Diskussion Biografien som moderne genre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussion Biografien som moderne genre"

Transkript

1 Diskussion Biografien som moderne genre AF JES FABRICIUS MØLLER Ordet biografi kendes på dansk fra slutningen af 1700-tallet. 1 Det optræder første gang i andet bind af Holbergs epistler (1748, epistola 316). På de euro pæiske hovedsprog var ordet allerede i anvendelse fra århundredets begyndelse. 2 Biografien som begreb blev til samtidig med, at sammenfatningen af et liv i skrift ikke længere lod sig gøre som en identifikation af personens især moralske karakter, men måtte tage form som en fortælling om en proces, i løbet af hvilken personen bliver dannet som menneske. Denne udvikling fulgte parallelt med overgangen til historismen, det vil sige til en ikke-mora liserende betragtning af historien som en dynamisk proces, der består af enkeltstående (»einmalige«) begivenheder, institutioner og aktø rer, der ikke kan sættes på begreb eller beskrives udtømmende ved hjælp af lovmæssigheder, men kun kan forstås, hvis de sættes i relation til deres egen specifikke histo riske kontekst. I biografien anskues personligheden tilsva rende med Hans Vammens ord samtidig i sin individualitet og sin historicitet. 3 Endnu i Mallings moralske encyklopædi fra 1777 over den danske konges undersåtters store og gode handlinger 4 lod et menne- 1 Dette indlæg er i en kortere version holdt som oplæg på sektionsmødet om den historiske biografi som debatskabende genre, Dansk Historikermøde august Ordbog over det danske Sprog. Johnny Kondrup, Livsværker, Kbh. 1986, s. 9. I den snævre betydning, levnedsskildring som genre, er den ældste forekomst 1792, næsten samtidig med Ewald og Baggesen. Tak til Ulrik Langen og Gunvor Simonsen for gode samtaler under forberedelsen af dette paper. 3 Hans Vammen i en anmeldelse af Kristof Glamann, Bryggeren, J.C. Jacobsen på Carlsberg, Kbh. 1990, i Historisk Tidsskrift 1991, s Jf. Bernard Eric Jensen,»Den faghistoriske biografi«, i B.E. Jensen og A.B. Richard (red.), Livet fortalt litteraturhistoriske og faghistoriske biografier i 1990 erne, Kbh. 1999, s Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere, samlede ved Ove Malling, Kjbh

2 Biografien som moderne genre 505 skes karakter sig udtømmende beskrive med et enkelt eksempel på vedkommendes velgerninger, mens Baggesens selvbiografiske Labyrinten (1792), en beskrivelse af en rejse i Europa, afspejlede en indre udvikling af mennesket Jens Baggesen. 5 Hans biografi blev til historien om tilblivelse, ikke blot hvad han var blevet til. Biografien, hvis skønlitterære ledsagefænomen er dannelsesromanen, har siden stået som en af de helt centrale genrer i litteraturen og derfor også i historievidenskaben. Den historiske og litterære biografi blomstrede i det 19. århundredes anden halvdel. Georg Brandes biografiske forfatterskab betragtes som et højdepunkt. Da han i marts måned 1900 var i Wien for at forelæse, var den dengang endnu relativt ukendte nervelæge Sigmund Freud blandt tilhørerne. Han blev så optaget af forelæsningen, at han næste dag sendte et eksemplar af sin netop udkomne bog om drømmetydning til forelæseren. 6 Den olympiske fakkel var dermed givet videre, om man så kan sige. Fra Georg Brandes portrætter af det enestående individ, geniet, blev biografien som genre efter Freud besat af mistænkelighed. En cigar var bestemt ikke altid blot en cigar, og sådan er det hele vejen igennem. Det blev den omvendte dannelseshistorie. Hos Freud er individet ikke undervejs mod sig selv, men på vej væk fra det oprindelige, barndommen, seksualiteten. Sigurd Næsgaard, Paul J. Reiter og Hjalmar Helweg er eksempler på forfattere, der har drevet den historiske psykoana lyse ud i sin karikatur, om hvilken Leon Edel så præcist har sagt, at det at biografere ikke er det samme som at have en patient i terapi. 7 Freudianismen har sat sit dybe præg på det 20. århundredes biografiske litteratur med mængder af analyser e silentio, der ser dybder af erotik og forbudte længsler i alt det usagte, det antydede og det symbolske. Helwegs læsning af H.C. Andersens dagbog er et godt eksempel på det, Edel advarede imod. Det er Helweg, der er ophavsmand til den teori, at nogle bestemte krydser i dagbogen skal læses som Andersens fordækte bekendelse af seksuel selvtilfredsstillelse. 8 5 Ewalds ældre men på dette tidspunkt endnu upublicerede»levned og Meninger«er det andet eksempel. Torben Brostrøm, efterskrift i Jens Baggesen, Labyrinten, Kbh. 1965, s Kristian Hvidt,»Den historiske biografi en spændingsfyldt genre«i Ronny Ambjörnsson m.fl. (red.), Att skriva människan, Stockholm 1997, s. 31ff. 7 Leon Edel, Writing Lives Principia Biographica, New York: W.W. Norton & Co., 1984, s Hjalmar Helweg, H.C. Andersen en psykiatrisk studie, Kbh. 1927, s. 92ff. Selv efter de seneste års opgør med freudianismen lever denne hypotese uanfægtet videre i litteraturen om HCA.

3 506 Jes Fabricius Møller Selv om Freud altså forstod individets vej mod sig selv omvendt i forhold til det 19. århundredes dannelsestanke, skete der med psykoanalysen en potensering af biografien som genre. Det at forstå mennesket blev simpelthen en biografisk øvelse. Hans analyse af psyken gjorde den enkeltes sindstilstand til et resultat af den enkeltes konkrete fortid. Freuds grundlæggende påstand var, at intet menneske kan løbe fra sig selv, men har til opgave at vende tilbage til sig selv, og at denne bevægelse kun er mulig ved at gribe til selvbiografiske studier ved hjælp af den fra en historikers synsvinkel højst upålidelige kilde, som drømmene er. Biografien blev, som de fleste vil erindre, for en halv snes år siden genstand for en ophedet diskussion i Historisk Tidsskrift. Det var midt i, hvad man kaldte en biografisk bølge. Bernard Eric Jensen har opgjort, at der i perioden udkom i alt 45 faghistoriske biografier.»bølgen«toppede i 1993 med syv udgivelser. 9 Professor Niels Thomsen anfægtede berettigelsen af et par biografier, som efter hans opfattelse handlede om mennesker kvinder som ikke var betydelige nok til at fortjene historikeres opmærksomhed. 10 Thomsen var måske både taktløs og ude af takt med sin tid, men han skal da have tak for at eksplicitere et synspunkt, som gennem store dele af det tyvende århundredes historievidenskab var det fremherskende, nemlig at rigtig historievidenskab handler om samfundets udvikling, først og fremmest økonomisk og politisk. Biografien var som sådan kun en hjælpedisciplin, hvis væsentligste funktion var at portrættere de store aktører, til nød de individer, som kunne opfattes som repræsentative for større socialgrupper. Over for dette aktørsynspunkt stod den især i 1960erne og -70erne dominerende strukturelle betragtning, der undergravede forestillingen om individet udefra. Marxister og socialhistorikere betragtede med Hans Kirchhoffs udtryk biografien som en forældet, i bedste fald uskyldig genre. 11 Aktøren var slet ikke et frit handlende subjekt, men underlagt betingelser, som var bestemt af konteksten og fælles for en gruppe af eller alle individer. Ud fra strukturalismens udfordring kan man identificere den politiske biografis klassiske problem som forholdet mellem frihed og nødvendighed, ofte udtrykt som et ønske om at beskrive råderummet. I Danmark har det ofte været et spørgsmål 9 Bernard Eric Jensen, anf. arb., s Bidrag af Niels Thomsen, Inga Floto, Sidsel Eriksen og Birgitte Possing i blandt andet Historisk Tidsskrift 1997/2. 11 Hans Kirchhoff i en anmeldelse af Sjøqvists Scavenius-biografi, Historisk Tidsskrift 1978, s. 333.

4 Biografien som moderne genre 507 om at placere skyld og ansvar i de to blødende problemkomplekser 1864 og En fremherskende ( radikal ) historikertradition har indsnævret råderummet til at være meget beskedent, fordi alle væsentlige politiske beslutninger bliver betragtet som dikteret af de i Østersørummet fremherskende magtforhold. Som opposition hertil har der altid eksisteret en underskov med enkelte høje træer iblandt af helte- og/ eller selvbiografier, der taler foragteligt om den hørupske defaitisme, og som lægger vægt på hovedpersonens handlekraft som et udtryk for den enkeltes mulighed for at gøre modstand mod den stålhårde europæiske nødvendighed. Der findes en særlig undergenre af biografien, hvori denne modsætning mellem viljens frihed og omstændighedernes nødvendighed konvergerer, fordi den ser sin hovedpersons livsforløb som et resultat af netop denne konflikt, forstået på den måde, at konflikten bliver omdrejningspunkt for selve biografiens plot. Det må følgelig hvis der ikke er tale om en egentlig helte historie med lykkelig udgang antage tragediens form, fordi tragedien er defineret som historien om helten, der forgæves søger at trodse sin skæbne. Sådan er fx Bo Lidegaards tobindsværk (2001/2002) om Krag bygget op. Hovedparten af historien er en traditionel politikerbiografi om en mand, hvis politiske bega velse skal måles på hans evne til at identificere sit råderum. Men den er pakket ind i et hovedtema, der antydes og foregribes løbende, nemlig den tragiske uoverensstemmelse mellem det, som Krag kunne, og det, som han ville. Da hans liv som kunstner skulle til at begynde, sluttede det, fordi han var politiker, ikke kunstner. Inden for denne tragiske ramme hæver biografien sig op til en smuk fortælling om menneskets forfængelige stræben. Den klassiske diskussion om forholdet mellem struktur og aktør er stadig fremherskende, og den var en del af præmissen for debatten i HT for ti år siden. I forlængelse af strukturalismen er der sat et principielt spørgsmålstegn ved individet overhovedet, altså ikke ved det enkelte individs råderum, men den antagelse, at individet overhovedet skulle være en sluttet og velafgrænset størrelse, som eksisterer a priori. Pierre Bourdieu taler ligefrem om l illusion biographique, det vil sige, at den litterære form, som biografien som genre antager, giver os fejlagtigt indtryk af et lige så velordnet liv. Den lineære og målrettede fortælling, der er den klassiske biografis form, må ikke forlede os til at tro, at et liv tilsva rende forløber som en vejstrækning, en rute, en løbebane, en karriere, eller at det udgør et sammenhængende og retningsbestemt hele, der skal forstås som udtryk for en objektiv og subjektiv

5 508 Jes Fabricius Møller hensigt, et projekt. Det navn, som hvert menneske bærer, betegner ikke andet end en sammensat og umage rapsodi af biologiske og sociale omstændigheder under konstant forandring. 12 Denne opløsning af subjektets kohærens, enhed og retning er naturligvis en udfordring til biografien som genre, men det er ikke givet, at den hermed også kendes ugyldig, blot at genrens konventioner afspejler en forestilling om, hvad et liv er, snarere end selve livet. Bourdieu sammenligner den kæde af disparate begivenheder, som et liv udgør, med stationerne på en metrolinje. Man kan ikke forstå dem ved at pege på, at det er en entitet med en givet identitetsmarkør et navn der går igen i alle hændelserne. Den enkelte metrolinje giver kun mening, hvis man forstår den som en del af hele netværket af linjer. 13 Denne kontekst- eller strukturafhængighed fører Bruno Latour om muligt endnu videre ved simpelthen at skrive en ikke -biografi om Pasteur. Latour gør op med den klassiske biografiske helt, forestillingen om det videnskabelige geni, der ene mand ændrede verdens gang, en videnskabens Jeanne d Arc. 14 Latour beskriver»pasteur«som en slags social eller mental konstruktion, et resultat af et netværk af teknologi, diskurs, baciller og personer, hvor magt for så vidt den foreligger er helt decentraliseret. Det er først eftertiden, der kondenserer denne udviklings centrum til at være Louis Pasteur. Af samme årsag omtaler Latour ham kun i anførselstegn, som et symbol, eller taler om pasteurismen og pasteuriseringen af landet. Der kan ikke være tvivl om, at den udfordring til biografien, som udgår fra fx Bourdieu eller Latour, må bringe enhver biograf til at reflektere over genren. Men det betyder ikke, at biografien umuliggøres. Det skyldes, mener jeg, at forestillingen om det opløste individ slet ikke er det 20. århundredes opfindelse. Identitetsspørgsmålet er tæt knyttet til en af det 19. århundredes helt centrale ideer, dannelsestanken. Dannelsestanken har som forudsætning, at mennesket ikke fødes som sig selv, men først kan blive det i kraft af en lærings-, opdagelses- og opdragelsesproces. Opgaven var at blive identisk med sig selv, hvilket forudsætter en forudgående tilstand, hvor dette ikke er tilfældet. Man kan endda hævde, at spørgsmålet om 12 Pierre Bourdieu.»L illusion biographique«, Actes de la recherche en sciences sociales, n 62/63, 1986, s Bourdieu, anf. arb., s. 71. Metaforen fungerer bedre i Paris end i København, hvor der pt. kun er én for så vidt ganske meningsfuld metrolinje. 14 Bruno Latour, The Pasteurization of France, Cambridge, MA: Harvard University Press 1988.

6 Biografien som moderne genre 509 selvidentitet er det moderne spørgsmål slet og ret, og at fornemmelsen af at være ude af sig selv, at være fremmed for sig selv, er karakteristisk for det moderne menneske. At finde sig selv eller at komme til sig selv er derfor også en moderne stræben, som har fundet sit udtryk ikke blot i dannelsestanken, men også i eksistentialismen og siden som nævnt i freudianismen. Biografien defineres dermed ikke kun som en beskrivelse af et levneds løb, men også som en beskrivelse af et menneskes eventuelt forgæves, jf. Krag forsøg på at blive sig selv. Identitetsproblemet afspejles i biografiens form, men anfægter ikke, at der stadig er tale om en biografi. Der kan for at tydeliggøre fremmedgørelsen og den ufuldstændige identitet foregå et spil med genrens konventioner den fikserede bagkloge fortællerposition, den kronologiske disposition af stoffet men genren som sådan er ikke blevet kendt ugyldig, tværtimod. Joachim Garff beskæftiger sig i sine tidlige studier over Kierkegaard med Kierkegaards eget spil med forfatteridentiteter og pseudonymer. Der foregik hos Kierkegaard en så at sige løbende sammenblanding af liv og værk, en»transformation mellem liv og skrift«, således at skriften har en sådan virkning på skribenten, at han ender med at omtale sin fiktive figur i første person:» Hvad jeg skrev, det skrev jeg, er her transformeret til et Hvad jeg skrev, det blev jeg. Det andet jeg, der viser sig, er med andre ord det jeg, skriften skriver frem og vel at mærke fremskriver ved temmelig tvetydigt at afskrive et empirisk jeg.«garff læser forfatterskabet som en proces,»hvori det skrivende subjekt krydser mellem sin egen konstruktion og destruktion og således dekonstrueres, hvorfor det, som Kierkegaard da også omsider indså, ikke i autonomiens solide forstand kan sige: jeg «. 15 Mens den biograferede hos Bourdieu og Latour er et resultat af en samfundsmæssig konstruktion, bliver konstruktivismen vendt indad i Garffs læsning af Kierkegaard. Individet, der om sig selv med troværdighed kan sige jeg, skabes i kraft af en slags løbende selvbiografisk beredskab. Det er først i det øjeblik man er i stand til at give en sammenhængende (og troværdig tilføjer historikeren) beretning om sit liv, at man antager form som et biograferbart individ. Da Garff så blev stillet over for den udfordring at skrive en egentlig biografi om Kierkegaard (SAK, Gads Forlag 2000), måtte han også bøje sig for præmissen og antage, at der faktisk var en person, om hvem 15 Joachim Garff,»Forfatternes forfatter«i Poul Erik Tøjner, Joakim Garff & Jørgen Dehs (red.), Kierkegaards æstetik, Gyldendal 1995, s. 72.

7 510 Jes Fabricius Møller man uskrømtet kan sige Kierkegaard uden anførselstegn. Genren har ironisk nok nærmest bemægtiget sig ham i en temmelig klassisk form, der ikke umiddelbart lader forstå, at der er tale om en biografi om en mand, der har reflekteret temmelig dybt over identitetsproblemet. SAK er strengt kronologisk opbygget fra fødsel til død, og biografen har sågar antaget en quasi-freudiansk, klassisk biografisk forklaringsmodel: At Kierkegaards værk var en sublimering af hans uforløste seksualdrift. Så klassisk i sin form behøver en moderne biografi som antydet ikke at være. Biografien forudsætter naturligvis, at der findes et subjekt, et individ at biografere, men fastsætter ikke på forhånd karakteren af individets subjektivitet eller subjektets individualitet. Individet, subjektet er fortsat interessant både som fænomen og ikke mindst som problem eller måske allermest præcist: som opgave. Biografien kan ikke løbe fra ophavet hos Malling, Plutarch eller hagiografien, nemlig at den også er en didaktisk eller moralsk genre, som»tilbyder en konkret viden om, hvordan livet kan forme sig og formes af det enkelte menneske«. 16 Der er nogle faste præmisser for biografien, en ramme, nemlig en menneskelig organismes fødsel og død og det liv, der udspilles imellem disse to yderpunkter. 17 Denne præmis er historisk betinget, ved vi, for den bygger på en moderne opfattelse af, hvad et individ er. I den førmoderne kristne biografi fx hagiografien var døden ikke yderpunktet, men derimod en overgang til den belønning eller frelse, som den biograferede forventedes at modtage. Selv om forudsætningen for den moderne betragtning af det individuelle individ og individet som universelt accepteret begreb er historisk, ændrer det ikke ved det forhold, at det er virkeligt. Individet, som det udtrykkes i naturrettens menneskerettigheder i det 18. århundrede, er uomgængeligt moderne fænomen. Dette individ har et navn, som angiver identiteten, og man antager, at dette navn meningsfuldt kan bruges om mennesket i alle faser af dets liv. Ethvert individ vil naturligvis søge at håndhæve et fortolkningsmonopol over dette livsforløb. For nogle lykkes det endda at gøre det, hvis de skriver tilstrækkeligt overbevisende selvbiografier. De fleste store politikere og en del andre betydningsfulde personer synes således at ligge under for en iboende trang til proaktiv pleje af eftermælet. Selv Bourdieu skrev sin selvbiografi, der dog udkom posthumt. Men det er 16 Johnny Kondrup,»biografi«, Den Store Danske Encyklopædi bd. 3, Kbh. 1995, s R.G. Collingwood,»The Nature of Historical Knowledge«, i P. Gardiner, Theories of History, Glencoe IL: Free Press 1959, s. 258.

8 Biografien som moderne genre 511 også banal kildekritisk lærdom, at folk generelt er upålidelige som kilde til deres eget liv. Det er muligheden for at præstere en fortolkning, om hvilken der kan skabes enighed om, at den faktisk er sand, fordi den lever op til en historiefaglig standard, der gør det meningsfuldt at skrive en historisk biografi. At biografien findes og har gjort det i 200 år, skyldes en (moderne) menneskelig erfaring, som simpelthen ikke lader sig ignorere. Når postmoder nisten eller poststrukturalisten har siddet ved sin computer og skrevet om subjektets opløsning eller samfundets og identitetens flydende karakter og tager hjem til sin familie, ville han blive over rasket, hvis hans buskort pludselig stod i en andens navn. Han ville blive vred, hvis han fandt, at en anden havde taget hans plads i ægtesengen, og han ville næppe godtage konens forklaring, at grænserne mellem individerne er flydende og den moderne kernefamilie en historisk konstruktion. Også poststrukturalisten føler glæde over sine børns fødsel, og hans sorg er ganske ægte, når de nærmeste dør. Hans liv hænger sammen, fordi han opfylder i morgen, hvad han lovede i går, og fordi han forventer at få pension udbetalt om 25 år i kraft af de penge, han indbetalte til pensionskassen i sidste måned af den løn, han har fået for at forske i identitet. Det betyder ikke, at der ikke kan være splittelse, skilsmisse, mistede buskort eller identitetskrise i hans liv, men kriser opstår netop på baggrund af forventningen om en normaltilstand af sammenhæng, kohærens, retning og mening. Det er denne forventning i kombination med erindringen om fortidige hændelser, der er grundstammen i det autobiografiske bered skab. 18 Den enkleste form af dette beredskab kendes i kunsten at udforme et CV, så det fremstår som en logisk fremadskridende bevægelse hen imod den begærede stilling, som derpå vil indtage pladsen som foreløbig sidste bullet på papiret. Den moralske parallel til erindring og forventning er løfters afgivelse og opfyldelse. Vi fordrer ganske enkelt, at der er en sammenhæng mellem, hvad folk siger den ene dag, og hvad de gør den næste, og i modsat fald kalder det på en forklaring. En historisk biografi er en påstand om, at der var et liv, der lader sig forklare, beskrive, se i sin menneskelige, moralske, psykologiske sammen hæng. Kan man fx skrive en biografi om et utilregneligt (og dermed i moralsk forstand usammenhængende) menneske? Det kræver i hvert fald et livtag med genren. Det forekommer mig karakte ristisk, 18 Også denne kombination af erindring og forventning har en specifikt moderne karakter. Se Reinhart Koselleck,»Historia Magistra Vitae«, i sammes Vergangene Zukunft. Zur Semantik geschichtlicher Zeiten, Frankfurt/M: Suhrkamp 1995 s. 38ff.

9 512 Jes Fabricius Møller at den første moderne biografi om Christian VII måtte gennemføres, uden at det et eneste sted på de godt 500 sider hævdes, at kongen var sindssyg. Det er ellers som sådan, han er blevet afskrevet til at være blot en statisk karakter. Det har indtil nu været den ene relevante kendsgerning om manden, den egenskab, der har gjort ham til en farverig rekvisit i et drama, hvis hovedpersoner i øvrigt var en overspændt engelsk teenager og en læge. Da Ulrik Langen gjorde det til sin opgave at gøre den gale konge til hovedpersonen i sin bog, var det præmissen at gøre galskaben forståelig, at sætte kongens handlinger ind i deres sammenhæng. Dermed bliver handlingerne ikke mindre gale i det mindste ikke dem alle sammen men det giver mening til galskaben, og gør dermed også kongens liv sammenhængende. 19 Det får udstrækning, begyndelse, afslutning, kulmination. Senmoderniteten er kendetegnet ved, at nødvendige eller absolutte sandheder har det svært, og søger man sandhed, skal man ikke regne med at møde nogle universelle af slagsen, men derimod de relative, bundet til tid og sted. Det betyder med andre ord de historiske sandheder. Det er sandt, at hændelse A indtraf for person NN på sted B og tidspunkt C, men denne erkendelse er ikke i sig selv anvendelig for andre, der befinder sig på sted D på tidspunkt E. Sandheden er i udgangspunktet lokal. Dette forklarer historievidenskabens appel og samtidig dens manglende rækkevidde oven på, hvad der er blevet kaldt de store fortællingers sammenbrud. Historievidenskaben giver os adgang til viden, der kan identificeres som sand i et eller andet omfang, men samtidig kan vi faktisk ikke rigtig bruge den til noget. De historiske sandheder er kontingente. Det er mener jeg en tilbagevenden til historismens udgangspunkt, en forståelse af historicitet som fænome ners Einmaligkeit med eller uden den for historismen så karakteristiske ledsagende og som regel stiltiende forventning om, at det hele dog giver mening i en større, men for os uklar sammenhæng. Det er forklaringen på, at Niels Thomsens relevanskriterium virker forældet på en nutidig læser. Thomsen forudsatte en central og eksplicit sandhed historien om samfundet som målestok for, hvorvidt en person fortjente en biografi eller ej. Kriteriet i dag er imidlertid ikke længere, hvorvidt en person er vigtig subsidiært repræsentativ men om vedkommende er interessant. Der skrives og læses biografier, fordi der findes mennesker, hverken mere eller mindre. Man biograferer i dag afmægtige såvel som mægtige mennesker forskelsløst. Historievidenskabeligt bedrevet bliver biografien til humanistisk videnskab i egentlig forstand, fordi den på et oplyst grundlag sætter menne sket ind i dets sammenhæng. 19 Ulrik Langen, Den afmægtige, Kbh

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise af Kenneth Degnbol, forfatter og højskolelærer på Rønde Højskole. Anmeldelse. I bogen Tanker fra en rus følger vi hovedpersonen Peter igennem tyve år af sit liv

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til S. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 4 - Giv mig Gud en salmetunge 282 v. 7-8 Af apostlenes sad i Jerusalem 414 - Den mægtige finder vi ikke 658 - Når jeg er træt og trist 439 - O, du Guds lam

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Person og omverden. Integreret speciale Historie Dansk sprog og litteratur af Bodil Ahlmann Jensen. Vejledere:

Person og omverden. Integreret speciale Historie Dansk sprog og litteratur af Bodil Ahlmann Jensen. Vejledere: Person og omverden - en analyse af to politiske og to social- og kulturhistoriske biografier Integreret speciale Historie Dansk sprog og litteratur af Bodil Ahlmann Jensen Vejledere: Charlotte Appel Institut

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I

Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I 795 Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I Jens Gerhard Jensen To depressionsfortællinger fra almen praksis»havde jeg haft mod og empati til at søge ind til hans angst

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Konference om Psykiatrisk Sygepleje

Konference om Psykiatrisk Sygepleje Konference om Psykiatrisk Sygepleje 3. og 4. juni 2014 Hotel Faaborg Fjord v/sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov Kompetenceudvikling af fagprofessionelle til at arbejde samarbejds - og recovery orienteret.

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere