Sidste nyt om gæsteprincippet

Transkript

1 Sidste nyt om gæsteprincippet Aarhus, den 3. november Program 1. Lidt om gæsteprincippet 2. Østre Landsrets dom af 16. maj 2016 sammensatte anlægsprojekter 3. Højesterets dom af 21. september 2016 regnvandsbassinet i Hvidovre 4. Ekspropriationskommissionens kendelse af 16. august 2016 anlægsmyndighedens koordineringsog loyalitetsforpligtelse 5. Hvornår er det lovligt at ekspropriere en fravigelse af gæsteprincippet? 6. Kan kommunen (ved kommunale ekspropriationer) afvise at medvirke til en fravigelse af gæsteprincippet fx til fordel for spildevandsselskabet? 7. Hvad skal der betales i erstatning? 8. Spørgsmål 1

2 3 1. Indledning Gæsteprincippet dækker over en deklaratorisk regel om, hvem der skal betale for ledningsflytninger. På visse områder har reglen fundet udtryk i lovgivningen (vejlovene og cityringloven). Men derudover gælder gæsteprincippet også som en ulovbestemt regel. Defineret af Højesteret: Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som gæst skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede udnyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt Østre Landsrets dom af 16. maj 2016 Sagen handlede om, hvorvidt det er ledningsejerne eller anlægsmyndigheden (Metroselskabet), der skal betale for arbejder på ledninger beliggende i vejareal i anledning af anlægget af følgende fire metrostationer på Cityringen: Frederiksberg Station Frederiksberg Allé Aksel Møllers Have Østerport 2

3 5 2. Sammensatte anlægsprojekter U H Flintholm Station I lovbestemmelsen ( 106, stk. 1) er det præciseret, at dette (gæsteprincippet) også men ikke kun gælder i tilfælde af nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning [ ] Det fremgår af [dokumentationen for Højesteret], at etableringen af den nye station ved Flintholm indgik i et sammensat anlægsprojekt, som omfattede arbejder vedrørende både vej og bane [...] Højesteret finder endvidere, at vejlovens 106 finder anvendelse på ledningsarbejder i veje udført i forbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet, der har nødvendiggjort ledningsarbejderne Sammensatte anlægsprojekter Taksationskommissionens kendelse af 7. maj 2014 (ledningsomlægninger på 4 stationer på Cityringen): Med Højesterets dom i sagen om Flintholm Station er der sket en udvikling af vejlovens gæsteprincip Der er sket en udvidelse af kredsen af de tilfælde, hvor det er ledningsejeren, der skal betale for ledningsomlægningen Spørgsmålet er, hvornår der kan siges at være tale om et sammensat anlægsprojekt? 3

4 7 2. Sammensatte anlægsprojekter Er anlægsarbejderne på de 4 lokaliteter sammensatte anlægsprojekter? Ekspropriationskommissionen mente, at begrebet sammensat anlægsprojekt og den deraf følgende anvendelse af gæsteprincippet i vejlovens 106 måtte forudsætte, at projektet indeholdt ændringer af vejrummet og vejforholdene i et ikke uvæsentligt omfang set i forhold til projektet som helhed. Taksationskommissionen finder ikke, at der er grundlag for at indfortolke et sådant væsentlighedskriterium i Flintholmdommen. Kommissionen finder derfor, at Flintholmdommen må forstås således, at der er tale om et sammensat anlægsprojekt, når blot projektet indebærer arbejder på både vej og bane, uanset arbejdernes karakter og uanset omfanget af og forholdet mellem vej- og banearbejderne. Resultat: Samtlige 4 stationer kunne anses for sammensatte anlægsprojekter med den konsekvens, at ledningsejerne måtte betale for alle ledningsomlægninger på de 4 stationer Sammensatte anlægsprojekter Østre Landsrets dom af 17. maj 2016 Af beskrivelserne af de fire metrostationer i navnlig udredningen om Cityringen, bekendtgørelse nr. 588 af 7. juni 2007, lokalplanerne og Frederiksberg Kommunes godkendelse af forpladsarealer for stationerne på Frederiksberg fremgår, at der ved alle fire stationer ud over arbejdet med selve stationsboksen i større eller mindre omfang er foretaget arbejder i de omkringliggende vejarealer, herunder navnlig men ikke kun i form af inddragelse af vej- og parkeringsarealer med henblik på anlæg af stationsforplads og cykelparkering. Landsretten lægger herefter til grund, at anlægsprojekterne vedrørende stationerne ved Østerport, Aksel Møllers Have, Frederiksberg og Frederiksberg Allé alle hver især udgjorde sammensatte anlægsprojekter, der omfattede arbejder vedrørende både vej og bane. Efter Højesterets dom gengivet i U (Flintholm Station) finder gæsteprincippet i vejlovens dagældende 106, stk. 1, anvendelse på ledningsarbejder udført i forbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet der har nødvendiggjort ledningsarbejdet. Dommen er indbragt for Højesteret af ledningsejerne! 4

5 9 3. Ejerskifte (ledning eller ejendom) En ledning, der hidtil har ligget beskyttet i ejet areal, kan blive fanget af gæsteprincippet, når ledningen eller arealet skifter ejer medmindre man gør noget! Højesterets dom af 21. september 2016 (Hvidovredommen) Om flytning af et regnvandsbassin tilhørende Hofor Spildevand Hvidovre A/S fra et areal tilhørende Hvidovre Kommune af hensyn til Banedanmarks anlæg af København-Ringsted strækningen. Hvidovre kommune havde forud for Banedanmarks ekspropriation af arealet tilladt tinglysning af en deklaration, der fraveg gæsteprincippet, mod betaling af kr. fra Hofor. Omkostningerne til flytning af bassinet beløb sig til ikke under 1 million kr. 5

6 11 3. Højesterets dom af 21. september 2016 (Hvidovredommen) Østre Landsret: at kommunen med vedtagelsen og tinglysningen af servitutten handlede klart i strid med det grundlæggende princip om saglig forvaltning, der ligeledes finder anvendelse inden for kommunalfuldmagtens område Hvidovre Kommune handlede således klart ulovligt ved vedtagelsen og tinglysningen af servitutten, og den bør efter landsrettens opfattelse i lyset af de konkrete omstændigheder og sagens karakter ikke tillægges gyldighed. Højesteret: at såvel Hvidovre Kommune som Hvidovre Spildevand var klar over, at udgiften til omlægning af regnvandsbassinet ville blive betydelig, at servitut aftalen om fravigelse af gæsteprincippet udelukkende havde til hensigt, at staten i strid med anlægslovens forudsætninger kom til at betale for omlægningen, og at Hvidovre Kommune således varetog Hvidovre Spildevands økonomiske interesser på bekostning af statens. Af de anførte grunde fandt Højesteret, at servitutten var i strid med grundsætningen om saglig forvaltning, og servitutten var derfor ugyldig Koordinerings- og loyalitetsforpligtelsen Ekspropriationskommissionens kendelse af 16. august 2016: Etablering af en ny bro medførte, at det var nødvendigt at gennemføre ledningsomlægninger i området, hvor broen blev etableret. Parterne var enige om, at ledningerne lå på gæsteprincippet. Uenigheden vedrørte, (1) om udgifter der efter ledningsejernes opfattelse ikke direkte relaterede sig til selve omlægningen af ledningerne skulle afholdes af ledningsejerne som led i deres forpligtelse til at forestå indbyrdes koordinering, og (2) om udgifter afholdt af Banedanmark til etablering af fælles ledningstracé var rimelige, herunder om Banedanmark som anlægsmyndighed havde opfyldt sin loyalitetsforpligtelse. 6

7 13 4. Koordinerings- og loyalitetsforpligtelsen Ekspropriationskommissionen: Kommissionen finder, at flytningen af ledningen foruden udgifterne til det faktiske gravearbejde indebærer de herfor forudsatte udgifter til projektering af ledningstraceet. De af Banedanmark afholdte udgifter til projekt- og byggeledelse for planlægning og udførelsen af ledningsomlægningen må Banedanmark således selv afholde (min understregning). Herefter udtalte kommissionen, at særlige omstændigheder på den pågældende lokalitet (antallet af aktører, begrænset plads mv.) medførte, at Banedanmark havde en udvidet loyalitetsforpligtelse til at tage hensyn til ledningsejernes interesser. Banedanmark fandtes ikke at have iagttaget den Banedanmark påhvilende loyalitetsforpligtelse. Udgifter til den derved skete fordyrelse af projekteringen påhvilede derfor Banedanmark. 14 Den næste generation af ledningstvister Gæsteprincippet er en deklaratorisk regel kan fraviges ved aftale. Dette medfører to interessante problemstillinger vi ser bort fra arealets status: 1. Hvis ledningen er placeret er der sket en fravigelse af gæsteprincippet? Fortolkning af eksisterende aftaler/servitutter, jf. Vintapperrampe-dommen og Hvidovre-dommen. 2. Hvis ledningen ikke er placeret kan der ske en fravigelse af gæsteprincippet? Der skal sondres mellem aftaleindgåelse og ekspropriation. Derudover må det forventes, at spørgsmål om udstrækningen af parternes (koordinerings)forpligtelser hver især vil blive gjort til genstand for tvister i fremtiden, jf. også den føromtalte ekspropriationskommissionskendelse. 7

8 15 Fravigelse af gæsteprincippet? Problemstilling: Hidtidig praksis har vist, at ledningsejere stort set skal betale for ALT! Det er nærliggende for ledningsejere at overveje, om gæsteprincippet skal fraviges. Uproblematisk, hvis grundejeren og ledningsejeren er uenige om en fravigelse af gæsteprincippet. Problemerne opstår, hvis det er nødvendigt at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation: 1. Hvornår er det lovligt at ekspropriere en fravigelse af gæsteprincippet? 2. Kan kommunen (ved kommunal ekspropriation) afvise at medvirke til en fravigelse af gæsteprincippet fx til fordel for spildevandsselskabet? 3. Hvad skal der betales i erstatning? Hvornår er det lovligt at ekspropriere en fravigelse af gæsteprincippet? Alle ekspropriationshjemler skal anvendes med respekt for grundlovens 73: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. En ekspropriation er kun lovlig, hvis den er i) nødvendiggjort af en almen interesse, ii) har hjemmel i lov og iii) sker mod betaling af fuldstændig erstatning. Det er nødvendighedskravet, der er interessant i relation til en fravigelse af gæsteprincippet. 8

9 17 5. Hvornår er det lovligt at ekspropriere en fravigelse af gæsteprincippet? (fort.) Nødvendighedskravet består af to led: 1.Ekspropriationen skal ske af hensyn til almenvellet = almene, saglige, samfundsmæssige interesser 2.Ekspropriationen skal være påkrævet Ad. 1 - almenvellet Der er ikke noget til hinder for, at en kommune eksproprierer til fordele for private, hvis der samtidig er almene, samfundsmæssige interesser i afståelsen. Se fx MAD hvor Natur- og Miljøklagenævnet udtalte følgende: Ekspropriationsadgangen er hverken efter grundloven eller efter planloven begrænset til offentlige formål, og den omstændighed, at ekspropriation kun kan ske, når almenvellet kræver det, udelukker ikke, at der kan eksproprieres til fordel for private, når der herigennem varetages en almen samfundsinteresse. Kravene til begrundelsen for nødvendighed skærpes ved ekspropriation til fordel for private, jf. bl.a. MAD Hvornår er det lovligt at ekspropriere en fravigelse af gæsteprincippet? (fort.) Ad 2 - påkrævet Krav om proportionalitet og aktualitet. Kravet består af to led: 1. Projektmæssig nødvendighed 2. Tidsmæssig nødvendighed Den eksproprierende myndighed skal overveje følgende: A. Kan formålet realiseres på en mindre indgribende måde? B. Går ekspropriationen videre end påkrævet? C. Er ekspropriationen nødvendig i tidsmæssig henseende? 9

10 19 5. Hvornår er det lovligt at ekspropriere en fravigelse af gæsteprincippet? (fort.) Så vidt ses ingen relevant praksis på ledningsområdet, men den kan være på vej. Masser af praksis fra andre områder, hvor interesser afvejes i forhold til hinanden: NKO 214/2000 svæveklub ctr. landmand KFE sti ved station ctr. private haver MAD handelsvirksomhed ctr. landbrug: Et flertal på 8 af nævnets medlemmer finder, at der bør lægges vægt på klagerens interesse i at kunne anvende de 1,1 ha, der er velbeliggende i forhold til ejendommens eksisterende bygninger, som en fortsættelse af den eksisterende lovlige landbrugsproduktion på ejendommen. Handelsfirmaets ønske om at disponere over arealerne for at samle virksomhedens aktiviteter og dermed opnå en mere rentabel drift kan tilgodeses ved, at virksomheden i stedet samler sine aktiviteter på en af sine andre adresser. Under hensyntagen til, at ekspropriation er et meget vidtgående indgreb, finder flertallet efter en samlet vurdering ikke at virksomhedens interesse i at udvide i Håstrup er så væsentlig, at ejerens interesse i fortsat at kunne anvende arealet til landbrugsproduktion bør vige herfor, og stemmer derfor for at ophæve kommunens ekspropriationsbeslutning Kan kommunen (ved kommunal ekspropriation) afvise at medvirke til en fravigelse af gæsteprincippet fx til fordel for spildevandsselskabet? Problemstilling: Kommunalbestyrelsen har ekspropriationshjemmel, jf. miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 1, men forsyningsselskabet har ekspropriationsbehovet. Ekspropriation er myndighedsudøvelse kan ikke uddelegeres til fx spildevandsselskabet. Kompetencen til at træffe ekspropriationsbeslutning tilkommer til enhver tid kommunen, og tredjemand kan ikke kræve, at kommunen eksproprierer: Kommuner skal være kritisk over spildevandsselskabets tredjemands ekspropriationsbehov og forholde sig til ekspropriationsindgrebet er det nødvendigt eller ej? Kommunerne kan afvise at medvirke, hvis tredjemand går for langt fx ved servitutpålæg. Overvejelse: Indgå aftale med tredjemand så kommunen i det mindste begrænser udgifterne, hvis ekspropriation fører til klage- og evt. retssag. 10

11 21 7. Hvad skal der betales i erstatning? Så er vi tilbage ved udgangspunktet - grundlovens 73: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Erstatningen er fuldstændig, hvis den er fastsat i overensstemmelse med de principper og regler, der gælder for den almindelige erstatningsret. Det klare udgangspunkt: Skadelidte skal påvise et økonomisk tab (tingsskade, omsætningstab el.lign.) og fremlægge dokumentation herfor (regnskabstal, fakturaer m.v.) Et af ekspropriationsrettens karakteristika: Tabet bedømmes af taksationsmyndighederne, og skadelidtes bevisbyrde er anderledes Hvad skal der betales i erstatning? (fort.) Hvad koster en fravigelse af gæsteprincippet? To muligheder diskuteres: 1. Det er ejendommens værdiforringelse, der skal erstattes 2. Det er udgifterne forbundet med en eventuel fremtidig ledningsflytning, der skal erstattes Umiddelbart ingen relevant praksis vores formodning: Servituterstatning skal baseres på en vurdering af ejendommens værdiforringelse på ekspropriationstidspunktet værdiforringelsen skal erstattes af anlægsmyndigheden, så grundejerens formue er intakt. Deklarationsarealets handelsværdi er den maksimale erstatning, som anlægsmyndigheden skal betale. 11

12 23 7. Hvad skal der betales i erstatning? (fort.) Ekspropriationskommissionens kendelse af 16. august 2016 handler om vederlagets betydning: Banedanmark har eksproprieret et landbrugsareal med henblik på anlæg af en bro. Nødvendigt at flytte en ledning tilhørende SEAS-NVE. Ledningen er placeret i 1972, ledningsarealet var 360 m 2, der er tinglyst en ledningsdeklaration (beskyttelsesdeklaration som i Vintapperrampe-dommen) og der er betalt 727,20 kr. til grundejeren: Erstatning for markskader m.v. 477,20 kr. Erstatning for kabel 250 kr. Banedanmark: Gæsteprincippet er ikke fraveget, da vederlaget står ikke i rimeligt forhold til den byrde, som lodsejeren påtager sig. Hvis gæsteprincippet er fraveget, skal aftalen tilsidesættes i medfør af aftalelovens Hvad skal der betales i erstatning? (fort.) Ekspropriationskommissionen: Er der ydet et vederlag, er gæsteprincippet fraveget, jf. Vintapperampe-dommen. Et vederlag på 250 kr. for et servitutareal på 360 m 2 svarer til 0,70 kr. pr. m 2 det var halv arealerstatning i 1972 og ikke en usædvanlig servituterstatning. Aftalen, der er indgået mellem professionelle, er ikke urimelig og skal ikke tilsidesættes som ugyldig, jf. aftalelovens

13 25 Kontakt Hanne Mølbeck Sofie Dehlholm Holst Partner København Advokat København Offentlighed Virksomhed Offentlig Virksomhed T M E ham@bechbruun.com T M E sdh@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T