Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin"

Transkript

1 Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Udarbejdet af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Odense

2 Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Udarbejdet for Region Syddanmark af: Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Udgivet af Region Syddanmark 2007 Evaluatoren vil gerne takke de mange Motion som Medicin-deltagere, der med stor åbenhed lod sig interviewe til denne undersøgelse og fortalte om deres erfaringer med Motion som Medicin-projektet, motion og motionsformidlingen. Der skal også rettes en tak til de ledere af idrætsforeninger og motionscentre, der deltog i interviews. Endelig skal der lyde en stor tak til motionsformidlerne, som evaluatoren fik lov at kigge over skulderen ved en række motionsformidlingssamtaler. Uden Jeres hjælp havde denne undersøgelse ikke været mulig. Pernille Andreassen, Syddansk Universitet, 2007.

3 Indhold English summary 7 Resumé Indledning Beskrivelse af projekt Motion som Medicin i Fyns Amt Evalueringens formål Teoretiske perspektiver og begrebsdefinitioner Evalueringens metodevalg og empiri Kvalitativ metode Kvantitativ metode Oversigt over rapporten Deltagerprofil Introduktion Generelle baggrundskarakteristika Deltagernes motionserfaringer og motivation Opsumering Deltagernes oplevelse af Motion på Recept Introduktion Introduktion af motionen ved MPR Deltagernes oplevelser med MPR MPR-instruktørerne MPR-motionen Negative oplevelser med MPR Udslusning fra MPR-forløbet Opsummering Motion under forskellige organisationsformer Introduktion Kort begrebspræcisering Hvilke motionsformer vælger deltagerne? Hvor dyrker deltagerne motion? Hvorfor vælger deltagerne den motionsform, de vælger? Hvorfor holder nogle deltagere op med at dyrke motion? Fastholdelse af nye motionsvaner 54 3

4 4.8 Fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer - 56 set med deltagernes øjne Den privat organiserede motion Den frivillige organisation Den kommercielle organisation Både fordele og ulemper ved alle tre organisationsformer Organisationernes perspektiv E-survey blandt idrætsforeninger og motionscentre på Fyn Organisationerne - med deres egne ord Organisationernes struktur Organisationernes kultur Motion for inaktive i motionscentre og idrætsforeninger Opsummering Motionsformidlingen i projekt Motion som Medicin Introduktion Formidlingens organisering Formidlernes baggrund Den motiverende samtale Officielle retningslinjer for MIH- og MPR-samtaler MIH-forløbet MPR-forløbet Formidlingssamtalerne i praksis Indledende samtaler Opfølgende samtaler To cases: Hvordan håndteres konkrete problemer? Case 1: Manglende tid Case 2: Dovenskab Ligheder i samtalernes form, men ikke i indholdet De fysiske omgivelser og velkomst Identifikation af tre deltagergrupper Deltagere, som dyrker motion og for hvem, formidlingen 90 har gjort en forskel Deltagere, som dyrker motion, men for hvem formidlingen 97 ikke har gjort en forskel Deltagere, der er holdt op med at dyrke motion Samlet vurdering af motionsformidlingen Formidlerens kompetencer Opsamling 108 4

5 6 Konklusion, diskussion og anbefalinger Introduktion Centrale pointer Anbefalinger MPR- og MIH-deltagere Motion på Recept Selvorganiseret motion Idrætsforeningerne Kommercielle motionscentre Motionsformidlingen 115 Litteraturliste 117 Bilag 120 5

6

7 English Summary English summary In 2005, Funen Council launched the project Physical Exercise as Medicine ( Motion som Medicin ) which included the two subprojects Exercise on Prescription ( Motion på Recept ) and Exercise without Prescription ( Motion i Håndkøb ). The participants in Exercise on Prescription go through four months of supervised training, counseling in relation to exercise, while the participants of Exercise without Prescription solely receive counseling. The project will be completed by the region of Southern Denmark at the end of This evaluation focuses on organizational aspects and exercise counseling in connection with the Physical Exercise as Medicine -project. The evaluation is based on personal and telephonic interviews with participants of the Physical Exercise as Medicine - project. In addition, participant observation was conducted at a number of introductory and follow up counseling sessions. A survey was carried out among the Physical Exercise as Medicine -participants, where each of the respondents filled in four questionnaires respectively 0, 4, 10, and 16 months into the intervention. Finally, a small e-survey was carried out among offerers of exercise, such as commercial gyms and sports clubs, as well as a number of personal interviews with owners of commercial gyms and leaders of sports clubs. Out of the participants in the survey, 34 % of the Exercise on Prescription -participants are male and 66 % female. 18 % of the Exercise without Prescription -participants are male, while 82 % are female. Approximately half of the Exercise on Prescription - participants are between the age of 51 and 60, while the Exercise without Prescription - participants are more scattered age wise. There is great diversity in connection with the participants education and income. Considerably more Exercise on Prescription -participants than Exercise without Prescription -participants have not exercised formerly in their lives. Apart from this, there seems to be no notable difference between Exercise on Prescription -participants and Exercise without Prescription -participants when it comes to their prior experiences with exercise, their reasons for not being physically active, and their motivation for starting to exercise. On the other hand, there are large internal differences in the total group of participants regarding these aspects. Thus, the participants make up a very heterogeneous group with diverse needs, motivation and exercise experiences. In general, the Exercise on Prescription -participants are very satisfied with the Exercise on Prescription -project. In particular, great satisfaction is expressed regarding the exercise instructors due to their infectious enthusiasm, professionalism, and their paying attention to the individual abilities of the participants. There is also overall satisfaction with the exercise among the participants. However, some of the Exercise on Prescription -participants request exercise that to a larger degree targets certain groups, such as overweight individuals, young people, and elderly people. In regard to the transi- 7

8 English Summary tion from Exercise on Prescription to exercising on their own after four months, the majority of the Exercise on Prescription -participants are satisfied. However, some do find this transition difficult, not least when it comes to finding a new place to exercise, and some express a wish for more help during this phase. Overall, the Physical Exercise as Medicine -participants practice many forms of exercise. Most, however, choose outdoor activities alone or in a self-organized group, or workout in a gym. The reasons why the participants choose the forms of exercise they do are not uniform. However, many Exercise on Prescription -participants prioritize a good exercise instructor, that the type of exercise is enjoyable to them, and that there is a good atmosphere at the place in which they exercise. The majority of the Exercise without Prescription -participants find it important that the type of exercise is enjoyable, that the exercise has a slimming effect, and that the exercise instructor is good. In relation to maintaining a physically active lifestyle, the Exercise on Prescription -participants call for more structure to the exercise in the shape of having a standard time for exercising and a regular group to exercise with. The majority of the Exercise without Prescription -participants believe that a better exercise offer close to where they live is important in order for them to keep exercising in the future. Many in both groups wish they could continue in a project similar to Exercise on Prescription and Exercise without Prescription. Illness and injuries are among the most mentioned reasons why participants who have started to exercise in connection with the Physical Exercise as Medicine -project have stopped again. In addition to this, many who have stopped claim to find it difficult to fit exercise into their everyday life. The Physical Exercise as Medicine -participants find advantages and disadvantages in self-organized exercise as well as in exercise organized by sports clubs and commercial gyms. The advantages of the self-organized exercise, which is the form of exercise most participant carry out, are mainly that it is flexible, cheap and does not require transportation. Some, however, find that it is a disadvantage that you only have yourself to motivate you, unless you exercise with others, whereby the large degree of flexibility is lessened. Only a few of the participants exercise in sports clubs, and in general the participants do not seem to have any experience with or desire to exercise in sports clubs. Participants emphasize the seasonal limitation and the activities carried out in sports clubs as disadvantages, while the price and the social aspects are seen as advantages. Some of the participants exercise in commercial gyms. It appeals to many that exercising here is flexible and goal oriented. On the other hand, many find this kind of exercise expensive, just as many believe that you have to be young, fit, and stylish to go to a gym. According to the e-survey carried among sports clubs and commercial gyms, commercial gyms state that they to a high degree carry out activities targeting people who are unused to exercising and that they are good at holding on to this group, whereas the sports clubs state that they only work in these areas to a lesser degree. The same tendency is expressed in personal interviews with leaders of gyms and sports clubs. In the sports clubs, the activities carried out depend very much on what the volunteer coaches want to 8

9 English Summary do, whereas the gyms design their activities to fit the individual person and the general demand of the costumers. The exercise counselors in the Physical Exercise as Medicine -project make use of motivational interviewing which is based on the principle that the resources for change are not to be found in the counselor but rather in the participant for which reason the counselors base their counseling on the participant s own attitude, contemplations, and preferences. As a consequence, the participant is the active party who defines problems and solutions during counseling, while the counselor offers suggestions and encouragement, but does not dictate what the participant should do. In general, the Physical Exercise as Medicine -participants are very satisfied with the exercise counseling. Many find that the exercise counseling has affected their level of exercise positively, while only very few believe that the exercise counseling has been a waste of time. Overall, the personally interviewed Physical Exercise as Medicine -participants can be divided into three groups when it comes to their experience of the exercise counseling: 1) The first group consists of participants who exercise and feel the counselor has made a great deal of difference in this connection. This group emphasizes many different conditions in connection with the exercise counseling which they believe have been of importance in regard to increasing and maintaining their level of physical activity. For instance, many mention that the counseling has meant that they reflect more on physical activity. They also mention that it is of great importance that the counseling is individual and contextual, and there is plenty of time to talk to the counselor. Furthermore, they mention that the counselors are enthusiastic, empathic, professional, and have great knowledge of the types of exercise that are available in the area. For some participants, a single counseling session is enough, whereupon they are able to keep up the physical activity, but most find it very helpful to have follow up sessions with the counselor in order to keep exercising. 2) The second group is a small group of participants who exercise, but do not feel that the exercise counseling has made a difference in this connection. Typical for this group is that they find starting to exercise difficult. Once they have started exercising (typically in connection with Exercise on Prescription ), they have no trouble keeping it up and do not feel that the exercise counseling has made any difference to this end. 3) The third group consists of participants who have stopped exercising. This group can be divided into several subgroups. Some feel that the reason that they have stopped exercising (e.g. illness or problems in their family) is of such a nature that the counselor is unable to make a difference. However, others state that they would like to make use of the counselor more than they are able to at the moment. Some of the latter say they wish for more concrete help, for instance in connection with contacting new places to exercise, or when their motivation to exercise fails. Some Exercise without 9

10 English Summary Prescription -participants furthermore wish to have physical activity included in the project in addition to the counseling sessions. 10

11 Resumé Resumé Fyns Amt iværksatte i 2005 projektet Motion som Medicin med tilbuddene Motion på Recept og Motion i Håndkøb. Deltagerne i Motion på Recept gennemfører i alt fire måneder med superviseret træning, rådgivning og vejledning i forhold til motionsvaner. Deltagerne i Motion i Håndkøb modtager udelukkende rådgivning og vejledning. Projektet afsluttes af Region Syddanmark i slutningen af Denne evaluering fokuserer på organisatoriske aspekter og motionsformidling i forbindelse med Motion som Medicin. Evalueringen er baseret på personlige og telefoniske interviews med Motion i Håndkøb- og Motion på Recept-deltagere. Derudover blev der foretaget deltagerobservation ved en række indledende og opfølgende motionsformidlingssamtaler. Der blev udført en spørgeskemaundersøgelse blandt Motion som Medicin-deltagerne, hvor hver respondent besvarede i alt fire skemaer henholdsvis 0, 4, 10 og 16 måneder inde i interventionen. Endelig blev der udført en mindre e-survey blandt motionsudbydere, såsom idrætsforeninger og kommercielle motionscentre, samt en række personlige interviews med ledere af idrætsforeninger og motionscentre. Af deltagerne i evalueringen er 34 % af Motion på Recept-deltagerne mænd og 66 % kvinder. Hos Motion i Håndkøb-deltagerne er 18 % mænd og 82 % kvinder. Knap halvdelen af Motion på Recept-deltagerne er mellem 51 og 60 år, mens der hos Motion i Håndkøb-deltagerne er større aldersspredning. Der er stor spredning i forhold til respondenternes uddannelse og indkomst. Der er betragteligt flere Motion på Recept-deltagere end Motion i Håndkøb-deltagere, der ikke tidligere har motioneret. Herudover synes der ikke umiddelbart at være stor forskel på Motion på Recept- og Motion i Håndkøb-respondenterne i forhold til deres tidligere erfaring med motion, deres årsager til at være inaktive og deres motivation for at begynde at dyrke motion igen. Derimod er der store interne forskelle i den samlede respondentgruppe med hensyn til disse aspekter. Motion på Recept- og Motion i Håndkøb-deltagerne udgør dermed en meget heterogen gruppe med forskellige behov, motivation og erfaringer med motion. Der er generelt stor tilfredshed med Motion på Recept-forløbet blandt Motion på Recept-deltagerne. Især udtrykker Motion på Recept-deltagerne stor tilfredshed med deres instruktører på grund af disses smittende entusiasme, faglighed og individuelle hensynstagen. Der er også overordnet set stor tilfredshed med motionen, især fordi der under denne tages hensyn til den enkeltes formåen. Dog udtrykker flere Motion på Receptdeltagere ønske om yderligere inddeling i hold, der er målrettet særlige grupper, såsom overvægtige, unge og ældre. Med hensyn til udslusningen fra Motion på Recept-motionen til selv at dyrke motion er flertallet tilfredse. Ifølge de individuelle interviews finder nogle deltagere dog, at overgangen til selv at skulle dyrke motion er svær, ikke mindst i forhold til at skulle finde et nyt sted at dyrke motion, og der bliver udtrykt ønske om mere hjælp til denne overgang, eksempelvis ved at flere forskellige motionssteder besøges undervejs 11

12 Resumé i Motion på Recept-forløbet, eller at motionsformidleren skaber personlige kontakter på motionsstederne, som deltagerne efterfølgende kan henvende sig til. Motion som Medicin-deltagerne dyrker mange forskellige motionsformer. Dog vælger de fleste udendørs aktiviteter alene eller med en selvorganiseret gruppe samt styrketræning i motionscenter. Grundene til, at deltagerne vælger de motionsformer, de vælger, er ikke entydige. Dog prioriterer mange Motion på Recept-deltagere en god træner eller instruktør, at motionsformen er én de godt kan lide, samt at stemningen på motionsstedet er god. Størstedelen af Motion i Håndkøb-deltagerne finder det vigtigt, at den motionsform, de dyrker, er én, de godt kan lide, at motionen har en slankende effekt, og at instruktøren er god. I forhold til at kunne fastholde de nye motionsvaner, synes Motion på Recept-deltagerne at efterlyse mere struktur i motionen, idet mange mener, at en fast motionsgruppe og en fast motionstid vil være med til, at de vil blive ved med at dyrke motion fremover. Størstedelen af Motion i Håndkøb-deltagerne mener derimod, at et bedre motionstilbud i nærheden af, hvor de bor vil være afgørende. Mange i begge grupper udtrykker også ønske om at kunne fortsætte i tilbud lig Motion i Håndkøb og Motion på Recept. Sygdom og skader er blandt de allermest nævnte årsager til at deltagere, der er kommet i gang med at dyrke motion, holder op igen. Derudover har en del svært ved at få indpasset motionen i hverdagen. Ifølge personlige og telefoniske interviews med Motion som Medicin-deltagere er der fordele og ulemper ved både selvorganiseret motion, foreningsorganiseret motion og kommercielt organiseret motion. Fordelene, der fremhæves ved den selvorganiserede motion, som er den motionsform flest dyrker, er hovedsageligt, at det er fleksibelt, billigt og ikke fordrer transport. Imidlertid fremhæves det af nogle som en ulempe, at man ikke har andre end sig selv til at motivere sig, med mindre man motionerer sammen med andre, hvorved den store grad af fleksibilitet så mindskes. Kun få deltagere dyrker motion i idrætsforeninger, og generelt synes deltagerne ikke at have den store erfaring med eller lyst til at stifte bekendtskab med foreningslivet. Her fremhæves især sæsonbegrænsningen og aktivitetsudbuddet som ulemper, mens prisen og det sociale fællesskab af nogle fremhæves som en fordel. Endelig dyrker en del af deltagerne motion i kommercielle motionscentre. Det, der tiltaler mange ved denne organisationsform, er fleksibiliteten og de målrettede aktiviteter. Til gengæld finder mange, at denne motionsform dyr, ligesom flere har fordomme om, at motionscentre kun er for de unge, slanke og smarte. Overordnet har deltagerne dog meget forskelligartede ønsker i forhold til det sted, de ønsker at dyrke motion. Ifølge en e-survey blandt motionscentre og idrætsforeninger angiver motionscentrene i højere grad end idrætsforeningerne at have aktiviteter særligt målrettet motionsuvante, samt at de generelt er gode til at fastholde denne målgruppe. Samme tendens kommer til udtryk gennem kvalitative interviews med ledere og formænd for motionscentre og idrætsforeninger. Hvor aktiviteterne i idrætsforeningerne i høj grad afhænger af den enkelte træner, målretter motionscentrene deres aktiviteter til den enkelte udøver og til den generelle efterspørgsel. De to organisationsformer synes desuden på mange punkter at 12

13 Resumé nærme sig hinanden, idet begge lægger vægt på at være for almindelige mennesker frem for eliteudøvere samt vægter det sociale miljø og fællesskab højt. Motionsformidlerne i projekt Motion som Medicin gør brug af den motiverende samtale, som er baseret på principper om, at ressourcerne for forandring ikke skal findes hos behandleren, men hos deltageren selv, hvorfor behandleren tager udgangspunkt i deltagerens egne holdninger, overvejelser og præferencer for gennem samtale at hjælpe patienten til at konkretisere sine personlige værdier og mål. Som følge heraf er formidlingssamtalerne præget af, at deltageren er den aktive part, som definerer problemer og løsninger, mens motionsformidleren kommer med forslag og opmuntring, men ikke dikterer, hvad deltageren skal gøre. Generelt er der meget stor tilfredshed med motionsformidlingen blandt Motion som Medicin-deltagerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange mener, at motionsformidlingen har haft en virkning i forhold til deres fysiske aktivitet, mens kun et fåtal mener, motionsformidlingen har været spild af tid. Overordnet kan de interviewede deltageres oplevelse af motionsformidlingen opdeles i tre grupper: 1) Deltagere der dyrker motion og for hvem formidleren har gjort en stor forskel, 2) Deltagere der dyrker motion, men for hvem formidleren ikke har gjort en forskel, samt 3) Deltagere som er holdt op med at dyrke motion. De tre grupper beskrives herunder. 1) Deltagere, der dyrker motion, og som mener, formidleren har gjort en forskel, peger på mange forskellige forhold, de mener har haft betydning i denne forbindelse, såsom at samtalerne har øget deres refleksion i forhold til motion, at vejledningen er individuel og kontekstuel, og at der er god tid til samtalerne. Derudover nævnes motionsformidlerens engagement, empati, faglige dygtighed og kendskab til motionsaktiviteter i lokalområdet, samt at der har været god personlig kemi mellem deltager og motionsformidler. For nogle deltagere har det været nok at have en enkelt motionsformidlingssamtale, hvorefter de selv har været i stand til at fastholde den fysiske aktivitet, men for de fleste deltagere har det dog været gavnligt at have en række opfølgende samtaler med motionsformidleren for at fastholde deres nye motionsadfærd. 2) For den lille gruppe deltagere, der er fortsat med at dyrke motion, men for hvem formidleren ikke har gjort en forskel, er det typisk det at være kommet i gang med at dyrke motion, der har været det svære for deltagerne. Efter først at være kommet i gang med at dyrke motion (gerne via Motion på Recept-motion), har deltagerne efterfølgende ikke haft svært ved at blive ved med at motionere og føler derfor ikke, at motionsformidlingssamtalerne har haft betydning for dem. 3) Deltagere, som er holdt op med at dyrke motion, deler sig i flere grupper. Nogle mener, at grunden til, at de er holdt op med at dyrke motion er af en sådan karakter (for eksempel sygdom eller problemer i familien), at formidleren hverken kan gøre til eller fra. Andre giver imidlertid udtryk for at have haft endnu større behov for formidleren, end de har fået opfyldt. Nogle udtrykker således ønske om, at motionsformidleren 13

14 Resumé stiller flere krav til dem, mens andre ønsker mere konkret hjælp og opfølgning fra formidleren, eksempelvis i forbindelse med at skulle opsøge nye motionssteder, eller når motivationen til at dyrke motion svigter. Flere af Motion i Håndkøb-deltagerne har desuden et ønske om at få fysisk aktivitet inkluderet i Motion i Håndkøb-tilbuddet. 14

15 Indledning 1. Indledning 1.1 Beskrivelse af projekt Motion som Medicin i Fyns Amt Motionens positive virkninger har længe været kendte og veldokumenterede, men inden for de senere år er motion for alvor kommet på den politiske dagsorden i takt med fremkomsten af stadig mere solid evidens for dens forebyggende og helbredende effekt på en lang række såkaldte livsstilssygdomme (Pedersen 2003, Sundhedsstyrelsen 2004). I den sammenhæng har de offentlige sundhedsmyndigheder søsat flere forskellige initiativer med det formål at hjælpe den fysisk inaktive del af befolkningen til at få en hverdag præget af mere fysisk aktivitet. Motion som Medicin, som denne rapport omhandler, er et sådant initiativ. Motion som Medicin (herefter MSM) blev sat i gang d. 1. marts 2005 af Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed i Fyns Amt og løber frem til udgangen af Det overordnede formål med MSM er at få mere bevægelse ind i de fynske borgeres hverdag. Derudover ønsker man at få erfaring med at organisere tilbud, som kan hjælpe fysisk inaktive voksne til at blive aktive mindst 30 minutter dagligt, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen, således at deres sundhedstilstand forbedres og risikoen for at udvikle livsstilssygdomme reduceres. Visionen er ligeledes at udvikle værktøjer og metoder til, at deltagerne efter interventionen forbliver fysisk aktive, så forbedringen bevares på længere sigt (Fyns Amt 2004). MSM udgøres af to delprojekter. Det drejer sig for det første om Motion i Håndkøb (MIH). Denne del af projektet har et sygdomsforebyggende sigte og er rettet mod borgere, der er i risiko for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme som følge af et for lavt fysisk aktivitetsniveau samt mod personer med en diagnosticeret livsstilssygdom. I MIH tilbydes inaktive voksne gratis og individuel vejledning om, hvordan de kan røre sig mere i dagligdagen ved op til fem samtaler med en formidler (Fyns Amt 2005a). Den anden del af projektet er Motion på Recept (MPR), som har et behandlende sigte og er rettet mod inaktive borgere, der har symptomer på eller forøget risiko for at udvikle livsstilsbetingede sygdomme, som kan behandles med motion, såsom hjertekarsygdomme, type II diabetes samt forstadier til disse. Deltagerne i MPR henvises til projektet af deres praktiserende læge på baggrund af en række udvalgte diagnoser, og MPR består følgende af et tilbud om et 16 uger langt, tilskudsberettiget motionsforløb, som er særligt arrangeret i MPR-regi, samt gratis samtaler med en formidler. Efter motionsforløbet overgår deltagerne til MIH, hvor en formidler tilbyder deltageren samtaler for at fremme fastholdelsen af en fysisk aktiv hverdag (Fyns Amt 2005b). MIH udbydes i fire områder i det tidligere Fyns Amt. Det drejer sig om 1) Odense Kommune, 2) Søndersø, Bogense og Otterup Kommuner, 3) Glamsbjerg, Assens, Tommerup og Hårby Kommuner og 4) Langeland. I de to førstnævnte områder tilbydes desuden MPR. Disse fire områder benævnes følgende de fire projektområder. 15

16 Indledning Til hvert af de fire projektområder er knyttet en motionsformidler, hvis rolle er gennem samtale at hjælpe deltageren til at finde motivation for at blive fysisk aktiv, at hjælpe med at strukturere målsætninger og handlingsplaner for deltagerens fysiske aktivitet samt i øvrigt stille forslag på baggrund af sine erfaringer og sin viden. (Fyns Amt 2005c: 4). Motionsformidlingen står således centralt i MSM-projektet, som en motiverende og rådgivende indsats, der forventes at have stor betydning for deltagernes opnåelse af en mere fysisk aktiv hverdag. 1.2 Evalueringens formål De hidtidige erfaringer med implementering af fysisk aktivitet for personer med en fysisk inaktiv hverdag har vist, at det er muligt ved intervention, for eksempel i form af Motion på Recept, at forøge deltagernes aktivitetsniveau (Sundhedsstyrelsen 2004). Det vanskelige er imidlertid at opretholde dette niveau, når interventionen ophører. Formålet med denne evalueringsrapport er at belyse to aspekter, man fra MSM-projektets side antager vil have afgørende betydning for MSM-deltagernes fortsatte fysiske aktivitet. Det drejer sig dels om de motionsudbydende organisationer og fællesskaber, som MSM-deltagerne bevæger sig ud i under eller efter endt deltagelse i MSM-projektet og dels om motionsformidlingen. Bredt formuleret er formålet med evalueringen således at undersøge, hvilken betydning de to ovenfor nævnte aspekter har for opnåelsen og fastholdelsen af mere fysisk aktivitet hos deltagere i MSM. Mere konkret tager evalueringsundersøgelsen udgangspunkt i to antagelser, som vil blive belyst nærmere: 1. For det første antages det, at der er store forskelle på, hvor velegnede forskellige organisationsformer er til at integrere personer, der er uvante med motion, og fastholde dem i en fysisk aktiv livsstil. Her vil evalueringens fokus ligge på, hvilke muligheder og barrierer for fysisk aktivitet projektdeltagerne oplever under de følgende organisationsformer: MPR-motion, selvorganiseret motion samt motion hos frivillige foreninger og kommercielle motionsudbydere. 2. For det andet antages det, at motionsformidlingens motiverende og rådgivende indsats vil have afgørende betydning for, at deltagerne fortsat opretholder deres fysiske aktivitetsniveau. Det er evalueringens mål at belyse motionsformidlingens indhold samt hvilken betydning deltagerne oplever motionsformidlingen har for deres fysiske aktivitetsniveau. Hensigten med evalueringen er således ikke at forsøge objektivt at måle MSM-projektets effekt på deltagernes fysiske aktivitetsniveau. Evalueringen har derimod et eksplorativt sigte i forhold til opnå en mere nuanceret forståelse af betydningen af organisatoriske og formidlingsmæssige forholds betydning for MSM-deltagernes fysiske aktivitetsniveau. 16

17 Indledning Målet er således i sidste ende at danne basis for en videreudvikling af indsatsen samt videregive erfaringer til andre lignende projekter. Der vil igennem rapporten blive foretaget en løbende sammenligning af resultaterne for MPR- og MIH-deltagerne. Begge deltagergrupper er inaktive ved start i MSM, men med den forskel, at MIH-deltagerne er inaktive borgere, der igennem MIH-projektet udelukkende modtager tilbud om motionsformidling, hvorimod MPR-deltagerne med MPR gennemgår et træningsforløb foruden at kunne benytte motionsformidlingen. I den forbindelse er det væsentligt og interessant at belyse forskelle og ligheder i forhold til, hvordan de to deltagergrupper oplever de to forskellige tilbud (MPR og MIH), deres oplevelse og valg af organisationsformer, samt oplevelse og brug af motionsformidlingen. 1.3 Teoretiske perspektiver og begrebsdefinitioner Denne evalueringsrapport er fænomenologisk i sit udgangspunkt for så vidt, at det primære fokus ligger på MSM-deltagernes oplevelser af og erfaringer med fysisk aktivitet og MSM-projektet. Rapporten gør derfor blandt andet brug af mange interviewcitater 1 og detaljerede casestudier for at nuancere forståelsen af deltagernes oplevelser. På tværs af de specifikke beskrivelser af de individuelle cases og oplevelser er det dog muligt at fremhæve mere generelle mønstre i deltagernes oplevelser og erfaringer, hvormed der opnås en mere generel forståelse af, hvad der er på spil for deltagerne i forhold til at ændre motionsvaner. Nærværende evaluering indskriver sig i det, man kan betegne som en helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme, hvor individet ses som indfældet i sociale fællesskaber og strukturer. Der tages således udgangspunkt i en forståelse af fysisk aktivitet som en integreret del af individets hverdagsliv. Tidligere undersøgelser viser, at en bred vifte af faktorer, såsom køn, alder, uddannelsesniveau, social status, socialt netværk, fysisk tilstand, viden, holdninger, fysiske rammer samt psykologiske parametre såsom troen på at egen indsats nytter, spiller en rolle i forhold til individets fysiske aktivitet (f.eks. Antonovsky 2000, Bandura 1986, Dahlgren & Whitehead 1991, Grøn u.å., Iversen et al 2002, Marshall et al 2001, Ottesen 2005, Roessler & Overbye 2006). Man kan forenklet - tale om, at forskellige indre (psykologiske) og ydre (f.eks. socioøkonomiske og demografiske) faktorer fungerer som incitament og motivation for den enkeltes motionsvaner. Denne rapport fokuserer på to specifikke ydre faktorer, nemlig organisatoriske forhold samt motionsformidling, og hvilken betydning de har for den enkeltes fysiske aktivitetsniveau. Ikke desto mindre er udgangspunktet for rapporten, at motion og fysisk aktivitet ikke kan adskilles fra resten af individets dagligliv og omgivelser. I rapporten gøres ofte brug af udtrykkene fysisk aktiv og fysisk inaktiv, hvilket er svært målbare størrelser. I denne sammenhæng henvises der til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at alle voksne bør være fysisk aktive af moderat intensitet mindst tredive minutter dagligt, helst alle ugens dage (Sundhedsstyrelsen 2004). Fysisk inaktive kan 1 Citater fremhæves med og kursiv. 17

18 Indledning dermed karakteriseres som individer, der ikke lever op til disse anbefalinger. Begrebet motion anvendes synonymt med begrebet fysisk aktivitet. 1.4 Evalueringens metodevalg og empiri Evalueringsundersøgelsen er gennemført ved hjælp af en kombination af kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder baseret på en formodning om, at de forskellige metoder kan supplere hinanden. Data blev indsamlet fra september 2005 til december I det følgende gives en mere udførlig præsentation af metoderne Kvalitativ metode De kvalitative metoder, som er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelsen, er primært semistrukturerede interviews og deltagerobservation. Disse metoder er blevet benyttet med henblik på at opnå en nuanceret og dybdegående forståelse af deltagernes opfattelser og oplevelser af at dyrke motion i forskellige organisatoriske regi samt deres erfaringer med og udbytte af motionsformidlingen Semistrukturerede interviews Det kvalitative, semistrukturerede interview forsøger at forstå verden fra interviewpersonernes synspunkt, udfolde meningen i folks oplevelser [og] afdække deres livsverden (Kvale 2003:15) ved at stille interviewpersonen åbne spørgsmål ud fra en interviewguide med temaer, man ønsker at få belyst. Formålet med denne interviewform er, at interviewpersonerne frit og med egne ord får lov til at fortælle om oplevelser, følelser og erfaringer i forhold til de givne spørgsmål og temaer, men at interviewene i sidste ende, på grund af de fastlagte temaer i interviewguiden, alligevel bliver sammenlignelige (Bernard 1994) Personlige semistrukturerede interviews med MIH- og MPR-deltagere Fire MPR-deltagere blev interviewet hver to gange. Det drejede sig om to mænd og to kvinder i alderen 39 til 67 år. Første interview blev foretaget umiddelbart inden eller lige efter opstarten af deres MPR-forløb og berørte primært tidligere erfaringer med motion og forventninger til MPR-projektet. Alle fire blev geninterviewet seks måneder efter MPR-forløbets afslutning; denne gang med fokus på deres oplevelser af MPR-forløbet og deres efterfølgende erfaringer med at dyrke motion på egen hånd, samt deres erfaringer med motionsformidlingen. Alle interviews var individuelle, tog mellem 40 og 90 minutter og blev udført i interviewpersonens hjem. Interviewguides fra både første og anden interviewrunde er vedlagt som bilag (Bilag 1 og 2). Det bør dog understreges, at interviewguiden kun har været vejledende for interviewene. Derudover blev der foretaget seks individuelle personlige interviews med MIH-deltagere. Kun en enkelt mandlig MIH-deltager blev interviewet personligt, mens de resterende interviewpersoner var kvinder. Aldersmæssigt spændte interviewpersonerne fra 28 18

19 Indledning til 65 år. To af disse interviewpersoner blev interviewet to gange; de resterende kun en enkelt gang. Deltagerne blev interviewet på forskellige tidspunkter i deres MIH-forløb, men interviewene handlede generelt om deres tidligere motionserfaringer, deres forventninger til og oplevelser med MIH og med motion under og efter MIH-forløbet, samt deres oplevelser med motionsformidlingen. Igen er de vejledende interviewguides vedlagt (Bilag 3 og 4). I de tilfælde hvor MIH-deltagerne kun blev interviewet én gang, blev de interviewet efter 2-6 måneders deltagelse i MIH og med en interviewguide som kombinerede spørgsmål fra begge interviewguides Telefoniske interviews med MPR- og MIH-deltagere I alt blev elleve MPR-deltagere heraf syv kvinder og tre mænd i alderen 27 til 61 år interviewet telefonisk tre gange hver; først umiddelbart efter MPR-forløbets start, derefter umiddelbart efter MPR-forløbets afslutning og endelig seks måneder efter MPR-forløbet. Interviewguiden fra de personlige semistrukturerede interviews blev også brugt her for at fremme sammenligneligheden mellem de personlige og telefoniske interviews. De telefoniske interviews varede mellem 20 og 45 minutter. Også tolv MIH-deltagere blev interviewet telefonisk. Heraf var halvdelen kvinder og halvdelen mænd i alderen år. Seks personer blev interviewet to gange, mens de resterende seks kun ønskede at lade sig interviewe én gang. Ligesom det var tilfældet med MPR-deltagerne, der blev interviewet telefonisk, blev også disse MIH-deltagere interviewet ud fra interviewguiden, der blev brugt i de personlige MIH-interviews. Disse interviews varede mellem 25 og 50 minutter. I udvælgelsen af interviewpersoner blev der tilstræbt en vis bredde. Ikke ud fra en idé om at interviewpersonerne skulle udgøre et repræsentativt udsnit af deltagerne, men ud fra et ønske om at få adgang til et bredt udvalg af oplevelser, synspunkter og erfaringer. I alt blev tyve kvinder og tretten mænd interviewet enten personlig eller telefonisk. Grunden til, at flere kvinder end mænd blev interviewet, er, at der også totalt i evalueringen og projektet deltog flere kvinder end mænd 2. Derudover repræsenterer interviewpersonerne stor variation med hensyn til køn, alder, tidligere erfaringer med motion og valg af motionsform. Nogle af interviewpersonerne var desuden vedblevet med at dyrke motion, mens andre holdt op med at dyrke motion igen, så også på dette punkt repræsenterede deltagerne forskellige erfaringer. Generelt var MIH-deltagerne sværere at få til at medvirke i interviews end MPR-deltagerne, hvilket sandsynligvis har at gøre med rekrutteringsmetoden. Mens MPR-deltagerne blev rekrutteret til både personlige og telefoniske interviews ved, at evaluator mødte op til et antal MPR-introduktionsmøder, hvor et MPR-hold bestående af tolv deltagere samlet blev informeret om MPR-forløbet, og sendte en seddel rundt, som deltagerne kunne skrive navn og telefonnummer på, hvis de ønskede at deltage, blev MIH-deltagerne kun kontaktet telefonisk. De havde derfor ikke haft personlig kontakt med evaluator og havde måske derfor nemmere ved at undslå sig. Til gengæld indvilligede en del i at foretage 2 Se kapitel 2 for nøjagtig opgørelse af kønsfordelingen i evalueringsdeltagelsen 19

20 Indledning telefoninterviews, mens tre af de seks personlige MIH-interviews blev foretaget på foranledning af motionsformidlerne, som kontaktede MIH-deltagerne på vegne af evaluator. Udover interviewene, der blev foretaget med deltagerne, blev der også foretaget personlige semistrukturerede interviews med formænd, ledere og ejere af kommercielle motionscentre og idrætsforeninger. En vejledende interviewguide er vedlagt som bilag (Bilag 5). Der bliver redegjort nærmere for de metodiske overvejelser i forbindelse med disse interviews i kapitel 4. Endelig blev der løbende foretaget uformelle interviews (Bernard 1994) med de fire motionsformidlere om deres erfaringer med motionsformidlingen og holdninger til MPRog MIH-deltagerne når tid og lejlighed bød sig, for eksempel i forbindelse med deltagerobservation af motionsfomidlingssamtaler, som vil blive uddybet herunder Deltagerobservation Traditionelt betegnes deltagerobservation som en forskningsmetode, der sigter mod at skabe dybdegående indsigt i og forståelse af en given gruppe individers livsverden gennem såvel deltagelse og observation i disse individers eget miljø (Eriksen 1998). Deltagerobservation foregår ofte over lange perioder for netop at opnå en nuanceret og tilbundsgående forståelse af de mennesker, der studeres. I denne undersøgelse er deltagerobservationen dog blevet foretaget over korte tidsrum i formidlernes kontorer, mens der blev foretaget formidlingssamtaler med deltagerne. Desuden har deltagerobservationen i højere grad båret præg af observation end deltagelse, da formålet med metoden har været at få indsigt i den interaktion, der foregår mellem motionsformidler og deltager under disse samtaler. Helt konkret foregik deltagerobservationen ved, at evaluator bad en række deltagere om lov til at sidde med til en samtale og derefter sad passivt observerende, med mindre motionsformidler eller deltager henvendte sig direkte til hende. I alt blev tretten indledende MIH og MPR-samtaler og fjorten opfølgende samtaler overværet, hvilket gav evaluator indsigt i både de forskellige problemstillinger og samtaleemner, der blev taget op i sådanne samtaler og i motionsformidlernes brug af samtaleteknikken Den motiverende samtale, som vil blive præsenteret udførligt i kapitel 5. Herudover blev der foretaget deltagerobservation i forbindelse med motion i både MIH- og MPR-regi. Evaluator deltog således i tre separate motionstimer med et MPRhold, samt i fem separate motionstimer med to forskellige grupper af MIH-deltagere. 3 Det var oprindeligt meningen at evaluator, i langt højere grad end det i praksis blev tilfældet, skulle have foretaget deltagerobservation i forskellige organisatoriske sammenhænge, eksempelvis i idrætsforeninger og motionscentre, men idet det ikke var muligt at få et samlet overblik over, hvilke steder MPR- og MIH-deltagerne dyrkede motion, og idet man fra evalueringens side ikke ønskede at trække for store veksler på enkeltdeltagere ved over længere tid at deltage i motion sammen med dem, gav det ikke meget mening at foretage deltagerobservation i forskellige organisatoriske sammenhænge. I stedet blev 3 MIH-motionen blev arrangeret af motionsformidlerne på hhv. Køng Højskole og Søndersø Fysioterapicenter 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dokumentationsrapport 2014

Dokumentationsrapport 2014 Dokumentationsrapport 2014 Ventilens tilbud Nogle af de der sociale færdigheder, dem får man bare ikke altid med i manualen til livet. (Jakob, 23 år) 1 1 Indledning... 4 Centrale resultater... 4 Opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere