Indeholder årsrapporterne uvæsentlige oplysninger?

Transkript

1 Indeholder årsrapporterne uvæsentlige oplysninger? En analyse af årsrapporterne informationsniveau i forhold til regnskabsbrugernes efterspørgsel Afhandling HD-R Aarhus Universitet Business and Social Sciences Forfatter: Mette Overgård Røjkjær Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Maj 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemstilling Metodevalg og undersøgelsesdesign Afgrænsning Kildekritik Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser Afdelingens struktur Væsentlighed Begrebsrammens opbygning Definition på væsentlighed Undladelse af oplysninger på grund af væsentlighed Delkonklusion Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Regnskabsbrugerne Regnskabsbrugernes informationsbehov Sammenlignelighed Verificerbarhed Rettidighed Forståelighed Delkonklusion Hvilke oplysninger anvender regnskabsbrugerne? Undersøgelsen Værdien af årsrapporten Formål med undersøgelsen Undersøgelsesdesign Undersøgelsens konklusioner Ledelsesberetning Noteoplysninger Undersøgelsen Re-assessing the value of corporate reporting Formålet med undersøgelsen Undersøgelsesdesign Undersøgelsens konklusioner Delkonklusion

3 6. Analyse af årsrapportenes informationsniveau Undersøgelsen Louder than Words Formål med undersøgelsen Undersøgelsesdesign Undersøgelsens konklusioner Mindre komplekse regler Effektiv kommunikation Sammenholdning med regnskabsbrugernes efterspørgsel Undersøgelsen Cutting clutter Formål med undersøgelsen Undersøgelsesdesign Undersøgelsens konklusioner opfordringer til reducering af barrierer i forhold til clutter Adfærdsmæssig påvirkning Hjælpeværktøjer til udarbejdelse af oplysninger uden clutter Sammenholdning med regnskabsbrugernes efterspørgsel Delkonklusion Konklusion Litteraturliste

4 1. Executive summary in recent years the length of the annual report for listed companies have seen an increase, for the Danish C20-index the average length of annual reports was 208 pages in 2011, and that is an increase of 6 % from the reasons for this development is the legislators continue to add requirements for the annual reports, secondly the annual report is an important way for companies to communicate to its stakeholders, that leads to companies wanting to disclose as much information as possible to meet the demands of all the stakeholders. This increase in information might lead to information overload for the users of the annual report, and the disclosure of all kind of information for different stakeholders might lead them to lose focus from the important parts of the annual report. Companies spend many resources to make sure they fulfill all requirements for the annual report, and they rather include something immaterial rather than risking leaving out something material. The increase of the length of annual reports have led to ongoing debates of the contents in the reports, and the materiality of the disclosures. The thesis subject is the discussion about materiality for disclosures in the annual reports, and on that basis, the following hypothesis has been created: Annual reports contain immaterial information the stakeholders do not demand, this leads to immaterial information overshadows the material information. To be able to confirm or deny the hypothesis the following survey questions has been listed: 1. When is a condition material? 2. How is the users of the annual report defined in the conceptual framework, and what information needs do they have? 3. What demands the users of the annual report in the annual report, and does it comply with the content of the annual report? 4. How can the annual reports be made more informative? 3

5 5. How is it possible to adapt the presentation of the annual report to every company, in such way that the annual reports only contain the relevant information? The thesis takes an deductive approach to the subject, and the material for the thesis consists of secondary qualitative data and it is mainly 4 reports that is used through the thesis, its 2 reports about the demands of the users of annual reports, and 2 about how to reduce clutter in annual reports. Based on the research design of the four reports they are rated as usable for the thesis. The thesis is separated in a descriptive part, an analytical part and a discussing and valuating part. The focus of the thesis is the external annual reports prepared by Danish listed companies following the rules of listed companies and the IFRS. After the initial section, the first thing described in the thesis is materiality because it is a key concept when discussing the materiality of information in annual reports. It is the definition of materiality set by the IFRS that is used in the thesis, together with the guide by "Fondsrådet" that states the 3 attributes about materiality that is amount, type and the actual conditions. But determine if a condition is material is always to be determined in the specific situation and is dependent on the specific company. The importance of this is that if a condition is seen as immaterial it is not necessary to disclose it in the annual report stated by the rules of IAS To leave something out of the annual report the company needs to be able to document that the condition is immaterial, to make sure that they do not leave something material out on purpose, for example to make the annual report look better. Because of that, it is a balancing act for companies on deciding on what to disclose. The users of annual reports and their need for information is described in the next section, because to examine if there is immaterial information in the annual reports, it is necessary to know what information the users of annual reports demands. In the conceptual framework by the IFRS the users of annual reports is defined as current and potential investors, lenders and creditors. Most of the company s stakeholders are covered by this definition. The international accounting standard is meant to cover the need for information of investors, and while fulfilling the need of investors it is viewed that the need of all other stakeholders are fulfilled to. This can be challenged based on the users of annual reports are different and have different demands. Commonly for all the information required is that 4

6 the information is relevant and reliable, and that the information in the annual reports is comparable, verifiable, timely and understandable. After determine the users of annual reports the thesis focuses on what information the users require, this part is based on too reports that have examined this in detail. In Denmark the annual report is considered the most important and credible source of information, while abroad it is used to a less extend and they rely on other sources on information. In general, most of the users of annual reports think that annual reports are to long, complex and that information are not clear and precise. The problem with the length of annual reports is due to users of annual reports feel that there is many general and immaterial conditions. The complexity problem is a result of the increasing amount of laws and regulations regarding the annual report. It is mainly the financial statements, the management report and the notes that are being used, and the notes are used more than the management report even though it have a different purpose and looks more forward. The users of annual reports want the management report to focus on activities development and expectations to the future, and there should be more specific information, instead of general. The users of annual reports are not interested in the management report explaining about corporate governance and social responsibility. The notes are also important and are used largely, especially those regarding special items, essential and critical estimates that are in demand, less so are the notes about control information. There is a mismatch between the focus users of annual reports have on the notes and the time prepares spend on them. The users would like the prepares to improve the notes and not just fulfill the minimum requirements. Largely the annual reports contain the elements needed but there are room for improvements in the information, but the annual reports does in general lack forward-looking information. The last part of the thesis is about what can be done to adapt the annual reports for each company and make annual reports more informative. If the annual reports are to become 5

7 more informative, it requires that the immaterial information are not disclosed in the annual reports. How to leave out immaterial information in the annual reports is the topic of the reports "louder than Words" and "Cutting Clutter" and the suggestions from the reports is compared to what the users of annual reports demand. "Louder than Words" reach the conclusion that if the legislation required a condition to be disclosed, it would be disclosed no matter the materiality, and this was the cause of immaterial information in annual reports. Complexity in the annual reports is the basic condition the report is focused about and compares it with what users of annual reports think. To reduce complexity it is necessary to keep focus on to conditions, that the regulations needs to become less complex and there needs to be focus on more effective communication in the annual reports. Lastly the annual reports are targeted to many different users of annual reports, the focus needs to be directed at the primary users of annual reports. The report "Cutting Clutter" focuses on the issues found by "Louder than Words". The focus is set on the behavioral influences. It is necessary to alter the behavior of both the regulators, standard setters prepares and the users of annual reports, to reduce the amount of clutter in annual reports. The prepares need to discard the checklists and need to focus on what is material for the specific case. This requires additional focus on materiality so it is being used when creating annual reports. The report also focuses on the explanatory information that is included in annual reports every year, the old information needs to be separated from new information, so it is easy to see what information that s new and what is just a repetition from last year. Furthermore, "Cutting Clutter" adds suggestions for improvement on 3 areas in the annual report often containing clutter, it is governance, accounting policies and share-based payments. Focus needs to be on materiality and on information to be as specific as possible. In light of the above conclusions, the hypothesis of the thesis is confirmed. In their current form, annual reports contain clutter the users of annual reports do not demand, this results in immaterial information clouding the material information. Therefore it is concluded that the work to reduce clutter in annual reports have to continue, because clutter is overshadowing the material information. 6

8 2. Indledning Virksomheder, som aflægger regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, har årsrapporter, som er steget i omfang de seneste år. Årsrapporterne består ikke kun af en resultatopgørelse, balance og noter hertil. Den indeholder i stigende omfang andre informationer, så mange, at de børsnoterede selskaber har årsrapporter, der er flere hundrede sider lange, og længden ser ud til forsat at være stigende. I 2011 var årsrapporterne fra virksomheder, der er er inkluderet i C20-indekset, i gennemsnit 208 sider, hvilket er en stigning siden 2009 på 6 %. 1 Når rapporterne bliver så lange medfører det, at regnskabsbrugerne mister overblikket over den information, der er i årsrapporten og er det overhovedet muligt at overskue hvilke informationer, der er væsentlige i årsrapporten eller drukner de væsentlige oplysninger i mængden af informationer? Gør de lange årsrapporter det svære for regnskabsbrugerne at gennemskue dem og svære at finde frem til de oplysninger, som regnskabsbrugerne efterspørger? En af årsagerne til, at årsrapporterne er blevet længere er, at virksomhederne i større omfang anvender årsrapporten som et kommunikationsværktøj. Mange anser årsrapporten som en af virksomhedernes vittigste kommunikationsplatforme, og der tilføjes derfor mange informationer i årsrapporterne, for på den måde at gøre dem så informative som muligt, og for at tilfredsstille de mange regnskabsbrugere så godt som muligt. Eftersom regnskabsbrugerne er forskellige, skal der via årsrapporten kommunikeres med flere forskellige målgrupper. Samtidig med, at årsrapporten er et kommunikationsværktøj, skal årsrapporten stadig leve op til sit overordnede formål. Årsrapporten skal give en retvisende redegørelse af virksomhedens finansielle stilling og danne grundlag for finansielle vurderinger. Man kan på baggrund heraf diskutere, om nogle af informationerne, som årsrapporterne indeholder hører hjemme i årsrapporterne eller blot er til gene for de væsentlige regnskabsinformationer, som der lovmæssigt stilles krav til at årsrapporterne skal indeholde. En anden årsag til, at årsrapporterne er blevet længere, er en betydelig stigning i kravene til oplysningerne heri. Der er blandt andet blevet indført krav til oplysninger omkring virk- 1 Johansen & Plenborg, 2012, side 1 7

9 somhedsledelse og samfundsansvar og dette skal medtages på trods af, at oplysningerne ikke har direkte sammenhæng med at præsentere virksomhedernes økonomiske stilling. Spørgsmålet er, om det er de rigtige krav der stilles til oplysningerne, og om disse krav matcher det som regnskabsbrugerne efterspørger i årsrapporterne. Virksomhederne anvender mange ressourcer på at udarbejde deres årsrapporter, så de overholder alle formalia og reguleringer. Der er generelt den holdning, at man hellere tager oplysningerne med i årsrapporterne end at undlade noget, da regnskabsaflæggerne ellers er bange for, at alt ikke er med i årsrapporterne og at de dermed ikke overholder compliance. Dette er endnu en årsag til, at årsrapporterne er vokset i omfang. 2 Der sættes fokus på, at virksomhederne skal udarbejde mere brugervenlige årsrapporter og revisionsbranchen er oven i købet begyndt at uddele priser til de virksomheder, der har den bedste rapportering. Regnskabsprisen uddeles til virksomheder, der indgår i C20- indekset og har til formål at hylde de årsrapporter, der har fokus på at være præcise i deres udmeldinger, skære de overflødige informationer væk samt fatte sig i korthed. 3 Udviklingen i årsrapporternes længde har ført til mange debatter omkring omfang, præsentation og indhold i årsrapporterne. Disse debatter går blandt andet under betegnelsen Cutting clutter, de overflødige tekster og data skæres fra, for på den måde at styrke budskaberne i årsrapporterne. Debatterne har ført til flere rapporter, der kommer med løsningsforslag til hvordan årsrapporterne kan bliver bedre. Spørgsmålet er, om disse løsningsforslag er i overensstemmelse med, hvad regnskabsbrugerne efterspørger. 2.1 Problemstilling Formålet med denne afhandling er at undersøge, hvordan informationsniveauet er i årsrapporterne og om årsrapporterne indeholder unødvendige informationer, som kan skygge for de væsentlige informationer. Herunder ses der på, om det er muligt at gøre årsrapporterne mere informative. Der vil i afhandlingen være særlig fokus på informationsniveauet set i forhold til, hvilke informationer regnskabsbrugerne efterspørger i årsrapporterne. 2 Johansen & Plenborg, 2012, side

10 På baggrund af ovenstående er følgende hypotese udarbejdet: Årsrapporterne indeholder uvæsentlige informationer, som regnskabsbrugerne ikke efterspørger. Dette medfører, at de uvæsentlige informationer skygger for de væsentlige informationer. For at afhandlingens konklusion kan be- eller afkræfte overstående hypotese, er følgende undersøgelsesspørgsmål oplistet. En besvarelse af disse spørgsmål vil belyse afhandlingens problemstilling. Undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvornår anses et forhold for væsentligt? 2. Hvordan defineres regnskabsbrugerne ifølge begrebsrammen og hvilke informationsbehov har regnskabsbrugerne? 3. Hvad efterspøger regnskabsbrugerne i årsrapporterne og er dette i overensstemmelse med hvad årsrapporterne indeholder? 4. Hvordan kan årsrapporterne blive mere informative? 5. Hvordan kan årsrapporternes præsentation tilpasses den enkelte virksomhed, så årsrapporterne kun har de relevante oplysninger med? 2.2 Metodevalg og undersøgelsesdesign Tilgangen til afhandlingen vil være deduktiv. 4 Den udarbejdes på baggrund af sekundære kvalitative data, 5 i form af love, rapporter fra internationale regnskabsorganisationer, publikationer fra revisionsfirmaer samt relevante artikler. Der findes en stor mængde af eksisterede data omkring afhandlingens problemstilling og det vurderes dermed, at mængden af sekundære data er tilstrækkelige til at besvare afhandlingens problemstilling, og der er derfor ikke indsamlet primære data. Målgruppen for denne afhandling er regnskabskyndige, der har kendskab til de internationale regnskabsstandarder og som finder problemstilling om unødvendige oplysninger i årsrapporterne interessant. Afhandlingen indeholder flere niveauer, en beskrivende, en analyserende samt en diskuterende og vurderende del. Indledningsvis er der en beskrivende del af centrale begreber, hvorefter der foretages analyser af, hvad regnskabsbrugerne efterspøger samt analyser af hvilke problemer, der er med den nuværende præsentation og indhold i årsrapporterne. Afslutningsvist diskuteres hvilke tiltag, der kan foretages for at gøre årsrapporterne mere 4 Andersen, 2010, side 35 5 Andersen, 2010, side 150 9

11 informative. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion, hvor der samles op på afsnittenes væsentlige forhold. Disse delkonklusioner opsummeres i afhandlingens samlede konklusion, hvor afhandlingens hypotese vil blive be- eller afkræftet. Afhandlingen er opbygget ud fra undersøgelsesspørgsmålene og er besvaret i den rækkefølge, de er oplistet i afsnit 2.1. Det første undersøgelsesspørgsmål har et beskrivende formål. Begrebet væsentlighed har en hel central betydning for denne afhandling og en definition heraf er derfor relevant. Inden væsentlighed defineres, beskrives IFRS begrebsrammen samt formålet med denne, da undersøgelsesspørgsmål 1 og 2 tager udgangspunkt heri. Definitionen af væsentlighed vil ske på baggrund af IFRS begrebsrammen og en fortolkning af væsentlighed ved hjælp af Fondsrådets vejledning på området. Yderligere vil mulighederne for at undlade oplysninger på grund af manglende væsentlighed blive beskrevet. Afslutningsvist vil der komme konkrete eksempler på, hvor uvæsentlige forhold medtages i årsrapporterne. Eksemplerne er medtaget for at illustrere problemstillingen. Undersøgelsesspørgsmål 2 har ligeledes et beskrivende formål. Ved hjælp af begrebsrammen defineres regnskabsbrugerne samt hvilke informationsbehov de har. Informationsbehovene er defineret via de grundlæggende behov som er sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed. Definition af regnskabsbrugerne og deres informationsbehov skal anvendes til at få en kendskab til regnskabsbrugerne, da det efterfølgende undersøges hvad disse regnskabsbrugere efterspørger i årsrapporterne. Undersøgelsesspørgsmål 3 har et diagnosticerede formål. Med udgangspunkt i PWC s undersøgelse Værdien af årsrapporten samt ACCA s undersøgelse Re-assessing the value of corporate reporting analyseres regnskabsbrugernes anvendelse af årsrapporten samt hvilke oplysninger de efterspørger. De to undersøgelser, der er anvendt i afsnittet, belyser nogle ens forhold, men der er forskellige fokusområder i de to undersøgelser. Den første undersøgelse har fokus på, hvad regnskabsbrugerne efterspørger og hvor tilfredse de er med oplysningerne i årsrapporterne hovedsagligt i forhold til ledelsesberetning og noter. Den anden undersøgelse belyser ligeledes regnskabsbrugernes efterspørgsel, men den har yderligere fokus på flere generelle kritiske forhold, som regnskabsbrugerne har til årsrap- 10

12 porten. Det vurderes derfor, at begge undersøgelser er relevante i forhold til afhandlingen og konklusionerne fra de to undersøgelser kan supplere hinanden. Det undersøges yderligere om der er forskel i regnskabsbrugernes informationsbehov samt om behovene stemmer overens med, hvad årsrapporten indeholder. Undersøgelsesspørgsmål 4 og 5 svares der samlet på i afhandlingens afsnit 6. Afsnittet har et diagnosticerede formål. Hvis årsrapporterne bliver bedre tilpasset og mere informative vil det betyde, at de uvæsentlige oplysninger, som kan skygge for de væsentlige, mindskes. Forholdene er derfor relevante at undersøge i forhold til afhandlingens hypotese. Afsnittet er en analyse af 2 udvalgte rapporter, der belyser problemstillingerne omkring unødvendige oplysninger i årsrapporterne. Det er undersøgelserne Louder than Words og Cutting clutter der anvendes. Hver undersøgelse bliver gennemgået særskilt og undersøgelsens vigtige synspunkter, i forhold til afhandlingens problemstilling, oplistes. Disse synspunkter sammenholdes med konklusionen fra foregående afsnit omkring regnskabsbrugernes efterspørgsel. Afslutningsvis opsamles der i et skema, hvor rapporternes problemstillinger og handlinger oplistes. Yderligere indeholder skemaet regnskabsbrugernes holdning til problemstillingen. Delkonklusion er opstillet i et skema for at give det bedst mulige overblik over de mange problemstillinger de 2 rapporter opstiller. Der er i afhandlingen anvendt forskellige undersøgelser. Beskrivelse af undersøgelsesdesign for disse er at finde sammen med selve undersøgelsen. På denne måde er undersøgelsens undersøgelsesdesign og konklusioner samlet. Når der anvendes undersøgelser i afhandlingen, vil formålet med undersøgelsen samt undersøgelsens undersøgelsesdesign blive beskrevet. Det vil i denne forbindelse blive vurderet, hvor valide dataene er i forhold til afhandlingens problemstilling og om undersøgelsesdesignet kan have påvirkninger på konklusionerne, der drages ud fra undersøgelserne. Beskrivelser af de anvendte undersøgelsers undersøgelsesdesign kan ses i afsnit 5.1.2, 5.2.2, og Nogle af de anvendte undersøgelser i afhandlingen er udenlandske og hovedsagligt fra Storbritannien. Selv om afhandlingen tager udgangspunkt i danske børsnoterede virksomheder, så kan disse udenlandske undersøger godt anvendes. De børsnoterede virksomheder i udlandet og børsnoterede virksomheder i Danmark aflægger regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. De samme problematikker vil dermed kunne findes i dan- 11

13 ske børsnoterede årsrapporter. Dog skal man være opmærksom på, at de internationale regnskabsstandarder ikke omfatter krav til ledelsesberetning, revision, samt godkendelse og indsendelse af årsrapporterne. Disse områder bliver reguleret af de enkelte landes nationale lovgivning og kravene dertil kan dermed være forskellige. I afhandlingen er der benyttet praktiske eksempler fra en konkret årsrapport for at illustrere de omtalte problemstillinger samt til at afprøve nogle af de forbedringsforslag, der kan være med til at gøre årsrapporterne bedre. Da eksemplerne blot skal være et supplement til afhandlingen, er det fravalgt at anvende årsrapporter fra virksomheder der indgår i C20- indekset. Årsagen til denne fravælgelse er, at disse årsrapporter vil gøre eksemplerne mere omfattede end nødvendigt. Der er derfor tilfældigt udvalgt en årsrapport fra en virksomhed under denne gruppe. Det vil sige, at der er valgt en årsrapport fra et selskab, som er børsnoteret og dermed aflægger regnskab efter de Internatonale Finansiel Reporting Standards (IFRS), som er godkendt af EU samt de danske oplysningskrav for børsnoteret selskaber. Den anvendte årsrapport er fra TV-, video- og HIFI-udstyrsproducenten Dantax A/S. Dantax A/S årsrapport er relativ simpel og ikke på længde med årsrapporterne fra virksomheder i C20-indekset, men den er anvendelig til at illustrere de problemstillinger, som afhandlingen omtaler. 2.3 Afgrænsning Der er i afhandlingen kun fokus på årsrapporter fra børsnoterede virksomheder. Det er dermed kun årsrapporter, der er aflagt efter IFRS, der behandles. Årsrapporter, der er udarbejdet efter årsregnskabsloven og om der er problemstillinger med unødvendige oplysninger i denne type årsrapporter er ikke behandlet. Der vil være fokus på danske virksomheder og regnskabsbrugere, men da der er tale om årsrapporter, som udarbejdes efter internationale regnskabsstandarder, vil der være en lighed i de problemstillinger, der er med disclosure overload i udlandet som i Danmark. I afhandlingen er det kun de eksterne og offentliggjorte årsrapporter, som behandles. Hvordan informationsniveauet er i interne årsrapporter og om disse indeholder unødvendige oplysninger, vil dermed ikke blive behandlet. Fokus er på de årsrapporter, som alle regnskabsbrugere kan komme i besiddelse af. 12

14 Afhandlingen beskæftiger sig med begrebet væsentlighed, men der er ikke set på begrebet i forhold til revision, som der tager udgangspunkt i et væsentlighedsniveau. Væsentlighed er set i forhold til, hvad der er væsentligt for regnskabsbrugerne at få oplysninger omkring. Afhandlingen indeholder ikke en beskrivelse af, hvilke målings-, indregnings- og præsentationskrav, der stilles til årsrapporterne, når de udarbejdes efter IFRS. Det forudsættes, at afhandlingens læser har et vist kendskab til disse regler. Fokus i afhandlingen er ikke på årsrapporternes tal, herunder hvordan indregningens skal ske samt hvilke oplysninger årsrapporterne skal indeholde. Der er fokus på, om der er medtaget unødvendige oplysninger, som ikke hører til i årsrapporterne. 2.4 Kildekritik For at afhandlingens problemstilling kan besvares, vil der blive anvendt forskellige eksisterende kilder, men for at besvarelsen på problemstillingen bliver troværdig, er det nødvendigt at vurdere afhandlingens anvendte kilder. Det er validiteten og reliabiliteten, der skal vurderes. 6 Kilder kan have et formål med at formilde et bestemt resultat eller holdning og der er derfor foretaget en kritisk vurdering af de anvendte kilder og vurderet, om kilderne kan vurderes som troværdige. Afhandlingen er hovedsagligt bygget op omkring fire rapporter, der undersøger regnskabsbrugerne informationsniveau samt årsrapporternes indhold i forhold til unødvendige oplysninger. Rapporterne er udarbejdet af PWC, et stort revisionsfirma, ACCA, en global sammenslutning af statsautoriseret revisorer samt af FRC, Storbritanniens uafhængige tilsynsmyndighed. Der er tale om meget pålidelige kilder og de fire anvendte rapporter vurderes dermed som anvendelige, da de er troværdige og objektive. Dog skal der i forbindelse med at undersøgelser anvendes, tages højde for deres undersøgelsesdesign, da dette kan have indflydelse på de konklusioner, som rapporterne indeholder. Rapporterne, der anvendes, er udarbejdet i perioden 2009 til 2011 og der findes nyere rapporter, der belyser samme problemstilling, men afhandlingen tager udgangspunkt i disse, da der er tale om de rapporter der satte gang i hele debatten. 6 Andersen, 2010, side 83 13

15 Der er i afhandlingen endvidere anvendt de internationale regnskabsstandarder, hvor der er anvendt den nyeste version samt anvendt den nye begrebsramme. Det vurderes, at disse lovtekster har en høj validitet. De sekundære kilder er relevante bøger, publikationer og artikler, der alle er udarbejdet af regnskabskyndige, herunder revisionsfirmaer og Fondsrådet. De sekundære kilder vurderes ligeledes til at være valide og kan anvendes til at belyse afhandlingens hypotese, men artikler kan indeholde subjektive holdninger, hvormed de kun er anvendt til at understøtte andre udsagn samt anvendt med en kritisk tilgang til artiklerne. De årsrapporter, som anvendes i afhandlingen til illustrationer, vurderes ligeledes valide, da disse er godkendt af en ekstern revisor uden forbehold eller supplerende oplysninger. Afhandlingens anvendte litteratur er oplistet i afsnit 8. Litteraturen er opdelt i 6 kategorier samt oplistet i alfabetisk orden efter forfatternes efternavne. 7 I afhandlingen vil der løbende være henvisninger til de anvendte kilder via fodnoter. Henvisningen vil ske via forfatternes efternavne, årstal samt sidetal. Når der refereres til love, anvendes der paragraffer. 2.5 Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser Nedenstående er en liste over anvendte forkortelser og begreber i afhandlingen. Der vil ligeledes være fodnoter i afhandlingen der uddyber eller forklarer enkelte begreber, da denne oversigt er over de væsentligste begreber. ACCA: FRC: IAS: IASB: IFRS: The Association of Chartered Certified Accountants, en global sammenslutning af statsautoriseret revisorer Financial Reporting Council, Storbritanniens uafhængige tilsynsmyndighed International Accounting Standards International Accounting Standards Board, udarbejder de internationale regnskabsstandarder, først under betegnelsen IAS og efterfølgende IFRS. International Financial Reporting Standards 7 Andersen, 2010, side

16 Compliance: Et fællesbegreb for love, standarder, bestemmelser og etiske regelsæt, som virksomhederne skal overholde. Cutting clutter: en fælles betegnelse for den debat, der er omkring omfanget, præsentationen samt indholdet i årsrapporterne i forhold til unødvendige oplysninger. IFRS begrebsramme: Den overordnede ramme, med definition af formål, grundlæggende begreber samt sammenhænge. Disclosure overload: Betegnelse for problemerne med overflødige informationer i årsrapporterne og dermed uoverskuelige årsrapporter. 2.6 Afdelingens struktur Afhandlingen har nedenstående struktur: Figur 1: Afhandlingens struktur Indledning, problemformulering og metodevalg Afsnit 2 Definition af væsentlighed og regnskabsbrugere, herunder deres informationsbehov Afsnit 3 og 4 Regnskabsbrugernes holdning samt efterspørgsel til årsrapporterne Afsnit 5 Analyse af årsrapporterne informationsniveau Afsnit 6 Kilde: Egen tilvirkning Konklusion Afsnit 7 15

17 3. Væsentlighed Omdrejningspunktet i afhandlingens hypotese er væsentlighed og dermed klarlægges det i dette afsnit, hvornår et forhold anses for væsentligt og hvornår et forhold kan undlades på grund af at det er uvæsentligt. Yderligere har væsentlighed en central rolle i diskussionen omkring disclosure overload og fastsættelse af, hvad der er væsentlig anvendes dermed senere i afhandlingen. Inden begrebet væsentlighed defineres, indledes afsnittet med en kort beskrivelse af begrebsrammens opbygning og formål, da denne danner grundlag for afhandlingens definition af væsentlighed og informationsbehov. 3.1 Begrebsrammens opbygning Den oprindelige begrebsramme blev udarbejdet af IASB i 1989, men den er i øjeblikket ved at gennemgå en omfattende opdatering. Opdateringen foregår i flere faser og den første fase er færdiggjort og godkendt. Dette betyder, at begrebsrammen delvis består af den nye begrebsramme fra 2010, kaldet Conceptual Framework for finansiel reporting samt den gamle begrebsramme fra Det er begrebsrammens niveau 1 og 2 vedrørende regnskabsbrugernes informationsniveau og kvalitative egenskaber, som er blevet opdateret. Niveau 3-5, der vedrører definitioner af elementer, indregning og måling samt klassifikation, er uændret siden begrebsrammen blev vedtaget i Formålet med den nye begrebsramme er at forbedre de generelle rammer for aflæggelse af årsrapporter, så årsrapporterne bliver udarbejdet med mest mulig nytteværdi for regnskabsbrugerne, da begrebsrammen skal understøtte regnskabsbrugernes informationsbehov ved at ensarte den information, som regnskabsbrugerne får via virksomhedernes årsrapporter samt forøge deres tillid til og forståelse af årsrapporterne. 9 Begrebsrammen er ikke en del af de internationale regnskabsstandarder, men den kan anses for den finansielle rapporterings grundlov, 10 der skal danne grundlag for de internationale regnskabsstandarder. 3.2 Definition på væsentlighed Begrebet væsentlighed er defineret i IFRS begrebsramme niveau 2, kvalitative egenskaber. Væsentlighed er et underpunkt til kvalitetskravet relevans, 11 som er en af de to fundamen- 8 Elling, 2012, side Elling, 2012, side Elling, 2012, side

18 tale kvalitative egenskaber til finansielle informationer. Den anden fundamentale kvalitative egenskab er validitet, førhen benævnt pålidelighed. 12 Relevans og validitet skaber nytteværdien for regnskabsbrugerne, men de to elementer er afhængige af hinanden. Relevante informationer skaber kun nytteværdi, hvis informationerne kan måles og præsenteres pålideligt. Tilsvarende gælder det, at informationer, der er målt pålidelige, skal have relevans for at skabe en nytteværdi for regnskabsbrugerne. Væsentlighed defineres I IFRS begrebsramme således: Information is material if omitting it or misstating it could influence decisions that users make on the basis of financial information about a specific reporting entity. In other words, materiality is an entity-specific aspect of relevance based on the nature or magnitude, or both, of the items to which the information relates in the context of an individual entity s financial report. Consequently, the Board cannot specify a uniform quantitative threshold for materiality or predetermine what could be material in a particular situation. 13 Information er dermed væsentlig, hvis udeladelser eller fejl vil have indflydelse på regnskabsbrugernes beslutning. Når det vurderes, om et forhold anses for væsentlig, skal det vurderes om et forhold hver for sig eller tilsammen vil have indflydelse på regnskabsbrugernes beslutninger. 14 Når forholdene vurderes samlet, må der ikke ske modregning af én fejl i en anden fejl. Væsentlighed vil altid skulle vurderes i den konkrete situation og vil være forskellig fra virksomhed til virksomhed og kan ikke styres af mekaniske regler. 15 Ud over at være virksomhedsspecifik, er væsentlighedsniveauet ligeledes forskelligt fra regnskabsbruger til regnskabsbruger. Fondsrådet har udarbejdet en vejledning omkring væsentlighed, hvor formålet har været at skabe et ensartet niveau for begrebet væsentlighed. 16 Ifølge Fondsrådets vejledning, er der mindst tre forhold, der har indflydelse på fastsættelsen af væsentlighed. Disse er forholdet beløbsmæssige størrelse, art eller karakter samt de faktiske forhold, men om et 11 Fondsrådet, 2008, side 2 12 Elling, 2012, side Conceptual Framework, 2010, side 17, QC11 14 IAS Gath & Lauritsen, 2010, side 8 16 Fondsrådet, 2008, side 1 17

19 forhold er væsentlig vil altid skulle afgøres i den specifikke situation, da det som tidligere nævnt i høj grad er virksomhedsspecifikt Undladelse af oplysninger på grund af væsentlighed Generelt er de internationale regnskabsstandarder opbygget således, at der kun stilles krav til at oplyse om de forhold, som regnskabsbrugerne anser som relevante og derfor skal kravene som oftest opfyldes. Ifølge IAS 1 omkring præsentation af årsregnskabet, behøver en virksomhed ikke at følge de specifikke krav som der kræves, hvis oplysningerne ikke er væsentlig. 18 Dette betyder på trods af, at der stilles krav til at oplyse specifikke forhold, så giver IAS 1.31 mulighed for at fravige loven og dermed undlade forholdet. For at regnskabsaflæggerne må undlade oplysningerne i årsrapporterne, er det dog ikke tilstrækkeligt at antage at forholdet er uvæsentligt og det skal sandsynliggøres at forholdet er uvæsentligt og denne sandsynliggørelse skal kunne dokumenteres. 19 Undladelser af uvæsentlige oplysninger må ikke ske for at opnå en bestemt fremstilling af virksomhedens finansielle stilling. 20 Det vil sige, at virksomheder for eksempel ikke må opdele forholdene således, at de tager alle forhold, der øger virksomhedens resultat med og undlader de forhold, der vil formindske resultatet. Det er i den henseende ligegyldigt om, der er tale om at øge eller formindske virksomhedens resultat, da årsrapporterne skal aflægges efter neutralitetsprincippet. 21 Hvis et forhold undlades og det efterfølgende vurderes, at forholdet er væsentlig, vil der være tale om en fejl i årsrapporten. Dette forhold samt forholdet omkring dokumentation af sandsynliggørelse af de uvæsentlige forhold betyder, at mange regnskabsaflæggere vælger at tage alle forhold med, på trods af at nogle kunne undlades. Regnskabsaflæggerne anvender tjeklister til at aflægge årsrapporter efter, og tager dermed uvæsentlige oplysninger med, for på den måde at opfyldes tjeklisterne, som ikke tager hensyn til, hvad der er relevant i forhold til den enkelte virksomhed. 22 Denne problemstilling vil yderligere blive omtalt i afhandlingens afsnit 6, hvor undersøgelsen "Louder than Words" og Cutting clutter belyser problemstillingen. 17 Fondsrådet, 2008, side IAS Fondsrådet, 2008, side 4 20 IAS Fondsrådet, 2008, side 7 22 Jørgensen & Boesen, 2012, side 2 18

20 Årsagen til, at man har indarbejdet et væsentlighedskriterium i begrebsrammen er, at årsrapporterne uden dette kriterium vil indeholde store mængder informationer, som ikke vil have betydning for regnskabsbrugerne og disse informationer vil i stedet kunne få regnskabsbrugerne til at miste overblikket og dermed øge risikoen for, at de overser væsentlige oplysninger og derfor træffer forkerte beslutninger. 23 Hvis væsentlighedsniveauet ses for snævert og man dermed opfatter næsten alle forhold som væsentlige, vil væsentlighedsniveauet miste sin funktion og formål. I Fondsrådets vejledning opfattes margenen til hvornår noget er uvæsentlig som minimal, og vejledning lægger dermed op til, at de fleste forhold vil være væsentlige for regnskabsbrugerne. Med Fondsrådets fortolkning af væsentlighed skal man passe på, at der ikke opstår en forkert fortolkning af begrebet, og man dermed får et lavere væsentlighedsniveau i Danmark, end der lægges op til fra IASB side via begrebsrammen. 24 Konsekvensen af, at Fondsrådets vejledning har en minimal margen i forhold, til hvad der er væsentligt gør, at mange virksomheder vælger at tage alle informationer med, også de uvæsentlige, for at være på den sikre side og dermed udgå, at det efterfølgende bliver vurderet, at regnskabsudarbejderne har lavet fejl ved at udelade forholdet. Der er dog ingen grund til at tro, at Fondsrådet vurderer alle forhold for væsentlige. Ved Fondsrådets regnskabskontroller har de ikke grebet ind på grund af, at der var udeladt væsentlige oplysninger. Det har i højere grad været på grund af virksomhedernes dokumentation i forhold til vurdering af uvæsentlighed, der ikke har været tilstrækkelig. 25 Uvæsentlige oplysninger er at finde mange steder i virksomhedernes årsrapporter. Et sted, hvor mange virksomheder medtager et forhold, som ikke er væsentligt, er i årsrapportens afsnit omkring begivenheder efter balancedagen. Ifølge de internationale regnskabsstandarder skal ikke-regulerende begivenheder efter balancedagen oplyses i regnskabet, hvis der er tale om væsentlige forhold, da disse forhold kan have indflydelse på regnskabsbrugernes beslutninger. 26 Det er dog således, at afsnittet bliver medtaget i mange årsrapporter blot for at informere om, at der ikke er nogle væsentlige forhold, og det kan dermed diskuteres, om denne oplysning er brugbar eller blot er fyld i årsrapporterne. Forholdet er illustreret via Dantax A/S årsrapport for 2012/13, hvor begivenheder efter balancedagen 23 Elling, 2012, side Gath & Lauritsen, 2010, side 8 25 Steffensen, 2013, side IAS

21 er nævnt i både i ledelsesberetningen og i en note til årsrapporten. Dette kan ses i nedenstående figur. Figur 2: Uddrag fra Dantax A/S ledelsesberetning og note 24 for 2012/13 vedrører begivenheder efter balancedagen. Kilde: Dantax A/S, årsrapport for 2012/13 side 5 og 33 Dantax A/S oplysninger omkring begivenheder efter balancedagen kommer ikke med en brugbar information. Det er blot oplysninger om, at der ikke er noget at oplyse om. Dette er et klassisk eksempel på, hvordan mange virksomheder har uvæsentlige forhold med i deres årsrapporter. Så længe man ved, at årsrapporten skal indeholde en redegørelse omkring begivenheder efter balancedagen, hvis der ville være noget væsentligt at informere om, da vil det være bedre at udelade afsnittet, når der ikke er nogle væsentlige begivenheder efter balancedagen. 3.4 Delkonklusion Væsentlighed er et vigtig begreb i forhold til diskussion omkring disclosure overload og det er nødvendigt at kunne vurdere, hvornår et forhold anses for væsentligt. Væsentlighed er defineret i begrebsrammen, som er ved at blive opdateret. Det er i den nye del af begrebsrammen, at definitionen på væsentlighed er at finde. Informationer anses for væsentlige, hvis udeladelser eller fejl i forholdet vil have indflydelse på regnskabsbrugernes beslutning. Om et forhold er væsentlig beror altid på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og er virksomhedsspecifikt, men til vurdering af om et forhold er væsentligt vurderes de tre forhold: beløbsmæssige størrelse, art eller karakter samt de faktiske forhold. 20

22 Om forholdet et væsentligt er vigtig at kunne fastsætte, da der er mulighed for at undlade oplysninger fra årsrapporterne, hvis oplysningerne kan vurderes uvæsentlige. Mange regnskabsaflæggere har dog tendens til at medtage uvæsentlige oplysninger, da der anvendes tjeklister til udarbejdelse af årsrapporterne, og det er lettere at medtage et forhold, end at dokumentere hvorfor forholdet er uvæsentligt og dermed kan undlades. Yderligere er Fondsrådets vejledning, der skal hjælpe til et mere ensartet væsentlighedsniveau, af den opfattelse, at næsten alle forhold er væsentlige og margen for, hvornår et forhold er uvæsentligt er dermed minimal. Det er vigtig at slå fast hvilke forhold der er væsentlige, men det er mindst ligeså vigtig at slå fast hvilke oplysninger der er uvæsentlige og dermed kan undlades fra årsrapporterne, da uvæsentlige oplysninger vil skygge for de væsentligste oplysninger. Det er vigtigt at skære de uvæsentlige oplysninger fra, så de væsentlige kan få den plads og opmærksomhed, som er nødvendigt. 4. Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Afhandlingens problemstilling beskæftiger sig med, om der er unødvendige oplysninger i årsrapporten, som regnskabsbrugerne ikke anvender. Men før denne problemstilling kan undersøges, er det nødvendigt at fastslå hvilke regnskabsbrugere årsrapporterne har, samt hvilke informationsbehov de stiller til årsrapporterne ifølge IFRS begrebsrammen. 4.1 Regnskabsbrugerne I den tidligere begrebsramme fra 1989 var der oplistet 7 forskellige typer af regnskabsbrugere, som man opfattede som de væsentligste regnskabsbrugere, men dette er ikke tilfældet i den nye begrebsramme. I den nye begrebsramme er der en meget bred definition af hvem regnskabsbrugerne er i forhold til den tidligere begrebsramme. Det benævnes i begrebsrammen at årsrapporterne skal indeholde informationer, der er mest nyttige for de nuværende og potentielle investorer, långivere samt andre kreditorer, så disse kan træffe deres beslutninger på baggrund af de finansielle oplysninger. 27 I de internationale regnskabsstandarder anses kapitalindskydere dermed som de væsentligste eksterne regn- 27 Conceptual Framework, 2010, side 16, QC1 21

23 skabsbrugere, herunder indgår investorer, 28 og regnskabsstandarderne er opbygget for at tilfredsstille denne type regnskabsbrugeres informationsbehov. Hvis regnskabsbrugerne skal defineres yderligere end hvad de bliver i begrebsrammen, så kan man sige, at regnskabsbrugerne til en årsrapport ofte vil være virksomhedens primære interesser. De primære interessegrupper er oplistet i figur 3 nedenfor. Det vil hovedsagligt være de primære interessegrupper, der er regnskabsbrugere, men sekundære interessegrupper 29 kan ligeledes være potentielle regnskabsbrugere. Figur 3: Primære interessegrupper Kilde: Finansiel rapportering teori og reguleringer, side 24 De i figur 3 oplistet interessegrupper kan alle gå ind under den betegnesen som begrebsrammen har på primære regnskabsbruger, da alle på en måde er potentielle investorer eller långiver til virksomhederne. 4.2 Regnskabsbrugernes informationsbehov De ovennævnte regnskabsbrugere er forskellige og har ikke det samme informationsbehov. Der er tale om heterogene informationsbehov 30 og de efterspørger dermed forskellige informationer. Der vil være oplysninger som alle regnskabsbrugere efterspørger, mens der vil være andre specifikke oplysninger som kun en lille del af regnskabsbrugerne efterspørger. Nogle af regnskabsbrugerne finder for eksempel oplysninger omkring ledelses- 28 Elling, 2012, side Sekundære interessegrupper er f.eks. konkurrenter, presse, lokalsamfund, erhvervsorganisationer, Elling, 2012, side Elling, 2012, side

24 struktur meget interessant, hvor andre regnskabsbrugere ikke tillægger disse oplysninger nogen betydning og i stedet efterspørger andre oplysninger. På trods af forskelligheden i hvad regnskabsbrugerne efterspørger, argumenteres der for, at hvis man dækker investorernes informationsbehov, så dækker man også de andre regnskabsbrugeres informationsbehov, da investorernes informationsbehov er det mest omfattende. 31 Denne tankegang kan i mange tilfælde være rigtig, men da der tale om heterogene informationsbehov, vil der være forhold, hvor de andre regnskabsbrugere efterspørger specifikke oplysninger, som investorerne ikke efterspørger. Dette kan for eksempel være politikker i forhold til medarbejdere. Regnskabsbrugerne anvender forskellige informationer i årsrapporterne og har forskellige formål med at benytte årsrapporterne, men fælles for regnskabsbrugerne er at de alle efterspørger relevante og pålidelig oplysninger. Disse forhold er med til at sikre en høj informationsværdi. De grundlæggende behov hos regnskabsbrugerne består af sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed. Disse er defineret i begrebsrammen, som de kvalitative egenskaber i årsrapporterne skal indeholde Sammenlignelighed Stort set alle regnskabsbrugere har på enten den ene eller anden måde behov for at sammenligne informationerne, som de får via årsrapporterne. Det kan enten være at sammenligne årets informationer med tidligere år, det vil sige tidssammenligninger, eller at sammenligne informationerne med andre virksomheder, og det vil sige virksomhedssammenligninger. 32 Sammenlignelighed giver regnskabsbrugerne, især investorerne, mulighed for at vælge imellem alternativer, 33 da de kan sammenligne forskelle virksomheder og vurdere, hvor de vil foretage deres investeringer, men andre regnskabsbrugere har ligeledes interesse i at sammenligne, da det giver dem muligheder for at holde virksomhedens præsentationer op mod tidligere års og andres præsentationer. Når regnskabsbrugerne sammenligner informationer fra årsrapporten, skal regnskabsbrugerne være opmærksomme på, at der på trods af at virksomhederne aflægger regnskab efter se samme internationale regnskabsstandarder, så kan virksomhederne anvende for- 31 Elling, 2012, side Elling, 2012, side Conceptual Framework, 2010, side 20, QC20 23

25 skellige regnskabspraksis samt ændre i regnskabspraksis. Kravene til anvendt regnskabspraksis er, at virksomhederne skal anvende de metoder, der giver det mest retvisende billede, 34 hvilket ikke vil være den samme metode for alle virksomheder. Regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på forskelle og ændringer i anvendt regnskabspraksis, når de fortager sammenligninger Verificerbarhed Verificerbarhed betyder kontrollerbarhed. At oplysningerne i årsregnskabet er verificerbare er med til at sikre, at regnskabsoplysningerne er pålidelige og at regnskabsbrugerne dermed kan stole på de oplysninger, de får via årsrapporterne. Oplysningerne er kontrollerbare, når forskellige kyndige og uafhængige observatører kan blive enige, men ikke nødvendigvis fuldstændig enige om, at oplysningerne i regnskabet er angivet korrekt. 35 Nogle af regnskabsposterne i årsrapporterne indeholder en række målinger, der kan være usikkerhed omkring og hvor der dermed er foretaget skøn. Det kan for eksempel være forventede tab på debitorer. De forskellige poster i årsrapportens balance har dermed forskellig grad af verificerbarhed. Likvider kan måles objektivt og der er ingen tvivl om værdien af likvide midler, men den objektive vurdering er ikke altid mulig. For eksempel er posten tilgodehavende en post, hvor der bliver fortaget skøn i forhold til forventede tab, og denne post vil blive vurderet forskelligt af fagfolk. 36 Regnskabsbrugerne skal have de relevante oplysningerne i årsrapporterne, så de kan vurdere kontrollerbarheden i oplysningerne og skal have pålidelige oplysninger, så de kan stole på regnskabsoplysningerne Rettidighed Det er vigtigt for regnskabsbrugerne at få alle relevante oplysninger i rette tid, og har alle relevante oplysninger til rådlighed, som kan påvirke deres beslutninger. Oplysningerne skal være aktuelle og generelt er det således, at jo ældre informationerne er, jo mindre nytte er der i informationerne. Der er dog forskel på, hvor hurtig oplysningerne er uden nytte. Nogle oplysninger er er stadig aktuelle for regnskabsbrugerne længe efter regnskabsperiodens afslutning. Dette kan for eksempel være informationer, der skal anvendes til at iden- 34 IAS Conceptual Framework, 2010, side 20, QC26 36 Elling, 2012, side

26 tificere og vurdere tendenser i årsrapporterne. 37 Uaktuelle informationer er ubrugelige for regnskabsbrugerne og der vil blot være tale om fyld i årsrapporterne, hvis uaktuelle informationer er med. Manglende aktuelle og rettidige informationer vil være problematiske for regnskabsbrugerne og derfor er det vigtig, at de kan regne med at denne type informationer indgår i årsrapporterne Forståelighed Det er nødvendigt, at informationerne i årsrapporterne er forståelige, ellers vil regnskabsbrugerne ikke kunne benytte sig af oplysningerne. Oplysningerne gøres forståelige ved at lade dem fremstå klart og præcist i årsrapporterne. 38 Med forståelighed menes der ikke, at regnskabsoplysningerne skal kunne læses og forstås af alle. Det forudsættes, at regnskabsbrugerne har et vist kendskab til forretningsmæssige og økonomiske aktiviteter. 39 Forståelighed skal ikke tolkes på den måde, at det er muligt at undlade relevante oplysninger, der kan have betydning for regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger, med den begrundelse, at det vil være svært for regnskabsbrugerne at forstå det. Alle relevante oplysninger skal med, og virksomhederne skal forsøge at medtage oplysningerne på den mest forståelige måde, så regnskabsbrugerne får mest muligt ud af oplysningerne. 4.3 Delkonklusion Definitionen på regnskabsbrugerne er ændret i forbindelse med at første del af begrebsrammen er blevet opdateret. Regnskabsbrugerne er i IFRS begrebsrammen defineret meget bredt og benævnes som de nuværende og potentielle investorer, långivere samt andre kreditorer. Næsten alle virksomhedernes primære interessegrupper vil kunne indgå i denne definition. De internationale regnskabsstandarder er opbygget efter at dække informationsniveauet ved regnskabsbrugerne: kapitalindskydere, herunder investorer, da de ses som den væsentligste eksterne regnskabsbrugere. Samtidig vurderes det, at man ved opfyldelse af denne regnskabsbrugers informationsbehov betyder, at man ligeledes opfylder andre regnskabsbrugers informationsbehov. Denne opfattelse kan dog diskuteres, da regnskabsbrugernes informationsbehov er heterogene og de dermed efterspørger de nogle af de 37 Conceptual Framework, 2010, side 21, QC29 38 Conceptual Framework, 2010, side 21, QC30 39 Conceptual Framework, 2010, side 21, QC32 25

27 samme oplysninger, men der er ligeledes nogle oplysninger som specifikt efterspørges af én type regnskabsbruger og som andre ikke finder interessante. Fælles for alle regnskabsbrugerne er, at de efterspørger relevante og pålidelige oplysninger og har behov for, at informationerne i årsrapporterne er sammenlignelige, verificerbare, rettidige og forståelige, så de kan anvende informationerne. 5. Hvilke oplysninger anvender regnskabsbrugerne? Der er mange oplysninger i en årsrapport, men hvilke oplysninger lægger regnskabsbrugerne vægt på, at årsrapporterne indeholder? Hvor finder regnskabsbrugerne de oplysninger, de gerne vil anvende? Er der nogle oplysninger regnskabsbrugerne gerne vil undvære og andre oplysninger de gerne så var med eller uddybet i årsrapporterne? Dette har flere organisationer sat sig for at undersøge. Revisionsfirmaet PWC og Copenhagen Business School har undersøgt regnskabsbrugernes efterspørgsler og kommentarer til årsrapporterne og opsamlet deres resultater i rapporten Værdien af årsrapporten. Det samme har ACCA undersøgt og opsamlet deres resultater i rapporten Re-assessing the value of corporate reporting. Disse to undersøgelser, samt supplementer fra lignende undersøgelser, anvendes til at klarlægge, hvordan årsrapporterne ser ud fra regnskabsbrugernes synspunkt, samt hvad de efterspøger og om efterspørgslen er i overensstemmelse med hvad årsrapporterne skal indeholde. Hvad regnskabsbrugerne efterspørger opsamles i en delkonklusion og disse oplysninger skal senere i afhandlingen sammenholdes med de forbedringsforslag afsnit 6 omtaler. 5.1 Undersøgelsen Værdien af årsrapporten Værdien af årsrapporten er en undersøgelse, der er udarbejdet af PWC og Copenhagen Business School i 2011 og var den første større danske undersøgelse, der undersøgte hvordan regnskabsbrugernes holdning er til årsrapporterne i deres nuværende form. Afsnittet er opdelt i en beskrivelse af formålet og undersøgelsesdesignet. Herefter nævnes undersøgelsens væsentligste konklusioner i forhold til afhandlingens problemstilling. Konklusionerne er opdelt i generelle forhold samt forhold specifikt vedrørende ledelsesberetningen og noteoplysninger. 26

28 5.1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen Værdien af årsrapporten har været at undersøge, om årsrapporterne er en relevant del af virksomhedens kommunikation med omverdenen, herunder virksomhedens regnskabsbrugere. Man vil undersøge hvad er regnskabsbrugernes behov, hvordan bruger de årsrapporterne og ikke mindst undersøge hvor er det muligt at forbedre årsrapporterne, for dermed at gøre dem bedre set fra regnskabsbrugernes synspunkt. 40 Værdien af årsrapporten er en beskrivelse af undersøgelsens resultater og eventuelle årsagssammenhænge og forklaringer er ikke med i rapporten. Rapporten afsluttes med forskellige anbefalinger, som virksomhederne kan arbejde med, for tilpasse deres årsrapporter og bruge flere kræfterne på de områder, som regnskabsbrugerne efterspørger Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er udført i 2011 over en 3 måneders periode via e-survey. Undersøgelsen indeholder både oplysninger om danske børsnoterede virksomheder og regnskabsbrugere hertil, samt unoterede danske virksomheder og regnskabsbrugere hertil. Det er kun undersøgelsen vedrørende børsnoterede virksomheder, der er relevant i forhold til denne afhandling og det er kun denne del, der vil blive anvendt. Yderligere vil det kun være de forhold, der beskriver regnskabsbrugernes efterspørgsel efter informationer, der inddrages. I undersøgelsen har 667 respondenter deltaget, 407 regnskabsbrugere og 260 virksomheder. Ud af regnskabsbrugerne er 300 af dem regnskabsbrugere til børsnoterede virksomheder, og 87 af virksomhederne er børsnoterede, der aflægger årsrapport efter IFRS. 41 Hvordan respondenterne er udvalgt og hvor stor den samlede population til undersøgelsen har været, og dermed hvor høj svarprocent undersøgelsen har, vides ikke, men undersøgelsen er den mest omfattende af sin art i Danmark. Undersøgelsen kan anvendes i et vist omfang, men med fokus på, at 300 regnskabsbrugere og 87 virksomheder ikke er en stor mængde besvarelser og om det dermed er repræsentativt. Regnskabsbrugerne er i undersøgelsen opdelt i 5 grupper og fordelingen af de 300 respondenter er; 54 professionelle investorer, 82 private investorer, 64 aktieanalytikere, 88 ban- 40 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side 4 41 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side 10 27

29 ker 42 og 12 øvrige. Der er dermed en hovedvægt af private investorer og banker og dette kan have påvirket undersøgelsens konklusion og det kan diskuteres, om konklusionerne er retvisende, da det hovedsagligt vil være denne type regnskabsbrugeres holdninger, der kommer til udtryk i rapporterne. Yderligere kan det diskuteres, om opdelingen af regnskabsbrugerne er hensigtsmæssig. Der er ikke respondenter fra alle typer af regnskabsbrugere, som er beskrevet i afhandlingens afsnit 4.1. Der er hovedsaglig tale om, at investorer og långivere har deltaget i undersøgelsen. Årsagen til, at undersøgelsen er opbygget med de ovennævnte typer af regnskabsbrugere er, at det efter deres vurdering er årsrapportens vigtigste formål at danne et grundlag for finansielle vurderinger og dette er dermed udgangspunktet i undersøgelsen. 43 Der har i undersøgelsen været et særligt fokus på årsrapporternes ledelsesberetning og noter, hvilket kan have påvirket undersøgelsens konklusion, da der ikke er blevet stillet spørgsmål til andre konkrete dele af årsrapporten. Samlet set, kan ovenstående have påvirket undersøgelsens konklusioner, men på trods af dette vurderes undersøgelsen Værdien af årsrapporten stadig for at være anvendelig i denne afhandling i forhold til besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 3 vedrørende regnskabsbrugernes efterspørgsel Undersøgelsens konklusioner Hovedresultatet fra undersøgelsen Værdien af årsrapporten er, at regnskabsbrugerne opfatter en virksomheds reviderede årsrapport som den væsentligste og mest troværdige kilde til at få informationer om en virksomhed ,2 % mener, at det er en vigtig del af virksomhedens kommunikation 45 og dermed er årsrapporterne en informationskilde, som regnskabsbrugere sætter højt og anvender til at få dækket deres informationsbehov. Dette er på trods af, at der er kommet flere informationskilder til igennem tiden. Årsrapporten vurderes som den væsentligste informationskilde i forhold til øvrige informationskilder Det er folk fra de seks støre danske banker der har deltaget I undersøgelsen, Jensen & Steffensen, 2012, side 2 43 Jensen & Steffensen, 2012, side 2 44 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side 4 45 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side PWC & Copenhagen Business School, 2011, side 14 28

30 I årsrapporterne er det hovedsagligt regnskabsopstilling som regnskabsbrugerne anvender, men ledelsesberetningen og noteoplysninger anvendes ligeledes i et stort omfang. Ud fra undersøgelsen ses det, at noteoplysninger bliver anvendt i højere grad end ledelsesberetningen. Kommentarer til regnskabsbrugernes efterspørgsel i forhold til ledelsesberetningen og noteoplysninger kan ses i de to efterfølgende afsnit. Undersøgelsen viser, at der på flere områder er et misforhold imellem hvad virksomhederne tror, at regnskabsbrugerne lægger vægt på, og på hvad regnskabsbrugerne giver udtryk for de efterspørger, 47 dette er især i forhold til noteoplysningerne Ledelsesberetning Ledelsesberetningen vurderes som væsentlig af alle regnskabsbrugerne, 69 % af regnskabsbrugerne anvender den i høj eller meget høj grad 48 og det skyldes formentlig, at ledelsesberetningen er et godt sted at starte, når der skal indsamles informationer om virksomheden, da den giver indsigt i virksomhedens økonomi, aktiviteter, udvikling og forventninger til fremtiden m.m. Undersøgelsen af hvilke forhold der efterspørges i ledelsesberetningen er udført ved at få regnskabsbrugerne til at vurdere 9 typiske områder, som ledelsesberetningen skal indeholde. De har skulle foretage en prioritering af områderne og dermed vægte hvilke informationer de helst vil have med i ledelsesberetningen. Ud over en prioritering af ledelsesberetningens indhold, har regnskabsbrugerne yderligere vurderet deres tilfredshed med områderne. Dette er foregået på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Ledelsesberetningens områder har samlet en gennemsnitscore på omkring 3, hvilket betyder, regnskabsbrugerne er moderat tilfredse med de oplysninger, som ledelsesberetningen indeholder, 49 men der er plads til forbedringer. Det er forskel på hvad de forskellige regnskabsbrugere efterspørger i ledelsesberetningen. Samlet set vægter regnskabsbrugerne oplysningerne omkring den historiske udvikling, herunder hoved- og nøgletal, samt en beskrivelse af virksomhedens forventning til fremtiden højt. Finanskrisen har øget regnskabsbrugernes interesse for en beskrivelse af forventningerne til fremtiden, men finanskrisen har haft den modsatte effekt på virksomhederne, der har været meget tilbageholdende med at skrive om deres forventninger. 50 Un- 47 Jensen & Steffensen, 2012, side 1 48 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side Johansen & Plenborg, 2012, side 1 50 Jensen & Steffensen, 2012, side 5 29

31 dersøgelsen viser yderligere, at regnskabsbrugerne mener, at denne beskrivelse af forventninger til fremtiden kan blive bedre og tilfredsheden omkring beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling er i gennemsnit for regnskabsbrugerne kun på 3, En anden undersøgelse lavet blandet 100 professionelle investorer bakker op om at oplysningerne kan blive bedre, da hele 74 % har svaret, at de er enig eller helt enig i, at årsrapporterne med fordel kunne indeholde flere oplysninger om virksomhederne forventninger til fremtiden. 52 Denne efterspørgsel efter flere oplysninger til fremtiden hænger sammen med, at regnskabsbrugerne mener, at årsrapporten er for bagudrettet og gerne vil have, at fokus rettes mere fremad. Undersøgelsen Værdien af årsrapporten viser yderligere, at redegørelser omkring virksomhedsledelse og samfundsansvar har en meget lav prioritering i forhold til de andre oplysninger ledelsesberetningen indeholder. 53 Dette betyder ikke, at regnskabsbrugerne finder oplysningerne uinteressante, blot at de vægter de andre oplysninger højere. Regnskabsbrugerne mener dog ikke, at oplysningerne er tilfredsstillende, da disse på samme skala, som nævnt ovenfor, kun har et gennemsnit på 2, Oplysningerne omkring virksomhedsledelse og samfundsansvar er ellers et område, hvor virksomhederne anvender mange ressourcer, når de udarbejder deres årsrapporter og tilfredsheden burde derfor være højere. Det vurderes i undersøgelsen, at ressourceanvendelse på området er større end behovet 55 og virksomhederne anvender dermed mange ressourcer på oplysninger, som regnskabsbrugerne ikke efterspørger i samme omfang som andre oplysninger i ledelsesberetningen. Hvis oplysningerne omkring virksomhedsledelse og samfundsansvar skal have større interesse hos regnskabsbrugerne, vil en forklaring af sammenhænge imellem samfundsansvar og dets påvirkning af virksomhedens indtjening formentlig øge interessen Noteoplysninger De mange krav, der stilles til noteoplysningerne, har gjort at regnskabsbrugerne kan finde mange informationer heri, hvor nogle er mere relevante end andre. Ved undersøgelse af, 51 Johansen & Plenborg, 2012, side PWC & Copenhagen Business School, 2011, side Johansen & Plenborg, 2012, side 1 55 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side Jensen & Steffensen, 2012, side 5 30

32 hvilke noteoplysninger regnskabsbrugerne efterspørger, er der i undersøgelsen opstillet 15 typiske noteoplysninger som årsrapporterne indeholder. Regnskabsbrugerne har vurderet disse på en skala fra 1-5. Generelt har noterne en høj score, hvilket viser, at regnskabsbrugerne anvender noterne og ser dem som betydelige. Regnskabsbrugerne har yderligere vurderet hvor tilfredse de er med noterne, og her ligger de fleste noter omkring en gennemsnitscore på 3, 57 hvilket betyder, at regnskabsbrugerne kun er moderat tilfredse med noteoplysningerne. Undersøgelsen viser, at noten vedrørende særlige poster i resultatopgørelsen er den, som regnskabsbrugerne anser for den vigtigste. Yderligere er noterne vedrørende virksomhedssammenslutninger, væsentlige og kritiske regnskabsmæssige skøn, eventualforpligtelser, finansielle instrumenter, anlægsaktiver og segmentoplysninger vigtige for regnskabsbrugerne. Årsrapporterne indeholder også noteoplysninger, som regnskabsbrugerne finder uinteressante. Dette er noteoplysninger omkring vederlag til virksomhedens ledelse samt omkring honorar til den generalforsamlingsvalgte revisor. 58 Denne type noter er en form for kontroloplysninger og har ikke den store betydning, når der skal træffes økonomiske beslutninger og dette kan være årsagen til at regnskabsbrugerne ikke finder noterne interessante. 59 Ansnittet om anvendt regnskabspraksis ligger ud fra de 15 typiske noteoplysninger blandt de nederste. På en skala fra 1-5 vurderer regnskabsbrugerne at behovet for ansnittet kun til at være 3, Der er forskel på hvilke noteoplysninger samt hvor meget noterne efterspørges af de forskellige regnskabsbrugere. Bankerne er de regnskabsbrugere, der efterspørger noteoplysninger i størst omfang, hvor den private investor har et mindre behov for disse oplysninger, men alle regnskabsbrugerne efterspørger dog noterne i et vist omfang. 61 Regnskabsbrugerne efterspørger et stort antal noter og mener samtidig, at noteoplysningerne kan forbedres. Som noterne er udarbejdet i de nuværende årsrapporter, så overholder de regler og reguleringer fra IFRS, men man kunne med fordel anvende noterne til 57 Johansen & Plenborg, 2012, side 2 58 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side Jensen & Steffensen, 2012, side 6 60 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side PWC & Copenhagen Business School, 2011, side 23 31

33 mere end dette og øge de informative oplysninger, da det er i noterne regnskabsbrugerne søger relevante oplysninger. Undersøgelsen viser yderligere, at kun 17% af virksomhederne tror, at noterne bliver anvendt i høj eller meget høj grad, 62 og dermed har virksomhederne en hel forkert opfattelse af noternes anvendelse hos regnskabsbrugerne og de undervurderer regnskabsbrugenes behov. En større indsats fra virksomhederne for at forbedre noterne samt gøre dem mere informative og ikke blot leve op til minimumsreglerne, vil give noterne et nyt formål: at informere om de forhold som regnskabsbrugerne efterspørger. 5.2 Undersøgelsen Re-assessing the value of corporate reporting The Association of Chartered Certified Accountants besluttede sig for at undersøge regnskabsbrugernes holdning, da deres opfattelse var, at årsrapporterne steg i omfang, men tilfredsheden med årsrapporterne var faldene. I 2012 udgav de rapporten Re-assessing the value of corporate reporting, hvor de beretter om deres observationer I forhold til regnskabsbrugernes holdning til årsrapporterne. Der kommer først en beskrivelse af undersøgelsens formål og undersøgelsesdesign, efterfulgt af de væsentligste konklusioner i forhold til afhandlingens problemstilling Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen har for ACCA været at få fokus årsrapportens omfang og vil fremadrettet forsøge af sætte fokus på den fremtidige regnskabsaflæggelse, via diskussioner og forskning og derigennem komme med konkrete forslag, der kan forbedre årsrapporterne, så den forbliver den vigtige kilde til informationer for regnskabsbrugerne. 63 Undersøgelsen har hovedsaglig fokuseret på at få regnskabsbrugernes holdning og høre deres synspunkter til årsrapporterne, om de stadig værdsætter dem og får de oplysninger herfra, som de ønsker Undersøgelsesdesign Der har i undersøgelsen Re-assessing the value of corporate reporting deltaget 500 respondenter fra tre forskellige lande, USA, Storbritannien og Canada. 65 Som tidligere nævnt 62 PWC & Copenhagen Business School, 2011, side ACCA, 2012, side 3 64 ACCA, 2012, side 4 65 ACCA, 2012, side 3 32

34 i afsnit 2.2 kan udenlandske undersøgelser godt anvendes til at afdække afhandlingens problemstilling. Respondenterne var alle regnskabsbrugere og var i undersøgelsen opdelt i tre kategorier, kapitalindskyder, både små og store investorer, kreditgiver samt andre interessenter i form af leverandører og medarbejdere. 66 En fordeling af respondenterne ud på de tre typer af regnskabsbrugere indeholder undersøgelsen ikke, og resultaterne er heller ikke opdelt på kategorierne. Disse informationer ville have været nyttige oplysninger, når der skal tolkes på undersøgelsens konklusioner. Denne undersøgelsen har dog en bredere definition af regnskabsbrugere i forhold til undersøgelsen Værdien af årsrapporten, da kategorien af andre interessenter er medtaget. Man får dermed et bredere syn på hvad de forskellige regnskabsbrugere vægter og efterspørger i årsrapporterne, men det er ikke muligt at se, om der er forskel i hvad de forskellige regnskabsbrugere efterspøger. Når fordelingen af respondenter ikke er nævnt, er det svært at vurdere hvor repræsentativ undersøgelsen er. Undersøgelsen beskriver, at der var få bemærkelsesværdige forskellige mellem de tre lande, hvor der kun var tale om mindre forskelle i de tre kategorier af regnskabsbrugere. 67 Undersøgelsen kan anvendes til sige noget generelt om, hvad de 500 respondenter, der alle er regnskabsbrugere, mener om årsrapporterne. Undersøgelsen Re-assessing the value of corporate reporting anses på trods af ovenstående som anvendelig som supplement til resultaterne fra Værdien af årsrapporten og kan sammen med denne undersøgelse være med til at belyse regnskabsbrugernes syn på årsrapporter Undersøgelsens konklusioner I rapporten Re-assessing the value of corporate reporting er det undersøgt hvilke oplysninger som regnskabsbrugerne efterspørger mest i hele årsrapporten. Det viser sig at være oplysningerne, der beskrivelser de væsentlige risici samt hvordan ledelsen vil forholde sig til disse risici. 68 Størstedelen af regnskabsbrugerne, omkring 71%, efterspøger flere oplysninger omkring rapportering af virksomhedens risiko, som kan have påvirkning på virksomhedernes fremtidige præsentation og fokus på disse oplysninger er kun blevet større 66 ACCA, 2012, side 3 67 ACCA, 2012, side 8 68 ACCA, 2012, side 10 33

35 efter finanskrisen. 69 Der bliver i årsrapporterne anført flere generelle risici end specifikke. 70 En generel risiko er for eksempel generel afmatning i økonomien, men regnskabsbrugerne vil hellere have oplysninger omkring potentielle risici, der kan påvirke den enkelte virksomheds præsentation, da disse har højere informationsværdi. Selvom regnskabsbrugerne efterspørger specifikke risici, så beretter virksomhederne ofte hovedsagligt om generelle risici. Dette er ligeledes tilfældet for Dantax A/S. I ledelsesberetningen oplyser de om forretningsmæssige risici, men der er kun tale om generelle risici. Beretningen om konjunkturforhold kan ses i nedenstående figur. Figur 4:Uddrag fra Dantax A/S ledelsesberetning 2012/13 vedrører forretningsmæssige risici. Kilde: Dantax A/S Årsrapport for 2012/13 ledelsesberetning, side 4 Oplysningerne i figur 4, siger ikke noget specifikt om Dantax A/S, selvom det er det regnskabsbrugerne vil have. Der er tale om, at Dantax A/S beretter om noget helt generelt, der er intet specifikt nævn om, hvordan risici konkret har påvirket Dantax i det forgående år, og samme beskrivelse af risici kunne indgå i en årsrapport for en anden virksomhed. Problemet med disse generelle risici er yderligere, at der ikke rettes i dem fra år til år. Denne problemstilling er yderligere omtalt i afhandlingens afsnit Andre forhold, der i høj grad efterspørges af årsrapporternes regnskabsbrugere, er beskrivelser af virksomhedens fremtidige planer samt deres KPIér. 71 Efterspørgslen af denne type oplysninger om fremtiden har en god sammenhæng med ét af de kritikpunkter, som regnskabsbrugerne har til årsrapporterne. 35% mener, at årsrapporterne er for bagudret- 69 ACCA, 2012, side 4 70 ACCA, 2012, side 6 71 Key performance indications 34

36 tet og ikke er nok fremsynede. 72 Regnskabsbrugerne får dermed ikke de nødvendige informationer, de har brug for, for at vurdere hvilke udfordringer virksomheden står over for i fremtiden. Opfattelsen af, at årsrapporterne er for bagudrettet er der ligeledes hos 100 danske professionelle investorer. Her svarer hele 55 %, at de er enige eller delvist enige i, at årsrapporten er for bagudskuende og de efterspørger flere oplysninger omkring forventninger til fremtiden. 73 Der er ifølge undersøgelsen oplysninger, som regnskabsbrugerne ikke efterspørger i særlig høj grad. Dette er oplysninger omkring social- og miljøpolitikker samt samfundsansvar. Det er kun omkring en fjerdel af regnskabsbrugerne, der eftersørger denne type oplysninger, 74 men det er ofte forhold, der fylder meget i årsrapporterne og som regnskabsaflæggerne bruger lang tid på at udarbejde. Regnskabsbrugerne vil have en øget interesse for denne type oplysninger, hvis oplysningerne blev knyttet sammen med virksomhedernes finansielle resultater. 75 Ud af 100 danske investorer er der kun tale om, at 15 % mener, at der er få oplysninger med i forhold til samfundsansvar og det er derfor en lille del af regnskabsbrugerne, der efterspøger flere oplysninger omkring forholdet. Årsagen til forholdene socialog miljøpolitikker samt samfundsansvar ikke længere bliver efterspurgt i så høj grad som andre oplysninger er, at regnskabsbrugernes fokus er ændret i forbindelse med finanskrisen. Før finanskrisen var det oplysninger, der var gode at have i årsrapporterne, da fokus var herpå, men regnskabsbrugerne prioriteter anderledes, når der er lavkonjunktur og efterspørger i disse perioder andre forhold. 76 Ud over at påvirke hvilke oplysninger regnskabsbrugerne efterspørger, har finanskrisen yderligere gjort, at regnskabsbrugerne er begyndt at analysere årsrapporterne mere omhyggeligt end de gjorde før krisen 56 % af respondenterne svarer, at de analyserer årsrapporterne mere nu end de førhen har gjort. 77 I undersøgelsen Re-assessing the value of corporate reporting er der ud over at undersøge hvilke forhold regnskabsbrugerne efterspørger, undersøgt deres generelle holdning 72 ACCA, 2012, side ACCA, 2012, side ACCA, 2012, side ACCA, 2012, side ACCA, 2012, side 8 35

37 til årsrapporterne med hovedvægt på, hvad regnskabsbrugerne synes er dårligt ved årsrapporterne. I denne undersøgelse er respondenterne mere kritiske over for årsrapporterne og de anvendes kun som den primære eller eneste kilde til informationer hos ca. 50% af regnskabsbrugerne 78 De anvender i større omfang andre kilder til at få dækket deres informationsbehov. En af kritikpunkterne er, at omkring halvdelene af regnskabsbrugerne, 48%, mener, at der i årsrapporterne er kommet for meget reklamemateriale ind, som ikke hører til i årsrapporterne. 79 Det er placeret forrest i årsrapporterne og det er derfor nogle af de første oplysninger som regnskabsbrugerne ser. Forholdet er med til at øge årsrapporternes længde, som mange af regnskabsbrugerne ligeledes er utilfredse med. 47% af de adspurgte regnskabsbrugere mener at årsrapporterne er for lange. 80 En undersøgelse blandt danske investorer, viser ligeledes, at danske regnskabsbrugere mener, at årsrapporterne er for lange. Her er 55 % ud af 100 investorer, enig eller helt enig i, at årsrapporterne er for lange. I sammenhæng med at regnskabsbrugerne mener at årsrapporterne er for lange, er 48 % enige eller helt enige i, at årsrapporterne indeholder for mange uvæsentlige oplysninger. 81 Ud over længden mener regnskabsbrugerne, at årsrapporterne i deres nuværende form er for komplekse. Regnskabsbrugerne mener, at kompleksiteten opstår som følge af de mange love og standarder som virksomhederne skal følge og blandt 100 danske professionelle investorer mener 86 %, at de internationale regnskabsstandarder er med til at øge kompleksiteten. I sammenhæng med at regnskabsbrugerne opfatter årsrapporterne som komplekse, mener de ikke at årsrapporternes oplysninger er klare og præcise. Der er flere regnskabsbrugere, der uenige end enige i, at oplysningerne i den nuværende form er klare og præcise Delkonklusion Ved hjælp af undersøgelsen Værdien af årsrapporten og Re-assessing the value of corporate reporting, er det belyst hvilke oplysninger regnskabsbrugerne efterspørger. Det skal understreges, at undersøgelsernes regnskabsbrugere hovedsagligt er investorer og 78 ACCA, 2012, side 8 79 ACCA, 2012, side 9 80 ACCA, 2012, side ACCA, 2012, side 8 36

38 långivere og det er dermed, hvad disse regnskabsbrugere efterspørger, undersøgelserne belyser. Regnskabsbrugerne i Danmark anser årsrapporterne som den væsentligste og mest troværdige kilde og anvender denne som informationskilde. Den samme gælder ikke blandt de udenlandske regnskabsbrugere, som anvender årsrapporterne i mindre omfang og i større omgang anvender andre kilder. De mener, at årsrapporterne med tiden er begyndt at indeholde for meget reklamemateriale. Overordnet mener mange af regnskabsbrugerne, at årsrapporterne er for lange, komplekse og at oplysningerne ikke fremgår klare og præcise. Længden skyldes ifølge regnskabsbrugerne at årsrapporterne indeholder for mange uvæsentlige og gennerelle forhold. Kompleksitet er et problem for regnskabsbrugerne og de mener at kompleksiteten opstår på grund af de love og standarder virksomhederne skal følge og indførelse af de internationale regnskabsstandarder har øget kompleksiteten i årsrapporterne. I årsrapporterne er det hovedsagligt regnskabsopstilling, ledelsesberetningen og noteoplysninger, der anvendes af regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugerne anvender i højere grad noteoplysningerne end ledelsesberetningen og det er på trods af, at ledelsesberetningen har et andet formål end noterne. Den er mere årsagsforklarende og ser mere fremad. I ledelsesberetningen er det beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, udvikling og ikke mindst forventninger til fremtiden, der efterspørges af regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugerne mener, at der er plads til forbedringer i ledelsesberetningen og ser gerne at den indeholder flere specifikke oplysninger i stedet for generelle oplysninger samtidig med, at de gerne så årsrapporterne i højere grad havde flere oplysninger om forventninger til fremtiden med i ledelsesberetningen. I ledelsesberetningen vægter regnskabsbrugerne ikke oplysninger omkring virksomhedsledelse og samfundsansvar særlig højt, da det kan være svært for regnskabsbrugerne at se, hvordan disse forhold har konkrete påvirkninger på virksomhedens indtjening. Noteoplysningerne anvender regnskabsbrugere i stor grad og det er især noteoplysningerne vedrørende særlige poster samt væsentlige og kritiske skøn, som regnskabsbrugerne efterspørger. De noter, der indeholder kontroloplysninger, efterspørger regnskabsbrugerne ikke i særlig høj grad. Regnskabsbrugernes store anvendelse af noteoplysninger er 37

39 regnskabsudarbejderne ikke opmærksomme på, da de ifølge undersøgelsen ikke tror, at regnskabsbrugerne anvender noteoplysninger. Regnskabsbrugerne mener at noteoplysninger kan forbedres og give flere væsentlige og relevante informationer, og ikke blot give de oplysninger, der som minimum stilles via de internationale regnskabsstandarder. Årsrapporterne indeholder i høj grad de elementer som regnskabsbrugerne efterspørger. De mener dog, at der er plads til forbedringer i udformningen af oplysningerne og at der er mulighed for at forbedre informationsniveauet i årsrapporterne. Årsrapporterne mangler dog nogle oplysninger, for at indeholde det, som regnskabsbrugerne efterspørger. Regnskabsbrugerne efterspøger i meget stor omfang oplysninger om fremtiden og set i forhold til regnskabsbrugernes efterspørgsel heraf, er årsrapporten for bagudrettet. 6. Analyse af årsrapportenes informationsniveau I dette afsnit undersøges det ved hjælp af rapporterne Louder than Words og Cutting clutter hvilke problemstillinger, der er med årsrapporternes nuværende form. Ændringer vil føre til, at man kan tilpasse årsrapporterne til den enkelte virksomhed og på den måde gøre årsrapporterne mere informative. Ændringsforslagene skal være i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspørger, da ændringsforslagene skal gøre årsrapporterne mere brugbare for regnskabsbrugerne samt undgå at tage uvæsentlige oplysninger med. Derfor sammenholdes undersøgelsernes problemstillinger samt ændringsforslag med regnskabsbrugernes efterspørgsel. Det er dog hovedsagligt investorer og långivernes efterspørgsel der sammenholdes med, da det hovedsagligt var denne type regnskabsbrugere, der var med i undersøgelserne, der blev anvendt i afhandlingens afsnit Undersøgelsen Louder than Words Louder than Words er en undersøgelse, der er udarbejdet af FRC i Det var dette diskussionsoplæg, som satte gang i hele debatten omkring unødvendige oplysninger i årsrapporterne. Man mener, at det er et problem, at længden på årsrapporterne bliver ved med at stige, da de væsentligste oplysninger bliver væk i årsrapporterne på grund af, at de indeholder unødvendige oplysninger. 83 Afsnittet er opdelt således, at formålet og undersøgelsesdesignet som det første beskrives. Herefter nævnes undersøgelsens fundne pro- 83 FRC, 2009, side 2 38

40 blemstillinger efterfulgt af de konkrete anbefalinger, som diskussionsoplægget kommer med Formål med undersøgelsen Louder than Words er et diskussionsoplæg, som FRC udsendte for at få fokus på samt komme med anbefalinger til problemstillingen omkring den voksende kompleksitet i forbindelse med regnskabsaflæggelse. 84 Formålet med diskussionsoplægget Louder than Words er at finde årsagerne til den stigende kompleksitet og faldende relevans samt at komme med praktiske anbefalinger, der kan forbedre årsrapporterne og gøre årsrapporterne mindre komplekse. Rapporten kommer med otte principper, fire principper, som skal formindske kompleksiteten i reglerne og fire principper, der skal forbedre kommunikationen i årsrapporterne. Disse principper omtales yderligere i afsnit Der er tale om det første skidt i forhold til at reducere kompleksiteten i årsrapporterne, hvilket gør, at man ved udsendelse af diskussionsoplægget godt var klar over, at man ikke kom i mål i forhold til problemstillingen, men at der skal arbejdes videre med problemstillingen Undersøgelsesdesign Undersøgelserne i rapporten Louder than Words er baseret på børsnoterede virksomheder i Storbritannien. Årsagen til, at FRC tog udgangspunkt i denne type årsrapporter var, at der er flest regler der gælder for denne type virksomheder, og derfor er kompleksiteten størst her. Dette betyder dog ikke, at anbefalingerne, som rapporten kommer med ikke kan anvendes på mindre selskaber. 86 Som tidligere omtalt i afhandlingens metodeafsnit, afsnit 2.2, kan den britiske undersøgelse godt anvendes i afhandlingen, da der aflægges årsrapporter efter de internationale regnskabsstandarder og rapporten Louder than Words omtaler ligeledes, at undersøgelserne og anbefalingerne kan anvendes i andre EU-lande Clutter/Background.aspx 85 FRC, 2009, side 3 86 FRC, 2009, side 57 39

41 I forbindelse med, at FRC udarbejdede denne undersøgelse, har de fortaget research i eksisterede materiale og læst andre undersøgelser, for at have en tilstrækkelig baggrundsviden. De har undersøgt problemstillingen fra forskellige vinkler og taget udgangspunkt i denne viden, da de skulle fortage deres interviews. Det er disse interviews, der danner baggrund for rapporten og som en stor del af rapporten er baseret på. 87 Der er foretaget interviews med 51 personer, fordelt på 20 regnskabsudarbejdere, 22 regnskabsbrugere, 6 revisorer og 3 fra AIM 88 virksomheder. Interviews blev fortaget i perioden juni til oktober i 2008 og bestod af 8-10 åbne spørgsmål omkring kompleksitet i årsrapporterne. 89 Fordelingen af antal personer, der har deltaget i undersøgelsen gør, at det både er regnskabsaflæggernes samt regnskabsbrugernes mening, der kommer til udtryk i rapporten. Det har været en vigtig faktor for FRC at have personer med forskellige baggrunde med i undersøgelsen, så de har kunnet få en bred forståelse for, hvordan de nuværende årsrapporter bliver opfattet. 90 På baggrund af undersøgelses undersøgelsesdesign vurderes rapporten som anvendelige, og kan bruges i afhandlingen, til at belyse problemstillingen med unødvendige oplysninger i årsrapporterne. Begrebet kompleksitet avendes som et af hovedbegreberne i undersøgelsen, og en definition på begrebet er derfor nødvendig for at kunne fortage den korrekte tolkning af undersøgelsens resultater. Når der i undersøgelsen anvendes udtrykket kompleksitet skal det forstås i bred forstand. Det er forhold, der gør regler eller årsrapporterne unødvendig besværlige at forstå, gennemføre eller analysere Undersøgelsens konklusioner En af problemstillingerne, som der omtales i diskussionsoplægget er, at årsrapporterne henvender sig til for mange forskellige regnskabsbrugere, og årsrapporterne dermed har mistet sit fokus på deres formål, som er at give informationer til investorerne. 92 Regnskabsbrugerne har som tidligere nævnt i afsnit 4.2 ikke de samme informationsbehov og hvis alle behov skal dækkes, vil der skulle indgå enorm mange oplysninger i årsrapporter- 87 FRC, 2009, side Alternative Investment Market, børs for mindre vækstvirksomheder 89 FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side 8 92 FRC, 2009, side 5 40

42 ne. Problemstillingen i forhold til mange regnskabsbrugere er, at man i årsrapporterne forsøger at dække de mange krav fra de forskellige regnskabsbrugere, og man risikerer dermed, at der bliver udarbejdet årsrapporter, der bliver ok for de fleste regnskabsbrugere, men de bliver ikke ideelle for nogle af regnskabsbrugerne. 93 Ifølge rapporten skal fokus rettes mod de primære regnskabsbrugere, som er de nuværende og potentielle investorer, långivere samt andre kreditorer. Definitionen af de primære regnskabsbrugere er i overensstemmelse med den nye begrebsrammes definition på regnskabsbrugere, og fokus vil fremadrettet fra standardsætternes synspunkt være at opfylde denne type regnskabsbrugeres informationsbehov. At man fokuserer på denne type regnskabsbrugere betyder ikke, at man ikke skal opfylde de andre regnskabsbrugeres behov, men informationsbehovet behøves ikke kun at blive opfyldt igennem årsrapporterne, der kan anvendes andre informationskanaler. 94 Det skal kun være de væsentlige oplysninger, som er med til at beskrive virksomhedernes finansielle situation, der skal medtages i årsrapporterne og man bør derfor tage oplysninger, der ikke hører til i årsrapporterne, ud og give regnskabsbrugerne dem via andre kanaler. En anden problemstilling, der omtales, er årsrapporternes kompleksitet. Ud fra FRC s undersøgelser, mener regnskabsudarbejderne, at det er for komplekst både at udarbejde og at læse årsrapporterne. Regnskabsbrugerne ser dog ikke kompleksitet som et problem, når der ses på årsrapporten som en samlet enhed, men mener at der er mangler i årsrapporterne og der er dog enighed om, at komplekse transaktioner kan blive præsenteret bedre i årsrapporterne og det kan kommunikeres mere simpelt. 95 Kompleksiteten i årsrapporterne påvirkes af oplysningerne, som årsrapporterne indeholder, og uvæsentlige oplysninger er dermed med til at sløre billedet og gøre årsrapporterne mere kompleks. Denne samme effekt har det, hvis væsentlige oplysninger mangler og det gør ligeledes regnskabet mere kompleks. 96 Fokus på væsentlighed har dermed betydning for kompleksiteten. Det er nødvendigt at se på kompleksitet som en helhed, da årsagerne til kompleksiteten ofte er forbundet og er et mangesidet problem. Det nytter dermed ikke at fortage mindre tilrettelser på et område, det vil hjælpe på den individuelle kompleksitet, men en tilrettelse kan util- 93 FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side 9 96 FRC, 2009, side 8 41

43 sigtet forøge den samlede kompleksitet. 97 Løsninger på mindre komplekse årsrapporter kan ikke ske ved kun at ændre i regler eller i adfærd for regnskabsaflæggerne. Det kræver ændringer fra alle, der har med årsrapporterne at gøre. Regnskabsbrugerne skal også ændre adfærd før årsrapporterne vil blive bedre og ændringer vil på ingen måde være lette. 98 "Louder than Words" konklusioner og anbefalinger er todelt. Den første del er et sæt af fire principper til regulatorer, som de skal følge for at gøre reglerne omkring rapportering mindre komplekse. Den anden del er fire principper til regnskabsudarbejderne i forhold til kommunikation. Hvis de følger disse principper så skulle kompleksiteten i årsrapporterne blive formindsket. De otte principper vil blive uddybet i det følgende afsnit Mindre komplekse regler Diskussionsoplægget kommer med fire principper, der er rettet mod regulatorerne. 99 Disse fire principper skal regulatorerne følge når de udarbejder reglerne, 100 da dette vil forbedre kvaliteten i reglerne og gøre dem mindre komplekse. 101 Mindre komplekse regler betyder, at det bliver nemmere at udarbejde mindre komplekse årsrapporter. De fire principper er: målrettet, forholdsmæssigt, koordineret samt klart, og disse principper forklares nedenfor. Målrettet - forstå problemet Der skal i årsrapporterne være fokus på væsentlighed og på, at informationen skal være målrettet til regnskabsbrugerne og dette skal ske allerede i fasen, hvor reglerne udarbejdes. Der er to fokusområder, som skal være med til at gøre reglerne mere målrettede til regnskabsbrugerne. Oplysninger i årsrapporterne skal være målrettet til at give relevante oplysninger, som er væsentlige for regnskabsbrugerne, samt målrettet til at afspejle de virkelige aktiviteter i virksomhederne. Årsrapporterne skal ikke indeholde oplysninger, som ikke opfylder væsentlige behov hos regnskabsbrugerne. På trods af, at omfanget i årsrapporterne er stigende og årsrapporterne indeholder flere redegørelser, så er der stadig væsentlige regnskabsbrugerbehov, der ikke bliver dækket og der er ikke balance imellem kravene, der stilles til årsrapporterne. 97 FRC, 2009, side FRC, 2009, side 5 99 Med regulatorer menes der i denne sammenhæng alle der er involverede i at udarbejde reglerne. FRC, 2009, side Med regler menes der i denne sammenhæng, lovgivning, regnskabsstandarder og andre krav der bestemmer indholdet i årsrapporterne, FRC, 2009, side FRC, 2009, side 15 42

44 Der er nogle oplysninger, som efterspørges i større omfang og andre forhold, som regnskabsbrugerne er ligeglade med. 102 Fremover skal reglerne udarbejdes, så der kun stilles krav til informationerne, der er målrettet til regnskabsbrugernes behov. Både regnskabsbrugere og regnskabsaflæggere er bekymret for, at årsrapporterne bliver adskilt fra den virkelige verden og ikke giver det korrekte billede af virksomhederne. 103 Årsrapporterne bliver for teoretiske, da reglerne, der stilles til årsrapporterne, er teoretiske korrekte, men teoretiske krav vil ikke altid komme med nyttig information. Der skal udarbejdes regler, der giver det mest retvisende billede af årsrapporterne og som målrettet går efter at vise et billede af virkeligheden i virksomhederne. Forholdsmæssige - afvejning af omkostninger i forhold til fordele ved regler Der skal være en balance imellem de omkostninger, som regnskabsaflæggerne anvender på at udarbejde årsrapporterne og den nytte, som regnskabsbrugerne får ud af at læse årsrapporterne. Der er ingen idé i at anvende ressourcer på at udarbejde forhold, som reglerne kræver, men som ikke er til nytte. Det skal ved regelændringer derfor vurderes, om det er nødvendigt at fortage dem. Yderligere kan det tilføjes, at der konstant er ændringer til reglerne og der i nogle tilfælde er tale om, at regelændringer bliver indført for hurtigt og det vil sige før, der forligger dokumentation for at regelændringer vil skabe en forbedring. 104 Der er kun tale om, at der tilføjes flere regler, der fjernes ikke regler og den administrative byrde er dermed konstant voksende 105 og der er ingen proces for at gennemgå, om oplysningskravene stadig er relevante for regnskabsbrugerne. 106 Hvis forholdene ikke længere er relevante, vil der blot være tale om fyld, der er med til at gøre årsrapporterne mere komplekse. Når der udarbejdes nye regler eller fortages regelændringer, skal man forsøge at gøre indgrebet så omkostningseffektiv som muligt. En måde at gøre ændringer omkostningseffektive på er ved at man i reglerne kan anvende de oplysninger, som ledelsen allerede udar- 102 FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side 24 43

45 bejder til internt brug, så der ikke skal udarbejdes flere oplysninger i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. 107 Koordineret - overvej hvad andre regulatorer gør Når virksomhederne skal udarbejde deres årsrapporter, skal de ikke kun overholde ét regelsæt, der er flere forskellige regelsæt og de findes flere forskellige steder. Det kan være svært for virksomheder at overskue hvilke regler, der er gældende for dem samtidig med, at der i regelsættene er betydelige overlap. 108 For at gøre reglerne mindre komplekse skal der være overensstemmelse imellem, hvad de forskellige regulatorer gør og de skal arbejde i den samme retning med en fælles indsats. Det er derfor nødvendigt, at regulatorerne har forståelse for, hvad andre nationale og internationale regulatorer arbejder efter. Ved indførelses af nye regler vil kompleksiteten mindskes, hvis hver regulator kontrollerer, at egne regler var koordinerede og konsekvente i forhold til andre eksisterende regler. 109 Klart levere en forståelig løsning En årsag til årsrapporterne bliver komplekse er, at reglerne årsrapporterne skal udarbejdes efter, er komplekse. Når der udarbejdes regler, er det meget vigtig, at reglerne holdes simple og brugervenlige. Et forhold, som regulatoren skal være opmærksom på er, at reglerne skal skrives i et letforståeligt sprog og der skal anvendes veldefineret termer, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Med letforståeligt sprog menes ikke, at der ikke må anvendes tekniske termer, men disse skal blot defineres og gøres så let forståelige som muligt. 110 Ud over, at der skal være fokus på at anvende et letforståeligt sprog, så skal der anvendes en konsekvent terminologi i opbygning i reglerne, samt i det anvendte ordvalg. Dette er ikke tilfældet i dag, da der ofte anvendes forskellige ord til at udtrykke det samme med. Der anvendes for eksempel over 30 forskellige metoder til at beskrive, hvor sandsynligt et forhold er, i stedet for at bruge det samme begreb. 111 Når man som regnskabsaflægger læser de forskellige udtryk, vil man ofte tolke, at der er et formål med at anvende et andet 107 FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side 27 44

46 begreb, hvilket ikke altid er tilfældet. Når der indføres nye regler vil en beskrivelse af reglernes formål være anvendelige, da det vil forbedre forståeligheden for reglerne. 112 Yderligere er det vigtig, at nye regler udarbejdes efter en klar struktur, som er let at følge. Dette gøres ved hjælp af klare overskrifter samt gode navigationsværktøjer. Yderligere skal der være en fælles struktur som for eksempel, at regnskabsstandarderne opbygges efter den samme struktur Effektiv kommunikation En anden måde, som rapporten Louder than Words mener, at man kan mindske kompleksiteten ved, er at have fokus på, at der er en god kommunikation i årsrapporterne og dermed kommer de med fire principper, der skal effektivisere kommunikationen. Årsrapporterne består ikke kun af tal. Der er mere tekst end tal, og der skal dermed være fokus på at disse beretninger har en høj kvalitet og kommer med de supplerende oplysninger og kommentarer, der er behov for, for at regnskabsbrugerne kan få så meget ud af årsrapporterne som muligt. 114 De fire principper, som skal bidrage til mere effektiv kommunikation i årsrapporterne er fokuseret, åbent og ærligt, klart og forståeligt samt interessant og spændende. Fokuseret Forholdet omkring unødvendige oplysninger i årsrapporterne handler i høj grad om fokusering. Der er vigtig, at regnskabsudarbejderne har fokus på de væsentligste oplysninger og undgår at distrahere regnskabsbrugerne med uvæsentlige oplysninger. Når regnskabsudarbejderne udarbejder årsrapporterne sker dette på baggrund af tjeklister, der indeholder alle de forhold, som der stilles krav til at de skal indeholde. Tjeklisterne tager ikke hensyn til, om oplysningerne kan undlades på grund af, at de ikke er væsentlige og det fører til, at der kommer unødvendige oplysninger med i årsrapporterne. 115 Denne problemstilling er tidligere omtalt i afsnit 3.3 omkring undladelse af oplysninger på grund af væsentlighed. Forholdet gør, at fokus fjernes fra det væsentligste og de unødven- 112 FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side 42 45

47 dige oplysninger er med til at tilsløre de væsentlige oplysninger og det bliver dermed sværere for regnskabsbrugerne at finde dem og have fokus på disse. I rapporten udtrykkes det, at der skal fokus på at cut clutter, 116 hvilket betyder, at man skal skære alle de uvæsentlige oplysninger væk og kun have de nødvendige oplysninger med i årsrapporterne. Fokus på væsentlighed og undladelse af unødvendige oplysninger vil uden tvivl have en positiv effekt på kompleksiteten i årsrapporterne og ifølge rapporten Losing the excess baggage 117 kan fokus på væsentlighed samt en mere principbaseret tilgang reducere årsrapporternes omfang med cirka 30 %. 118 Forholdet omkring fokusering på det væsentlige er dog ikke så lige til, da det er svært at definere, hvad der er væsentligt samtidig med at regnskabsbrugerne har forskellig opfattelse af væsentlighedsbegrebet. 119 Den sikre løsning er dermed at medtage alle oplysninger og regnskabsbrugerne dermed selv finder de oplysninger, de mener er væsentlige. Dette er ikke den optimale måde at udarbejde mindre komplekse årsrapporter på og det er nødvendigt, at årsrapporterne bliver udarbejdet med fokus på væsentlighed. Åben og ærlig Årsrapporterne skal både indeholde de gode og de dårlige forhold samt oplysninger om styrker og svagheder. Der opnås en effektiv kommunikation, når kommentarerne er afbalanceret. Det er vigtig for regnskabsbrugerne, at oplysningerne i årsrapporterne er åbne og ærlige, men mange af regnskabsbrugerne tror ikke altid at dette er tilfældet med oplysningerne i årsrapporterne. Virksomhederne har interesse i at få resultaterne til at se så gode ud som muligt og det vil betyde, at oplysningerne i nogen tilfælde ikke altid er helt åbne og ærlige, da der er fokus på at berette om de gode forhold. 120 Mange af regnskabsbrugerne mener, at regnskabsudarbejderne ændrer i præsentationen for at dække over de svaghe- 116 FRC, 2009, side En undersøgelse udarbejdet af The Institute of Chartered Accountants of Scotland & the New Zealand Institute of Chartered Accountants i ICAS & NIZICA, 2011, side FRC, 2009, side FRC, 2009, side 46 46

48 der, der er i årsrapporterne. De ændrer dermed ligeledes i præsentationsmål og disse ændringer gør det svært at sammenligne resultaterne over tid. 121 Åben og ærlig skal dog ses i lyset af, at virksomhederne skal aflægge årsrapporter, så der gives et retvisende billede af virksomhedernes finansielle stilling, indtjening og pengestrømme, 122 og der skal være tale om en troværdig præsentation. Virksomhederne vil dermed ikke overholde de internationale regnskabsstandarder, hvis de undlader at oplyse om negative oplysninger. Klart og forståeligt Dette princip har samme formål som princippet klarhed under mindre komplekse regler. Dette går dog ikke på reglerne, men på at selve årsrapporten skal være klar og forståelig. Der skal i årsrapporterne anvendes et klart og forståeligt sprog og en utydelige forklaring vil ikke hjælpe regnskabsbrugerne samtidig med at regnskabsbrugerne kan få den opfattelse, at når forholdet er utydeligt beskrevet, kan det være for at sløre resultatet. 123 At gøre oplysninger klare og tydelige kan for eksempel gøres ved hjælp af illustrative tabeller og grafer, da oplysningerne ofte bliver lettere at forstå, når de opstilles grafisk. 124 Et eksempel i Dantax A/S årsrapport, hvor en illustrativ tabel vil gøre oplysninger mere klare og forståelige. Det er omkring egne aktier, som ses i note 17 og som yderligere kan ses nedenfor i figur 5. Noten præsenterer de oplysninger, den skal ifølge de internationale regnskabsstandarder, 125 og udviklingen i egne aktier er beskrevet via årets og sidste års køb og salg af aktier. 121 FRC, 2009, side IAS FRC, 2009, side FRC, 2009, side Steffensen, 2013, side

49 Figur 5: Dantax A/S note 17, Egne aktier Kilde: Dantax A/S Årsrapport for 2012/13 note 17, side 23 Udviklingen i Dantax A/S egen aktier vil være lettere at overskue, hvis de var oplistet i en tabel. Et eksempel på, hvordan noten omkring egne aktier kunne have set ud, hvis der var brugt en tabel ses i figur 6. Denne figur indeholder de samme oplysninger som den oprindelige note, men de er mere overskuelige. Yderligere giver nedenstående note mulighed for at give regnskabsbrugerne yderligere informationer omkring anskaffelsessum og salgssummer. Illustrationer via tabeller er ofte en god idé, især når der er tale om sammenhænge eller udvikling i tal. Figur 6: Dantax note 17 illustreret via en tabel 17 Egne aktier Antal stk. Ansk.sum (1.000 kr.) Salgssum (1.000 kr.) % af aktiekapital Egne aktier pr. 1/ XX XX 1,53% Køb af egne aktier ,20% Salg af egne aktier ,30% Egne aktier pr. 30/ XX XX 1,43% Egne aktier pr. 1/ XX XX 1,43% Køb af egne aktier ,07% Salg af egne aktier ,00% Egne aktier pr. 30/ XX XX 1,49% Kursværdien af egne aktier pr. 30/ udgør 426 t.kr. (30/6 2012: 449 t.kr) Formålet med erhvervelse af egne aktier er til stadighed at opretholde et mindre beredskab heraf. Kilde: Egne tilvirkning på baggrund af Dantax årsrapport for 2012/13 note 17 48

50 Interessant og spændende Det er på ingen måde interessant, hvis man som regnskabsbruger skal igennem en årsrapport, der består af sider med tætte standardtekster uden afstand og ophold. Jo mere interessante årsrapporter regnskabsbrugerne modtager, jo nemmere er det at formidle de væsentlige budskaber til dem. 126 Hvis regnskabsudarbejderne går væk fra at udarbejde årsrapporterne efter tjeklisterne, vil man få mere interessante årsrapporter, da de vil være mere opbygget til den enkelt virksomhed og have de forhold, der er interessante for denne virksomhed, i højsædet. En måde at gøre årsrapporterne mere interessante på, er ved at anvende elektronisk kommunikation. Her er mulighederne for at udarbejde interessante årsrapporter store, da der kan anvendes forskellige henvisninger. Dette gør, at man kan begynde med at få de overordnede og væsentligste oplysninger og herefter har muligheden for at følge en henvisning og få en dybere forklaring, hvis regnskabsbrugerne finder denne interessant Sammenholdning med regnskabsbrugernes efterspørgsel Når man sammenholder anbefalingerne fra diskussionsoplægget Louder than Words med regnskabsbrugernes holdning og efterspørgsel, er der flere forhold, der stemmer overens og derfor vil indførsel af de anbefalinger som Louder than Words fremstiller være med til at gøre årsrapporterne mere informative. Den første problemstilling, der er omtalt i afsnit er, at der er for mange regnskabsbrugere til årsrapporterne med forskellige informationsbehov. Ud fra de tidligere undersøgelser er der forskel i hvad regnskabsbrugerne efterspørger af oplysninger. Ifølge Louder than Words skal fokus rettes mod regnskabsbrugerne, investorer, långivere og kreditorer og dermed have fokus på at give de nødvendige oplysninger til at beskrive virksomhedernes finansielle situation. Fokus på finansielle oplysninger er i overensstemmelse med regnskabsbrugerne, der efterspørger denne type oplysninger i stor omfang og mener at årsrapporterne indeholder for meget reklamemateriale, som ikke hører til i årsrapporterne. Denne type oplysninger skal ifølge regnskabsbrugerne fjernes, så fokus bliver rettet på de væsentlige oplysninger. Louder than Words lægger op til, at oplysninger der ikke er med til at beskrive virksomhedens finansielle situation ikke skal være med i årsrapporterne. 126 FRC, 2009, side FRC, 2009, side 50 49

51 Dette betyder ikke, at virksomhederne ikke skal give disse oplysninger, de hører bare ikke til i årsrapporterne og kan derfor gives via andre kommunikationslinjer for eksempel via virksomhedernes hjemmesider. Regnskabsbrugerne mener, som nævnt ovenfor, at der ligeledes er den problemstilling i de nuværende årsrapporter. De mener, at årsrapporterne i stigende omfang har reklamemateriale med, som regnskabsbrugerne er trætte af. En tilpasning, hvor der er fokus på finansielle oplysninger, vil derfor være i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspørger i årsrapporterne. Problemer med kompleksitet er regnskabsbrugerne enige med rapporten i der er. Selvom de regnskabsbrugerne som rapporten Louder than Words har interviewet, ikke ser kompleksitet som et problem, så er konklusionen fra afhandlingen afsnit 5, at kompleksitet er et problem i årsrapporterne, som skal forbedres for at få mere tilpassede og informative årsrapporter. Kompleksitet er et mangesidet problem, men regnskabsbrugerne ser de mange love, regler og standarder, som virksomhederne skal overholde som den væsentligste årsag til kompleksiteten i årsrapporterne. Dette betyder, at Louder than Words fire principper til regulatorerne, der skal gøre reglerne omkring rapporteringen mindre kompleks, er noget regnskabsbrugerne efterspørger, da de efterspørger årsrapporter, der er mindre komplekse. De fire principper Louder than Words har oplistet til at gøre reglerne mindre komplekse er svære direkte at sammenligne med, hvad regnskabsbrugerne efterspørger, da det er regnskabsbrugernes holdning og efterspørgsel til årsrapporterne, der er udarbejdet på baggrund af reglerne, som tidligere er undersøgt. Det kan dog vurderes, om de ændringer der forslås til udarbejdelse af mindre komplekse regler, er i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspørger. At reglerne skal udarbejdes så de er mere målrettet til regnskabsbrugerne er selvfølgelig i deres interesse. Samtidig vil fokus på væsentlighed og at informationer kun skal medtages, hvis de giver nytte, være i overensstemmelse med regnskabsbrugerne holdning til årsrapporten. På den måde som årsrapporterne udarbejdes nu, bliver alle forhold taget med i årsrapporten uanset væsentlighed og regnskabsbrugerne mener ikke, at regnskabsudarbejderne er gode nok til at skelne imellem hvad der er væsentligt og uvæsentlig. Det betyder, at der kommer uvæsentlige oplysninger med i årsrapporterne. Hvis der ved udarbejdelse af regler var mere fokus på væsentlighed og udelades på grund af uvæsentlighed, vil 50

52 årsrapporterne være mere informative og i højere grad leve op til, hvad regnskabsbrugerne efterspørger. Reglerne skal målrettes, så de viser et retvisende billede af virkeligheden for virksomhederne, fokus skal ikke være for teoretisk, da det ikke vil give et korrekt billede at virksomhederne. Da mange regnskabsbrugere ser årsrapporterne som den mest troværdige kilde er det vigtig, at det er den virkelige virkelighed, som reglerne lægger op til at der skal berettes om. At reglerne skal være forholdsmæssige og regnskabsudarbejderne dermed ikke skal anvende ressourcer på at udarbejde oplysninger til årsrapporterne, som ikke er til nytte for regnskabsbrugerne, er i overensstemmelse med regnskabsbrugerne. De vil kun have anvendelige oplysninger i årsrapporterne. Om regelændringer indføres så omkostningseffektiv som muligt og om virksomhederne kan anvende allerede udarbejdede oplysninger, har ikke betydning for regnskabsbrugerne. De vil blot have de væsentlige oplysninger og har derfor interesse i, at gamle regler der ikke længere bidrager med nyttige oplysninger bliver fjernet, så de unødvendige oplysninger kommer ud af årsrapporterne. Konstante ændringer i reglerne er ikke kun en udfordring for regnskabsudarbejderne, men det er ligeledes en udfordring for regnskabsbrugerne. De anvender ifølge afsnit årsrapporterne til at fortage tidssammenligninger, men når der fortages regelændringer er disse tidsammenligninger vanskeligere at foretage. Ud fra undersøgelserne i afsnit 5 giver regnskabsbrugerne ikke udtrykt for deres holdning til, om de ser et problem i forhold til koordinering af reglerne, nu hvor der er flere regelsæt, som virksomhederne skal overholde. Men de ser som tidligere nævnt de mange regler, love og standarder som en årsag til kompleksiteten i årsrapporterne og koordinering imellem de forskellige reger, love og standarder må være i regnskabsbrugerne interesse, da det kan mindske kompleksiteten. At nye regler skal udarbejdes simple, brugervenlige, og i et letforståelig sprog samt have en klar struktur er i regnskabsbrugerne interesse. Hvis der udarbejdes mere klare regler skal regnskabsudarbejderne ikke foretage egne fortolkninger af reglerne og årsrapporterne vil dermed blive udarbejdet mere efter de samme principper og virksomhedssammenligninger bliver dermed mere korrekte for regnskabsbrugerne. At reglerne udarbejdes me- 51

53 re klare og forståelige gør ligeledes, at det er lettere for regnskabsbrugerne at sætte sig ind i nye regler og nemmere forstå, hvad reglerne betyder for virksomhederne. Samlet set er de fire principper med til at mindske kompleksiteten i reglerne i overensstemmelse med, hvad regnskabsbrugerne efterspørger, da mindre komplekse regler, fører til mindre komplekse årsrapporter. De fire principper som Louder than Words har oplistet i forhold til at effektivisere kommunikation kan bedre sammenligningen direkte med regnskabsbrugerne behov, da det er forbedringer til selve årsrapporterne og ikke til reglerne som de skal udarbejdes efter. Den første problemstilling i forhold til kommunikation i årsrapporterne er, at der er en forskel på, hvad regnskabsbrugerne anser for effektivt kommunikation og hvad regnskabsaflæggerne mener er effektivt kommunikation. Brugere mener yderligere, at der i mange tilfælde hvor præsentation og formidling ikke lever op til hvad de forventer, 128 og fokus på at effektivisere kommunikationen er derfor nødvendig. Forholdet omkring, at kommunikationen skal være fokuseret og kun have fokus på de væsentlige forhold, er i overensstemmelse med regnskabsbrugerne. De vil kun have de væsentlige oplysninger med, så de uvæsentlige ikke slører de væsentlige oplysninger. Som årsrapporterne er udformet nu, er der ifølge regnskabsbrugerne for mange unødvendige oplysninger med. Fokus på hvad der er væsentligt i den enkelte virksomhed er vigtigt og man skal derfor væk fra at udarbejde årsrapporterne efter tjeklister, hvis regnskaberne skal blive mere tilpasset og komme mere flere brugbare oplysninger til regnskabsbrugerne. Som der allerede er omtalt i afsnit mener regnskabsbrugerne ikke, at årsrapporterne bliver udarbejdet åbent og ærligt. Regnskabsudarbejderne har fokus på de positive forhold og der ændres i præsentationen for at få virksomhedernes resultater til at se så gode ud som overhovedet muligt. Ændringen af præsentation gør det svære at foretages tidsammenligninger og disse ændringer er derfor ikke at fortrække af regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugerne efterspørger specifikke forhold og risici der påvirker virksomhedernes fremtidige finansielle præsentationen, og der er både tale om, at efterspøger de forholder der påvirker virksomhederne positivt, men de vil i ligeså høj grad informeres om de negative forhold. 128 FRC, 2009, side 39 52

54 Kommunikationen i årsrapporterne skal være klart og forståeligt og dette er et forhold, som regnskabsbrugerne i høj grad efterspørger. De mener, at det er især de kompleks transaktioner der kan forklares bedre i årsrapporterne end de bliver i dag. Yderligere efterspørger regnskabsbrugerne at for eksempel noterne ikke blot bliver udarbejdet, så de overholder lovkravene, men i stedet kommer med yderligere informationer, der i høj grad efterspørges af regnskabsbrugerne. Det kunne være i form af supplerede forklaringer, der vil hjælpe med forståelsen. Regnskabsbrugerne vil gerne have at årsrapporterne er interessante, men konklusionerne fra afsnit 5 udtrykker ikke, at regnskabsbrugerne finder de nuværende årsrapporter uinteressante. Der er dog oplysninger i årsrapporterne som regnskabsbrugerne finder mere interessante end andre, og fokus på at opdele årsrapporterne, så de passer til den enkelte virksomhed, med klare inddelinger vil for regnskabsbrugerne være at fortrække, da vil det være muligt for dem, at springe de oplysninger over, som de ikke finder interessante. De fire principper som Louder than Words fremstiller er i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspørger og samlet set, er der ingen af forslagene som Louder than Words fremstiller der er i modstrid med, hvad regnskabsbrugerne efterspørger. Louder than Words kommer dog ikke med forbedringer til alle de forhold, hvor regnskabsbrugerne efterspørger forbedringen, men hvilke forhold der mangler opsamles i afsnit På denne måde vil forbedringsforslagene, som rapporten Cutting clutter kommer med, ligeledes blive indarbejdet. 6.2 Undersøgelsen Cutting clutter Cutting clutter er et diskussionsoplæg udarbejdet af FRC i Det er udarbejdet efter Louder than Words, og er udarbejdet på baggrund af konklusionerne I undersøgelsen. I Louder than Words var konklusionen, at hvis reglerne krævede, at forholdet blev medtaget så kom det med, uanset væsentlighed og dette var årsag til unødvendige oplysninger i årsrapporterne. Det er dette forhold, som undersøgelsen Cutting clutter arbejder videre med. Afsnittet begynder med en beskrivelse af formålet og undersøgelsesdesignet. De væsentligste konklusioner samt anbefalinger gennemgås herefter. Dette afsnit vil være opdelt i de 3 områder, som rapporten Cutting clutter er opdelt i. 53

55 6.2.1 Formål med undersøgelsen Overflødige informationer har skabt store debatter og alle er enige i, at der er et problem og at det er nødvendigt, at der bliver gjort en indsats for at bekæmpe det, så udviklingen ikke forsætter. Rapporten har til formål at sætte fokus på adfærd samt at hjælpe med at ændre på adfærd. Yderligere har den til formål at komme med en fremgangsmåde til, hvordan man fjerner unødvendige oplysninger i form af tekst og data fra årsrapporterne. FRC mener, at de er forpligtet til at gå fra debat til handling og igangsætte forhold, der kan reducere problemet med unødvendige oplysninger i årsrapporterne. 129 Ideen bag Cutting clutter er at skære det unødvendige væk fra årsrapporterne og dermed give mere plads og fokusering på de forhold, der er af betydning for vurderinger af virksomhedens finansielle præsentationer. Rapporten Cutting clutter kommer med forskellige forslag med hjælp til hvordan clutter kan reduceres i årsrapporterne. Problemet kan ikke løses hurtig, men det kræver en længerevarende proces, men fordelene af arbejdet vil være, at man på længere sigt reducerer i tid, energi og omkostninger til udarbejdelse af årsrapporter, da man ikke bruger kræfter på de unødvendige oplysninger. Samtidig får man en årsrapport, der er mere klar for regnskabsbrugerne Undersøgelsesdesign Diskussionsoplægget Cutting clutter bygger videre på de resultater, som undersøgelserne i Louder than Words fandt frem til. Ud fra de data man havde fra undersøgelsen Louder than Words fandt man frem til, at det er de adfærdsmæssige barrierer, som er omdrejningspunktet i problemstillingen omkring unødvendige oplysninger i årsrapporten. Rapporten Cutting clutter arbejder dermed videre på den adfærdsmæssige del. For at forstå problemstillingen omkring clutter i regnskabet, har FRC gennemgået deres data, som de havde fra undersøgelsen Louder than Words, indhentet input fra Advisory Panel, 131 afholdt møder med nogle regnskabsudarbejderne samt anvendt Mindspace til at finde årsagssammenhænge. Det er ud fra disse forhold rapporten Cutting clutter er ud- 129 FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side 48 54

56 arbejdet. 132 Ud fra rapportenes undersøgelsesdesign anses rapporten for at kunne anvendes i afhandlingen. Begrebet clutter er et af hovedbegreberne i undersøgelsen, og en definition på dette begreb er nødvendigt for at kunne fortage den korrekte tolkning af undersøgelsens resultater. Når der i undersøgelsen anvendes udtrykket clutter, er tale om to problemområder, uvæsentlige oplysninger, der hæmmer evnen til at identificere og forstå de relevante oplysninger, samt de forklarende oplysninger, der forbliver de samme år efter år Undersøgelsens konklusioner Problematikken er, ligesom i rapporten Louder than Words, at de uvæsentlige oplysninger tilslører de væsentlige oplysninger. Problemet kan dog ikke løses ved blot at slette nogle oplysninger i årsrapporterne og det kræver ændringer allerede i planlægningsfasen. 134 Det er ikke reduktionen i årsrapporternes længde, der i sig selv er interessant. Det interessante er, at man via reduktion i årsrapporterne kan være med til at synliggøre budskaberne og få de væsentlige oplysninger frem, så de ikke forsvinder i mængden. Ordsproget Less is more kan anvendes til at beskrive problemstillingen. Begrænsning af clutter i årsrapporten skal ikke kun ske ved at ændre i regnskabsstandarderne, da det er muligt at begrænse det på andre måder. Det kan for eksempel være ved at udvikle illustrationer for, hvordan elementer kan se ud uden clutter. 135 I rapporten Cutting clutter er der fokus på tre områder, hvor der kan sættes ind for at mindske clutter både på kort og længere sigt. Det første område er tre opfordringer, der har et langsigtet fokus på at reducere de barrierer, der er i forhold til clutter. Det andet område omhandler de adfærdsmæssige påvirkninger samt selve arbejdet med årsrapporten, hvor der er opsat skemaer, der kan hjælpe til planlægning af hvordan det kan undgås af årsrapporterne indeholder clutter. Det tredje område er eksempler på, hvordan nogle regnskabsområder kan opstilles med henblik på at undgå clutter. 132 FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side 7 55

57 opfordringer til reducering af barrierer i forhold til clutter Rapporten opfordrer til at der gøres en indsat for at mindske barrierer, som er i forhold til at reducere clutter i årsrapporterne. Rapporten har fokus på følgende områder: væsentlighed, forklarende materiale samt andre regnskabsbrugere og deres efterspørgsler. 136 De tre områder forklares yderligere nedenfor. Væsentlighed Når uvæsentlige oplysninger medtages slører de for de væsentlige oplysninger, hvilket er et problem, da regnskabsbrugerne har begrænset tid at sortere i oplysningerne og dermed risikere at overse de væsentligste oplysninger. 137 Der skal dermed fokuseres på væsentlighed. Et væsentligt område der bliver påpeget i rapporten er, at væsentlighed i den nye begrebsramme udarbejdet af IASB i 2010, ikke betragtes som en væsentlig kvalitativ egenskab, og IASB ikke mener, at uvæsentlig information påvirker regnskabsbrugernes beslutninger, og de anerkender ikke i fuld grad problematikken. 138 Manglende klarhed om hvad væsentlighed er, er en barriere for at takle clutter. Clutter opfattes som de forhold, der kunne være udeladt på baggrund af, at de er uvæsentlige. IAS 1.31 tillader, at man ikke tager uvæsentlige oplysninger med, men hvorfor anvender regnskabsaflæggerne ikke denne bestemmelse i større omfang? Er det fordi budskabet med den ikke er forstået? 139 Ifølge den danske undersøgelse "Better Buisness Reporting" fremlægges synspunktet fra regnskabsudarbejderne i Danmark, og her er det ikke fordi regnskabsudarbejderne ikke er opmærksomme på muligheden for at undlade uvæsentlige oplysninger på baggrund af IAS 1.31, men de føler sig tvunget til at tage alle oplysninger med uanset væsentlighed. Det er de danske myndigheder har meget strikse krav i forhold til indholdets væsentlighed, hvor det er næsten alt som er væsentligt og der er også er blevet afsagt domme i den retning. 136 FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side 20 56

58 Regnskabsudarbejderne føler sig presset til at medtage alle forhold af frygt for konsekvenser. 140 Det gør, at IAS 1.31 har ringe betydning og ikke anvendes tilstrækkelig. For at komme problemet med clutter til livs, er det nødvendigt at skabe fokus på debatten omkring væsentlighed, hvilket der er kommet, blandt andet efter rapporten Louder than Words blev udgivet. Helt konkret vil FRC opfordre til, at IASB tydeligere definerer hvad væsentlighed betyder i det oplysende perspektiv. 141 Ved en klar definition af begrebet, vil regnskabsudarbejderne i højere grad være i stand til at fortage en korrekt opdeling af oplysningerne efter, hvad der er væsentlig og uvæsentligt. Denne opdeling er der fra regnskabsbrugerne ikke tiltro til, at regnskabsudarbejderne foretager korrekt i dag 142 og fokus herpå er derfor nødvendigt. Forklarende oplysninger En anden problemstilling, som FRC mener er en barriere for clutter i årsrapporterne, er de forklarende oplysninger. Man kan opdele de forklarende oplysninger i tre kategorier: oplysninger, der er helt nye hvert år, oplysninger der har været med tidligere år, men som er opdateret og der kommer nye informationer med, samt oplysninger, der er uændrede eller der kun er minimale ændringer til. Det er de forklarende oplysninger, som er med i årsrapporterne år efter år uden ændringer eller tæt på helt uden ændringer, som der skal ændres på for at mindske clutter i årsrapporterne. 143 For regnskabsbrugerne er det ændringer i de forklarende oplysninger, der er interessante, men de er svære at spotte, med mindre man sidder og sammenligner årets årsrapport med sidste års årsrapport. 144 Oplysninger, der bliver gentaget, kan godt være informative, men når der blot er tale om oplysninger, som ligeledes var med sidste år giver det ikke nogen ny viden til regnskabsbrugerne. For at illustrere i hvor stort omfang virksomhederne har oplysninger fra året før med uden, at der er fortaget ændringer heri, er Dantax A/S ledelsesberetning fra årsrapporten 2012/13 sammenholdt med ledelsesberetningen fra årsrapporten 2011/12. På bilag 1 kan ledelsesberetningen for Dantax i 2012/13 ses, hvor alle oplysninger, der ikke er ændret på 140 KPMG & Copenhagen Business School, 2012, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side 6 57

59 i forhold til året før, er markeret med gult. Der er på bilag 1 ikke tale om hele selskabets ledelsesberetning, oplysninger om bestyrelse, koncernoversigt samt hovednøgletal, er ikke medtaget. Der er i stedet for fokus på selve beretningen, hvor ledelsen oplyser om aktiviteter, forventninger, forrentningsmæssige risici samt virksomhedsledelse. På bilaget ses det, at størstedelen af oplysningerne ikke er ændret i forhold til året før. Der er ikke nogle særlig store ændringer i aktiviteterne og der er overhovedet ikke nogen ændringer i afsnittene omkring virksomhedsledelse, samfundsansvar eller forrentningsmæssige risici. De forretningsmæssige risici er ikke ændret, da der er tale om meget generelle risici, der ikke har ændret sig. Oplyste Dantax A/S i stedet for om nogle mere virksomhedsspecifikke risici, vil der formentlig have været nogle nye oplysninger at berette om til regnskabsbrugerne. Når man på denne måde har markeret alle de oplysninger, som er gentagelser fra sidste år, er det tydeligt at se hvilke oplysninger der nye, men regnskabsbrugerne foretager ikke denne markering og får derfor ikke tydeligt øje på de nye oplysninger. For Dantax A/S er de nye oplysninger blandt andet forholdet omkring skatteprocentnedsættelse og hvordan årsrapporten er påvirket af dette. Yderligere oplyser de, at man har solgt et associerede selskab. Det skal ikke forstås således, at oplysningerne der er markeret med gult bare kan undlades, men det er bare viden, som regnskabsbrugerne også fik i sidste års årsrapport og der er dermed ikke særlige mange ny oplysninger at finde i Dantax A/S ledelsesberetning. Det er formentlig ikke kun i Dantax A/S ledelsesberetning denne sammenligning kunne fortages, da mange årsrapporter har de samme oplysninger med år efter år. FRC mener, det vil være til regnskabsbrugernes fordel at skille de oplysninger fra, der er med i regnskaberne år efter år uden ændringer fra de oplysninger tage, der har ændret sig i løbet af året, så man undgår, at vigtige oplysninger genner sig imellem oplysninger, som regnskabsbrugerne tror er de samme som tidligere år. 145 Et eksempel på oplysninger, der gemmer sig imellem tidligere oplysninger, kan ligeledes ses på bilag 1 vedrørende ledelsesberetningens afsnit omkring aktiviteter. Her er oplysninger omkring deres associerede selskab ændret, men der er kun tale om et lille tilføjelse omkring af selskabet er afhændet. 145 FRC, 2011, side 25 58

60 Når man sidder med ledelsesberetningen fra året før, skal afsnittet nærlæses, før man kan se, at der er ændringer i afsnittet og det kan være et problem, når denne type oplysninger kan gemme sig i årsrapporterne. FRC mener, at muligheder for at flytte nogle typer af forklarende oplysninger væk fra årsrapporterne, skal undersøges. 146 Der kan enten være tale om at flytte oplysningerne til en anden del af årsrapporterne for eksempel til et bilag, eller flytte dem helt ud af årsrapporterne og i stedet for til virksomhedernes hjemmesider. Det er for eksempel anvendt regnskabspraksis, der kan gøres mere relevant og lettere at overskue, da det er et område, der indeholder mange forklarende oplysninger. Der kopieres standardtekster ind i årsrapporterne, og disse oplysninger bliver ofte lange og fylder mange sider, og har ikke stor værdi for årsrapporterne, når de er ens år efter år, så skaber de ingen merværdi. Dette vil dog kræve regelændringer, da man ifølge de nuværende regler skal have oplysningerne med. Yderligere informationer om forbedringsforslag til anvendt regnskabspraksis kan ses i afsnit Andre regnskabsbrugere og deres efterspørgsler Slutteligt mener FRC, at en barriere er de mange typer af regnskabsbrugere og deres efterspørgsler efter forskellige oplysninger. Ud fra konklusionerne fra Louder than Words konstaterede man, at man forsøger at tilfredse for mange og på den måde bliver årsrapporterne ikke optimale for nogen af regnskabsbrugerne. Når man forsøger at tilfredsstille så mange forskellige regnskabsbrugere, vil der komme oplysninger med, som i forhold til beskrivelse af virksomhedernes finansielle stilling, ikke er væsentlige. Det er nødvendigt at ændre fokus i forhold til udarbejdelse af årsrapporter. Fokus skal være på den primære regnskabsbruger, som er investorer. Årsrapporterne skal give investorerne de oplysninger, som skaber nytte for dem i forhold til deres beslutninger, 147 og det er dermed oplysninger vedrørende virksomhedens finansielle stilling, der skal medtages. Andre oplysninger må kommunikeres ud til de andre regnskabsbrugere igennem andre kommunikationskanaler, da denne type af informationer er clutter i årsrapporterne. 146 FRC, 2011, side FRC, 2011, side 29 59

61 Adfærdsmæssig påvirkning Som nævnt i afsnit er adfærden én af de væsentligste årsager til, at årsrapporterne indeholder uvæsentlige oplysninger. Når der i årsrapporterne medtages oplysninger, som ikke er nødvendige, er det i høj grad regnskabsudarbejdernes adfærd der gør, at oplysningerne kommer med. 148 Regnskabsudarbejderne har mulighed for at udlade oplysningerne på grund af manglende væsentlighed, men tager dem med for at være på den sikre side, samt for at undgå at skulle dokumentere, at de er uvæsentlige. Hvis regnskabsudarbejderne ændrer adfærd og tog væsentlighedskriteriet til sig, vil mange unødvendige oplysninger kunne udelades og årsrapporterne ville indeholde mindre clutter. Dette betyder ikke, at det kun er regnskabsudarbejderne, der skal ændre adfærd, for at årsrapporterne bliver bedre og med mindre clutter. Dette kræver at alle, der har med årsrapporterne at gøre ændrer adfærd, herunder regulatorerne og regnskabsbrugerne. Regulatorerne skal ændre adfærd og ikke kun have fokus på, hvad der skal tages med, men ligeledes have fokus på hvad, der kan fjernes fra årsrapporterne. 149 I rapporten Cutting clutter er der udarbejdet en figur, der viser at alle skal ændre adfærd, før det får en betydning. Figuren viser sammenhænge imellem hvordan lovgivernes adfærd påvirker regulatorerne, som påvirker revisorerne og regnskabsudarbejderne, samt hvordan dette har betydning for, hvad der i dag medtages i årsrapporterne. Det hele begynder med, at de lovgivende opsætter regler. Disse regler danner grundlag for hvordan regulatorer og rådgivere bliver påvirket til at udarbejde deres standarder. Det ovenstående påvirker adfærdsmæssigt revisorer og regnskabsudarbejderne, da de agerer ud fra standarderne. Det hele ender ved regnskabsudarbejderne, der på baggrund af de andres adfærd skal forsøge at opfylde alle kravene og dermed kommes der mange oplysninger i årsrapporterne. Dette sker på grund af forsigtighed. 150 Regnskabsudarbejderne er det sidste led, når der skal udarbejdes årsrapporter og de bliver påvirket af de andre. Selvom regnskabsudarbejderne gerne vil ændre adfærd og anvende væsentlighedsbegrebet i større omfang er dette ikke muligt, da de føler sig presset af de 148 FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC, side

62 led, der ligger før dem. De føler sig især presset af myndighederne til at tage alle oplysningerne med i årsrapporterne. 151 For at hjælpe regnskabsudarbejderne med at ændre på deres adfærd og at skære clutter væk fra årsregnskaberne, har FRC udarbejdet to vejledninger. Den ene skal hjælpe i planlægningsfasen og den anden i slutfasen. Der sættes spørgsmål ved, hvad formålet er med årsrapporten og andre spørgsmål omkring planlægningen i forhold til årsrapporten og følger op på, om disse formål er blevet fulgt til ende Hjælpeværktøjer til udarbejdelse af oplysninger uden clutter På baggrund af de ovenstående konklusioner som Cutting clutter kom frem til, er der i rapporten forslag til, hvordan man kan udarbejde oplysningerne uden clutter og herunder forskellige tips. Der er dermed ikke tale om, at man kan bruge deres skabeloner uden at vurdere det i forhold til den specifikke situation, da det ofte skal udarbejdes forskelligt ud fra virksomhed til virksomhed. Der er fokus på at fjerne to typer af clutter, dette er unødvendige oplysninger, samt forklarende oplysninger, der anses som fyld. 152 FRC har valgt komme med forslag til tre forskellige områder i årsrapporterne og der er tale om tre områder, der ofte indeholder clutter. De udvalgte områder er ledelsesberetningen, anvendt regnskabspraksis samt oplysninger om aktiebaseret aflønning. I det følgende er der eksempler på, hvad FRC vil anbefale regnskabsaflæggerne at gøre for at mindske clutter inden for de tre områder. Ledelsesberetningen I ledelsesberetningen skal der være fokus på det væsentlige og kun have det væsentlige med. En anbefaling fra FRC er at udforme ledelsesberetningen som et brev til aktionærerne og dermed udformes den som en personlig rapportering. De væsentlige forhold skal kun kort nævnes og der skal i ledelsesberetningen være henvisninger til andre steder i årsrapporten, hvor forholdet uddybes. 153 På den måde bliver ledelsesberetningen en kort oversigt over de væsentlige forhold, der har påvirket virksomheden. Ledelsesberetningen bliver på denne måde overskuelig og giver regnskabsbrugerne de væsentlige oplysninger, de skal bruge uden clutter. 151 KPMG & Copenhagen Business School, 2012, side FRC, 2011, side FRC, 2011, side 34 61

63 Anvendt regnskabspraksis Anbefalingerne i forhold til den anvendte regnskabspraksis er, at regnskabsudarbejderne skal gøre det klart for regnskabsbrugerne hvilke ændringer, der har været i anvendt regnskabspraksis. Man skal gøre det klart, hvordan nye regler har haft indflydelse på den enkelte virksomhed samt hvilke beslutninger man har taget i forhold til disse regler. 154 Anbefalingen lyder yderligere på, at man opsummerer anvendt regnskabspraksis for de væsentlige og kritiske områder, så der kommer fokus på regnskabspraksis til disse områder. 155 Anvendt regnskabspraksis for de øvrige områder skal forsat fremgå af årsrapporterne, men man skal synliggøre det væsentligste. Aktiebaseret aflønning Der er ofte tale om, at virksomheder anvender flere forskellige ordninger af aktiebaseret aflønning, men der skal i noten være fokus på de væsentligste ordninger. Noten vedrørende aktiebaseret aflønning skal opdeles i afsnit med relevante overskifter, der gør det let for regnskabsbrugerne at finde de oplysninger, de søger i noten. Clutter vil formindskes, hvis man samlede alle resultatopgørelsens udgifter til aktiebasseret aflønning i én samlet sektion i stedet for at have det spredt ud over hele noten. Yderligere skal tallene ikke beskrives i beretningen, de skal samles i en tabel, da dette giver et bedre overblik. 156 Hvordan anvendelsen af tabeller giver et bedre overblik er tidligere forklaret via et eksempel i afhandlingens Sammenholdning med regnskabsbrugernes efterspørgsel Når man, ligesom i afhandlingens afsnit 6.1.4, sammenholder anbefalingerne fra diskussionsoplægget med regnskabsbrugernes holdning og efterspørgsel, så er der også her flere forhold, der stemmer overens og indførsel af de anbefalinger som Cutting clutter fremstiller, være med til at gøre årsrapporterne mere informative. Der er enighed om, at der er problemer med unødvendige oplysninger i årsrapporterne og der skal gøres noget ved problemstillingen. Rapporten fastslår dog, at det ikke er reducering i længden der er et mål i sig selv, men at fjerne af unødvendige oplysninger vil føre til reduktion. Regnskabsbrugerne mener, at de nuværende årsrapporterne er for lange og 154 FRC, 2011, side FRC, 2011, side FRC,2011, side 40 62

64 fokus på at reducere længen er dermed i overensstemmelse med deres efterspørgsel, da de ser gerne regnskaberne bliver kortere og kun indeholder væsentlige oplysninger. Rapporten Cutting Clutter mener, at fokus skal rettes mod væsentlighed og ikke mindst hvordan væsentlighedsbegrebet skal tolkes. Det er på trods af, at IASB ikke mener, at uvæsentlige oplysninger påvirker regnskabsbrugernes oplysninger. Regnskabsbrugerne mener dog, at der er for mange uvæsentlige oplysninger med i årsrapporterne og gerne så, at de ikke indgik i årsrapporterne. Fokus på væsentlighed og på at anvendes IAS 1.31 vil derfor være i overensstemmelse med regnskabsbrugerne. Af det skal skabes debat omkring, hvad der er væsentligt er ligeledes i regnskabsbrugernes interesse, da de på nuværende tidspunkt ikke mener regnskabsudarbejderne har foretaget denne vurdering korrekt. FRC's ændringer i forhold til forklarende oplysninger, hvor de vil omstrukturere årsrapporterne og skille oplysningerne, der er gentagelse fra sidste fra de nye oplysninger er ikke direkte i overensstemmelse med, hvad regnskabsbrugerne efterspørger. I afsnit 5 fremkommer deres holdning til forklarende oplysninger ikke, men vil denne opdeling føre til, at de væsentligste oplysninger bliver fremhævet og er det i overensstemmelse med regnskabsbrugerne, da de mener, at denne type oplysninger kan gemme sig imellem de uvæsentlige oplysninger. Forslaget om at flytte nogle oplysninger væk fra årsrapporterne og ind på virksomhedernes hjemmesider, ligesom man i dag gør under selskabsledelse, er ikke en udvikling som regnskabsbrugerne giver udtryk for de ønsker, men forholdet vil være med at begrænse længden, som de ser som et problem og så længe det ikke er væsentlige oplysninger, der flyttes ud af årsrapporterne vil regnskabsbrugerne formentlig finde løsningen god. Rapporten Cutting clutter omtaler ligeledes problemstillingen omkring de mange typer af regnskabsbruger samt at fokus skal rettes imod de primære regnskabsbrugere og deres informationsbehov. Som omtalt i afsnit er fokus på de primære regnskabsbrugers informationsbehov, og det til sige finansielle oplysninger, i overensstemmelse med regnskabsbrugerne, der efterspørger denne type oplysninger i stort omfang. Hvordan adfærd påvirker årsrapporterne er svært at sammenholde med regnskabsbrugernes efterspørgsler, men regnskabsbrugerne er dog enige i, at der er en problemstilling med regnskabsudarbejdernes adfærd, da de som tidligere nævnt i afsnittet ikke formår at 63

65 foretage den korrekte vurdering af hvad der væsentligt. Om dette skyldes adfærd hos de niveauer der er over regnskabsudarbejderne, er regnskabsbrugerne i for sig ligeglade med, men de vil gerne have fokus på, at de uvæsentlige oplysninger fjernes fra årsrapporterne og mener man, at det kan ske ved at ændre adfærd hos regulatorerne, så er det i orden med regnskabsbrugerne så længe, at adfærdsændringer kan ses i det, der ender med at komme i årsrapporterne. Rapporten Cutting clutter kommer med anbefalinger til, hvordan ledelsesberetningen i årsrapporterne kan udarbejdes uden clutter og da ledelsesberetningen er et element, der i høj grad anvendes af regnskabsbrugerne, ser de gerne, at denne bliver mere informativ og uden clutter og forbedringsforslag til udarbejdelse er derfor i høj grad i overensstemmelse med regnskabsbrugerne. Rapporten mener, at ledelsesberetningen skal udarbejdes, så den i højere grad gør at årsrapporten kun indeholder de væsentligste oplysninger og kun omtaler forholdene kort, så der bliver tale om en oversigt over de væsentlige forhold, der henvises til andre steder i årsrapporten. Som udgangspunkt efterspørger regnskabsbrugerne ikke denne opdeling, men da undersøgelserne viser, at regnskabsbrugerne ikke efterspørger de samme oplysningerne i ledelsesberetningen samtidig med de finder nogle oplysninger mere interessante end andre, vil denne opdeling være god for regnskabsbrugerne. De vil ved at læse ledelsesberetningen få de væsentligste oplysninger fra alle områder og har derefter mulighed for at fordybe sig i områder de finder interessante og som kan dække deres informationsbehov. De kan springe de andre områder over, da de blevet informeret om det væsentlige og derfor godt kan springe over den dybe beskrivelse, hvis de ikke finder det interessant. Slutlig mener rapporten i forhold til ledelsesberetningen, at der skal være fokus på, at beretningen udarbejdes med en mere personlig rapportering til aktionærerne. Det sidste fokusområde med mere personlig rapportering er i høj grad, hvad regnskabsbrugerne efterspørger og som de mener mangler i ledelsesberetningen og i resten af årsrapporten. Det vigtigste for regnskabsbrugerne i forhold til ledelsesberetningen er, at oplysningerne er specifikke til den enkelte virksomhed. Specifikke beskrivelser giver i højere grad brugbare informationer i forhold til generelle og ved en mere personlig rapportering vil der blive tale om specifikke forhold. 64

66 Anvendt regnskabspraksis skal ifølge rapporten fremhæve ændringerne, samt have fokus på anvendt regnskabspraksis for de væsentligste af kritiske områder. Begge er forhold, der vil forbedre inforationsniveauet hvilket vil være godt, da regnskabsbrugerne ved den nuværende udformning ikke ser anvendt regnskabspraksis som en af de vigtigste noter. Anvendt regnskabspraksis indeholder mange relevante oplysninger for regnskabsbrugerne, men længden og udformningen gør ofte, at de ikke læser alle oplysningerne, og en opdeling af det væsentlige samt at ændringer fremhæves vil være at fortrække for regnskabsbrugerne. De giver dog ikke udtryk for at de efterspørger denne opdeling. Det sidste område, som rapporten kom med forbedringsforslag til, er note vedrørende aktiebasserede aflønninger. Det er ikke en note, der er særlig stor efterspørgsel efter i dens nuværende udformning, og en forbedring af denne note ved at skære unødvendige oplysninger væk kan være med til at gøre noten mere brugbar for regnskabsbrugerne. Forbedringerne til noten går i høj grad ud på at rette fokus om det væsentlige, hvilket er i overensstemmelse med regnskabsbrugerne og den manglende væsentlighed i noten er formelig én af årsagerne til, at noten ikke i så høj grad efterspørges. Generelt kan der om noterne siges, at det er vigtigt, at regnskabsudarbejderne er opmærksomme på, at regnskabsbrugerne anvender noterne i meget stort omfang og derfor bør gøre dem så informative som muligt og ikke kun har fokus på at udarbejde noterne, så de overholder minimumskravene. Samlet set er de fokusområder og forbedringsforslag som rapporten Cutting clutter fremstiller i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspøger. Nogle af forholdene er det dog ikke direkte nævnt at regnskabsbrugerne efterspørger, men da det samlet set både vil reducere længden samt være med til at reducere mængden af unødvendige oplysninger, er det helt i overensstemmelse med regnskabsbrugernes ønsker. En forhold, som der klart konkluderes i afsnit 5 er, at regnskabsbrugerne gerne ser, at årsrapporterne i højere grad indeholdte flere oplysninger og om virksomhedernes forventninger til fremtiden og dermed ikke var så bagudrettet, som de er i dag. Denne problemstilling tager hverken Louder than Words eller Cutting Clutter med i deres forbedringsforslag, men skal forbedringsforslagene være i overensstemmelse med regnskabsbrugernes ønsker er det klart en vinkel, der ligeledes skal indarbejdes i de fremtidelige årsrapporter. Det vil sige, at der i årsrapporterne ifølge regnskabsbrugerne skal udelade uvæsentlige 65

67 oplysninger og i stedet for skal årsrapporterne have fokus på at berette om virksomhedernes forventninger til fremtiden. 6.3 Delkonklusion Hvis årsrapporterne skal blive mere informative kræver dette, at årsrapporterne tilpasses regnskabsbrugerne og de dermed indeholder hvad regnskabsbrugerne efterspørger. Der er mange forbedringer, der kan fortages for at gøre regnskaberne mere informative og rapporterne Louder than Words og Cutting clutter kommer med deres forslag til at gøre årsrapporterne fri for clutter og dermed mere informative. De problemstilligner, som rapporterne Louder than Words og Cutting clutter behandler er oplistet i figur 7. Yderligere indeholder figurerne de handlinger som FRC mener vil kunne hjælpe på problemet og derigennem reducere unødvendige oplysninger i årsrapporterne. Den sidste kolonne i figuren indeholder regnskabsbrugernes holdning til problemet. Figur 7: Opsamling på rapporterne set i forhold til regnskabsbrugerne holdninger Problemet Handling i følge rapport Regnskabsbrugernes holdning Louder than Words Forskellige regnskabsbrugere Fokus på primære regnskabsbrugere og på finansielle oplysninger Efterspørger hovedsaligt de finansielle oplysninger. Kompleksitet Mindre komplekse regler: - Målrettet - Forholdsmæssigt - Koordineret - Klart Effektiv Kommunikation: - Fokuseret - Åben og ærligt - Klar og forståligt - Interessant og spændende 4 principper til mindre komplekse regler 4 principper til effektiv kommunikation Væk fra udarbejdelse af årsrapporter via tjeklister. Bedre rammer for regnskabsudarbejderne, så regler gør det muligt at udarbejde årsrapporter, der er mindre komplekse Fokus på, hvordan budskaberne på bedst mulige måde, formidles til regnskabsbrugerne Enig i, at årsrapporterne er for komplekse Handlingerne er ikke til selve regnskabet derfor svært at sammenholde med regnskabsbrugernes efterspørgsel. Ser dog reglerne som den største årsag til kompleksitet Forskel imellem hvad regnskabsudarbejderne og regnskabsbrugerne ser som effektiv kommunikation. Efterspørger de væsentlige oplysninger 66

68 Cutting clutter Unødvendige oplysninger i årsrapporterne Årsrapporternes længde Reducering af barrierer i forhold til clutter - Væsentlighed - Forklarende oplysninger - Andre regnskabsbrugere Adfærdsmæssige påvirkninger Udarbejdelse af oplysninger uden clutter - Ledelsesberetning - Anvendt regnskabspraksis - Aktiebasseret aflønning Enig og problemet, bliver nød til at gå fra debat til handling Reduktion i længden er i sig selv ikke et mål, men hvis årsrapporterne ikke indeholder clutter vil årsrapporterne være kortere Finde årsagerne til clutter. Fokus på debat om væsentlighed, mindske de forklarende oplysninger og skille dem fra nye oplysninger samt have fokus på de primære regnskabsbrugere Belyse problemstilingen, der ligger bag clutter i årsrapporterne. Problemerne opstår ved udarbejdelse af reglerne Udarbejde eksempler og forbedringsforslag til tre områder, der ofte indeholder clutter Indeholder unødvendige oplysninger, som skjuler de væsentlige oplysninger Årsrapporterne er for lange Mener ikke, at regnskabsudarbejderne vurderer væsentlighed korrekt Mener ikke at regnskabsudarbejderne vurderer væsentlighed korrekt Mener at årsagen til kompleksitet er reglerne Ændringer til ledelsesberegning efterspørges, mere specifik og fremadrettet. Ansnittet anvendt regnskabspraksis og aktiebasseret aflønning efterspørges ikke i så høj grad, men andre noter efterspørges af regnskabsbrugerne Kilde: egen tilvirkning på baggrund af oplysningerne i afsnit 6 Som det ses i figur 7 skal fokus blandt andet være på kompleksitet, da mindre komplekse årsrapporter vil føre til mere informative årsrapporter. Årsrapporterne vil bliver mere informative hvis ovenstående forbedringer fortages. Informationsniveauet vil hæves i årsrapporterne, hvis de ikke indeholder uvæsentlige oplysninger, for da vil fokus være rettet mod de væsentlige oplysninger, og de vil ikke blive skjult i de uvæsentlige oplysninger. Et forhold, som regnskabsbrugerne yderligere efterspørger, der vil gøre årsrapporterne mere informative og som rapporterne Louder than Words og Cutting clutter ikke har 67

69 med er flere oplysninger om forventninger til fremtiden. Årsrapporterne vil blive mere informative, hvis de ikke kun var bagudrettet men også havde fokus på at berette om specifikke forventninger til fremtiden. Årsrapporterne vil ligeledes blive mere informative, hvis præsentationen blev tilpasset den enkelte virksomhed. Årsrapporterne kan tilpasses ved kun at indeholde de oplysninger, der er relevante og væsentlige for virksomheden. For at der kan udarbejdes årsrapporter, der er tilpasset til den enkelte virksomhed, kræves det, at regnskabsudarbejderne ændrer deres adfærd og går væk fra at udarbejde årsrapporterne efter tjeklister og i stedet for begynder at anvende væsentlighedsbegrebet og ikke blot udarbejder årsrapporterne, så de overholder minimumskravene, men i stedet for indeholder de oplysninger, som regnskabsbrugerne efterspørger. 68

70 7. Konklusion Afhandlingen har beskæftiget sig med, om årsrapporterne indeholder de oplysninger som regnskabsbrugerne efterspørger, samt om årsrapporterne indeholder uvæsentlige oplysninger, som kan skygge for de væsentlige oplysninger. Det er mange internationale debatter i gang i forhold til problemstillingen med unødvendige oplysninger i årsrapporterne og det er relevant at se på disse i forhold til, hvad regnskabsbrugernes holdning og efterspørgsel er til de uvæsentlige oplysninger. For at vurdere om oplysninger er uvæsentlige, er en definition af væsentlighed nødvendig, så det er muligt at fortage en korrekt opdelingen imellem væsentlige og uvæsentlige oplysninger. Væsentlighedsbegrebet har en central rolle diskussionen om unødvendige oplysninger. Ifølge begrebsrammen er informationer væsentlige, hvis udeladelser eller fejl i forholdet vil have indflydelse på regnskabsbrugernes beslutning. Vurdering af væsentlighed er virksomhedsspecifikt og beror altid på en konkret vurdering i de enkelt tilfælde. Vurdering af væsentlighed er som sagt vigtigt, da der er mulighed for at undlade oplysninger fra årsrapporterne, hvis oplysningerne kan vurderes som uvæsentlige og i denne henseende er det mindst lige så vigtigt at slå fast hvilke oplysninger der kan undlades på grund af væsentlighed, da de uvæsentlige oplysninger vil skygge for de væsentligste oplysninger. De uvæsentlige oplysninger skal undlades, så de væsentlige oplysninger kan få den plads og opmærksomhed, som er nødvendigt. På trods af, at det allerede på nuværende tidspunkt er muligt at undlade unødvendige oplysninger, så er de med i årsrapporterne, da mange af regnskabsudarbejderne har en tendens til medtage alle oplysninger, da det er lettere at medtage dem end at dokumentere at de kan undlades. Yderligere anvender regnskabsudarbejderne tjeklister, når de udarbejder årsrapporterne og disse tager ikke højde for væsentlighed i den enkelte virksomhed. Da afhandlingen omhandler hvad regnskabsbrugerne efterspørger, er deres efterspørgsel analyseret, men inden dette skal det slås fast, hvem regnskabsbrugerne i det hele taget er, samt hvilket informationsbehov de har. Ifølge begrebsrammen benævnes regnskabsbrugerne til årsrapporterne som de nuværende og potentielle investorer, långivere samt andre kreditorer. De internationale regnskabsstandarder er opbygget for at tilfredsstille denne type regnskabsbrugeres informationsbehov. Der er dog andre typer regnskabsbrugere, 69

71 der ligeledes anvender årsrapporterne. De primære interessegrupper har alle interesse i virksomhedernes årsrapporter. Regnskabsbrugernes informationsbehov vurderes til at være heterogent og de efterspørger dermed nogle af de samme oplysninger, men der er forskel på hvad de efterspørger. Informationsbehovene overlapper hinanden på nogle områder, hvor det på andre områder kun er en type regnskabsbrugere, som efterspørger informationer. På trods af den heterogene efterspørgsel vurderer standardsætterne, at ved opfyldelse af investorernes informationsbehov vil andre regnskabsbrugeres informationsbehov ligeledes være dækket. Denne opfattelse kan diskuteres, da der klart er nogle informationer, som andre regnskabsbrugere efterspørger og som er ligegyldige for regnskabsbrugerne af typen investorer. Men da formålet med årsrapporterne er at give en retvisende redegørelse af virksomhedens finansielle stilling og danne grundlag for finansielle vurderinger, skal årsrapporterne hovedsaligt indeholder oplysninger, som investorerne efterspørger. Fælles for regnskabsbrugernes informationsbehov er, at de alle efterspørger relevante og pålidelige oplysninger. Dette opnås ved at oplysningerne er sammenlignelige, verificerbare, rettidige og forståelige. Disse fire egenskaber skal informationerne indeholde ifølge begrebsrammen. I afhandlingen er regnskabsbrugernes holdning til de nuværende årsrapporter undersøgt, herunder hvad regnskabsbrugerne efterspørger og anvender i årsrapporterne samt hvor de gerne ser, at årsrapporterne bliver forbedret. De undersøgelser, der bliver anvendt til at belyse efterspørgsel, er dog hovedsagligt på baggrund af investorer og långiveres synspunkter, da der er overvægt af disse typer regnskabsbrugere i undersøgelsernes respondenter og det er derfor hovedsaligt deres holdning, der kommer til udtryk. Virksomhedernes årsrapporter anvendes i høj grad af regnskabsbrugerne og de bliver anset som en meget troværdige kilde, men der er klart nogle forhold de gerne ser forbedret. De efterspørger i høj grad regnskabsopstillingen, ledelsesberetningen og noteoplysningerne. Generelt mener regnskabsbrugerne dog, at årsrapporterne er for lange og ikke får oplysningerne til at fremstå klart og præcise. En årsag til dette er ifølge regnskabsbrugerne, at der er for mange generelle forhold med i årsrapporterne samtidig med, at årsrapporterne har uvæsentlige oplysninger med, som fylder i årsrapporterne. Yderligere mener regn- 70

72 skabsbrugerne, at årsrapporterne er for komplekse. Årsagen til kompleksiteten er ifølge regnskabsbrugerne de mange love og standarder, som virksomhederne skal følge og kompleksitet er kun forøget i forbindelse med de internationale regnskabsstandarder er blevet indført. Regnskabsbrugernes holdning til ledelsesberetningen er, at der er plads til forbedringer i virksomhedernes beretninger. De ser gerne, at beretningerne bliver mere specifikke i stedet for at være så generelle, som de er i dag. De generelle beskrivelser bliver næsten opfattet som unødvendig oplysninger. I ledelsesberetningen er det hovedsaligt beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, udvikling og ikke mindst forventninger til fremtiden, der efterspørges af regnskabsbrugerne, hvor oplysninger omkring virksomhedsledelse og samfundsansvar ikke efterspørges i samme omfang. Noteoplysningerne efterspøger regnskabsbrugerne i høj grad, da de anvender dem meget, mere end de anvender ledelsesberetningen. Det er især noteoplysningerne vedrørende særlige poster samt væsentlige og kritiske skøn, som regnskabsbrugerne efterspørger, men der er også noter, som regnskabsbrugerne ikke efterspørger. Det er noterne, som indeholder kontroloplysninger som for eksempel honorar til den generalforsamlingsvalgte revisor. Samlet set er regnskabsbrugerne moderat tilfredse med noteoplysningerne, men de kan forbedres. Hvis de i stedet for at blive udarbejdet for at overholde minimumskravene fra de internationale regnskabsstandarder, blev udarbejdet til at informere regnskabsbrugerne og dermed blev tilknyttet relevante oplysninger til noteoplysningerne. Hvis virksomhedernes årsrapporter skal indeholde, hvad regnskabsbrugerne efterspørger, er det nødvendigt, at årsrapporterne ikke er så bagudrettede, som de er i dag, for regnskabsbrugerne efterspørger i høj grad oplysninger om hvordan virksomhederne forventninger til fremtiden er, samt hvilke risici de ser i fremtiden. Fokus bør derfor rettes på at få flere oplysninger om fremtiden med, hvis årsrapporterne indhold skal være i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspørger. Virksomhederne kan få mere informative regnskabsregler, hvis de tilpasses til det regnskabsbrugerne efterspørger, samtidig med at de uvæsentlige oplysninger fjernes fra årsrapporterne. Men før det er muligt at fjerne de uvæsentlige oplysninger, er det nødvendigt at undersøge hvad årsagerne er til at de uvæsentlige oplysninger medtages. Rapporterne 71

73 Louder than Words og Cutting Clutter sætter fokus på problemstillingen og kommer med deres forbedringsforslag til at kunne udarbejde årsrapporterne uden de uvæsentlige oplysninger, ved at skære clutter ud af årsrapporterne. Problemet med clutter er, at det slører for de væsentlige oplysninger, så de væsentlige oplysninger ikke får den plads og opmærksomhed, som de burde have. For at få årsrapporter uden clutter og som dermed er mere informative er det nødvendigt at årsrapporterne udarbejdes mere målrettet til en type regnskabsbrugere. Som rapporteringen foregår på nuværende tidspunkt, forsøger regnskabsudarbejderne at tilfredsstille for mange forskellige regnskabsbrugere, og ender dermed med at udarbejde årsrapporter, der ikke er gode for nogen af regnskabsbrugerne. Fokus skal derfor rettes mod de primære regnskabsbrugere og dermed skal årsrapporterne hovedsagligt indeholde oplysninger, der bidrager til at give en retvisende redegørelse af virksomhedens finansielle stilling og danne grundlag for finansielle vurderinger. Kompleksitet er en problemstilling der opstår på grund af clutter. Kompleksiteten påvirkes af de oplysninger, som årsrapporterne indeholder og når de indeholder uvæsentlige oplysninger er de dermed med til øge kompleksiteten. Kompleksiteten skal formindskes ved at have fokus på at udarbejde mindre komplekse regler, samt have fokus på en mere effektiv kommunikation i årsrapporterne. At arbejde med kompleksiteten og lave tiltag, som formindsker denne, er i overensstemmelse med regnskabsbrugere. Mindre komplekse årsrapporter, som er nemmere for regnskabsbrugerne at bruge, vil føre til mere informative regnskaber. Ud over at have fokus på kompleksitet skal clutter løses ved, at der fortages adfærdsmæssige ændringer hos alle, der har med årsrapporterne at gøre. Det vil sige, at der både skal ske ændringer hos lovgivere, standardsætterne, regnskabsudarbejderne og regnskabsbrugerne. De uvæsentlige oplysninger medtages på grund af adfærdsmæssige påvirkninger. Regnskabsudarbejderne har den mentalitet, at de udarbejder årsrapporterne ud fra tjeklister, der er udarbejdet til at overholde de internationale regnskabsstandarder. Disse tjeklister tager ikke højde for, hvad der er specifik for den enkelte virksomhed og årsrapporterne kommer dermed til at indeholde oplysninger, som ikke er relevante for den enkelte virksomhed. Regnskabsudarbejderne skifte fokus fra tjeklisterne og i stedet for anvende væsentlighedsbegrebet i meget større omgang. For at det bliver muligt for regnskabsudar- 72

74 bejderne at anvende væsentlighed i større omfang kræver det, at der fra alle kommer mere fokus på væsentlighed. Væsentlighed er det helt centrale, der kan gøre årsrapporterne mere informative. Er forholdet ikke væsentligt, så skal det undlades, så det kun er de væsentlige forhold med. De informative årsrapporter vil opnås ved lave dem mere tilpassede til den enkelte virksomhed, og dette kan gøre ved at gå væk fra at udarbejde dem via tjeklister, men i stedet vurdere hvert enkelt forhold i forhold til virksomheden og kun tage det med, når der er tale om et væsentligt forhold. Præsentationen vil yderligere blive tilpasset den enkelte virksomhed, hvis der kom fokus på at oplysningerne ikke blev udarbejdet blot for at overholde minimumskravene, men i stedet for at være mere specifikke oplysninger til den enkelte virksomhed og komme med relevante forklaringer og supplerede oplysninger. Dette er ligeledes i overensstemmelse med hvad regnskabsbrugerne efterspørger. På baggrund af ovenstående konklusioner kan afhandlingens hypotese bekræftes. I årsrapporternes nuværende form, indeholder de uvæsentlige informationer, som regnskabsbrugerne ikke efterspørger og dette medfører, at de uvæsentlige oplysninger skygger for de væsentlige informationer. På baggrund heraf, vurderes det, at arbejdet med at få de uvæsentlige oplysninger ud af årsrapporterne skal forsætte, da de er til gene for de væsentlige oplysninger. 73

75 8. Litteraturliste Bøger Andersen, Ib (2010): Den skinbarlige virkelighed 4. udgave, Samfundslitteratur Elling, Jens O. (2012): Finansiel rapportering teori og regulering, 3.udgave, Gjellerup Steffensen, Henrik m.fl.(2013) Regnskabshåndbogen 2013, Hellerup, PWC Lovtekster IASB, september 2010, Conceptual Framework for finansiel reporting (IFRS begrebsramme), IASB IASB (seneste ændret ) IAS 1 Præsentation af årsregnskaber, IASB IASB (seneste ændret ) IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, IASB IASB (seneste ændret ) IAS 10 -Begivenheder efter regnskabsårets afslutning IASB Artikler Gath, Peter & Lauritsen, Anders S., (2010): Væsentlighed og fejlinformation, Revision og regnskabsvæsen nr , RR Jensen, Stine M. & Steffensen, Henrik (2012): Værdien af årsrapporten? Og hvordan kan årsrapporterne blive bedre?, Revision og regnskabsvæsen nr , RR Johansen, Thomas R. & Plenborg, Thomas (2012):Cost-benefit analyse af oplysninger I årsrapporten fokus på ledelsesberetning og noter, Revision og regnskabsvæsen nr , RR Jørgensen, Ole Steen & Boesen, Maria H. (2012): Forsalg om begrebsramme for noteoplysninger kan vi gøre noget ved Disclosure Overload?, Revision og regnskabsvæsen nr , RR Publikationer ACCA, (2012): Re-assessing the value of corporate reporting Fondsrådet, (2008): Fondsrådets generelle overvejelser of afvejninger ved vurdering af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol, Finanstilsynet 74

76 ICAS, The Institute of Chartered Accountants of Scotland & NZICA,The New Zealand Institute of Chartered Accountants (2011): Losing the excess baggage - reducing disclosures in financial statements to what s important FRC, (2011): Cutting clutter Combating clutter in annuals reports FRC, (2009): Louder than Words Principles and action for making corporate reports less complex and more relevant KPMG & Copenhagen Business School, (2012), Better Business Reporting a study into the barriers to improvements in annual reporting PWC & Copenhagen Business School, (2011) Værdien af årsrapporten. Hjemmesider RRC, Background to the Cutting Clutter project Policy/Cutting-Clutter/Background.aspx FSR, 17. september 2012, Investorer kritisere årsrapporterne Steensgaard, Nikolai, 12. juni 2012, Revisorer hylder det korte regnskab, Berlingske Business Årsrapport Dantax A/S, Årsrapport for 2011/12 Dantax A/S, Årsrapport for 2012/13 75

77 Bilag 1: Dantax A/S ledelsesberetning for 2012/13, med markering af oplysninger der er uændret i forhold til 2011/12 76

78 77

79 78

80 Kilde: Dantax A/S årsrapport for 2012/13, ledelsesberetning side 3-6 samt Dantax A/S årsrapport for 2011/12 79