Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker
|
|
- Pia Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet
2 Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende Alzheimers sygdom hos yngre er udarbejdet af socialrådgiver Pernille Starnø ved Nationalt Videnscenter for Demens. Nationalt Videnscenter for Demens arbejder bl.a. med vidensformidling til sundhedsfagligt personale, patienter og pårørende. Nationalt Videnscenter for Demens arbejder for at fremme viden om diagnostik, behandling og pleje af mennesker med demenssygdomme. Vejledningen er udarbejdet som en hjælp til sagsbehandlere, der står med en patient, som har fået en Alzheimer-diagnose i en ung alder. Vejledningen er opbygget i fire dele: Den første del er en kort sygdomsbeskrivelse samt en beskrivelse af de sociale følger af sygdommen. Det næste afsnit, med overskriften Metodik, indeholder gode råd til metodikken og beskriver fx, hvordan en sagsbehandler skal tage ansvar for en sag, hvis der er flere afdelinger/sagsbehandlere involveret i sagen, og ikke kaste patienten fra den ene afdeling til den anden. Dernæst følger en tjekliste over de situationer, som det er klogt at tænke ind i et sagsforløb og de sociale forhold, som kræver en aktiv handling. Endelig er der udarbejdet en paragrafnøgle, hvor de mest hyppige paragraffer er nævnt med relevante principafgørelser samt argumenterne for denne hjælp. Vejledningen vil med jævne mellemrum blive opdateret og der tages forbehold for ændringer i love og bekendtgørelser. Eventuelle bemærkninger til vejledningen bedes sendt til: Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Neurocentret Rigshospitalet, afsnit 6911 Blegdamsvej København Ø Tlf vide@regionh.dk Version September
3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Sygdomsbeskrivelse... 4 Alzheimers sygdom hos yngre... 4 Behandling... 4 Hvordan kommer kommunen i kontakt med patienten... 5 De sociale følger af sygdommen... 5 Ad 1. Den økonomiske og sociale situation... 5 Ad 2. Familiens ressourcer og behov for aflastning... 6 Enlige forsørgere med Alzheimers sygdom... 6 Metodik... 7 Når der er flere sagsbehandlere involveret i sagen:... 8 Tjekliste:... 9 Ad 1. Beskæftigelsessituation Ad 2. Økonomi Ad 3. Psykologsamtaler Ad 4. Hjemmevejleder/støttekontaktperson Ad 5. Handleplan Ad 6. Demenskoordinator Ad 7. Hjemmehjælp og sygeplejerske Ad 8. Dagtilbud Ad 9. Ledsagerordning Ad 10. Plejebolig og værgemål Paragrafnøgle
4 Sygdomsbeskrivelse Alzheimers sygdom hos yngre Alzheimers sygdom rammer overvejende ældre mennesker, men kan i sjældne tilfælde også begynde før 65 års alderen. Ligesom ved Alzheimers sygdom hos ældre, starter sygdommen ofte med glemsomhed og evt. psykiske symptomer eller ændret adfærd i form af apati, depression, irritabilitet, m.v. Efterhånden bliver hukommelsesproblemerne værre, og patienten får tiltagende vanskeligheder med at tage vare på sig selv. Patienten kan bl.a. få problemer med at tale, med at orientere sig, med at klare personlig hygiejne og tage tøj på. Ordforrådet mindskes for efter nogle år at være indskrænket til enkelte ord og sætninger. Patienten kan ikke længere genkende nære familiemedlemmer og efter ca. 6-8 år bliver patienten meget plejekrævende. Alzheimers sygdom hos yngre kan i nogle tilfælde være arvelig. Man har kendskab til tre gener knyttet til autosomal dominant arvelige former af Alzheimers sygdom. Hvis en af forældrene har en sådan genetisk mutation, vil børnene have 50 % risiko for at arve sygdommen. Længden af sygdomsforløbet varierer, men et forløb på 7-9 år er ikke usædvanligt. Behandling Alzheimers sygdom kan ikke helbredes, men man har medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne. I Danmark er fire præparater godkendt til behandling af demens ved Alzheimers sygdom. Behandlingen vil typisk kunne forsinke udviklingen af symptomer svarende til et halvt års tid. Mange patienter får psykiske problemer sideløbende med Alzheimers sygdom som f.eks. depression, angst eller vrangforestillinger. Den vigtigste indsats mod psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser består i at forebygge problemerne, at identificere årsager til disse og at afhjælpe årsagerne. Behandling med antipsykotiske lægemidler kan være nødvendig i en kort periode, men er ofte forbundet med bivirkninger og kan være direkte skadelig. Fysisk aktivitet og træning samt kognitiv stimulation kan bidrage til at fastholde funktionsniveauet i hverdagen. 4
5 Hvordan kommer kommunen i kontakt med patienten De fleste patienter med Alzheimers sygdom i en ung alder er i kontakt med et neurologisk eller psykiatrisk ambulatorium på et hospital. Det behandlende hospital vil kontakte kommunen. Der findes dog nogle patienter, som ikke har kontakt til et hospital. Der vil henvisningen til sagsbehandler komme fra praktiserende læge, praktiserende neurolog eller psykiater, eller fra hjemmeplejen. Er patienten ikke i kontakt med et hospital, bør man henvise patienten til at få foretaget en udredning, rådgivning og opfølgning under hele sygdomsforløbet af et specialiseret personale. De sociale følger af sygdommen Mennesker i alle aldre kan udvikle Alzheimers sygdom, men når sygdommen rammer mennesker under 65 år, er der en række særlige problemstillinger at være opmærksom på. Patienten vil ofte være i arbejde på diagnosetidspunktet og kan være del af en familie med hjemmeboende børn. Det er vigtigt som sagsbehandler at have for øje, at man både står over for en patient, som har kognitive vanskeligheder, samt en hel familie, der kan være præget af situationen. Den raske ægtefælle kan være i krise og overbebyrdet af arbejdsopgaver samt ansvaret for familien. Det er ofte nødvendigt at arbejde sideløbende på 2 planer: 1. At få overblik over patientens økonomiske og sociale situation 2. At få overblik over familiens psykiske ressourcer og evt. behov for aflastning. Ad 1. Den økonomiske og sociale situation Arbejder patienten når diagnosen stilles eller er patienten sygemeldt fra sit arbejde, må patientens fremtidige arbejdssituation drøftes. Patientens eget udsagn vil som oftest være, at vedkommende ønsker at forsætte med at arbejde og sagtens kan klare det. Det er vigtigt at indhente tilladelse til at tage kontakt med arbejdsstedet og få deres udsagn om, hvordan patienten fungerer i en arbejdssituation. Da sygdommen indebærer store ændringer i personligheden, bliver man i de fleste situationer nødt til at drøfte med patienten, at vedkommende må stoppe med at arbejde. Et fleksjob er ofte ikke tilrådeligt, da sygdommen progredierer. Er patienten i arbejde, må det overvejes om patienten skal sygemeldes. Få overblik over de forsikringspensioner patienten evt. har og fx har indbetalt til via sit arbejdssted. 5
6 Ad 2. Familiens ressourcer og behov for aflastning Er der tale om en patient, der er gift og har børn, skal man være meget opmærksom på, at den raske ægtefælle kommer til at stå med et større ansvar og en større arbejdsbyrde i hjemmet. Ægtefællen skal dermed tage hånd om en syg ægtefælle og samtidig have overskud til børnene, som også har mistet deres normale relationer til patienten. Det er hårdt både fysisk og psykisk. Børnene skal opleve, at der er overskud til dem. Derfor kan det anbefales, at være opmærksom på ægtefællens behov for aflastning i det omfang, de magter at have fremmede gående i deres hjem, og at der tilbydes psykologsamtaler til hele familien. Det er vigtigt at hjælpe hele familien Enlige forsørgere med Alzheimers sygdom Er patienten eneforsørger, må man rette stor opmærksomhed på børnenes tarv. Man kan ikke tage det for givet, at patienten kan være alene med børnene. Nogle patienter vil ikke være indstillet på at modtage hjælp, men da sygdommen udvikler sig, er det nødvendigt, at der sættes ind med støtte, så snart behovet opstår. Det er vigtigt at have for øje at alle sygdomsforløb er forskellige. Det er ikke selve diagnosen, men derimod den enkeltes funktionsevne, der bør være bestemmende for håndteringen af sagsforløbet. Det er meget anbefalelsesværdigt at samarbejde med den hospitalsafdeling, som har ansvar for patienten samt med kommunens demenskoordinator/-konsulent. Resumé: Få overblik over familiens ressourcer Vær opmærksom på ægtefællens og børnenes situation Vær opmærksom på behovet for aflastning. 6
7 Metodik Det er vigtigt som sagsbehandler at have for øje, at man står over for et menneske, som både er krisepræget og har kognitive vanskeligheder. For at få overblik over situationen er det vigtigt at få så god en viden om patientens sociale vilkår, netværk og problemstillinger som muligt. For at få denne viden er det ofte nødvendigt at inddrage familien (med samtykke fra patienten), da patienten på grund af sin demenssygdom kan være afvisende/uvidende overfor problemstillingerne. Her bør man være opmærksom på, at familien kan være psykisk mere påvirket af situationen end patienten selv. Det er vigtigt at give sig god tid til en samtale, da det som oftest er meget svært for patienten/familien at tale om sygdommen og de konsekvenser, som de frygter at sygdommen medfører. Vis respekt for det patienten/familien fortæller om sine egne oplevelser med sygdommen. Symptomerne er forskellige fra person til person. Vælg et åbent samarbejde, hvor patienten bliver informeret og alt bliver foretaget efter aftale med personen og evt. familien. Vælg som sagsbehandler at tilrettelægge forløbet, koordinere det og følge op på aftaler. Tag ansvaret i stedet for at prøve at motivere patienten til selv at stå for alle aftalerne, fx med 14- dagesplaner og faste datoer for opfølgende samtaler i starten af forløbet. Man skal under hele sit sagsforløb være meget opmærksom på, at sygdommen er progredierende. Situationen kan nemt være forandret fra man indstiller til en ydelse og til den bliver bevilget. Derfor er det en god ide at tilbyde hjælpen så tidligt som muligt, og evaluere hjælpen ca. hver 3. måned. Vær opmærksom på nødvendigheden af at bruge hospitalet som samarbejdspartner ved planlægning af fx handleplaner, indhentning af lægelige oplysninger m.v. Sæt ikke for mange ting i gang på samme tid. Sæt hellere få ting i værk, få det til at fungere godt inden nye tiltag igangsættes, men vær opmærksom på at forholdene ændrer sig hele tide. 7
8 Når der er flere sagsbehandlere involveret i sagen: Det er vigtigt, at sagsbehandlerne er klar over, om der er andre behandlere involveret i sagen. Det er en nødvendighed, da patienten/familien ikke kan magte at blive sendt fra den ene til den anden sagsbehandler og ikke er i stand til at kapere forskellige oplysninger. Det kan få alvorlige konsekvenser for en patient, hvor sygdommen netop rammer overblik og hukommelse. Det er derfor vigtigt: At tage kontakt til de andre fagpersoner At koordinere samarbejdet og udfærdige en ansvarsfordeling At planlægge opfølgning af møderne hver 3. måned indtil sagen kører stabilt At diverse fagpersoner giver de samme beskeder og er enige om et sagsforløb At udnævne en person til at være hovedansvarlig i sagen og stå for indkaldelse til møder og være den koordinerende i forhold til demenskoordinator, hospital osv. 8
9 Tjekliste: 1. Få overblik over beskæftigelsessituationen. 2. Få overblik over patientens økonomiske forhold: Sygedagpenge Førtidspension Forsikringer 3. Tal med patienten om psykologsamtaler 4. Tal med patienten om en hjemmevejleder/støttekontaktperson 5. Udarbejd en handleplan 6. Tag kontakt til kommunens demenskoordinator 7. Begynd at tale med patienten om fordele ved at modtage hjemmehjælp. Så snart demenskoordinatoren vurderer, at der er behov for hjemmehjælp, bør det så vidt muligt sættes i værk. 8. Tal med patienten om dagtilbud/aktiviteter 9. Tal med patienten om ledsagerordning 10. Begynd i god tid at tale med patienten om værgemål og plejebolig, og anbefal patienten at se på forskellige plejeboliger. 9
10 Ad 1. Beskæftigelsessituation Arbejdsforhold: Patienten vil i nogle tilfælde give udtryk for, at der ikke er problemer på arbejdsstedet, men får man tilladelse til at ringe til arbejdsgiveren, får man som oftest oplyst noget andet, fx at man har anbefalet personen at sygemelde sig eller, at der er ved at blive overvejet en fyring. Fleksjob: Som hovedregel vil det ikke være relevant at søge om et fleksjob, når sygdommen er brudt ud. Patienten er for det meste så dårlig, at vedkommende ikke kan bestride sit job længere. Er patienten måske egnet, når sygdommen bliver diagnosticeret, vil det administrative arbejde med f.eks. at foretage afprøvning af arbejdsevnen, finde egnet beskæftigelsesområde og finde jobbet ofte tage så lang tid, at patienten ikke kan magte et arbejde længere, når fleksjobbet er bevilget. Ad 2. Økonomi Sygedagpenge: Hvis patienten er i et ansættelsesforhold er det vigtigt, at arbejdsgiver får anmeldt patienten som syg, også selvom han ikke bliver opsagt fra sit job, men der bliver indgået en fratrædelsesaftale. Det er vigtigt af 2 årsager: 1. Arbejdsgiver vil være berettiget til at modtage refusion af sygedagpenge. 2. Patienten bliver anmeldt som syg, og kommer dermed ind under sygedagpengereglerne om opfølgning. Derved undgår man, at patienten falder ud af det sociale system. Førtidspension: Det er nødvendigt at begynde at tale med patienten om, at der skal søges om en førtidspension, og at få denne ansøgning sat i værk. Det er godt at få det økonomiske på plads tidligt i forløbet. Forsikringer: Det er vigtigt at få kendskab til, om patienten har nogle forsikringer, som evt. er tegnet af arbejdsstedet eller af pågældende selv, og om de har en dækning af tab af erhvervsevne i form af fx invalidepension eller invalidesum. Få rekvireret ansøgningsskema og ansøgt de relevante forsikringsydelser, evt. i samarbejde med det behandlende sygehus. Ad 3. Psykologsamtaler Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Tal med patienten om, at det kan være en god støtte at tale med en psykolog om den angst og bekymring, han har for sin sygdom og sygdomsforløb. Vær opmærksom på at 10
11 psykologhjælp, også er et meget relevant tilbud for ægtefælle og børn. Er patienten motiveret for psykologhjælp så orientér om støttemulighederne ved, at han kan få en henvisning fra egen læge og kan vælge samtaler hos en psykolog med ydernummer. Kontakt evt. praktiserende læge for patienten, hvis det er tydeligt, at vedkommende ikke selv kan få det gjort. Få evt. via psykologforeningen anbefalet en psykolog, som kan komme ud i eget hjem, da transporten kan blive et problem. Kontakt evt. praktiserende psykolog, for at orientere om sygdommen og hør om psykologen synes, at hun kan magte et sådant samtaleforløb. Dette nævnes fordi et samtaleforløb med en patient, som har en progredierende lidelse kræver en anderledes tilrettelagt psykologforløb. Ad 4. Hjemmevejleder/støttekontaktperson Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Det kan være en god og vigtig støtte for yngre mennesker med Alzheimers sygdom at få bevilget en hjemmevejleder, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen, gennemgå post, hjælpe med at betale regninger og evt. tage kontakt til offentlige myndigheder. Denne støtte fungerer som regel fint langt hen i sygdomsforløbet. Man kan fx starte med at aftale 4 timer om ugen, hvor de 2 timer bliver lagt om mandagen til at planlægge ugen og yderligere 2 timer om fredagen til at planlægge weekenden. Patientens behov for hjemmevejleder-timer bør evalueres med jævne mellemrum under sygdomsforløbet. Ad 5. Handleplan Prøv at udarbejde en handleplan sammen med patienten. Det kan anbefales, at den indeholder daglig motion ved, at patienten selv dyrker motion som gang, løb, cykling eller lign. Da det kan være svært for patienten selv at foretage en sådan aktivitet, kan dette evt. foretages sammen med hjemmevejleder/ledsagerordningen. Derudover kan det være en fordel at komme i et aktivitetscenter og deltage i socialt samvær. Der findes dagcenter som er målrettet til patienten med demens, hvor der indgå fysisk aktivitet som et fast tilbud. Ad 6. Demenskoordinator De fleste kommuner har ansat demenskoordinatorer. Som sagsbehandler er det vigtigt at få etableret kontakt med denne faggruppe. Demenskoordinatorens arbejdsopgaver varierer fra kommune til kommune, men som hovedregel er deres arbejdsopgave bl.a. er at tage kontakt til borgeren og 11
12 løbende komme i hjemmet under hele sygdomsforløbet. Patienten og familien vil dermed få tilbudt relevante aktiviteter, støtte og hjælpemidler. Kendskab til sygdommen: Der kan søges om viden om Alzheimer s sygdom på internettet ( men nøjes ikke kun med denne viden. Da sygdommen udvikler sig individuelt, er det vigtigt at tage kontakt til det behandlende sygehus. Ad 7. Hjemmehjælp og sygeplejerske Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Hjemmehjælp: Der er oftest behov for hjemmehjælp tidligt i forløbet. Mennesker med Alzheimers sygdom får typisk kognitive problemer med fx overblik og hukommelse, hvilket bl.a. viser sig i hverdagen med fx: Vanskeligheder med at læse post, og forholde sig til indholdet Vanskeligheder med praktisk arbejde i hjemmet som at støvsuge og vaske gulv, hvilket kræver et overblik (hvilke dele af gulvet er taget og hvilke mangler?) Vanskeligheder med at huske, hvilket får mange patienter til at skrive små sedler til sig selv, som så ligger overalt, og som ikke kan findes igen. Det er vigtig at være opmærksom på ovennævnte ved tildeling af hjemmehjælpstimer, således at der evt. er tid til hjælp med post, indarbejdet gode rutiner med at samle div. huskesedler på ét sted, fx at skrive beskeder på en tavle, i en bog eller lign. Er der behov for kontinuerlig og mere omfattende hjælp til disse arbejdsopgaver, er det en god ide at søge om en hjemmevejleder til hjemmet. Sygeplejerske: Patienten vil ofte glemme og tage sin medicin, få væske og spise. Derfor kan det være en god hjælp, at der kommer en sygeplejerske som følger patienten, og som kan sørge for at vedkommende får sin medicin mv. Ad 8. Dagtilbud Anbefal patienten at komme i gang med nogle aktiviteter som fx at benytte et af kommunens dagtilbud målrettet mennesker med demens. Især for enlige patienter er det en god støtte i hverdagen, at de har en kontinuerlig kontakt til omverdenen. Nogle kommuner har dagtilbud til yngre med demens fx i form af væresteder, caféer og lign. 12
13 Ad 9. Ledsagerordning Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Yngre patienter med Alzheimer s sygdom får kognitive vanskeligheder i form af fx orienteringsproblemer, og kan fx glemme, hvordan man færdes i trafikken. En ledsager kan hjælpe med til, at patienten bevarer en så normal tilværelse som muligt, fx ved at gå med i butikker og købe tøj, fodtøj, gå med i biografen og igangsætte et motionsprogram. Ad 10. Plejebolig og værgemål Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. I Danmark findes der i alle kommuner plejeboliger, som er indrettet til beboere med demens. Det specielle for denne patientgruppe er, at de er yngre end de øvrige plejehjemsbeboere. Der findes ikke så mange plejeboliger til yngre med demenssygdomme og derfor må hver kommune overveje den bedste løsning indenfor de rammer kommunen har. Det kan oplyses, at nogle kommuner vælger at bevilge døgnhjælp i hjemmet som et alternativ til en indflytning i plejebolig. Når beslutningen om plejebolig skal træffes: Som oftest er flytning i plejebolig baseret på en fælles beslutning som patienten er inddraget og enig i. Men, det er ikke altid sådan, at patienten er enig i beslutningen om flytning til plejebolig. Så længe patienten har handleevne i behold, har han ret til selv at bestemme, hvor han vil bo, og man kan ikke tvinge patienten til at flytte i plejebolig. Derfor er det en god idé at introducere spørgsmålet om indflytning i plejebolig og få patientens samtykke til dette mens pågældende har erkendelse af egen situation. Når patienten på et tidspunkt mister handleevnen, kan han kun flyttes i plejebolig efter servicelovens regler herom. Protesterer patienten ikke mod at flytte i plejebolig, kan kommunen indstille ham til flytning, og denne flytning skal godkendes af en personlig værge. I nogen kommuner ønsker man dog værgemålet suppleret med en tilladelse efter Serviceloven 129. Protesterer patienten mod at flytte i plejebolig, skal kommunens indstilling om flytning godkendes af det sociale nævn. Værgemål: Hvis patienten på et tidspunkt mister evnen til at varetage sin økonomi, må det overvejes at anmode om en økonomisk værge til ham. Er patienten indstillet på at få en økonomisk værge, kan han selv anmode statsforvaltningen om det. Er patienten ikke indstillet på at få en værge eller kan han ikke længere forholde sig til spørgsmålet, kan nærmeste familie eller kommunen anmode om et værgemål. 13
14 På findes et anmodningsskema, der blot skal udfyldes og indsendes til den lokale statsforvaltning. I forbindelse med flytning i plejebolig, hvor patienten ikke længere kan samtykke til flytningen og heller ikke protesterer mod at flytte, skal der anmodes om en personlig værge, der kan godkende kommunens indstilling om flytning. 14
15 Paragrafnøgle Sygedagpenge: Hvis borgeren er i et ansættelsesforhold, er det vigtigt, at arbejdsgiver får anmeldt ham som syg, også selvom han ikke bliver opsagt fra sit job, men der bliver indgået en fratrædelsesaftale. Det er vigtigt af 2 årsager: Arbejdsgiver vil være berettiget til at modtage sygedagpenge-refusion for borgeren, og borgeren bliver anmeldt som syg, og kommer dermed ind under sygedagpengereglerne om opfølgning. Derved undgår man, at han falder ud af det sociale system. Sygedagpenge kan som hovedregel udbetales i 22 uger. Inden ophør af SDP skal kommunen foretage en revurdering af patientens situation. Forsikringer: Under sygedagpengeforløbet kan det anbefales, at være opmærksom på om borgeren har nogle former for forsikringer, der kan komme til udbetaling. Det kan enten være forsikringer tegnet af arbejdsstedet eller privattegnede forsikringer. Det man skal være særlig opmærksom på er følgende: Invalidesum. Invalideforsikring. Pension til børn under 21 år. Førtidspension (FØP): Der kan rejses ansøgning om førtidspension efter pensionsloven 17 og Kommunen skal rejse en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag. De har pligt til at gøre ressourceprofilen færdig, hvilket inkluderer indhentning af lægelige oplysninger. Desuden skal der rekvireres relevante papirer, som ligger andre steder i kommunen. Der skal ud fra dette materiale tages stilling til arbejdsevnen, uden at der bliver foretaget en arbejdsprøvning. o Borgeren skal vejledes grundigt om, hvad 17 indebærer. o Vær opmærksom på, at sygedagpenge skal forlænges, hvis der er rejst anmodning om FØP efter 17. o Pensionssagen skal færdigbehandles på 3 måneder. o Der skal ikke foretages arbejdsprøvning, hvis ansøgningen om FØP er i henhold til PL 17. o Når en sag rejses efter 17, skal borgeren selv være opmærksom på om sagen er tilstrækkeligt belyst. o Der skal orienteres om, at der kan være større mulighed for at få afslag. Ved meget alvorlige sygdomme, som fx FTD er der dog gode muligheder for at få tilkendt FØP efter PL
16 18. Kommunen kan rejse en ansøgning om førtidspension, når det kan dokumenteres, at borgeren ingen erhvervsevne har. For at kunne dokumentere dette, skal der udfærdiges en ressourceprofil og det skal vurderes om en arbejdsprøvning er nødvendig. Aktivering: Det skal nævnes at i henhold til Vejl. 105 af om førtidspension fra 1. januar 2003 punkt 12 fremgår det, at en patient ikke bør gennemgå et aktiveringstilbud, hvis aktiveringen er åbenbart urimelig. Psykologsamtaler: Sundhedsloven 69 stk. 1, 373, 311 Det kan være en god støtte for patienten at få tilbudt psykologsamtaler hovedsageligt i starten af sygdomsforløbet og umiddelbart efter at diagnosen er stillet. Skal børnene flyttes fra borgeren kan der blive behov for psykologhjælp i forhold til de tilpasningsproblemer, som der kan opstå i forbindelse med indflytning hos den nye familie. Støtteforanstaltninger i hjemmet: Hjemmehjælp: Serviceloven 83, 84 Der er oftest behov for hjemmehjælp under sygdomsforløbet. Borgere med Familiær Alzheimer vil som oftest få kognitive forandringer, få vanskeligheder ved at planlægge og koordinere deres dagligdag fx i forhold til indkøb af mad, overskue deres køleskab, personlig hygiejne osv. Senere i forløbet vil borgeren ikke kunne lave mad selv, og der skal tages stilling til hjælp til indkøb, mad ude fra samt hjælp til personlig hygiejne. Serviceloven 83. Hvis der er børn i familien, skal det tages med i vurderingen, om der er behov for hjælp til morgenmad, påklædning og til at bringe børnene til og fra skole. (Jf. Ankeafgørelse C ) Hjemmevejleder: Serviceloven 85 Man skal være opmærksom på vejledningen nr. 13. af 15. februar 2011 pkt. 25, hvoraf det fremgår at denne ydelse ikke kun skal bevilges som genoptræning, men også kan bevilges, hvor den personlige pleje og omsorg kan være et mål i sig selv. Ovennævnte foranstaltninger vil kunne hjælpe borgeren til at oppebære en så normal tilværelse som muligt og forhindre, at hverdagen bryder sammen, fordi 16
17 der ikke er betalt regninger, og borgeren har svært ved at få struktur på sin dagligdag.. Med nogen støtte og struktur vil borgeren godt kunne magte disse opgaver i en periode. Selvvalgt hjemmehjælp: Serviceloven 94 Ledsagerordning: Serviceloven 97 Det er muligt for borgeren selv at ansætte en hjemmehjælp. Det kan fx være en ægtefælle eller familie, som har et godt kendskab til sygdommen. Kommunen skal dog godkende vedkommende. Hvis borgeren er indstillet på at tage imod dette tilbud, kan det være en stor støtte for ham selv, men også for den øvrige familie. Får borgeren en støtteperson, som vedkommende får tillid til, kan det være en meget god hjælp i hverdagen både til at komme i gang med at dyrke fx. motion, som at gå, løbe eller cykle, men også i forhold til indkøb. Regler som med fordel kan anvendes i sygdommens sidste fase: Plejeboliger: Betaling for plejebolig: SL 108 Ægtepar : SL 108 jf. bek.nr stk. 1 I Danmark findes der adskillige plejeboliger, dog ingen som er specielt egnet for yngre borgere med demens. Det kan være en god idé at overveje en plejebolig alligevel, da sygdommen oftest bevirker så svære kognitive forandringer hos borgeren, at der er behov for den hjælp, som kan tilbydes døgnet rundt på et plejehjem. Plejebolig hører i dag under regler om almennyttige boliger med særligt behov. Der betales indskud ved indflytningen, og der betales en husleje efter, hvor stor en bolig man får tilbudt. Derudover betaler man for udgifter til fx kost, el, varme, vask, licens og rengøring. Det kaldes en servicepakke. Prisen for huslejen ligger gennemsnitlig på mellem og kr. og kr. for den fulde servicepakke. Der kan søges om hjælp til indskuddet, hvis indkomsten er under kr. om året (2012). Lånet er rente og afdragsfrit i 5 år. Herefter bliver lånet forrentet med 4½ % og skal tilbagebetales over 10 år. Der kan søges om boligydelse til huslejen. Når der skal beregnes boligydelse til betaling af en plejebolig, er der ingen maksimumsgrænse på boligydelsen. Der kan desuden søges om varmetillæg til varmeudgiften. Er der tale om et ægtepar, hvor den ene af ægtefællerne er rask og ønsker at blive boende i eget hjem, skal der tages højde for det i beregningen. Beregningen foretages i praksis på den måde, at man betragter ægtefællerne som enlige. Det betyder, at hvis ægtefællerne modtager pension, skal de have 17
18 pension som enlige. Desuden skal kun den formue, som tilhører ægtefællen, der flytter på plejehjem, tages i betragtning. Er den raske forsørger blevet alene med mindreårige børn på grund af, at ægtefællen er kommet på plejehjem, kan der hverken søges om børnebidrag i statsforvaltningen eller børnetilskud i forhold til Lov om børnetilskud, da man i forhold til disse regler bliver regnet for gift. Det betyder, at der ikke kan udbetales det særlige børnetilskud eller forhøjet børnetilskud for enlige. 18
19 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, afsnit 6911 Blegdamsvej København Ø Tlf vide@regionh.dk Følg os: Facebook.com/VidenOmDemens 19
Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer
Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen
Læs mereVejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom
Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen Huntingtons sygdom er
Læs mereDen onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.
Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre
Læs mereOrientering til patienter og pårørende om sociale forhold
Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse
Læs mereDen onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.
Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereSagsbehandlingstider på det sociale område
Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs merePlejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem
Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard
Læs mereHANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov
HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereFRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP
EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud
Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende
Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereStøtte til voksne. Kvalitetsstandarder 2020
Støtte til voksne Kvalitetsstandarder 2020 Indholdsfortegnelse FORORD...3 HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG HAR BEHOV FOR STØTTE?...4 PRAKTISKE INFORMATIONER...4 HVAD ER EN KVALITETSSTANDARD?...6 PERSONLIG
Læs mereVejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108
Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs merePsykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard
Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden
Læs mereGodt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre
Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2014
Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.
Læs mereSkanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning
Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11
Læs merePersonlig pleje Kvalitetsstandard 2019
Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er personlig pleje: Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at Blive vasket eller komme i bad
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereKvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem
Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Formålet med plejevederlag Hvem kan få plejevederlag? Formålet med plejevederlag er at du, som pårørende til en person, som er alvorligt syg og ønsker
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
- Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig
Læs mereIndholdsfortegnelse: - 2 -
Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereINFORMATION TIL AFLASTNINGSPERSONER
INFORMATION TIL AFLASTNINGSPERSONER Information fra Aflastningsordningen Til dig der er aflastningsperson for et barn 1. Forord Denne pjece er udarbejdet til dig, der har vist interesse for at blive ansat
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og
Læs mereKvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Formålet med plejevederlag Hvem
Læs mereCase: Førtidspension
Case: Førtidspension Case: Førtidspension Inge er 54 år, bosiddende i Haderslev, og har i de sidste 32 år arbejdet ved Haderslev Kommune som hjemmehjælper. Inge har i ansættelsesperioden specielt de seneste
Læs mereKvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens 100 Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er
Læs mereAfløsning og aflastning
Ydelsestype Ydelsens ydelsen Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne
Læs merePlejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.
Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereBornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående
Læs meref. Får du medicin i forbindelse med din sygdom? f. Hvilken medicin?
Ansøgning om udbetaling og/eller præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne. Side 1 af 6 Forsikrede Dit fulde navn Cpr.nr. Adresse Postnr. By Stilling Telefon nr. Arbejdsgiver Mailadresse 1 a. Hvilken sygdom/ulykkestilfælde
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice
Læs mereFra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov
Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereDemens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre
Demens Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen Sundhed og Ældre Randers kommune arbejder på, at give borgere med demens og deres pårørende, en vifte af tilbud, som kan sættes sammen efter
Læs mereKvalitetsstandard Midlertidigt ophold
Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold Forord...2 Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold...2 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Formålet med plejevederlag Hvem kan få plejevederlag? Formålet med
Læs mereBetalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015
Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereHenvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...2 3.1 Sagsbehandlingstid...2 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...3 3.3 Revurdering...3 4.0 Målgruppe Hvem kan få hjælp?...3
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4
Læs mereKVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206
KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206 LOVGRUNDLAG 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
Læs mereInformation til borgere og pårørende. Fuldmagter & værgemål
Information til borgere og pårørende Fuldmagter & værgemål Der kan komme et tidspunkt i dit eller i din pårørendes liv, hvor det ikke længere er muligt at være i stand til at administrerer sin økonomi
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereDEMENS POLITIK
DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard
Læs mereMerudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.
Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene
Læs mereSvendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1
Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1 Afløsning og aflastning efter serviceloven 84, stk. 1 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd xx.xx.xxxx.
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 3 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 5 Kvalitetsstandard
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs mereInformation om hjemmehjælp
MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereServiceinformation. Midlertidig bolig
Serviceinformation Midlertidig bolig Hvad er Midlertidig bolig? Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje, jf. Lov om Social Service
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereStøtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver
Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Støtte til den pårørende Afløsning og aflastning Servicelovens 84 Orlov til
Læs mereAnbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet
Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og
Læs mereInformation til patienter i ambulant psykiatrisk behandling
Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten
Læs mereHvem kan modtage ydelsen?
85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereHvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune?
Plejebolig Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune? Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune? Der kan være mange grunde til at flytte i en plejebolig. Du kan få en plejebolig, hvis: det ikke er
Læs mereSagsbehandlingstider: Socialområdet
Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereSagsbehandlingstider i Rebild Kommune
Sagsbehandlingstider i Rebild Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 3 Folkepension og personlige tillæg 4 Delpension 4 Førtidspension 5 Børnetilskud og børnebidrag 5 Børnefamilieydelse 6 Boligstøtte 6
Læs mere