Handleplan for dansk som andetsprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for dansk som andetsprog"

Transkript

1 Handleplan for dansk som andetsprog Skoleområdet 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til Dansk som andetsprog Elektronisk elevjournal for tosprogede elever Regelgrundlag - Fælles Mål for dansk som andetsprog...5 Centrale kundskabs- og færdighedsområder og mål Modersmålsundervisning Dansk som andetsprog inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning, samt som basisundervisning Dansk som andetsprog inden for rammerne af den almindelige undervisning Dansk som andetsprog uden for rammerne af den almindelige undervisning Dansk som andetsprog som basisundervisning Den tosprogede elevs vej gennem skolesystemet Visitation Overgang fra børnehave til skole Modtagelsesklasser Samlæsning Udslusning Løbende evaluering Integration og organisering af dansk som andetsprog Ledelsen Lærere Samarbejde med skolens omgivelser Samarbejde med PPR Samarbejde med SFO, klub og fritid Forældresamarbejde...19 Bilag: 1. Fælleskommunal indledning til kommunens handleplaner 2. Skabelon til implementering af handleplan for Dansk som andetsprog 2

3 1. Indledning til Dansk som andetsprog Rudersdal Kommunes handleplan for fagområdet dansk som andetsprog og integration er dels beregnet som et styreredskab for skoleområdet og skolerne og dels et redskab, der skal være med til at sikre størst mulig kvalitet i undervisningen i dansk som andetsprog og i integrationen af de tosprogede elever i kommunens skoler. Definition Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning Handleplanen beskriver de overordnede indsatsområder, der vil blive arbejdet med de kommende år. Den skal ses som en del af den generelle strategi for området og skal bruges til at understøtte skolevæsenets overordnede mål. Handleplanen er bygget op over en beskrivelse af barnets vej fra ankomst til kommunen til udslusning ved endt skolegang og beskriver de tiltag, der er nødvendige for at integrationen og undervisningen i dansk som andetsprog kommer til at fungere. Desuden vil der være anbefalinger til arbejdet at læse i de mellemliggende tekster. Vejledning til læseren vedrørende opbygning af handleplanen Handleplanen for dansk som andetsprog er belyst ud fra to forskellige vinkler: 1. de tosprogede elevers vej gennem skolesystemet fra de kommer til landet til de forlader skolen (kap. 4) 2. integration og organisering af dansk som andetsprog om rammer og ansvar (kap. 5 og 6) Rudersdal Kommune har en målsætning om, at tosprogede elever får mulighed for at integrere sig i skolen og i lokalsamfundet på et tokulturelt og tosproget grundlag. Den enkelte skole skal give de tosprogede elever mulighed for at skabe sig et ståsted med udgangspunkt både i dansk kultur og i forældrenes kultur. Skolen skal arbejde på at give eleverne funktionel kompetence på dansk, som er en forudsætning for elevernes aktive og ligeværdige deltagelse i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i fritiden. Hensigten med at formulere overordnede mål for faget dansk som andetsprog og integrationen af de tosprogede elever i Rudersdal Kommune, er at fastlægge et fælles grundlag for undervisningen i dansk som andetsprog på kommunens skoler og løbende sikre opfølgning og evaluering af målene. Skolerne i Rudersdal Kommune har meget forskellige erfaringer med tosprogsområdet, og det er en særlig udfordring at finde et fælles afsæt, da antallet af tosprogede elever med behov for støtte i dansk som andetsprog varierer meget fra skole til skole. På de skoler, hvor der er få tosprogede elever, kan det være svært at etablere den andetsprogsdimension i undervisningen, som er nødvendig for at tilgodese det enkelte barn sådan, som loven foreskriver. Disse skoler vil få vejledning og støtte af konsulenten for tosprogede elever, mens der på de resterende skoler findes en funktionslærer, som er ansvarlig for at udbrede kendskab til de pædagogiske redskaber, der i en differentieret undervisning ikke alene støtter de tosprogede elever, men også de etsprogede. Arbejdsgruppen for handleplansarbejdet har hentet inspiration til handleplanen på websiden Dette virker på vores skole (www.dettevirker.dk), som er erfaringsindsamling, udviklingsarbejde og formidling af gode erfaringer med undervisning og integration af tosprogede elever i folkeskolen. Websiden er en del af Undervisningsministeriets samlede udviklingsprogram for området og er landsdækkende. Med den inspiration, som kan findes på kan den enkelte skole få yderligere inspiration til at tilrettelægge sin udviklingsindsats ud fra nuværende praksis. 3

4 Den foreliggende handleplan for dansk som andetsprog er et resultat af arbejdsgruppens arbejde fra januar til juni Arbejdsgruppens sammensætning er følgende: Jo-mei Flindtgaard, pædagog, Myretuen, Toftevangskolen Berit Knudsen, modtagelsesklasselærer, Toftevangskolen Bettina Muuns, funktionslærer, Bistrupskolen Pia Juhl Andersen, funktionslærer på Toftevangskolen - og tosprogskonsulent 1.1. Elektronisk elevjournal for tosprogede elever Rudersdal Kommune har generelt et behov for at harmonisere indsatsen for alle borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. I forbindelse med kommunesammenlægningerne vedtog Rudersdal Kommune den 1. august 2007 en ny integrationspolitik. Den klargør, hvordan integrationsindsatsen gribes an i kommunen, og den tager afsæt i Integrationsloven nr. 902 af I Rudersdal Kommune udmøntes loven, blandt andet ved at alle tosprogede elever bliver sikret læring og integration gennem kommunens elektroniske Elevjournal for tosprogede elever. Elevjournalen er tænkt som et individuelt værktøj til løbende at dokumentere og evaluere elevens udvikling gennem hele skoleforløbet. De fleste tosprogede elever er udsat for flere skift i deres skoletid end de etsprogede elever. Det er derfor et godt redskab til at orientere hinanden og dermed få viden om, hvornår og hvordan der skal sættes ind hos hver enkelt elev. Den elektroniske elevjournal for tosprogede elever indeholder: Et oplysningsskema, som udfyldes af konsulenten ved et velkomstmøde med familien og sendes til modtagelsesklasselæreren. Et udslusningsskema, der er udarbejdet efter Fælles mål for dansk som andetsprog, og som sendes til den modtagende klasselærer, når eleven skal udsluses fra modtagelsesklassen. Et indstillingsskema til sprogcenteret, som klasselæreren udfylder, og som fungerer som handleplan for tilrettelæggelsen af undervisningen for den enkelte elev, og som grundlag for ressourcetildeling af timer til dansk som andetsprog. Et løbende evalueringsskema, som læreren i sprogcenteret udarbejder til hver skole-hjem samtale, og som tilføjes elevens elevplan. For at udvikle og sikre kvaliteten af den elektroniske elevjournal fokuseres indsatsen fremover på nedenstående mål: Formål Al den viden, der løbende indhentes om det enkelte barn, er tilgængelig for alle samarbejdspartnere omkring barnet fx lærerne, PPR, familieområdet mv. Det er et kvalitetsmål, at den elektroniske elevjournal indeholder alle relevante oplysninger om den tosprogede elev. samarbejdspartnerne (PPR, Børn og Unge m.fl.) gensidigt er forpligtet til at informere hinanden, når der indtræffer ændringer, som får betydning for elevens hverdag og læring. 4

5 Formål Den tosprogede elev sikres den bedst mulige støtte gennem en kvalificeret identifikation af behov. Elevens udvikling dokumenteres løbende. Det er et kvalitetsmål, at lærerne kan identificere andetsprogstilegnelsens kendetegn og på baggrund af disse, indstille eleven, om nødvendigt, til at modtage supplerende støtte i dansk som andetsprog. andetsprogslæreren løbende dokumenterer elevens fremskridt via det løbende evalueringsskema. den enkelte faglærer skal oplyse klasselæreren om sine observationer, da de skal indgå i den tosprogede elevs handleplan. funktionslæreren er ansvarlig for på forskellig vis at videregive viden om teori og praksis. På skoler uden funktionslærer står tosprogskonsulenten for opgaven. funktionslæreren har det overordnede ansvar for udfyldelsen af evalueringsskemaet. På skoler uden funktionslærer står tosprogskonsulenten for opgaven. læreren, andetsprogslæreren og funktionslæreren samarbejder om resultatet og de deraf kommende konsekvensen af det løbende evalueringsskema. På skoler uden funktionslærer står tosprogskonsulenten for opgaven. 2. Regelgrundlag - Fælles Mål for dansk som andetsprog Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog, der omfatter både den tilegnelse, som finder sted, når dansk som andetsprog indgår som en integreret del af undervisningen i klassen, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støtte for eleven uden for klassens rammer - enten i form af basisundervisning eller supplerende undervisning på særlige hold. Der er fastsat følgende formål for dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder: 5

6 Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder og mål I faghæftet findes en beskrivelse af de fire områder, som lærerne arbejder indenfor, når de tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. De fire områder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold. Trinmål og slutmål fastlægger, hvad undervisningen skal lede frem mod ud fra fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, og de er bindende for alle landets folkeskoler. Rudersdal Kommune har sat særligt fokus på tosprogsområdet og vil inden for rammerne af den lokalpolitiske målsætning følge skolernes arbejde. Opfølgning og evaluering vil indgå i kommunens kvalitetsrapport hvert år. 2.1 Modersmålsundervisning Kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning ophørte fra 1. august Dog har tosprogede elever fra EU og EØS, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 6. juni 2002 stadig ret til modersmålsundervisning, såfremt de opfylder kriterierne i bekendtgørelsen. 3. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning, samt som basisundervisning at man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham, der hvor han er og begynde der. Søren Kirkegaard 3.1 Dansk som andetsprog inden for rammerne af den almindelige undervisning Tosprogede elever deltager som udgangspunkt i skolens almindelige undervisning ligesom øvrige elever. Folkeskolens undervisning skal gennem undervisningsdifferentiering tilrettelægges således, at alle elever herunder tosprogede kan få udbytte af undervisningen ud fra elevernes egne forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18. Det vil sige, at dansk som andetsprog skal være en integreret del af undervisningen i alle fag i alle klasser med tosprogede elever. Tosprogede elevers tilegnelse af dansk foregår i vidt omfang inden for rammerne af den almindelige undervisning både i faget dansk og i andre fag. 6

7 Det er vigtigt at vurdere, om dansk som andetsprog som sproglig dimension i undervisningen skal gives eleven ved undervisningsdifferentiering gennem brug af andetsprogspædagogiske metoder, eller om eleven har et mere omfattende behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som nødvendiggør at tilknytte en ekstra lærer. 3.2 Dansk som andetsprog uden for rammerne af den almindelige undervisning Visse elever, som er optaget i en almindelig klasse, har tillige behov for, at den supplerende undervisning gives uden for klassens rammer. Denne undervisning skal foregå uden for den almindelige undervisningstid. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være tosprogede elever, som på grund af utilstrækkeligt dansk har behov for, at undervisningen i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af fag foregår parallelt med klassens undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog skal gives i et omfang og med en varighed, der modsvarer den enkelte elevs forudsætninger og behov. 3.3 Dansk som andetsprog som basisundervisning I de tilfælde, hvor en elev ved optagelsen i skolen kan for lidt dansk til at kunne optages i en almindelig klasse, skal der gives basisundervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige klasse i den overvejende del af undervisningstiden, for eksempel i særlige modtagelsesklasser og ordninger målrettet sent ankomne unge. Formålet med denne basisundervisning i dansk som andetsprog er, at det videre skoleforløb kan baseres på skolens almindelige undervisning. Bestemmelserne vedrørende optagelse af tosprogede elever i skolen og vurdering af behovet for supplerende undervisning i dansk som andetsprog sker på baggrund af en sagkyndig vurdering. Bestemmelserne i bekendtgørelsen handler om de situationer, hvor der afsættes ekstra resurser til: at etablere særlig sprogundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasserne til supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsen i skolen og under det videre skoleforløb Nu er det ikke bare fordi Sokrates har sagt det, men fordi det er min oprigtige måske noget overdrevne mening, at jeg anser alle mennesker for at være mine landsmænd. Jeg holder lige så meget af en polak som af en franskmand og lader det nationale bånd komme i anden række efter det universelle, der binder alle mennesker sammen. For mig er fødeegnens luft ikke specielt sødmefuldt. Helt nye og helt personlige bekendtskaber er efter min mening mindst lige så værdifulde som de rent tilfældige bekendtskaber, der bare skyldes naboskabet. De venskaber, som vi selv har stiftet, overgår i reglen dem, som en fælles hjemstavn eller slægtsforhold forener os i. Michel De Montaigne ( ) 4. Den tosprogede elevs vej gennem skolesystemet Handleplanen opstiller mål for arbejdet med de tosprogede elever ved at tage udgangspunkt i den procedure, der skal være gældende for tosprogede børn og unge. Med denne ramme sikres udvikling og forankring på skolerne i Rudersdal Kommune. 7

8 4.1. Visitation - velkommen til Rudersdal Kommune Status i Rudersdal I Rudersdal Kommune gennemføres følgende praksis, når en ny familie med en anden etnisk baggrund end dansk ankommer: Familien bliver henvist til tosprogskonsulenten, hvis de har skolesøgende børn, som ikke taler dansk. Det er tosprogskonsulentens opgave at kontakte og invitere dem til visitationssamtale i Administrationscentret i Birkerød. På mødet bliver de skolesøgende børn indskrevet i alderssvarende modtagelsesklasser, alle faktuelle oplysninger om barnet indhentes og indskrives i Basisoplysninger i barnets elektroniske elevjournal og sendes til modtagelsesklasselærerne og Toftevangskolens ledelse. Undervisningsministeriets pjece: Rettigheder og pligter i folkeskolen udleveres til familien - på modersmålet, hvis det er muligt. Pjecen bliver brugt som udgangspunkt for at drøfte forskelle og ligheder ved skolesystemerne i hjemlandet og i Danmark og til at tale om det fremtidige og forventede skole-hjem samarbejde. Formål At lette overgangen til dansk skolegang for nye elever med andet modersmål end dansk. Det er et kvalitetsmål, at der ved velkomstmødet indhentes flest mulige relevante oplysninger om elevens forudsætninger og kompetencer. Undervisningsministeriets test Vis, hvad du kan for skoleskiftere og begyndere tages i de tilfælde, hvor der er tvivl om elevens behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. tosprogskonsulenten skaffer udtalelser, karakterblad, sygehistorie og lignende ved forældrenes hjælp. tosprogskonsulenten skærper kravene til tolkene. mødedeltagere afslutningsvis evaluerer mødet. konsulenten vurderer og tester elevens modersmål, hvis nødvendigt. (Skolens funktionslærer tester eleven, hvis denne er tilflytter fra en anden kommune) Overgang fra børnehave til skole - fra barn til elev Siden 1. august 1999 har kommunerne ifølge folkeskoleloven været forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn et sprogstimuleringstilbud fra treårsalderen, hvis barnet, efter sagkyndig vurdering, skønnes at have behov herfor. Det sker for at højne deres dansksproglige forudsætninger, så de kan begynde i skole på nogenlunde samme niveau som etsprogede børn. 8

9 Status i Rudersdal Når det tosprogede barn skal til at begynde i skole i Rudersdal Kommune har det været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i daginstitutionen, som stuepædagogen er ansvarlig for. Børnene har deltaget i målrettede pædagogiske aktiviteter, med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, for at støtte tilegnelsen af det danske sprog. Barnet vil blive testet i børnehaven efter Undervisningsministeriets Vis, hvad du kan. Sprogscreeningen har til formål at afdække det enkelte tosprogede barns dansksproglige kompetence i forbindelse med optagelse i skole. Formål At sikre en god overleveringspraksis til gavn for det enkelte barn. Det er et kvalitetsmål, at sprogscreeningen indgår i elevens Elevjournal for tosprogede elever. Denne oprettes i skolens sprogcenter, hvis screeningen viser, at barnet vil have behov for støtte i dansk som andetsprog. Skoleområdet sørger for, at sende resultatet af sprogscreeningen til det enkelte barns distriksskole i februar. hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet er skoleparat, kontaktes konsulenten. konsulenten evaluerer overleveringspraksis i oktober Modtagelsesklasser - en ny begyndelse Ministeriet har forpligtet kommunerne til at etablere undervisning, herunder i dansk som andetsprog, for tilflyttede tosprogede børn straks efter tilflytningen og inden tre uger fra indskrivningen, hvis barnet efter sagkyndig (konsulentens) vurdering skønnes at have behov for basisundervisning. I kommunens modtagelsesklasser må der højst være 12 elever i hver klasse og højst spænde over tre klassetrin. Timetallet skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Opholdet i modtagelsesklasserne ophører, når det vurderes, at eleven kan deltage i den almindelige undervisning med støtte i dansk som andetsprog og senest efter to års forløb. Dette gælder dog ikke for elever, som er fyldt 14 år. Status i Rudersdal Modtagelsesklasserne er placeret på Toftevangskolen. De tre modtagelsesklasser er inddelt sådan, at elever i alderen 7-9 år går i MO I, år går i MO II, mens de år går i MO III. Tosprogede børnehaveklassebørn, som gennem sprogscreening vurderes til at have behov for basisundervisning i dansk som andetsprog, indskrives i modtagelsesbørnehaveklasse. Barnet samlæses sideløbende med en af skolens børnehaveklasser. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af en pædagog med særlige kompetencer for undervisning af børnehaveklasseelever med dansk som andetsprog. De tosprogede unge i alderen år vil blive henvist til basisundervisning i dansk som andetsprog i andet regi fra august

10 Hver elev bliver undervist efter en individuel tilrettelagt handleplan, som løbende bliver justeret efter elevens udvikling på mellemsproget og efter kravene i Fælles mål i dansk som andetsprog. Modtagelsesbørnehaveklasse (6 år), Modtagelsesklasse I (7-9 år), Modtagelsesklasse II (10-13 år), Modtagelsesklasse III (14-16 år) Formål At eleven i modtagelsesklassen får de bedste betingelser for at blive integreret og opnå grundlæggende færdigheder i dansk, så eleven med udbytte kan følge undervisningen i en almindelig klasse og på sigt kvalificere sig til at indgå i en ungdomsuddannelse. Det er et kvalitetsmål, at MO bh.kl. eleverne integreres i skolens børnehaveklasser. forældre og elever oplever en sammenhæng mellem skoleliv og SFO. eleverne gennem målrettet basisundervisning i modtagelsesklasserne bliver i stand til at klare sig i almindelige klasser med supplerende undervisning i dansk som andetsprog. styrke de tosprogede elevers selvværdsfølelse i at udvikle en tosproget identitet. eleverne dagligt har faglige og sociale aktiviteter i børnehaveklassen og støttes af klassepædagogen i MO bh.kl. der er en gennemgående person (en pædagog fra SFO med kendskab til andetsprogstilegnelse) fra MO bh.kl. til SFO. Personen deltager i velkomstmøde, forældresamtaler og arrangementer og er synlig i hverdagen. modtagelseslærernes undervisning tager afsæt i den enkelte elevs behov. Der udarbejdes individuelle elevog undervisningsplaner. Elevens mellemsprog evalueres løbende. Der anvendes vurderingsmateriale, som er godkendt til brug for tosprogede elever. modtagelsesklasselæreren foretager løbende sprogvurdering og indsamler dokumentation af elevens sprogudvikling, som videregives i udslusningspapirerne ved overgangen til almindelig klasse. den tosprogedes kulturbaggrund inddrages i den daglige undervisning. skolen kan tilbyde de tosprogede elever lettere adgang til brug af computere. 10

11 4.4. Samlæsning - nye venner og veninder Når en elev henvises til undervisning i modtagelsesklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på distriktsskolen. Undtaget herfra er dog elever over 14 år. Ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 2 skal disse elever ikke samlæses med en almindelig klasse, fordi de er for gamle, men bør i videst muligt omfang have aktiviteter sammen med Toftevangskolens 8. til 10. kl. Status i Rudersdal Tidligst tre måneder efter eleven er begyndt i modtagelsesklassen, får eleven samlæsning i et antal timer enten på Toftevangskolen for de mindstes vedkommende eller i den klasse på distriktsskolen, hvor eleven senere skal gå. Klasselæreren og modtagelsesklassen aftaler, hvilke timer, fag og uger eleven kan være sammen med udslusningsklassen. Formål At eleven udvikler sig hurtigere sprogligt og er mere motiveret til at lade sig integrere ved at knytte venskabsbånd og deltage i fælles aktiviteter på skolen, SFO, klub, ungdomsklub og sportsklub. At eleverne i MO III integreres med skolens klasser. Det er et kvalitetsmål, at eleven danner sociale relationer, trives i sin samlæsningsklasse og har tilknytning til fritidslivet. eleverne deltager i faglige og sociale aktiviteter med alderssvarende unge. klasselæreren i samlæsningsklassen sikrer, at forældre og elever orienteres om en forestående samlæsning. Den modtagende klasse iværksætter tiltag, der fremmer den sociale integration. klasselæreren følger op på og sikrer elevens trivsel vedrørende den sociale integration ved løbende samtaler. tilknytningen til de almindelige klasser arrangeres i et samarbejde mellem klasselæreren for MO III, klasselærerne i klasse, samt Toftevangskolens ledelse. den ønskede integration evalueres ved samtale med MO III-eleven Ud- og indslusning - farvel og goddag En elev må under normale omstændigheder kun undervises i modtagelsesklassen i op til to år. Her er dog undtagelse for elever, der aldersmæssigt er ud over indskolingsalderen, og som er analfabeter, når de begynder. For de ældste elever gælder toårs reglen heller ikke, jf. bekendtgørelse nr. 561, 4, stk

12 Status i Rudersdal Udslusningerne sker på baggrund af en faglig vurdering og er afhængig af den enkelte elevs udvikling. Den modtagende skole bliver gjort opmærksom på potentielle tosprogede elever fra modtagelsesklassen i forbindelse med, at eleverne skal samlæse med en klasse fra deres distriktsskole. Formål At overgangen til modtagende skole bliver så let som mulig, og den modtagende skole får den tilgængelige information om eleven. Det er et kvalitetsmål, at den modtagende skole har udarbejdet en strategi for modtagelse af elever fra modtagelsesklassen. ledelsen på den modtagende distriktsskole har afsat ressourcer til støtte i dansk som andetsprog til den tosprogede elev. der fra begyndelsen er skabt gode rammer for dialog skole og forældre imellem. skolens ledelse har bekendtgjort for skolens lærere, hvad skolens strategi for indslusning er. tosprogskonsulenten løbende evaluerer, hvorvidt der ydes den tosprogede tilstrækkelig støtte. skolelederen indkalder forældre, elev, klasselærer, funktionslærer, pædagog og eventuelt tolk til møde på skolen, som skal afklare forventninger og rammer Løbende evaluering - individuel handleplan for den enkelte Der findes på nuværende tidspunkt ingen standardiserede test for tosprogede elever. Undervisningsministeriet har dog udviklet et sprogscreeningsmateriale Vis, hvad du kan for skolestartere og -skiftere, som kan give et øjebliksbillede af elevens andetsproglige kompetencer i udvalgte relevante situationer. De tosprogede elever skal løbende vurderes i forhold til de bindende trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog og skolens øvrige fag. Vurderingerne danner baggrund for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog og skolens øvrige fag, som koordineres tæt, så elevernes dansktilegnelse finder sted samtidig med den faglige udvikling. Status i Rudersdal Med indførelse af kommunens system Elevjournalen for tosprogede elever er det blevet sikret, at den tosprogede elevs mange skift bliver oplevet som en støttende foranstaltning, at eleven får den supplerende støtte i dansk som andetsprog, som eleven er berettiget til, og at der sker en løbende evaluering af elevens sproglige, faglige og sociale udvikling. Hvis en skole i Rudersdal Kommune har vurderet, at der er tosprogede elever med behov for supplerende undervisning, er der oprettet et sprogcenter med tilhørende funktionslærer. I sprogcentrene findes to slags elever de, som inden for det sidste år er kommet til distriktsskolen fra modtagelsesklassen og de tosprogede, som er integreret i en almindelig klasse. Klasselæreren indstiller eleven til støtte ved hjælp af indstillingsskemaet fra Elevjournalen for tosprogede, som samtidig skal danne grundlag for udarbejdelse af en handleplan for den enkelte elev. Gælder det en nyudsluset elev fra modtagelsesklassen, bruges udslusningspapirerne. Andetsprogslæreren evaluerer den enkelte elev efter hver undervisningsperiode via Elevjournalens afsnit vedrørende løbende evaluering, som derefter lægges ind i den tosprogede elevs elevplan til brug ved skole-hjem samtaler og i elevens elektroniske Elevjournal, som nu befinder sig i sprogcenterets samlemappe på Personaleintra. 12

13 Formål At støtte den tosprogede elev i sin udvikling i den danske skole ved løbende at fokusere på elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Det er et kvalitetsmål, at de tosprogede elever løbende får evalueret deres dansksproglige kompetencer, og de klarer sig godt fagligt og socialt i forhold til deres kompetencer og de opstillede mål. lærerne omkring den tosprogede elev samarbejder om evaluering og de fremadrettede tiltag for eleven. andetsprogslæreren og læreren på baggrund af elevens indsatsplan og klassens årsplan og opstiller specifikke mål for undervisningen i dansk som andetsprog i samarbejde med eleven. de kommende nationale test i 5. og 7. kl. indgår som dokumentation i den samlede vurdering af elevens standpunkt. andetsprogslæreren løbende tester eleven gennem undervisningsperioden i forhold til de opstillede mål i elevens handleplan, og elevens lærere inddrager testresultaterne i den videre planlægning. andetsprogslæreren vedhæfter skemaet Løbende evaluering den tosprogede elevs elevplan til brug ved skole-hjem samtaler og i sprogcenteret på skolens personaleintra. funktionslæreren eller konsulenten er ansvarlige for ajourføring af skolens elevjournal for tosprogede. 5. Integration og organisering af dansk som andetsprog 5.1 Ledelse - mere end ressourcetildeling Ifølge bekendtgørelse for dansk som andetsprog påhviler det skoleledelsen at sørge for, at tosprogede elever med behov for sprogstøtte får dette tilbudt. Undervisningen gives i videst muligt omfang som en dimension i den almindelige undervisning. Den tosprogede elev har ret til supplerende støtte gennem hele sit skoleforløb (bekendtgørelse 63, 7). Uanset om skolen har mange eller få tosprogede elever spiller ledelsens overvejelser en afgørende rolle for, om den enkelte tosprogede elev får udbytte af skolegangen. Eleven har brug for en anerkendende og inkluderende undervisning og for at gennemføre denne, må der skabes rum og mulighed for, at elever 13

14 med forskellige baggrunde kan udfolde sig og indgå i praktiske fællesskaber. I stedet for at se på, hvordan den tosprogede elev kan passe ind i undervisningen, har skoleledelsen et ansvar for, at undervisningen tilpasses mangfoldigheden af elever. Status i Rudersdal Ved sammenlægningen af Birkerød og Søllerød kunne man konstatere, at erfaringerne med området er vidt forskellige, da antallet af tosprogede elever på de forskellige skoler varierer. Skoleledelserne i Rudersdal har vægtet opgaven at undervise tosprogede elever meget forskelligt. Både når det handler om, hvilke lærere som har ansvar for at undervise i dansk som andetsprog, og hvornår og hvordan dansk som andetsprog er en del af undervisningen, men også i forhold til, hvilke kompetencer det kræver at undervise tosprogede elever i dansk som andetsprog. Formål At sikre kvaliteten af undervisningen af de tosprogede elever på kommunens skoler At styrke ledelsens indblik i lærerens praksis og give mulighed for at formidle ønsker og forventninger. Det er et kvalitetsmål, at ledelsen på skoler med tosprogede elever skaber rammer for at udvikle dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. alle lærerne har en fælles og kvalificeret til gang til at integrere dansk som andetsprog i fagene. der på de skoler, hvor det er relevant, er formuleret generelle og specifikke målsætninger for undervisningen i dansk som andetsprog. ledelsen rammesætter, at teamene drøfter og sætter mål for integration og dansk som andetsprog. andetsprogslæreren indgår i de tværgående team. ledelsen skal sikre, at emnet bearbejdes og italesættes med funktionslæreren eller konsulenten som formidler. ledelsen sikrer, at lærere der underviser tosprogede elever har kompetencer i dansk som andetsprog via kurser eller lignende. ledelsen sikrer, at tosprogethed bliver et tema, der løbende tages op til drøftelse i teamene. undervisere i dansk som andetsprog deltager i teamsamtaler med ledelsen og kan her præsentere overvejelser og erfaringer. skoleledelsen har ansvar for at følge op på og sikre videndeling på skolen, fx i teamsamtaler. der ved nyansættelser er fokus på lærere med andetsprogspædagogiske kompetencer. Det er en fordel, hvis lærerne også har et andet modersmål end dansk. ledelsen stiller krav om, at elever med dansk som andetsprog indgår i årsplanerne. 14

15 Formål Det er et kvalitetsmål, at skoleledelsen giver mulighed for at andetsprogslærerne får flest mulige timer i sprogcenteret og timerne tilrettelægges fleksibelt af hensyn til organiseringen og den enkelte elevs handleplan Lærere - ny viden, nye udfordringer For lærere, der har tosprogede elever i klassen, gælder det, at andetsprogspædagogik skal indgå som en dimension i undervisningen i alle fag. Klassens lærere har dermed ansvaret for de tosprogede elever får udbytte af undervisningen ud fra forudsætninger og behov. (Bekendtgørelse 31, 7) I praksis betyder det, at klassens lærere differentierer undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder. Ideer og anvisninger kan findes i Førstehjælpspakken i tosprogethed og folderen Hvordan bliver tosprogede elever bedre læsere?, Fælles Mål for dansk som andetsprog samt en DVD fra Undervisningsministeriet om organisering og differentiering af undervisning i dansk som andetsprog i fagene. Aktionslæring, Cooperative Learning, faglig læsning og LP modellen er alle undervisningstilgange som bygger på differentieringsprincipper, som tilgodeser de tosprogede elever og kan, sammen med et stimulerende fysisk læringsmiljø, med fordel anvendes i undervisningen. Status i Rudersdal I efteråret 2007 viste en resurseafdækning i Rudersdal Kommune, at kun ganske få lærere havde kompetencer inden for faget dansk som andetsprog. Af kvalitetsrapporten 2008 fremgår det, at en del skoler har ansat lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Desuden har skoleområdet afholdt et 36 timers Rudersdalkursus for de lærere, som giver tosprogede støtte i dansk som andetsprog. Kurset vil blive gentaget i kommunalt regi. Tre skoler ud af de 13 i Rudersdal har for få tosprogede elever til at oprette et sprogcenter med en tilhørende funktionslærer. Formål Undervisningen af tosprogede elever er både en almen opgave og en særlig opgave og formålet er derfor, at skolen styrker de tosprogede elevers faglighed, så de får samme uddannelsesmuligheder som de etnisk danske elever. Det er et kvalitetsmål, at sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag. valg af organisering, arbejdsformer, metoder og konkret indhold er styret af elevforudsætninger. lærere i alle fag inkluderer de tosprogede elever i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. afdelingsteamet og funktionslæreren drøfter betydningen af en fleksibel organisering såvel i forhold til skemalægning som i forhold til planlægning af konkrete undervisningsforløb. 15

16 Formål Kulturforståelse indgår i undervisningen. Det er et kvalitetsmål, at lærerne har høje ambitioner på elevernes vegne uanset etnisk og sproglig baggrund, og den tosprogede elev inddrages i fastlæggelse af egne mål og undervisningens gennemførelse. lærerne betragter kultur som noget, der skabes i fællesskab. lærerne kan med fordel inddrage forældrene for at skabe de bedste betingelser for elevens fortsatte læring. læreren udbygger lærer elev samtaler, således at læreren kan støtte eleven bedst muligt og samtidig kommunikerer tydelige forventninger og krav til eleven. Alle andetsprogslærere, der underviser tosprogede elever, har andetsprogspædagogiske kvalifikationer. funktionslærere har linjefag i dansk som andetsprog. funktionslæreren kan rådgive og vejlede ledelse, kollegaer og forældre i spørgsmål om undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen og om integration. funktionslæreren har det overordnede ansvar for skolens sprogcenter. lærerne inddrager elevernes forskellige kulturelle baggrunde og dermed skaber en bredere og fælles forståelse af kultur og dens relevans i forhold til undervisningen fx som element i den internationale dimension. undervisere i dansk som andetsprog deltager i relevante kurser eller modtager sparring fra en uddannet kollega. funktionslæreren deltager og orienterer om dansk som andetsprog og integration på PR- møder, team-møder, klasseteammøder, ledelsesmøder og skolebestyrelsesmøder, når det er aktuelt. funktionslæreren holder orienteringsmøde for nyansatte lærere. funktionslæreren i samarbejde med sprogcenterteamet videndeler og bidrager med ideer og inspiration til, hvordan dansk som andetsprog kan inddrages i undervisningen. funktionslæreren indgår i kommunens netværk for området omkring udvikling, organisering og læremidler. 16

17 6. Samarbejde med skolens omgivelser 6.1. Samarbejde med PPR - når det bliver for svært Til tider tilegner tosprogede elever sig dansk i et langsommere tempo end forventet. Det kan skyldes forskellige omstændigheder, som har med elevens baggrund at gøre, men det kan også skyldes specifikke funktionsnedsættelser. Status i Rudersdal I forbindelse med testning af tosprogede elever skal både lærer og psykolog være opmærksomme på, at de fleste test- og undersøgelsesmetoder i PPR-regi i vidt omfang er udviklet ud fra danske kulturspecifikke forudsætninger. Den tosprogede elev i en almindelig klasse Hvis det viser sig, at den tosprogede elev i klassen har et behov for både specialundervisning og støtte i dansk som andetsprog, skal eleven så vidt muligt undervises af lærere, som er særligt kvalificeret dertil. Klasselæreren, andetsprogslæreren og specialstøttelæreren udarbejder i fællesskab en handleplan, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Hvis den tosprogede elevs handicap er af et sådant omfang, at behovet ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning, afgør PPR, i samarbejde med forældrene og tosprogskonsulenten, om eleven skal i en specialklasse. Den tosprogede elev i modtagelsesklassen Når den tosprogede elev er blevet undervist i modtagelsesklassen i mindst et halv år, uden at denne gør sproglige fremskridt, skal eleven indstilles til PPR for at få undersøgt årsagen. Under sagsbehandlingen fortsætter den tosprogede elev med at modtage basisundervisning i MO klassen for at undgå unødig skoleskift. Hvis det viser sig ved visitationen eller senere, mens eleven går i modtagelsesklasse, at den tosprogede har et psykisk handicap eller lignende, som kræver faglig støtte, vil PPR og kommunens tosprogskonsulent i fællesskab orientere hinanden og tage stilling i hvert enkelt tilfælde. I nogle tilfælde vil elevens handicap være af en sådan karakter, at eleven kan fortsætte i modtagelsesklassen, men med støtte et antal timer om ugen af en støtteperson med faglig indsigt fra PPR. Og omvendt kan eleven placeres i en specialskole med sprogstøtte af en lærer med kendskab til dansk som andetsprog. Ordningen evalueres årligt i forbindelse med tildelingen af resurser. 17

18 Formål At kunne give tosprogede med specifikke funktionsnedsættelser de bedste muligheder for at udvikle sig. Det er et kvalitetsmål, at en afdækning af eventuelt specifikke funktionsnedsættelser hos en elev udføres i samarbejde med PPR. resultaterne af samtlige test skal indgå i elevens Elevjournal for tosprogede elever. skolens leder indstiller en elev til en pædagogisk-psykologisk undersøgelse, hvis læreren får en formodning om at eleven har behov for specialundervisning. en modersmålsvurdering foretages, hvis det anses for nødvendigt. En tolk deltager i samarbejde med enten skolens funktionslærer eller tosprogskonsulenten. skolens funktionslærer eller tosprogskonsulenten foretager en vurdering af elevens sproglige udvikling i forhold til elevens klassetrin efter Fælles Mål i dansk som andetsprog og udfærdiger en skriftlig rapport, som videresendes til PPR og til skolens ledelse. der til vurdering af elevens mellemsprog anvendes Løbende evaluering fra Elevjournalen for tosprogede elever eller testen Vis, hvad du kan fra UVM Samarbejde med SFO, klub og fritid - vi bygger bro til et aktivt liv Tosprogede børns sociale og sproglige udvikling foregår ikke kun i skolen, men også i høj grad i SFO, klubber og ved deltagelse i fritidsaktiviteter efter skole. I Danmark er det normalt for børnene at deltage i fritidstilbuddene efter skoletiden. Men det er ikke en selvfølge for en del tosprogede børn. Integrationen af tosprogede elever kan skolen ikke klare alene. Kun ved samarbejde med det omliggende samfund kan der åbne sig nye muligheder og løsninger. Et bredt samarbejde med gadeplansmedarbejdere, beboerrådgivere, PPR, SSP mv. kan give nye metoder til arbejdet med udsatte børn og unge. Status i Rudersdal I Rudersdal Kommune fungerer samarbejdet i kraft af den store viden, som de forskellige samarbejdspartnere har om tosprogsproblematikker. Samarbejdspartnerne kender hinanden, hinandens ressourcer og funktion i det kommunale system. Derfor er der gode muligheder for at trække på den rette person og få løst en konkret situation. Visionen og nødvendigheden af en fælles integrationsindsats blev allerede i Rudersdals første leveår prioriteret højt. Denne kommer til udtryk i den udfærdigede integrationspolitik. Formål Rudersdal Kommune ønsker at sætte fokus på det forebyggende arbejde dels for i tide at hjælpe udsatte tosprogede børn og unge dels for at fremme meningsfulde og sunde fritidsinteresser. Det er et kvalitetsmål, at procentdelen af tosprogede børn i SFO, klub og fritidstilbud svarer til procentdelen af danske børn. klasselærer og klassepædagog eller klubpædagog ved elevens indmeldelse i skolen skal informere forældre og børn om SFO og klub samt opfordre til, at de tosprogede børn deltager i aktiviteter efter skoletid. 18

19 Formål Det er et kvalitetsmål, at der er etableret et tæt samarbejde omkring det enkelte barns sociale udvikling i SFO og klub. elever i modtagelsesklasse I og II er integreret i deres distriktsskoles SFO og klub. at det tværfaglige distriktsteam kontaktes for råd og vejledning for at afhjælpe, hvis eleven har vanskeligheder. de tosprogede elever er motiveret til at deltage i den fritidsaktivitet, som har deres interesse, trods sprogbarrierer. ved velkomstmødet orienteres forældrene om mulighederne for gratis medlemskab af en forening, der er medlem af idrætsforeningerne DIF og DUF. skolens ledelse aflæser tallet og procentdelen en gang årligt og viderebringer resultatet til de relevante parter. klassens lærerteam og klassepædagog har løbende planlægnings- og koordineringsmøder for det enkelte barn. to elever fra distriksskolen kan udpeges som kontaktvenner for modtagelsesklasseeleven. der er etableret et formaliseret samarbejde omkring udsatte tosprogede elever. tosprogskonsulenten eller funktionslæreren kontakter sagsbehandleren og UU- Sjælsø, hvis eleven vurderes til at kunne have glæde af en mentor. lærerteamet kontakter kommunens skolefritidskonsulent. funktionslæreren eller tosprogskonsulenten inviterer repræsentanter fra forskellige fritidsaktiviteter til at holde et oplæg Forældresamarbejde - i tryghed og i fællesskab I folkeskoleloven står, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, som forbereder eleverne til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolens ledelse og lærere har et særligt ansvar og opgave i forhold til tosprogede forældre. Skolen må klart og konkret fortælle, hvad der forventes af forældrene, og omvendt skal forældrene opfordres til at sætte ord på deres forventninger. Status i Rudersdal I Rudersdal Kommune er der forholdsvis få tosprogede elever i hver klasse, og de eller deres forældre kommer fra mange forskellige lande. Skolen og læreren har derved en unik mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte familie og dennes baggrund, kultur og forudsætninger. Hvis samspillet mellem skole og hjem er godt og fungerer, vil det have en positiv effekt på elevens læringsproces og identitet som tosproget. 19

20 Formål At skabe et godt forældresamarbejde, hvor forældre og elever føler sig værdsat. Det er et kvalitetsmål, at de tosprogede forældre så tidligt som muligt aktivt inddrages i skolens og elevernes arbejde, oplevelser og fællesskab. forældrene får mulighed for at forstå og kommunikere med læreren. tosprogede forældre bliver inddraget og informeret om ungdomsuddannelser og erhvervsmuligheder. konsulenten for småbørn og konsulenten for tosprogede elever afholder dialogmøde (i foråret) om integration, rettigheder og pligter i folkeskolen i forbindelse med indskrivning af bh.kl. børn. Mødet afsluttes med en evalueringsrunde. skolens ledelse, lærere og pædagoger sikrer, at den enkelte familie får mulighed for at drøfte forhold som fx integration på deres eget sprog ved visitationen og første møde på skolen og senere hen ved skolehjem samtaler. læreren bestiller en tolk til skole-hjem samtalerne, hvis forældrene har behov. vejledere fra UU-Sjælsø i samarbejde med tosprogskonsulenten afholder et orienteringsmøde for kommunens tosprogede forældre i 7. kl. og modtagelsesklasse. vejlederen gennemfører statussamtale i 8. kl. vedrørende uddannelse for tosprogede. 20

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2007 Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere