ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012

Transkript

1 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2012 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

2 Anmeldte erhvervssygdomme 2012 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr

3 Forord Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 indeholder statistiske oplysninger over de sygdomstilfælde og arbejdsmiljøpåvirkninger, der er anmeldt til Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fælles register over erhvervssygdomme i Antallet af anmeldelser varierer fra år til år. Det er usikkert, hvad udviklingen i antallet af anmeldelser fra et år til et andet kan betyde. Ud over den faktiske forekomst af nytilkomne erhvervssygdomme i befolkningen kan andre forhold have betydning for, om der sker anmeldelse eller ej. Øget opmærksomhed på lægers anmeldepligt, eller bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsrelateret i Arbejdsskadestyrelsen, er eksempler herpå. I 2012 vurderes det, at en øget opmærksomhed på lægers anmeldepligt har ført til flere anmeldelser. Rapporten indeholder tabeller og figurer over de erhvervssygdomme, der anmeldes til registret, samt hvordan de anmeldte tilfælde fordeler sig på køn og alder. Det illustreres, hvor hyppigt erhvervssygdomme forekommer i Arbejdstilsynets 36 branchegrupper. Endvidere er de skadelige påvirkninger, der er angivet i anmeldelserne, ligeledes beskrevet i tabeller og figurer. Oplysninger om anerkendelse og erstatning i forbindelse med erhvervssygdomme fremgår af Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik. Arbejdstilsynet, august

4 Indholdsfortegnelse RESUMÉ ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME... 6 MUSKELSKELETSYGDOMME PSYKISKE SYGDOMME HUDSYGDOMME ØRESYGDOMME LUFTVEJSSYGDOMME KRÆFTSYGDOMME SYGDOMME I NERVESYSTEMET ANMELDTE SUNDHEDSSKADELIGE PÅVIRKNINGER MUSKELSKELETPÅVIRKNINGER PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER STØJ OG ANDRE FYSISKE ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER KEMISKE OG INDUSTRIELLE PÅVIRKNINGER BIOLOGISKE PÅVIRKNINGER PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET I DE ENKELTE BRANCHEGRUPPER DEFINITIONER OG FORKLARINGER ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME STATISTIKKER OVER ERHVERVSSYGDOMME DIAGNOSER PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET PÅVIRKNINGSPERIODE REGISTRERINGSÅR BRANCHEGRUPPER BESKÆFTIGELSESTAL RELATIV FOREKOMST (INCIDENS)

5 Resumé Anmeldte erhvervssygdomme Der er i 2012 anmeldt i alt sygdomstilfælde, der er eller mistænkes for at være erhvervsbetingede. Heraf er anmeldt digitalt. Arbejdstilsynets statistik over anmeldte erhvervssygdomme bygger først og fremmest på de digitalt anmeldte sygdomstilfælde. For disse anmeldelser foreligger der digitale oplysninger om diagnose og påvirkninger. De anmeldelser, der ikke er digitale, medtælles derfor kun i tabeller om køn, alder og brancher. De neden for anførte procenter og andele der vedrører sygdomsgrupperne indbefatter kun de digitalt anmeldte. Muskelskeletsygdomme er med anmeldte tilfælde i i 2012 fortsat den hyppigst anmeldte sygdomsgruppe. De udgør knap fire ud af 10 digitalt anmeldte sygdomstilfælde. Næsten to tredjedele af de anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdom er lokaliseret til arm, hånd, nakke og/eller skulder, mens omkring en fjerdedel vedrører ryggen. Lidt mere end hver femte anmeldelse drejer sig om tilfælde af psykisk sygdom. Der er i 2012 anmeldt psykiske sygdomstilfælde. Hudsygdomme er den tredjehyppigst anmeldte sygdomsgruppe og udgør i 2012 ca.15 pct. af anmeldelserne, dvs tilfælde. Sygdomsgruppen øresygdomme udgør 14 pct., dvs anmeldte tilfælde. Der er 484 anmeldte kræfttilfælde i Kræfttilfælde udgør dermed tre pct. af anmeldelserne i Der er lidt flere anmeldte erhvervssygdomme for kvinder end for mænd, også set relativt i forhold til beskæftigelsen. Sygdomsmønstret er forskelligt for de to køn. Muskelskeletsygdomme udgør 39 pct. af de digitalt anmeldte sygdomme for kvinder, for mænd 37 pct. Psykiske sygdomme udgør for kvinder 32 pct., for mænd 11 pct., mens hudsygdomme udgør 18 pct. for kvinder og 11 pct. for mænd. Øresygdomme udgør for mænd en fjerdedel af anmeldelserne og for kvinder 2 pct. Over halvdelen (55 pct.) af alle anmeldte erhvervssygdomme er anmeldt for personer under 50 år. Muskelskeletsygdomme og hudsygdomme anmeldes for både yngre og ældre aldersgrupper, mens hørenedsættelser oftest anmeldes efter 50-års alderen. Den højeste relative forekomst (incidens) af anmeldte erhvervssygdomme vedrører branchegruppen Slagterier, idet incidensen her er 235 sygdomstilfælde pr beskæftigede. Dermed har denne branchegruppe mere end tre gange så høj incidens som gennemsnit- 4

6 tet for alle branchegrupper.. Branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje, Transportmidler, Træ og møbler, Plast, glas og beton og Tekstil og papir, er ligeledes branchegrupper med høj incidens. Branchegruppen Kontor har det største absolutte antal anmeldte erhvervssygdomme med anmeldte tilfælde i Anmeldelserne i denne branchegruppe vedrører ikke blot kontorarbejde, men også social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren her kan være registreret som kommunal administration i stedet for plejehjem eller dag- eller døgninstitutioner. I nogle branchegrupper anmeldes der langt flere erhvervssygdomme for kvinder end for mænd set relativt i forhold til beskæftigelsen i branchegruppen. Størst er forskellen i branchegruppen Elektronik, hvor antal anmeldte erhvervssygdomme pr beskæftigede i branchegruppen (incidensen) er 111 for kvinder og 33 for mænd. Kun i få branchegrupper er forholdet mellem kvinder og mænd omvendt. Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er angivet i anmeldelserne, er opdelt i fem hovedgrupper og en række undergrupper i overensstemmelse med en international klassifikation. Muskelskeletpåvirkninger udgør 43 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om løft, bæring, skub eller træk samt om repetitivt arbejde og tempoarbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser. Psykosociale påvirkninger udgør 26 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om arbejdsrelationer (fx mobning, problemer i forholdet til overordnede etc.) og forhold, der vedrører kvantitative krav (fx stor arbejdsmængde). Kemiske og industrielle påvirkninger udgør 14 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne og de biologiske 2 pct. i Knap halvdelen (43 pct.) af de kemiske og industrielle påvirkninger er vand og sæbe eller vådt arbejde. Fysiske påvirkninger udgør 15 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om støj (omkring to tredjedele) og vibration (8 pct.). De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der angives i anmeldelserne, fordeler sig meget forskelligt fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger næsten 80 pct. af de angivne påvirkninger i de anmeldelser, der kommer fra Slagterier, mens de i Energi og råstoffer udgør omkring 30 pct. De psykosociale belastninger udgør ca. 55 pct. i branchegruppen Undervisning, men under 10 pct. i branchegruppen Frisører og anden personlig pleje. 5

7 1. Anmeldte erhvervssygdomme Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 1. Ud over læger og tandlæger, der har anmeldepligt, kan andre indgive anmeldelse. Det gælder organisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og tilskadekomne selv. Udtrykket erhvervssygdomme betegner både konstaterede og mistænkte erhvervsbetingede sygdomme. Fra 1. juli 2010 har læger og tandlæger haft pligt til at anmelde erhvervssygdomme digitalt. Det er fortsat muligt for alle at foretage en anmeldelse ved at indsende en papirblanket. Kun for de digitale anmeldelser er diagnose og påvirkninger registreret i Arbejdstilsynets register over erhvervssygdomme, bortset fra visse kræftsygdomme se kapitel 3). Det fremgår af tabel 1.1, at der i 2012 er indgået anmeldelser om erhvervssygdomme til det fælles anmeldesystem mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Heraf er de 89 pct. af anmeldelserne digitale anmeldelser. Tabel 1.1 Digitalt anmeldte erhvervssygdomstilfælde, 2012 fordelt på sygdomsgruppe og køn samt papiranmeldelser fordelt på køn Sygdomsgruppe Kvinder Mænd I alt Pct Pct*) Pct**) Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Psykiske sygdomme Hudsygdomme Luftvejssygdomme Sygdomme i nervesyst Kræftsygdomme Andre sygdomme Uoplyst/ukendt***) I alt Heraf antal digitalt anmeldte *) Pct. beregnet på anmeldelser med diagnose **) Pct. kumuleret ***) Uoplyst/ukendt omfatter de (papir)anmeldelser, der er uden angiven diagnose De digitalt anmeldte tilfælde kan fordeles på sygdomsgrupper, da der skal angives en diagnose af lægen. Diagnoserne hentes fra den internationale ICD-10 klassifikation. Fordelingen af anmeldelserne på sygdomsgrupper er sådan, at 38 pct. vedrører sygdomme i muskel og skelet, 22 pct. vedrører psykiske sygdomme, 15 pct. hudsygdomme og 14 pct. vedrører øresygdomme, se tabel 1.1. De resterende anmeldelser fordeler sig mellem luftvejssyg- 1 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 6

8 domme, sygdomme i nervesystemet og kræftsygdomme, der hver især udgør henholdsvis ca. 4 pct., 3 pct. og 3 pct. De resterende sygdomsdiagnoser er samlet i andre sygdomme og udgør 3 pct. Figur 1.1 viser anmeldte erhvervssygdomme i 2012 fordelt på sygdomsgruppe og køn. Muskelskeletsygdom udgør den hyppigst anmeldte erhvervssygdomsgruppe for både kvinder og mænd, henholdsvis 39 pct. for kvinder og 37 pct. for mænd. For kvinder er det dernæst anmeldelser, der vedrører psykiske sygdomme (32 pct.) og anmeldelser af hudsygdomme (18 pct.), der tegner anmeldemønstret, mens der for mænd dernæst oftest anmeldes øresygdomme (25 pct.), fortrinsvis hørenedsættelser, samt psykiske sygdomme og hudsygdomme (11 pct.). Figur 1.1 Digitalt anmeldte erhvervssygdomstilfælde, 2012 fordelt på sygdomsgruppe og køn Kvinder Pct Mænd Pct Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Psykiske sygdomme Hudsygdomme Luftvejssygdomme Sygdomme i nervesyst. Kræftsygdomme Andre sygdomme Tabel 1.2 viser antal og procentfordelinger af alle anmeldte erhvervssygdomme fordelt på køn og alder. Over halvdelen (55 pct.) af alle anmeldte erhvervssygdomme er anmeldt for personer under 50 år. For kvinder anmeldes omkring to tredjedele af sygdomstilfældene (63 pct.) inden 50-års alderen. For mænd anmeldes lidt under halvdelen (47 pct.) inden 50-års alderen. 7

9 Tabel 1.2 Alle anmeldte erhvervssygdomstilfælde, 2012 fordelt på alder og køn Alder/Køn Kvinder Pct Pct.*) Mænd Pct Pct.*) I alt Pct Pct.*) Ukendt I alt *) Pct. kumuleret Tabel 1.3 viser det samlede antal anmeldte sygdomstilfælde såvel digitalt som papiranmeldelser, i 36 branchegrupper fordelt på køn. De relative tal (incidenser) er beregnet i forhold til beskæftigelsen 2012, se figur 3.2. Den højeste relative forekomst (incidens) af anmeldte erhvervssygdomme vedrører branchegruppen Slagterier, idet incidensen her er 235 sygdomstilfælde pr beskæftigede. Dermed har denne branchegruppe mere end tre gange så høj incidens som gennemsnittet for alle branchegrupper, der er 74 sygdomstilfælde pr beskæftigede. Dernæst kommer branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje, Transportmidler (autobranchen), Træ og møbler, Plast, glas og beton og Tekstil og papir, som viser en incidens på henholdsvis 113, 95, 91, 88 og 87 anmeldte sygdomstilfælde pr beskæftigede. Med henholdsvis 17, 25 og 26 anmeldte tilfælde af erhvervssygdom pr beskæftigede er branchegrupperne IT og telekommunikation, Film, presse og bøger og Kultur og sport i 2012 de branchegrupper, der har det laveste antal anmeldelser pr. beskæftigede. For kvinder anmeldes der lidt flere erhvervssygdomme pr beskæftigede end for mænd, idet gennemsnittet for kvinder er 79 anmeldte erhvervssygdomme pr beskæftigede mod tilsvarende 71 for mænd. I nogle branchegrupper er incidensen høj for kvinder i forhold til gennemsnittet for kvinder. Det gælder bl.a. branchegrupperne Slagterier, Frisører og anden personlig pleje, Transportmidler og Elektronik hvor incidensen for kvinder er over 110 anmeldelser pr beskæftigede kvinder i branchegruppen. For mænd er incidensen høj i forhold til gennemsnittet for mænd i især branchegruppen Slagterier, hvor den ligger på

10 Tabel 1.3 Alle anmeldte tilfælde af erhvervssygdom, 2012 (antal og incidens pr beskæftigede), fordelt på køn og Arbejdstilsynets 36 branchegrupper Kvinder Mænd Alle Branchegruppe Kvinder Mænd Alle Incidens* Incidens Incidens 01 Anlægsarbejde # Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer # Installation og reparation af maskiner og u # Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor** Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæs Vand, kloak og affald # Frisører og anden personlig pleje # Hotel og camping # Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger # Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst/ukendt # # I alt *) Incidensberegningerne bygger på Danmarks statistiks beskæftigelsestal se kapitel 3 74 **) Kontor kan også omfatte social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren her kan være registreret som kommunal administration #) Der er ikke beregnet incidens, hvis antal anmeldelser er mindre end 25, eller hvor branche er uoplyst mm. I nogle branchegrupper anmeldes der langt flere erhvervssygdomme pr beskæftigede kvinder sammenlignet med mænd. Størst er forskellen i branchegruppen Elektronik, hvor antal anmeldte erhvervssygdomme pr beskæftigede i branchegruppen (incidensen) er 11 for kvinder og 33 for mænd. For branchegrupperne Slagterier, Kontor og Træ og møbler ses sammen tendens med højere incidens for kvinder end for mænd. Kun i få branchegrupper er forholdet mellem kvinder og mænd omvendt. 9

11 Anmeldte erhvervssygdomme i de enkelte sygdomsgrupper I dette afsnit gøres rede for de digitalt modtagne anmeldelser for de enkelte sygdomsgrupper, med angivelse af fordelingen på køn, alder og branchegruppe. Muskelskeletsygdomme Muskelskeletsygdomme, som omfatter sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, udgør en meget stor andel af de anmeldte erhvervssygdomme, godt anmeldelser i 2012 svarende til 38 pct. af alle digitale anmeldelser (tabel 1.1). Af disse vedrører anmeldelser kvinder, og det er 39 pct. af alle digitale sygdomsanmeldelser for kvinder. Tilsvarende udgør muskelskeletsygdommene 37 pct. af alle digitale sygdomsanmeldelser for mænd. Muskelskeletsygdomme anmeldes for alle aldersgrupper og 61 pct. af anmeldelserne vedrører personer under 50 år (tabel 1.4). For unge under 25 år er der anmeldt 274 tilfælde af muskelskeletsygdom, svarende til 4 pct. af alle anmeldelser i denne sygdomskategori. Tabel 1.4 Digitalt anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdom, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct. Mænd Pct. I alt Pct. Pct.*) Ukendt I alt *) Pct. kumuleret I figur 1.2 vises anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2012 fordelt efter lokalisation på kroppen. Af figuren fremgår det, at nakke-, skulder-, hånd- og armsygdomme især anmeldes for kvinder, mens forholdsmæssigt flere rygsygdomme og muskelskeletsygdomme i ben og fod, fortrinsvis knæsygdomme, anmeldes for mænd. Samlet set udgør sygdomme, der vedrører nakke, skulder, hånd og arm, næsten to tredjedele af anmeldelserne, og næsten en fjerdedel vedrører ryggen. De sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der som oftest er nævnt i anmeldte tilfælde af muskelskelet sygdom, er at bære eller løfte tunge genstande eller tunge personer eller at skubbe tunge genstande samt arbejde med mange gentagne bevægelser evt. i et højt arbejdstempo, se også kapitel 2. 10

12 Figur 1.2: Digitalt anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdom, 2012 fordelt på køn og legemsdel Kvinder Mænd Nakke Skulder Hånd og arm Ryg og lænd Ben og fod Andre kropsdele Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises i figur 1.3 den relative forekomst af digitalt anmeldte muskelskeletsygdomme i 2012 for hver branchegruppe. Den højeste relative forekomst af anmeldte muskelskeletsygdomme findes i branchegruppen Slagterier, med 169 anmeldelser pr beskæftigede (figur 1.3), hvilket er tre gange højere end i de næstfølgende branchegrupper. Gennemsnittet for alle branchegrupper er 23 anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdom pr beskæftigede. Der er imellem branchegrupperne forskel på, om det især er i nakke, skuldre, arme, ryg eller lænd, at muskelskeletsygdommen manifesterer sig. For fx branchegrupperne Elektronik, IT- og telekommunikation og Universiteter og forskning er det især muskelskeletsygdom i hånd og arm, der optræder hyppigt, mens det for fx branchegrupperne Anlægsarbejde og Landbrug, skovbrug og fiskeri især er i ryg og lænd, at muskelskeletsygdommene manifesterer sig. 11

13 Figur 1.3 Digitalt anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme, 2012 pr beskæftigede i Arbejdstilsynets 36 branchegrupper 19 Slagterier 12 Tekstil og papir 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 14 Træ og møbler 03 Færdiggørelse af byggeri 01 Anlægsarbejde 11 Plast, glas og beton 27 Rengøring 24 Frisører og anden personlig pleje 13 Transportmidler 29 Transport af gods 10 Metal og maskiner 20 Nærings- og nydelsesmidler 06 Elektronik 23 Vand, kloak og affald 30 Transport af passagerer "gennemsnit" 17 Kontor 07 Energi og råstoffer 09 Kemi og medicin 33 Hospitaler 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 28 Restauranter og barer 05 Engros 25 Hotel og camping 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 04 Butikker 36 Universiteter og forskning 21 Politi, beredskab og fængsler 15 Film, presse og bøger 26 Kultur og sport 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 16 IT og telekommunikation *) Branchegruppen Kontor kan også omfatte social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren kan være registreret som kommunal administration i stedet for plejehjem eller dag- eller døgninstitutioner Psykiske sygdomme Der er i 2012 anmeldt tilfælde af psykisk sygdom, hvilket svarer til, at ca. hver femte digitale anmeldelse vedrører en psykisk sygdom (tabel 1.1). Sygdomme inden for det psykiske område anmeldes for alle aldersgrupper, og ca. to tredjedele af anmeldelserne er anmeldt for personer under 50 år ( tabel 1.5). 12

14 Depression er angivet som diagnose på 11 pct. af anmeldelserne af psykiske erhvervssygdomme og belastningsreaktion er angivet i 30 pct. af anmeldelserne. Omkring halvdelen af de anmeldte tilfælde vedrører en lidt mere uspecifik diagnose, stressende arbejdsforhold. Tabel 1.5 Digitalt anmeldte tilfælde af psykiske sygdomme, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct Mænd Pct I alt Pct Pct.*) Ukendt I alt *) Pct. kumuleret De psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger, der som oftest er nævnt i de anmeldte tilfælde af psykisk sygdom er dårlige arbejdsrelationer til overordnede eller kolleger samt stor arbejdsmængde, se også kapitel 2. Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises den relative forekomst af digitalt anmeldte psykiske sygdomstilfælde i 2012 for hver branchegruppe nedenfor. Den højeste relative forekomst for anmeldte psykiske sygdomstilfælde ses i branchegruppen Politi, beredskab og fængsler med 29 tilfælde pr beskæftigede (figur 1.4). Dernæst følger branchegrupperne Kontor og Døgninstitutioner og hjemmepleje med 23 anmeldte sygdomstilfælde pr beskæftigede. Den gennemsnitlige incidens for alle branchegrupper er 15 anmeldte tilfælde pr beskæftigede i

15 Figur 1.4 Digitalt anmeldte tilfælde af psykiske sygdomme, 2012 pr beskæftigede i Arbejdstilsynets 36 branchegrupper 21 Politi, beredskab og fængsler 17 Kontor 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 35 Undervisning 31 Daginstitutioner "gennemsnit" 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 36 Universiteter og forskning 25 Hotel og camping 23 Vand, kloak og affald 30 Transport af passagerer 29 Transport af gods 24 Frisører og anden personlig pleje 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 27 Rengøring 06 Elektronik 11 Plast, glas og beton 05 Engros 12 Tekstil og papir 26 Kultur og sport 10 Metal og maskiner 14 Træ og møbler 19 Slagterier 16 IT og telekommunikation 20 Nærings- og nydelsesmidler 04 Butikker 07 Energi og råstoffer 13 Transportmidler 15 Film, presse og bøger 28 Restauranter og barer 09 Kemi og medicin 03 Færdiggørelse af byggeri 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 01 Anlægsarbejde 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri *) Kontor kan også omfatte social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren kan være registreret som kommunal administration i stedet for plejehjem eller dag- eller døgninstitutioner. Hudsygdomme Som det ses af tabel 1.6, er der anmeldt tilfælde af hudsygdom i 2012, svarende til 15 pct. af samtlige digitale anmeldelser (tabel 1.1). Hudsygdomme bliver oftere anmeldt for kvinder end for mænd, idet anmeldelser for kvinder udgør ca. to tredjedele og anmeldelser for mænd ca. en tredjedel. For både mænd og kvinder anmeldes relativt mange hud- 14

16 sygdomme allerede for de unge aldersgrupper. Omkring fire femtedele af de anmeldte tilfælde (79 pct.), er anmeldt for personer under 50 år, og 22 pct. er anmeldt for unge under 25 år. Tabel 1.6 Digitalt anmeldte tilfælde af hudsygdomme, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct Mænd Pct I alt Pct Pct.*) Ukendt I alt *) Pct. kumuleret De skadelige påvirkninger, der er anført på anmeldelserne af hudsygdomme er for halvdelens vedkommende inden for gruppen Vand, sæbe, rengøringsmidler mm. Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises nedenfor den relative forekomst af anmeldte hudsygdomme i 2012 for hver branchegruppe. Set i forhold til antallet af beskæftigede i de enkelte branchegrupper optræder langt de fleste tilfælde af anmeldte hudsygdomme i branchegruppen Frisører og personlig pleje, med 54 anmeldelser pr beskæftigede (figur 1.5). Det er seks gange mere end for gennemsnittet på tværs af alle branchegrupper, som er 9 anmeldelser pr beskæftigede. Derefter følger branchegrupperne Restauranter og barer og Hospitaler med 20 anmeldelser og Nærings-og nydelsesmidler med 18 anmeldelser pr beskæftigede. 15

17 Figur 1.5 Digitalt anmeldte tilfælde af hudsygdom, 2012 pr beskæftigede i Arbejdstilsynets 36 branchegrupper 24 Frisører og anden personlig pleje 33 Hospitaler 28 Restauranter og barer 20 Nærings- og nydelsesmidler 13 Transportmidler 25 Hotel og camping 10 Metal og maskiner 19 Slagterier 27 Rengøring 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 03 Færdiggørelse af byggeri 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje "gennemsnit" 17 Kontor 06 Elektronik 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 11 Plast, glas og beton 36 Universiteter og forskning 09 Kemi og medicin 23 Vand, kloak og affald 14 Træ og møbler 04 Butikker 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 31 Daginstitutioner 07 Energi og råstoffer 21 Politi, beredskab og fængsler 26 Kultur og sport 30 Transport af passagerer 29 Transport af gods 35 Undervisning 01 Anlægsarbejde 12 Tekstil og papir 05 Engros 15 Film, presse og bøger 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 16 IT og telekommunikation *) Kontor kan også omfatte social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren kan være registreret som kommunal administration i stedet for plejehjem eller dag- eller døgninstitutioner. 16

18 Øresygdomme Der er i alt anmeldt tilfælde af øresygdomme i 2012 (tabel 1.7), svarende til 14 pct. af samtlige digitale anmeldelser (tabel 1.1). Hovedparten af anmeldelserne vedrører støjbetinget hørenedsættelse. Øresygdomme anmeldes især for aldersgruppen over 55 år (73 pct.). Det stemmer godt overens med, at hørenedsættelse som følge af udsættelse for et generelt højt støjniveau er forholdsvis lang tid om at udvikle sig, og i mange tilfælde først bemærkes af den høreskadede selv og/eller dennes nærmeste, når et hørehandikap opstår. Kombinationen af støj- og aldersbetinget hørenedsættelse forværrer høresituationen, som årene går, selvom støjeksponeringen evt. ophører. 2 Næsten alle anmeldelser vedrører mænd, 92 pct. Der er i 2012 digitalt anmeldt 111 tilfælde af tinnitus. Tabel 1.7 Digitalt anmeldte tilfælde af øresygdomme, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct Mænd Pct I alt Pct Pct.*) Ukendt I alt *) Pct. kumuleret De skadelige påvirkninger, der er anført på anmeldelserne af øresygdomme er for hovedpartens vedkommende høreskadelig støj. Der er i alt anmeldt 156 tilfælde af generende støj. Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises i figur 1.6 den relative forekomst af anmeldte øresygdomme i 2012 for hver branchegruppe. I forhold til antal beskæftigede i de enkelte branchegrupper findes de fleste tilfælde af anmeldte øresygdomme i branchegrupperne Slagterier og Transportmidler med henholdsvis 40 og 35 anmeldelser pr beskæftigede (figur 1.6). Derefter følger branchegrupperne Metal og maskiner og Energi og råstoffer med 28 og 27 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for anmeldte tilfælde af øresygdomme i 2012 på tværs af alle branchegrupper er 6 anmeldelser pr beskæftigede. 2 Kilde ISO 1999:Acoustics Determination of occupational noise exposure and estimation of noiseinduced hearing impairment. 17

19 Figur 1.6 Digitalt anmeldte tilfælde af øresygdom, 2012 pr beskæftigede i Arbejdstilsynets 36 branchegrupper 19 Slagterier 13 Transportmidler 10 Metal og maskiner 07 Energi og råstoffer 14 Træ og møbler 21 Politi, beredskab og fængsler 12 Tekstil og papir 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 01 Anlægsarbejde 11 Plast, glas og beton 20 Nærings- og nydelsesmidler 03 Færdiggørelse af byggeri 30 Transport af passagerer 23 Vand, kloak og affald 29 Transport af gods 06 Elektronik "gennemsnit" 05 Engros 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 09 Kemi og medicin 17 Kontor 15 Film, presse og bøger 35 Undervisning 27 Rengøring 04 Butikker 31 Daginstitutioner 26 Kultur og sport 28 Restauranter og barer 36 Universiteter og forskning 16 IT og telekommunikation 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 25 Hotel og camping 33 Hospitaler 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 24 Frisører og anden personlig pleje *) Kontor kan også omfatte social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren kan være registreret som kommunal administration i stedet for plejehjem eller dag- eller døgninstitutioner. Luftvejssygdomme Der er anmeldt 659 luftvejssygdomme digitalt i 2012, svarende til 4 pct. af de digitalt anmeldte erhvervssygdomme (tabel 1.1). Heraf er omkring en fjerdedel anmeldt som fortykkelse af lungehinden med eller uden asbestose, en sjettedel som kronisk, obstruktiv lunge- 18

20 sygdom og ligeledes en sjettedel som astmatilfælde. Anmeldelser, der vedrører mænd, udgør omkring trefjerdedele af anmeldelserne og halvdelen anmeldes for aldersgruppen fra 55 år eller ældre, se tabel 1.8. Tabel 1.8 Digitalt anmeldte tilfælde af luftvejssygdomme, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct Mænd Pct I alt Pct Pct*) I alt *) Pct. kumuleret De skadelige påvirkninger der er anført på anmeldelserne af luftvejssygdomme er for halvdelens vedkommende inden for gruppen Støv, fibre, røg og udstødningsgas, hvor asbestfibre er nævnt i halvdelen af tilfældene som den skadelige årsag. I forhold til antal beskæftigede i de enkelte branchegrupper findes de fleste tilfælde af anmeldte luftvejssygdomme i branchegruppen Opførelse og nedrivning af byggeri med 12 anmeldelser pr beskæftigede, derefter følger branchegrupperne Færdiggørelse af byggeri og Tekstil og papir med 8,8 og 8,5 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for anmeldte tilfælde af luftvejssygdomme i 2012 på tværs af alle branchegrupper er 2 anmeldelser pr beskæftigede. Kræftsygdomme Kræftsygdomme udgør 3 pct. (se tabel 1.1) af de anmeldte erhvervssygdomme i 2012, svarende til 484 anmeldte tilfælde, der omfatter såvel nogle papir- som alle digitale anmeldelser (se kapitel 3, Anmeldesystemer). Mesotheliom (lungehindekræft, der primært skyldes udsættelse for asbest) udgør ca. en fjerdedel af de anmeldte kræftsygdomme. Kræft i luftvejene, herunder næsekræft, anføres som diagnose i halvdelen af de anmeldte tilfælde, og brystkræft i 7 pct. af de anmeldte kræfttilfælde svarende til 32 tilfælde. Anmeldelser, der vedrører mænd, udgør for kræftsygdomme over tre fjerdedele af anmeldelserne, og 59 pct. er anmeldt for personer, der er 65 år eller derover, se tabel

21 Tabel 1.9 Digitalt anmeldte tilfælde af kræftsygdomme og visse ikke-digitalt** anmeldte tilfælde af kræftsygdomme, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct Mænd Pct I alt Pct Pct.*) I alt *) Pct. kumuleret **) Anmeldelser vedr. visse kræftsygdomme sendes automatisk fra Landspatientregistret til Arbejdsskadestyrelsen, som derefter registrerer tilfældene i registret over erhvervssygdomme. Visse af disse kræftsygdomme bliver registreret med en diagnose, selvom de ikke er anmeldt digitalt. De påvirkninger der er anført som skadelige på anmeldelserne af kræftsygdomme er for knap halvdelens vedkommende inden for gruppen Støv, fibre, røg og udstødningsgas, hvoraf asbestfibre udgør den største enkeltfaktor. I forhold til antal beskæftigede i de enkelte branchegrupper findes de fleste tilfælde af anmeldte kræftsygdomme i branchegruppen Transportmidler med 13 anmeldelser pr beskæftigede. Derefter følger branchegrupperne Energi og råstoffer og Opførelse og nedrivning af byggeri med henholdsvis 6,9 og 5,4 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for anmeldte tilfælde af kræftsygdomme i 2012 på tværs af alle branchegrupper er knap 1 anmeldelse pr beskæftigede. Sygdomme i nervesystemet Sygdomme i nervesystemet er angivet som diagnose på 460 anmeldelser i 2012 svarende til 3 pct. af de digitalt anmeldte erhvervssygdomme (tabel 1.1). Karpaltunnelsyndrom, som er en afklemning af en nerve i håndleddet, er angivet som diagnose på 295 af anmeldelserne, og hjerneskade er angivet som diagnose på 21 anmeldelser. Der er anmeldt sygdomme i nervesystemet for lidt færre kvinder (211) end mænd (249). Næsten halvdelen (47 pct.) vedrører personer under 45 år, se tabel

22 Tabel 1.10 Digitalt anmeldte tilfælde af sygdomme i nervesystemet, 2012 fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder Pct Mænd Pct I alt Pct Pct.*) I alt *) Pct. kumuleret De påvirkninger der er anført som skadelige på anmeldelserne af sygdomme i nervesystemet er for en tredjedels vedkommende inden for gruppen Repetition og tempoarbejde, en fjerdedel inden for gruppen Løft, bæring, skub og træk og en sjettedel udgøres af Hånd- og arm vibrationer. I forhold til antal beskæftigede i de enkelte branchegrupper findes de fleste tilfælde af anmeldte sygdomme i nervesystemet i branchegruppen Slagterier med 18 anmeldelser pr beskæftigede. For de efterfølgende branchegrupper anmeldes en del færre med omkring 4-6 anmeldelser pr beskæftigede i branchegruppen. Gennemsnittet for anmeldte tilfælde af sygdomme i nervesystemet i 2012 på tværs af alle branchegrupper er 1,5 anmeldelser pr beskæftigede. 21

23 2. Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger I dette afsnit er vist oversigter over de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er anført i de digitale anmeldelser af erhvervssygdomstilfælde. For hver anmeldelse kan anføres op til tre påvirkninger. Det betyder, at antallet af angivne påvirkninger kan være højere end antallet af anmeldelser. Ifølge en international klassifikation 3 bliver arbejdsmiljøpåvirkninger opdelt i fem hovedgrupper af påvirkninger: Kemiske og industrielle påvirkninger, Støj og andre fysiske faktorer som vibrationer, indeklima, termisk miljø mm., Biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger, Muskelskeletpåvirkninger og Psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Tabel 2.1 viser antallet af påvirkninger anført på de digitale anmeldelser. I 2012 er der i digitalt anmeldte erhvervssygdomstilfælde i alt anført skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Tabel 2.1 Digitalt anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet 2012, fordelt på påvirkningsgrupper og sat i forhold til antal anmeldelser Påvirkningsgruppe Antal påvirkninger Pct. Kemiske og industrielle faktorer % Støj og a. fysiske faktorer % Biologiske faktorer 471 2% Muskelskeletpåvirkninger % Psykosociale faktorer % I a l t % Antal digitale anmeldelser Antal påvirkninger pr anmeldelse 1,5 Muskelskeletpåvirkninger udgør 43 pct. af de anførte påvirkninger, psykosociale faktorer 26 pct., kemiske og industrielle faktorer 14 pct., støj o.a. fysiske faktorer 15 pct. og biologiske faktorer 2 pct. De påvirkninger, der er anført på anmeldelserne i 2012, fordelt på de fem hovedgrupper fremgår af figur Population and social conditions 3/2000/E/n 18: Classification Of The Causal Agents Of The Occupational Diseases. 22

24 Figur 2.1: Digitalt anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger 2012, fordelt på hovedgrupper ( pct.) Psykosociale faktorer 26% Kemiske og industrielle faktorer 14% Støj og a. fysiske faktorer 15% Biologiske faktorer 2% Muskelskeletpåvirkninger 43% Muskelskeletpåvirkninger Muskelskeletpåvirkninger kan opdeles yderligere i de viste undergrupper, som fremgår af figur 2.2. Figur 2.2: Digitalt anmeldte muskelskeletpåvirkninger 2012, fordelt på undergrupper (pct.) Andre former for belastning 4% Skærmarbejde 4% Arbejdsstillinger 16% Løft,bæring,skub,træk 40% Repetitivt og tempoarbejde 33% Andre bevægelser 3% 23

25 Figur 2.2 viser, at næsten tre fjerdedele (73 pct.) af de anmeldte muskelskeletpåvirkninger vedrører løft, bæring, skub eller træk samt såkaldt repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser, evt. i højt tempo. Forskellige arbejdsstillinger, fx stående arbejde, knælende eller hugsiddende arbejde eller arbejde med armene løftet over skulderhøjde udgør 16 pct., belastninger ved skærmarbejde og andre bevægelser m.m. udgør hver fire pct. De sygdomme der fortrinsvis anmeldes i forbindelse med muskelskeletpåvirkninger er skulderlidelser, rygsmerter og tennisalbue. Psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger Psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger kan opdeles yderligere i de viste undergrupper, som fremgår af figur 2.3. Figur 2.3 viser, at to tredjedele (67 pct.) af de digitalt anmeldte psykosociale påvirkninger udgøres af problematiske arbejdsrelationer (42 pct.) og kvantitative krav (25 pct.). Problematiske arbejdsrelationer dækker problemer i relation til chefer eller kolleger samt mobning, men ikke sociale forhold som fx alenearbejde eller arbejde i støj. Her udgør problemer i relation til chefer herunder mobning 40 pct og problemer i forhold til kolleger herunder mobning 17 pct. Kvantitative krav handler om stor arbejdsmængde. Figur 2.3: Digitalt anmeldte psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger 2012, fordelt på undergrupper (pct.) Traumatiske oplevelser 9% Andre psykosociale faktorer 3% Stressbelastninger i øvrigt 4% Tilrettelæggelse af arbejdet 7% Kvantitative krav 25% Indflydelse på eget arbejde 3% Arbejdsrelationer 42% Kvalitative krav 7% Traumatiske oplevelser udgør ni pct. af de anmeldte psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Det omhandler især traumatiske oplevelser som følge af chok, vold eller ulykke (45 24

26 pct.) og trusler om vold (33 pct.). Til gruppen hører også sexchikane, som der er er anmeldt 24 tilfælde af. Syv pct. af de psykosociale påvirkninger, der er angivet i anmeldelserne, skyldes forhold knyttet til tilrettelæggelsen af arbejdet, fx overarbejde, ophobet arbejde, skiftende arbejdstider eller forskudt arbejdstid og forhold knyttet til kvalitative krav i arbejde. Til gruppen kvalitative krav hører bl.a. modstridende krav, som udgør langt hovedparten af skadelige påvirkninger i denne gruppe. Til gruppen hører også følelsesmæssige krav, som der er anmeldt 38 tilfælde af. Tre pct. vedrører ringe eller manglende indflydelse på eget arbejde. De øvrige psykosociale påvirkninger udgør samlet syv pct.. Denne gruppe omfatter for størstepartens vedkommende uspecificerede stressfremkaldende påvirkninger samt andre psykosociale belastninger uden specifikation. Desuden indeholder gruppen nogle få anmeldelser vedrørende arbejdsrytme, lønningsform, manglende social kontakt og forskellige risici i arbejdet. De sygdomme som oftest anmeldes i forbindelse med psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet er belastningsreaktioner, tilpasningsreaktioner og depression. Støj og andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger Støj og andre fysiske faktorer kan opdeles yderligere i de viste undergrupper, som fremgår af figur 2.4. Det fremgår af figuren, at støj udgør 67 pct. af samtlige anmeldte fysiske påvirkninger i 2012, og at vibration, fra håndværktøj og som helkropsvibration, udgør 8 pct. Indeklimapåvirkninger udgør omkring 3 pct. Andre fysiske faktorer (22 pct.) omhandler bl.a. hudfriktion fra beklædning eller materialer som er nævnt i en fjerdedel af tilfældene. De sygdomme som oftest anmeldes i forbindelse med støj og andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger er hørenedsættelse. Tinnitus er anmeldt i 111 tilfælde. Forskellige former for muskelskeletsygdomme er nævnt i omkring én ud af 8 anmeldelser og hudsygdomme er nævnt i omkring én ud af 10 anmeldelser. 25

27 Figur 2.4: Digitalt anmeldte støj- og andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger 2012, fordelt på undergrupper (pct.) Andre fysiske faktorer 22% Indeklima mm 3% Vibrationer 8% Støj 67% Kemiske og industrielle påvirkninger Kemiske og industrielle påvirkninger kan opdeles yderligere i de viste undergrupper, som fremgår af figur 2.5. Figur 2.5: Digitalt anmeldte kemiske og industrielle påvirkninger 2012, fordelt på undergrupper (pct.) Andre kemiske og industrielle faktorer 3% Metaller og salte 6% Gasser og opløsningsmidler 4% Støv,fibre,røg og udstødningsgas 17% Vand,sæbe,rengøringsmidler mm 43% Beskyttelseshandsker mm 1% Industriprodukter,olier mm 26% Mere end fire ud af ti (43 pct.) af de digitalt anmeldte kemiske og industrielle påvirkninger, der fører til arbejdsrelateret sygdom, udgøres af vand, sæbe, rengøringsmidler mm.. Metaller og salte, som udgør seks pct. af de anmeldte skadelige, kemiske påvirkninger, omfatter bl.a. svejserøg og metalstøv, mens støv, fibre og røg (17 pct.) omfatter andre former for 26

28 uorganiske partikler. Forskellige industriprodukter, fx olier, malinger, lim mm. udgør 26 pct., gasser og opløsningsmidler udgør 4 pct. og brug af beskyttelseshandsker og - beklædning udgør én pct. De sygdomme, der anmeldes i forbindelse med kemiske og industrielle påvirkninger, er for langt størstepartens vedkommende hudeksemer. Heraf er omkring en femtedel allergiske hudeksemer. Desuden er der, i betydelig færre anmeldte tilfælde, nævnt luftvejssygdomme (hvoraf ganske få er allergisk betingede) og kræftsygdomme. Biologiske påvirkninger De biologiske påvirkninger udgør omkring to pct. af alle digitalt angivne påvirkninger. Den største del (40 pct.) af de biologiske påvirkninger er mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvampe). En fjerdedel (25 pct.) er plantemateriale/organisk støv, hovedsageligt træstøv, 11 pct. udgøres af fødevarer og 15 pct. af dyreprodukter (støv). Det er som oftest luftvejssygdomme og hudeksemer, der anmeldes i forbindelse med biologiske påvirkninger i arbejdsmiljøet. Påvirkninger i arbejdsmiljøet i de enkelte branchegrupper I dette afsnit vises for hver branchegruppe antal påvirkninger og den procentvise forekomst af de fem hovedgrupper af påvirkninger, der er angivet i de digitale anmeldelser i Det ses af figur 2.6, at de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der angives i anmeldelserne, fordeler sig meget forskelligt i de enkelte branchegrupper. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger næsten 80 pct. af de angivne påvirkninger i de anmeldelser, der vedrører Slagterier, mens de i Energi og råstoffer udgør omkring 30 pct. De psykosociale belastninger udgør ca. 55 pct. i branchegruppen Undervisning, men under 10 pct. i branchegruppen Frisører og anden personlig pleje. Slagterier er den branchegruppe, der har den største andel af muskelskelet påvirkninger (79 pct.). Branchegruppen Undervisning har den største andel af psykosociale påvirkninger (57 pct.). Branchegruppen Energi og råstoffer har den største andel af støj og andre fysiske faktorer (34 pct.) og branchegruppen Frisører og anden personlig pleje har den største andel af kemiske og industrielle faktorer (for størstepartens vedkommende er det påvirkninger som vådt arbejde og kontakt med vand og sæbe, der er angivet i anmeldelserne). Branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri har den største andel af biologiske faktorer. 27

29 Figur 2.6 Digitalt anmeldte sygdomsfremkaldende påvirkninger fordelt på 36 branchegrupper, Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning % 20% 40% 60% 80% 100% A Kemiske og industrielle faktorer B Støj og a. fysiske faktorer C Biologiske faktorer D Muskelskeletpåvirkninger E Psykosociale faktorer 28

30 3. Definitioner og forklaringer Anmeldelse af erhvervssygdomme Siden 2010 har Arbejdstilsynet modtaget anmeldelser ad to forskellige kanaler, digitalt via internettet og ved indsendelse af papirblanketter. Siden det i 2. halvdel af 2010 blev lovpligtigt for læger og tandlæger at foretage anmeldelse digitalt via internettet har disse grupper hovedsageligt benyttet den vej, mens andre anmeldere, som kan være arbejdsgivere, fagforeninger, skadelidte selv m.fl., ofte foretager anmeldelse via papirblanket. Anmeldelser vedr. visse kræftsygdomme sendes automatisk fra Landspatientregistret til Arbejdsskadestyrelsen, som derefter registrerer tilfældene i registret over erhvervssygdomme. Nogle af disse kræftsygdomme bliver registreret med en diagnose, selvom de ikke er anmeldt digitalt. og bliver dermed i denne årsrapport medtalt i sygdomsgruppen Kræftsygdomme. For nogle typer sygdomme i bestemte job vides det, at det reelle antal erhvervssygdomstilfælde er større end det antal, der anmeldes. Fx viser en ny undersøgelse, at anmeldeprocenten blandt frisører med moderat til svær håndeksem var 51 pct. 4 For andre sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt. En nedsat arbejdsgruppe under Arbejdsskadestyrelsen har skønnet 5, med en betydelig usikkerhed og som et absolut underkantsskøn, at der årligt mangler til anmeldelser fra praktiserende læger, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af underanmeldelse fra speciallægerne, og at det desuden vurderes, at der er underanmeldelse fra visse hospitalsafdelinger. Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen, øget opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller øget opmærksomhed på et emne, fx i pressen, kan betyde, at flere tilfælde af erhvervssygdomme anmeldes. Det er derfor vanskeligt at sammenligne anmeldelserne fra år til år. Statistikker over erhvervssygdomme Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udgiver årligt statistikker over anmeldte erhvervssygdomme i overensstemmelse med lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring. Det er de samme anmeldelser, der ligger til grund for begge statistikker, men antallet af anmeldte erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsens statistikker er som oftest højere end i Arbejdstilsynets. Årsagen hertil er primært, at Arbejdsskadestyrelsens statistik bygger på de oplysninger, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen, hvor Arbejdsskadesty- 4 Susan Hovmand Lysdahl: Occupational hand eczema and its career consequences among trained hairdressers: a register based questionnaire study. m. fl. 5 Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012 Arbejdsskadestyrelsen. 29