KVALITETSRAPPORT 2009 HOVEDRAPPORT NORDDJURS KOMMUNE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2009 HOVEDRAPPORT NORDDJURS KOMMUNE

2 FORORD...4 KVALITETSRAPPORT...5 Opbygning...5 Formål...5 Udfordringsretten...6 Metode...6 OVERORDNET VURDERING...7 Vedrørende læsning...7 Vedrørende overgang til ungdomsuddannelserne...7 Vedrørende specialundervisning...8 Vedrørende ledelse...8 Generelt...8 ORGANISATION...9 Skolestruktur...9 DE KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER...11 Om arbejdet med handlingsplan på læseområdet...11 Om udvikling og organisering af kommunens specialpædagogiske undervisningstilbud...11 Om arbejdet med den overordnede strategi for it og videndeling på skolerne...15 Om de fysiske rammer...15 Om udarbejdelsen af planer for ledelsesudvikling og organisering af folkeskolernes ledelse...15 NETVÆRKSSAMARBEJDE...16 Det tværfaglige samarbejde...16 Skoleledernetværk...16 Faglige netværk...17 AKT-netværk...17 RAMMEBETINGELSER OG RESSOURCER...18 Oversigt: Elevtal, klassetal og klassekvotienter for skoleåret 08/ Oversigt: Elever pr. lærer, andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning, m.m...19 Andel af elever i SFO i forhold til elevtal ekskl. tidlig SFO...20 Planlagte timer...22 Oversigt over antal elever pr. nyere undervisningscomputer i Norddjurs Kommune og på landsplan

3 Undervisning i fag, der varetages af linjefagsuddannede lærere...24 Anvendte midler til efteruddannelse...25 Gennemsnitlige udgifter pr. elev og afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kroner Ressourcer der i kommunen er afsat til specialpædagogisk bistand...28 Ressourcer der i kommunen er afsat til undervisning i dansk som andetsprog RESULTATER...30 Karaktergennemsnit...30 Læseresultater i slutningen af 2. kl Fraværsprocenter...35 Overgang til ungdomsuddannelserne...37 Elevtal og overgangsfrekvenser...38 BILAG 1 - DIALOGRUNDER...40 BILAG 2 KVALITETSUDSAGN...45 BILAG 3 STATISTIK OVER DE 17, 18, 19 OG 20-ÅRIGES UDDANNELSESMØNSTER

4 Forord Kvalitetsrapporten 2009, omhandlende skoleåret 2008/2009, er kvalitetsrapport nr. 3 i Norddjurs Kommune. Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvor formål, indhold og tidsfrister er nærmere beskrevet. Det er således tredje gang den årlige kvalitetsrapport udarbejdes. Man kan således betegne rapporten som generation 3 i rækken af kvalitetsrapporter, som løbende udvikles i dens indhold og form. Hovedrapporten udgør den samlende kommunale kvalitetsrapport, hvor de lovbefalede oplysninger i forhold til hver enkelt skole fremgår. Status og sigtet med arbejdet med de 4 indsatsområder, som var besluttet af kommunalbestyrelsen, fremgår tillige af hovedrapporten. Ligeledes er øvrige tiltag, som er iværksat siden sidste rapport beskrevet eksempelvis den vedtagne IT-strategiplan for folkeskolen. Som supplement til den kommunale rapport har hver skole udarbejdet sin egen rapport, som indeholder beskrivelser af skolens egne indsatsområder. Statistiske oversigter om eksempelvis elevernes timetal og lærernes arbejdstid mv. er udarbejdet på baggrund af materiale fra UNI- C/Undervisningsministeriet, kommunens elevadministrationssystem samt skolernes indberetninger til undervisningsafdelingen. Som nævnt ovenfor skal kvalitetsrapporten løbende udvikles både i indhold og form.dette års kvalitetsrapport indeholder således en beskrivelse af, hvordan kvalitetsrapportens formål og målsætning (se herunder) er bragt i spil med dialogrunder på skolerne. I afsnittet om overordnede vurderinger fremgår det, hvad der ud over de store indsatsområder fortsat skal arbejdes med. Det er således fortsat hensigten, at der udvikles kriterier for at anlægge konkrete vurderinger af de forskellige resultater i rapporten. Eksempelvis følges udviklingen på nationalt plan i forhold til, hvordan der kan følges op på Skolerådets anbefalinger om at måle på skoleeffekt frem for rene resultatstatistikker. Skoleeffekten er et mål for, hvad skolen bidrager med i forhold til elevernes faglige resultater, når der ses bort fra andre forhold, der kan påvirke eleverne, herunder deres sociale baggrund. Der har, i skoleåret 08/09, været arbejdet med formulering af kvalitetsudsagn på fire forskellige områder. Eksempler på kvalitetsudsagn fremgår af bilag 2. Det er intentionen, at disse kvalitetsudsagn i det kommende år skal danne grundlag for spørgeskemaundersøgelser blandt personalet på skolerne. Undervisningschef - Finn N. Mikkelsen 4

5 Kvalitetsrapport Opbygning Kvalitetsrapporten består af to dele. 1) En hovedrapport, der indeholder oversigter over kommunens organisering, resurser og resultater. 2) Skolernes delrapport, der indeholder oversigter over skolernes pædagogiske processer. Det er hensigten at gøre skolernes delrapporter til en integreret del af skolernes hjemmesider. Formål Udover Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten, der findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, er formålet med kvalitetsrapporten følgende: Kvalitetsarbejde er dialog, forhandling og evaluering Kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, skoleafdeling og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, det er undervisningsafdelingens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet faglig dialog med skolerne, og det er skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. Endelig er kvalitetsrapporten en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever. Målsætning: Give mening på alle skoleniveauer. Skabe dialog. Understøtte udvikling Føre tilsyn med skolerne. 5

6 Udfordringsretten Den 14. juli 2009 fik Norddjurs Kommune af Undervisningsministeriet et positivt svar på ansøgning vedrørende brug af udfordringsretten i forhold til kvalitetsrapporten. Udfordringsretten gennemføres af regeringen i fællesskab med KL og Danske Regioner som led i indsatsen for at skabe mindre bureaukrati og større frihed til de medarbejdere og institutioner, der leverer den direkte service til borgerne. Baggrunden for at gøre brug af udfordringsretten er muligheden for at gøre kvalitetsrapporten flerårig ud fra et ønske om at have en længere tidsperiode til afrapportering af skolernes indsats og evaluering således, at kvalitetsrapporten i højere grad bliver et styrings og udviklingsredskab. Ønsket er at forenkle og afbureaukratisere skolernes og skoleforvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten, samt at styrke den politiske og administrative indsigt og engagementet i skolernes lokale arbejde samt følge udviklingsprocesser og fastsætte realistiske og operationelle mål for kvaliteten i kommunernes folkeskoler. Det er hensigten, at der herved også gives tid og mulighed for at skabe større engagement og ejerskab blandt medarbejderne til dette kvalitets- og udviklingsarbejde. Kvalitetsrapporten bliver herefter flerårig og indholdet tilpasses således, at der skabes bedre sammenhæng mellem afrapporteringer, evalueringer og udviklingsindsatser. Bekendtgørelsens overskrifter rammebetingelser, pædagogiske processer samt resultater bibeholdes og afrapporteres årligt, men de uddybende krav reguleres og tilpasses. Forsøgsperioden løber fra Metode Kvalitetsrapport 2009 Redskab til dialog. Udover Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten, der findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 er det hensigten, at kvalitetsrapporten skal give undervisningsafdelingen mulighed for at bruge kvalitetsrapporten i en konstruktiv og fremadrettet faglig dialog med skolerne. Derfor er der i foråret 2009 afholdt samtalerunder på skolerne. Samtalerunderne vil fremover være en fast del af dialogen. Under samtalerunderne har der i år været fokus på den konstruktive, fremadrettede faglige dialog. Formålet var at synliggøre skolens virkelighed og det arbejde, der gøres vedrørende de pædagogiske processer, herunder udvalgte emner fra: a) De nationale mål jf. lovgrundlaget for kvalitetsrapporten, der findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, vedrørende: - den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, - samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, - den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og - undervisningen i dansk som andetsprog. b) De kommunale mål - Ledelsesudvikling - Handleplan for læsning - Organisering af det specialpædagogiske tilbud 6

7 - Overordnet strategi for it og videndeling på skolerne. Dagsordenskabelonen for dialogmøderne fremgår af bilag 1. Skoleledernes overvejelser vedrørende skolens udvikling i relation til ovenstående kan sammenfattes til, at der fokuseres på pædagogiske ledelse, herunder opbygning af en evalueringskultur blandt lærerne. Der efterspørges samtidig ledelsesmæssige værktøjer til fastholdelse af disse processer. Og der ønskes fokus på evalueringskultur og metoder i det fremtidige arbejde, herunder bud på måling af kvaliteten i de pædagogiske processer. Overordnet vurdering Vedrørende læsning Resultaterne af læseprøverne se afsnit Læseresultater i slutningen af 2. klasse viser, at eleverne i Norddjurs Kommune ligger på landsgennemsnittet fra Fra 2008 til 2009 er der kommet lidt flere hurtige og sikre læsere i slutningen af 2. klasse og lidt færre usikre læsere. Som det fremgår af ovennævnte afsnit i rapporten dækker tallene over meget store udsving mellem skolerne. Det bør dog være et klart mål, at det samlede niveau hæves i forhold til landsgennemsnittet fra Implementeringen af den vedtagne handleplan for læsning har afgørende betydning for opnåelsen af dette mål. Vedrørende overgang til ungdomsuddannelserne I Norddjurs Kommune vælger markant flere elever at gå i 10. kl. end landsgennemsnittet. Procentdelen, der vælger 10. kl., er dog faldende, men ikke svarende til landsgennemsnittet. Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser fra 9. klasse er markant lavere i Norddjurs Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Med hensyn til erhvervsuddannelserne ligger Norddjurs Kommune på landsgennemsnittet. Der kan være mange årsager til at Norddjurs Kommune ikke følger landsgennemsnittet med hensyn til 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Det handler både om kulturer og traditioner i forældrekredsen, men det handler også om at skærpe folkeskoleforløbet yderligere med sigte på, at flere unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. 87% af de 17-årige er pt. i uddannelsessystemet, og ca. 10 % er i anden aktivitet. Kun 80 % af de 18-årige er i uddannelsessystemet. Måske skyldes dette fald, at de unge skubbes for tidligt i gang med en ungdomsuddannelse, som de ikke er parate til endnu. Det vil kræve en langsigtet indsats at ændre dette. At skærpe motivation og lærelyst er ikke blot folkeskolens opgave, men eksterne 7

8 samarbejdspartnere bør også deltage heri. UU-Djursland, Djurslands Kompetenceråd, erhvervslivet har også betydning for de unges uddannelsesvalg. Vedrørende specialundervisning Antallet af børn, der henvises til specialskoler og specialklasser har i lighed med andre kommuner været stigende i Norddjurs Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen. Dette antal er højt, men er dog nu stabiliseret. Med vedtagelsen af den nye organisering af specialundervisningen i Norddjurs Kommune, hvor hele specialundervisningen er koblet sammen i tre kompetencecentre, er der igangsat et langsigtet arbejde med at ændre denne udvikling. De nyeste undersøgelser omkring effekten af specialundervisningen viser, at det først og fremmest er lærerens vidensniveau og undervisningskompetence i sammenhæng hermed, der har betydning for effekten af undervisningen. Samtidig med at sikre et højt vidensniveau i specialundervisningen, har det også afgørende betydning, at lærerne i almenundervisningen opnår specialpædagogisk viden med henblik på, at færre børn visiteres til specialforanstaltninger. Implementeringen af den nye organisering af specialundervisningen og kompetencecentrenes roller i den sammenhæng ikke mindst med hensyn til sikring af vidensformidling og efteruddannelse af personalet - vil være central for en positiv udvikling på området. Vedrørende ledelse Lederne spiller en særdeles vigtig rolle i forhold til, at skolevæsenet lykkes med alle indsatsområderne. Udviklingen af strategisk og innovativ ledelse samt velfungerende ledelsesteam, som systematisk anvender relevante ledelsesværktøjer, bør prioriteres i den fortsatte ledelsesudvikling. Generelt Skolerne har generelt set en stærk mundtlig kultur, der bygger på dialog og involvering. Der er generelt set et behov for udvikling af en bevidst evalueringskultur både på elevniveau, personaleniveau, ledelsesniveau og organisationsniveau. En evalueringskultur, hvor metoder og processer anvendes bevidst og systematisk. Viden om, hvad der virker pædagogisk og fagligt - skal til stadighed være det grundlæggende i det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde. I den forbindelse er kvalitativ anvendelse af it i undervisningen et centralt punkt. I det hele taget bør en dynamisk evaluerings- og pædagogisk udviklingskultur tilstræbes og fremmes, ligesom et tæt samarbejde i personaleteam, i det tværfaglige og med forældrene fortsat skal udvikles for, at kvaliteten kan sikres. 8

9 Organisation Skolestruktur Institution Klassetrin Skolens samlede elevtal 10. Klasse-Center Djursland 10. kl. 223 Allingåbroskolen kl. 418 Anholt skole kl. 18 Auning Skole kl. 569 Glesborgskole kl. 171 Langhøjskolen kl. 211 Mølleskolen kl. 194 Rougsøskolen kl. 283 Søndre skole kl. 488 Toubroskolen kl. 154 Vestre skole kl. 622 Voldby skole kl. 114 Ørum skole kl. 381 Østre skole kl. 484 Ungdomsskolen 27 Norddjurs kommune 4357 Tallene baserer sig på skolernes indberettede oplysninger til UNI C Der er i alt 13 folkeskoletilbud samt et 10. klasses tilbud. Jf. skolestrukturen følger eleverne fra de forskellige skoler overbygningerne på følgende skoler: Elever fra Glesborg Skole overbygningen på Ørum Skole. 9

10 Elever fra Mølleskolen og Toubroskolen følger overbygningen på Søndre Skole. Elever fra Rougsøskolen og Langhøjskolen følger overbygningen på Allingåbroskolen Elever fra Voldby Skole følger overbygningen på Vestre Skole. Der gives almindelig specialundervisning i alle kommunens skoler. Dertil kommer, at kommunen har en vifte af specialtilbud, som giver specialundervisning af mere vidtgående karakter. Der benyttes også i særlige tilfælde specialtilbud uden for kommunen. Nedenstående skema viser kommunens vifte af specialtilbud i 2008/2009. Strukturen for disse tilbud er ændret for 2009/2010. Dette kan der læses om senere i rapporten. Specialskoler Djurslandsskolen med afdelinger i Ørum, på Damgården og i Fjellerup Heldagsskolen Vestervang Heldagsskole - Stendysseskolen Heldagsskole Søren Kanneskolen Specialklasser Specialklasserækken Auning Skole Specialklasserækken Søndre Skole Specialundervisningscentret Mølleskolen Specialklasserække Langhøjskolen Vandkanden Voldby Skole Værkstedsklassen Rougsøskolen X-klassen Allingåbroskolen Tale-sprogklassen Vestre Skole Læseklassen Vestre Skole Læsekursus Vestre Skole Ungdomsskolens heltidsundervisning 8/9 C Ørum Skole 8/9 F Søndre Skole A-klasse i Auning A-klasse i Grenå Desuden gives undervisning i Familieskolen i Ørum samt i forbindelse med behandlingstilbud på Sporskiftet Kilde: Undervisningsafdelingen 10

11 De kommunale indsatsområder Om arbejdet med handlingsplan på læseområdet Kommunalbestyrelsen vedtog den marts 2009 kommunal handleplan for læsning i NorddjursKommune. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at der udarbejdes forslag til en gennemførelsesplan. Forslag til iværksættelsesplan samt oversigt over økonomi for iværksættelse af handleplanen blev behandlet i børne- og ungdomsudvalget i juni Iværksættelsesplanens økonomibeskrivelse dannede udgangspunkt for udvidelsesforslag til driftsbudget 2010 i overensstemmelse med den fremlagte økonomi for iværksættelse af planen. Kommunalbestyrelsen har ved budgetvedtagelsen for 2010 vedtaget en budgetudvidelse på kr. i 2010 og overslagsår til iværksættelse af planen. Samtidig vedtog kommunalbestyrelsen, at bl.a. udvidelsesforslaget til gennemførelse af handleplanen for læsning indarbejdes i det omfang, kommunalbestyrelsen efter indstilling fra udvalget beslutter at finansiere merudgiften inden for folkeskolens budget. Der er nu udarbejdet justering af planen i forhold til den afsatte budgetramme. I 1. kvartal 2010 tages stilling til, om der skal gennemføres mere af handleplanen finansieret inden for folkeskolens budget. Om udvikling og organisering af kommunens specialpædagogiske undervisningstilbud Den vidtgående specialundervisning på landsplan og i Norddjurs Kommune har gennem en årrække været præget af det paradoks, at stadig flere elever bliver henvist til specialskoler og specialklasser til trods for, at der er markant fokus på at gøre almenundervisningen mere inkluderende og rummelig. Kommunalbestyrelsen havde derfor ønsket, at der i skoleåret 2008/2009 blev igangsat et indsatsområde, som skulle sætte fokus på fremtidens specialundervisning i Norddjurs kommune. Indsatsområdet skulle både have fokus på at bremse stigningen i antal elever, som henvises til den vidtgående specialundervisning. Derudover skulle der være fokus på at fastholde og udvikle kvaliteten i folkeskolens almindelige specialundervisning og i den vidtgående specialundervisning. Ved den vidtgående specialundervisning menes ifølge folkeskolelovens 20.stk.2 den specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, som foregår i specialklasser, på specialskoler, og i almenskolernes specialundervisning i mere end 12 undervisningstimer pr. uge. Der arbejdes derfor bredt med udviklingen af kvaliteten i den fremtidige specialundervisning. De fremtidige specialklasser og Djurslandsskolen er fremover organiseret i tre kompetencecentre (se nedenstående fig.), med henblik på kvalitetsudvikling, samling og koordinering af den specialpædagogiske ekspertise. Baggrunden for denne organisering er, at der lægges vægt på, at kommunens specialklasser og specialskole skal understøtte almenskolens 11

12 muligheder for at håndtere specialpædagogiske problemstillinger lokalt på skolerne, så princippet om mindsteindgreb og nærhed kan indfries. Kompetencecentrene har en tredelt funktion, idet de skal give specialundervisning, udvikle viden og videreformidle viden. Nye danske undersøgelser vedrørende effekten af specialundervisningen viser, at effekten er nært knyttet til specialundervisningslærerens vidensniveau i forhold til problemstillingen. Undersøgelserne viser også at almenskolernes lærere efterspørger en specialpædagogisk viden, der er nært knyttet til den praksis, som vidensbehovet aktuelt udspringer af. Dvs. der efterspørges både ekstern konsulentbistand men også uddannelse, hvilket kompetencecentrene i Norddjurs fremover skal indgå i, både i forhold til at kunne yde support, jobrotation, medvirke ved kursusvirksomhed mv. Med oprettelsen af Forum for Specialundervisning er det tanken at have et tværfagligt forum, som har fokus på styring, udvikling og evaluering på hele specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune. Forum for Specialundervisning består af de 3 koordinatorer for kompetencecentrene, en skoleleder, lederen af PPR, læsekonsulenten og den specialpædagogiske konsulent. 12

13 Nedenstående oversigt viser elevtalsudviklingen i den vidtgående specialundervisning. Vedrørende enkeltintegration er der ikke valide tal for skoleåret 06/07 og 07/08, og godkendelseskriteriet er ændret i skoleåret 09/10 således, at det fremover følger ministeriets vejledning. Specialtilbud Djurslandsskolen (egne elever) Firkløverskolen/Tovshøj Stendysseskolen Søren Kanneskolen Vestervang Specialklasser Auning Skole (egne elever) Specialklasser Søndre Skole Specialklasser Mølleskolen Specialklasser Langhøjskolen Specialklasse Allingåbroskolen Specialklasse Rougsøskolen Specialklasse Voldby Skole Specialklasser Vestre Skole Specialklasse Østre Skole Antal enkeltintegrerede?? (ikke opgjort)?? (ikke opgjort) 65 (over 10 timer) 30 (over 12 timer) Ungdomsskolen 6+? I alt i specialtilbud 232 (+?? Enkeltintegrerede) 288 (+?? Enkeltintegrerede) 280 (343 incl. enkeltintegrerede) 284 (314 incl. enkeltintegrerede) Samlet elevtal Antal elever i vidtgående specialundervisning i %. Kilde: Undervisningsafdelingen pr ,28% 6,31% (7,73% incl. enkeltintegrerede) 6,57% (7,26 incl. enkeltintegrerede) 1 I 2009 er skoler blevet nedlagt, hvorfor der ikke er specialundervisning 13

14 Nedenfor ses et overbliksgivende diagram over udviklingen Elevtalsudviklingen i den vidtgående specialundervisning Djurslandskolen Firkløverskolen Stendysseskolen Søren Kanneskolen Vestervang Specialklasser Auning Skole Specialklasser Søndre Skole Specialklasser Mølleskolen Specialklasser Langhøjskolen Specialklasse Allingåbroskolen Specialklasse Rougsøskolen Specialklasse Voldby Skole Specialklasser Vestre Skole Specialklasse Østre Skole

15 Om arbejdet med den overordnede strategi for it og videndeling på skolerne. En arbejdsgruppe bestående af skoleledere og konsulenter fra undervisningsafdelingen har udarbejdet en overordnet strategi for it og videndeling på kommunens skoler. Arbejdet blev påbegyndt i efteråret 2008, og strategien blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 2. juni I den overordnede strategi for it og videndeling er visionen: At skolen som organisation har integreret it både organisatorisk og pædagogisk At alle lærere bruger it, - både til pædagogiske og organisatoriske formål At elever og forældre har adgang til alle skolens ressourcer hjemmefra - via internettet - og kan samarbejde og kommunikere med lærere og andre elever At eleverne har mulighed for at bruge eget udstyr på skolen. At ledelsen er styrende i forhold til udviklingen på det organisatoriske niveau At der er en tæt dialog mellem skolens ledelse og lærerne. At it og videndelingsstrategien er klar og forankret i skolens pædagogiske værdigrundlag. At kommunen arbejder for, at der sker en kompetenceudvikling hos lærere og elever At kommunen aktivt koordinerer og støtter skolernes arbejde med it. At skolernes it kultur medfører, at skolerne bedre kan matche det samfund de er en del af. At integrationen af it i undervisningen er koblet til en læringsforståelse, der bygger på, at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer, og at børn og unge har forskellige måder at lære på. Kommunalbestyrelsen har ved budgetvedtagelsen for 2010 vedtaget en budgetudvidelse således, at der i 2010 er afsat 1,8 millioner til anlæg af fibre og trådløst netværk og til drift af det trådløse og fibernettet i 2010 og overslagsår. Om de fysiske rammer Udviklingsplaner for 12 almenskoler samt Djurslandskolen blev færdiggjort juni Udviklingsplanerne er samlet i en helhedsplan for udviklingen af de fysiske rammer for skolerne i Norddjurs Kommune. Helhedsplanen danner grundlaget for kommende års beslutninger vedrørende anlægsbudgetter for skolernes fysiske rammer. Om udarbejdelsen af planer for ledelsesudvikling og organisering af folkeskolernes ledelse En arbejdsgruppe bestående af undervisningschefen, skolelederrepræsentanter, en repræsentant for daginstitutionslederne samt en konsulent i undervisningsafdelingen har udarbejdet rapport/oplæg vedrørende ledelsesudvikling på folkeskoleområdet. Rapporten blev fremlagt for børne- og ungdomsudvalget den 7. oktober Udvalget tog rapporten/oplægget til efterretning, idet rapportens anbefalinger indgår i det videre arbejde vedrørende ledelsesudvikling og ledelsesorganisering på børne- og ungeområdet. 15

16 Netværkssamarbejde Det tværfaglige samarbejde Et af formålene med at arbejde i tværfaglige grupper er at sikre en tidlig indsats således, at sager om foranstaltning efter serviceloven og lignende i videst muligt omfang undgås. Med et tværfagligt samarbejde sikres det, at familien får en kvalificeret støtte og, at de involverede fagpersoner og skoleledelser kan få konsultativ bistand samt har overblik over, hvad andre gør. I Norddjurs Kommune kaldes de tværfaglige samarbejdsmøder for KUK-møder og afholdes ca. 1 gang pr. måned. KUK = Konsultation Udvikling Koordinering Deltagere: skolens ledelse repræsentant fra PPR, repræsentant fra Familierådgivningen repræsentant fra Sundhedsplejen. Dertil indkaldes mødedeltagere ad hoc afhængigt af problemstillingen. Forældre/elever inddrages, når det er relevant, men er altid orienteret, hvis deres barn drøftes på KUK møderne. Møderne er blevet evalueret foråret Evalueringen viser, at man er ved at have fundet gode modeller for afholdelse af møderne på de enkelte skoler. Skoleledernetværk Formålet med skoleledernetværkene er at varetage drifts- og udviklingsopgaver. Der er nedsat dels stående udvalg og dels projektgrupper bestående af 4-5 personer fra skoleledelserne. I disse grupper er der også tilknyttet konsulenter fra undervisningsafdelingen. I skoleåret 08/09 blev der arbejdet med følgende områder: it + skolebibliotek, kursusplanlægning, specialundervisning, ledelsesudvikling og overordnet pædagogisk udvikling, SFO, DLF arbejdstid og lokalløn, harmonisering af skolernes driftsmidler, harmonisering af teknisk serviceområde, kvalitetsrapport, overordnet it strategi og videndelingssystemer, internationalt samarbejde skoleudveksling. 16

17 Faglige netværk Formålet med de faglige netværk er at opkvalificere og bidrage til: Elevernes læring Kvalificering af lærernes forberedelse. Skolens pædagogiske udvikling Videndeling Der er etableret følgende faglige netværk: Skolebibliotekarer, Pædagogiske it-vejledere, Specialundervisningskoordinatorer, Læsevejledere. I skoleåret 2009/2010 afholdes der 3 fælles netværksmøder for læsevejledere, skolebibliotekarer og pæd. it vejledere. De tre temaer for møderne er Det formaliserede samarbejde og indholdet, Vejlederrollen, It og læsning - fælles handleplaner. AKT-netværk Der er AKT-medarbejdere på alle skoler, men der er ikke netværk på tværs af skolerne. Dette har været efterspurgt og vil blive et indsatsområde det kommende skoleår. 17

18 Rammebetingelser og ressourcer Oversigt: Elevtal, klassetal og klassekvotienter for skoleåret 08/09 Skolens samlede elevtal Heraf tosprogede elever* Antal elever i normalklasser Klassekvotient i normalklasser Institution Klassetrin Normalklasser 10. Klasse-Center Djursland 10. kl ,67 Antal elever i specialklasser Allingåbroskolen kl ,48 9 Anholt skole kl Auning Skole kl ,54 28 Glesborgskole kl ,43 Langhøjskolen kl ,55 17 Mølleskolen kl ,25 15 Rougsøskolen kl ,07 9 Søndre skole kl ,00 35 Toubroskolen kl ,86 Vestre skole kl ,75 13 Voldby skole kl ,43 6 Ørum skole kl ,05 Østre skole kl ,04 Ungdomsskolen Norddjurs kommune ,

19 Oversigt: Elever pr. lærer, andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning, m.m. Nedenfor ses tabel over de forskellige skolers lærernormering, elever pr. lærer, planlagte timer, der gennemføres og arbejdstid, der anvendes til undervisning Lærernormering 2 Elever pr. lærer 3 Andel planlagte timer der gennemføres 4 Andel af arbejdstid der anvendes på UV (%.). 16,6 13,2 99, ,5 10,9 98, ,5 4, ,3 10, ,8 9, ,5 9, ,8 10, ,8 11,4 99, ,1 11,1 99, ,5 12, ,1 13,2 98, ,6 8 99, ,8 8,9 98, , , ,2 10,4 36 I over halvdelen af kommunerne i Danmark bruges mellem 35 og 37 procent af arbejdstiden på undervisning. På over halvdelen af skoler i landet underviser lærerne 35-40% af deres tid, hvilket også gør sig gældende i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune ligger på landsgennemsnittet. 2 Tallene er baseret på skolernes indberettede oplysninger til UNI C 3 Tallene er baseret på skolernes indberettede oplysninger til UNI C 4 Tallene er fremkommet ved stikprøve udtaget over en 4 ugers periode 19

20 Andel af elever i SFO i forhold til elevtal ekskl. tidlig SFO Andel af samlede antal børn i klasse, der går i SFO Indmeldte børn i SFO pr klasse Antal børn i klasse pr Anholt Skole 33,3% Mølleskolen 83,70% Toubroskolen 80,95% Vestre Skole 84,57% Østre Skole 86,88% Søndre Skole 83,17% Glesborg Skole 67,02% Voldby Skole 71,93% Ørum Skole 51,88% Allingåbroskolen 76,19% Rougsøskolen 66,27% Langhøjskolen 65,79% Auning Skole 49,51% Hertil kommer det antal børn, der starter i tidlig SFO i april måned, før de begynder i skole. Disse tal indikerer selvsagt, at der er spidsbelastning i perioden 1. april og frem til sommerferien. Det ekstra antal SFO-børn (2008-tal) fremgår af tabellen neden for.

21 Antal børn i kl. som er tilmeldt Institution tidlig SFO Anholt Skole 2 Mølleskolen 98 Toubroskolen 88 Vestre Skole 214 Østre Skole 180 Søndre Skole 102 Glesborg Skole 85 Voldby Skole 52 Ørum Skole 101 Allingåbroskolen 81 Rougsøskolen 144 Langhøjskolen 96 Auning Skole 157 Norddjurs kommune 1400 Kilde: Pladsanvisningen 21

22 Planlagte timer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5/9 i skoleåret. Timetallene dækker tre skoleår: 2005/06, 2006/07 og 2007/08. Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag kl kl kl kl kl kl kl kl kl. Minimumstimetal Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Norddjurs Kommune 45 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 14 pct. 5 0 pct. 5 pct. 9 pct. 12 pct. Hele landet 47 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 2 pct. 3 pct. 9 pct. 15 pct. Skolernes undervisningstimer i Norddjurs kommune Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag kl kl kl kl kl kl kl kl kl. Mølleskolen Toubroskolen Vestre Skole Østre Skole Søndre Skole Glesborg Skole Voldby Skole Ørum Skole Allingåbroskolen Rougsøskolen Langhøjskolen Auning Skole Der er tale om én skole ud af 12 skoler 22

23 I tabellen kan nogle af tallene være angivet med rødt mens andre er grønne. Den røde farve indikerer, at skolens/kommunens timetal ikke lever op til Undervisningsministeriets minimumstimetal. Hvis der ingen røde markeringer er, lever skolerne til fulde op til minimumstimetallene. Den grønne farve indikerer det modsatte, nemlig at skolens timetal ligger over minimumstimetallene. De røde tal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at skolerne ikke lever op til kravene om minimumstimetallet. Dette begrundes i projektperioder, tværfaglige forløb og lignende, hvori de forskellige fag indgår, men ikke indberettes automatisk i lighed med de traditionelle undervisningstimer. Skolerne kan ved henvendelse redegøre for dette. Oversigt over antal elever pr. nyere undervisningscomputer i Norddjurs Kommune og på landsplan Antal elever pr. pc Norddjurs 6,32 4,99 4,11 3,38 Landsplan 6,13 4,88 3,98 * 6 Difference 0,19 0,11 0,13 Kilde: Undervisningsministeriet Antal elever pr. nyere undervisningscomputer Norddjurs Landsplan Der er foretaget optælling af pc ere i december 2008 i forbindelse med udarbejdelse af it strategien ,32 6,13 4,99 4,88 4,11 3,98 3,38 Herefter er der fremlagt et forslag til opdatering og løbende udskiftning af pc ere på skolerne, hvor pc/ elevratioen er 1:3 og 1/3 af pc erne altid er yngre end 4 år. Der er et pc-behov for 2009 på stk. for at opfylde kriterierne Tallet er ikke tilgængeligt 23

24 Undervisning i fag, der varetages af linjefagsuddannede lærere (eller af lærere som efter skolelederens skøn har tilsvarende kompetence) x angiver, at al undervisning varetages af linjefagsuddannede lærere eller lærere, der har tilsvarende kompetencer Institution Dansk Matematik Engelsk Tysk Historie Kristendom Samfundsfag Fransk Natur/teknik Anholt Skole x 0,00% x 0,00% x x x - 0,00% Mølleskolen x x x - x 85,70% - - x Toubroskolen x x x - 50,00% 16,67% ,00% Vestre Skole x x x x x x x - 75,00% Østre Skole x x x x x 0,00% x - x Søndre Skole x x x x x x x - x 10. Klasse C x x x x - - x - - Glesborg Skole x 57,14% 25,00% - 50,00% 42,88% ,43% Voldby Skole 83,33% x x - 25,00% x - - x Ørum Skole x x 81,25% x 75,00% 35,29% x - 63,63% Allingåbroskolen 89,47% x 82,35% x 88,2% 80,00% x - 85,71% Rougsøskolen x x x - x x - - x Langhøjskolen x x x - x x - - x Auning Skole x x x x x x x - x Institution Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedekunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Anholt Skole 0,00% 0,00% 0,00% x x x x 0,00% x Mølleskolen x 85,70% x x x x Toubroskolen ,33% x x x x x Vestre Skole x x x x x x x x x Østre Skole x x x x x x x x x Søndre Skole x x x x x x x x x 10. Klasse C - - x x - - x - - Glesborg Skole ,5% x x x 0,00% 0,00% Voldby Skole x 83,3% x x x x Ørum Skole x x x 66,67% x x x x 0,00% Allingåbroskolen x x x x x x x x x Rougsøskolen x 80,00% x x x x Langhøjskolen x x x Auning Skole x x x x x x x x x Kilde: Skolernes indberetning 24

25 Anvendte midler til efteruddannelse Antal timer anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling pr. lærer (i % af samlet timepulje) Antal lønkroner anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling (i % af den samlet lønpulje) 4,41 1,41 1,30 0, ,1 1,00 2,68 0,79 2,90 1,10 4,30 0,80 4,61 0,86 1,13 0,96 1,85 1,06 2,15 1,10 2,99 1,09 1,13 1,37 1,93 1,72 2,00 1,00 Kilde: Skolernes indberetning til undervisningsafdelingen 25

26 4,5 5 3,5 4 2,5 3 1,5 2 0,5 1 0 Efteruddannelse i tim er og lønkroner opgjort i % Klasse- Center Djursland Allingåbroskolen Anholt skole Auning Skole Glesborgskole Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Søndre skole Toubroskolen Vestre skole Voldby skole Ørum skole Østre skole Djurslandsskolen Antal timer i forhold til årsnorm anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling pr. lærer Antal lønkroner anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling

27 Gennemsnitlige udgifter pr. elev og afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kroner. I alt Strukturtekst Samlede udgifter for skoleåret 08/09 pr. skole Gennemsnitlig udgift pr. elev Samlede udgifter til undervisningsmidler for skoleåret 08/09 pr. skole Gennemsnitlig udgift pr. elev Fællesudgifter og -indtægter Auning Skole Allingåbroskolen, Plantagevej Rougsøskolen, Rougsøvej Langhøjskolen, Bakkegårdsvej Glesborg Skole Voldby Skole Ørum Skole Vestre Skole, Vestergade Østre Skole, Skolebakken Søndre Skole, Åboulevarden Mølleskolen, Ålsrodevej Toubroskolen, Lyngbyvej Klasse Center Djursland Anholt Skole

28 Ressourcer der i kommunen er afsat til specialpædagogisk bistand. Strukturtekst Budget skoleåret 2008/09 Allingåbroskolen Auning skole Glesborg skole Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Søndre skole Toubroskolen Vestre skole Voldby skole Ørum skole Østre skole Vestervang Stendysseskolen Søren Kanne Skolen, Gymnasievej Specialundervisningscenter v/mølleskolen Heldagsskolen Vestervang, Ørsted Skolefritidsordningen Stendysse- skolen Kombinerede foranstaltninger Søren Kanne Skolen Fællesudgifter og -indtægter Djurslandsskolen Auning Skole - Specialklasser I alt Anm: Inkl. intern og ekstern specialundervisning i folkeskolen Kilde: Børn og Unge økonomi 28

29 Ressourcer der i kommunen er afsat til undervisning i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog Budget skoleåret 2008/09 Allingåbroskolen Auning skole Søndre skole Vestre skole Voldby skole Ørum skole I alt Modtageklasse Budget skoleåret 2008/09 Søndre skole Centrale midler I alt Kilde: Børn og Unge økonomi 29

30 Resultater Karaktergennemsnit Karakterer kan være et mål for elevernes resultater og derfor også for skolernes kvalitet. Skolens kvalitet er dog en sammensat størrelse, der dækker over mange forhold, hvor karaktergennemsnittet kun udgør ét element. Det er hensigten i de kommende år at følge skolerådets anbefaling og rette interessen mod skoleeffekten. Skoleeffekten er et mål for, hvad skolen bidrager med i forhold til elevens faglige resultater, når der ses bort fra andre forhold, der kan påvirke eleven, herunder deres sociale baggrund. 6,6 Norddjurs Kommune 6,3 Allingåbroskolen Anholt Skole Auning Skole Glesborg Skole Mølleskolen Rougsøskolen Søndre Skole Toubroskolen Vestre Skole Ørum Skole Østre Skole 30

31 6,9 Norddjurs Kommune 5,9 Allingåbroskolen Anholt Skole Auning Skole Glesborg Skole Mølleskolen Rougsøskolen 31

32 5,6 Norddjurs Kommune 5,8 Allingåbroskolen Auning Skole 10. Klasse- Center Djursland Læseresultater i slutningen af 2. kl. 32

33 Ifølge Norddjurs kommunes handleplan for læsning er det et mål, at mere end 90 % af eleverne efter 2. klasse læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Når der er udarbejdet en samlet handleplan for læsning, som inddrager småbørnsområdet er målet, at 95 % af eleverne opnår dette. Alle elever i 2. klasse i Norddjurs kommune deltager i en læseprøve i slutningen af året. Den skal give et fingerpeg om, hvor sikre elevens ordlæsefærdigheder er. Læseprøven (OS120) består af 120 ord. Eleven skal læse ordene og sætte streg over de billeder, der passer til. Prøven tager 15 minutter. OS120 anvendes i de fleste kommuner i Danmark, og i 2003 blev der indsamlet resultater fra hele landet. Vi har således et landsgennemsnit, vi kan sammenligne resultatet med. De fleste kommuner har ligesom Norddjurs kommune som mål, at deres elever skal have bedre læsefærdigheder end de, som er målt i Opgørelse Ved læseprøven registreres hastigheden og rigtigheden. Resultaterne kan opgøres i 3 overordnede kategorier. Hurtige og sikre læsere: I denne kategori er både de elever, som læser ordene umiddelbart og de elever, som kan læse mange af ordene umiddelbart, men som også skal bruge en angrebsteknik en gang imellem. Eleverne har relevante og sikre angrebsteknikker Langsomme men sikre læsere: Eleverne læser ordene rigtigt, men det går meget langsomt. Elevernes angrebsteknikker er ikke så automatiserede. Usikre læsere: Eleverne her kan have et meget stort tidsforbrug, eller de læser måske hurtigt med mange fejl. Elevernes læsefærdigheder er meget mangelfulde. Nedenfor ses det gennemsnitlige resultat for i Norddjurs kommune inden for hver af de 3 kategorier. Samtidigt ses landsgennemsnittet fra

34 70% 60% 62% 60% 65% 62% Hurtige og sikre læsere 50% 40% Langsomme, men sikre læsere 30% 20% 21% 17% 17% 23% 21% 18% 17% 17% Usikre læsere 10% 0% Norddjurs 2007 Norddjurs 2008 Norddjurs 2009 Danmark 2003 Konklusion Resultatet af læseprøverne for 2. klasse er meget lig landsgennemsnittet fra 2003 og det kommunale resultat fra Der er 3 % flere hurtige og sikre læsere og 1 % flere usikre læsere. Det er noget forbedret i forhold til 2008, hvor der var en meget stor andel af usikre læsere. Resultatet dækker over en stor spredning i de resultater, de enkelte skoler viser. Kategorien af hurtige og sikre læsere varierer fra 43 % på én skole til 80 % på en anden skole. Kategorien af usikre læsere varierer fra 48 % på én skole til 5 % på en anden skole. Initiativer på læseområdet Kommunalbestyrelsen har vedtaget en handleplan for læsning. Iværksættelsesplanen for den er under politisk behandling og indgår i budgetforhandlingen for 2010 og overslagsår. 34

35 Fraværsprocenter Skole Sygedag/elev Ulovligt fravær/elev Lovligt fravær/elev Bemærkninger: Mølleskolen 7,1 0,4 2,8 Toubroskolen 8,4 0,4 2,5 Glesborg Sk. 9,1 0,6 2,7 Voldby Sk. 5,7 0,6 2,1 Rougsøskolen 7,1 0,7 2,7 Langhøjskolen 5,0 1,1 3,3 Ovennævnte skoler er alle skoler uden overbygning (0.-6. klasse) 7 Vestre Skole 3,6 0,5 1,7 Der er mangl. indberetning Søndre Skole 9,2 2,3 3,2 Der er ikke indberettet 10. Klasse CD - 3,2 11,4 sygedage Ørum Skole 6,1 1,4 2,8 Allingåbrosk. 8,2 0,9 2,3 Anholt Skole 1,5-8,3 Østre Skole 5,8 3,2 3,0 Ungdomssk. 1,1 4,0 1,2 Der er mangl. indberetning Auning Skole 6,8 1,2 2,0 Vedrørende fravær Jf. Fraværsbekendtgørelsen (BEK Nr. 822 af 26/07/2004), der trådte i kraft skal skolerne følge ensartede retningslinier for registrering af de enkelte elevers fravær. I Norddjurs Kommune administreres disse retningslinier efter følgende procedure: Skolen fører daglige fraværslister, som angiver følgende grunde til fraværet: Fravær pga. sygdom eller lignende. Fravær med skolelederens forudgående tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær. (Kilde: Tabulex - TEA - Skolernes fraværslister) 7 Dette forklarer den meget lave ulovlige fraværsprocent 35

36 Sygedage, lovligt og ulovligt fravær Sygedage, lovligt og ulovligt fravær Sygedag/elev Ulovligt fravær/elev Lovligt fravær/elev Mølleskolen Toubroskolen Glesborg Sk. Voldby Sk. Rougsøskolen Langhøjskolen Vestre Skole Søndre Skole 10. Klasse CD Ørum Skole Allingåbrosk. Anholt Skole Østre Skole Ungdomssk. Auning Skole Den administrative medarbejder trækker ved hver anden måneds begyndelse (1.oktober. 1. december. 1.februar. 1. april og 1.juli) fraværslister, og videregiver listen til skolekonsulent og specialpædagogisk konsulent, som følger fraværstendensen. Selv om undervisningsafdelingen modtager fraværslister, påhviler det skolerne at handle i de enkelte fraværssager. Kommunen har formuleret en procedure for, hvordan skolerne handler i enkeltsager. Ved fravær pga. længerevarende sygdom eller hyppige kortvarige forsømmelser af mere end to ugers varighed, eller ved hyppige kortvarige forsømmelser pga. sygdom(15 dage indenfor et kvartal), bør/skal skolen kontakte forældrene, forlange en lægeattest samt vurdere behovet for sygeundervisning. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt til elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af mere end to ugers varighed, eller ved hyppige kortvarige forsømmelser (15 dage indenfor et kvartal), orienteres den specialpædagogiske konsulent om den iværksatte foranstaltning. Hvis samarbejde med familien ikke kan opnås, kontakter undervisningsafdelingen familien. Kan samarbejde stadig ikke opnås orienteres familien om, at kommunens familieafdeling kontaktes med henblik på evt. forældrepålæg. 36

37 Overgang til ungdomsuddannelserne En faldende andel af eleverne fra 9. klasse vælger 10. klasse. Samtidig vælger en voksende andel af dem de gymnasiale uddannelser. Eleverne i 10. klasse vælger også i stigende grad gymnasiale uddannelser. Tendens på landsplan 9. klasses tilmeldinger klasse 60,4 60,1 57,1 55,2 54,2 51, ,3 47,6 Erhvervsuddannelser 10,6 10,2 11,2 11,2 11,4 12,2 13,1 12,7 12,2 Gymnasiale uddannelser 25,7 26,5 27,6 29, ,5 32,9 34,1 36,9 Den samlede overgangsfrekvens 96,7 96,8 95,9 95,8 95,6 95, ,1 96,7 Kilde: Undervisningsministeriet Tendens i Norddjurs Kommune 9. klasses tilmeldinger klasse ,15 59,77 54,3 Erhvervsuddannelser ,79 13,7 12 Gymnasiale uddannelser ,92 20,99 25 Den samlede overgangsfrekvens 93,86 94,46 91,3 Kilde: UU-Djursland 37

38 Elevtal og overgangsfrekvenser Overgangsfrekvenserne viser antallet af afgangselever, der har fuldført henholdsvis 9. eller 10. klasse juni 2007 og deres status 3 måneder efter afgangen fra henholdsvis 9. eller 10. klasse, dvs. deres status september Overgangsfrekvenser 9 kl. Overgang 9kl til ikke kompetencegivende udd i % Overgang 9kl til gym i % Overgang 9kl til ungdomsuddannelser i alt i % Institution Antal fuldførte elever 9kl Overgang 9kl til omverden i % Overgang 9kl til 10kl i % Overgang 9kl til eud i % Mølleskolen 19 5,3 57,9 0 15,8 21,1 94,7 Toubroskolen 22 9,1 50,0 0 18,2 22,7 90,9 Vestre Skole 66 6,1 45,5 0 40,9 7,6 93,9 Østre Skole 45 6,7 26,7 0 55,6 11,1 93,3 Søndre Skole 33 9,1 54,5 0 33,3 3,0 90,9 Norddjurs Ungdomsskole 20 20,0 50,0 20,0 0 10,0 60,0 Glesborg Skole 41 7,3 48,8 0 39,0 4,9 92,7 Ørum Skole 37 8,1 51,4 0 18,9 21,6 91,9 Allingåbroskolen 40 10,0 62,5 0 22,5 5,0 90,0 Rougsøskolen 21 14,3 52,4 0 23,8 9,5 85,7 Auning Skole 50 8,0 72,0 0 10,0 10,0 92,0 Overgangsfrekvenser 10 kl. Antal fuldførte elever 10kl Overgang 10kl til omverden i % Overgang 10kl til 10kl i % Overgang 10kl til ikke kompetencegivende udd i % Overgang 10kl til gym i % Overgang_10k l_eud i % Overgang_10kl_til_ ungdomsuddannelser_i alt i % Institution 10. Klasse- Center Djursland ,2 0 3,5 44,3 36,0 80,3 Allingåbroskolen 23 33,3 16,7 0 42,0 45,8 66,7 Auning Skole 36 10, ,0 50,0 90,0 Kilde: UNI - C 38

39 Tendens for frafald og uddannelsesskift (opgjort pr. november 2009) fordelt på alder 17-årige Ca. 87% af de unge 17-årige er i uddannelse. Ca. 11% er i anden aktivitet og 2,9% er registreret med aktuelt uddannelsesbrud 18-årige Ca. 83% af de unge 18-årige er i uddannelse. Ca. 15% er i anden aktivitet og 2,0% er registreret med aktuelt uddannelsesbrud 19-årige Ca. 83% af de unge 19-årige er i uddannelse. Ca. 15% er i anden aktivitet og 1,5% er registreret med aktuelt uddannelsesbrud 20-årige Ca. 75% af de unge 20-årige er i eller har afsluttet ungdomsuddannelse. Ca. 21% er i anden aktivitet eller i videreuddannelse. 3% har afbrudt uddannelse. 1% er ukendt 39

40 BILAG 1 - dialogrunder Kvalitetsrapport dialogrunde Dato: Tid: Sted: Kontekst: Kvalitetsrapporten skal sikre en systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, undervisningsafdeling og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten er de kommunale politikeres mulighed for at føre tilsyn med skolerne, det er undervisningsafdelingens mulighed for at samle data om skolerne og bruge disse data i en konstruktiv og fremadrettet faglig dialog med skolerne, og det er skolernes og skoleledernes mulighed for at synliggøre og dokumentere skolens virkelighed. Endelig er kvalitetsrapporten en væsentlig informationskilde for borgere, forældre og elever. Ved dette møde er der fokus på den konstruktive, fremadrettede faglige dialog. Formålet er, at synliggøre skolens virkelighed og det arbejde der gøres vedrørende de pædagogiske processer, herunder udvalgte emner fra: A) De nationale mål, jf lovgrundlaget for kvalitetsrapporten, der findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, vedrørende: - den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, - samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, - den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og - undervisningen i dansk som andetsprog. 40

41 B) De kommunale mål: - Ledelsesudvikling - Handleplan for læsning - Organisering af det specialpædagogiske tilbud Vejledning: Skolen udfylder nedenstående og sender det tilbage til undervisningsafdelingen (nis@norddjurs.dk) senest den XX.XX Der udarbejdes herefter en endelig dagsorden for mødet som sendes ud i til skolen. Deltagere ved mødet: Lærere: (udfyldes af skolen) Skolens ledelse: (udfyldes af skolen) Undervisningsafdelingen (udfyldes af undervisningsafdelingen): Dagsorden: Angiv hvor lang tid der skal afsættes til punktet: 41

42 1. Den gode historie / Ved dette punkt deltager lærere, skolens ledelse og undervisningsafdelingen. Lærerne fortæller den gode historie. Den gode historie synliggør en eller flere af skolens værdier og er med til at skabe mening i det daglige arbejde. Den gode historie er et eksempel på skolens praksis, der viser, hvordan skolen har haft succes med at arbejde med et eller flere af ovennævnte mål (A og B) og/eller et af skolens indsatsområder. Den gode historie kan være - et undervisningsforløb (kortere/længere) - et eksempel på, hvordan organiseringen af undervisningen eller til undervisningen tilknyttede aktiviteter har givet pote. - et eksempel på et vellykket skole-/hjemsamarbejde. Angiv emnet (udfyldes af skolen): 42

43 2. Ledelsesmæssige overvejelser vedrørende skolens udvikling/ Ved dette punkt deltager skolens ledelse og undervisningsafdelingen. a) Ledelsesmæssige overvejelser vedrørende skolens udvikling, jf. skolens rapport og evt. en uddybning af et eller flere af ovennævnte mål (A og B) og/eller en af skolens indsatsområder. Angiv emnet for de ledelsesmæssige overvejelser (udfyldes af skolen): 3. Ledelsens innovationsspørgsmål Ved dette punkt deltager skolens ledelse og undervisningsafdelingen. Ledelsens innovationsspørgsmål kan findes i idékataloget, der blev udarbejdet efter ledelsesinternatet. Der gøres status. 4. (Her kan undervisningsafdelingen angive et emne de ønsker at tage op) 43