Jesper Olesen. Børn som kompetente brugere brugskultur?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Olesen. Børn som kompetente brugere brugskultur?"

Transkript

1 Jesper Olesen Børn som kompetente brugere brugskultur? Jeg vil i dette oplæg foreslå at brug betragtes som en relationel praksis. Herudover vil jeg reservere begrebet til relationen mellem borgere og offentlige organisationer. Jeg vil forsøge at vise hvordan børns status som brugere er forbundet med offentlige organisationers arbejde med deres hovedopgave, hvad enten det er børnepasning, uddannelse, kulturformidling eller sygdomsbehandling. Brugerhensynet står aldrig alene, men vejes op mod andre hensyn til blandt andet faglighed og organisationens forpligtelser overfor samfundet i bred forstand. Oplægget er struktureret således, at jeg først vil berøre nogle principielle forskelle og ligheder mellem børn som forbrugere og børn som brugere. Derefter vil jeg præsentere en model der placerer offentlige organisationer i et spændingsfelt mellem flere forskellige styringsprincipper. Man kan kalde det et netværksperspektiv på offentlige organisationer. Med udgangspunkt i denne netværksmodel vil jeg give to illustrationer af hvordan børn indgår som brugere i relation til henholdsvis sygehuset og børnebiblioteket. Til sidst vil jeg præcisere hvilke konsekvenser sådan et organisatorisk perspektiv har for brugerbegrebet. Forbruger eller bruger Hvad er forskellen på at være forbruger i en forbrugskultur og bruger i en brugskultur? Forbrugskultur er en særlig historisk måde at organisere måder at skabe behov og producere vare til at imødekomme disse behov på. Generelt rummer forbrugskulturen en forventning om, at den enkelte forbruger selv er den nærmeste til at vurdere, hvilket forbrug der bedst tilfredsstiller de behov, der knytter sig til at leve den form for liv, som forbrugeren måtte ønske at leve. Når forbrugskulturen på nogle områder bliver udbredt til børn, opstår der en lignende forventning om, at børn er de bedste til at vurdere, hvad de behøver for at leve den form for barndom, de måtte ønske at leve. Markedet stiller alle behov lige, hvilket giver børn lige så stor ret til at få deres behov tilgodeset som voksne i den udstrækning de har penge til det. I forbrugskulturen forventes det at børn har kompetence til at definere deres egne behov og vælge de løsninger, som bedst dækker behovene (Olesen 2003). Den engelske sociolog Don Slater (1997) har gjort opmærksom på, at markedet har en tendens til at fremstille behov som præferencer. Præferencer er principielt irrationelle og vilkårlige, De unddrager sig derfor et hvert krav om legitimering i forhold til eksisterende viden og gældende politik. Det er kort sagt en moderne udgave af den ideologi, der rummes i vendingen kunden har altid ret. Uanset hvad kunden måtte ønske sig, skal ønsket efterkommes, såfremt han eller hun er villig til at betale, hvad det koster. Markedet i sig selv rummer en deskriptiv etik i den forstand, at det, hver enkelt forbruger måtte ønske sig, er et gode. Markedet i sig selv rummer ingen normativ etik, der kan indføre kriterier for godt og dårligt forbrug, til at vurdere den enkelte forbrugers præferencer. Brugskultur er anderledes for så vidt man som jeg knytter den til den offentlige sektor. Offentlige organisationer har stadig principielt som en del af deres opgave at opfylde borgernes behov ved at stille forskellige serviceydelser til rådighed. Men det er ikke borgernes krav alene der bestemmer, hvilke typer af ydelser organisationerne skal levere. De behov som det offentlige skal dække skal være legitime behov. Det betyder at de fx skal kunne begrundes i den gældende viden eller i forhold til den gældende lovgivning. Det gælder naturligvis også børns behov. Deres behov anerkendes hvis 1

2 de kan legitimeres i forhold til eksisterende viden om børn og barndom eller anden form for myndighed som den fx gives gennem det politisk administrative system. Selvom de offentlige organisationer er under omstilling og i et vist omfang indoptager elementer fra den private sektor i retning af stigende krav om responsivitet overfor brugerne og effektivitet i driften, så er de offentlige organisationers virksomhed grundlæggende præget af at de dels opererer i en kontekst af modsatrettede og til tider konfliktende krav og forventninger fra omverden, dels befinder sig under offentlig bevågenhed, fordi de udover at yde konkret service til borgerne også forvalter nogle centrale værdier for samfundet. Offentlige organisationer producerer i den forstand på to forskellige niveauer. De to danske statskundskabsfolk Marianne Antonsen og Torben Beck Jørgensen (1999) skelner mellem den brugerrettede ydelse og den almene ydelse. På det ene niveau producerer organisationerne fx undervisning, børnepasning, hospitalsoperationer e.l. På dette niveau kan offentlige ydelser karakteriseres som konkrete, afgrænsede og rettet mod individuelle og specifikke borgere som fx elever, forældre, patienter. Det er den type ydelser som Antonsen og Jørgensen kalder brugerrettede ydelser. På det andet niveau er ydelserne ikke rettet mod den enkelte bruger; i stedet er ydelserne rettet mod borgerne som helhed eller grupper af borgere. Ydelserne på dette niveau er mere diffuse og svære at måle. De har mere karakter af et offentligt gode. Offentlige organisationer i netværk Et netværksperspektiv på offentlige organisationer bryder med forestillingen om at de styres og udvikles i én dimension fra staten til borgerne gennem den parlamentariske styringskæde. Styring foregår i flere dimensioner mellem stat, producent og borgere. Det betyder naturligvis ikke at offentlige organisationer kan unddrage sig deres placering i det forvaltningsmæssige hierarki. De er forpligtede på at løse de opgaver, som de er sat i verden for at varetage og gøre det indenfor rammerne af den gældende lovgivning. Pointen med netværksperspektivet er blot at pege på at det forvaltningsmæssige netværk ikke er enerådende. Det spiller sammen med andre netværk, der repræsenterer andre normer for hvordan organisationen skal styres og udvikles. Statskundskabsfolkene Torben Beck Jørgensen og Preben Melander (1999) placerer grundlæggende organisationen i to forskellige kredsløb. Det ene vedrører organisationens relationer til de politiske og administrative interessenter (det politiske kredsløb) og det andet vedrører dens relationer til de primære brugere (produktionskredsløbet). Alle offentlige organisationer indgår ifølge Jørgensen og Melander i to meget forskellige kredsløb: et der orienterer sig opad mod bevillinger og politiske mål og et orienteret nedad mod produktion og brug. Hermed fremstår en alternativ model til den parlamentariske styringskæde, som tænker relationen mellem politikere, organisation og brugere som en impuls der løber den ene vej. Jørgensen og Melander åbner op for at impulsen også kan løbe den anden vej. Det er således ikke kun politikerne der stiller krav til organisationen; det gør brugerne også gennem deres interaktion med organisationen. Den toleddede netværksmodel kan betragtes som en grundmodel. En mere realistisk model rummer flere eksterne og interne aktører end politisk/administrative interessenter og brugere. Her vil jeg udvide den med det faglige netværk og det korporative netværk. Groft sagt kan en offentlig organisation grundlæggende orientere sig i fire forskellige retninger. Den kan orientere sig mod politikerne; den kan orientere sig mod de principper, værdier eller den faglighed, den varetager; den kan orientere sig mod andre organiserede aktører som fx 2

3 interesseorganisationer og den kan orientere sig mod brugerne. De fire netværk kan beskrives i termer af forskellige statsmodeller med forskellige forståelser af organisationens opgaver, samspilsrelationer og normative grundlag: en suveræn stat, en autonom stat, en forhandlende stat og en responsiv stat. Den suveræne stat Denne model er det klassiske repræsentative demokrati. Statens rolle er at styre samfundet ud fra politiske præferencer. Borgernes rolle er med jævne mellemrum at vælge politikerne og i de mellemliggende perioder at være undersåtter. Forvaltningens opgave er neutralt at udføre de politiske beslutninger. Den har ingen egne værdier at forfølge hverken i relation til borgerne eller politikerne. Den autonome stat Den offentlige organisations rolle er i denne model at varetage værdier. Organisationens rolle er ikke at være neutral. Tværtimod forventes den at fungere som aktiv garant for og bærer af bestemte principper. Organisationen er orienteret ind mod sin egen mission og at skærme den mod indblanding fra såvel politikere som borgere. Autonomien sikres blandt andet gennem medarbejdernes faglige ekspertise. Borgeren er et retssikret, vejledt og socialiseret individ. Den forhandlende stat Den forhandlende stat bygger på forestillingen om realpolitik. Staten kan ikke betragtes som en enerådende aktør, der frit og uhæmmet kan diktere alle andre sine beslutninger. Staten er oppe mod mange interesser, der er organiseret i forskellige foreninger og sammenslutninger. Statens rolle er derfor at forhandle og formidle mellem forskellige interesser. Borgeren optræder som medlem af en eller flere interesseorganisationer. Den responsive stat I denne model er organisationerne ikke organiseret i hverken hierarkier eller netværk, men positioneret på et marked for serviceydelser. De vigtigste aktører er borgerne som brugere, der vælger mellem forskellige tilbud. Antonsen og Jørgensen skelner mellem tre forskellige modeller: supermarkedsmodellen, servicemodellen og selvforvaltningsmodellen. I supermarkedsmodellen reguleres udbudet af rå markedskræfter, i servicemodellen står organisationen i et dialogisk forhold til brugeren og i selvforvaltningsmodellen distribueres ressourcer til brugerne, så de selv kan udvikle den service de ønsker. Præmissen for denne model er at brugerne har et erkendt behov for bestemte ydelser. Krydspres mellem faglighed og brugerhensyn Under visse omstændigheder kan der opstå et krydspres på den enkelte organisation, hvor den kommer i klemme mellem modstridende forventninger og krav fra de forskellige netværk. Det forekommer blandt andet under omstændigheder med stærk rammestyring og stærk brugerindflydelse. Alle organisationer der indgår i flere netværk på én gang kan være udsat for krydspres. I svære tilfælde kan krydspres føre til dilemmaer, som ikke lader sig løse endeligt, men som alligevel skal håndteres i den daglige praksis. I det følgende vil jeg koncentrere mig om de krydspres der kan opstå mellem faglighed og brugerhensyn. Først vil jeg lige præcisere at brugerhensynet kan indgå på flere forskellige måder i den offentlige opgaveløsning. De engelske statskundskabsfolk Patrick Dunleavy & Brendan O Leary (1987) skelner mellem en stærk og en svag variant af den autonome stat. Den stærke variant er domineret 3

4 af professioner, som ikke har klienter i den moderne betydning af ordet. Det kan gælde juridiske og teknisk videnskabelige områder. Af både dommeren og eksperten forventes en upartiskhed. Den svage variant er derimod befolket af professioner med stærk klienttilknytning. Det gælder fx sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og dele af det kulturelle område. Her er der en forventning om at professionen skal handle ud fra klientens interesser. Det der adskiller denne variant af den autonome stat fra den responsive stat er at det ligger indenfor professionens autoritet at definere, hvad der forstås ved klientens interesse. I organisationer med stærk klienttilknytning forventes det at serviceorientering supplerer den faglige orientering. Det fører generelt til nedsættelse af den faglige indflydelse. Det vil sige at elementer fra den responsive stat spiller en større rolle som supplement eller erstatning for elementer i den autonome stat. Brugerne stiller krav til produktionen af service ud fra deres forventninger om et passende serviceniveau. Det har den konsekvens at organisationernes indsats trækkes i retning af den brugerrettede del af opgaven og væk fra den almene samfundsopgave. Første illustration: Børn som brugere på sygehus Sygehusets kerneopgave kan betragtes på to niveauer. Den brugerrettede ydelse, der angår diagnosticering, behandling og pleje. Og den almene ydelse der udover sygdomsbehandling også vedrører varetagelse af den lægefaglige uddannelse, forskning og udvikling. Sygehuset er et klassisk eksempel på en professionel organisation. Det er de professionelle normer som personalet oplever som centrale i udførelsen af deres arbejde. Sygehuset henter overvejende sin professionelle selvforståelse i den autonome statsmodel. Denne opfattelse udfordres dog af andre opfattelser af hvilke principper, der bør være ledende for adfærden på sygehuset. Det drejer sig blandt andet om den suveræne stats krav om budgetstyring og den responsive stats krav om at de faglige normer skal afvejes med hensyn til patientens åndelige og menneskelige ve og vel. På baggrund af Susanne Højlunds ph.d.-afhandling Barndomskonstruktioner (2002) vil jeg illustrere, hvordan sygehuset håndterer dilemmaet mellem faglighed og brugerhensyn på en børneafdeling. Susanne Højlund begynder med at gøre rede for de formelle rammer for mødet mellem børn og sundhedspersonalet på sygehuset. I loven om patientens retstilling defineres en patient som en bruger af sundhedsvæsenet, hvad enten vedkommende er rask eller syg. Loven skal medvirke til at sikre patientens værdighed, integritet, og selvbestemmelsesret. Det formuleres at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Og patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Hun gør opmærksom på at disse rettigheder gælder patienter, men ikke børn. For børn og unge under 15 år gælder de almindelige regler i lov om forældremyndighed. Det er derfor op til forældrene at drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Da barnet kun via forældrene har formelle brugerrettigheder reguleres mødet mellem barn og sygehus indenfor den autonome statsmodels rammer, hvor de professionelle forventes at handle ud fra klientens interesser, men hvor disse interesser defineres ud fra professionelle kriterier. I officielle pjecer og målsætninger signalerer sygehuset at barnet bliver opfattet som en bruger der i kraft af sin medvirken bidrager til produktionen af organisationens ydelse: Man skal hjælpe barnet 4

5 med at mestre, man skal informere, vejlede, forklare og tale med barnet afhængig af alder og modenhed. Her ses barnet som en aktiv medspiller i diagnosticering og behandling. I praksis ser billedet dog noget anderledes ud. Ifølge Højlund tager personalet grundlæggende udgangspunkt i forestillingen om det sårbare psykologiske barn: at være patient anses for at være en belastning for børnene og en rolle som de ikke forventes at kunne udfylde automatisk. Sygeplejerskerne er derfor optaget af at skabe tryghed, hvilket officielt sikres ved at informere om behandling og ved at forældrene altid kan være sammen med barnet på børneafdelingen, når barnet er til undersøgelse og behandling. Problemet er ifølge Højlund, at når børn kategoriseres som sårbare så er prisen for at modtage beskyttelse og tryghed ofte at børn ekskluderes fra at deltage i det sociale liv. En del af denne eksklusion bygger på opfattelsen af at børn er inkompetente til at vide noget om sygdom. Det kommer blandt andet til udtryk ved at relationen til barnet tolkes som en énvejsrelation, og ikke som en tovejsrelation, hvor barnet gives mulighed for at påvirke, samtale og fortælle om sine erfaringer med sygdommen og de bekymringer der følger af at være syg. Højlund giver følgende eksempel på kommunikationen mellem læge og patient ved en konsultation på sygehuset: Sidse var sammen med sin mor til konsultation hos lægen for at få kontrolleret sin astma. Lægen indledte med at spørge Sidse, hvordan hun havde det og konkluderede kort: Så du har altså to problemer vi skal kigge på. Nej, protesterede Sidse, det var tre, jeg har også ondt i ryggen. Lægen kommenterede ikke rygproblemet, men fortsatte undersøgelsen i forhold til de to astmarelaterede problemer, hun havde ridset op, og som var den officielle årsag til konsultationen. Sidse nævnte ikke mere om ryggen (hun forklarede mig bagefter, at lægen tænkte mest på næsen, så hun var nok mest opsat på at snakke om det). Lægen undersøgte Sidse med et stetoskop og kommunikerede nu med moderen. Til sidst henvendte hun sig til Sidse igen: Er der noget, du vil spørge om? Ja, svarede Sidse: Når man har det der snot, kan man så godt tåle kæledyr? Lægen henvendte sig til moderen: Jeg tror ikke, det er allergi. Derefter gav hun Sidse et stykke tyggegummi og sagde farvel til dem begge. (s.229) I dette tilfælde er det de sociale effekter af astmaen - kan hun have et kæledyr - der bekymrer Sidse. Men hendes (lidt bredere) definition af problemet har hun vanskeligt ved at komme igennem med, fordi hun ikke grundlæggende bliver anerkendt som deltager eller bruger. Hvis det er reglen at børn rutinemæssigt bliver ekskluderet som brugere på sygehuset, så peger Susanne Højlund også på en interessant undtagelse: Den kroniske børnepatient. Mads har sukkersyge og er til kontrol på sygehuset. Mads bydes stolen tættest på lægen, og moderen sætter sig i baggrunden. Lægen henvender sig under samtalen til Mads og næsten ikke til mor. Lægen spørger Mads: Hvor mange milligram er du oppe på nu? Mads anfører et tal. Lægen viser Mads en kurve fra hans sidste lungetest og forklarer, hvordan den er forbedret i forhold til sidste test. (s.237) Normalt bliver informationer om blodprøveresultater, røntgenbilleder og andre svar på forskellige prøver sjældent videregivet til børnene, men med Mads er det anderledes. Han bliver inddraget i samtalen med lægen som en kompetent patient. Det skyldes ifølge Højlund ikke hans præstation (at han kan udfylde rollen som kompetent patient), men først og fremmest at han bliver set som kompetent. Når netop Mads bliver set som kompetent i modsætning til de fleste andre 5

6 børnepatienter, så hænger det sammen med den diagnose han har. Det viser sig nemlig, at de kroniske patienter tolkes som kompetente medspillere og inkluderes i behandlingen, mens de midlertidigt syge tolkes som psykologisk sårbare børn og ekskluderes fra selve behandlingen. Kategoriseringen som enten sårbar eller kompetent afhænger af sygdommens påvirkning af barnets liv udenfor sygehuset. Det midlertidigt syge barn går tilbage til sit normale raske liv, når behandlingen er afsluttet og behøver derfor ikke at blive inddraget i en proces, som personalet mener, er belastende for barnet, hvorimod det kronisk syge barn skal lære at leve med sin sygdom. Den kronisk syge har derfor behov for at lære at mestre sin sygdom, hvilket personalet understøtter ved at inddrage barnet i behandlingen. Hvad siger disse eksempler om børns generelle brugerstatus på sygehuset? På sygehuset går personalet ud fra en forestilling om at børns behov er universelle. Det sårbare psykologiske barn kan måske nok se forskellige ud på overfladen med forskellige symptomer, sygdomme, familiebaggrunde, interesser m.m., men indeni er de ens. De har alle i bund og grund de samme behov, som cirkulerer om behovet for tryghed. Der er derfor i forhold til at løse organisationens hovedopgave ingen tvingende grund til at inkludere børns egne behovsudtryk. På sygehuset er det derfor de voksne, der har kompetencen til at tolke barnets uudtalte behov. Det kan så i tilfældet af kronisk sygdom være at barnet skal lære at mestre sin sygdom i dagligdagen og at det derfor tjener behandlingen bedst at behandle barnet som en kompetent bruger. Med andre ord indgår børns brugerstatus som en del af behandlingen ikke som en generel rettighed. Anden illustration: Børn som brugere af børnebibliotekernes fælles hjemmeside Dotbot.dk Børnebibliotekets opgave er i forhold til konkrete brugere, at udlåne bøger og andre materialer, herunder webbaserede materialer til børn og unge. Hertil kommer den almene opgave som i forhold til børn kan betegnes som en opdragende opgave: at skabe åbne, kreative og kompetente borgere i videnssamfundet (Børnekulturens Netværk 2006:42). Hertil kommer at udbrede børnebibliotekernes tilbud til alle grupper i samfundet, fx børn i landdistrikter og indvandrebørn. Fagligheden står også stærkt i denne organisation i form af kvalitetsbevidsthed. Biblioteket opfattes blandt personalet som et kvalitativt alternativ til andre (kommercielle) kulturtilbud. Denne selvforståelse placerer børnebiblioteket indenfor den autonome statsmodel. Der er imidlertid stærke begrænsninger på børnebibliotekets autonomi, fordi det kræver aktiv medvirken fra brugerne og politikerne at opretholde børnebiblioteket som et attraktivt kulturtilbud. Det stiller børnebiblioteket i et krydspres mellem på den ene side et fagligt hensyn om at formidle kvalitet og et brugerhensyn om at imødekomme det kulturtilbud som børn efterspørger. Det er vigtigt at børnebiblioteket formår at håndtere krydspresset mellem kvalitet og efterspørgsel for at omverden vedvarende har en oplevelse af at organisationen udgør et kvalitativt alternativ, der skal stilles til rådighed som et offentligt gode. Dilemmaet bliver håndteret løbende i forbindelse med anskaffelse af materialer og vægtning i aktiviteter i såvel det fysiske bibliotek som på nettet. Et eksempel på at børnebiblioteket styrker deres brugerorientering er såkaldte børnehavebiblioteker. Tilbuddet er et svar på svigtende besøg fra børnene og deres familier som angiveligt skyldes stigende travlhed i hverdagen. Biblioteket har derfor valgt at komme til brugerne ved at stille et lille udvalg af bøger til udlån direkte fra børneinstitutionerne, så der er noget at læse højt af selv om familierne ikke når at komme på biblioteket. Den faglige bekymring ved dette tilbud går på, at børnene og deres forældre kun kommer til at møde en beskåret version af det egentlige bibliotek og ikke kommer i berøring med det samlede kulturtilbud (Børnekulturens netværk 2006:41). 6

7 Et andet problem med at håndtere dilemmaet mellem faglighed og brugerhensyn for børnebiblioteket kan man illustrere med oprettelsen af børnebibliotekernes hjemmeside Dotbot.dk. Hjemmesiden blev lanceret i 1999 som et forsøgsprojekt. Projektets målsætning var at udvikle en frit tilgængelig og vederlagsfri webguide til folkebibliotekernes børne- og unge brugere; at udvikle et virtuelt oplevelsesbibliotek for børn og unge; og at blive en virtuel øjenåbner for børn og unge for hele folkebibliotekets tilbud. Hjemmesiden bestod af en række tegnede figurer, der viser vej til forskellige typer af aktiviteter: Der er en søgemaskine, Kloge Åge, hvor børn kan søge efter forskellige emner på nettet. Emnerne er udvalgt af bibliotekarerne ud fra kriterier om blandt andet kvalitet og relevans for børn. Brugerne kan også selv sende links ind til Miss Linkz, som kan gøre dem tilgængelige for andre brugere. Brugerne kan desuden sende anmeldelser ind af bøger, film, musik, computerspil m.m. til Container Connie. Herudover er der en quiz, en kalender med kulturelle aktiviteter og aktiviteter for de allermindste hos Klatremusen Kitty. Børnebibliotekets selvforståelse som en formidlingsinstitution bliver jf. evalueringen af pilotprojektet (Olesen 2001) reflekteret i prioriteringen af aktiviteterne på Dotbot. Opbygningen af hjemmesiden har i al overvejende grad været koncentreret om søgemaskinen Kloge Åge, hvor man har set det som sin fremmeste opgave at formidle webressourcer på en brugervenlig måde. Det er den opgave, der har lagt beslag på størstedelen af ressourcerne, og det er den opgave, der engagerer de fleste af de børnebibliotekarer, der er tilknyttet projektet. Børnebibliotekarerne er mest optaget af at styrke søgemaskinen, selvom de også synes, at de øvrige aktiviteter har deres berettigelse. De børn, der bruger Dotbot, opfatter derimod hjemmesiden som en helhed bestående af en række ligeværdige aktiviteter, repræsenteret af forskellige fiktive figurer. Nogle er flittigst til at bruge Container Connie, og andre er mest inde på Kloge Åge. Brugerne indgår i flere typer af relationer til Dotbot. De er både recipienter af information og underholdning og producenter, der leverer materiale til sidens forskellige aktiviteter. Muligheden for at indgå som producenter følger dels af nogle kvaliteter ved den digitale medieteknologi, dels af den måde børnene vælger at tage hjemmesiden i brug på. Mange brugere ser Dotbot som et rum for dialog og deltagelse. Man kan skelne mellem to typer af brugere: Mønsterbrugeren som bruger Dotbot i overensstemmelse med bibliotekets selvforståelse: 1. Bruger siden som portal til viden på nettet. 2. Bruger først og fremmest webguiden Kloge Åge. 3. Oplever siden som en lige blanding af viden og underholdning. 4. De er først og fremmest recipienter. 5. De er ikke i tvivl om at Børnebiblioteket er afsender. Dotbot får også fat i andre typer af brugere, som i højere grad søger underholdning end information. Underholdningsbrugeren: 1. Bruger flere aktiviteter på siden; Kloge Åge er ikke noget særligt. 2. De opsøger siden for underholdningens skyld. Container Connie og Miss Linkz er bedst til at opfylde dette behov. 3. De bruger anmeldelserne af musik o.a. som forbrugeoplysning. 4. De savner spil, chatrum og mulighed for at høre musik. Denne brugerkategori placerer sig mere marginalt i forhold til børnebibliotekets selvforståelse som formidler af viden og oplevelser på en underholdende måde. De falder ikke decideret udenfor 7

8 målgruppen, men de udgør en udfordring af det som personalet omtaler som det biblioteksfaglige. Lederen af projektet formulerede blandt andet dilemmaet sådan her: Vi er formidlere, og vi bruger oplevelser som en del af formidlingen, men vi skal ikke bare gå ud og lave en spilleside eller en chatside, fordi så ryger den bibliotekariske del af siden også. Vi skal lære at vi har en rolle på nettet. Så vi skal ikke være spille-siden. Vi er formidler, så vores opgave er at formidle dem ud til de gode spil. Der er to værdier der går igen i børnebibliotekets faglige selvforståelse. Det ene er kvalitet og det andet er rollen som formidler. Begge dele udfordres af brugerne på Dotbot. En væsentlig del af målgruppen opsøger primært siden for underholdningens skyld. Og personalets formidlingsmonopol udfordres af den dialogiske kvalitet ved Internettet. I 2001 blev pilotprojektet evalueret og børnebiblioteket skulle finde ud af hvordan de ville håndtere disse dilemmaer mellem den eksisterende faglige selvforståelse og brugerhensynet (Olesen 2001). Den ene ting der var vigtig at overveje var om der lå nogle potentialer i brugernes ønske om underholdning i forhold til løsningen af bibliotekets almene opgave, at skabe åbne, kreative og kompetente borgere i videnssamfundet. Evalueringsrapporten foreslog, at biblioteket skulle undersøge hvad ønsket om underholdning dækker over. De underholdningssøgende (som i høj grad var piger) ønskede at deltage i kommunikation med andre via chat, mails og deltage i konkurrencer. De ønskede med andre ord at væve sig ind i et netværk af relationer fx ved at anmelde bøger og se deres anmeldelse på hjemmesiden og vide at den blev læst af andre. Underholdning handlede også om at føle sig hørt som en person med særlige præferencer og smag. Det fik de først og fremmest indfriet hos Container Connie, som de opfattede som jævnaldrene. En veninde man kunne snakke med og spørge om andre ting end den voksne bibliotekar de møder bag skranken på biblioteket. På samme måde var der nogle der opfattede Miss Linkz som en storesøster. Den anden ting der var vigtig at overveje var børnebibliotekets identitet som formidlingsinstitution. Evalueringsrapporten pegede på det problem at flere af de aktiviteter der findes på Dotbot lå på kanten af bibliotekets selvforståelse. Der ville derfor være en risiko for at aktiviteter som måske kunne understøtte løsningen af hovedopgaven ikke ville blive anerkendt som vigtige og dermed blive prioriteret lavt af personalet. Det kunne fx ramme aktiviteter der potentielt kunne understøtte børns deltagelse gennem dialog med figurerne i det fiktive univers. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en personlig modvilje blandt personalet bag hjemmesiden mod at give børn indflydelse på børnebibliotekets ydelse. Det er et problem der er forankret i institutionens historie og tradition som kulturformidler og som leder personalets tanker og handlinger ad bestemte veje i den daglige bibliotekspraksis ved blandt andet at udpege nogle aktiviteter som legitime faglige gøremål. Har børnene haft brugerindflydelse på Dotbot? Har de haft indflydelse på produktionen af bibliotekets webbaserede ydelse? Den er siden forsøgprojektet blevet gjort permanent og den er blevet væsentligt udbygget: 1. Alle de oprindelige figurer er der stadigvæk. 2. Der er kommet flere figurer til. 8

9 3. Fiktionsuniverset er blevet mere udviklet. De enkelte figurer har udfoldede biografier. 4. Figurerne henvender sig til børn som en segmenteret brugergruppe med forskellige livsstile. 5. Der er kommet flere nye aktiviteter til, som forener de traditionelle biblioteksfaglige værdier med det underholdende. Hvis man sammenligner de to illustrationer, hvilket billede fremkommer så? Brugerhensynet på sygehuset kunne betragtes som en funktion af behandlingen. Barnet blev kun inddraget som bruger, når det tjente til at gøre behandlingen effektiv udenfor sygehusets rammer. Det ser derimod ud som om børnebiblioteket har udviklet den webbaserede ydelse for at imødekomme brugerne. Denne forskel kan man blandt andet forstå som en funktion af de to organisationers forskellige omverdner, der presser dem i forskellig grad til at tage hensyn til brugerne. De syge børn skal nok finde vej til sygehuset, når de har brug for hjælp. Derimod står børnebiblioteket i en direkte konkurrencesituation om børnenes tid og engagement med andre alternative kulturudbydere. Den langsigtede konsekvens af ikke at være responsiv overfor brugerne er at organisationen mister sin legitimitet ved ikke at nå ud til nok børn. Hvad kan man på denne baggrund sige om børn som brugere og brugskultur? Bruger er ikke noget børn er i kraft af deres egne kompetencer. Bruger er noget børn er indenfor en brugskultur i forhold til specifikke offentlige organisationer. Brugerstatus forudsætter institutionel anerkendelse. Institutionel anerkendelse beror på den enkelte organisations handlemuligheder og håndtering af krydspres mellem forskellige hensyn herunder hensynet til professionel faglighed og behovet for politisk legitimitet. Referencer Antonsen, Marianne & Torben Beck Jørgensen (1999): Den offentlige kontekst: Begreber og modeller i Jørgensen, Torben Beck og Preben Melander: Livet i offentlige organisationer Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Børnekulturens Netværk (2006): Børnekultur i kommunen Idéer og inspiration til kommunalreformen. København: Børnekulturens Netværk. Dunleavy, Patrick & Brendan O Leary (1987): Theories of the state. The politics of liberal democracy. London: MacMillan. Højlund, Susanne (2002): Barndomskonstruktioner På feltarbejde i skole, SFO og på sygehus København: Gyldendal. Jørgensen, Torben Beck & Preben Mellander (1999): Livet i offentlige organisationer Institutionsdrift i spændingsfeltet mellem stat, profession og marked. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Olesen, Jesper (2001): Evaluering af dotbot. Biblioteksstyrelsen. Olesen, Jesper (2003): Det forbrugende barn. København: Hans Reitzels Forlag. Slater, Don (1997): Consumer Culture and Modernity. Polity Press. Dotbot dit børnebibliotek på nettet: ( ). 9

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere