Livet som sprogofficer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet som sprogofficer"

Transkript

1 LIVET SOM SPROGOFFICER I anledning af Institut for Sprog 60 års jubilæum 2014

2 Livet som sprogofficer I anledningen af Institut for Sprog 60 års jubilæum Redaktører: Oberstløjtnant Nicolas T. Veicherts og lektor Erik Gram 2014

3 Oberstløjtnant Nicolas T. Veicherts og lektor Erik Gram Livet som sprogoffi cer Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser København 2014 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé København Ø Tlf.: Tryk Forsvarets trykkeri Korsør Layout Bent-Ole Kure ISBN Oplag 300 Omslag Mette Jensen tolker for ISAF 12. Foto: Institut for Sprog, Forsvarsakademiet

4 Institut for Sprog fylder 60 år Indholdsfortegnelse. Forord (Fra 50 til 60 år.)... 4 Hvad er der så sket siden 2004?, Erik Gram... 6 Status og fremtid, Nicolas T. Veicherts... 9 Mellem pashto og patos, Simon Ekelund Nielsen White Lady Offi cer, Malene Simonsen Rejsen de sidste 10 år, Jamal M. Hammoud Nøglen til en karriere som forfatter, Anne-Cathrine Riebnitzsky Hvorfor blive sprogoffi cer, Jon Kjellund Tolken er en Battle Winner, Ronni Schacksen

5 Livet som sprogoffi cer Fra 50 til 60 år Institut for Sprog fejrer 1. april 2014 sin 60-årsdag. Først som Teknikerlinjens Befalingsmandsskole, fra 1982 som Hærens Specialskole, fra 2001 som Center for Specialuddannelse og fra 2003 som Institut for Sprog. En spændende og farverig historie, der er fremragende beskrevet i bogen Skole i 50 år fra hemmelig til international (Forsvarsakademiet 2004). Formålet med denne udgivelse er derfor ikke at gå Skole i 50 år i bedene, dertil er en 60-årsdag heller ikke rund nok. I stedet har vi valgt at komplementere Skole i 50 år med seks essays skrevet af sprogofficerer fra perioden fra 2004 til i dag: I Mellem pashto og patos reflekterer Simon Ekelund Nielsen over værdien af en tolk, mens Malene Simonsen og Jamal M. Hammoud i henholdsvis White Lady Officer og Rejsen 4

6 Institut for Sprog fylder 60 år de sidste 10 år giver et personligt indblik i udsendelser til Liberia, Irak og Afghanistan. Til sidst tre gode begrundelser for at søge sprogofficersuddannelsen i form af Anne-Cathrine Riebnitzskys Nøglen til en karriere som forfatter, Jon Kiellunds Hvorfor blive sprogofficer? og Ronni Damgaard Schaksens Tolken er en Battle Winner. Fælles for de seks essays er en åbenlys stolthed over at have gennemført sprogoffi cersuddannelsen og en meget klar opfattelse af, at uddannelsen har skabt en solid ramme for løsningen af opgaverne som tolk og kulturvejleder i felten. Det er også åbenlyst, at uddannelsen fortsat skaber en selvtillid, der på den ene side særligt ved sammenhængende læsning af alle essays kan opfattes som til tider lidt for meget. På den anden side er det netop selvtillid, der skaber den plads til stærke holdninger, fantasi, gå-på-mod og i det hele taget overskud, som det kræves af enhver offi cer med en særlig mission. Ovennævnte selvtillid og gode opgaveløsning er dog ikke tilfældig. Den skyldes to ting: Først og fremmest lærerstaben ved Institut for Sprogs høje faglighed, vedholdenhed og holdning til at kun det bedste er godt nok. Og dernæst den prægning, som sprogoffi cererne giver hinanden professionelt og i de mange sociale sammenhænge, hvor sprogoffi cererne mødes. Begge dele er guld værd tak for det og bliv ved med det. Før de seks essays giver lektor, emeritus og sprogoffi cer fra hold 1959 Erik Gram et rids over, Hvad er der så sket siden 2004? Herefter forsøger jeg selv at pege ind i fremtiden i Status og fremtid. Til slut en tak for fødselsdagsgaven fra Forsvarsakademiet, der består af et nyt ISP-ærmemærke til den ny Multicam-uniform. Mærket er designet af vores eget Multimedieelement og afl øser det runde mærke. Fremtidigt skal Sprogoffi cersentiteten tillige bære Forsvarsakademiets ugle, som en anerkendelse af, at Sprogoffi cerskorpset er en del af Forsvarsakademiets opgaveløsning. Også Erik Gram skal have en særlig tak for sit engagement i forbindelse med fejringen af jubilæet i Den vedlagte DVD er en kort introduktion til Sprogoffi cersuddannelsen med fokus på Afghanistan og er en del af Forsvarets Rekrutterings hvervekampagne. Tillykke med 60-årsdagen. Nicolas T. Veicherts, Oberstløjtnant, Chef for Institut for Sprog 5

7 Livet som sprogoffi cer Hvad er der så sket siden 2004? Af Lektor emeritus, Erik Gram, russisk I jubilæumsbogen Skole i 50 år fra hemmelig til international (2004) peger daværende chef for Forsvarsakademiet, generalmajor Karsten Jakob Møller (russisk ), på, at de første 50 år i skolens liv kan deles op i to perioder: Den kolde krigs periode ( ) og Interimperioden ( ). Og så indvarsler Møller en tredje tidsperiode som de internationale operationers periode. Det er denne tredje periode ( ), som denne artikel omhandler. For sprogoffi cererne var perioden ganske vist begyndt stilfærdigt med udsendelser til Balkan-missioner (Kroatien, Bosnien, Kosovo) allerede fra Det krævede en genoptagelse af 70-ernes omskolinger fra russisk til et andet slavisk sprog i 1972 til polsk nu til serbokroatisk. Dette sidste sprog var lidt nærmere beslægtet, så man klarede sig med først 6, senere 8 uger. Set i bakspejlet var Balkan-missionerne for sprogoffi cererne relativt udramatiske (om end en enkelt reddede sig et sår under indsættelse i et minefelt). Med fuld styrke meldte sprogoffi cerernes deltagelse i internationale operationer sig ved udsendelsen af en dansk styrke til Irak i Arabiskuddannelsen var blevet genoptaget året før (efter 11/9 2001), og de gamle araberhold og dækkede udsendelsesbehovet, indtil de nye kunne tage over. Tjenesten i Syd-irak var hård og fuld af dramatik. En sprogoffi cer blev under indsættelse invalideret af en snigskytte. Selvom Irak-missionen offi cielt sluttede i 2007, har der lige siden til stadighed været efterspørgsel på de arabiskuddannede. Mest vedvarende har Søværnet behøvet støtte til piratjagten ved Afrikas Horn, men også danske missioner i Sudan, Libanon, Syrien og senest Mali har omfattet arabiske sprogoffi cerer. Den næste store mission, ISAF-styrken i Afghanistan, stillede i 2005 Institut for Sprog over for en helt ny problemstilling: nemlig pashto, der reelt ikke kendtes i Danmark. Der var i hvert fald aktuelt ingen fuldt uddannede lærere, endsige universitetsstuderende og slet ingen uddannelseserfaringer med sproget. Løsningen fandtes gennem Institut for Sprogs medlemskab af og netværket i Natos Bureau of Language Coordination. Derfor kunne to sprogoffi cerer og en lærer sendes til USA s store Defence Language Institute sådan, at IInstitut for Sprog året efter dels kunne udsende pashtotalende sprogoffi cerer, dels kunne udvikle et dansk pashtokursus. Samme model blev i øvrigt anvendt, da farsi/dari også skulle tilgodeses. Og fra henholdsvis 2007 og 2012 har Institut for Sprog selv uddannet i de to sprog. Til gengæld røg russisk i mølpose fra 2008 til 2013 som en klar indikation af Danmarks ændrede trusselsopfattelse. Det har dog samtidig ikke skortet på brug af de gamle russere, idet samarbejdet om våbenkontrol med Rusland, Ukraine m.fl. fortsat eksisterer. 6

8 Institut for Sprog fylder 60 år I skrivende stund er der uro i Ukraine, og kombineret med et nyt fokus på Arktis kan russisk meget vel være kommet for at blive endnu engang. Som i Irak er også tjenesten i Afghanistan hård og fuld af dramatik. Også her er en sprogoffi cer blevet alvorligt skadet, denne gang af en vejsidebombe. Disse forhold samt de meget fysisk krævende og infanteritunge indsættelser i Afghanistan har da også løftet antallet af timer afsat til sprogoffi cerernes grønne feltmæssige træning og kravene til den fysiske form. Men mødet med fjerne og ukendte kulturer har også skabt yderligere behov for at forstå fremmede kulturer som en del af sprogoffi cerens opgaveløsning. Og fra fortrinsvis at trække på lærere fra universiteterne har Institut for Sprog i dag sin egen sektion for Militær Operativ Kultur, der har til opgave at uddanne de unge sprogoffi cerer til kulturvejledere og gennem efteruddannelse de erfarne sprogoffi cerer til kulturrådgivere i en stab. Samtidig har Institut for Sprog og dermed sektionen fået til opgave at udbyde og gennemføre tilsvarende undervisning på Forsvarets offi cersskoler 7

9 Livet som sprogoffi cer samt på generalstabsuddannelsen, der i dag hedder Master i Militære Studier. For at kunne løse sin opgave, herunder forskning i emnet, er sektionen fremtidigt organiseret med to videreuddannede offi cerer og to antropologer. I lyset heraf er Institut for Sprog nu så småt begyndt at kalde sig Institut for Sprog og Kultur. En ting er at studere ved Institut for sprog. En anden er at være udsendt. En tredje ting er at være klar til alt derhjemme i reserven. Ved en ret lang tilblivelsesproces i er Sprogoffi cersenheden under Institut for Sprog blevet oprettet. Sprogoffi cersenheden har egen chef og består af ca. 250 sprogofficerer samt et mindre antal civile tolke, der i hovedsagen taler somali. Med Sprogoffi cersenheden dækker Institut for Sprogs Operationssektion de behov, som opstår i værnene og ved Forsvarskommandoen m.fl. Senest til Mali og til støtte for afhentningen og destruktionen af Syriens kemiske våben. Og senest også i form af opstilling af en mindre pulje af Sprogoffi cerer, der taler fransk på et passende højt niveau. I 2005 fi k Instituttet til opgave at oprette Forsvarets Sprogtestcenter, der siden har haft til opgave at udvikle test og teste i primært engelsk. Alt i alt har de forløbne 10 år budt Institut for Sprog og Kultur på samme store udfordringer som resten af Forsvaret og efter i snart 60 år at have fulgt og deltaget i sprogoffi cersuddannelsen kan jeg med sikkerhed sige, at det er sket mindst lige så professionelt som altid. SPROGOFFICERSUDDANNELSEN POLSK mænd + 9 kvinder i alt 29 RUSSISK mænd kvinder i alt 533 ARABISK mænd + 51 kvinder i alt 130 PASHTO mænd + 27 kvnder i alt 49 FARSI / DARI mænd + 7 kvinder i alt 13 Et antal sprogoffi cerer har efter uddannelsen i første sprog gennemgået en uddannelse (1½ måned 10 måneder) i et andet sprog (polsk, serbisk, pashto, dari) i alt 754 8

10 Institut for Sprog fylder 60 år Institut for Sprog status og fremtid Af Nicolas T. Veicherts, Institutchef Efter ressourcemæssigt 10 fede år på grund af Danmarks militære indsættelser ikke mindst i Irak og Afghanistan er der med forsvarsforliget fulgt krav om besparelser. Det krav fulgte kort efter min tiltræden i 2012 og har i nogen grad præget både instituttets hverdag og min tjeneste som chef indtil nu. Kort fortalt ændres det årlige optag i arabisk og farsi/ dari til hvert andet år, hvilket gør det muligt at reducere lærerstaben og budgettet. Samtidigt fortsætter Forsvarsakademiets centralisering af administration og uddannelsesstøtte. Sprogoffi cersenheden, der fremtidigt bliver til Sprogoffi cersentiteten, og som organiserer sprogoffi cerer af reserven, reduceres ikke. I stedet ændres dens opgaver fra i hovedsagen at være en enhed med ansvar for kompetenceudvikling af sprogoffi cerer til at primært at have til opgave at støtte Institut for Sprogs opgaveløsning. Samtidig er de tre værns officersskoler blevet underlagt Forsvarsakademiet, hvorfor Institut for Sprog har fået ansvar for et nyt sprog, nemlig engelsk, inklusive fra 1. januar 2015 fem engelsklærere. Det indebærer en ny dimension af instituttets virke, som det skal blive spændende at udvikle. De ti års krig har dog ikke kun ført til besparelser, for nu at fastholde et prosaisk perspektiv. En væsentlig erfaring fra Irak og Afghanistan er, at succes for tidens militære indsatser stiller krav om en bedre forståelse af den kultur, som vi opererer i. Den udfordring har Forsvarsakademiet og Institut for Sprog taget op med skabelsen af Sektionen for Militær Operativ Kultur, der fremtidigt bemandes med to offi cerer og to antropologer til forskning og undervisning og støttes af Sprogoffi cersentiteten. Ambitionen er at skabe et analytisk værktøj, der identifi cerer og adresserer relevante kulturelle udfordringer i bred forstand og som samtidig kan adapteres ind i de operative overvejelser, der gennemføres på både bataljonsniveauet og strategisk. Alt sammen selvsagt til gavn for opgaveløsningen. Med besparelserne og særligt Hærens reorganisering følger også nye opgaver for Institut for Sprog; særligt undervisning i kultur på de tre værns offi cersskoler samt nye samarbejder, blandt andet med det ny Hærens Efterretningscenter i Varde. I forhold til den vigtigste opgave nemlig de militære indsættelser er efterspørgslen efter sprogoffi cerer ingenlunde mindsket. Senest med næsten 50 sprogoffi cerer i aktion i forbindelse med Hærens missionsorienterede uddannelse i januar Og de skarpe 9

11 Livet som sprogoffi cer militære indsættelser er da heller ikke forbi. Instituttet har netop påbegyndt uddannelse af sprogoffi cerer til træning af libyske enheder, samtidig med at trækket på russisk- og arabisktalende sprogoffi cerer fortsat er højt. Med det fortsatte engagement i Afghanistan og anti-pirateri-indsatsen omkring Afrikas Horn, og med Arktis og en helt ny situation med Rusland er sprogoffi cerskorpset tilsyneladende ikke ved at løbe tør for opgaver. Til sidst vil jeg nævne det, der indtil videre er mine tanker for de sprogoffi cerer, der ønsker sig en karriere i reserven. For det første skal det være muligt at fokusere på den militære tolkning og forblive en del af Sprogoffi cersentiteten og dermed være til rådighed for Institut for Sprog og Forsvarsakademiets opgaver. Der er dog ikke mange muligheder for at stige i graderne ad dette spor. For det andet skal det være muligt når beredskabsforpligtelsen og de unge år som sprogoffi cer er brændt af at fortsætte i en mere traditionel reserveoffi cerskarriere. Fx som cultural adviser i en bataljonsstab (som premierløjtnant/kaptajn), brigade (som kaptajn/ major), division (som major) eller tilsvarende i de blå værn. Og derfra søge andre specialer i takt med, at ny viden, nye interesser og nye netværk etableres og skabes. Hærens Efterretningscenter kunne meget vel blive et fremtidigt omdrejningspunkt for sprogoffi cerer med mod på andet. Og med en samtidig forventet reduktion i det øvrige reserveoffi cerskorps bør vejen ligge åben. Tillykke til Institut for Sprog med endnu 10 år på bagen og pøj pøj til både sprogoffi cererne, Institut for Sprogs stab og lærere samt til Instituttet og Forsvarsakademiet. Sammen vil vi skulle veksle besparelser til nye smarte måder at fastholde Instituttets høje niveau og dermed fortsat være til gavn for Forsvarets opgaveløsning og forhåbentlig også til glæde for læsere af en tilsvarende udgivelse som denne i anledning af 75-års-jubilæet i

12 Institut for Sprog fylder 60 år Mellem pashto og patos Af Simon Ekelund Nielsen, russisk , pashto den militære tolkeuddannelse af sprogoffi cerer. Selv om det nok ikke er de vises sten, jeg har udgravet, vil jeg her uddrage nogle af de mere klippefaste pointer. Som sprogoffi cerer er vi heldigt stillet i missionsområdet: Vi kan sproget, kender kulturen, og ved som oftest præcis, hvordan vi skal gebærde os vi har med andre ord rigtigt gode kontaktfærdigheder. Den barriere af underlige lyde og lugte, som resten af enheden ofte støder panden mod, er vi lykkeligt forskånede for og ofte lykkeligt uvidende om. At vi er så heldigt stillet og det er vi jo kun i kraft af vores glimrende uddannelse kan føre til den antagelse, at vi så også skal være dem, der har ansvaret for den primære kontakt til lokalbefolkning. Sprogoffi cersuddannelses formål har ændret sig i takt med det forsvarspolitiske landskabs udvikling, hvor mure er faldet og tvillingetårne kollapset. Størst har forandringen været fra uddannelsens hemmelige sigte til en plads med internationalt udsyn i første geled. Den Kolde Krigs efterretningsprofi l er blevet erstattet af områdeeksperten, der har fået følgeskab af kulturvejlederen, for slet ikke at tale om den aktivistiske udenrigspolitiks udklækning af kampsprogoffi ceren. Kendetegnet for de skiftende profi ler har dog til alle tider været den brede nyttiggørelse af sprogoffi cerens sproglige og kulturelle kompetencer i rollen som tolk og den rolle som det grundlæggende udgangspunkt for vores virke vil jeg gerne slå et slag for. For at det ikke skal blive et slag i luften, har jeg skrevet mit kandidatspeciale i retorik om militær tolkning: Mellem pashto & pathos hvordan retorik kan forbedre Det kan dog let blive en faldgrube, hvor vi som hyggeonkler for de lokale, hverken tjener missionens formål eller lokalbefolkningens ve og vel. Kontakten til lokalbefolkningen er for enheden et ledelsesmæssigt ansvar, der på alle niveauer bør indtænkes i opgaveløsningen. Derfor skal vi som sprogoffi cerer stille vore kompetencer bredt til rådighed for enheden, således at vi bedst muligt understøtter enhedens kulturforståelse og kontaktfærdigheder og skaber grundlag for Forsvarets mulighed for at vinde freden. Afhængigt af en sprogoffi cers erfaring og civile kompetencer er det et ædelt sigte, at vi i højere grad skal kunne indgå i operationsplanlægningen som kulturrådgivere, og det er klart en udvikling, der bør kunne give os organisatorisk fodfæste i de stabe, der udgør kernen i Forsvaret. 11

13 Livet som sprogoffi cer Men vi skal træde vores barnestøvler som tolke først, for det er det bedst tænkelige grundlag for senere at kunne agere på højere niveau som kulturrådgivere, og det er den bedste mulighed for at understøtte enhedens og dermed Forsvarets kontaktfærdigheder. For at kunne løse sin opgave bedst muligt er det afgørende, at tolken gør sig sin rolle i tolkningens kommunikationssituation bevidst. Det interessante er i denne sammenhæng, at tolken slet ikke er part i kommunikationen mellem enhedens fører og den lokale, men et middel til, at den kan fungere. Det betyder i praksis, at tolken må lægge bånd på sine egne holdninger og tolke loyalt for begge parter, samtidig med at han skal forsøge ikke at pege på sig selv i samtalen, hverken med sprogbrug, gestik eller anden optræden. Ikke den letteste opgave for en kæk sprogoffi cer. Ud over den tilbagetrukne rolles vanskelighed har tolken også et etisk ansvar i forhold til tolkningens forløb og udformning. Dette bunder i, at der som udgangspunkt ikke er nogen screeningsfunktioner tilgængelige i forhold til validiteten af tolkens arbejde, da han typisk selv er den eneste til stede, der kan forstå begge sprog. Derfor påhviler det hans professionalisme og samvittighed at agere garant for den bedst mulige tolkning. Denne balance nuanceres dog af tolkens arbejdsgiver: Hvor den lokale er styret af sine personlige interesser, da er både føreren og tolken styret af professionelle interesser, nemlig Forsvarets. Derfor er det påkrævet, at tolken i sin tolkning indtænker de værdier og den intention, der ligger bag Forsvarets strategiske sigte med missionen. 12

14 Institut for Sprog fylder 60 år I praksis betyder det, at tolken skal støtte føreren, og derved enheden og Forsvaret på en måde, så førerens kontaktfærdigheder fremstår så gunstige som muligt. For også at fastholde førerens fokus på kontaktfærdighedernes betydning er det eksempelvis vigtigt, at tolken holder fast i at tolke i 1. person at tolkens jeg er det samme som afsenderens jeg da det ansporer føreren til at fastholde den direkte kontakt til den lokale i både tale og kropssprog. Tolkningen forløber fra tolkens perspektiv i en fortolkningsfase, hvor afsenderens budskab forstås inden for udgangssprogets kulturelle ramme, og en formidlingsfase, hvor afsenderens budskab reproduceres på målsproget. Den klassiske retorik behandler samtidig alle sprogprodukter i de fem såkaldte sproglige forarbejdningsfaser inventio (det tankemæssige gods), dispositio (disponeringen af stof), elocutio (den sproglige udformning), memoria (hvordan stoffet huskes) og actio (den fysiske formidling). I mit speciale er jeg kommet frem til, at kombinationen af disse faser kan anvendes som strategi for tolkens arbejde og som kvalitetsmæssig rettesnor for uddannelsen af tolke. Grundlæggende handler det om at dekonstruere det sproglige udsagn på udgangspunktsproget for derefter at rekonstruere det på målsproget. Som udgangspunkt må tolken i fortolkningsfasen være indstillet på at lytte meget aktivt, da der med den konsekutive samtaletolkning hele tiden skal omstilles mellem to vidt forskellige verdenssyn, og det er her sprogoffi cerens store kulturelle ballast kommer i spil. Det stiller krav til parathed og åbenhed i lytningen, både i forhold til kulturforskellene i missionsområdet, og hvad de kan føre til af misforståelser, men også i forhold til den militære førers indforståethed den militære jargon er også en kultur, der skal formidles, så den kan forstås. Igennem dette grundlæggende kulturelle feltarbejde opbygger tolken en konkret og omfattende erfaring med kulturformidling som det nødvendige og ideelle grundlag for et senere virke som kulturrådgiver. I formidlingsfasen har tolken til opgave at reproducere det fortolkede budskab fra udgangssproget på målsproget. I den oprindelige ytring er afsenderens stil hans personlighed sprogligt indlejret i budskabet, både som særlige ordanvendelser og formuleringer, i form af tonefald og selve stemmens lyd. Det er stor kunst at kunne omsætte disse elementer til et andet sprog, og derfor er denne del af budskabet også noget, som tolken af tidshensyn og på grund af det lydlige rums fl ygtighed vanskeligt kan formidle, hvorfor han må vægte andre kriterier for den sproglige reproduktion. Først og fremmest må tolken sørge for budskabets gennemskuelighed. Det går i al sin enkelthed ud på at skabe klarhed for ytringens grundlæggende mening, hvilket dog kan være lettere sagt end gjort. Den lokale har som afsender ikke nødvendigvis klarhed som styrende parameter for sit budskab, samtidig med at hans stil kan være både vævende og overbroderet, og det er her, tolken har mulighed for at rydde op i ytringen og gøre formuleringen knivskarp. Disponeringen af informationer i et budskab kan også skæres til, så 13

15 Livet som sprogoffi cer de oplysninger, der er vigtigst for føreren, bliver tolket først. Endvidere er det væsentligt, at korrekthed er et styrende kriterium for den sproglige reproduktion. Dette gælder selvfølgelig den grammatiske udformning, men består også i en grundlæggende faglig akkuratesse, der som det håndgribelige bevis på tolkens professionelle etik hele tiden har for øje, at det er et andet menneskes vilje, tolken giver stemme. Tolken må søge ækvivalenter, når det er muligt, men også formidle forskelle, når det er nødvendigt. Når det drejer sig om realia, som navne, tal og tids- og stedsangivelser, er kravet til korrekthed mest udtalt, da disse ikke kan gøres til genstand for fortolkning, men må gengives eksakt hovedet på blokken. Gennemskuelighed og korrekthed er således de styrende kriterier i tolkningens formidlingsfase. Da tolken træffer et bevidst valg om ikke at vægte formidlingen af afsenderens sprogligt indlejrede personlighed, men samtidig har til opgave at understøtte, at særligt førerens personlighed fremstår gunstig igennem hans kontaktfærdigheder, er det derfor vigtigt, at tolken giver plads til, at kommunikationen foregår mellem de to samtalepartnere, og at føreren kan træde i karakter i samtalen. udsendes, så både vi og de bliver bedre rustet til de fremtidige opgaver. Sprogoffi cersuddannelses fornemmeste opgave er blevet at bygge bro mellem mennesker i konfl ikthærgede egne, og rollen som tolk er det grundlæggende udgangspunkt for også i fremtiden at løse den opgave. Der er ingen tvivl om, at sprogoffi cerers kompetencer kan nyttiggøres endnu bedre i fremtidens forsvar i rollen som kulturrådgiver, men som på alle niveauer er det den operative erfaring, der giver pondus. I rollen som tolk forankrer sprogoffi ceren sin sproglige og kulturelle faglighed og får konkret forståelse for kontaktfærdighedernes betydning. Denne funktion er uundværlig for Forsvaret og en oplagt og nødvendig ballast, der bidrager med den faglige tyngde, som på sigt kan sikre sprogoffi cerer organisatorisk forankring som kulturrådgivere. Det er selvfølgelig de skarpe indsættelser, der giver den største erfaring, men faktisk har vi sprogoffi cerer en fortrinlig lejlighed til at opøve og tørtræne vores evne til at understøtte de udsendte føreres kontaktfærdigheder, når vi deltager i missionsorienteret uddannelse. Både som indspillere i rollen som lokalbefolkning og som lokale tolke har vi mulighed for at øve vores håndværk og samtidig udfordre og styrke de førere, der skal 14

16 Institut for Sprog fylder 60 år White Lady Officer Af Malene Simonsen, russisk Det danske forsvar støtter FN s mission UNMIL - United Nations Mission in Liberia med militære observatører. Liberia er et lille land på den afrikanske vestkyst, som bugner af guld, gummi og andre naturressourcer. Derfor er der nok at slås om: I over en dekade herskede her en grufuld borgerkrig, men i 2003 enedes FN s Sikkerhedsråd om at iværksætte UNMIL. Danmark sendte ikke styrker til missionen, for vi havde dengang travlt med at rulle ind i Irak. Eftersom der nu har nu været fred i Liberia siden 2003, må vi konkludere, at FN s fredsskabende mission i Liberia er en succes. Der er dog fortsat tusindvis af FN-soldater i landet, og hertil kommer de militære observatører og mange civilansatte fra hele verden. Vi var to danske militære observatører i missionen i de 13 måneder, jeg var udsendt, men vi var stationerede forskellige steder. Min første periode var på et teamsite i bushen. På teamsitet var mine offi cerskolleger fra Nigeria, Mali, Benin, Zimbabwe, Malaysia, Pakistan, Etiopien, Ghana, og så havde vi en dygtig major fra Rumænien. Han blev senere afl øst af en ung amerikansk marine officer, som på alle måder prøvede at være thailandsk. I et sådant miljø får man selv som sprogoffi cer afprøvet sine evner udi kulturforståelse. Som observatør kører man på patrulje to og to for at følge udviklingen i sikkerhedssituationen. Det er spændende, men kan også være frustrerende, særligt i de tilfælde, hvor ens kollega ikke taler ret godt engelsk. Det er derfor en stor fordel, hvis man kan kommunikere på andre sprog. Med min etiopiske kollega kunne jeg fx tale russisk, med min serbiske kollega i HQ serbisk, og så kunne jeg hilse på fransk og arabisk. Dette var med til at åbne mange døre, og det lettede arbejdet. De offi cerer, som udsendes uden et sprogligt og kulturelt beredskab, har det svært, for i en mission som UNMIL er det slet ikke nok blot at sætte sig ind i missionslandets sprog og kultur. Nogle dør men traditionen består. Sikkerhedssituationen i Liberia er overordnet set stabil, men der er udpegninger af hekse, forbandelser og farlige ritualer, som underminerer sikkerheden for især piger og kvinder. Stammetraditioner befordrer ligefrem en systemisk undertrykkelse af kvinderne. Udover at piger får mindre uddannelse end drenge, så er liberianerne overlevere af en voldtægtsrate, som overgår de værste forestillinger. Ikke kun under krigen, men også nu er voldtægt en af de mest udbredte måder at dominere kvinderne på. Som kvinde skal man sandelig 15

17 16 Livet som sprogoffi cer

18 Institut for Sprog fylder 60 år ikke tro, man er noget, bare fordi FN laver kampagner og trykker T-shirts med slogans som My body is mine og Real men don t rape. En undersøgelse fra 2007, lavet af UNFPA og INGO Population Council, viste, at 10 % af de årige liberianske pigers første samleje med en mand var en voldtægt. Også hustruvold er et massivt problem, inklusiv holdningen til det. Over halvdelen af de liberianske piger i alderen mener, at hustruvold i nogle tilfælde er i orden, fx hvis kvinden skændes med manden. I landbefolkningen foregår der stadig female genital mutilation en lemlæstelse, hvor man bortskærer pigens klitoris og kønslæber eller dele heraf. Idet skarpe knive er en mangelvare i Liberia, kan låget fra en dåse bruges til at skrabe med. De resterende hudog køddele sys sammen, og ofte får den 10-årige pige alvorlige infektioner. Nogle dør. Men traditionen består. Heldigvis er der grænser for, hvornår kulturforståelse bliver til blind accept, og FN arbejder da også imod denne lemlæstelsestradition. White Lady Officer Arbejdsforholdet mellem kvinder og mænd var en faktor i mit arbejde i UNMIL. Majoriteten af mine offi cerskolleger var mænd, ligesom i Danmark, hvilket på ingen måde kan undre. Traditionelt er opgaver relateret til krig og beskyttelse blevet varetaget at mænd, globalt set. Det var vist en god opgavefordeling engang. Men, som skitseret herover, er traditioner ikke altid af det gode. Jeg er kvinde, men i mit arbejde i det danske forsvar er jeg først og fremmest offi cer. I denne internationale mission oplevede jeg, at mit køn blev lagt mærke til før mine kompetencer, hvilket irriterede mig i starten. Størstedelen af tiden var jeg den eneste hvide kvinde i hele UNMIL Force, som bestod af over soldater og observatører på det tidspunkt. Jeg gik derfor ofte under betegnelsen White Lady Offi cer. Mange af mine kolleger kunne ikke forstå, at jeg nægtede at drage fordele af, at jeg er kvinde - fx for at få bedre boligforhold, fl ere fridage, mindre arbejde og ved festlige anledninger danse med den indfl ydelsesrige general fra Bangladesh. At være White Lady Offi cer gav anledning til en del identitetsspørgsmål, for hvad betyder de tre ord? Hvad vil det egentlige sige at være, eller blive opfattet som, white, lady og offi cer? Til min egen overraskelse kunne jeg dog godt få mine traditionsbundne mandlige kolleger til at lytte til mig, selvom jeg er kvinde. Det skyldes nok især, at jeg er åben og udadvendt, hvilket kunne give en lammende chok-effekt på mine kolleger, og det gav jo et talerum. Selv var jeg i et vedvarende, kontrolleret kulturchok, hvor fl ere af mine kolleger tydeligt var i et vedvarende, men ukontrolleret kulturchok: Flere af dem, også offi cererne, var for første gang uden for deres eget lands grænser. Nogle havde aldrig set en hvid kvinde i levende live, hvorfor jeg også nu kan skrive militær fotomodel på mit visitkort, trods mine kun knap 160 cm. Vestafrika og FN-systemet kan være en temmelig grænseoverskridende oplevelse og det i forstærket grad, hvis man selv kommer fra et kønsopdelt samfund. På trods af disse kulturelle udfordringer var fl ertallet af fx pakistanske og bangladeshiske offi cerer glimrende kolleger, og de fortjener stor ros og tak. 17

19 Livet som sprogoffi cer En rigtig kriger? En af mine gode pakistanske offi cerskolleger fortalte mig, at de skam havde kvinder i deres militær, men kun til indendørs aktiviteter med begrundelsen, at kvinder generelt er både dovne og skrøbelige, og at være udendørs ikke er sundt for kvinder. Så lo jeg og spurgte, om han også mente det om mig? Men her var svaret, som altid, at jeg var en undtagelse, eller at han havde lært noget nyt om kvinders evner ved sin udstationering i FN. De ghanesiske styrker havde omtrent tyve kvindelige soldater med, men de blev holdt inde på basen i sekretærjobs, selvom de var uddannet i patruljekørsel. Noget af det morsomste var at fortælle, at det danske forsvar har infanterister, som er kvinder. Så måbede kollegerne, samtidig med at jeg tit modtog en let påtale over, at Danmark dog kan fi nde på at sende kvinder i frontlinjen som infanterister. Selv fl ertallet af mine amerikanske kolleger var uforstående over for dette: Kvinder kan støtte mændene, men de skal ikke gå foran dem. Den etiopiske bataljon i UNMIL havde en håndfuld kvindelige soldater. I anledning af et besøg fra Head Quarter havde disse store, runde kvinder iklædt sig kjoler og serverede etiopisk kaffe. På trods af glæden over den lækre kaffe var det nedslående igen at opleve, hvordan udstationerede kvindelige soldater stilles frem til pynt i festlige anledninger. Jeg oplevede selv at blive stillet frem til pynt i starten, men jeg blev hurtigt bedre til at modstå presset. Som dansker siger man jo bare nej - også til den nigerianske oberst. Om disse etiopiske kvinder virkelig var soldater, er et godt spørgsmål: Måske var de bare kommet med på missionen, fordi UN DPKO i New York bliver ved med at presse nationerne til også at udsende kvinder. Men nu kan arbejdet soldat jo på den anden side indebære mange forskellige opgaver. I det danske forsvar er vi, måske især i Hæren, kraftigt traditionsbundne og defi nerer os efter en oldnordisk mandlig skabelon for, hvordan en rigtig kriger eller en rigtig offi cer skal være. I øvrigt kom mine egne fordomme om min buttede, kvindelige offi cerskollega fra Zimbabwe til skamme, da jeg fandt ud af, at hun havde været soldat, siden hun var 13 år gammel. Med machete, narko og en AK-47 uden sikring er også en pige en farlig kombattant. Dette eksempel viser, hvor dybt stereotyper kan rodfæste sig, at selv jeg, som arbejder for gender mainstreaming, ubevist defi nerede en rigtig kriger som en stor, stærk vikinge-mand. Men det viste sig, at en kriger i virkeligheden også kan være en kvinde, der kæmper for fred og sikkerhed i Liberia for hele befolkningen, inklusiv pigerne og kvinderne, på et stærkt mandat fra næsten alle verdens lande. 18

20 Institut for Sprog fylder 60 år Rejsen de sidste 10 år Af Jamal M. Hammoud, arabisk , pashto Jeg blev færdiguddannet som sprogoffi cer i sommeren Om end jeg de senere år ikke har deltaget i øvelser herhjemme eller været udsendt på nogen missioner, vil jeg påstå, at man godt kan betragte min tid som reserveoffi cer i Forsvaret som værende aktiv, især i forhold til international tjeneste samt undervisning af kommende sprogoffi cerer i arabisk. Jeg er opvokset i Odense. Siden jeg kom til Danmark som statsløs palæstinensisk fl ygtning med mine forældre i 1987, havde jeg i 16 år ikke set det indvendige af en fl yvemaskine. Vi var mange i vores hjem, rigtig mange i forhold til danske standarder. Med syv børn var der ikke ligefrem råd til badeferier på Gran Canaria eller kulturelle oplevelser i Rom. Det blev ændret, da jeg i slutningen af januar måned 2003 satte mig ombord på et fl y med kurs mod Marmaris. Det var ikke en charterrejse for at nyde de lange sandstrande på den tyrkiske kyst, men derimod for at tilslutte mig resten af besætningen på Sælen, den danske ubåd, der opererede i Middelhavet som del af en Nato styrke. Rent kulturelt var det absolut en oplevelse. Det var ikke blot på grund af skiftet fra Hæren til Søværnet, men også fordi jeg fi k et indgående kendskab til livet som udsendt dansk soldat en kulturrejse i sig selv. Opgaven på ubåden blev min første reelle operationelle opgave. Da man pludselig manglede en arabisk sprogkyndig i en måneds tid, blev jeg i løbet af uddannelsen grundet mine sproglige forhåndskundskaber spurgt, om jeg var interesseret i at blive sendt på denne kortvarige mission. Det var en sidste løsningsmodel, og jeg var absolut tiltrukket af ideen. Efter en lille måneds træning og introduktion ved Søværnet fl øj jeg af sted. Jeg var akkompagneret af den ældre sprogoffi cer, Uffe, som havde erfaring fra selvsamme mission. Han skulle tilbringe få dage med mig i Tyrkiet for at sikre, at jeg var klar til opgaven. Det var i løbet af den efterfølgende måned med ubådsbesætningen, at jeg mere eller mindre vidste, at dette nok ikke var min sidste opgave med Forsvaret i international sammenhæng. Syv måneder forinden var jeg troppet op på Sønderborg Kaserne, da jeg var blevet optaget på sprogoffi cersuddannelsen. Optagelsen skete på baggrund af en ansøgning, jeg sendte få måneder forinden, stærkt motiveret af en ældre seniorsergent (hvis jeg husker korrekt), som var dukket op på mit gymnasium i løbet 19

1. Hvad er formålet med dit indlæg?

1. Hvad er formålet med dit indlæg? 1. Hvad er formålet med dit indlæg? 2. Forklaring af vort symbol, der bæres af alle i uniform ved ISK og i Sprogofficerskorpset. Faklen repræsenterer den viden vi har og leverer i form af oplysning og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Et erhvervsinitiativ for veteraner

Et erhvervsinitiativ for veteraner Et erhvervsinitiativ for veteraner VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Skolekode 280813 Tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen, rektor emeritus. Undervisningen på Karrebæksminde

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER

ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere