Handleplan for dansk som andetsprog

Transkript

1 Handleplan for dansk som andetsprog Skoleområdet 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til Dansk som andetsprog Elektronisk elevjournal for tosprogede elever Regelgrundlag - Fælles Mål for dansk som andetsprog...5 Centrale kundskabs- og færdighedsområder og mål Modersmålsundervisning Dansk som andetsprog inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning, samt som basisundervisning Dansk som andetsprog inden for rammerne af den almindelige undervisning Dansk som andetsprog uden for rammerne af den almindelige undervisning Dansk som andetsprog som basisundervisning Den tosprogede elevs vej gennem skolesystemet Visitation Overgang fra børnehave til skole Modtagelsesklasser Samlæsning Udslusning Løbende evaluering Integration og organisering af dansk som andetsprog Ledelsen Lærere Samarbejde med skolens omgivelser Samarbejde med PPR Samarbejde med SFO, klub og fritid Forældresamarbejde...19 Bilag: 1. Fælleskommunal indledning til kommunens handleplaner 2. Skabelon til implementering af handleplan for Dansk som andetsprog 2

3 1. Indledning til Dansk som andetsprog Rudersdal Kommunes handleplan for fagområdet dansk som andetsprog og integration er dels beregnet som et styreredskab for skoleområdet og skolerne og dels et redskab, der skal være med til at sikre størst mulig kvalitet i undervisningen i dansk som andetsprog og i integrationen af de tosprogede elever i kommunens skoler. Definition Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning Handleplanen beskriver de overordnede indsatsområder, der vil blive arbejdet med de kommende år. Den skal ses som en del af den generelle strategi for området og skal bruges til at understøtte skolevæsenets overordnede mål. Handleplanen er bygget op over en beskrivelse af barnets vej fra ankomst til kommunen til udslusning ved endt skolegang og beskriver de tiltag, der er nødvendige for at integrationen og undervisningen i dansk som andetsprog kommer til at fungere. Desuden vil der være anbefalinger til arbejdet at læse i de mellemliggende tekster. Vejledning til læseren vedrørende opbygning af handleplanen Handleplanen for dansk som andetsprog er belyst ud fra to forskellige vinkler: 1. de tosprogede elevers vej gennem skolesystemet fra de kommer til landet til de forlader skolen (kap. 4) 2. integration og organisering af dansk som andetsprog om rammer og ansvar (kap. 5 og 6) Rudersdal Kommune har en målsætning om, at tosprogede elever får mulighed for at integrere sig i skolen og i lokalsamfundet på et tokulturelt og tosproget grundlag. Den enkelte skole skal give de tosprogede elever mulighed for at skabe sig et ståsted med udgangspunkt både i dansk kultur og i forældrenes kultur. Skolen skal arbejde på at give eleverne funktionel kompetence på dansk, som er en forudsætning for elevernes aktive og ligeværdige deltagelse i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i fritiden. Hensigten med at formulere overordnede mål for faget dansk som andetsprog og integrationen af de tosprogede elever i Rudersdal Kommune, er at fastlægge et fælles grundlag for undervisningen i dansk som andetsprog på kommunens skoler og løbende sikre opfølgning og evaluering af målene. Skolerne i Rudersdal Kommune har meget forskellige erfaringer med tosprogsområdet, og det er en særlig udfordring at finde et fælles afsæt, da antallet af tosprogede elever med behov for støtte i dansk som andetsprog varierer meget fra skole til skole. På de skoler, hvor der er få tosprogede elever, kan det være svært at etablere den andetsprogsdimension i undervisningen, som er nødvendig for at tilgodese det enkelte barn sådan, som loven foreskriver. Disse skoler vil få vejledning og støtte af konsulenten for tosprogede elever, mens der på de resterende skoler findes en funktionslærer, som er ansvarlig for at udbrede kendskab til de pædagogiske redskaber, der i en differentieret undervisning ikke alene støtter de tosprogede elever, men også de etsprogede. Arbejdsgruppen for handleplansarbejdet har hentet inspiration til handleplanen på websiden Dette virker på vores skole ( som er erfaringsindsamling, udviklingsarbejde og formidling af gode erfaringer med undervisning og integration af tosprogede elever i folkeskolen. Websiden er en del af Undervisningsministeriets samlede udviklingsprogram for området og er landsdækkende. Med den inspiration, som kan findes på kan den enkelte skole få yderligere inspiration til at tilrettelægge sin udviklingsindsats ud fra nuværende praksis. 3

4 Den foreliggende handleplan for dansk som andetsprog er et resultat af arbejdsgruppens arbejde fra januar til juni Arbejdsgruppens sammensætning er følgende: Jo-mei Flindtgaard, pædagog, Myretuen, Toftevangskolen Berit Knudsen, modtagelsesklasselærer, Toftevangskolen Bettina Muuns, funktionslærer, Bistrupskolen Pia Juhl Andersen, funktionslærer på Toftevangskolen - og tosprogskonsulent 1.1. Elektronisk elevjournal for tosprogede elever Rudersdal Kommune har generelt et behov for at harmonisere indsatsen for alle borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. I forbindelse med kommunesammenlægningerne vedtog Rudersdal Kommune den 1. august 2007 en ny integrationspolitik. Den klargør, hvordan integrationsindsatsen gribes an i kommunen, og den tager afsæt i Integrationsloven nr. 902 af I Rudersdal Kommune udmøntes loven, blandt andet ved at alle tosprogede elever bliver sikret læring og integration gennem kommunens elektroniske Elevjournal for tosprogede elever. Elevjournalen er tænkt som et individuelt værktøj til løbende at dokumentere og evaluere elevens udvikling gennem hele skoleforløbet. De fleste tosprogede elever er udsat for flere skift i deres skoletid end de etsprogede elever. Det er derfor et godt redskab til at orientere hinanden og dermed få viden om, hvornår og hvordan der skal sættes ind hos hver enkelt elev. Den elektroniske elevjournal for tosprogede elever indeholder: Et oplysningsskema, som udfyldes af konsulenten ved et velkomstmøde med familien og sendes til modtagelsesklasselæreren. Et udslusningsskema, der er udarbejdet efter Fælles mål for dansk som andetsprog, og som sendes til den modtagende klasselærer, når eleven skal udsluses fra modtagelsesklassen. Et indstillingsskema til sprogcenteret, som klasselæreren udfylder, og som fungerer som handleplan for tilrettelæggelsen af undervisningen for den enkelte elev, og som grundlag for ressourcetildeling af timer til dansk som andetsprog. Et løbende evalueringsskema, som læreren i sprogcenteret udarbejder til hver skole-hjem samtale, og som tilføjes elevens elevplan. For at udvikle og sikre kvaliteten af den elektroniske elevjournal fokuseres indsatsen fremover på nedenstående mål: Formål Al den viden, der løbende indhentes om det enkelte barn, er tilgængelig for alle samarbejdspartnere omkring barnet fx lærerne, PPR, familieområdet mv. Det er et kvalitetsmål, at den elektroniske elevjournal indeholder alle relevante oplysninger om den tosprogede elev. samarbejdspartnerne (PPR, Børn og Unge m.fl.) gensidigt er forpligtet til at informere hinanden, når der indtræffer ændringer, som får betydning for elevens hverdag og læring. 4

5 Formål Den tosprogede elev sikres den bedst mulige støtte gennem en kvalificeret identifikation af behov. Elevens udvikling dokumenteres løbende. Det er et kvalitetsmål, at lærerne kan identificere andetsprogstilegnelsens kendetegn og på baggrund af disse, indstille eleven, om nødvendigt, til at modtage supplerende støtte i dansk som andetsprog. andetsprogslæreren løbende dokumenterer elevens fremskridt via det løbende evalueringsskema. den enkelte faglærer skal oplyse klasselæreren om sine observationer, da de skal indgå i den tosprogede elevs handleplan. funktionslæreren er ansvarlig for på forskellig vis at videregive viden om teori og praksis. På skoler uden funktionslærer står tosprogskonsulenten for opgaven. funktionslæreren har det overordnede ansvar for udfyldelsen af evalueringsskemaet. På skoler uden funktionslærer står tosprogskonsulenten for opgaven. læreren, andetsprogslæreren og funktionslæreren samarbejder om resultatet og de deraf kommende konsekvensen af det løbende evalueringsskema. På skoler uden funktionslærer står tosprogskonsulenten for opgaven. 2. Regelgrundlag - Fælles Mål for dansk som andetsprog Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog, der omfatter både den tilegnelse, som finder sted, når dansk som andetsprog indgår som en integreret del af undervisningen i klassen, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støtte for eleven uden for klassens rammer - enten i form af basisundervisning eller supplerende undervisning på særlige hold. Der er fastsat følgende formål for dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder: 5

6 Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder og mål I faghæftet findes en beskrivelse af de fire områder, som lærerne arbejder indenfor, når de tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. De fire områder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold. Trinmål og slutmål fastlægger, hvad undervisningen skal lede frem mod ud fra fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, og de er bindende for alle landets folkeskoler. Rudersdal Kommune har sat særligt fokus på tosprogsområdet og vil inden for rammerne af den lokalpolitiske målsætning følge skolernes arbejde. Opfølgning og evaluering vil indgå i kommunens kvalitetsrapport hvert år. 2.1 Modersmålsundervisning Kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning ophørte fra 1. august Dog har tosprogede elever fra EU og EØS, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 6. juni 2002 stadig ret til modersmålsundervisning, såfremt de opfylder kriterierne i bekendtgørelsen. 3. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog inden og uden for rammerne af den almindelige undervisning, samt som basisundervisning at man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham, der hvor han er og begynde der. Søren Kirkegaard 3.1 Dansk som andetsprog inden for rammerne af den almindelige undervisning Tosprogede elever deltager som udgangspunkt i skolens almindelige undervisning ligesom øvrige elever. Folkeskolens undervisning skal gennem undervisningsdifferentiering tilrettelægges således, at alle elever herunder tosprogede kan få udbytte af undervisningen ud fra elevernes egne forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18. Det vil sige, at dansk som andetsprog skal være en integreret del af undervisningen i alle fag i alle klasser med tosprogede elever. Tosprogede elevers tilegnelse af dansk foregår i vidt omfang inden for rammerne af den almindelige undervisning både i faget dansk og i andre fag. 6

7 Det er vigtigt at vurdere, om dansk som andetsprog som sproglig dimension i undervisningen skal gives eleven ved undervisningsdifferentiering gennem brug af andetsprogspædagogiske metoder, eller om eleven har et mere omfattende behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som nødvendiggør at tilknytte en ekstra lærer. 3.2 Dansk som andetsprog uden for rammerne af den almindelige undervisning Visse elever, som er optaget i en almindelig klasse, har tillige behov for, at den supplerende undervisning gives uden for klassens rammer. Denne undervisning skal foregå uden for den almindelige undervisningstid. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være tosprogede elever, som på grund af utilstrækkeligt dansk har behov for, at undervisningen i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af fag foregår parallelt med klassens undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog skal gives i et omfang og med en varighed, der modsvarer den enkelte elevs forudsætninger og behov. 3.3 Dansk som andetsprog som basisundervisning I de tilfælde, hvor en elev ved optagelsen i skolen kan for lidt dansk til at kunne optages i en almindelig klasse, skal der gives basisundervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige klasse i den overvejende del af undervisningstiden, for eksempel i særlige modtagelsesklasser og ordninger målrettet sent ankomne unge. Formålet med denne basisundervisning i dansk som andetsprog er, at det videre skoleforløb kan baseres på skolens almindelige undervisning. Bestemmelserne vedrørende optagelse af tosprogede elever i skolen og vurdering af behovet for supplerende undervisning i dansk som andetsprog sker på baggrund af en sagkyndig vurdering. Bestemmelserne i bekendtgørelsen handler om de situationer, hvor der afsættes ekstra resurser til: at etablere særlig sprogundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasserne til supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsen i skolen og under det videre skoleforløb Nu er det ikke bare fordi Sokrates har sagt det, men fordi det er min oprigtige måske noget overdrevne mening, at jeg anser alle mennesker for at være mine landsmænd. Jeg holder lige så meget af en polak som af en franskmand og lader det nationale bånd komme i anden række efter det universelle, der binder alle mennesker sammen. For mig er fødeegnens luft ikke specielt sødmefuldt. Helt nye og helt personlige bekendtskaber er efter min mening mindst lige så værdifulde som de rent tilfældige bekendtskaber, der bare skyldes naboskabet. De venskaber, som vi selv har stiftet, overgår i reglen dem, som en fælles hjemstavn eller slægtsforhold forener os i. Michel De Montaigne ( ) 4. Den tosprogede elevs vej gennem skolesystemet Handleplanen opstiller mål for arbejdet med de tosprogede elever ved at tage udgangspunkt i den procedure, der skal være gældende for tosprogede børn og unge. Med denne ramme sikres udvikling og forankring på skolerne i Rudersdal Kommune. 7

8 4.1. Visitation - velkommen til Rudersdal Kommune Status i Rudersdal I Rudersdal Kommune gennemføres følgende praksis, når en ny familie med en anden etnisk baggrund end dansk ankommer: Familien bliver henvist til tosprogskonsulenten, hvis de har skolesøgende børn, som ikke taler dansk. Det er tosprogskonsulentens opgave at kontakte og invitere dem til visitationssamtale i Administrationscentret i Birkerød. På mødet bliver de skolesøgende børn indskrevet i alderssvarende modtagelsesklasser, alle faktuelle oplysninger om barnet indhentes og indskrives i Basisoplysninger i barnets elektroniske elevjournal og sendes til modtagelsesklasselærerne og Toftevangskolens ledelse. Undervisningsministeriets pjece: Rettigheder og pligter i folkeskolen udleveres til familien - på modersmålet, hvis det er muligt. Pjecen bliver brugt som udgangspunkt for at drøfte forskelle og ligheder ved skolesystemerne i hjemlandet og i Danmark og til at tale om det fremtidige og forventede skole-hjem samarbejde. Formål At lette overgangen til dansk skolegang for nye elever med andet modersmål end dansk. Det er et kvalitetsmål, at der ved velkomstmødet indhentes flest mulige relevante oplysninger om elevens forudsætninger og kompetencer. Undervisningsministeriets test Vis, hvad du kan for skoleskiftere og begyndere tages i de tilfælde, hvor der er tvivl om elevens behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. tosprogskonsulenten skaffer udtalelser, karakterblad, sygehistorie og lignende ved forældrenes hjælp. tosprogskonsulenten skærper kravene til tolkene. mødedeltagere afslutningsvis evaluerer mødet. konsulenten vurderer og tester elevens modersmål, hvis nødvendigt. (Skolens funktionslærer tester eleven, hvis denne er tilflytter fra en anden kommune) Overgang fra børnehave til skole - fra barn til elev Siden 1. august 1999 har kommunerne ifølge folkeskoleloven været forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn et sprogstimuleringstilbud fra treårsalderen, hvis barnet, efter sagkyndig vurdering, skønnes at have behov herfor. Det sker for at højne deres dansksproglige forudsætninger, så de kan begynde i skole på nogenlunde samme niveau som etsprogede børn. 8

9 Status i Rudersdal Når det tosprogede barn skal til at begynde i skole i Rudersdal Kommune har det været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i daginstitutionen, som stuepædagogen er ansvarlig for. Børnene har deltaget i målrettede pædagogiske aktiviteter, med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, for at støtte tilegnelsen af det danske sprog. Barnet vil blive testet i børnehaven efter Undervisningsministeriets Vis, hvad du kan. Sprogscreeningen har til formål at afdække det enkelte tosprogede barns dansksproglige kompetence i forbindelse med optagelse i skole. Formål At sikre en god overleveringspraksis til gavn for det enkelte barn. Det er et kvalitetsmål, at sprogscreeningen indgår i elevens Elevjournal for tosprogede elever. Denne oprettes i skolens sprogcenter, hvis screeningen viser, at barnet vil have behov for støtte i dansk som andetsprog. Skoleområdet sørger for, at sende resultatet af sprogscreeningen til det enkelte barns distriksskole i februar. hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet er skoleparat, kontaktes konsulenten. konsulenten evaluerer overleveringspraksis i oktober Modtagelsesklasser - en ny begyndelse Ministeriet har forpligtet kommunerne til at etablere undervisning, herunder i dansk som andetsprog, for tilflyttede tosprogede børn straks efter tilflytningen og inden tre uger fra indskrivningen, hvis barnet efter sagkyndig (konsulentens) vurdering skønnes at have behov for basisundervisning. I kommunens modtagelsesklasser må der højst være 12 elever i hver klasse og højst spænde over tre klassetrin. Timetallet skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Opholdet i modtagelsesklasserne ophører, når det vurderes, at eleven kan deltage i den almindelige undervisning med støtte i dansk som andetsprog og senest efter to års forløb. Dette gælder dog ikke for elever, som er fyldt 14 år. Status i Rudersdal Modtagelsesklasserne er placeret på Toftevangskolen. De tre modtagelsesklasser er inddelt sådan, at elever i alderen 7-9 år går i MO I, år går i MO II, mens de år går i MO III. Tosprogede børnehaveklassebørn, som gennem sprogscreening vurderes til at have behov for basisundervisning i dansk som andetsprog, indskrives i modtagelsesbørnehaveklasse. Barnet samlæses sideløbende med en af skolens børnehaveklasser. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af en pædagog med særlige kompetencer for undervisning af børnehaveklasseelever med dansk som andetsprog. De tosprogede unge i alderen år vil blive henvist til basisundervisning i dansk som andetsprog i andet regi fra august

10 Hver elev bliver undervist efter en individuel tilrettelagt handleplan, som løbende bliver justeret efter elevens udvikling på mellemsproget og efter kravene i Fælles mål i dansk som andetsprog. Modtagelsesbørnehaveklasse (6 år), Modtagelsesklasse I (7-9 år), Modtagelsesklasse II (10-13 år), Modtagelsesklasse III (14-16 år) Formål At eleven i modtagelsesklassen får de bedste betingelser for at blive integreret og opnå grundlæggende færdigheder i dansk, så eleven med udbytte kan følge undervisningen i en almindelig klasse og på sigt kvalificere sig til at indgå i en ungdomsuddannelse. Det er et kvalitetsmål, at MO bh.kl. eleverne integreres i skolens børnehaveklasser. forældre og elever oplever en sammenhæng mellem skoleliv og SFO. eleverne gennem målrettet basisundervisning i modtagelsesklasserne bliver i stand til at klare sig i almindelige klasser med supplerende undervisning i dansk som andetsprog. styrke de tosprogede elevers selvværdsfølelse i at udvikle en tosproget identitet. eleverne dagligt har faglige og sociale aktiviteter i børnehaveklassen og støttes af klassepædagogen i MO bh.kl. der er en gennemgående person (en pædagog fra SFO med kendskab til andetsprogstilegnelse) fra MO bh.kl. til SFO. Personen deltager i velkomstmøde, forældresamtaler og arrangementer og er synlig i hverdagen. modtagelseslærernes undervisning tager afsæt i den enkelte elevs behov. Der udarbejdes individuelle elevog undervisningsplaner. Elevens mellemsprog evalueres løbende. Der anvendes vurderingsmateriale, som er godkendt til brug for tosprogede elever. modtagelsesklasselæreren foretager løbende sprogvurdering og indsamler dokumentation af elevens sprogudvikling, som videregives i udslusningspapirerne ved overgangen til almindelig klasse. den tosprogedes kulturbaggrund inddrages i den daglige undervisning. skolen kan tilbyde de tosprogede elever lettere adgang til brug af computere. 10

11 4.4. Samlæsning - nye venner og veninder Når en elev henvises til undervisning i modtagelsesklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på distriktsskolen. Undtaget herfra er dog elever over 14 år. Ifølge bekendtgørelsens 4, stk. 2 skal disse elever ikke samlæses med en almindelig klasse, fordi de er for gamle, men bør i videst muligt omfang have aktiviteter sammen med Toftevangskolens 8. til 10. kl. Status i Rudersdal Tidligst tre måneder efter eleven er begyndt i modtagelsesklassen, får eleven samlæsning i et antal timer enten på Toftevangskolen for de mindstes vedkommende eller i den klasse på distriktsskolen, hvor eleven senere skal gå. Klasselæreren og modtagelsesklassen aftaler, hvilke timer, fag og uger eleven kan være sammen med udslusningsklassen. Formål At eleven udvikler sig hurtigere sprogligt og er mere motiveret til at lade sig integrere ved at knytte venskabsbånd og deltage i fælles aktiviteter på skolen, SFO, klub, ungdomsklub og sportsklub. At eleverne i MO III integreres med skolens klasser. Det er et kvalitetsmål, at eleven danner sociale relationer, trives i sin samlæsningsklasse og har tilknytning til fritidslivet. eleverne deltager i faglige og sociale aktiviteter med alderssvarende unge. klasselæreren i samlæsningsklassen sikrer, at forældre og elever orienteres om en forestående samlæsning. Den modtagende klasse iværksætter tiltag, der fremmer den sociale integration. klasselæreren følger op på og sikrer elevens trivsel vedrørende den sociale integration ved løbende samtaler. tilknytningen til de almindelige klasser arrangeres i et samarbejde mellem klasselæreren for MO III, klasselærerne i klasse, samt Toftevangskolens ledelse. den ønskede integration evalueres ved samtale med MO III-eleven Ud- og indslusning - farvel og goddag En elev må under normale omstændigheder kun undervises i modtagelsesklassen i op til to år. Her er dog undtagelse for elever, der aldersmæssigt er ud over indskolingsalderen, og som er analfabeter, når de begynder. For de ældste elever gælder toårs reglen heller ikke, jf. bekendtgørelse nr. 561, 4, stk

12 Status i Rudersdal Udslusningerne sker på baggrund af en faglig vurdering og er afhængig af den enkelte elevs udvikling. Den modtagende skole bliver gjort opmærksom på potentielle tosprogede elever fra modtagelsesklassen i forbindelse med, at eleverne skal samlæse med en klasse fra deres distriktsskole. Formål At overgangen til modtagende skole bliver så let som mulig, og den modtagende skole får den tilgængelige information om eleven. Det er et kvalitetsmål, at den modtagende skole har udarbejdet en strategi for modtagelse af elever fra modtagelsesklassen. ledelsen på den modtagende distriktsskole har afsat ressourcer til støtte i dansk som andetsprog til den tosprogede elev. der fra begyndelsen er skabt gode rammer for dialog skole og forældre imellem. skolens ledelse har bekendtgjort for skolens lærere, hvad skolens strategi for indslusning er. tosprogskonsulenten løbende evaluerer, hvorvidt der ydes den tosprogede tilstrækkelig støtte. skolelederen indkalder forældre, elev, klasselærer, funktionslærer, pædagog og eventuelt tolk til møde på skolen, som skal afklare forventninger og rammer Løbende evaluering - individuel handleplan for den enkelte Der findes på nuværende tidspunkt ingen standardiserede test for tosprogede elever. Undervisningsministeriet har dog udviklet et sprogscreeningsmateriale Vis, hvad du kan for skolestartere og -skiftere, som kan give et øjebliksbillede af elevens andetsproglige kompetencer i udvalgte relevante situationer. De tosprogede elever skal løbende vurderes i forhold til de bindende trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog og skolens øvrige fag. Vurderingerne danner baggrund for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog og skolens øvrige fag, som koordineres tæt, så elevernes dansktilegnelse finder sted samtidig med den faglige udvikling. Status i Rudersdal Med indførelse af kommunens system Elevjournalen for tosprogede elever er det blevet sikret, at den tosprogede elevs mange skift bliver oplevet som en støttende foranstaltning, at eleven får den supplerende støtte i dansk som andetsprog, som eleven er berettiget til, og at der sker en løbende evaluering af elevens sproglige, faglige og sociale udvikling. Hvis en skole i Rudersdal Kommune har vurderet, at der er tosprogede elever med behov for supplerende undervisning, er der oprettet et sprogcenter med tilhørende funktionslærer. I sprogcentrene findes to slags elever de, som inden for det sidste år er kommet til distriktsskolen fra modtagelsesklassen og de tosprogede, som er integreret i en almindelig klasse. Klasselæreren indstiller eleven til støtte ved hjælp af indstillingsskemaet fra Elevjournalen for tosprogede, som samtidig skal danne grundlag for udarbejdelse af en handleplan for den enkelte elev. Gælder det en nyudsluset elev fra modtagelsesklassen, bruges udslusningspapirerne. Andetsprogslæreren evaluerer den enkelte elev efter hver undervisningsperiode via Elevjournalens afsnit vedrørende løbende evaluering, som derefter lægges ind i den tosprogede elevs elevplan til brug ved skole-hjem samtaler og i elevens elektroniske Elevjournal, som nu befinder sig i sprogcenterets samlemappe på Personaleintra. 12

13 Formål At støtte den tosprogede elev i sin udvikling i den danske skole ved løbende at fokusere på elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Det er et kvalitetsmål, at de tosprogede elever løbende får evalueret deres dansksproglige kompetencer, og de klarer sig godt fagligt og socialt i forhold til deres kompetencer og de opstillede mål. lærerne omkring den tosprogede elev samarbejder om evaluering og de fremadrettede tiltag for eleven. andetsprogslæreren og læreren på baggrund af elevens indsatsplan og klassens årsplan og opstiller specifikke mål for undervisningen i dansk som andetsprog i samarbejde med eleven. de kommende nationale test i 5. og 7. kl. indgår som dokumentation i den samlede vurdering af elevens standpunkt. andetsprogslæreren løbende tester eleven gennem undervisningsperioden i forhold til de opstillede mål i elevens handleplan, og elevens lærere inddrager testresultaterne i den videre planlægning. andetsprogslæreren vedhæfter skemaet Løbende evaluering den tosprogede elevs elevplan til brug ved skole-hjem samtaler og i sprogcenteret på skolens personaleintra. funktionslæreren eller konsulenten er ansvarlige for ajourføring af skolens elevjournal for tosprogede. 5. Integration og organisering af dansk som andetsprog 5.1 Ledelse - mere end ressourcetildeling Ifølge bekendtgørelse for dansk som andetsprog påhviler det skoleledelsen at sørge for, at tosprogede elever med behov for sprogstøtte får dette tilbudt. Undervisningen gives i videst muligt omfang som en dimension i den almindelige undervisning. Den tosprogede elev har ret til supplerende støtte gennem hele sit skoleforløb (bekendtgørelse 63, 7). Uanset om skolen har mange eller få tosprogede elever spiller ledelsens overvejelser en afgørende rolle for, om den enkelte tosprogede elev får udbytte af skolegangen. Eleven har brug for en anerkendende og inkluderende undervisning og for at gennemføre denne, må der skabes rum og mulighed for, at elever 13

14 med forskellige baggrunde kan udfolde sig og indgå i praktiske fællesskaber. I stedet for at se på, hvordan den tosprogede elev kan passe ind i undervisningen, har skoleledelsen et ansvar for, at undervisningen tilpasses mangfoldigheden af elever. Status i Rudersdal Ved sammenlægningen af Birkerød og Søllerød kunne man konstatere, at erfaringerne med området er vidt forskellige, da antallet af tosprogede elever på de forskellige skoler varierer. Skoleledelserne i Rudersdal har vægtet opgaven at undervise tosprogede elever meget forskelligt. Både når det handler om, hvilke lærere som har ansvar for at undervise i dansk som andetsprog, og hvornår og hvordan dansk som andetsprog er en del af undervisningen, men også i forhold til, hvilke kompetencer det kræver at undervise tosprogede elever i dansk som andetsprog. Formål At sikre kvaliteten af undervisningen af de tosprogede elever på kommunens skoler At styrke ledelsens indblik i lærerens praksis og give mulighed for at formidle ønsker og forventninger. Det er et kvalitetsmål, at ledelsen på skoler med tosprogede elever skaber rammer for at udvikle dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. alle lærerne har en fælles og kvalificeret til gang til at integrere dansk som andetsprog i fagene. der på de skoler, hvor det er relevant, er formuleret generelle og specifikke målsætninger for undervisningen i dansk som andetsprog. ledelsen rammesætter, at teamene drøfter og sætter mål for integration og dansk som andetsprog. andetsprogslæreren indgår i de tværgående team. ledelsen skal sikre, at emnet bearbejdes og italesættes med funktionslæreren eller konsulenten som formidler. ledelsen sikrer, at lærere der underviser tosprogede elever har kompetencer i dansk som andetsprog via kurser eller lignende. ledelsen sikrer, at tosprogethed bliver et tema, der løbende tages op til drøftelse i teamene. undervisere i dansk som andetsprog deltager i teamsamtaler med ledelsen og kan her præsentere overvejelser og erfaringer. skoleledelsen har ansvar for at følge op på og sikre videndeling på skolen, fx i teamsamtaler. der ved nyansættelser er fokus på lærere med andetsprogspædagogiske kompetencer. Det er en fordel, hvis lærerne også har et andet modersmål end dansk. ledelsen stiller krav om, at elever med dansk som andetsprog indgår i årsplanerne. 14

15 Formål Det er et kvalitetsmål, at skoleledelsen giver mulighed for at andetsprogslærerne får flest mulige timer i sprogcenteret og timerne tilrettelægges fleksibelt af hensyn til organiseringen og den enkelte elevs handleplan Lærere - ny viden, nye udfordringer For lærere, der har tosprogede elever i klassen, gælder det, at andetsprogspædagogik skal indgå som en dimension i undervisningen i alle fag. Klassens lærere har dermed ansvaret for de tosprogede elever får udbytte af undervisningen ud fra forudsætninger og behov. (Bekendtgørelse 31, 7) I praksis betyder det, at klassens lærere differentierer undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder. Ideer og anvisninger kan findes i Førstehjælpspakken i tosprogethed og folderen Hvordan bliver tosprogede elever bedre læsere?, Fælles Mål for dansk som andetsprog samt en DVD fra Undervisningsministeriet om organisering og differentiering af undervisning i dansk som andetsprog i fagene. Aktionslæring, Cooperative Learning, faglig læsning og LP modellen er alle undervisningstilgange som bygger på differentieringsprincipper, som tilgodeser de tosprogede elever og kan, sammen med et stimulerende fysisk læringsmiljø, med fordel anvendes i undervisningen. Status i Rudersdal I efteråret 2007 viste en resurseafdækning i Rudersdal Kommune, at kun ganske få lærere havde kompetencer inden for faget dansk som andetsprog. Af kvalitetsrapporten 2008 fremgår det, at en del skoler har ansat lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Desuden har skoleområdet afholdt et 36 timers Rudersdalkursus for de lærere, som giver tosprogede støtte i dansk som andetsprog. Kurset vil blive gentaget i kommunalt regi. Tre skoler ud af de 13 i Rudersdal har for få tosprogede elever til at oprette et sprogcenter med en tilhørende funktionslærer. Formål Undervisningen af tosprogede elever er både en almen opgave og en særlig opgave og formålet er derfor, at skolen styrker de tosprogede elevers faglighed, så de får samme uddannelsesmuligheder som de etnisk danske elever. Det er et kvalitetsmål, at sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag. valg af organisering, arbejdsformer, metoder og konkret indhold er styret af elevforudsætninger. lærere i alle fag inkluderer de tosprogede elever i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. afdelingsteamet og funktionslæreren drøfter betydningen af en fleksibel organisering såvel i forhold til skemalægning som i forhold til planlægning af konkrete undervisningsforløb. 15

16 Formål Kulturforståelse indgår i undervisningen. Det er et kvalitetsmål, at lærerne har høje ambitioner på elevernes vegne uanset etnisk og sproglig baggrund, og den tosprogede elev inddrages i fastlæggelse af egne mål og undervisningens gennemførelse. lærerne betragter kultur som noget, der skabes i fællesskab. lærerne kan med fordel inddrage forældrene for at skabe de bedste betingelser for elevens fortsatte læring. læreren udbygger lærer elev samtaler, således at læreren kan støtte eleven bedst muligt og samtidig kommunikerer tydelige forventninger og krav til eleven. Alle andetsprogslærere, der underviser tosprogede elever, har andetsprogspædagogiske kvalifikationer. funktionslærere har linjefag i dansk som andetsprog. funktionslæreren kan rådgive og vejlede ledelse, kollegaer og forældre i spørgsmål om undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen og om integration. funktionslæreren har det overordnede ansvar for skolens sprogcenter. lærerne inddrager elevernes forskellige kulturelle baggrunde og dermed skaber en bredere og fælles forståelse af kultur og dens relevans i forhold til undervisningen fx som element i den internationale dimension. undervisere i dansk som andetsprog deltager i relevante kurser eller modtager sparring fra en uddannet kollega. funktionslæreren deltager og orienterer om dansk som andetsprog og integration på PR- møder, team-møder, klasseteammøder, ledelsesmøder og skolebestyrelsesmøder, når det er aktuelt. funktionslæreren holder orienteringsmøde for nyansatte lærere. funktionslæreren i samarbejde med sprogcenterteamet videndeler og bidrager med ideer og inspiration til, hvordan dansk som andetsprog kan inddrages i undervisningen. funktionslæreren indgår i kommunens netværk for området omkring udvikling, organisering og læremidler. 16

17 6. Samarbejde med skolens omgivelser 6.1. Samarbejde med PPR - når det bliver for svært Til tider tilegner tosprogede elever sig dansk i et langsommere tempo end forventet. Det kan skyldes forskellige omstændigheder, som har med elevens baggrund at gøre, men det kan også skyldes specifikke funktionsnedsættelser. Status i Rudersdal I forbindelse med testning af tosprogede elever skal både lærer og psykolog være opmærksomme på, at de fleste test- og undersøgelsesmetoder i PPR-regi i vidt omfang er udviklet ud fra danske kulturspecifikke forudsætninger. Den tosprogede elev i en almindelig klasse Hvis det viser sig, at den tosprogede elev i klassen har et behov for både specialundervisning og støtte i dansk som andetsprog, skal eleven så vidt muligt undervises af lærere, som er særligt kvalificeret dertil. Klasselæreren, andetsprogslæreren og specialstøttelæreren udarbejder i fællesskab en handleplan, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Hvis den tosprogede elevs handicap er af et sådant omfang, at behovet ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning, afgør PPR, i samarbejde med forældrene og tosprogskonsulenten, om eleven skal i en specialklasse. Den tosprogede elev i modtagelsesklassen Når den tosprogede elev er blevet undervist i modtagelsesklassen i mindst et halv år, uden at denne gør sproglige fremskridt, skal eleven indstilles til PPR for at få undersøgt årsagen. Under sagsbehandlingen fortsætter den tosprogede elev med at modtage basisundervisning i MO klassen for at undgå unødig skoleskift. Hvis det viser sig ved visitationen eller senere, mens eleven går i modtagelsesklasse, at den tosprogede har et psykisk handicap eller lignende, som kræver faglig støtte, vil PPR og kommunens tosprogskonsulent i fællesskab orientere hinanden og tage stilling i hvert enkelt tilfælde. I nogle tilfælde vil elevens handicap være af en sådan karakter, at eleven kan fortsætte i modtagelsesklassen, men med støtte et antal timer om ugen af en støtteperson med faglig indsigt fra PPR. Og omvendt kan eleven placeres i en specialskole med sprogstøtte af en lærer med kendskab til dansk som andetsprog. Ordningen evalueres årligt i forbindelse med tildelingen af resurser. 17

18 Formål At kunne give tosprogede med specifikke funktionsnedsættelser de bedste muligheder for at udvikle sig. Det er et kvalitetsmål, at en afdækning af eventuelt specifikke funktionsnedsættelser hos en elev udføres i samarbejde med PPR. resultaterne af samtlige test skal indgå i elevens Elevjournal for tosprogede elever. skolens leder indstiller en elev til en pædagogisk-psykologisk undersøgelse, hvis læreren får en formodning om at eleven har behov for specialundervisning. en modersmålsvurdering foretages, hvis det anses for nødvendigt. En tolk deltager i samarbejde med enten skolens funktionslærer eller tosprogskonsulenten. skolens funktionslærer eller tosprogskonsulenten foretager en vurdering af elevens sproglige udvikling i forhold til elevens klassetrin efter Fælles Mål i dansk som andetsprog og udfærdiger en skriftlig rapport, som videresendes til PPR og til skolens ledelse. der til vurdering af elevens mellemsprog anvendes Løbende evaluering fra Elevjournalen for tosprogede elever eller testen Vis, hvad du kan fra UVM Samarbejde med SFO, klub og fritid - vi bygger bro til et aktivt liv Tosprogede børns sociale og sproglige udvikling foregår ikke kun i skolen, men også i høj grad i SFO, klubber og ved deltagelse i fritidsaktiviteter efter skole. I Danmark er det normalt for børnene at deltage i fritidstilbuddene efter skoletiden. Men det er ikke en selvfølge for en del tosprogede børn. Integrationen af tosprogede elever kan skolen ikke klare alene. Kun ved samarbejde med det omliggende samfund kan der åbne sig nye muligheder og løsninger. Et bredt samarbejde med gadeplansmedarbejdere, beboerrådgivere, PPR, SSP mv. kan give nye metoder til arbejdet med udsatte børn og unge. Status i Rudersdal I Rudersdal Kommune fungerer samarbejdet i kraft af den store viden, som de forskellige samarbejdspartnere har om tosprogsproblematikker. Samarbejdspartnerne kender hinanden, hinandens ressourcer og funktion i det kommunale system. Derfor er der gode muligheder for at trække på den rette person og få løst en konkret situation. Visionen og nødvendigheden af en fælles integrationsindsats blev allerede i Rudersdals første leveår prioriteret højt. Denne kommer til udtryk i den udfærdigede integrationspolitik. Formål Rudersdal Kommune ønsker at sætte fokus på det forebyggende arbejde dels for i tide at hjælpe udsatte tosprogede børn og unge dels for at fremme meningsfulde og sunde fritidsinteresser. Det er et kvalitetsmål, at procentdelen af tosprogede børn i SFO, klub og fritidstilbud svarer til procentdelen af danske børn. klasselærer og klassepædagog eller klubpædagog ved elevens indmeldelse i skolen skal informere forældre og børn om SFO og klub samt opfordre til, at de tosprogede børn deltager i aktiviteter efter skoletid. 18

19 Formål Det er et kvalitetsmål, at der er etableret et tæt samarbejde omkring det enkelte barns sociale udvikling i SFO og klub. elever i modtagelsesklasse I og II er integreret i deres distriktsskoles SFO og klub. at det tværfaglige distriktsteam kontaktes for råd og vejledning for at afhjælpe, hvis eleven har vanskeligheder. de tosprogede elever er motiveret til at deltage i den fritidsaktivitet, som har deres interesse, trods sprogbarrierer. ved velkomstmødet orienteres forældrene om mulighederne for gratis medlemskab af en forening, der er medlem af idrætsforeningerne DIF og DUF. skolens ledelse aflæser tallet og procentdelen en gang årligt og viderebringer resultatet til de relevante parter. klassens lærerteam og klassepædagog har løbende planlægnings- og koordineringsmøder for det enkelte barn. to elever fra distriksskolen kan udpeges som kontaktvenner for modtagelsesklasseeleven. der er etableret et formaliseret samarbejde omkring udsatte tosprogede elever. tosprogskonsulenten eller funktionslæreren kontakter sagsbehandleren og UU- Sjælsø, hvis eleven vurderes til at kunne have glæde af en mentor. lærerteamet kontakter kommunens skolefritidskonsulent. funktionslæreren eller tosprogskonsulenten inviterer repræsentanter fra forskellige fritidsaktiviteter til at holde et oplæg Forældresamarbejde - i tryghed og i fællesskab I folkeskoleloven står, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, som forbereder eleverne til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolens ledelse og lærere har et særligt ansvar og opgave i forhold til tosprogede forældre. Skolen må klart og konkret fortælle, hvad der forventes af forældrene, og omvendt skal forældrene opfordres til at sætte ord på deres forventninger. Status i Rudersdal I Rudersdal Kommune er der forholdsvis få tosprogede elever i hver klasse, og de eller deres forældre kommer fra mange forskellige lande. Skolen og læreren har derved en unik mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte familie og dennes baggrund, kultur og forudsætninger. Hvis samspillet mellem skole og hjem er godt og fungerer, vil det have en positiv effekt på elevens læringsproces og identitet som tosproget. 19

20 Formål At skabe et godt forældresamarbejde, hvor forældre og elever føler sig værdsat. Det er et kvalitetsmål, at de tosprogede forældre så tidligt som muligt aktivt inddrages i skolens og elevernes arbejde, oplevelser og fællesskab. forældrene får mulighed for at forstå og kommunikere med læreren. tosprogede forældre bliver inddraget og informeret om ungdomsuddannelser og erhvervsmuligheder. konsulenten for småbørn og konsulenten for tosprogede elever afholder dialogmøde (i foråret) om integration, rettigheder og pligter i folkeskolen i forbindelse med indskrivning af bh.kl. børn. Mødet afsluttes med en evalueringsrunde. skolens ledelse, lærere og pædagoger sikrer, at den enkelte familie får mulighed for at drøfte forhold som fx integration på deres eget sprog ved visitationen og første møde på skolen og senere hen ved skolehjem samtaler. læreren bestiller en tolk til skole-hjem samtalerne, hvis forældrene har behov. vejledere fra UU-Sjælsø i samarbejde med tosprogskonsulenten afholder et orienteringsmøde for kommunens tosprogede forældre i 7. kl. og modtagelsesklasse. vejlederen gennemfører statussamtale i 8. kl. vedrørende uddannelse for tosprogede. 20