04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN"

Transkript

1 4:15 HENNING BJERREGÅRD BACH / MUHAMMAD AZHAR HUSSAIN ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15

2 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN KØBENHAVN 4 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 4:15

3 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering 8 1 UNDERSØGELSENS FORMÅL 2 ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING Om arbejdsskadesikring Arbejdsskader og deres behandling i Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskaderne i Aldersfordeling blandt tilskadekomne 19 3 METODE Opgørelse af varigheden af offentlige ydelser Sammenligningsgrundlag for de tilskadekomnes forsørgelse Dominerende arbejdsskade og skadesomfang Udvalgte arbejdsskader anmeldt i årene 1996 og INDHOLD

4 4 FORSØRGELSEN FØR ARBEJDSSKADEN 4.1. Varigheden af sygedagpenge 4.2. Varigheden af førtidspension Varigheden af andre ydelser end sygedagpenge og førtidspension Hyppighed og varighed af alle ydelser 37 5 FORSØRGELSEN EFTER SKADENS ANMELDELSE Ikke-tilskadekomne beskæftigedes forsørgelse Tilskadekomne der har fået afvist ansøgning Tilskadekomne med nulafgørelse Tilskadekomne med tilkendt kompensation 49 6 FORSØRGELSEN EFTER AFGØRELSEN Indledning Forsørgelsesgrundlaget for tilskadekomne omkring afgørelsestidspunktet Forsørgelsens fordeling efter afvisning af en skade Forsørgelsens fordeling efter nulafgørelse Forsørgelsens fordeling efter tilkendelsen af kompensation Afsluttende kommentarer til kapitel 5 og SAMMENFATNING 84 LITTERATUR 92 INDHOLD 3

5 FORORD Denne rapport omhandler de velfærdsmæssige konsekvenser for tilskadekomne som følge af en arbejdsskade, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Undersøgelsen baserer sig på to datasæt. Der er for det første anvendt administrative oplysninger om tilskadekomne i perioden fra Arbejdsskadestyrelsen, og for det andet inddraget oplysninger fra Danmarks Statistik over, hvilke offentlige indkomsterstattende ydelser de tilskadekomne i samme periode har fået udbetalt. Det er den første omfattende danske undersøgelse om de velfærdsmæssige konsekvenser af arbejdsskader, som kortlægger, hvordan tilskadekomne forsørges af forskellige offentlige ydelser. Rapporten sammenfatter to tidligere arbejdspapirer fra undersøgelsen (Bach & Hussain: Beskrivelse af arbejdsskader en registerundersøgelse, 3, og De velfærds- og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af arbejdsskader, 4), men den kan læses uafhængigt af dem. De to tilgrundliggende arbejdspapirer har været drøftet i en følgegruppe for undersøgelsen, og lektor, cand.polit. Per Vejrup Hansen, Handelshøjskolen i København, har læst og kommenteret et udkast til rapporten. Alle takkes for værdifulde råd og konstruktive kommentarer. Seniorforsker, cand.oecon., ph.d. Henning Bjerregård Bach har skrevet kapitel 2, 3 og 6. Forsker, cand.polit., ph.d. Mohammad Azhar Hussain har skrevet kapitel 4 og 5, mens kapitel 1 og 7 er skrevet i fællesskab. Forskningsassistent, cand. scient.oecon. Peter Pico Geerdsen har assisteret ved programmeringen og stud.polit. Anne Vejen Mathiasen har assisteret ved opsætning af figurer. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsskadestyrelsen. København, december 4 Jørgen Søndergaard 4 FORORD

6

7 RESUME Denne undersøgelse har fokus på, hvilke velfærdsmæssige konsekvenser en arbejdsskade har for den enkelte. Det vil sige, i hvilket omfang den tilskadekomne har modtaget sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, orlovsydelser, førtidspension og efterløn efter skaden. Vi har undersøgt samtlige anmeldte skader fra 1996, uanset om de blev anerkendt eller afvist som arbejdsskader i lovens forstand, med henblik på, hvilke ydelser, der blev udbetalt frem til år. Begrebet arbejdsskader dækker over arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der anerkender eller afviser arbejdsskader. Anerkendes skaden, vurderer Arbejdsskadestyrelsen, hvilke helbredsmæssige konsekvenser arbejdsskaden har medført for den tilskadekomnes livsførelse. Det sker ved at se på tabet af erhvervsevne og øvrige ulemper kaldet mén. For begge typer helbredsmæssige konsekvenser gives der en kompensation gradueret efter skadesomfanget målt i procenter. For helt små skader gives der dog ingen erstatning. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang tilskadekomne bliver selvforsørgende, og hvor hurtigt det sker efter anmeldelsen. Selvforsørgelsesgraden afhænger logisk nok af skadens alvor. Til gengæld lader Arbejdsskadestyrelsens endelige afgørelse af sagen ikke til at have nogen videre indflydelse på, hvordan tilskadekomne forsørges. De har tilsyneladende fundet deres forsørgelsesgrundlag, inden afgørelsen fremkommer. Tilskadekomne med afviste og mindre alvorlige arbejdsskader er mest selvforsørgende Tilskadekomne, hvis skade anerkendes, men som ikke får tilkendt kompensation, har den højeste selvforsørgelsesgrad i kvartalet umiddelbart efter anmeldelsen. Og den ændrer sig ikke væsentligt i de følgende år. For personer med arbejdsulykker 6 RESUME

8 er selvforsørgelsen gennemsnitligt 76 dage og for personer med erhvervssygdomme er den på 62 dage. Tilskadekomne, hvis anmeldte arbejdsskade afvises, har en lidt lavere gennemsnitlig selvforsørgelsesgrad. For tilskadekomne med arbejdsulykke er den på 73 dage i det 1. kvartal efter anmeldelsen, og for erhvervssygdomme er den nede på 54 dage. og de bruger de midlertidige indkomsterstattende ydelser i samme omfang som før skaden Ved sager, der afvises eller ender uden erstatning, ender de tilskadekomne med at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og orlovsydelser i omtrent samme omfang som før skaden. Lige efter anmeldelsen er varigheden af disse ydelser faktisk lavere end før arbejdsskaden, hvilket hænger sammen med, at de tilskadekomne hyppigere modtager sygedagpenge umiddelbart efter anmeldelsen. Trækket på sygedagpenge aftager da også i løbet af de efterfølgende 2-4 år til niveauet før arbejdsskaden. Tilskadekomne med erstatning er mindst selvforsørgende efter skaden Tilskadekomne, der får tilkendt erstatning, ender gennemgående med den laveste efterfølgende selvforsørgelsesgrad blandt alle tilskadekomne. Selvforsørgelsesgraden er lavere, desto alvorligere arbejdsskaden er med hensyn til mén og tab af erhvervsevne. De tilskadekomne, hvis arbejdsulykke kun fremkaldte mén, har den højeste selvforsørgelsesgrad, og den er stigende i årene efter ulykken. Tilskadekomne med den laveste méngrad, der udløser kompensation, dvs. mellem 6 og pct., oplevede, at selvforsørgelsesgraden i gennemsnit steg fra 62 dage til 69 dage pr. kvartal i løbet af 4 år. Tilskadekomne med méngrader på mindst 11 pct. oplevede, at selvforsørgelsesgraden steg fra 54 til 65 dage pr. kvartal i gennemsnit. Hvis arbejdsulykken også har ført til et tab af erhvervsevne på mindst 15 pct., aftager den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad i årene efter anmeldelsen af skaden. Når selvforsørgelsesgraden for disse tilskadekomne ender med at blive på højst 31 dage, hænger det sammen med, at rigtig mange trækker sig permanent tilbage på førtidspension. Og mange af de mindst tilskadekomne, som ikke søger førtidspension, vælger at trække sig tilbage gennem efterlønsordningen, hvis de har mulighed for det. Afgørelsens fremkomst påvirker sjældent de tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag Det er kun for tilskadekomne, som har fået tilkendt kompensation for tab af erhvervsevne, at der fortsat kan registreres markante forskydninger blandt gruppens forsørgelseskilder efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Socialforvaltningerne har RESUME 7

9 tilkendt førtidspension til halvdelen af denne gruppe, før Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning fremkommer. Perspektivering Hvad påvirker tilskadekomnes arbejdsmarkedstilknytning efter arbejdsskaden? På mange måder er udviklingen i de forskellige grupper af tilskadekomnes forsørgelse forståelig, når henses til udfaldet af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af erstatningsspørgsmålet. I den ene ende af skalaen har vi gruppen af tilskadekomne, som kompenseres for den ulempe, skaden har forvoldt i deres personlige livsførelse uden samtidig tab af erhvervsevne. Denne gruppe vender efter nogen tid tilbage til nogenlunde den samme selvforsørgelse, som de havde før arbejdsskaden. Det gælder også for tilskadekomne, hvis sag afvises som arbejdsskade eller ender uden erstatning efter en arbejdsulykke. I den anden ende af skalaen har vi de tilskadekomne med et erhvervsevnetab på 26- pct. Gennemsnitligt ender omkring 7 pct. af denne gruppe på førtidspension. Imellem disse to ydergrupper befinder mellemgruppen sig. Gruppen består af de tilskadekomne, som oplevede et erhvervsevnetab på mellem 15 og 25 pct. I gennemsnit endte 22 pct. af mellemgruppen på førtidspension. Godt 33 pct. af mellemgruppen endte med at være i arbejde, og ca. 18 pct. endte med at være på kontanthjælp eller revalidering efter de fire år, de kunne følges. Med til billedet hører også, at mellemgruppens selvforsørgelse er aftagende over de fire år i højere grad end gruppens alder tilsiger. Mellemgruppen er interessant, fordi det må formodes, at det netop er for denne gruppe, at myndighedernes bestræbelser for at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet må have virkning. I dette perspektiv er det overraskende at hele 22 pct. af gruppen har fået bevilget førtidspension. Ifølge de daværende regler var et erhvervsevnetab på højst 25 pct. alene ikke tilstrækkeligt til at få bevilget førtidspension. Socialforvaltningen må altså have skønnet, at der også forelå andre helbredsmæssige eller sociale grunde. Der er således behov for at få undersøgt, hvad det er, der får nogle i denne mellemgruppe tilbage til arbejdsmarkedet, mens andre mister fodfæstet på arbejdsmarkedet og havner på kontanthjælp eller revalidering og atter andre ender på permanent forsørgelse. Er det forskelle i arbejdspladsernes måde at reagere på arbejdstageres nedsatte erhvervsevne i kombination med længerevarende fravær? Er det forskelle i socialforvaltningernes indsats over for de tilskadekomne, som bidrager til de tilskadekomnes forskellige efterfølgende placering på arbejdsmarkedet? Skyldes det omstændigheder eller karakteristika hos de tilskadekomne? Eller 8 RESUME

10 er det forskelle i de tilskadekomnes egenskaber, herunder omstillingsevne og andre kvalifikationer, som medvirker til forskellene i deres arbejdsmarkedstilknytning efter arbejdsskaden? Ved at granske faktorer, som påvirker den endelige arbejdsmarkedstilknytning, kan man håbe på, at Arbejdsskadestyrelsen og socialforvaltningerne kan få identificeret de sager, der hurtigt skal tages hånd om for at modvirke udstødning, og de sager, der ikke skal gøres noget specielt ved, fx fordi den medicinske helbredende proces ikke kan forceres. Behov for nærmere undersøgelse af afgørelsers betydning for tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag Der synes som nævnt ikke at ske markante skift i tilskadekomnes forsørgelse som følge af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af deres sag. Det er et noget overraskende resultat og er da også udtryk for en gennemsnitsbetragtning, hvorfor der kan være mindre grupper, for hvem afgørelsen medfører skift i forsørgelse. Man kunne måske forvente, at nogle tilskadekomne netop fra mellemgruppen fx ville tøve med at påtage sig et arbejde, indtil der var fremkommet en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Forklaringen på, at der ikke er nogen markante skift i forsørgelsesgrundlaget, skal måske søges i afgørelsens forudsigelighed for den tilskadekomne og socialforvaltningen på et tidligt tidspunkt i forløbet. Der er behov for at få undersøgt, om der findes sådanne mindre grupper, for hvem afgørelsen fremkalder skift i forsørgelsesgrundlaget. RESUME 9

11 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at få viden om nogle velfærdsmæssige konsekvenser for den enkelte af de arbejdsskader, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Baggrunden er, at der i dag ikke rutinemæssigt produceres oversigter og statistikker, hvor oplysninger om tilskadekomne sammenholdes med deres sygefravær, efterfølgende ledighed, perioder med revalidering og permanent tilbagetrækning. Undersøgelsen har også et sekundært, forebyggende sigte ved at søge nogle kendetegn ved netop de tilskadekomne og deres anmeldte arbejdsskader, som er forbundet med lange fraværsperioder. Med denne identifikation håber vi at kunne viderebringe en viden, der kan muliggøre, at man iværksætter forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger tidligt i et forløb og dermed minimerer de velfærdsmæssige konsekvenser af arbejdsskaden. Undersøgelsen omhandler den tilskadekomnes individuelle konsekvenser i modsætning til fx konsekvenser for tilskadekomnes husstand, tilskadekomnes arbejdsgiver eller samfundet. De individuelle velfærdsmæssige konsekvenser har både en tidsmæssig og en økonomisk side. Det er den tidsmæssige udstrækning, som opgøres i denne undersøgelse. Det gøres ved at kortlægge den periode, tilskadekomne modtager hver enkelt ydelse blandt et antal offentlige indkomsterstattende ydelser efter arbejdsskadens anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. Undersøgelsen beskriver altså ydelsesforløbet efter arbejdsskadens anmeldelse, og dette forløb sammenlignes for forskellige typer af arbejdsskader. Konsekvenserne for tilskadekomnes erhvervsdeltagelse opgøres ikke selvstændigt, men den tilskadekomne antages at være forsørget primært ved erhvervsindkomst, når han/hun ikke er forsørget af offentlige indkomsterstattende ydelser. Undersøgelsen har alene gjort brug af registrerede oplysninger i Arbejdsskadestyrelsen og Danmarks Statistik. Socialforskningsinstituttet havde således adgang til dele af Arbejdsskadestyrelsens administrative register over samtlige anmeldte arbejdsskader i perioden Derudover har vi gjort brug af oplysninger fra UNDERSØGELSENS FORMÅL

12 Danmarks Statistik over samtlige tilskadekomnes udbetalinger af offentlige indkomsterstattende ydelser i perioden Konsekvenserne fremstilles ved at beskrive, hvordan specifikke grupper af tilskadekomne er selvforsørgende eller forsørget af forskellige offentlige indkomsterstattende ydelser i fortløbende tremåneders perioder efter skadens anmeldelse og efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af sagen. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke opgør arbejdsskadens effekter i snæver metodisk forstand som arbejdsskadens velfærdsmæssige konsekvenser korrigeret for andre forholds indvirkninger på konsekvenserne, fx aldringens og demografiske forholds indflydelse. UNDERSØGELSENS FORMÅL 11

13 KAPITEL 2 ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING 2.1. Om arbejdsskadesikring Ifølge Lov om sikring mod følger af arbejdsskade er arbejdsgivere forpligtigede til at tegne forsikring for deres ansatte mod ulykker under arbejdets udførelse. Staten og visse kommuner er dog selvforsikrende på dette område. Samtlige arbejdsgivere er endvidere pligtige til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod, at denne til gengæld overtager arbejdsgivernes risiko for deres ansattes pådragelse af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Til forskel fra et almindeligt forsikringsforhold ligger bedømmelsen af en skade og evt. erstatningsudbetaling i arbejdsskadesager ikke i samme instans. Arbejdsskadestyrelsen varetager bedømmelsen eller taksationen af anmeldte arbejdsskader, mens forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udbetaler erstatningsbeløb i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Arrangementet med én forvaltningsmyndighed, som varetager sagsbehandlingen og afgørelserne i henhold til ét fælles regelsæt, sikrer en ensartet behandling af arbejdsskader, uanset i hvilket forsikringsselskab arbejdsgiveren er forsikret. 12 ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING

14 2.2. Arbejdsskader og deres behandling i Arbejdsskadestyrelsen De arbejdsskader, som vi har analyseret, er opdelt i tre kategorier efter deres karakter 1 : 1. Arbejdsulykker: Pludseligt opståede skader eller påvirkninger af indtil 5 dages varighed. 2. Erhvervssygdomme: Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger på arbejdspladser. Der foreligger en udtømmende liste over sådanne anerkendte sygdomme. 3. Pludselige løfteskader: Varige muskel-, nerve- og ledskader opstået spontant ved løftearbejde i akavede stillinger blandt personer, som udfører belastende løftearbejde, og skaden i overvejende grad er forårsaget af løftearbejde. Når en arbejdsskade anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, registreres anmeldelsesdatoen og skadesdatoen, og arbejdsskaden registreres som en sag i Arbejdsskadestyrelsens edb-baserede sagsbehandlingssystem. Erhvervssygdomme, som udvikler sig gradvist over et længere tidsrum, har dermed ikke noget veldefineret skadestidspunkt. I Arbejdsskadestyrelsens register optræder erhvervssygdomme alligevel med en skadesdato, som er sat lig med anmeldelsesdatoen. Er arbejdsskaden ud fra et lægeligt synspunkt - mere kompliceret kan skaden opdeles i flere delsager med hver deres diagnoser, som udsættes for selvstændig sagsbehandling og lægelig vurdering af følgevirkninger. Hver delsag kan således blive afvist eller anerkendt. Hvis en arbejdsskade anerkendes kan tilskadekomne få tilkendt en kompensation for tab af erhvervsevne. Kompensationens størrelse står i forhold til det tab, skaden forvoldte, og som udmåles efter årslønnen før arbejdsskaden. Har skaden medført mén, fastsættes der en méngrad, og tilskadekomne får udbetalt en godtgørelse, som står i forhold til skadens medicinske art og omfang og skadens forvoldte ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse. Første gang tilskadekomne modtager information om sagens behandling efter en kvitteringsskrivelse for sagens anmeldelse - er, når Arbejdsskadestyrelsen meddeler, om arbejdsskaden kan anerkendes eller sagen/sagerne afvises. Hvis arbejds- 1 Nedenfor beskrives regelsættet som det var gældende i undersøgelsens iagttagelsesperiode Pr. 1. januar 4 ændredes reglerne på en række områder, herunder også skadesbegrebet. ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING 13

15 skaden/sagerne afvises som arbejdsskade, er sagsbehandlingen slut, medmindre tilskadekomne - inden for fire uger - anker afvisningen til Den Sociale Ankestyrelse. Anerkendes arbejdsskaden, fortsætter Arbejdsskadestyrelsen med at foretage konkrete vurderinger af, i hvor høj grad skaden har forvoldt varigt mén og permanent tab af erhvervsevne. Vurderingen foretages ved at indhente oplysninger fra tilskadekomnes egen læge, vurdering fra speciallæge og om nødvendigt oplysninger fra arbejdsgiveren om arbejdsforholdene. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser fremlægges i form af konkret angivelse af tab af erhvervsevne i procent fra pct. til pct. Tab på mindst 15 pct. giver anledning til erstatning. Ligeledes angives varigt mén i procent mellem og pct., hvor mén på mindst 5 pct. medfører udbetaling af en godtgørelse i form af ét engangsbeløb 2. Afgørelserne for mén og tab af erhvervsevne træffes samtidigt eller hver for sig, og i sidste fald fremkommer afgørelsen for varigt mén typisk først. Ved hver afgørelse informeres tilskadekomne straks pr. brev. Selv om skaden altså er anerkendt som en arbejdsskade, kan skadens begrænsede omfang og/eller dens evt. midlertidige følgevirkninger bevirke, at den tilskadekomne ikke får nogen erstatning. Dette benævnes af Arbejdsskadestyrelsen som en nulafgørelse. Både nulafgørelse og afgørelser med erstatning kan tilskadekomne anke til Den Sociale Ankestyrelse. Tilskadekomnes arbejdsgivers forsikringsselskab (for arbejdsulykker), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og i begrænset omfang arbejdsgiveren selv kan også anke afgørelser som parter i en arbejdsskade. En anke kan give anledning til, at Styrelsen selv eller Den Sociale Ankestyrelse ændrer afgørelsen. En arbejdsskade kan også have en sådan karakter eller udvikling, at de permanente konsekvenser først kan vurderes endeligt på et senere tidspunkt. I den situation træffes en foreløbig afgørelse om erhvervsevnetab og méngrad, og samtidig fastsætter Arbejdsskadestyrelsen et revisionstidspunkt, hvor skadens følgevirkninger vurderes igen. Herefter træffes der på ny afgørelser om méngrad og erhvervsevnetab. Tilskadekomne har i øvrigt mulighed for at få genoptaget deres sag, hvis der sker væsentlige ændringer i følgevirkningerne af arbejdsskaden efter Arbejdsskadestyrelsens færdigbehandling af sagen. Sagsbehandlingens fremdrift afspejler sig bl.a. i oplysningen om sagens såkaldte kendelse, som skifter, efterhånden som sagsbehandlingen skrider frem. Arbejdsskaden får kendelsen: Andre (herunder sager under behandling), når sagsbehandlin- 2 Består en arbejdsskade af flere delsager, fremkommer der afgørelser om erhvervsevnetab og/eller mengrad for hver delsag for sig. 14 ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING

16 gen påbegyndes. Herefter tages der stilling til, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade i lovens forstand. Kan den ikke anerkendes, får den kendelsen: Afvist. I sjældne tilfælde går sagsbehandlingen i stå, og arbejdsskaden antager kendelsen: Henlagt uden anerkendelse. Det sker fx, hvis tilskadekomne ikke svarer på forespørgsler. Anerkendes sagen som en arbejdsskade, får den kendelsen: Anerkendt (henlagt eller under behandling), og sagsbehandlingen fortsætter så med henblik på at få fastsat erhvervsevnetab og méngrad. Selv om sagen er anerkendt som arbejdsskade, kan afgørelsen godt resultere i, at den tilskadekomne ikke tilkendes økonomisk kompensation. Det sker, hvis erhvervsevnetabet skønnes at være under 15 pct. og méngraden under 5 pct. I så fald antager arbejdsskaden kendelsen: Nulafgørelse. Hvis den tilskadekomne tilkendes økonomisk kompensation, antager kendelsen: Erstatning. Det videre forløb i sagsbehandlingen afspejler sig i dateringerne for afgørelserne om erhvervsevnetab og méngrad, dateringer for anke af sådanne afgørelser og dateringer af afgørelser som følge af revisioner og genoptagelser. En persons arbejdsskade omfatter i denne undersøgelse alle de delsager, som har samme skadesdato, fordi samme skadesdato etablerer et naturligt fælles hændelsesforløb for flere delsager. Langt hovedparten af arbejdsskaderne består blot af én delsag. En person kan også optræde med flere arbejdsskader i perioden 1995-, hvis vedkommende er repræsenteret med flere skadesdatoer 3. I tilfælde af at en arbejdsskade består af flere delsager, lader vi den samlede arbejdsskade være repræsenteret ved den mest fremskredne kendelse blandt delsagernes respektive kendelser. Den allermest fremskredne kendelse er erstatning, mens den mindst fremskredne er andre (herunder sager under behandling) Arbejdsskaderne i Arbejdsskadernes klassificering I dette afsnit beskrives den overordnede klassificering af indtrufne arbejdsskader i perioden 1995-, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. I Styrelsen er der registreret arbejdsskader, således som en arbejdsskade er defineret i afsnit 2.2. Af disse er 61 imidlertid registreret som anmeldt før 1995, hvorfor kun indgår i beskrivelsen nedenfor. Nogle personer har i perioden anmeldt flere arbejdsskader. Der er således anmeldt arbejdsskader for forskellige personer i perioden. Gennemsnitligt er der anmeldt 1,12 arbejdsskader pr. person. Af 3 Nærværende definition af en arbejdsskade afviger formentlig fra Arbejdsskadestyrelsens afgrænsning af en arbejdsskadesag, som formentlig er lig med en delsag. I betragtning af det relativt ringe omfang af flere delsager pr. skadesdato, er der i praksis ikke megen forskel på opgørelser i henhold til de to definitioner. ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING 15

17 de personer har 89,7 pct. anmeldt én skade, 9, pct. har anmeldt to skader, mens de resterende har anmeldt tre eller flere skader 4. Arbejdsskadestyrelsen kan som tidligere nævnt opdele større arbejdsskader i flere delsager med hver sin diagnose. Af samtlige anmeldte arbejdsskader indtruffet i perioden bestod 95,8 pct. af blot én sag, 3,9 pct. bestod af to delsager, mens,3 pct. af arbejdsskaderne bestod af mindst tre delsager. Man får derfor et rimeligt dækkende indtryk af arbejdsskadernes fordeling på ulykke, erhvervssygdom og pludselig løfteskade ved at se på arbejdsskader, som blot består af én sag, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Fordelingen af anmeldte arbejdsskader indtruffet i perioden på ulykker, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Procent Ulykke 65,3 62,6 6,6 59,3 59,9 58,6 Erhvervssygdom 34,6 35,9 37,6 37,9 36,2 37,6 Pludselig løfteskade 1,5 1,8 2,8 3,9 3,8 I alt 99,9,,,,, Beregningsgrundlag Anm: Tabellens beregningsgrundlag er de 95,8 pct. af arbejdsskaderne i perioden 1995-, som bestod af én delsag. Der er en ret stabil sammensætning af anmeldte arbejdsulykker i perioden (jf. tabel 2.1). Der er dog et fald i ulykkernes relative andel, som til en vis grad opvejes af pludselige løfteskaders stigende andel fra 1996 og fremefter. Pludselige løfteskader blev anerkendt som arbejdsskade fra dette tidspunkt. Udviklingen viser også, at erhvervssygdommes andel er svagt stigende i perioden. Status i oktober 2 for sagsbehandlingen for arbejdsskader indtruffet i Ved brug af arbejdsskadens seneste kendelse kan vi beskrive, hvor langt fremskredne arbejdsskaderne er i sagsbehandlingen, jf. tabel 2.2. Grundet sagsbehandlingens varighed, som beskrives nedenfor, vil der naturligvis være en stigende andel af arbejdsskaderne indtruffet hen imod slutningen af perioden, som fortsat er under behandling i oktober 2, hvor Socialforskningsinstituttet fik en kopi af de væsentligste oplysninger i Arbejdsskadestyrelsens administrative register. Efter ok- 4 Det skal understreges, at samtlige beskrivelser af arbejdsskader i denne rapport (og Bach & Hussain (3, 4) ikke er sammenlignelige med Arbejdsskadestyrelsens egne beskrivelser i fx årsopgørelserne, hvor delsager er analyseenhederne, som der laves opgørelser på. I mange sammenhænge vil der ikke være nævneværdig forskel. I andre sammenhænge vil også begreberne være forskellige. Det drejer sig fx om vente- og sagsbehandlingstider, jf. senere i dette afsnit. 16 ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING

18 tober 2 har vi ikke kunnet følge den administrative udvikling i sagsbehandlingen. Verserende aktive sager kan optræde med én af følgende to kendelser: Andre (herunder under behandling) og Anerkendt (henlagt eller under behandling). Arbejdsskadestyrelsen har som nævnt ikke taget stilling til, om arbejdsskader med kendelsen Andre (herunder under behandling) skal afvises eller anerkendes. Blandt de indtrufne arbejdsskader i år er der 2,3 pct., for hvem en sådan afgørelse ikke er truffet i oktober 2. Der er imidlertid markant flere arbejdsskader, som er anerkendt, men savner afgørelse af erhvervsevnetab og méngrad i oktober 2, nemlig ca. hver tiende arbejdsskade indtruffet i og knap 16 pct. af skaderne indtruffet i. 2 pct. af alle arbejdsskader i 1997 er anerkendt, uden at der endnu (i oktober 2) er truffet afgørelse om erstatning eller ej. Blandt alle arbejdsskader i 1998 er andelen 9,6 pct. Denne markante stigning i antal anerkendte arbejdsskader optræder samtidig med, at markant færre (16,7 pct.) af arbejdsskaderne i 1998 har fået tildelt kendelsen nulafgørelse i sammenligning med arbejdsskader i 1997 (26,3 pct.), jf. tabel 2.2. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at der i 1998 indførtes en administrativ omlægning i sagsbehandlingen, som forklarer denne ekstraordinære stigning i andelen af anerkendte arbejdsskader samtidig med faldet i skader, som får kendelsen nulafgørelser. Uanset, at der grundet sagsbehandlingen varighed optræder relativt flere anerkendte verserende arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen hen imod slutningen af perioden, har der også været en svag stigning i andelen af skader, som bliver afvist. Denne stigning skete fra 1995 til Tabel 2.2 Kendelse pr. oktober 2 blandt anmeldte arbejdsskader sket i perioden Procent. Kendelse Erstatning,4,1,7 22,7 22,8 17,9 Nulafgørelse,3 29,5 26,3 16,7 16,3 14,1 Anerkendt (henlagt ell. under behandling) 2, 1,2 2, 9,6,4 15,8 Henlagt uden anerkendelse 3,2 3,2 2,9 3,1 3,1 2,7 Afvist 43,8 45,7 47,6 47,4 46,7 47,3 Andre (herunder under behandling),4,4,4,5,8 2,3 Beregningsgrundlag Det er den mest fremskredne kendelse, som angives for arbejdsskaden, hvis skaden består af mindst to delsager. ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING 17

19 Kombinationer af mén og erhvervsevnetab Det viser det sig ved nærmere undersøgelse, at kompensation for tab af erhvervsevne næsten udelukkende tilkendes, når tilskadekomne samtidig modtager en godtgørelse for mén 5, jf. tabel 2.3. Godtgørelse for mén tilkendes dog hyppigst uden samtidig tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne. Denne fordeling skulle man også forvente, eftersom mange mindre skader ikke medfører tab af erhvervsevne eller kun ganske beskedne tab og altså kun resulterer i mén. Tabel 2.3 Hyppigheden hvormed erhvervsevnetab og mén og kombinationer heraf udløser økonomisk kompensation blandt alle anmeldte arbejdsskader sket i perioden 1995-, som har fået økonomisk kompensation. Procent Kompensation for: Både mén og erhvervsevnetab,7 23, 21,9 19,2 14,8 7,7 Udelukkende mén 62,5 76,2 77,7 8,1 84,8 91,9 Udelukkende erhvervsevnetab 6,8,8,5,7,5,5 I alt,,,,,,1 Beregningsgrundlag Anm.: Grundlaget er de foreliggende oplysninger om afgørelser om mén og tab af erhvervsevne i oktober 2. På det tidspunkt er der nogle arbejdsskader, for hvem der ikke er registreret nogen méngrad eller tab af erhvervsevne, selv om arbejdsskaden har fået kendelsen erstatning. Sagsbehandlingstiden for arbejdsskader I kapitel 5 belyses tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag opgjort i tremåneders perioder, dvs. på kvartalsbasis i tiden efter anmeldelsen og frem til slutningen af. I kapitel 6 belyses det, fra hvilke indkomstkilder tilskadekomne er forsørget i disse tremåneders perioder, efter at Arbejdsskadestyrelsen har afgjort deres sag og frem til slutningen af år. Ved bedømmelsen af tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag er det nyttigt at vide, inden for hvilket tidsrum sagsbehandlingstiden befinder sig. Sagsbehandlingstiden defineres her som tidsrummet fra arbejdsskadens anmeldelse og frem til det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen afslutter hele sagen 6. For tilskadekomne, hvis sag afvises, er det tidspunktet for afvisningen. For tilskadekomne, hvis sag afgøres uden erstatning, er det tidspunktet for nulafgørelsen. Afgøres sagen med en erstatning, er det tidspunktet for fremkomsten af denne afgørelse. Sagsbehandlingstiden for arbejdsskader indtruffet i årene 1996 og 1998, som er de to år, for hvilke tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag beskrives i kapitel 5 og 6, fremgår af tabel Efter 1995 er der højst,8 pct., som kun står registreret for tab af erhvervsevne. At der blandt indtrufne skader i 1995 er hele 6,8 pct., som kun står registreret tab af erhvervsevne, understreger Styrelsens oplysning om, at der er mangelfuld registrering af mengrader for I tilfælde af at sagen ankes, udsættes for revision eller genoptages, kan der komme senere afgørelser. Se Bach & Hussain (3) for en udførlig gennemgang af sagsbehandlings- og ventetider. 18 ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING

20 Tabellen viser ganske stor spredning i sagsbehandlingstiden 7 for ellers rimeligt identiske afgørelser. Der er en stor andel af tunge sager, som hæver gennemsnittet betydeligt over medianen for afviste og nulafgørelses-arbejdsskader, som ikke opnår erstatning, men ikke for arbejdsskader, som opnår erstatning. Den varierende sagsbehandlingstid indebærer, at der er forskel på den tid, hvor man kan observere tilskadekomne mellem afgørelsen og udgangen af år 8 blandt personer, som anmeldte en arbejdsskade et givet år. Nogle tilskadekomne vil kunne observeres i lang tid efter afgørelsen, fordi afgørelsen fremkom relativt hurtigt efter anmeldelsen, mens andre kan observeres i kort tid, fordi deres afgørelse fremkom relativt sent. Tabel 2.4 Sagsbehandlingstider 1 for henholdsvis afviste arbejdsskader, arbejdsskader uden erstatning (nulafgørelser) og arbejdsskader med erstatning, særskilt for arbejdsskader indtruffet i årene 1996 og Dage. Afviste arbejdsskader Arbejdsskader med nulafgørelse Arbejdsskader med erstatning Gennemsnit Standardafvigelse pct. fraktil pct. fraktil (øvre kvartil) pct. fraktil (medianen) pct. fraktil (nedre kvartil) pct. fraktil Beregningsgrundlag Sagsbehandlingstider er tidsrummet fra en arbejdsskades anmeldelse og frem til sagens første tilsigtede endelige afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen Aldersfordeling blandt tilskadekomne De tilskadekomnes alder spiller en naturlig rolle for, hvilke offentlige indkomsterstattende ydelser de er berettiget til, hvis de ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Muligheden for efterløn indtræder ved de 6 år, og almindelig aldersbetinget pension indtræder ved 67 år i den periode, som vi betragter. 7 Spredningen i sagsbehandlingstider er i tabellen illustreret ved standardafvigelsen, som angiver, hvor meget en sagsbehandlingstid typisk afviger fra den angivne gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Spredningen i sagsbehandlingstiden illustreres også ved angivelse af nogle udvalgte fraktil-værdier. Eksempelvis oplyser en 25 pct. fraktil på 321 dage for sagsbehandlingstiden for arbejdsskader med erstatning for året 1996, at sagsbehandlingstiden for 25 pct. af arbejdsskaderne, som opnår erstatning, er under 321 dage. Omvendt er 75 pct. af sagsbehandlingstiderne over 321 dage. 8 År er det sidste år, for hvilke instituttet har oplysninger om tilskadekomnes modtagelse af offentlige ydelser. ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING 19

21 Der er relativt mange med en erhvervssygdom, som er over henholdsvis 59 år og 66 år, i sammenligning med personer ramt af en arbejdsulykke, blandt skadesanmeldelser, der resulterer i en afvisning eller en erstatning, jf. tabel 2.5. Når skaden resulterer i en nulafgørelse, optræder denne aldersforskel ikke. Når så relativt mange af de tilskadekomne (6,7 pct.), som har anmeldt en erhvervssygdom, er over 66 år ved anmeldelsen, beror det på, at (formodede) erhvervssygdomme er anmeldelsespligtige, når de konstateres. Tabel 2.5 Aldersfordelingen for tilskadekomne i perioden Særskilt for tilskadekomne hvis anmeldelse henholdsvis afvistes, ikke opnåede erstatning og opnåede erstatning. Procent. Alder Afvist Nulafgørelse Erstatning Ulykke Erhv.sygdom Ulykke Erhv.sygdom Ulykke Erhv.sygdom Negativ eller uoplyst alder,1,7,,1,1 1,1 Højst 15 år,3,,5,,3, år 15, 6,1 23,1 25,1 11,9, år 26,5 17,6 23,8 28,6 22,8 16, år 4,5 42,2 34,7 31,9 4,8 29, år 15,6 24,1 15,4 12,6,7 23, år 1,9 6,1 2,2 1,36 3,1 12,5 Mindst 67 år,2 3,2,2,4,5 6,7 Beregningsgrundlag Anm.: Alderen er opgjort på tilskadekomsttidspunktet. I tabel 2.6 og tabel 2.7 undersøges det nærmere, i hvilke skadeskategorier blandt de kompenserede, der er relativt mange tilskadekomne over henholdsvis 59 og 66 år. Tabellerne viser, at denne aldersforskel mellem tilskadekomne, som har været udsat for henholdsvis ulykke og erhvervssygdom, er mest udpræget for tilskadekomne, som tilkendes méngodtgørelse uden tab af erhvervsevne. ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING

22 Tabel 2.6 Aldersfordelingen for tilskadekomne som følge af arbejdsulykke i perioden 1995-, som opnåede erstatning. Særskilt for tilskadekomne med en méngrad på mindst 6 pct. og tilskadekomne med et erhvervsevnetab på 15 Procent. Arbejdsulykker Ingen erhvervsevnetab Erhvervsevnetab uanset méngrad 6</=méngrad</= 11</=méngrad</=1 15</=erhv.tab</=25 26</=erhv.tab</= Negativ eller uoplyst alder,5,1,,1 Under 16 år,2,3,1, år 11,8,7 9,1 3, år 22,7 22,9 23, 16, år 41,1 41,3 38,5 48, år 21,2,8 22,7 27, år 2,7 3, 6,5 3,5 Over 67 år,3 1,,2,5 Beregningsgrundlag Anm: Alderen er opgjort på tilskadekomsttidspunktet. Tabel 2.7. Aldersfordelingen for tilskadekomne som følge af erhvervssygdom i perioden 1995-, som opnåede erstatning. Særskilt for tilskadekomne med en méngrad på mindst 6 pct. og tilskadekomne med et erhvervsevnetab på 15 Procent. Erhvervssygdomme Ingen erhvervsevnetab Erhvervsevnetab uanset méngrad 6</=méngrad</= 11</=méngrad</=1 15</=erhv.tab</=25 26</=erhv.tab</= Negativ eller uoplyst alder,5 1,8,, Under 16 år,,,, år 11,5 6,6 14,5 1, år 17,9 13,3,8 5, år 32,5 27,4 32,9 41, år 22,2 23,5 22,3 44, år 11,3 15,9 9,1 6,7 Over 67 år 4,2 11,5,4,2 Beregningsgrundlag Anm: Alderen er opgjort på tilskadekomsttidspunktet. ARBEJDSSKADER OG SAGSBEHANDLING 21

23 KAPITEL 3 METODE 3.1. Opgørelse af varigheden af offentlige ydelser Konsekvenserne af arbejdsskader opgøres i form af varigheden af modtagelse af forskellige primært offentligt finansierede indkomsterstattende ydelser efter anmeldelsestidspunktet: sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge (passiv eller aktiveret), kontanthjælp (passiv eller aktiveret), orlovsydelser, førtidspension, efterløn samt folke- og tjenestemandspension. Varigheden af hver enkelt ydelse opgøres i tiden efter anmeldelsen som dage, hvor tilskadekomne modtager denne ydelse i hver af de efterfølgende løbende tremåneders perioder indtil udgangen af år. Grundlaget for denne beregning er Danmarks Statistiks månedsvise opgørelser i den sammenhængende socialstatistik over antal dage, hvor personer modtager én eller flere af de nævnte ydelser. Hvis en person er registreret samtidig som modtager af mere end én ydelse pr. måned, kan personen ved summering af det antal dage, hver enkelt ydelse udbetales, tilsyneladende nogle gange modtage ydelser i mere end dage pr. måned. Når vi skal bruge dage som et varighedsmål for de enkelte ydelser, er vi derfor nødt til at indføre en prioriteringsregel mellem de syv nævnte ydelser for at karakterisere den situation, som vedkommende befinder sig i, og henføre månedens dage til den dominerende ydelse i måneden, hvis summen af dage, hver enkelt ydelse udbetales, overstiger dage i måneden. Prioriteringsreglen er: 1. Folkepension 2. Førtidspension 3. Efterløn/overgangsydelse 4. A-kasse, arbejdsløshedsdagpenge og aktiveringsydelser 5. Sygedagpenge 6. Orlovsydelser 22 METODE

24 Hvis en person modtager offentlige ydelser i færre end dage pr. måned, defineres vedkommende som selvforsørgende i de resterende dage. Selvforsørgelse dækker over erhvervsindkomst ved erhvervsdeltagelse, men kan også dække over uddannelsesaktiviteter med S.U. Det kan også dække over ægtefælles forsørgelse af tilskadekomne, hvis vedkommende kun har kontanthjælp som potentiel offentlig forsørgelse Sammenligningsgrundlag for de tilskadekomnes forsørgelse Ambitionsniveauet for denne undersøgelse er som minimum at beskrive udviklingen i tilskadekomnes forsørgelsesgrundlag efter skaden. Vi vil imidlertid også gerne kunne danne os et indtryk af effekten af arbejdsskaden forstået som forskellen på de tilskadekomnes faktiske træk på offentlige ydelser på den ene side og på den anden side det træk, som de efterfølgende ville have udfoldet, hvis de ikke var kommet til skade. En sådan egentlig effektanalyse kræver en økonometrisk analyse. Vi kan imidlertid danne os et indtryk af effekten ved at sammenholde de tilskadekomnes efterfølgende fordeling af forsørgelseskilder dels med deres egen fordeling af forsørgelseskilder før arbejdsskaden, dels med ikke-tilskadekomne beskæftigedes fordeling af forsørgelseskilder. Sammenligningen foregår på den måde, at omfanget af den enkelte tilskadekomnes træk på sygedagpenge og andre midlertidige offentlige ydelser (arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og orlovsydelser) sammenholdes med omfanget af den enkeltes eget træk på disse ydelser i en periode før arbejdsskaden. Sammenligningen foregår videre ved, at omfanget af de tilskadekomnes efterfølgende træk på førtidspension, efterløn og folke- og tjenestemandspension sammenholdes med omfanget af de ikke-tilskadekomne beskæftigedes efterfølgende træk på disse tilbagetrækningsordninger. Ved sammenligningen bruges de foreliggende oplysninger om midlertidige offentlige ydelser og førtidspension for det løbende år, som gik forud for tilskadekomsten, jf. kapitel 4. Oplysningerne opsummeres i tabel 3.1. Grundlaget for ikketilskadekomne beskæftigedes forsørgelse er en gruppe repræsentative beskæftigede, som var beskæftiget i november i det relevante år ligeledes identificeret i Danmarks Statistiks registre, jf. nærmere herom i Bach & Hussain (4). Oplysningerne om deres forsørgelse 1. og 2. år 2 efter november er opsummeret i tabel 3.2. I henseende til træk på midlertidige ydelser og førtidspension viser det sig, at repræ- 1 Ægtefæller har ifølge Lov om aktiv socialpolitik gensidig forsørgelsesforpligtigelse over for hinanden. 2 Der er tale om forsørgelsen i en 12-måneders periode efter 1. november (1. år), og en 12-måneders periode regnet fra 1. november ét år senere (2. år). METODE 23

25 sentative (ikke-tilskadekomne) personer er mere gunstigt stillede på arbejdsmarkedet, idet de trækker halvt så meget på disse ydelser i sammenligning med, hvad de tilskadekomne antageligt ville have gjort, hvis de altså ikke var kommet til skade. Derfor er forskellen på omfanget, hvori de tilskadekomne og de beskæftigede (ikke-tilskadekomne) personer efter henholdsvis skadestidspunkt og konstateret/ registreret beskæftigelse trækker på de offentlige ydelser, formentlig større end forskellen på de tilskadekomnes faktiske træk på offentlige ydelser og det træk, som de ville have udfoldet, hvis de ikke var kommet til skade. Tabel 3.1 Samtlige tilskadekomnes modtagelse af offentlige ydelser ét år forud for arbejdsskaden. Særskilt for tilskadekomne i 1996 og Offentlige ydelser Gennemsnitligt antal dage i året Procent af året Gennemsnitligt antal dage i året Procent af året Sygedagpenge 15, 4,2 15,4 4,3 Førtidspension 6,7 1,8 5,7 1,6 Andre ydelser 31,7 8,8 28,4 7,9 I alt 53,4 14,8 49,5 13,8 Anm.: Andre ydelser dækker over: Arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og dertil hørende ydelser under aktivering, foruden orlovsydelser. 24 METODE

26 Tabel 3.2 Ikke-tilskadekomne repræsentative beskæftigedes modtagelse af offentlige ydelser 1. og 2. år efter deres beskæftigelse i november. Særskilt for beskæftigede i henholdsvis 1996 og Offentlige ydelser Gennemsnitligt Procent af året Gennemsnitligt Procent af året antal dage i året antal dage i året Sygedagpenge 1. år efter 7,2 2, 7,4 2,1 2. år efter 6,9 1,9 8,7 2,4 Førtidspension 1. år efter 3,2 1, 3,1,9 2. år efter 3,7 1, 3,4,9 Efterløn 1. år efter,7,2,6,2 2. år efter 2,3,6 2,5,7 Folke- og tjenestemandspension 1. år efter 3,9 1, 4,5 1,3 2. år efter 4,6 1,3 5,7 1,6 Andre ydelser 1. år efter 13, 3,6 11,3 3,1 2. år efter 15,4 4,3 15,3 4,3 Anm: Andre ydelser dækker over: Arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og dertil hørende ydelser under aktivering, foruden orlovsydelser. Kilde: Beregnet ud fra Bach & Hussain (4) 3.3. Dominerende arbejdsskade og skadesomfang Som beskrevet i kapitel 2, kan en arbejdsskade være så omfattende og sammensat, at tilskadekomne får flere diagnoser, som hver resulterer i en delsag i Arbejdsskadestyrelsens administrative register. For nogle få arbejdsskader henhører diagnoser til hver sin hovedkategori af arbejdsskader: arbejdsulykke, erhvervssygdom og pludselig løfteskade. Som beskrevet i afsnit 2.3 er der højst 5 pct. af samtlige arbejdsskader i perioden 1995-, som består af to eller flere delsager. For at reducere kompleksiteten af disse sammensatte arbejdsskader, har vi indført følgende beslutningsregel for at finde den dominerende eller udløsende arbejdsskade, hvis diagnoserne knytter sig til hver sin hovedkategori: METODE 25

27 Kombination af typer af arbejdsskader: Arbejdsulykke og erhvervssygdom Arbejdsulykke og pludselig løfteskade Erhvervssygdom og pludselig løfteskade Arbejdsulykke, erhvervssygdom og pludselig løfteskade Dominerende arbejdsskade: Arbejdsulykke Arbejdsulykke Pludselig løfteskade Arbejdsulykke Arbejdsskadens omfang eller alvor angives ved to dimensioner: varigt mén og erhvervsevnetab. Omkring 75 pct. af dem, som opnåede kompensation, fik udelukkende denne som følge af mén, mens knap 25 pct. fik kompensation for skader, som både forvoldte tab af erhvervsevne og mén. Under 1 pct. fik erstatning for skader, som kun forvoldte tab af erhvervsevne, jf. tabel 2.3. Ved beskrivelserne af de velfærdsmæssige konsekvenser af arbejdsskaden kan den todimensionale skadesomfang hensigtsmæssigt forenkles til én dimension med følgende kategorier 3 : Kategorisering af skadesomfang, som udløser kompensation: Méngrad=5 pct. og ingen erstatning for erhvervsevnetab 4 Méngrad mellem 6 og pct. og ingen erstatning for erhvervsevnetab Méngrad mellem 11 og 1 pct. 5 og ingen erstatning for erhvervsevnetab Erhvervsevnetab mellem 15 og 25 pct. uanset méngrad Erhvervsevnetab mellem 26 pct. pct. uanset méngrad. En finere inddeling af méngrader over pct. og erhvervsevnetab over 25 pct. var ønskeligt, men det ville have givet relativt få observationer i de dannede kategorier, jf. tabel 3.3 og 3.4 nedenfor Udvalgte arbejdsskader anmeldt i årene 1996 og 1998 I kapitel 5 og 6 har vi udvalgt tilskadekomne, hvis skader er anmeldt i 1996, og belyst, på hvilken måde de er forsørget efter skadernes anmeldelsestidspunkt. De tilskadekomne er udvalgt fra et enkelt år for at minimere omfanget af dokumentation i form af tabeller. Tilskadekomne i året 1996 er udvalgt for at kunne følge dem i en så lang periode efter anmeldelsestidspunktet som muligt. Året 1995 er ikke udvalgt, fordi relativt mange, som er registeret for at have modtaget erstatning, ikke samtidigt er registreret for, hvilket skadesomfang der har udløst denne. Tilskadekomne i 1998 behandles i Bach & Hussain (4). 3 Både men og erhvervsevnetab opgøres i procenter, hvorfor man også bruger betegnelsen mengrad. 4 Der udbetales ingen kompensation, når mengraden er under 5 pct., og når erhvervsevnetabet er under 15 pct. 5 Ved helt atypiske skader kan mengraden efter lovgivningen antage værdier helt op til 1 pct. 26 METODE

28 I kapitel 5 belyser vi, fra hvilke indkomstkilder tilskadekomne er forsørget i løbende kvartaler efter anmeldelsestidspunktet indtil slutningen af år, hvorefter vi ikke har adgang til oplysninger om deres modtagelse af offentlige ydelser. I kapitel 6 belyser vi, fra hvilke indkomstkilder tilskadekomne er forsørget i løbende kvartaler efter tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af deres sag og ligeledes frem til slutningen af år. Med tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse menes som nævnt det (første) tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen har til hensigt at afslutte hele sagen 6. I tilfælde af at sagen ankes, udsættes for revision eller genoptages, kan der senere komme afgørelser. Det er oplagt, at hvis der ikke foreligger et sådant afgørelsestidspunkt før 4. kvartal, kan der ikke foretages opgørelser over omfanget af tilskadekomnes forsørgelse efter afgørelsen. I begge kapitler opgøres omfanget af forsørgelse særskilt efter karakteren af tilskadekomnes afgørelser: afvist, nulafgørelse (ingen erstatning) og erstatning, og i tilfælde af erstatning endvidere efter skadesomfang. Arbejdsskaderne opdeles endvidere efter den dominerende arbejdsskade: arbejdsulykke og erhvervssygdom. Pludselige løfteskader udelades af beskrivelsen grundet deres ringe antal. I tabel opgøres det samlede antal tilskadekomne af forskellige slags, som indgår i kapitel 5 og 6. Ved at sammenholde tabel 3.3 og 3.4 fremgår det, at næsten alle anmeldte skader fik en afgørelse inden 4. kvartal, når afgørelsen bestod i en afvisning eller en nulafgørelse. Når tilskadekomne tilkendes erstatning, fremgår det af tabel 3.5 og 3.6, at en betydelig andel af afgørelserne ikke fremkom før 4. kvartal 7. Dette vanskeliggør sammenligning mellem tilskadekomne, hvis skader er anmeldt i årene 1996 og 1998, fordi anmeldte skader i 1998 i mindre omfang når frem til deres endelige afgørelse før 4. kvartal i sammenligning med anmeldte skader i Grundet sagsbehandlingstider for de alvorligste skader må man formode, at det er de mest komplicerede og alvorligste arbejdsskader, som ikke er nået frem til en afgørelse inden 4. kvartal, og sådanne tilskadekomne er mere tilbøjelige til at ende på førtidspension, tjenestemandspension og efterløn. 6 I Bach og Hussain (3) benævnes dette tidspunkt som 2. tidspunkt. 7 Det betyder modsætningsvis, at afgørelsen kan være fremkommet i 4. kvartal i eller i perioden frem til eller senere end oktober 2, hvor instituttet fik en kopi af de væsentligste registrerede oplysninger om tilskadekomne hos Arbejdsskadestyrelsen. METODE 27

29 Tabel 3.3 Antal tilskadekomne i 1996 og 1998 i alt. Særskilt for arbejdsulykker og erhvervssygdomme og afviste arbejdsskader og arbejdsskader uden erstatning. Nulafgørelse Afvist 1996 Arbejdsulykke Erhvervssygdom Arbejdsulykke Erhvervssygdom Tabel 3.4 Antal tilskadekomne i 1996 og 1998 i alt for hvem Arbejdsskadestyrelsen traf en afgørelse inden 4. kvartal. Særskilt for arbejdsulykker og erhvervssygdomme og afviste arbejdsskader og arbejdsskader uden erstatning. Nulafgørelse Afvist Arbejdsulykke Erhvervssygdom Arbejdsulykke Erhvervsskade Tabel 3.5 Antal tilskadekomne, hvis arbejdsskade blev anmeldt i 1996, som opnåede erstatning, og antallet af dem, som fik en afgørelse af sagen inden 4. kvartal. Særskilt for arbejdsulykker, erhvervssygdomme og tilhørende registreeret skadesomfang. Skadesomfang Anmeldt i 1996 (a) Antal for hvem Arbejdsskadestyrelsens afgørelse forelå før 4. kvartal (b) (b)/(a) Arbejdsulykke Uoplyst eller uden kompensation Méngrad= ,97 Méngrad mellem 6 og pct ,97 Méngrad mellem 11 og 1 pct ,96 Erhvervsevnetab mellem 15 og 25 pct. 1) 655 6,96 Erhvervsevnetab mellem 26 og pct. 1) ,97 Erhvervssygdom Uoplyst eller uden kompensation 219 2,96 Méngrad= ,94 Méngrad mellem 6 og pct ,94 Méngrad mellem 11 og 1 pct ,89 Erhvervsevnetab mellem 15 og 25 pct. 1) 234 9,89 Erhvervsevnetab mellem 26 og pct. 1) ,81 1: Uanset méngrad 28 METODE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

SKADELIDTES REAKTION PÅ EN VERSERENDE ARBEJDSSKADESAG

SKADELIDTES REAKTION PÅ EN VERSERENDE ARBEJDSSKADESAG SKADELIDTES REAKTION PÅ EN VERSERENDE ARBEJDSSKADESAG 14:15 HENNING BJERREGÅRD BACH 14:15 SKADELIDTES REAKTION PÅ EN VERSERENDE ARBEJDSSKADESAG HENNING BJERREGÅRD BACH KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE

Læs mere

Selvforsikret - rettigheder og pligter

Selvforsikret - rettigheder og pligter Selvforsikret - rettigheder og pligter Kompleksiteten ved at være selvforsikret Betydningen af at være selvforsikret Selvforsikret forskellige kasketter med forskellige pligter og rettigheder 48, stk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven En anmodning om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven kan afvises hvis skaden er anmeldt for sent (formel afvisning), eller hvis skaden

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2015/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 20014-0000283 Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

7. september 2009 2 Nr. 848.

7. september 2009 2 Nr. 848. Lovtidende A 2009 Udgivet den 12. september 2009 7. september 2009. Nr. 848. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre.

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. Bilag: Henvisninger og forløbsoversigt Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. - Kategori 1: o Før reformen: forventning om fuld raskmelding

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)).

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). D O M Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)). 10. afd. nr. B-4362-12: Fagligt Fælles Forbund som mandatar

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Metode og lovgivning. 5 2.1. Metode 5 2.2. Baggrund og lovgivning 5 3. Udviklingen i antallet af arbejdsskader 1998-2001... 6 3.1. Det samlede antal anmeldte arbejdsskader

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 14. marts 2013. Nr. 278. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september

Læs mere