HVORDAN KOMMER VI FRA TEORI TIL PRAKSIS? RETORISKE PERSPEKTIVER PÅ PATIENTUDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN KOMMER VI FRA TEORI TIL PRAKSIS? RETORISKE PERSPEKTIVER PÅ PATIENTUDDANNELSE"

Transkript

1 HVORDAN KOMMER VI FRA TEORI TIL PRAKSIS? RETORISKE PERSPEKTIVER PÅ PATIENTUDDANNELSE

2 INDHOLD SIDE 3 RETORIKERNE FÅR ORDET SIDE 4 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER SIDE 10 7 VÆRKTØJER FRA RETORIKKENS VÆRKTØJSKASSE SIDE 12 DEN LANGE VEJ FRA PRAKSIS SIDE 16 HVORDAN KAN PATIENTUDDANNERE BRUGE RETORIK? Udgivet af Steno Health Promotion Center, januar 2012 Publikationen kan downloades fra Redaktion: Barbara Læssøe Stephensen, Michael Lykke, Ingrid Willaing og Ulla Møller Hansen. Fotos: Mathias Bojesen. Layout: Katja Bjarnov Lage STENO HEALTH PROMOTION CENTER er en integreret del af Steno Diabetes Center og blev oprettet i Sundhedsfremmecentret arbejder med pædagogisk og humanistisk forskning inden for tre områder: sundhedsfremme, forebyggelse og patientuddannelse. BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN Cand, mag. i retorik og internationalt certificeret coach, ICCP. Har i en årrække holdt foredrag og kurser om ledelse og retorik. Har bl.a. været taleskriver for Ulla Tørnæs og Svend Auken, ekstern lektor på Institut for retorik og kommunikationschef. Senest har hun kastet sig over formidling af kunst og kultur, som blandt andet skribent i Politiken og vært på DR K s Kulturgeist og Kunstdetektiven. MICHAEL LYKKE Retorisk konsulent og indehaver af virksomheden ØVERST OPPE. Har specialiseret sig i feltet pædagogisk retorik og vejledning/feedback på underviseres kommunikation. Er blandt andet tilknyttet Advokatsamfundet som underviser i retorik, Gymnasielærernes Efteruddannelse som feedback-rådgiver og pædagogikum-uddannelsen på Syddansk Universitet som underviser.

3 FORORD AF INGRID WILLAING STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 3 RETORIKERNE FÅR ORDET Den 29. November 2011 afholdt Steno Health Promotion Center i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd konferencen: Deltagelse og dialog i patientuddannelse: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? Et af målene med at præsentere den nyeste danske og internationale forskning og udvikling inden for feltet var at inspirere og skabe refleksion over patientuddannernes rolle i undervisning af kronisk syge patienter. Det står klart efter konferencen, at der er behov for konkrete metoder og værktøjer til undervisning af patienter. Især er den professionelle rolle som facilitator i gruppebaseret undervisning udfordrende - for hvordan fører man en gruppe forskellige deltagere igennem en læreproces, som alle får gavn af, og som ingen tager skade af? Steno Health Promotion Center arbejder netop med forskningsbaseret udvikling af nye metoder til patientuddannelse. Det har blandt andet resulteret i bogen I BALANCE MED KRONISK SYGDOM samt et tilhørende undervisningsmateriale, som giver underviseren en række sundhedspædagogiske redskaber til brug i patientuddannelse. Den røde tråd i arbejdet er at undersøge, hvordan patientuddanneren kan inddrage patienterne i undervisningen, så de tager ejerskab for de beslutninger, der kan føre til en hensigtsmæssig ændring af deres liv med kronisk sygdom. Og det er ikke underviseren, der skaber forandring. Underviseren støtter patienten ved at skabe rammerne, så patienten selv kan skabe den reelle forandring! Som det også fremgik af konferencen, er kronisk sygdom og patientuddannelse et felt, der er fyldt med ord, med teori. Og det er svært at omsætte teori til praksis. Et skridt på vejen kunne være, at vi bliver mere bevidste om, hvordan vi italesætter opgaven med at undervise, vejlede og motivere patienterne. Hvordan afspejler det sundhedsprofessionelle sprog opfattelsen af patienterne og opfattelsen af underviserens rolle? For at få nye idéer og perspektiver frem, har vi bedt to retorikere om at dele deres refleksioner over konferencen med os og give deres bud på de udfordringer, de ser for patientuddannelse fra et retorisk perspektiv. Hvordan skaber man et nyt sprog og et nyt billede af patienterne og formålet med patientuddannelse? Hvordan skaber man tillid hos patienterne? Skal underviseren overbevise? Hvordan kan underviseren med sit sprog og sin måde at møde deltagerne på skabe muligheder for varige forandringer? Det er nogle af de problemstillinger, som bliver belyst og diskuteret i dette magasin. God fornøjelse! INGRID WILLAING forskningsleder for patientuddannelse på Steno Health Promotion Center

4 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 4 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER Patientuddannere vil ikke være bezzerwissere, der gør sig til eksperter i andres liv. De vil være dialogbaserede, engagerede facilitatorer og jonglører i dialog med deltagerne. Uden dagsordner. Men hvordan viser man engagement uden at hente det i en forventning, et ønske eller bare et håb om at ændre på noget? Hvorfor lytter man, hvis man ikke må reagere på det, man hører? Patientuddannerne skal have et nyt ethos, som retorikeren kalder det. Og retorikeren har en ide om, hvor patientuddannerne skal starte: med at vedkende sig, at de har et formål: At overbevise. MELANIE DAVIES The roles are not well developed er det sidste Barbara Redman når at hviske til mig, da vi haster ud. Den amerikanske professor, forsker og hovedtaler på konferencen og jeg har talt sammen i ti minutter, da vi opdager, at vi pludselig befinder os midt i en workshop og må liste os ud. For straks at se os omringet af en anden workshop. Der er, i bogstaveligste forstand, et tæt pakket program i dag, og hele Moltkes Palæ myldrer med folk med bud på, hvordan man kommer fra teori til praksis i patientuddannelse. Da jeg aflytter optagelsen hjemme i min skrivestue, hører jeg Barbara Redmans ord om og om igen. Når den lille, bestemte amerikanske dame insisterende hvisker the roles are not well developed, lyder det lidt som The Log Lady i Twin Peaks, der igen og igen minder Agent Cooper om, at the the owls are not what they seem. Det noterer jeg mig. Og vender tilbage til. For her er det mig, der er Agent Cooper, en retoriker sendt på en mission i et nyt territorium, på udkig efter retoriske missing links eller forhindringer for at komme fra teori til praksis i patientuddannelserne.

5 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 5 Sådan noget kan man bede retorikere om, fordi retorik dybest set er et fag, der handler om, hvordan man kommer fra teori til praksis: Hvordan man får de abstrakte tanker, holdninger og følelser, man bærer i sig, bedst materialiseret, så andre kan tage dem til sig. Det første, en retoriker vil se på, er, hvordan rollerne er fordelt i situationen. Hvem vil hvem noget? Derfor klinger Barbara Redmans ord stadig i mine ører. Rollerne er ikke klart nok definerede Og jeg går på udkig efter, hvordan rollen som underviser i patientuddannelse egentlig italesættes... The outcome of patient education should be for patients to live a life where the illness steps in the background BARBARA REDMAN Hvad underviseren ikke skal Vores egen rolle er rigtig svær, som ergoterapeut Lone Rømer fra Solrød Kommune siger, Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at sætte målene. Selvom vi prøver at trække os og lade folk selv sætte målene, har vi med vores baggrund som sundhedsprofessionelle ofte en skjult plan, som vi ikke altid selv er klar over. Det synes jeg kan være et kæmpe dilemma.. Efterhånden som formiddagen går, tegner der sig et tydeligt billede af, hvad den moderne patientuddanner i hvert fald IKKE skal: Ikke implementere strategier på et udokumenteret grundlag, ikke have en dagsorden, ikke diktere, hvad der er det rigtige for patienten, ikke have forventninger om bestemte resultater, ikke tale i et fagsprog, ikke tage udgangspunkt i abstrakter, men i patienternes egen virkelighed. Men hvad må man så? Fristes man til at spørge. Hvordan ved man, hvad man skal? It is quite tough and quite skilled to actually stand back, doing less, and letting the people in the group BARBARA REDMAN ETHOS Udtrykker den tillid, som modtager har til afsender af et budskab. Ifølge Aristoteles udgør ethos summen af de tre ethos-dyder: 1. Talerens faglige kompetence inden for sit felt. 2. Talerens evne til at vække sympati for sin person. 3. Talerens evne til at komme tilhørerne i møde. - Har taleren et højt ethos, behøver han ikke bruge så mange kræfter på at begrunde og argumentere for sin sag, da tilhørerne umiddelbart stoler på, hvad der bliver sagt. ARISTOTELES (384 f.kr f.kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Aristoteles var den første til at skrive en lærebog om Retorik.

6 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 6 do more, medgiver den engelske professor Melanie Davies, Style matters: tone of voice, body language, willingness to include questions. And, ultimately, that you can ultimately accept if someone does not want to make a change. The style and the way the educators interact is really important. People who cannot stand back, should not be doing patient education. Af en forsamling, der er opmærksomme på ikke at være fordømmende eller have løftede pegefingre, er de forbløffende villige til at vende pegefingeren mod sig selv og få øje på egne fejl og fejlgrupper. Når underviserne taler mindre, får patienterne større udbytte, konstaterer forskningsleder på Steno Health Promotion Center, Ingrid Willaing, fra talerstolen. Og de kæmper hårdt for det, tilføjer hun. Og her spidser jeg ører. For der var den igen: Den kamp, som underviserne tilsyneladende er præget af. Som ergoterapeaut Lone Rømer fra Solrød formulerer det: Man kan godt kæmpe lidt med sin rolle: Hvor meget skal man gå ind og disciplinere folk og bestemme over dem? De skal jo ikke svæve frit rundt i egen tilstand. Folk skal have noget information. Men vi skal passe på med at overtale nogen til noget. Den er rigtig svær, den balance. Hvordan finder vi ud af, hvad det er for et niveau, folk gerne vil vide hvad på? Oppe på scenen har et hold skuespillere taget fat på at gennemspille en scene, som den kan udspille sig i et patientuddannelsesforløb. Den ene skuespiller agerer patientuddanneren Helle, der kæmper for at holde sin dagsorden, men ikke rigtig kommer nogen vegne. Undervejs laver hun et intermezzo for at bede om råd fra forsamlingen: Hvad skal jeg gøre? - Det er patienterne, ikke dig, det handler om, formaner en tilhører hende. - Drop at have en dagsorden. - Brug dine ører dobbelt så meget som din mund. - Du skal ikke stå oppe ved tavlen, men sætte dig ned blandt deltagerne. - Spørg i stedet for at komme med svarene. Instrukserne falder prompte, og der er fuld konsensus blandt de publikummer, der tager ordet. FORUM TEATERGRUPPE Retorik er den kunnen, der gør os i stand til at mønstre de mulige overbevisende elementer i ethvert givent stof ARISTOTELES Der er tilsyneladende meget, man IKKE må som moderne patientuddanner. Og først og fremmest er det tydeligt, at man ikke må være belærende. Gode intentioner I retorisk forstand er det belærende ellers netop et af de tre retoriske hovedformål, man kan have som taler. Der er i den klassiske retorik intet negativt forbundet med det belærende. Det betegner ganske enkelt den kommunikation, som har til formål at overføre viden til andre.

7 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 7 Men for den, der bevæger sig rundt i Moltkes Palæ i dag under workshops og foredrag, er det tydeligt, at man for længst har frabedt sig rollen som den belærende. Det har en decideret negativ klang og matcher tilsyneladende dårligt den pædagogiske formel i patientuddannelserne med dialog og deltagelse som omdrejningspunkt. Heather Daly, sygeplejekonsulent fra England, som står for en af dagens workshops, trækker den generelle opfattelse skarpt op: Traditionally the healthcare profesionel has been seen as the expert, but he is not. He is in some areas, but the patient is the expert on living with the disease. Som patientuddanner har man målgrupper, der er meget forskelligt disponerede vidensmæssigt, behovsmæssigt og socialt. Hvis man alene har som formål at hæve deres vidensniveau, er der så overhovedet nogen sikkerhed for, at de kan bruge den information til noget? Der er også kulturelle, strukturelle faktorer, som alle talerne indvender, som spiller ind på, om viden omsættes til handling.

8 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 8 INGRID WILLAING Hvis vi skal have resultater, så skal vi have fat i det, der står i deltagernes talebobler, som Jane Rohde Voight fra Steno Health Promotion Center så smukt siger det under sit oplæg om den sundhedspædagogiske jonglør. Men hvordan får man som underviser, facilitator eller jonglør overhovedet noget frem i deltagernes talebobler? Hvordan sikrer man en udvikling - at der ikke står det samme i taleboblen før og efter en patientuddannelse? Kan man det uden en intention? At gå fra at belære til at motivere Så spørgsmålet er: Hvis patientuddannerne ikke længere vil belære med alt, hvad det indebærer af autoritet, ulighed og enetale, hvad så? Hvad er deres rolle, deres formål? Hvis man ikke længere har intentionen om at overføre viden til patienterne, hvilket formål har man så? For retorikeren er svaret enkelt: Underviseren vil overbevise! Og som den retoriske efterforsker på konferencen, kan jeg ikke lade være med at tænke: Måske er problemet med at komme fra de gode teorier til den gode praksis slet ikke forårsaget af uvilje mod at give slip på autoritet og gamle vaner? Men snarere forårsaget af en usikkerhed overfor, hvad der er rigtigt at fylde i sin egen taleboble, sin egen rolle - eller sit eget ethos, som retorikerne kalder det. Altså den karakter, man som underviser bygger op for at skabe troværdighed og tillid hos dem, som man kommunikerer med. Eller vil selve det at forholde sig strategisk til sin egen rolle som Så reelt set er det vel rigtigt at betragte formålet med patientuddannelse som at belære og overføre viden. Men det virker, som om man, i sin iver for at komme gammeldags autoritet til livs, er gået bort fra overhovedet at have en intention. I suppose we ultimately have to accept, that some people just do not want to change their lives, siger Melanie Davies, forsker og professor fra Leicester og en af dagens hovedtalere. Men hvordan forhindrer man, at det bliver til ren handlingslammelse hos underviseren eller slet og ret resignation? De sundhedsprofessionelle skal lære at kommunikere i patienternes univers og ikke omvendt. Og der ER en forskel INGRID WILLAING Jeg plejer at sige, at den eneste retoriske ytring, der er uden nogen form for intention, er, når nogen nynner for sig selv. Lige så snart man nynner for nogen, er man i færd med en retorisk handling, der har en intention. Den, som nynner, kan have til hensigt at bevæge nogen til at gå eller blive - eller ønsker måske blot at gøre dem i godt humør. Den, der underviser, kan have til hensigt at belære eller fravælge at være belærende. Men må så gøre sig klart, hvilken intention han sætter i stedet. De undervisere, der er helt uden intentioner, er ikke del af en dialog. De nynner for sig selv. ANNEGRETE JUUL NIELSEN

9 DEN OVERBEVISENDE PATIENTUDDANNER AF BARBARA LÆSSØE STEPHENSEN STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 9 underviser straks udløse alarmer hos patientuddanneren? Adjunkt Annegrethe Juul fra folkesundhedsvidenskab formulerer et forbehold ved at sige: Ligegyldigt hvordan et undervisningsforløb er designet, vil det indeholde nogen forventninger, der kan forhindre udbyttet for folk. Det er sundt med skepsis. Men måske er det også ud af denne skepsis Ligegyldigt hvordan et undervisningsforløb er designet, vil det indeholde nogen forventninger, der kan forhindre udbyttet for folk ANNEGRETE JUUL NIELSEN min båndoptager i begyndelsen af dagen. Og jeg må give hende ret. Men tror nu også, at den retoriske konsulent har identificeret en af de manglende brikker. Med retorikerens øjne mangler patientuddanneren at erkende, at den reelle intention, det retoriske ærinde, er at overbevise. At være persuasiv. Og det er ikke et nyt, fordækt prædikat, men simpelten en præcisering af, at OM AT GÅ FRA AT BELÆRE TIL AT BEVÆGE OG MOTIVERE Ifølge Cicero er det ikke er nok at formidle sin viden. Taleren er også nødt til at behage tilhørerne og vække deres sympati, hvis ikke de skal miste interessen for stoffet. Og endelig er taleren nødt til at engagere tilhørernes følelser og engagere dem i stoffet, hvis han skal gøre sig håb om, at hans ord også skal føre til handling og ændring af adfærd. Den retoriske tale har tre hovedformål: DOCERE AT BELÆRE Når taleren underviser og informerer tilhørerne. over for det at have forventninger og formål, at der opstår et vakuum for patientuddannerne? For uden patientuddannerens formål er at bruge sin viden til at forandre handlemønstre og holdninger hos DELECTARE AT BEHAGE Når taleren vækker sympati og kommer tilhørerne i møde. forventninger, hvad laver man så patienterne. MOVERE AT BEVÆGE overhovedet der, sammen med Når taleren berører og engagerer sine modtageres følelser. patienterne? Frataget alle intentioner, forventninger, eller vilje slet og ret, står patientuddanneren med et udhulet ethos. Uden en klar rolle. Patientuddanneren har i dag kastet den belærende skolemesterkappe af sig, men det betyder desto mere, at det er vigtigt at udvikle et nyt CICERO (106 f.kr f.kr.) er sammen med Aristoteles en af nøglepersonerne i retorikhistorien. Fungerede som senator, retoriker og advokat i det antikke Rom. For hvordan bliver man en troværdig ethos, hvor man vedkender sig, at og vedkommende karakter i rummet, man har et persuasivt formål. hvis man ikke er der, fordi man vil Selv om man skal respektere kationen tillidsvækkende, vedkom- Note til mig selv, slutter jeg af med, nogen noget? patienternes usikkerhed, modvilje mende og overbevisende. på agent coopersk vis at konkludere på og uhensigtsmæssige livsvalg, så For det er netop i den persuasive båndoptageren: Hos oraklet I Delphi, The purpose of patient education is har patientuddanneren grundlæg- værktøjskasse, at man finder hvor antikkens borgere søgte hjælp til that the patient s disease comes in gende et ønske om at motivere til redskaberne til en kommunikation, selvhjælp, stod der over døren: Kend the background, and life is put in the forandring! Patientuddanneren vil som tager udgangspunkt i modtageren, dig selv. Enhver forandring starter foreground, siger Barbara Redman. patienten noget! Iført det persuasive udviser respekt for den, man kom- med at erkende, hvem man er. Og for Så patientuddanneren har et formål! arbejdstøj kan man række ned i den munikerer med, og finder det fælles patientuddanneren at vedkende sig, at Men rollerne er ikke veludviklede, retoriske værktøjskasse og finde værdigrundlag, der skaber tillid og man har et persuasivt formål! som hun hviskede varslende på de redskaber, der gør kommuni- tro på forandring. At man vil motivere til forandring!

10 7 GODE REDSKABER FRA RETORIKKENS VÆRKTØJSKASSE STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 10 7 GODE REDSKABER FRA RETORIKKENS VÆRKSTØJKASSE Retorik har siden antikken arbejdet med at definere de elementer, der gør en taler tillidsvækkende og værd at lytte til. En af konklusionerne er, at det ikke er mængden af information, der sikrer informationsniveauet, men det, at den bliver kommunikeret overbevisende. Og i den retoriske værktøjskasse finder vi netop de redskaber, der kan komme den underviser til gode, som sigter mod involvering, engagement, empati og ligeværd. 1 ETHOS Modtagerne danner sig et billede af underviseren ud fra den information, som de har til rådighed: Om f.eks køn, alder, sprog, påklædning, kropssprog og titel og vejer det op over for deres individuelle erfaringer. Måske er de ikke vant til, at kvinder kan være autoriteter? Måske har de gode erfaringer med erfarne sygeplejersker og tillægger derfor den titel stor autoritet og tillid? Måske har de dårlige erfaringer med sundhedssystemet, så alene en påklædning, der viser, at man repræsentere sundhedssystemet, i sig selv vækker modvilje? De erfaringer, som modtagerne har med sig, tæller i opfattelsen af underviserens ethos. Men de er ikke nødvendigvis afgørende. Underviseren har mulighed for at forandre og justere sit ethos ved at være opmærksom på nogle enkle virkemidler: Skabe identifikation ved at inddrage sig selv i stoffet og ved at bruge eksempler fra det fælles erfaringsgrundlag f.eks Kender I det... Opbygge sympati ved at spørge, anerkende og give plads til deltagerne. Optjene respekt, ikke gennem fagtermer og fremmeord, men ved at understrege sin erfaring og demonstrere fagligt ansvar i styring, stemmeføring og kropssprog. Underviseren bør gøre sig klart, at deltagernes oplevelse af ham eller hende som person er en lige så væsentlig faktor for at nå igennem med sit budskab som det stof, man ønsker at formidle. Ethos bygges hverken op ved at tilpasse sig eller stive sig af. Den overbevisende underviser justerer sit ethos, så det forbliver i øjenhøjde. Så respekten underbygger argumentationen.

11 7 GODE REDSKABER FRA RETORIKKENS VÆRKTØJSKASSE STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 11 2 GENSIDIGHED Den overbevisende retorik bygger på gensidighed. Den, som vil overbevise, bør kunne lytte, fordi gode argumenter kræver et indgående kendskab til, hvilke værdier ens modtagere har: Det er vigtigt at spise sundt, ligger måske i toppen af værdisættet for nogle, mens det hos andre kan ligger under en værdi som: Det er vigtigt, at det er nemt. - Retorikken forsøger ikke at ændre på værdigrundlaget, men forsøger i stedet at skabe argumenter, der giver mening ud fra de værdier, som man har med sig. Man kan have nok så meget ret, men hvis modtagerne bliver slået ud af ens udsagn, kan man ikke bevæge dem. Derfor er god argumentation den, der finder et fælles fundament med deltagerne og fører dem med sig ved hjælp af tillid. Det er nemt at spise sundt, eller livet bliver nemmere, når man også spiser sundt. 3 FØLELSER Overbevisende retorik inddrager følelserne. Den, der bevæger sig væk fra det belærende og ind på det motiverende, skal også turde bevæge sig ind på det følesesmæssige område. For patienterne er følelserne en helt naturlig del af bedømmelsesgrundlaget, for meget modstand eller motivation begynder som en umiddelbar mavefornemmelse. Derfor er det også vigtigt at tale til følelserne. 4 BYG PÅ ERFARINGER Træk på deltagernes egne erfaringer. - Spørg dig selv sagde Bill Clinton til vælgerne under sin kampagne for at blive genvalgt som præsident. - Spørg dig selv: Har du det bedre i dag end for fire år siden? Han blev som bekendt genvalgt. I stedet for at fremlægge facts og resultater fra sin regeringstid trak han på vælgernes egne erfaringer. Vore egne erfaringer stoler vi nemlig på og nok så vigtigt: De kan ikke modsiges af andre. 5 EKSEMPLER Det næstbedste argument efter vore egne erfaringer er andres erfaringer. Melanie Davies udtrykte det fint på konferencen ved at sige: Vi ved, at folk bliver mere påvirkede af dem, de sidder ved siden af i gruppen, end af underviseren! Giv deltagerne muligheder for at dele deres erfaringer og brug selv eksempler i argumentationen. Det kan være casestories, anekdoter eller pædagogiske sammenligninger, f.eks: Undervisning er lige som ballet. Det er hårdt arbejde, men skal helst virke legende let. Taleren bør tale således, at han belærer, behager og bevæger sine modtagere. At belære er en nødvendighed, at behage en fornøjelse, at bevæge en sejr! CICERO Intet er så utroligt, at veltalenhed ikke kan gøre det acceptabelt CICERO 6 FOKUS Dialog og deltagelse er vigtige elementer i undervisningen, men ikke i sig selv garanti for kvalitet, hvis ikke man kombinerer dem med fokus. Hvis man ønsker fuldt udbytte af dialogen, bør den være fokuseret, så man kommer i dybden der, hvor læringen ligger. Ansvar for fokus ligger hos underviseren, som sørger for, at dialogen hele tiden bevæger sig i dybden frem for ud af en tangent. Sæt f.eks en tidsramme for en diskussion eller sørg for at uddrage de centrale pointer i forhold til temaet, hvis ikke patienterne gør det. 7 VÆR KONKRET Vælg et stilleje, der viser, at man opfatter sig selv som ligeværdig. Brug almindeligt sprog frem for mange fagbegreber. Bed f.eks modtagerne om selv at oversætte og digte med, så I opbygger et fælles begrebsapperat. En god tommelfingerregel er, at det konkrete ofte er mere overbevisende end det abstrakte: Hvis en person i gruppen har en positiv oplevelse med at dyrke zumba, er der sandsynligvis mere overbevisningskraft i den historie, end der er i en statistisk redegørelse for de gavnlige virkninger af zumba.

12 DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 12 DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS På deres vej hjem spurgte vi forskellige deltagere på dagen: Hvad skal du hjem og gøre anderledes imorgen? Ikke imorgen måske, men på sigt vil jeg gerne lave et modul til dem, der laver patientuddannelser. WINNIE ANDERSEN, DANSK CENTER FOR PATIENTSIKERHED Jeg skal hjem og have læst noget mere litteratur. KIRSTEN FREDERIKSEN, SYGEPLEJERSKE Jeg fik noget inspiration til en artikkel, jeg er ved at skrive til Sygeplejersken - især om de manglende etiske retningslinier, eller fremgangsmåder og screening. IDA STORM, KANDIDATSTUDERENDE PÅ RUC I morgen skal jeg have studiedag! Og så i overmorgen skal jeg se nogen patienter, og der skal jeg prøve at gøre det endnu mere deltageraktivt. DORTE HEIDE, PATIENTPLEJEN Vi har lidt planer om at ændre vores værktøjer, og vi er i gang med at øge selfcare og vil gerne have lidt mere patientinvolvering BIRGITTE BECK, NYREMEDICINSK AFDELING Det er et meget komplekst område, og det har dagen også vist. ANNE SOFIE JENSEN, PH.D.STUDERENDE I SYGEPLEJEVIDENSKAB Jeg har fået noget med hjem om formidling, som man kan tænke lidt over. Blandt andet det om piktogrammer og flow, som jeg også har hørt om. Jeg er inspireret, men noget konkret, det kan jeg ikke sige. STIG BRØNDUM, PROJEKTLEDER Det her kan man ikke lige gå hjem og gøre. Det er alt for komplekst og indeholder alt for mange elementer til, at man lige kan implementere det fra den ene dag til anden. Det er jo en proces. Vi har været i gang i flere år med at omtænke patientuddannelse, men måske om tre år vil det det her have betydet et og andet. NANNETTE JENSEN, UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE Det er meget vigtigt ikke at tro, at autoritet er gammeldags, og at nu skal det hele være samarbejde. Der er en vidensautoritet, der er vigtig at fastholde. Områder, som man som professionel, skal være stolt af at have viden indenfor, og hvor man skal levere professionialisme til patienterne og tage ansvar for det, man gør. Men patienterne har jo også autoritet, de er de eneste, der er eksperter på deres hverdag, og hvad det vil sige for dem at leve med sygdommen. SØREN SKOVLUND, GLOBAL DIRECTOR, PATIENT RESEARCH

13 DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 13 Theory is all very well, but it does not make much difference JOHN NOLAN JOHN NOLAN Steno Health Promotion Center satte i november 2011 fokus på patientuddannelse med konferencen Deltagelse og dialog i patientuddannelse: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? Læs mere om konferencen på

14 DEN LANGE VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 14 Begrebsudvikling skal være en del af vores forskning og udvikling BJARNE BRUUN JENSEN BJARNE BRUUN JENSEN

15

16 AF MICHAEL LYKKE STENO HEALTH PROMOTION CENTER SIDE 16 HVORDAN KAN PATIENTUDDANNEREN BRUGE RETORIK? Den moderne patientuddannelse er kendetegnet ved, at man som underviser skal kunne begå sig i et spændingsfelt mellem viden, holdninger og følelser. Retorik er et fag, der klæder patientuddannere på til at gå ind i de møder med patienterne, hvor det mere er følelser og holdninger, der er i spil, frem for den konkrete viden, som man formidler. Formålet med patientuddannelse er at sætte patienterne i stand til at gøre noget ved den måde, de lever med deres sygdom på. Patientuddannere og patientuddannelse stiller i den forbindelse en masse viden og muligheder, forslag og idéer til rådighed, men i sidste ende er det patienten selv, der beslutter, hvad der skal ske og eventuelt gør det! Men set fra retorikkens synsvinkel er spørgsmålet, om underviseren kan sige sig fri for at have et persuasivt formål, selvom man betragter patienten som ekspert i eget liv? The basic function of rhetoric is the use of words by human agents to form attitudes or to induce actions in other human agents KENNETH BURKE Retorikerens svar er, at det persuasive formål kan være mere eller mindre eksplicit, men alene det at have et ønske om at motivere nogen om noget gør, at man træder ind i det retoriske felt. Set fra et retorisk perspektiv er det interessante hvilke følelser, man vækker som underviser hos deltagerne i patientuddannelsen. En retorisk grundpointe er, at man ikke kun motiverer i kraft af sin viden og en effektiv formidling af patientens muligheder. Man motiverer i høj grad også i kraft af, hvordan tilhørerne oplever en som person og i kraft af de holdninger og de følelser, man vækker hos dem, der lytter til en. Det vil sige, at når man forholder sig retorisk til sin undervisning, så undersøger man, hvordan man bedst muligt overbeviser patienterne om, at forandring er mulig under givne omstændigheder, som kan være meget forskellige for forskellige patienter. Men den retorisk bevidste patientuddanner er opmærksom på, at deltagerne også er nødt til at fatte sympati for underviseren. Ligesom deltagerne er nødt til at opleve, at underviseren er i stand til at sætte ord på de følelser, der opstår undervejs. Den retoriske underviser forholder sig kort sagt til sit stof ud fra tre grundlæggende spørgsmål: Hvordan formidler jeg min ekspertise og faglighed? Hvordan skaber jeg en positiv oplevelse af mig som person? Hvordan sætter jeg ord på de følelser, som både jeg og patienterne oplever i processen? HVAD ER RETORIK? Retorik stammer fra det græske ord, rhetorike. Ordet er en afledning af det græske ord, rhetor, der betyder taler. Direkte oversat betyder rhetorike to ting: 1. Veltalenhed 2. Læren om veltalenhed. Retorikken har i over 2000 år undersøgt, hvordan man som taler begår sig i spændingsfeltet mellem viden, holdninger og følelser. Det er et fag, der ikke kun tilbyder en række praktiske redskaber til, hvordan man formidler sit budskab troværdigt og effektivt. Retorikken tilbyder også en række begreber, der klæder patientuddannere på til at gå ind i de møder med patienterne, hvor det ikke kun er er viden, men begge parters holdninger og følelser, der er i spil. KILDE: TALENS MAGT AF JONAS GABRIELSEN OG TANJA J. CHRISTIANSEN

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Salg for ikke-sælgere - MBK A/S

Salg for ikke-sælgere - MBK A/S Vil du være mere sikker, når du skal ud af din vante rolle som faglig ekspert? Vil du have en god relation til jeres kunder, og være ambassadør for jeres virksomhed? Vil du skabe god kundekontakt, og sørge

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør

5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør TITEL: 5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør Denne artikel er forfattet af Michael Ehlers. Project Half Double er et samarbejde mellem Industriens Fond, Implement Consulting Group, Århus Universitet,

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat

Læs mere

foredrag kurser performance mentoring

foredrag kurser performance mentoring foredrag kurser performance mentoring Foredrag: Jeg ser ingen begrænsninger gør du? Det er både morsomt og gribende, når Søren Holmgren fortæller om, hvordan han som blind fandt vejen til succes i internationalt

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

i to i fokusområder 2010 foredrag kurser performance mentoring +45 2190 9999 sh@itoi.dk www.itoi.dk

i to i fokusområder 2010 foredrag kurser performance mentoring +45 2190 9999 sh@itoi.dk www.itoi.dk i to i fokusområder 2010 foredrag kurser performance mentoring +45 2190 9999 sh@itoi.dk www.itoi.dk Foredrag: Jeg ser ingen begrænsninger gør du? Få en uforglemmelig og forrygende dag eller aften med både

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere