VÆRD AT VIDE SOM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT NYTTIGE INFORMATIONER NÅR DU ER NYVALGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRD AT VIDE SOM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT NYTTIGE INFORMATIONER NÅR DU ER NYVALGT"

Transkript

1 VÆRD AT VIDE SOM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT NYTTIGE INFORMATIONER NÅR DU ER NYVALGT

2 Værd at vide som arbejdsmiljørepræsentant - Nyttige informationer når du er nyvalgt Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2013 ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 3

4 VELKOMMEN SOM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Det at have et godt arbejdsmiljø er i de senere år kommet mere og mere i fokus både i samfundet og i Dansk Sygeplejeråd (DSR). Der er imidlertid fortsat mange opgaver, der skal løses, før vi kan være tilfredse med sygeplejerskernes samlede arbejdsvilkår. Billedet af sygeplejerskernes arbejdsmiljø er ikke entydigt. Det er påvirket af arbejdets karakter og arbejdsprocesserne, men også af den samfundsmæssige udvikling. Øget centralisering og specialisering i sundhedsvæsenet, effektiviseringer, besparelser, større krav til dokumentation, nye teknologier og nye ledelsessystemer er nogle af de store udfordringer i arbejdet med at skabe sikre, sunde og attraktive arbejdspladser. De mennesker, der selv arbejder på arbejdspladsen og som kender arbejdet og de lokale forhold, er de bedste til at gennemføre forbedringer af arbejdsmiljøet. Som arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) er du en nøgleperson i dette arbejde. DSR vil gerne informere, uddanne og rådgive dig på arbejdsmiljøområdet, så du føler dig bedre klædt på til opgaven. For at du kan komme i gang med arbejdet, har vi udarbejdet denne pjece. Her finder du svar på mange af de spørgsmål, du kan have som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant. Du kan også bruge pjecen som et opslaghæfte. DSR byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ser frem til et godt samarbejde. HVAD ER MIN ROLLE SOM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT? Som arbejdsmiljørepræsentant repræsenterer du dine kolleger. Ofte vil det være både sygeplejersker og andre faggrupper, du repræsenterer. Du er ikke alene om at varetage arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, da du indgår i en arbejdsmiljøgruppe sammen med en ledelsesrepræsentant. I arbejdsmiljøgruppen omtales lederen som arbejdsleder. Når der etableres en arbejdsmiljøgruppe, skal der tages stilling til, hvilket område på arbejdspladsen arbejdsmiljøgruppen dækker (et velafgrænset arbejdsområde, en afdeling osv.). Antallet af arbejdsmiljøgrupper fastsættes ud fra et nærhedsprincip, således at arbejdsmiljøorganisationen kan løse sine opgaver på en tilfredsstillende måde i forhold til: Arbejdspladsens ledelsesstruktur Arbejdspladsens øvrige struktur, fx geografisk adskilte enheder og størrelse 4

5 Arbejdsmiljøforholdene, bl.a. arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer Særlige ansættelsesformer, fx blandede vagter Andre hensyn som påvirker arbejdsmiljøopgaverne. Hvis der er aftalt MED-struktur på arbejdspladen, skal principperne for dannelse af arbejdsmiljøgrupper fremgå af den lokale MED-aftale. Aftalen kan du finde på arbejdspladsen spørg evt. din leder eller tillidsrepræsentant (TR). Arbejdsmiljøgruppen udgør kernen i det daglige arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladsen. Du skal sammen med din arbejdsleder i arbejdsmiljøgruppen løse de daglige arbejdsmiljøudfordringer og -problemer inden for jeres område. Lige så vigtigt er det naturligvis at forebygge, at arbejdsmiljøbelastninger overhovedet opstår. Arbejdsmiljøloven udgør den lovgivningsmæssige ramme i arbejdsmiljøarbejdet og skal medvirke til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. HVILKE REGLER GÆLDER DER, NÅR EN ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT SKAL VÆLGES? Som sygeplejerske skal du have været ansat i minimum seks måneder for at kunne blive valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Der kan dog efter aftale med arbejdsgiver dispenseres for det. Som arbejdsmiljørepræsentant er du valgt af og blandt alle medarbejdere indenfor det område, du skal dække (typisk en afdeling eller et arbejdsområde). Valgperioden er to år, med mindre man aftaler, at den forlænges til maksimalt fire år. Du kan ikke frasige dig hvervet i valgperioden. Dine kolleger kan heller ikke bede dig trække dig fra hvervet, medmindre parterne (arbejdsgiver, du og kolleger) er enige om det. Er du fraværende pga. eksempelvis orlov eller sygdom i en sammenhængende periode på fire måneder eller mere, er det muligt at vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant. Årsagen er, at der ikke er en suppleant for arbejdsmiljørepræsentanten, der kan træde ind i hvervet. Du er som arbejdsmiljørepræsentant beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af dine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanterne og følger ligeledes de tillidsmandsregler, der er aftalt via DSR. Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du kontakte din lokale DSR-kreds. 5

6 HVORDAN ANMELDER JEG VALGET SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT TIL DANSK SYGEPLEJERÅD? Det er vigtigt, at du orienterer DSR, når du er valgt til arbejdsmiljørepræsentant. Dermed sikrer vi, at den information og de aktiviteter eller uddannelsestilbud, som DSR tilbyder dig, er så relevante som muligt. Du kan anmelde eller afmelde dit hverv som arbejdsmiljørepræsentant her. HVORDAN ORGANISERES ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ ARBEJDSPLADSEN? Hvis I er 10 eller flere medarbejdere på arbejdspladsen, skal arbejdsmiljøarbejdet være organiseret og sat i system. Det kan ske ved at etablere en arbejdsmiljøorganisation, sådan som det er beskrevet i arbejdsmiljøloven. Er i 35 eller flere ansatte på din arbejdsplads, skal arbejdsmiljøorganisationen mindst bestå af 2 niveauer: Et operationelt niveau bestående af en eller flere arbejdsmiljøgrupper Et strategisk niveau bestående af et eller flere arbejdsmiljøudvalg. 6

7 HVILKE OPGAVER HAR JEG? Opgaver på det operationelle niveau I arbejdsmiljølovgivningen finder du en overordnet beskrivelse af arbejdsmiljøgruppens operationelle opgaver, dvs. daglige opgaver. Der kan du tage udgangspunkt i, når du planlægger dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant sammen med arbejdslederen. Du kan også bruge nedenstående liste over opgaver, så du kan lave en mere konkret og detaljeret opgavebeskrivelse af din funktion. Det er vigtigt, at din opgavebeskrivelse er tilpasset arbejdets karakter og arbejdsprocesserne på din afdeling eller område. 7

8 Som minimum har arbejdsmiljøgruppen følgende opgaver: Planlægningsopgaver Arbejdsmiljøgruppen skal inddrages i planlægningen af: Ændringer i arbejdets organisering Udvidelse eller ombygning af arbejdsområdet/afdelingen Anskaffelse eller ændringer af tekniske hjælpemidler eller maskiner, fx indførelse af ny teknologi Indkøb af stoffer og materialer. Kontrolopgaver Arbejdsmiljøgruppen har til opgave at kontrollere: At arbejdet, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder er tilrettelagt og bliver udført arbejdsmiljømæssigt forsvarligt At de ansatte får effektiv oplæring og instruktion i at kunne udføre arbejdet arbejdsmiljømæssigt forsvarligt At tekniske hjælpemidler og maskiner er indrettet og bruges arbejdsmiljømæssigt forsvarligt At stoffer og materialer kun bruges ved arbejdsprocesser- og metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod unødige påvirkninger. Arbejdspladsvurdering (APV) På alle arbejdspladser skal der være udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV). En APV er en systematisk kortlægning af alle de arbejdsmiljøproblemer, der er på en arbejdsplads, og en plan for, hvordan de skal løses. APV kan også bruges som redskab til at forebygge, at arbejdsmiljøproblemer opstår i forbindelse med ændringer i arbejdet eller rammerne herfor. Det er en god idé at få fat i den APV, der allerede er udarbejdet på arbejdspladsen. Med den kan du orientere dig i dit område og få et overblik over status på arbejdsmiljøet. Vær opmærksom på, at APV en også skal indeholde en vurdering af arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet. Kravene til APV er bl.a.: At den skal være skriftlig og tilgængelig for alle på arbejdspladsen At den skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdsmetoder eller arbejdsgange, dog mindst hver tredje år At den skal indeholde en kortlægning, vurdering, prioriteret handlingsplan og en opfølgning. Arbejdsmiljøgruppens opgaver i APV-arbejdet er at deltage i: Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøforholdene 8

9 Vurdering af arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne Prioritering og opstilling af handlingsplan Gennemførelse af og opfølgning på handlingsplanen. Du kan læse mere i Arbejdstilsynets vejledning D.1.1. om Arbejdspladsvurdering her. Undersøgelser Arbejdsmiljøgruppen skal deltage i undersøgelser af arbejdsulykker, sundhedsskader samt tilløb til ulykker. Gruppen skal også arbejde med at forebygge, at den samme situation opstår igen. Se afsnittet om arbejdsulykker og anmeldelse af arbejdsskader på side 15. Involveringsopgaver Arbejdsmiljøgruppen skal også: Orientere arbejdsgiver/arbejdsmiljøudvalg om væsentlige arbejdsmiljøforhold og de arbejdsmiljøproblemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke selv kan løse Deltage i alle aktiviteter om beskyttelse af de ansatte, forebyggelse af risici samt inddrages i løsningen af nye arbejdsmiljøproblemer Informere om, hvad der er hensigtsmæssig praksis og procedurer på arbejdsmiljøområdet, så den enkelte medarbejder bliver bevidst om egen og andres sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Når du sidder i arbejdsmiljøudvalg/med-udvalg opgaver på det strategiske niveau Som arbejdsmiljørepræsentant kan du stille op og blive valgt til at sidde i et eller flere arbejdsmiljø- eller MED-udvalg på din arbejdsplads. Her varetages de strategiske (dvs. overordnede) arbejdsmiljøopgaver, der som minimum består i at: Planlægge, lede og koordinere arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen. Udvalget skal iværksætte de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom Deltage i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning samt ajourføring af arbejdspladsens APV Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse Rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet, løsninger og arbejdsmiljøarbejdet samt om, hvordan arbejdsmiljø integreres i arbejdspladsens strategiske ledelse og daglige drift 9

10 Sørge for, at årsager til ulykker og sundhedssskader samt tilløb hertil undersøges, og at der iværksættes foranstaltninger for at forhindre gentagelse Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod arbejdsmiljørisici Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, som er tilpasset arbejdsforholdene og de ansattes behov samt sikre kontrol af, at instruktionerne overholdes Rådgive arbejdsgiveren om arbejdspladsens kompetenceudviklingsplan se evt. side 18 Sørge for, at der udarbejdes en plan over Arbejdsmiljø-/MED-organisationens opbygning med oplysning om medlemmer og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. Arbejdsmiljø/MED-udvalget skal også gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor udvalget Tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år Fastsætter, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller Vurderer om det foregående års mål er nået Fastsætter mål for det kommende års samarbejde. På mange større arbejdspladser er der ansat en daglig arbejdsmiljøleder, der leder og koordinerer arbejdsmiljøarbejdet på udvalgsniveauets vegne. Arbejdsmiljøloven giver imidlertid også mulighed for at aftale andre regler for, hvordan arbejdsmiljøorganisationen opbygges, fx i en MED-struktur. Har I en MEDstruktur på din arbejdsplads, kan du i MED-håndbogen og arbejdspladsens MEDaftale læse, hvordan arbejdsmiljøorganisationen er opbygget og hvilke opgaver MED-udvalgene og arbejdsmiljøgrupperne har. Det er derfor vigtigt, at du har disse aftaler. Arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen eller arbejdspladsens daglige arbejdsmiljøleder kan hjælpe dig med at få arbejdspladsens MED-aftale. Det er vigtig at understrege, at en MED-aftale ikke sætter arbejdsmiljøloven ud af kraft, men blot skaber mulighed for en anden organisering. Samarbejde med andre tillidsvalgte Det kan mange gange være en god idé at arbejde sammen med tillidsrepræsentan- ten på din arbejdsplads. Især kan det være en fordel, når det gælder arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, fx i forhold til organiseringen af arbejdet, planlægningen af arbejdstiden og samarbejdet i afdelingen. Du kan også danne netværk 10

11 med andre arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladsen, så I kan give hinanden inspiration til arbejdsmiljøarbejdet. Læs mere om din rolle og opgaver her. HVAD INFLUERER PÅ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTENS OPGAVER? Foruden arbejdsmiljølovgivningen influerer overenskomster, lokalaftaler (fx vedr. arbejdstid, frivilligt ekstraarbejde m.v.), personalepolitikker og EU-aftaler ligeledes på arbejdsmiljøgruppens virkefelt. I den forbindelse er TR en vigtig samarbejdspartner for dig som AMiR og for arbejdsmiljøgruppen. Arbejdsmiljøet er sat på dagsordenen via overenskomsten Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der indgået Aftale om trivsel og sundhed med arbejdsgiverne på de kommunale og regionale arbejdspladser. Aftalens formål er at understøtte MED-/arbejdsmiljøorganisationen i arbejdet med at skabe trivsel og sundhed på arbejdspladsen og nedbringe sygefraværet. Indholdet i aftalen dækker bredt og beskriver opgaver og ansvar hos arbejdsgiver og i MED-udvalgene vedrørende bl.a.: Gennemførelse af trivselsmålinger minimum hvert tredje år Iværksættelse af sundhedsfremmende initiativer Redegørelse for sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde Mulighed for sygefraværssamtaler ved langvarig sygdom med henblik på fastholdelse Retningslinjer for udarbejdelse af handleplaner i forbindelse med APV Retningslinjer for indsats mod stress Retningslinjer for indsats mod vold, mobning og chikane. I aftalen, som dækker regionerne, er der desuden også hensigtserklæringer omkring indflydelse på egne opgaver og om at mindske forekomsten af natarbejde samt afhjælpe gener ved natarbejde. På statens område er der lignende aftaler vedr. trivselsmålinger, stress og vold, mobning og chikane. Således er der via aftalen en række redskaber, der kan understøtte dig i dit arbejdsmiljøarbejde som arbejdsmiljørepræsentant. 11

12 Du finder trivselsaftalen her: For regionalt ansatte For kommunalt ansatte HVILKE SÆRLIGE ARBEJDSMILJØOMRÅDER BØR ARBEJDSMILJØ- GRUPPEN HAVE FOKUS PÅ? Arbejdsmiljøgruppen skal have fokus på de vigtigste arbejds- miljøproblemer, der er inden for deres funktionsområde. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de risikofaktorer, som vi i DSR finder væsentlige i sygeplejeskernes arbejdsmiljø. Du kan også besøge Arbejdstilsynets hjemmeside på Her finder du de såkaldt brancherettede arbejdsmiljøvejvisere, der kan være nyttige redskaber, fx Døgninstitutioner og hjemmepleje og Hospitaler. PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø er et af de emner, der diskuteres mest på arbejdspladserne. Det er samtidigt en af de store udfordringer for dig som arbejdsmiljørepræsentant. Psykisk arbejdsmiljø handler om samspillet mellem mennesker og arbejde, om de faktorer, der påvirker mennesker psykisk i arbejdet og om, hvordan vi påvirker hinanden som mennesker. Inden for sundhedssektoren ved vi, at problemerne ofte findes i forbindelse med: Arbejdstidsplanlægning, herunder skiftende vagter Arbejdets organisering Kollegial og ledelsesmæssig støtte Forholdet mellem stabilitet og udfordringer Vold, mobning og chikane Forholdet mellem opgaver, ansvar og kompetence Samarbejde, herunder det tværfaglige samarbejde Forandringer Uddannelse og udvikling Kommunikation 12

13 Der er sjældent kun én enkelt årsag til, at arbejdet bliver belastende. Ofte er det en kombination af flere faktorer. Belastningerne kan medføre symptomer som træthed, mangel på engagement, frustrationer mv. samt i sidste ende stress og udbrændthed. Derfor er det vigtigt, at du i høj grad lytter, når dine kolleger ønsker sig forbedringer i arbejdsmiljøet. Du kan læse mere om emnet her, hvor du også finder information om, hvordan du håndterer det psykiske arbejdsmiljø. Uenighed i pressede situationer Når tingene skal gå stærkt, og der er mange opgaver, der skal løses, kan man let blive uenige om, hvordan tingene skal gøres. Uenighed er et vilkår i vores liv. Det centrale er, om uenigheden er konstruktiv. En konstruktiv uenighed holder sig til den sag, vi ser forskelligt på. I det øjeblik man sætter spørgsmålstegn ved den andens motiver, eller man begynder at bebrejde hinanden, er uenigheden ikke længere konstruktiv. Det er derfor væsentligt at have øje for, når uenighed udvikler sig ukonstruktivt på arbejdspladsen. Det er ikke din opgave som AMiR at skabe enighed, men du kan medvirke til at løse op for en anspændt situation ved at spørge ind til uenigheden og lytte aktivt til dine kolleger. Aktiv lytning handler om at: Stille åbne og afklarende spørgsmål Være fuldt og helt til stede gennem at vise oprigtig interesse, øjenkontakt og opsummering af det, den anden siger Vente med at fortælle om dine egne erfaringer til et andet tidspunkt Undgå gode råd og forslag til løsninger. PERSONLØFT Mange sygeplejersker og andre ansatte i sundhedssektoren kommer tilskade i ryg og lænd på grund af personløft/-forflytninger. Det er derfor vigtigt, at I i arbejdsmiljøgruppen arbejder med at minimere belastningerne. Dette kan ske ved at ændre arbejdsstedets indretning eller arbejdets organisering. Det kan også gøres gennem effektiv oplæring og instruktion i bl.a. brug af tekniske hjælpemidler og forflytningsteknikker. Kulturen på arbejdspladsen spiller en rolle, fx i forhold til at være to personer i forflytningssituationer, hvor det er nødvendigt. 13

14 Du kan finde mere om indretning af arbejdspladsen, arbejdets organisering og korrekt forflytningsteknik her og om Job og Krop hos Videncenter for Arbejdsmiljø. STIKSKADER Der sker forsat mange stikuheld i sundhedssektoren, og der er stadig en massiv underrapportering af skaderne. Alle medarbejdere skal kunne udføre deres arbejde, så de undgår stikuheld og dermed risiko for at blive smittet. På arbejdspladsen skal medarbejderne derfor være orienteret om smitterisici, sikre arbejdsrutiner og forholdsregler i tilfælde af stikuheld. Arbejdsmiljøorganisationen spiller en central rolle i dette arbejde, og du bør have særligt fokus på jeres rutiner og arbejdsteknikker, så I kan forebygge stikuheld. Alle stikskader bør registreres på arbejdspladsen. Hver gang der sker et uheld, er det en opgave at beskrive, hvorfor det opstod. Registrering medfører, at det bliver lettere at lave forebyggende tiltag. Der blev i sommeren 2009 vedtaget et EU direktiv om stikskader, der skal medvirke til at sikre, at antallet af stikskader reduceres, fx ved at alle arbejdspladser i sundhedssektoren indfører en systematisk praksis. Direktivet er implementeret i Danmark 11. maj Du kan læse mere om forebyggelse af stikskader her. HUDBELASTNINGER Hudlidelser hører til blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser på det danske arbejdsmarkedet, og ansatte i sundhedsvæsenet er særligt udsatte. Eksem og allergi som følge af arbejdet kan medføre svære gener i det daglige arbejde og kan i nogle tilfælde kræve jobskifte, fx til andet erhverv. Som sygeplejeske er de hyppigeste hudbelastninger: Vådt arbejde - hyppig håndvask, hånddesinfektion og fugtigt miljø under handsker Allergi, fx i forbindelse med brug af latexhandsker Kontakt med kemiske produkter og visse lægemidler. Det er muligt at forebygge gener og hudlidelser. I APV indsatsen bør I afdække de hudbelastende risikofaktorer i arbejdet og drøfte mulige løsninger for at mindske eksponeringen. 14

15 Her skal I bl.a. være opmærksom på at: Vælge de rigtige handsker til arbejdet Vaske og desinficere hænder korrekt Pleje huden med creme. Du kan læse her om den nyeste viden om sund hud og arbejdsmiljø, valg af handsker, vask, hudpleje mm. HVORDAN SAMARBEJDER JEG MED DSR OMKRING ARBEJDSSKADER? Selv med en forebyggende indsats er det svært at undgå, at der sker arbejdsskader i dit arbejdsområde. En arbejdsskade kan blive en stor belastning for den tilskadekomne både menneskeligt og økonomisk. Det er derfor vigtigt at tage hånd om den, der er kommet til skade bl.a. ved at følge op på ulykken. I DSR tilbyder vi medlemmer hjælp til at føre en arbejdsskadesag. Du kan som arbejdsmiljørepræsentant henvise en sygeplejerskekollega til den lokale DSRkreds for yderligere information om hjælp. Ulykker Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde arbejdsulykker inden ni dage. Som en del af arbejdsmiljøgruppen kan du hjælpe den tilskadekomne med at sikre, at skaden anmeldes korrekt. Hvis du er i tvivl om anmeldelsesproceduren på din arbejdsplads, kan du kontakte din daglige arbejdsmiljøleder eller arbejdspladsens HR-/arbejdsmiljøenhed. En del arbejdspladser har udarbejdet interne anmeldelsesblanketter. Du skal være opmærksom på, at en intern anmeldelse ikke sikrer, at ulykken bliver anmeldt til Arbejdstilsynet og forsikringsselskab/arbejdsskadestyrelsen. Ulykken skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis ulykken medfører uarbejdsdygtighed i mindst én dag udover den dag ulykken sker. Ulykken skal også anmeldes til arbejdsgivers forsikringsselskab/arbejdsskadestyrelsen, hvis der forventes erstatning efter ulykken eller sygefravær i mere end fem uger grundet ulykken. Vær ligeledes opmærksom på, at de fem ugers sygefravær tæller, selv om fraværet ikke indtræder umiddelbart efter ulykken. For at få refusion for behandlingsudgifter fx fra psykolog eller fysioterapeut skal ulykken anmeldes til forsikringsselskab og anerkendes. Ulykken kan anmeldes til forsikringsselskab/arbejdsskadestyrelsen indenfor ét år fra ulykkesdatoen. Det er vigtigt, at arbejdspladsen har en procedure, så skadelidte er helt klar over, om ulykken udelukkende er registreret internt eller om ulykken er anmeldt til Arbejdstilsynet/ forsikringsselskab/arbejdsskadestyrelsen. 15

16 Du skal være opmærksom på, at ulykken skal analyseres af arbejdsmiljøgruppen for at forhindre gentagelse. Arbejdsbetingede lidelser/erhvervssygdomme Arbejdsbetingede lidelser (også kaldet erhvervssygdomme) er også arbejdsskader. Det er sygdomme forårsaget af (ofte længevarende) påvirkninger fra arbejdet. Arbejdsbetingede lidelser er karakteriseret ved, at der er: En arbejdsmæssig påvirkning, der har en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig En sammenhæng mellem påvirkning fra arbejdet og sygdom Undersøgelser om udbredelse i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer, der ikke er udsat. Læger og tandlæger, der formoder eller konstaterer at der er tale om en arbejdsbetinget lidelse, har pligt til at anmelde det. Arbejdspladsen, arbejdsmedicinsk klinik eller den enkelte medarbejder har også mulighed for at anmelde. Er du i tvivl om eksempelvis sagsgangen i forbindelse med anmeldelsen, kan du eller den tilskadekomne via henvendelse til den lokale DSR-kreds få hjælp fra DSR centralt, hvor der er ansat socialrådgivere, som rådgiver medlemmer, der har fået en arbejdsskade. SOLIDARITETSFONDEN Medlemmer af DSR, som er kommet i akutte økonomiske vanskeligheder som følge af sygdom eller lignende og hvor det offentlige kun yder lidt eller ingen støtte har mulighed for at søge DSR s solidaritetsfond om et økonomisk tilskud. Tilskuddet bliver fx givet til dækning af autoriseret psykologbehandling. Man kan søge støtte fra Solidaritetsfonden på en særlig blanket. Den finder du her. Det er vigtigt, at du gør dine kolleger opmærksomme på, at de har denne mulighed. 16

17 HVOR MEGET TID HAR JEG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET? Du skal udføre arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant i din arbejdstid. Din arbejdsgiver skal sørge for, at du har den fornødne tid til rådighed til at varetage dine opgaver. Hvor meget tid du har brug for, er derfor en konkret vurdering og forhandling med din arbejdsgiver ud fra bl.a.: Hvor stort og mangeartet område arbejdsmiljøgruppen dækker Forestående arbejdsmiljøopgaver Arbejdets karakter Arbejdsprocesserne Den risiko, der er i arbejdet. Hvis du har problemer med at få den fornødne tid, kan du henvende dig til den lokale tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant eller den lokale DSR-kreds, som kan hjælpe dig med at forhandle spørgsmålet. For at komme godt i gang som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt, at du aftaler med din leder, hvor meget tid du konkret kan bruge på funktionen. Her kan du tage udgangspunkt i de opgaver, arbejdsmiljøgruppen skal løse ifølge arbejdsmiljølovgivningen/den lokale MED-aftale og den konkrete situation på din afdeling/ område. Se evt. side 7 om arbejdsmiljøgruppens opgaver. 17

18 Det er i den forbindelse en god idé at udarbejde en funktionsbeskrivelse for hvervet som arbejdsmiljørepræsentant på netop din afdeling/område. HVILKEN UDDANNELSE KAN JEG FÅ? Du har ret til at bruge tid på uddannelse, så du bliver bedre rustet til at varetage arbejdsmiljøarbejdet. Du har som minimum ret og pligt til at deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, hvor du får en grundlæggende viden om arbejdsmiljøarbejdet. Uddannelsen bliver betalt af din arbejdsgiver, der også skal sørge for, at du bliver tilmeldt hos en godkendt udbyder. Du skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på tre dage indenfor tre måneder efter valget. Derudover skal du tilbydes en supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til to dages varighed i dit første funktionsår. Du skal have uddannelsen tilbudt og have mulighed for at starte inden for de første ni måneder efter valget. Uddannelsen skal gennemføres i arbejdstiden. Herefter har du og arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen krav på at få tilbudt 1½ dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse hvert år. Din arbejdsgiver skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljøgrupperne vedrørende den supplerende uddannelse. Planen skal tage afsæt i arbejdspladsens arbejdsmiljøbehov. Derudover har du ret til at erhverve dig den fornødne viden og uddannelse til at kunne varetage funktionen. Også i den forbindelse er der tale om en konkret vurdering af, hvad der er tilstrækkeligt. Eventuelle udgifter til uddannelse eller andre arbejdsredskaber skal dækkes af arbejdspladsen. Hvis der opstår uoverensstemmelser om niveauet for fornøden viden og uddannelse og hvornår og i hvilket omfang arbejdsgiver skal dække udgifter i forbindelse med dine aktiviteter som AMiR, kan du kontakte din TR/lokale kreds. Du har på lige fod med dine kolleger ret til at deltage i sygeplejefaglige kurser og anden uddannelse, selv om du også deltager i uddannelse i forbindelse med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. 18

19 HVILKE UDDANNELSER / TEMADAGE UDBYDER DANSK SYGEPLE- JERÅD FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER? DSR centralt DSR udbyder uddannelse, kurser, temadage og konferencer for arbejdsmiljørepræsentanter. De organisatoriske uddannelser og kurser, der udbydes af DSR centralt, kan du finde information om her. Af særlige kurser skal nævnes DSR s supplerende arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter. Det er DSR s overbygning på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen er målrettet sygeplejerskernes arbejdspladser, og der giver dig mulighed for at arbejde brancherettet med arbejdsmiljø og komme mere i dybden med din funktion som arbejdsmiljørepræsentant. Derudover giver uddannelsen rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre sygeplejersker om eksempelvis håndtering af konkrete arbejdsmiljøproblemstillinger og etablere netværk. Uddannelsen er også en forudsætning for at kunne deltage på flere af de organisatoriske overbygningsuddannnelser, DSR tilbyder dig som arbejdsmiljørepræsentant. DSR kredse Din lokale DSR-kreds udbyder også løbende møder og aktiviteter for arbejdsmiljørepræsentanter. Hold dig derfor orienteret på din lokale kreds hjemmeside. UDVIKLINGSRETNING FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Du er som arbejdsmiljørepræsentant en afgørende nøgleperson i indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Derfor mener DSR, at der er behov for at styrke din mulighed for at påvirke arbejdsmiljøet ude på arbejdspladsen. I DSR s Udviklingsretning for arbejdsmiljørepræsentanter sætter vi fokus på de nødvendige ressourcer, vilkår og kompetencer, der skal sikre, at du som arbejdsmiljørepræsentant fremadrettet får de rette muligheder for at udføre hvervet inden for facetterne: Sundt og sikkert arbejdsmiljø Attraktive arbejdspladser Strategi, systematik og udvikling Faglighed og arbejdsmiljø. 19

20 Du kan finde Udviklingsretning for arbejdsmiljørepræsentanter her og læse mere om facetterne og de områder, DSR mener skal styrkes for at bidrage til en kvalificering af arbejdsmiljøarbejdet og understøtte din funktion som arbejdsmiljørepræsentant. HVORDAN ER DANSK SYGEPLEJERÅDS STRUKTUR? DSR består af seks enheder: Et centralt kontor i København og fem kredse, der matcher regionerne på Danmarkskortet. Såvel centralt som i kredsene sidder der medarbejdere med specifik viden om arbejdsmiljø. Centralt er der også arbejdsskadekonsulenter, der bl.a. kan hjælpe dig eller din sygeplejerskekollega med at rådgive og anke i arbejdsskadesager. Den daglige politiske ledelse af DSR bliver varetaget af hovedbestyrelsen i overensstemmelse med de love og beslutninger, som DSR s kongres har truffet. Det er på den måde hovedbestyrelsens ansvar at sikre politikudvikling og sammenhæng i organisationens virke. Hovedbestyrelsens sammensætning: Dansk Sygeplejeråds formand Dansk Sygeplejeråds to næstformænd Kredsformænd 1. kredsnæstformænd for de fem kredse 1 repræsentant for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. DSR arbejder ud fra visionen Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Arbejdet tager afsæt i tre perspektiver: Interessevaretagelse, fag og samfund. Fra en arbejdsmiljøvinkel betyder det, at DSR har fokus på, at sygeplejerskers arbejdspladser skal være attraktive og udviklende. En sygeplejerskes arbejdsplads er attraktiv, når sygeplejen har gode vilkår. Derfor opfordrer DSR til, at du - sammen med arbejdslederen i arbejdsmiljøgruppen har fokus på, om der på din arbejdsplads er: Sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv Rummelighed på arbejdspladsen i forhold til bl.a. studerende, mindre erfarne kolleger og seniorer Sammenhæng mellem ansvar og autonomi Et sundt og sikkert arbejdsmiljø Mulighed for kompetenceudvikling. 20

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Illustrationer: Martin Schwartz Layout:

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2-1 Maj 2011 - Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant?

Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Jeg har stor glæde af samarbejdet med vores arbejdsmiljøleder og med tillidsrepræsentanten, der giver mig gode indfaldsvinkler til opgaverne. - Camilla Sloth

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt. Bilag 9: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) BEK nr 1181 af 15/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 201000032270 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen. Bilag 10: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om aftale af organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationens struktur Formål: Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til virksomheden. Derfor bør I overveje, om I kan styrke virksomhedens

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,

Læs mere

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune 1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,

Læs mere

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Vejledning om samarbejdet i SVAR September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1) BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere