Jesper Olesen. Børn som kompetente brugere brugskultur?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Olesen. Børn som kompetente brugere brugskultur?"

Transkript

1 Jesper Olesen Børn som kompetente brugere brugskultur? Jeg vil i dette oplæg foreslå at brug betragtes som en relationel praksis. Herudover vil jeg reservere begrebet til relationen mellem borgere og offentlige organisationer. Jeg vil forsøge at vise hvordan børns status som brugere er forbundet med offentlige organisationers arbejde med deres hovedopgave, hvad enten det er børnepasning, uddannelse, kulturformidling eller sygdomsbehandling. Brugerhensynet står aldrig alene, men vejes op mod andre hensyn til blandt andet faglighed og organisationens forpligtelser overfor samfundet i bred forstand. Oplægget er struktureret således, at jeg først vil berøre nogle principielle forskelle og ligheder mellem børn som forbrugere og børn som brugere. Derefter vil jeg præsentere en model der placerer offentlige organisationer i et spændingsfelt mellem flere forskellige styringsprincipper. Man kan kalde det et netværksperspektiv på offentlige organisationer. Med udgangspunkt i denne netværksmodel vil jeg give to illustrationer af hvordan børn indgår som brugere i relation til henholdsvis sygehuset og børnebiblioteket. Til sidst vil jeg præcisere hvilke konsekvenser sådan et organisatorisk perspektiv har for brugerbegrebet. Forbruger eller bruger Hvad er forskellen på at være forbruger i en forbrugskultur og bruger i en brugskultur? Forbrugskultur er en særlig historisk måde at organisere måder at skabe behov og producere vare til at imødekomme disse behov på. Generelt rummer forbrugskulturen en forventning om, at den enkelte forbruger selv er den nærmeste til at vurdere, hvilket forbrug der bedst tilfredsstiller de behov, der knytter sig til at leve den form for liv, som forbrugeren måtte ønske at leve. Når forbrugskulturen på nogle områder bliver udbredt til børn, opstår der en lignende forventning om, at børn er de bedste til at vurdere, hvad de behøver for at leve den form for barndom, de måtte ønske at leve. Markedet stiller alle behov lige, hvilket giver børn lige så stor ret til at få deres behov tilgodeset som voksne i den udstrækning de har penge til det. I forbrugskulturen forventes det at børn har kompetence til at definere deres egne behov og vælge de løsninger, som bedst dækker behovene (Olesen 2003). Den engelske sociolog Don Slater (1997) har gjort opmærksom på, at markedet har en tendens til at fremstille behov som præferencer. Præferencer er principielt irrationelle og vilkårlige, De unddrager sig derfor et hvert krav om legitimering i forhold til eksisterende viden og gældende politik. Det er kort sagt en moderne udgave af den ideologi, der rummes i vendingen kunden har altid ret. Uanset hvad kunden måtte ønske sig, skal ønsket efterkommes, såfremt han eller hun er villig til at betale, hvad det koster. Markedet i sig selv rummer en deskriptiv etik i den forstand, at det, hver enkelt forbruger måtte ønske sig, er et gode. Markedet i sig selv rummer ingen normativ etik, der kan indføre kriterier for godt og dårligt forbrug, til at vurdere den enkelte forbrugers præferencer. Brugskultur er anderledes for så vidt man som jeg knytter den til den offentlige sektor. Offentlige organisationer har stadig principielt som en del af deres opgave at opfylde borgernes behov ved at stille forskellige serviceydelser til rådighed. Men det er ikke borgernes krav alene der bestemmer, hvilke typer af ydelser organisationerne skal levere. De behov som det offentlige skal dække skal være legitime behov. Det betyder at de fx skal kunne begrundes i den gældende viden eller i forhold til den gældende lovgivning. Det gælder naturligvis også børns behov. Deres behov anerkendes hvis 1

2 de kan legitimeres i forhold til eksisterende viden om børn og barndom eller anden form for myndighed som den fx gives gennem det politisk administrative system. Selvom de offentlige organisationer er under omstilling og i et vist omfang indoptager elementer fra den private sektor i retning af stigende krav om responsivitet overfor brugerne og effektivitet i driften, så er de offentlige organisationers virksomhed grundlæggende præget af at de dels opererer i en kontekst af modsatrettede og til tider konfliktende krav og forventninger fra omverden, dels befinder sig under offentlig bevågenhed, fordi de udover at yde konkret service til borgerne også forvalter nogle centrale værdier for samfundet. Offentlige organisationer producerer i den forstand på to forskellige niveauer. De to danske statskundskabsfolk Marianne Antonsen og Torben Beck Jørgensen (1999) skelner mellem den brugerrettede ydelse og den almene ydelse. På det ene niveau producerer organisationerne fx undervisning, børnepasning, hospitalsoperationer e.l. På dette niveau kan offentlige ydelser karakteriseres som konkrete, afgrænsede og rettet mod individuelle og specifikke borgere som fx elever, forældre, patienter. Det er den type ydelser som Antonsen og Jørgensen kalder brugerrettede ydelser. På det andet niveau er ydelserne ikke rettet mod den enkelte bruger; i stedet er ydelserne rettet mod borgerne som helhed eller grupper af borgere. Ydelserne på dette niveau er mere diffuse og svære at måle. De har mere karakter af et offentligt gode. Offentlige organisationer i netværk Et netværksperspektiv på offentlige organisationer bryder med forestillingen om at de styres og udvikles i én dimension fra staten til borgerne gennem den parlamentariske styringskæde. Styring foregår i flere dimensioner mellem stat, producent og borgere. Det betyder naturligvis ikke at offentlige organisationer kan unddrage sig deres placering i det forvaltningsmæssige hierarki. De er forpligtede på at løse de opgaver, som de er sat i verden for at varetage og gøre det indenfor rammerne af den gældende lovgivning. Pointen med netværksperspektivet er blot at pege på at det forvaltningsmæssige netværk ikke er enerådende. Det spiller sammen med andre netværk, der repræsenterer andre normer for hvordan organisationen skal styres og udvikles. Statskundskabsfolkene Torben Beck Jørgensen og Preben Melander (1999) placerer grundlæggende organisationen i to forskellige kredsløb. Det ene vedrører organisationens relationer til de politiske og administrative interessenter (det politiske kredsløb) og det andet vedrører dens relationer til de primære brugere (produktionskredsløbet). Alle offentlige organisationer indgår ifølge Jørgensen og Melander i to meget forskellige kredsløb: et der orienterer sig opad mod bevillinger og politiske mål og et orienteret nedad mod produktion og brug. Hermed fremstår en alternativ model til den parlamentariske styringskæde, som tænker relationen mellem politikere, organisation og brugere som en impuls der løber den ene vej. Jørgensen og Melander åbner op for at impulsen også kan løbe den anden vej. Det er således ikke kun politikerne der stiller krav til organisationen; det gør brugerne også gennem deres interaktion med organisationen. Den toleddede netværksmodel kan betragtes som en grundmodel. En mere realistisk model rummer flere eksterne og interne aktører end politisk/administrative interessenter og brugere. Her vil jeg udvide den med det faglige netværk og det korporative netværk. Groft sagt kan en offentlig organisation grundlæggende orientere sig i fire forskellige retninger. Den kan orientere sig mod politikerne; den kan orientere sig mod de principper, værdier eller den faglighed, den varetager; den kan orientere sig mod andre organiserede aktører som fx 2

3 interesseorganisationer og den kan orientere sig mod brugerne. De fire netværk kan beskrives i termer af forskellige statsmodeller med forskellige forståelser af organisationens opgaver, samspilsrelationer og normative grundlag: en suveræn stat, en autonom stat, en forhandlende stat og en responsiv stat. Den suveræne stat Denne model er det klassiske repræsentative demokrati. Statens rolle er at styre samfundet ud fra politiske præferencer. Borgernes rolle er med jævne mellemrum at vælge politikerne og i de mellemliggende perioder at være undersåtter. Forvaltningens opgave er neutralt at udføre de politiske beslutninger. Den har ingen egne værdier at forfølge hverken i relation til borgerne eller politikerne. Den autonome stat Den offentlige organisations rolle er i denne model at varetage værdier. Organisationens rolle er ikke at være neutral. Tværtimod forventes den at fungere som aktiv garant for og bærer af bestemte principper. Organisationen er orienteret ind mod sin egen mission og at skærme den mod indblanding fra såvel politikere som borgere. Autonomien sikres blandt andet gennem medarbejdernes faglige ekspertise. Borgeren er et retssikret, vejledt og socialiseret individ. Den forhandlende stat Den forhandlende stat bygger på forestillingen om realpolitik. Staten kan ikke betragtes som en enerådende aktør, der frit og uhæmmet kan diktere alle andre sine beslutninger. Staten er oppe mod mange interesser, der er organiseret i forskellige foreninger og sammenslutninger. Statens rolle er derfor at forhandle og formidle mellem forskellige interesser. Borgeren optræder som medlem af en eller flere interesseorganisationer. Den responsive stat I denne model er organisationerne ikke organiseret i hverken hierarkier eller netværk, men positioneret på et marked for serviceydelser. De vigtigste aktører er borgerne som brugere, der vælger mellem forskellige tilbud. Antonsen og Jørgensen skelner mellem tre forskellige modeller: supermarkedsmodellen, servicemodellen og selvforvaltningsmodellen. I supermarkedsmodellen reguleres udbudet af rå markedskræfter, i servicemodellen står organisationen i et dialogisk forhold til brugeren og i selvforvaltningsmodellen distribueres ressourcer til brugerne, så de selv kan udvikle den service de ønsker. Præmissen for denne model er at brugerne har et erkendt behov for bestemte ydelser. Krydspres mellem faglighed og brugerhensyn Under visse omstændigheder kan der opstå et krydspres på den enkelte organisation, hvor den kommer i klemme mellem modstridende forventninger og krav fra de forskellige netværk. Det forekommer blandt andet under omstændigheder med stærk rammestyring og stærk brugerindflydelse. Alle organisationer der indgår i flere netværk på én gang kan være udsat for krydspres. I svære tilfælde kan krydspres føre til dilemmaer, som ikke lader sig løse endeligt, men som alligevel skal håndteres i den daglige praksis. I det følgende vil jeg koncentrere mig om de krydspres der kan opstå mellem faglighed og brugerhensyn. Først vil jeg lige præcisere at brugerhensynet kan indgå på flere forskellige måder i den offentlige opgaveløsning. De engelske statskundskabsfolk Patrick Dunleavy & Brendan O Leary (1987) skelner mellem en stærk og en svag variant af den autonome stat. Den stærke variant er domineret 3

4 af professioner, som ikke har klienter i den moderne betydning af ordet. Det kan gælde juridiske og teknisk videnskabelige områder. Af både dommeren og eksperten forventes en upartiskhed. Den svage variant er derimod befolket af professioner med stærk klienttilknytning. Det gælder fx sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og dele af det kulturelle område. Her er der en forventning om at professionen skal handle ud fra klientens interesser. Det der adskiller denne variant af den autonome stat fra den responsive stat er at det ligger indenfor professionens autoritet at definere, hvad der forstås ved klientens interesse. I organisationer med stærk klienttilknytning forventes det at serviceorientering supplerer den faglige orientering. Det fører generelt til nedsættelse af den faglige indflydelse. Det vil sige at elementer fra den responsive stat spiller en større rolle som supplement eller erstatning for elementer i den autonome stat. Brugerne stiller krav til produktionen af service ud fra deres forventninger om et passende serviceniveau. Det har den konsekvens at organisationernes indsats trækkes i retning af den brugerrettede del af opgaven og væk fra den almene samfundsopgave. Første illustration: Børn som brugere på sygehus Sygehusets kerneopgave kan betragtes på to niveauer. Den brugerrettede ydelse, der angår diagnosticering, behandling og pleje. Og den almene ydelse der udover sygdomsbehandling også vedrører varetagelse af den lægefaglige uddannelse, forskning og udvikling. Sygehuset er et klassisk eksempel på en professionel organisation. Det er de professionelle normer som personalet oplever som centrale i udførelsen af deres arbejde. Sygehuset henter overvejende sin professionelle selvforståelse i den autonome statsmodel. Denne opfattelse udfordres dog af andre opfattelser af hvilke principper, der bør være ledende for adfærden på sygehuset. Det drejer sig blandt andet om den suveræne stats krav om budgetstyring og den responsive stats krav om at de faglige normer skal afvejes med hensyn til patientens åndelige og menneskelige ve og vel. På baggrund af Susanne Højlunds ph.d.-afhandling Barndomskonstruktioner (2002) vil jeg illustrere, hvordan sygehuset håndterer dilemmaet mellem faglighed og brugerhensyn på en børneafdeling. Susanne Højlund begynder med at gøre rede for de formelle rammer for mødet mellem børn og sundhedspersonalet på sygehuset. I loven om patientens retstilling defineres en patient som en bruger af sundhedsvæsenet, hvad enten vedkommende er rask eller syg. Loven skal medvirke til at sikre patientens værdighed, integritet, og selvbestemmelsesret. Det formuleres at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Og patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Hun gør opmærksom på at disse rettigheder gælder patienter, men ikke børn. For børn og unge under 15 år gælder de almindelige regler i lov om forældremyndighed. Det er derfor op til forældrene at drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Da barnet kun via forældrene har formelle brugerrettigheder reguleres mødet mellem barn og sygehus indenfor den autonome statsmodels rammer, hvor de professionelle forventes at handle ud fra klientens interesser, men hvor disse interesser defineres ud fra professionelle kriterier. I officielle pjecer og målsætninger signalerer sygehuset at barnet bliver opfattet som en bruger der i kraft af sin medvirken bidrager til produktionen af organisationens ydelse: Man skal hjælpe barnet 4

5 med at mestre, man skal informere, vejlede, forklare og tale med barnet afhængig af alder og modenhed. Her ses barnet som en aktiv medspiller i diagnosticering og behandling. I praksis ser billedet dog noget anderledes ud. Ifølge Højlund tager personalet grundlæggende udgangspunkt i forestillingen om det sårbare psykologiske barn: at være patient anses for at være en belastning for børnene og en rolle som de ikke forventes at kunne udfylde automatisk. Sygeplejerskerne er derfor optaget af at skabe tryghed, hvilket officielt sikres ved at informere om behandling og ved at forældrene altid kan være sammen med barnet på børneafdelingen, når barnet er til undersøgelse og behandling. Problemet er ifølge Højlund, at når børn kategoriseres som sårbare så er prisen for at modtage beskyttelse og tryghed ofte at børn ekskluderes fra at deltage i det sociale liv. En del af denne eksklusion bygger på opfattelsen af at børn er inkompetente til at vide noget om sygdom. Det kommer blandt andet til udtryk ved at relationen til barnet tolkes som en énvejsrelation, og ikke som en tovejsrelation, hvor barnet gives mulighed for at påvirke, samtale og fortælle om sine erfaringer med sygdommen og de bekymringer der følger af at være syg. Højlund giver følgende eksempel på kommunikationen mellem læge og patient ved en konsultation på sygehuset: Sidse var sammen med sin mor til konsultation hos lægen for at få kontrolleret sin astma. Lægen indledte med at spørge Sidse, hvordan hun havde det og konkluderede kort: Så du har altså to problemer vi skal kigge på. Nej, protesterede Sidse, det var tre, jeg har også ondt i ryggen. Lægen kommenterede ikke rygproblemet, men fortsatte undersøgelsen i forhold til de to astmarelaterede problemer, hun havde ridset op, og som var den officielle årsag til konsultationen. Sidse nævnte ikke mere om ryggen (hun forklarede mig bagefter, at lægen tænkte mest på næsen, så hun var nok mest opsat på at snakke om det). Lægen undersøgte Sidse med et stetoskop og kommunikerede nu med moderen. Til sidst henvendte hun sig til Sidse igen: Er der noget, du vil spørge om? Ja, svarede Sidse: Når man har det der snot, kan man så godt tåle kæledyr? Lægen henvendte sig til moderen: Jeg tror ikke, det er allergi. Derefter gav hun Sidse et stykke tyggegummi og sagde farvel til dem begge. (s.229) I dette tilfælde er det de sociale effekter af astmaen - kan hun have et kæledyr - der bekymrer Sidse. Men hendes (lidt bredere) definition af problemet har hun vanskeligt ved at komme igennem med, fordi hun ikke grundlæggende bliver anerkendt som deltager eller bruger. Hvis det er reglen at børn rutinemæssigt bliver ekskluderet som brugere på sygehuset, så peger Susanne Højlund også på en interessant undtagelse: Den kroniske børnepatient. Mads har sukkersyge og er til kontrol på sygehuset. Mads bydes stolen tættest på lægen, og moderen sætter sig i baggrunden. Lægen henvender sig under samtalen til Mads og næsten ikke til mor. Lægen spørger Mads: Hvor mange milligram er du oppe på nu? Mads anfører et tal. Lægen viser Mads en kurve fra hans sidste lungetest og forklarer, hvordan den er forbedret i forhold til sidste test. (s.237) Normalt bliver informationer om blodprøveresultater, røntgenbilleder og andre svar på forskellige prøver sjældent videregivet til børnene, men med Mads er det anderledes. Han bliver inddraget i samtalen med lægen som en kompetent patient. Det skyldes ifølge Højlund ikke hans præstation (at han kan udfylde rollen som kompetent patient), men først og fremmest at han bliver set som kompetent. Når netop Mads bliver set som kompetent i modsætning til de fleste andre 5

6 børnepatienter, så hænger det sammen med den diagnose han har. Det viser sig nemlig, at de kroniske patienter tolkes som kompetente medspillere og inkluderes i behandlingen, mens de midlertidigt syge tolkes som psykologisk sårbare børn og ekskluderes fra selve behandlingen. Kategoriseringen som enten sårbar eller kompetent afhænger af sygdommens påvirkning af barnets liv udenfor sygehuset. Det midlertidigt syge barn går tilbage til sit normale raske liv, når behandlingen er afsluttet og behøver derfor ikke at blive inddraget i en proces, som personalet mener, er belastende for barnet, hvorimod det kronisk syge barn skal lære at leve med sin sygdom. Den kronisk syge har derfor behov for at lære at mestre sin sygdom, hvilket personalet understøtter ved at inddrage barnet i behandlingen. Hvad siger disse eksempler om børns generelle brugerstatus på sygehuset? På sygehuset går personalet ud fra en forestilling om at børns behov er universelle. Det sårbare psykologiske barn kan måske nok se forskellige ud på overfladen med forskellige symptomer, sygdomme, familiebaggrunde, interesser m.m., men indeni er de ens. De har alle i bund og grund de samme behov, som cirkulerer om behovet for tryghed. Der er derfor i forhold til at løse organisationens hovedopgave ingen tvingende grund til at inkludere børns egne behovsudtryk. På sygehuset er det derfor de voksne, der har kompetencen til at tolke barnets uudtalte behov. Det kan så i tilfældet af kronisk sygdom være at barnet skal lære at mestre sin sygdom i dagligdagen og at det derfor tjener behandlingen bedst at behandle barnet som en kompetent bruger. Med andre ord indgår børns brugerstatus som en del af behandlingen ikke som en generel rettighed. Anden illustration: Børn som brugere af børnebibliotekernes fælles hjemmeside Dotbot.dk Børnebibliotekets opgave er i forhold til konkrete brugere, at udlåne bøger og andre materialer, herunder webbaserede materialer til børn og unge. Hertil kommer den almene opgave som i forhold til børn kan betegnes som en opdragende opgave: at skabe åbne, kreative og kompetente borgere i videnssamfundet (Børnekulturens Netværk 2006:42). Hertil kommer at udbrede børnebibliotekernes tilbud til alle grupper i samfundet, fx børn i landdistrikter og indvandrebørn. Fagligheden står også stærkt i denne organisation i form af kvalitetsbevidsthed. Biblioteket opfattes blandt personalet som et kvalitativt alternativ til andre (kommercielle) kulturtilbud. Denne selvforståelse placerer børnebiblioteket indenfor den autonome statsmodel. Der er imidlertid stærke begrænsninger på børnebibliotekets autonomi, fordi det kræver aktiv medvirken fra brugerne og politikerne at opretholde børnebiblioteket som et attraktivt kulturtilbud. Det stiller børnebiblioteket i et krydspres mellem på den ene side et fagligt hensyn om at formidle kvalitet og et brugerhensyn om at imødekomme det kulturtilbud som børn efterspørger. Det er vigtigt at børnebiblioteket formår at håndtere krydspresset mellem kvalitet og efterspørgsel for at omverden vedvarende har en oplevelse af at organisationen udgør et kvalitativt alternativ, der skal stilles til rådighed som et offentligt gode. Dilemmaet bliver håndteret løbende i forbindelse med anskaffelse af materialer og vægtning i aktiviteter i såvel det fysiske bibliotek som på nettet. Et eksempel på at børnebiblioteket styrker deres brugerorientering er såkaldte børnehavebiblioteker. Tilbuddet er et svar på svigtende besøg fra børnene og deres familier som angiveligt skyldes stigende travlhed i hverdagen. Biblioteket har derfor valgt at komme til brugerne ved at stille et lille udvalg af bøger til udlån direkte fra børneinstitutionerne, så der er noget at læse højt af selv om familierne ikke når at komme på biblioteket. Den faglige bekymring ved dette tilbud går på, at børnene og deres forældre kun kommer til at møde en beskåret version af det egentlige bibliotek og ikke kommer i berøring med det samlede kulturtilbud (Børnekulturens netværk 2006:41). 6

7 Et andet problem med at håndtere dilemmaet mellem faglighed og brugerhensyn for børnebiblioteket kan man illustrere med oprettelsen af børnebibliotekernes hjemmeside Dotbot.dk. Hjemmesiden blev lanceret i 1999 som et forsøgsprojekt. Projektets målsætning var at udvikle en frit tilgængelig og vederlagsfri webguide til folkebibliotekernes børne- og unge brugere; at udvikle et virtuelt oplevelsesbibliotek for børn og unge; og at blive en virtuel øjenåbner for børn og unge for hele folkebibliotekets tilbud. Hjemmesiden bestod af en række tegnede figurer, der viser vej til forskellige typer af aktiviteter: Der er en søgemaskine, Kloge Åge, hvor børn kan søge efter forskellige emner på nettet. Emnerne er udvalgt af bibliotekarerne ud fra kriterier om blandt andet kvalitet og relevans for børn. Brugerne kan også selv sende links ind til Miss Linkz, som kan gøre dem tilgængelige for andre brugere. Brugerne kan desuden sende anmeldelser ind af bøger, film, musik, computerspil m.m. til Container Connie. Herudover er der en quiz, en kalender med kulturelle aktiviteter og aktiviteter for de allermindste hos Klatremusen Kitty. Børnebibliotekets selvforståelse som en formidlingsinstitution bliver jf. evalueringen af pilotprojektet (Olesen 2001) reflekteret i prioriteringen af aktiviteterne på Dotbot. Opbygningen af hjemmesiden har i al overvejende grad været koncentreret om søgemaskinen Kloge Åge, hvor man har set det som sin fremmeste opgave at formidle webressourcer på en brugervenlig måde. Det er den opgave, der har lagt beslag på størstedelen af ressourcerne, og det er den opgave, der engagerer de fleste af de børnebibliotekarer, der er tilknyttet projektet. Børnebibliotekarerne er mest optaget af at styrke søgemaskinen, selvom de også synes, at de øvrige aktiviteter har deres berettigelse. De børn, der bruger Dotbot, opfatter derimod hjemmesiden som en helhed bestående af en række ligeværdige aktiviteter, repræsenteret af forskellige fiktive figurer. Nogle er flittigst til at bruge Container Connie, og andre er mest inde på Kloge Åge. Brugerne indgår i flere typer af relationer til Dotbot. De er både recipienter af information og underholdning og producenter, der leverer materiale til sidens forskellige aktiviteter. Muligheden for at indgå som producenter følger dels af nogle kvaliteter ved den digitale medieteknologi, dels af den måde børnene vælger at tage hjemmesiden i brug på. Mange brugere ser Dotbot som et rum for dialog og deltagelse. Man kan skelne mellem to typer af brugere: Mønsterbrugeren som bruger Dotbot i overensstemmelse med bibliotekets selvforståelse: 1. Bruger siden som portal til viden på nettet. 2. Bruger først og fremmest webguiden Kloge Åge. 3. Oplever siden som en lige blanding af viden og underholdning. 4. De er først og fremmest recipienter. 5. De er ikke i tvivl om at Børnebiblioteket er afsender. Dotbot får også fat i andre typer af brugere, som i højere grad søger underholdning end information. Underholdningsbrugeren: 1. Bruger flere aktiviteter på siden; Kloge Åge er ikke noget særligt. 2. De opsøger siden for underholdningens skyld. Container Connie og Miss Linkz er bedst til at opfylde dette behov. 3. De bruger anmeldelserne af musik o.a. som forbrugeoplysning. 4. De savner spil, chatrum og mulighed for at høre musik. Denne brugerkategori placerer sig mere marginalt i forhold til børnebibliotekets selvforståelse som formidler af viden og oplevelser på en underholdende måde. De falder ikke decideret udenfor 7

8 målgruppen, men de udgør en udfordring af det som personalet omtaler som det biblioteksfaglige. Lederen af projektet formulerede blandt andet dilemmaet sådan her: Vi er formidlere, og vi bruger oplevelser som en del af formidlingen, men vi skal ikke bare gå ud og lave en spilleside eller en chatside, fordi så ryger den bibliotekariske del af siden også. Vi skal lære at vi har en rolle på nettet. Så vi skal ikke være spille-siden. Vi er formidler, så vores opgave er at formidle dem ud til de gode spil. Der er to værdier der går igen i børnebibliotekets faglige selvforståelse. Det ene er kvalitet og det andet er rollen som formidler. Begge dele udfordres af brugerne på Dotbot. En væsentlig del af målgruppen opsøger primært siden for underholdningens skyld. Og personalets formidlingsmonopol udfordres af den dialogiske kvalitet ved Internettet. I 2001 blev pilotprojektet evalueret og børnebiblioteket skulle finde ud af hvordan de ville håndtere disse dilemmaer mellem den eksisterende faglige selvforståelse og brugerhensynet (Olesen 2001). Den ene ting der var vigtig at overveje var om der lå nogle potentialer i brugernes ønske om underholdning i forhold til løsningen af bibliotekets almene opgave, at skabe åbne, kreative og kompetente borgere i videnssamfundet. Evalueringsrapporten foreslog, at biblioteket skulle undersøge hvad ønsket om underholdning dækker over. De underholdningssøgende (som i høj grad var piger) ønskede at deltage i kommunikation med andre via chat, mails og deltage i konkurrencer. De ønskede med andre ord at væve sig ind i et netværk af relationer fx ved at anmelde bøger og se deres anmeldelse på hjemmesiden og vide at den blev læst af andre. Underholdning handlede også om at føle sig hørt som en person med særlige præferencer og smag. Det fik de først og fremmest indfriet hos Container Connie, som de opfattede som jævnaldrene. En veninde man kunne snakke med og spørge om andre ting end den voksne bibliotekar de møder bag skranken på biblioteket. På samme måde var der nogle der opfattede Miss Linkz som en storesøster. Den anden ting der var vigtig at overveje var børnebibliotekets identitet som formidlingsinstitution. Evalueringsrapporten pegede på det problem at flere af de aktiviteter der findes på Dotbot lå på kanten af bibliotekets selvforståelse. Der ville derfor være en risiko for at aktiviteter som måske kunne understøtte løsningen af hovedopgaven ikke ville blive anerkendt som vigtige og dermed blive prioriteret lavt af personalet. Det kunne fx ramme aktiviteter der potentielt kunne understøtte børns deltagelse gennem dialog med figurerne i det fiktive univers. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en personlig modvilje blandt personalet bag hjemmesiden mod at give børn indflydelse på børnebibliotekets ydelse. Det er et problem der er forankret i institutionens historie og tradition som kulturformidler og som leder personalets tanker og handlinger ad bestemte veje i den daglige bibliotekspraksis ved blandt andet at udpege nogle aktiviteter som legitime faglige gøremål. Har børnene haft brugerindflydelse på Dotbot? Har de haft indflydelse på produktionen af bibliotekets webbaserede ydelse? Den er siden forsøgprojektet blevet gjort permanent og den er blevet væsentligt udbygget: 1. Alle de oprindelige figurer er der stadigvæk. 2. Der er kommet flere figurer til. 8

9 3. Fiktionsuniverset er blevet mere udviklet. De enkelte figurer har udfoldede biografier. 4. Figurerne henvender sig til børn som en segmenteret brugergruppe med forskellige livsstile. 5. Der er kommet flere nye aktiviteter til, som forener de traditionelle biblioteksfaglige værdier med det underholdende. Hvis man sammenligner de to illustrationer, hvilket billede fremkommer så? Brugerhensynet på sygehuset kunne betragtes som en funktion af behandlingen. Barnet blev kun inddraget som bruger, når det tjente til at gøre behandlingen effektiv udenfor sygehusets rammer. Det ser derimod ud som om børnebiblioteket har udviklet den webbaserede ydelse for at imødekomme brugerne. Denne forskel kan man blandt andet forstå som en funktion af de to organisationers forskellige omverdner, der presser dem i forskellig grad til at tage hensyn til brugerne. De syge børn skal nok finde vej til sygehuset, når de har brug for hjælp. Derimod står børnebiblioteket i en direkte konkurrencesituation om børnenes tid og engagement med andre alternative kulturudbydere. Den langsigtede konsekvens af ikke at være responsiv overfor brugerne er at organisationen mister sin legitimitet ved ikke at nå ud til nok børn. Hvad kan man på denne baggrund sige om børn som brugere og brugskultur? Bruger er ikke noget børn er i kraft af deres egne kompetencer. Bruger er noget børn er indenfor en brugskultur i forhold til specifikke offentlige organisationer. Brugerstatus forudsætter institutionel anerkendelse. Institutionel anerkendelse beror på den enkelte organisations handlemuligheder og håndtering af krydspres mellem forskellige hensyn herunder hensynet til professionel faglighed og behovet for politisk legitimitet. Referencer Antonsen, Marianne & Torben Beck Jørgensen (1999): Den offentlige kontekst: Begreber og modeller i Jørgensen, Torben Beck og Preben Melander: Livet i offentlige organisationer Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Børnekulturens Netværk (2006): Børnekultur i kommunen Idéer og inspiration til kommunalreformen. København: Børnekulturens Netværk. Dunleavy, Patrick & Brendan O Leary (1987): Theories of the state. The politics of liberal democracy. London: MacMillan. Højlund, Susanne (2002): Barndomskonstruktioner På feltarbejde i skole, SFO og på sygehus København: Gyldendal. Jørgensen, Torben Beck & Preben Mellander (1999): Livet i offentlige organisationer Institutionsdrift i spændingsfeltet mellem stat, profession og marked. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Olesen, Jesper (2001): Evaluering af dotbot. Biblioteksstyrelsen. Olesen, Jesper (2003): Det forbrugende barn. København: Hans Reitzels Forlag. Slater, Don (1997): Consumer Culture and Modernity. Polity Press. Dotbot dit børnebibliotek på nettet: ( ). 9

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældrepolitik Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældre & Omsorg Ældreområdet er under forandring, og kravene til ældreservice udvikler sig hastigt i disse år. Flere ældre

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

BEKYMRENDE IDENTITETER

BEKYMRENDE IDENTITETER BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere