har læst affaldsguiden end i gruppen af ikke respondenter. Ved analyse af baggrundsoplysningerne kan det observeres, at jo ældre respondenten er, jo flere har læst affaldsguiden og desto flere vil benytte den som opslag. Tag stilling til disse udsagn om affaldsguiden Ja Ja % Nej Den informerer godt om sortering af affald Nej Jeg vil benytte den som opslag Figur 8 viser respondenternes svar på tre spørgsmål om affaldsguiden fra Ikast-Brande Kommune. Borgerne blev bedt om at tage stilling til, hvordan de helst vil have information om affald. Tabel 9 viser, at respondenterne helst vil modtage information om affald fra en affaldsguide (66 %) og ved at se annoncer i avisen (42 %), mens hjemmeside prioriteres af 17 % og tv/lokal radio spots prioriteres meget lavere. Det kan ikke udelukkes at, information om affald til gruppen af ikke-respondenter, opnås bedre ved eksempelvis radio spots.

20 Hvordan vil du helst have information om affald? % Fra en affaldsguide Fra kommunens hjemmeside Fra tv/lokalradio spots Fra annoncer i avisen Andet Figur 9 viser respondenternes angivelse af, hvordan de helst vil have information om affald. Det har været muligt at afgive flere svar. Ved at sammenholde besvarelserne med baggrundsoplysninger kan det observeres, at der er lidt flere i aldersgruppen fra år, der angiver, at de helst vil modtage information om affald fra en affaldsguide, mens der blandt de yngre, er en højere andel der ønsker, at benytte hjemmesiden eller modtage tv/lokalradio spots om affald Dialog med Ikast-Brande Kommune vedrørende affald Borgerne blev spurgt om de inden for det seneste år har henvendt sig til Ikast-Brande Kommune vedrørende affald. Figur 10 viser, at cirka 83 % af respondenterne ikke har henvendt sig til Ikast-Brande Kommune vedrørende affald inden for det seneste år. Af dem som har henvendt sig, er det i overvejende grad sket via telefonen. % Har du henvendt til Ikast-Brande Kommune vedrørende affald inden for det seneste år? 83 Nej, jeg har ikke henvendt mig Ja, ved brev Ja, ved Ja, ved telefon Figur 10: Respondenternes angivelse af om de har henvendt sig til Ikast-Brande Kommune inden for det seneste år. Bemærk at grundet afrundinger i tallene giver totalen i diagrammet 101 %. Tabel 10 viser respondenternes (der har henvendt sig til Ikast-Brande Kommune vedrørende affald inden for det seneste år) angivelse af, hvordan de oplevede det, at henvende sig til kommunen fordelt efter henvendelsesmetode. Det skal bemærkes, at for

21 henvendelser ved brev og ved er det for få besvarelser til at kunne drage statistisk sikre konklusioner. Blandt respondenter, der har henvendt sig ved telefon, er der 18 %, der er overvejende uenige eller uenige i at de fik hurtigt svar på deres henvendelse, mens hele 33 % ikke mener, at sagen blev løst hurtigt. Betragtes de vægtede gennemsnit for besvarelserne ligger de lavere end for de øvrige spørgsmål. Det skyldes måske, at borgerne ringer til kommunen, fordi de er mangler at få tømt deres skraldespand og derfor på forhånd er en smule negativt stemt. Det kan selvfølgelig også skyldes, at der rent faktisk er gået lang tid inden sagen blev løst. Enig Antal Overvejende enig Antal Overvejende uenig Antal Uenig Antal Vægtet gennemsnit Total Antal besvarelser Henvendelse ved brev: Jeg fik en god betjening ,2 25 Jeg fik hurtigt svar på min henvendelse ,1 25 Min sag blev løst hurtigt ,0 23 Henvendelse ved Jeg fik en god betjening ,0 57 Jeg fik hurtigt svar på min henvendelse ,0 58 Min sag blev løst hurtigt ,4 52 Henvendelse ved telefon: Jeg fik en god betjening ,4 510 Jeg fik hurtigt svar på min henvendelse ,3 485 Min sag blev løst hurtigt ,9 475 Tabel 10: De respondenter, der har henvendt sig til Ikast-Brande Kommune vedrørende affald inden for det seneste år har angivet hvordan de oplevede det. Ved at sammenholde besvarelserne med baggrundsoplysningerne kan det observeres, at jo oftere respondenten har oplevet ikke at have fået tømt sin skraldespand til tiden, jo mindre enig er respondenten i udsagnene om at have oplevet en god betjening, at de fik hurtigt svar på henvendelsen samt at deres sag blev løst hurtigt. Det tyder, derfor på at, respondenter der har henvendt sig til Ikast-Brande Kommune vedrørende manglende tømninger af dagrenovation er mere utilfredse med dialogen med Ikast- Brande Kommune.

22 Baggrundsspørgsmål Borgerne blev bedt om at besvare en række baggrundsspørgsmål, som er vist i dette afsnit. Tabel 11 viser respondenternes angivelse af, hvilken husstandstype, de bor i, sammenholdt med Danmarks Statistiks fordeling af husstandstyper i Ikast-Brande Kommune i Det ses, at der i undersøgelsen er en underrepræsentation, af respondenter fra rækkehuse og lejligheder, mens der er en overrepræsentation af respondenter fra villaer/parcelhuse. Hvilken type bolig bor du i? Fordeling i Danmarks Statistik Antal % % Villa/parcelhus Rækkehus Lejlighed Stuehus Andet Total Tabel 11: Respondenternes angivelse af hvilken husstandstype, de bor i, sammenholdt med Danmarks Statistiks fordelingen af husstandstyper i Ikast-Brande Kommune i Tabellen nedenfor viser respondenternes angivelse af, i hvilket postnummer-område som deres husstand ligger i. I hvilket område ligger din husstand Antal % 7330 Brande Ejstrupholm Hampen Ikast Bording Engesvang Klovborg Nørre Snede Andet postnummer 2 0 Total Tabel 12: Respondenternes angivelse af i hvilket postnummer-område, de bor i

23 Tabel 13 viser respondenternes angivelse af, hvor mange personer, der er i husstanden, sammenholdt med Danmarks Statistiks fordeling i Ikast-Brande Kommune i Det ses, at der i undersøgelsen er en underrepræsentation, af respondenter fra husstande med 1 person, mens der er en overrepræsentation af respondenter fra husstande med 2 personer. Hvor mange personer bor i husstanden Fordeling i Danmarks Statistik Antal % % 1 person personer personer personer personer personer eller flere Total Tabel 13: Respondenternes angivelse af hvor mange personer, der bor i husstanden, sammenholdt med Danmarks Statistiks fordeling i Ikast-Brande Kommune i Tabellen nedenfor viser respondenternes angivelse af alderen på den ældste person i husstanden. Hvad er alderen på den ældste, der bor i husstanden Antal % år år år år eller ældre Total Tabel 14: Respondenternes angivelse af alderen på den ældste person i husstanden. Tabellen nedenfor viser respondenternes angivelse af, om deres husstand ligger i en by med flere eller færre end 200 indbyggere eller om den ligger på landet. Hvor ligger din husstand Antal % I en by med flere end 200 indbyggere I en landsby med færre end 200 indbyggere På landet Andet 6 0 Total Tabel 15: Respondenternes angivelse af hvor husstanden ligger.

24 Referencer Danmarks Statistik; Statistikbanken.dk, opslag under boliger BOL52 og BOL11. 7 Bilag Ikast-Brande Kommune har følgende bilag, som ikke findes i denne hovedrapport 1. Spørgeskema 2. Regneark med tabeller indeholdende detaljerede opgørelser af resultater 3. Kommentardatabase på CD-Rom, gennemgang og kategorisering af kommentarer findes i et separat dokument 4. Analyseplan