Et projekt gennemført af. GartneriRådgivningen A/S. for

Transkript

1 Slutrapport for projektet Indsamling af ny viden og rådgivning til gartnere omkring håndtering af spildevand til gavn for miljøet Finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Et projekt gennemført af GartneriRådgivningen A/S for 1

2 Opsummering Gartnerierne har været meget interesserede og imødekommende, og for nogle har især pesticidanalyserne været en øjenåbner. Pesticid analyserne har vist, at der er pesticider i returkarrene, undertiden i høje koncentrationer. Det betyder, at vand fra returkarrene skal behandles med omtanke, og det må ikke udbringes, så der er risiko for, at det udledes til vandmiljøet. Overensstemmelse mellem fund af pesticider i dræn/natur og returkar tyder på, at mange væksthusgartnerier ikke er lukkede systemer. Ud fra dataindsamling i gartnerierne er det vores vurdering at følgende forhold udgør de væsentligste kilder til udledning af næringsstoffer og pesticider: 1. Tømning og/eller overløb af returkar til udearealer. 2. Dræn fra væksthus arealer og udendørs containerpladser, der ikke er recirkulerede. 3. Planteaffald der opbevares udendørs uden sikring mod afløb. 4. Fund af i Danmark ulovlige pesticider kan skyldes import af småplanter. Mulige løsninger og anbefalinger vedrørende disse 4 punkter kan omfatte følgende: 1. For så vidt angår håndtering af udledning fra returkar kan man komme langt med følgende tiltag: 1.1. Ændrede rutiner vedrørende vanding så vandet og returkarrene udnyttes bedst muligt. Det vil sige at man skal undgå store skift i ledetal og at vande det hele på én gang Tømning af returkar skal ske ved at karret tømmes så meget som muligt og at slam pumpes i affaldscontainer eller afhentes af en slamsuger Etablering af vandrensning vil reducere behovet for at tømme returkar. 2. Anbefaling hvis der ikke er etableret recirkulering 2.1. Der bør skelnes imellem, om der er plantet direkte i væksthusets bundjord, hvilket gælder visse grønsager (salat, økologiske produktion af tomater og agurker) og snitblomster, eller om der produceres i afgrænsede bede/potter Ved nybyggeri kan der på sigt være behov for at etablere recirkulering ved dyrkning i potter, afgrænsede bede og dyrkning i bundjorden 3. Forslag til håndtering af affald. Placering af kompostbunker bør ske med omtanke, så der ikke er risiko for udledning til vandmiljøet. 4. Import af småplanter Der er brug for yderligere undersøgelser på dette område for at få kortlagt, hvor stort problemet er. Sverige, Norge og Holland har tidligere undersøgt problematikken med udledning som har ført til at Holland har fokus på at reducere udledning med 95% inden 2027, og Norge har lavet regler omkring håndtering af kompost. Det bør bemærkes, at jordbundsforholdene i Norge er væsentlig anderledes end i Danmark. Nærværende rapports konklusioner og anbefalinger tjener det formål at sætte fokus på nogle konkrete problemstillinger med udledninger i gartnerierne. Rapporten kan med fordel tjene som baggrundsmateriale for yderligere undersøgelser af, hvad der kræves for at undgå udledning fra væksthusgartnerierne. Den vil dermed også kunne være udgangspunkt for en fokuseret rådgivningsindsats i gartnerierne. Det vil nu være branchens opgave at bruge rapportens resultater til i samarbejde med Odense Kommune at finde de rigtige løsninger, således at udledninger fremover kan bringes ned. Skejby den 26. januar 2015 Anne Krogh Larsen og Inge Ulsted Sørensen 2

3 Baggrunden Gartneribranchen ønsker at skabe tillid til, at produktion i væksthuse sker på en forsvarlig måde, især hvad angår brug af pesticider og gødning. Målsætningen er, at miljøet ikke tager skade og at forbrugere fortsat trygt kan købe og anvende produkter fra væksthus produktion. På væksthusområdet gives der tilladelse til brug af plantebeskyttelsesmidler under den forudsætning at væksthuset er et lukket system. Der er flere forhold, der skal sikre, at væksthuse er lukkede systemer, blandt andet er recirkulering af vandingsvand, en teknologi der sikrer genanvendelse af vand og næring. Ikke alle gartnere har etableret recirkulering på samtlige arealer, men benytter andre systemer. Udendørs container pladser er heller ikke i alle tilfælde med recirkulering. Målinger foretaget af Odense kommune har således påvist forekomst af pesticider og høje niveauer af kvælstof i nogle af deres analyser i vandmiljøet nær gartneriområder i Stige, Bellinge og Åsum. Gartnerirådgivningen har udarbejdet en foreløbig rapport om, hvilke forhold ved væksthusproduktion, der kan være årsag til denne forurening. Der er udarbejdet en redegørelse vedrørende udledning til Odense Å, hvor mulige årsager til forurening og forskellige indsatsområder, er beskrevet. Denne rapport danner baggrund for det arbejde, der er gennemført i nærværende projekt. Problematikken omkring udledning har også international bevågenhed, idet at både Norge, Sverige og Holland tidligere har undersøgt, hvor vidt væksthuse er lukkede systemer. Desuden har EFSA udsendt et guidance dokument omkring forslag til nye godkendelsesprocedure for pesticider anvendt i blandt andet væksthuse og beskyttede arealer. I Danmark anvendes dette guidance dokument endnu ikke. Nærværende projektet har til opgave at skabe fokus i erhvervet omkring håndtering af vand, gødning og pesticider. Ved fokuseret gennemgang og rådgivning til gartnerier, kan utilsigtede udledninger stoppes med ret få midler, men der bør foretages yderligere undersøgelser, som beskriver hvad der bidrager mest til udledninger samt mulige løsninger til problematikken. Formålet Projektets formål er at skabe tillid til dansk væksthusproduktion gennem rådgivning om anvendelse af pesticider og gødning i væksthuse, samt at indsamle data og ny viden om spildevandshåndtering og risici for udslip fra væksthuse. Projektets indhold og gennemførelse Projektet er gennemført af konsulenter fra GartneriRådgivningen A/S, der har besøgt en række væksthusgartnerier, dels for at indsamle data, men også for at rådgive om hensigtsmæssig håndtering af spildevand, pesticider og gødning. Projektet er blevet gennemført i 3 konkrete delprojekter. Hensigten med og indholdet i disse projekter er beskrevet herunder: Delprojekt 1. Indsamle praktisk viden om håndtering af gødning og pesticider fra væksthusgartnerier. Cirka 60 væksthusgartnerier er blevet screenet med henblik på at indsamle viden om håndtering af pesticider og gødskning. Der blev udvalgt gartnerier, som vi vurderer, har ny teknologi, men også mere traditionelt opbyggede produktionsenheder. Det er vigtigt med forskellige typer gartnerier, da interviews og dokumentation skal repræsentere det, der faktisk foregår. 3

4 Dansk Gartneri har på forhånd fået udarbejdet en tjekliste, som bruges i screeningen, som en huskeliste til at gå de forhold igennem, der på den ene eller anden måde har indflydelse på udledning (bilag 1). Denne tjekliste er samtidig et værktøj for rådgivningen og et udgangspunkt for dialogen med gartnerierne. Delprojekt 2. Analysere indhold af pesticider og gødning i recirkulerende vand og planter som skal til kompostering Der er taget udgangspunkt i de samme gartnerier, som også deltager i delprojekt 1. Vi har indsamlet sprøjtejournaler fra enkelt konkrete gartnerier. Herudover har vi taget analyser af vand fra returkar i recirkulerende gartnerier. Analyserne tjener som dokumentation for indhold af pesticidrester og næringsstoffer i vandet. Viden om pesticiders nedbrydning i returkarrene er begrænset. Vi har sammenholdt indhold i returkar med sprøjtejournaler for at beskrive, hvordan nedbrydning og ophobning af pesticidrester forløber i returkar. Enkelte gartnerier har en aftale med lokale landmænd om at aftage kompost bunker til spredning på markerne. Der er yderligere lavet pesticidrest analyser af planter, som skal destrueres til kompostdynger, for at se om de indeholder pesticidrester, som af den vej kan føre til udledning. Delprojekt 3: Indsamle internationale erfaringer omkring spildevand fra væksthusgartnerier Vi har samlet erfaringer fra vores nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Holland, der har viden til rådighed. Vi har undersøgt om problemstillingerne er ens, og undersøgt hvilke krav og løsninger, der bliver arbejdet med internationalt. Der er gennemført en studietur til Holland med henblik på at sammenholde vores data med erfaringer fra tilsvarende projekter. Resultater delprojekt 1 I projektperioden fra juli til december 2015 er i alt 60 gartnerier blevet kontaktet. Enkelte ønskede ikke besøg, da de havde haft besøg af Odense Kommune og således var blevet informeret om myndighedskrav. Desuden er datagrundlaget ikke fuldstændigt for alle gartnerier. I det foreliggende materiale indgår der data fra 48 gartnerier med et væksthusareal på i alt m 2. Af de 48 gartnerier producerede de 7 grønsager ( m 2 ), resten potteplanter. 12 af gartnerierne havde også et frilandsareal (containerplads), der samlet udgjorde et areal på m 2. Dræn Utilsigtede udledninger kan skyldes, at der ikke er kendskab til drænledninger og deres placering. Tabel 1 viser, at det er ganske få gartnerier, der har kendskab til drænforholdene i gartnerierne. Tabel 1: Findes der drænkort for ejendommen? Drænkort Ja Nej Delvis Ikke oplyst Antal gartnerier

5 Afløb, spildevand fra bordvasker m.m. Afløb i pakkerum, gødningsrum med mere skal håndteres som spildevand. Det vil sige, at de som udgangspunkt skal kobles til kloakeringen. Det samme gælder kondensvand, filterskyllevand og vaskevand fra borde. Besøgene har vist, at de fleste gartnere er opmærksomme på problematikken, og er i gang med at finde løsninger, hvis ikke tingene er i orden. Løsningerne kan være forskellige fra gartneri til gartneri. Typisk kan man vælge mellem At sørge for tilslutning til offentlig eller privat kloakering. At opsamle vaskevand mm i en bundfældningstank og herfra pumpe videre til returkarret At blænde afløbet som det ses på billedet her Dette kan samtidig kombineres med ændring af adfærd. Ofte vil det for eksempel være muligt at feje i stedet for at spule gulvet. Recirkulering af gødningsvand Tabel 2 viser en opgørelse over, hvor stor en del af væksthusarealet der er recirkuleret. gruppe antal Sum af Væksthusareal i alt Sum af Recirk. væksthus 0% % % % % % Hovedtotal I alt er det 82 % af arealet der har recirkulerende vandingssystem. 24 af gartnerierne har recirkulering i hele arealet, mens der er 9 gartnerier uden recirkulering. Det kan være gartnerier, hvor der dyrkes salat i bunden af drivhuset eller gartnerier, der dyrker orkideer på trådborde. Der er også ældre gartnerier med andre vandingssystemer end flod/ebbe vanding i denne gruppe. Resten af gartnerierne fordeler sig mellem disse yderpunkter. Sammenligner man potteplanter og væksthusgrønsager er 92 % af arealet med potteplanter recirkuleret, mens det kun gælder 46 % af grønsagerne. Grønsager omfatter både salat plantet i drivhusets bundjord og agurker og tomater, der produceres i afgrænsede bede. Tabel 3 viser de tilsvarende tal for frilandsarealet % recirkul Antal Gartnerier Sum af Frilandsareal i alt Sum af recirkulering friland 0% % % Hovedtotal For frilandsarealet er det 54 % der er recirkuleret, hvilket er forventeligt mindre end i væksthusene. 5

6 Af væksthustællingerne i Danmarks Statistik fremgår det, at andelen af recirkulering i væksthus er steget fra 50 % i 1999 til 66 % i Det må formodes, at denne udvikling i arealet med recirkulering er forsat. Vi mener derfor, at det udsnit af gartnerier der indgår i denne rapport rammer tæt på et realistisk gennemsnit. Tømning og overløb af returkar Gartneriernes praksis med hensyn til tømning af returkar er meget forskellig, hvilket fremgår af figuren her under. Hvor tømmes returkar container ikke oplyst/relevant kompost mark 16 2 næsten aldrig rensningsanlæg deponi / kloak 8 gartnere tømmer næsten aldrig deres returkar, mens hovedparten (16 stk) pumper returvandet ud på græsarealer. Denne praksis er uhensigtsmæssig, især hvis det sker uden for vækstsæsonen eller der kommer nedbør efterfølgende. Begrundelsen for at tømme returkar er typisk Skift af kultur/ændring af ledetal Slam i bunden Sygdomsproblemer/hygiejne 20 af gartnerierne har ingen form for vandrensning/desinfektion, hvilket kan øge behovet for at tømme returkarrene. Når det gælder dimensionering af returkarrene og risikoen for overløb har de færreste gartnerier problemer. 6 gartnerier angiver, at der kan være lejlighedsvise problemer. Det drejer sig oftest om en periode i foråret, hvor der er et stort vandingsbehov/et stort flow i gartneriet. I samtalerne med gartnerne er det dog tydeligt, at de fleste kan løse dette ved ændring af vandingspraksis og almindelig sund fornuft. Håndtering af planteaffald Tabel 4 viser, hvordan gartnerierne håndterer planteaffald. Som det ses, har langt de fleste en kompostbunke udenfor gartneriet. Kompostbunken tømmes/spredes typisk ud på nærliggende marker én gang om året. Nogle af gartnerierne har en praksis med at flytte kompostbunken, så den ikke ligger på samme areal år efter år. Tabel 4: Håndtering af planteaffald Container Kompost bunke Ikke oplyst Antal gartnerier Sikret mod afløb 1 6 Overdækning 2 2 6

7 13 gartnerier har valgt en containerløsning, hvilket dog ikke nødvendigvis sikrer mod afløb. Det kræver, at containeren er overdækket, eller at den står på en lukket plads med fast bund. Udbringning og håndtering af pesticider og gødning Der har også været fokus på udbringning og håndtering af pesticider og gødning. Langt de fleste gartnerier fylder og tømmer deres sprøjteudstyr i væksthuset, hvor det skal udbringes. Dette er i overensstemmelse med regelsættet på området, og den undervisning der foregår på sprøjteopdateringskurserne. Tabel 5: Hvor fyldes og tømmes sprøjteudstyr Hvor fyldes sprøjten Hvor tømmes sprøjten Væksthus pakrum/sprøjterum 4 1 ikke oplyst 4 5 Tømmes aldrig 6 Til gengæld er det ikke alle gartnerier, der har sikret pesticider og flydende gødninger mod spild (tabel 6) Miljøkravene fra Odense kommune er, at stamopløsninger, flydende gødninger og selve gødningsblanderne skal være sikret mod spild, hvis der sker brud på kar eller ventiler. Dette kan ske, som vist på billedet herunder. Det har især været sikring mod udslip ved gødningsblandere, der ikke har været opmærksomhed på. Desuden har vi konstateret, at der kan være en særlig problematik med lejede, ældre gartnerier, med lav vedligeholdelses standard. Tabel 6: Opbevaring af gødning og pesticider, Er der sikret mod spild? Antal gartnerier Ja 15 Delvis 8 Nej 18 Ikke oplyst 7 Total 48 God løsning med tætte opsamlingsbakker til returkar og flydende gødninger. Bakkerne skal kunne indeholde en mængde svarende til det største af stamopløsningskarrene. 7

8 Resultater - delprojekt 2, pesticidanalyser I projektbeskrivelsen var der lagt op til, at der både skulle tages næringsstofanalyser og pesticidanalyser. Vi valgte at bruge næsten alle de afsatte midler på pesticidanalyser. Dette blev suppleret med NO 3 - målinger med sticks. Resultaterne af pesticidanalyserne er videregivet til det enkelte gartneri, og vi har diskuteret, hvordan disse stemmer overens med gartneriets forbrug af pesticider. Analyseomfang Der er i projektet udtaget i alt 58 pesticidanalyser der fordeler sig således Tabel 7: Oversigt over fordelingen antallet af pesticidanalyser andet natur opsamling returkar total dræn Andet dækker over forskellige skæve prøver, blandt andet fra en affugter, kompost, og en bakkevasker. Natur er prøver fra søer og vandløb. Opsamling og drænvand er prøver fra samlebrønde og opsamlingsbassiner der via dræn og overløbsrør går videre ud i naturen. Disse 2 grupper udgør i alt 27 prøver, der behandles samlet i nogle af de efterfølgende tabeller. Der er taget 26 prøver fra returkar, for at indhente viden om eventuel opkoncentrering af pesticider i returvand. Prøverne er analyseret hos Eurofins, de fleste efter en metode, der kaldes SFWD0. Bilag 2 viser, hvilke aktivstoffer, der er analyseret for ved denne metode. Denne metode er valgt, fordi det var den mest fintfølende af de 2, der kunne vælges imellem. Alt i alt er der tale om et meget omfattende materiale, som er vist i mere detaljerede tabeller i bilag 3. I det følgende gennemgås alene uddrag herfra med tilhørende kommentarer. Pesticidanalyser i returkar I Tabel 1 i bilag 3, ses de samlede gennemsnitlige fund af pesticider i prøver fra returkar. Generelt findes der ret høje indhold, og det er tydeligt, at pesticiderne havner i returkarrene, også selvom de er udbragt ved en sprøjtning og ikke en egentlig udvanding. De 26 analyser fra returkar viser således med al tydelighed, at vand fra returkarrene skal behandles med omtanke. Det vil oftest ikke være forsvarligt at udlede returvand på tilstødende arealer, da det kan indeholde pesticider, der ikke er godkendt til brug udendørs. I langt de fleste tilfælde er der overensstemmelse mellem, de pesticider, der findes i returkarrene og dem der er sprøjtet med i gartneriet. Der er dog en del gartnere, der giver udtryk for forundring over at finde rester af pesticider, som de ikke har brugt i flere år, eller måske aldrig har brugt. En forklaring kan være, at nedbrydningstiden for pesticider i vand kan være meget anderledes end i jord. I tabel 8 kan man se eksempel på halveringstider i henholdsvis jord og vand. Som det ses er der en meget stor variation. Et middel som Bonzi er meget persistent, især i vandige opløsninger. Derimod er halveringstiden for Confidor væsentlig længere i jord end i et vandigt miljø. Nedbrydningen påvirkes blandt andet af ph, tilgang af ilt og sollys. Det er tydeligt at nogle af pesticiderne har meget lang nedbrydningstid i et mørkt returkar med lavt ilt indhold. 8

9 Tabel 8: Eksempel på forskellige pesticiders halveringstid. Handelsnavn Jord /dage Vand /dage Bonzi Amistar Tilt ( 28-64) Pirimor ( 36-55) Plenum 19 5,5 Boxer Switch Confidor (997) 26,1 Hjemkøb af plantemateriale En anden kilde til fund af uønskede pesticider i returkarrene kan være hjemkøbt plantemateriale. Vi har lavet en enkelt analyse af nogle småplanter, der lige var modtaget fra Tyskland. Planterne blev rystet/vasket i en pose, og herefter blev væsken sendt til analyse se billedet herunder og analyseresultat ved siden af. Her blev der altså fundet Malathion, et middel der har været på forbudslisten siden Fra analyser foretaget i regi af MPS ved vi også, at fund af uønskede/forbudte pesticider undertiden kan kobles til hjemkøbt plantemateriale. Der er i 50 potteplantegartnerier tilmeldt MPS, og disse bliver løbende kontrolleret for forekomst af pesticider i planterne. Problematikken omkring hjemkøbte småplanter bør undersøges nærmere. Pesticidanalyser fra dræn og natur I tabel 2 i bilag 3 ses de samlede gennemsnitlige fund af pesticider i de prøver, der er rubriceret som dræn og natur. Prøverne er sorteret efter mængden af aktivstof. De 5 midler, der findes i størst mængde i disse analyser, er også midler, der bruges hyppigt i gartnerierne, og som vi genfinder i returkarrene (tabel 1), hvilket er en klar indikation på, at væksthusene ikke er lukkede enheder. En kilde til disse fund kan være utilsigtede udledninger, hvor overløb fra eller utætte returkar kan føre til punktforureninger. Overløb eller utætheder kan ledes til dræn som ligger under husene og som kan lede til vandmiljøet. I disse tilfælde er det afgørende at returkar er rigtigt dimensioneret, og at der vandes, således at karet ikke løber over. 9

10 I tabel 3 i bilag 3 er vist det samlede antal fund fordelt på udtagningssteder. Også her fremgår det, at de pesticider, der hyppigst findes i returkar, også er de, der hyppigst findes ude i natur og dræn. Nederst i denne tabel er der nogle enkeltfund markeret med gult. Det er pesticider, der er fundet ude i naturen, men ikke genfindes inde i gartneriernes returkar. Her er der sandsynligvis tale om pesticider, der bruges i landbruget eller på andre tilstødende arealer. Der er blandt andet tale om ukrudtsmidler, der ikke normalt finder anvendelse i væksthus. I næste afsnit er der yderligere uddybning af sammenhængen mellem forekomst i returkar og fund i natur og dræn. I tabel 4 i bilag 3 vises den samlede sum af pesticider for alle 27 prøver fra dræn og natur. Der er meget stor variation, og en del fund er uacceptable. En af prøverne er samlet op fra en vandpyt ved en bunke planteaffald (nr. 35). Den samlede sum af pesticider i denne prøve er 11,4 µg/liter, hvilket også er over et ønskværdigt niveau, og et udtryk for at planteaffald skal behandles med omtanke. Så vidt vi ved findes der ikke en egentlig grænseværdi for pesticidbelastning i naturen den skal vel i princippet være så lav som muligt. For drikkevand er grænseværdien for den samlede pesticidbelastning 0,5 µg/liter, og 0,1 µg/liter for enkeltstoffer. Derfor virker det uacceptabelt at finde pesticidrester i den koncentration i områder omkring kompostbunker. Andre lande, især Norge, har også undersøgt problematikken omkring udledning af næringsstoffer og pesticider fra kompostbunker, og har konkluderet, at dette kunne udgøre en risiko. Sammenhæng mellem prøver fra væksthus og prøver udefra. I forbindelse med prøveudtagningen og bedømmelsen af resultaterne har vi prøvet at se på sammenhængen mellem fund inde i returkar og fund ude i dræn og natur. I bilagsmaterialet er der i tabel 5, 6 og 7 vist eksempler fra prøvesæt fra 3 forskellige gartnerier, hvor prøver fra returkar er sat op sammen med prøver fra dræn og natur udtaget ved det pågældende gartneri. I eksempel 1 (tabel 5 i bilag 3) er der generelt stor overensstemmelse mellem de pesticider, der blev fundet i returkarret inde i væksthuset, og de der blev fundet ude i samlebrønden. Fundene stemte også overens med gartnerens oplysninger fra sprøjtejournalen. 3 af midlerne findes kun ude i samlebrønden. Her er der tale om midler, der er brugt ude på en containerplads uden recirkulering. I eksempel 2 (tabel 6 i bilag 3) var gartnerens forventning at samlebrønden og søen udelukkende modtog dræn fra gartneriets arealer. Her blev der imidlertid gjort en række overraskende fund af ukrudtsmidler, der muligvis kan stamme fra tilstødende marker med kartofler. Eksempel 3 (tabel 7 i bilag 3) er fra et gartneri med en containerplads, der er recirkuleret. Der er generelt god overensstemmelse mellem fund i returkarrene og gartneriets sprøjtejournal. Der er heller ikke det store udslip til søen. Næringsstofanalyser Som nævnt i indledningen, har vi koncentreret indsatsen om pesticidanalyser. Der er løbende foretaget målinger med nitrat sticks i de prøver, der er sendt ind til analyse for pesticider. Resultaterne her har generelt været sådan, at der i prøver fra natur og dræn med forhøjede værdier af kvælstof også var forekomst af pesticider. Dette underbygger vores opfattelse af, at det er håndtering af returvand der især bør sættes ind overfor. 10

11 Fejlkilder Ved bedømmelsen af ovenstående resultater fra pesticidanalyserne bør det erindres, at sådanne analyser kan være behæftet med fejl. Konkret erfarede vi, at det tyske laboratorium, der udførte analyserne, havde lavet en fejl i en del af prøverne. Der var tale om en forkert standard, hvilket vi opdagede, fordi vi dobbelttjekkede nogle af analyserne. Fejlen er efterfølgende rettet. Desuden skal man være opmærksom på, at valg af analysepakke og analysemetode har betydning. Ingen analysepakker medtager alle stoffer og metodens følsomhed har betydning for antallet af fund. Vi har valgt en fintfølende analysemetode beregnet til drikkevand, hvilket betyder at antallet af pesticidfund vil være højere end i en mindre nøjagtig metode. Resultater delprojekt 3 internationale erfaringer. Som en del af projektet har vi haft kontakt til kollegaer i Norge og Sverige samt besøgt en kollega i Holland, der arbejder med tilsvarende problematikker. Generelt er der i alle landene omkring os samme fokus, nemlig at det har vist sig, at væksthusene ikke udgør et lukket system. Det er især udledning af pesticider, der er fokus på, men der ses også på indhold af næringsstoffer. I Holland er der vedtaget en række stramninger omkring udledning, og der er gennemført en beslutning om at der skal være Nul-emission i Dette sker gennem et stort anlagt program, hvor der arbejdes med genbrug af drænvand, begrænsning af emissionen ved at genbruge alt vand i gartneriet inklusiv filterskyllevand og kondensvand, alternative dyrkningssystemer samt udvikling af vandrensningssystemer. Det sidste sker både på virksomhedsniveau og som fællesløsninger for større gartneriområder (se billeder nederst på siden). Et af de problemer, der skal løses ved vandrensning er, at der sker en ophobning af natrium, når der recirkuleres 100 %. Allerede fra 1. januar 2018 har hollandske gartnerier pligt til at rense vand, der udledes, så mængden af pesticider reduceres med 95 %. Dette gælder drænvand, hvis der dyrkes i bundjorden, samt drænvand fra recirkulerende systemer og filterskyllevand i det omfang, det ledes ud af gartneriet. I Norge har man især haft fokus på udledning fra kompostbunke, hvor undersøgelser har vist, at de er en væsentlig kilde til forurening af vandmiljøet. I deres undersøgelser var det især Pirimor og Confidor der gav anledning til udledning fra kompostbunker. Undersøgelserne har ført til, at der fra 1. Januar 2016 er kommet nye regler for håndtering af planteaffald i Norge. Disse indebærer, at planteaffald skal opbevares mindst ét år på tæt underlag og skærmet mod nedbør, inden det må udbringes på marker. Disse regler omfatter planteaffald inkl. vækstmedie, der er behandlet med pesticider, der ikke er tilladt på friland. Det er blandt andet Bonzi, Alar, Confidor og Conserve. Etablering af fælles rensningsanlæg ved Bleiswijk 11

12 Konklusion og anbefalinger Pesticid analyserne har vist, at der er pesticider i returkarrene, undertiden i høje koncentrationer. Det betyder, at vand fra returkarrene skal behandles med omtanke, og det må ikke udbringes, så der er risiko for, at det udledes til vandmiljøet. Overensstemmelse mellem fund af pesticider i dræn/natur og returkar tyder på, at mange væksthusgartnerier ikke er lukkede systemer. Ud fra dataindsamling i gartnerierne er det vores vurdering at følgende forhold udgør de væsentligste kilder til udledning af næringsstoffer og pesticider: 1. Tømning og/eller overløb af returkar til udearealer. 2. Dræn fra væksthus arealer der ikke er recirkulerede. 3. Planteaffald der opbevares udendørs uden sikring mod afløb. 4. Fund af i Danmark ulovlige pesticider kan skyldes import af småplanter Mulige løsninger og anbefalinger kan omfatte følgende: 1. For så vidt angår håndtering af udledning fra returkar kan man komme langt med følgende tiltag: 1.1. Ændrede rutiner vedrørende vanding så vandet og returkarrene udnyttes bedst muligt. Det vil sige at man skal undgå store skift i ledetal og at vande det hele på én gang Tømning af returkar skal ske ved at karret tømmes så meget som muligt og at slam pumpes i affaldscontainer eller afhentes af en slamsuger Etablering af vandrensning vil reducere behovet for at tømme returkar. 2. Anbefaling, hvis der ikke er etableret recirkulering 2.1. Der bør skelnes imellem, om der er plantet direkte i væksthusets bundjord, hvilket gælder visse grønsager (salat, økologiske produktion af tomater og agurker) og snitblomster, eller om der produceres i afgrænsede bede/potter Ved nybyggeri kan der på sigt være behov for at etablere recirkulering ved dyrkning i potter, afgrænsede bede og dyrkning i bundjorden Ligeledes kan der ved nyanlæg af containerplads udendørs være behov for at etablere recirkulering. 3. Forslag til håndtering af affald. Placering af kompostbunker bør ske med omtanke, så der ikke er risiko for udledning til vandmiljøet. 4. Import af småplanter Der er brug for yderligere undersøgelser på dette område for at få kortlagt, hvor stort problemet er. 12

13 Litteraturliste Bannisseht, Q. (2015) Eenvoudige maatregelen kunnen emissie flink beperken, Vakblad voor de bloemisterij 29, Compaore, T. T. (2015) Om plantevernmiddelforskriftens krav til avfallsbehandling for veksthus. Gartner Yrket nr. 7, s. 14. Eggen, T et al. (2015). Plantevernmidler fra veksthus på avveje. Gartner Yrket nr. 4 s EFSA Journal 2014;12(3):3615 Glastuinbow Waterproof (2016), Hollandsk hjemmeside Löfkvist, K., Hansson, T., Svensson, S.A (2009). Förluster av växtskyddsmedel till omgivande mark och vatten vid användning i svenska växthus en genomgång av möjlige riskmoment. SLU Rapportserie. Roseth, R. (2013) Avrenning av plantevernmidler og næringsstoffer. Gartner Yrket nr. 2 s Bilagsliste Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3. Tjekliste servicebesøg Analysepakke Tabelmateriale pesticidanalyser 13

14 Huskeliste i forbindelse med servicebesøg 1. a. Virksomhed 2. b. Person - besvaret af: 3. c. dato 4. d. (møde, telefon, ) 5. Kortlægning af dræn og afløb Findes der et kort der viser eksisternede dræn under væksthusene 6. Kortlægning af dræn og afløb Hvor leder gulvafløbene hen? 7. Recirkulering 8. Recirkulering Hvor stor en procentdel og kvm af produktionsarealet er opbygget med recirkulerende vandingssystem? Er vandingssystemet tæt? (angiv evt. procentdel) 9. Recirkulering Beskriv dimensioneringen af returkarrene 10. Recirkulering Hvordan tømmes og bortskaffes gammelt returvand? 11. Recirkulering Hvordan bortskaffes filterskyllevand? 12. Recirkulering Hvilket udstyr er der til desinfektion af recirkuleret vand? 13. Anvendelse af sprøjter Hvor fyldes sprøjten med væske og planteværn? 14. Anvendelse af sprøjter Hvor rengøres sprøjten? 15. Anvendelse af sprøjter Hvad sker der med vaskevandet? 16. Planteaffald Hvordan bortskaffes planteaffald? 17. Planteaffald Er kompostbunken sikret mod afløb? 18. Planteaffald Er kompostbunken afdækket? 19. Opbevaring af pesticider og gødning Er der sikring mod spild til afløb og jord? 20. Opbevaring af pesticider og gødning Hvor ofte gennemgåes pesticiddepotet for ikkegodkendte midler?

15 21. Opbevaring af pesticider og gødning 22. Opbevaring af pesticider og gødning Hvilket beredskab er klar i tilfælde af uheld eller spild af gødningsstoffer eller pesticider? Fortæl om bestemmelser og regler for bortskaffelse! 23. Beslutninger og ledelse Findes der en procedure for tilbagemelding om fejl og mangler?

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29 Tabel 1 Oversigt over fundne aktivstoffer i prøver fra returkar Gennemsnitligt indhold af pågældende aktivstof (µg/l), sorteret efter mængde. Kolonnen til højre viser hvor mange prøver stoffet er fundet i (ud af 26 prøver). gns af antal aktiv stof Handelsnavn prøver >0 Thiophanat (-ethyl) Topsin 74,48 3 Imidacloprid Confidor WG 70, Warrant 60,15 15 Flonicamid Teppeki 47,89 21 Acetamiprid Mospilan SG 32,61 11 Fenhexamid Teldor WG 50 27,68 5 Boscalid Signum WG 18,85 20 Azoxystrobin Amistar 17,66 15 Paclobutrazol Bonzi/ Pirouette 8,78 14 Propiconazol Tilt 250 EC 6,89 12 Thiacloprid Biscaya 6,49 14 Fipronil Regent WG 3,10 1 Cyromazin Trigard 100 SL 2,45 2 Fludioxonil Switch 2,39 4 Dimethomorph Acrobat/new 1,68 17 Pirimicarb (Sum) Pirimor G 1,60 10 Pyraclostrobin Signum WG 0,88 7 Chlorothalonil Daconil 500 F / Tangent 0,64 3 Propamocarb Previcur Energy 0,57 14 Endosulfan-sulfat Thiodan 0,54 1 Carbendazim (MBC) + Benomyl Topsin 0,50 13 Pymetrozine Plenum 50 Wg 0,44 3 Malathion Maladan 0,42 2 Pyrimethanil Scala 0,36 2 Cyprodinil Switch 0,30 2 Metalaxyl Ridomil 0,27 2 Fipronil sulfid Regent WG 0,17 1 Endosulfan l Thiodan 0,17 1 Iprodion Rovral 0,15 1 Diazinon Basudin 0,12 1 Clothianidin/Thiamethoxam (total) Cruiser OSR 0,11 1 Indoxacarb Steward 0,10 2 Prochloraz Octave 0,10 1 Prosulfocarb Boxer 0,09 1 Spirotetramat Movento SC 100 0,08 2.

30 Tabel 1 - forsat Aktiv stof Handelsnavn gns antal Difenoconazole Revus top / Ortiva top 0,07 1 Tebuconazol FolicurEC 250 m.fl. 0,06 2 Dimethoat/Omethoat (sum) Danadim Progress 0,05 2 Methiocarb Mesurol WP 50 0,01 3 Methomyl Lannate 0,01 1 Tabel 2: Oversigt over fundne aktivstoffer i prøver fra dræn og natur Gennemsnit af prøver med pågældende aktivstof (µg/l). Kolonnen til højre viser hvor mange prøver stoffet er fundet i (ud af 27 prøver) aktiv stof Handelsnavn gns Antal >0 Flonicamid Teppeki 1,97 10 Imidacloprid Confidor WG 70, Warrant 1,07 18 Thiacloprid Biscaya 0,91 17 Boscalid Signum WG 0,68 17 Azoxystrobin Amistar 0,47 13 Metalaxyl Ridomil 0,41 5 Piperonyl butoxide (PBO) Spruzit 0,33 2 Dimethomorph Acrobat/new 0,32 14 Acetamiprid Mospilan SG 0,28 7 Propamocarb Previcur Energy 0,28 12 Tebuconazol FolicurEC 250 m.fl. 0,22 5 Fenhexamid Teldor WG 50 0,16 2 Pirimicarb (Sum) Pirimor G 0,16 13 Metazachlor Butisan S 0,14 1 Clothianidin/Thiamethoxam (total) Cruiser OSR 0,12 1 Diazinon Basudin 0,12 1 Prochloraz Octave 0,11 1 Cyromazin Trigard 100 SL 0,11 2 Paclobutrazol Bonzi/ Pirouette 0,10 8 Pyrimethanil Scala 0,09 5 Carbendazim (MBC) + Benomyl Topsin 0,09 15 Propiconazol Tilt 250 EC 0,09 11 Fludioxonil Switch 0,08 5 Diuron Carmex, Inter-diuron 0,08 2 Malathion Maladan insektpudder 0,08 1

31 Tabel 2 - forsat Aktiv stof Handelsnavn Gnms. antal Prosulfocarb Boxer 0,06 1 Pyraclostrobin Signum WG 0,06 2 Isoproturon Bison 0,06 1 Mandipropamid Revus 0,06 1 Chlortoluron Dicuran 500 FW 0,06 1 DEET DEET myggemiddel 0,06 2 Pymetrozine Plenum 50 Wg 0,02 5 Dimethoat/Omethoat (sum) Danadim Progress 0,01 3 Imazalil Fungaflor Smoke 0,01 1 Thiabendazol Fungazil m.fl. (Tekto, Apron) 0,01 1 Tabel 3: Antal prøver med fund af pågældende aktivstof (>0,05 µg/l) fordelt på de forskellige udtagningssteder og sorteret efter hyppighed. Rækkenavne andet natur opsamling returkar Hovedtotal dræn Boscalid Imidacloprid Flonicamid Azoxystrobin Thiacloprid Dimethomorph Propiconazol Paclobutrazol Propamocarb Pirimicarb (Sum) Carbendazim (MBC) Benomyl Fludioxonil Pyraclostrobin Acetamiprid Fenhexamid Pyrimethanil Metalaxyl Malathion Cyromazin Tebuconazol Thiophanat (-ethyl) 3 3

32 Tabel 3 forsat Rækkenavne andet natur opsamling returkar Hovedtotal dræn Cyprodinil Pymetrozine Chlorothalonil 3 3 DEET Clothianidin/Thiamethoxam (total) Prochloraz Dimethoat/Omethoat (sum) Indoxacarb 2 2 Prosulfocarb Diuron 2 2 Piperonyl butoxide (PBO) Diazinon Spirotetramat 2 2 Iprodion 1 1 Endosulfan l 1 1 Endosulfan-sulfat 1 1 Hexythiazox 1 1 Fipronil 1 1 Metazachlor 1 1 Fipronil sulfid 1 1 Isoproturon 1 1 Difenoconazole 1 1 Chlortoluron 1 1 Mandipropamid 1 1

33 Tabel 4 : Samlet pesticidbelastning angivet i µg/l for alle 27 prøver udtaget i dræn og natur Udtagn. Sted Pesticidbelastning µg/l 10. Bæk 4,8 16. opsamling ude 1,5 5. Samlebrønd 1,9 22. Samlebrønd 0,5 23. Opsamlingsbassin Ude 1,8 7. Dræn/ samlebrønd 2,8 8. Dræn / samlebrønd, afd.2 9,6 20. Opsamling ude 1,4 12. opsamling ude 21,2 11. Afløb 2,8 61. dræn fra pakkerum 6,2 25. Samlebrønd 0,9 26. Sø 0,9 27. Vandløb 0, sø efter renseanlæg, Syd 5, Sø efter renseanlæg, nord 2, Vandpyt v. kompost 11,4 29. Tagvand ude 7,0 58. udløb 0,9 59. overløb 0,3 42. Sø 0,2 47. vandløb Før 1,0 48. vandløb efter 1,6 56 afløb 2,2 53.vandløb før 0,0 54.vandløb efter 2,5 56a. Udløb biofilter 2,3

34 Tabel 5 Prøver fra gartneri 1. Samlebrønden samler dræn oppe fra gartneriet og fra et areal med containerplads. Returkarret er placeret i et af væksthusene aktiv stof Handelsnavn Dræn/ samlebrønd Returkar Azoxystrobin Amistar 0,30 0,52 Boscalid Signum WG 1,40 1,30 Dimethomorph Acrobat/new 0,11 0,01 Imidacloprid Confidor WG 70, Warrant 0,19 0,05 Mandipropamid Revus 0,06 Metalaxyl Ridomil 0,01 Paclobutrazol Bonzi/ Pirouette 0,15 Pirimicarb (Sum) Pirimor G 0,01 Propamocarb Previcur Energy 0,01 0,01 Propiconazol Tilt 250 EC 0,06 Pyraclostrobin Signum WG 0,05 Thiacloprid Biscaya 0,68 7,80 Hovedtotal 2,84 9,90 Tabel 6. Prøver fra gartneri 2. aktiv stof Handelsnavn Samlebrønd Sø Vandløb Returbassin Azoxystrobin Amistar 0,35 Carbendazim (MBC) + Benomyl Topsin 0,50 0,17 0,09 Dimethoat/Omethoat (sum) Danadim Progress 0,01 Dimethomorph Acrobat/new 0,05 0,01 0,17 Fenhexamid Teldor WG 50 0,38 Flonicamid Teppeki 0,11 Imidacloprid Confidor WG 70, Warrant 0,69 9,20 Pirimicarb (Sum) Pirimor G 0,01 Tebuconazol FolicurEC 250 m.fl. 0,01 Thiacloprid Biscaya 0,01 Thiophanat (-ethyl) Topsin 0,05 Metazachlor Butisan S 0,14 Isoproturon Bison 0,06 Prosulfocarb Boxer 0,06 Chlortoluron Dicuran 500 FW 0,06 Hovedtotal 0,89 0,86 0,11 10,27

35 Tabel 7: Prøver fra gartneri 3. Dette gartneri har returkar i væksthus og på containerplads. Søen er kunstigt anlagt og opsamler drænvand og regnvand fra husene. aktiv stof Handelsnavn Sø Retur ude Retur inde Boscalid Signum WG 3,60 0,39 Dimethomorph Acrobat/new 0,07 0,43 0,42 Fenhexamid Teldor WG 50 1,30 6,60 Flonicamid Teppeki 0,22 28,00 Imidacloprid Confidor WG 70, Warrant 0,12 0,51 Propamocarb Previcur Energy 0,14 0,61 Propiconazol Tilt 250 EC 0,16 1,60 5,80 Pyrimethanil Scala 0,05 Hovedtotal 0,23 7,41 42,38