Diskussion Biografien som moderne genre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussion Biografien som moderne genre"

Transkript

1 Diskussion Biografien som moderne genre AF JES FABRICIUS MØLLER Ordet biografi kendes på dansk fra slutningen af 1700-tallet. 1 Det optræder første gang i andet bind af Holbergs epistler (1748, epistola 316). På de euro pæiske hovedsprog var ordet allerede i anvendelse fra århundredets begyndelse. 2 Biografien som begreb blev til samtidig med, at sammenfatningen af et liv i skrift ikke længere lod sig gøre som en identifikation af personens især moralske karakter, men måtte tage form som en fortælling om en proces, i løbet af hvilken personen bliver dannet som menneske. Denne udvikling fulgte parallelt med overgangen til historismen, det vil sige til en ikke-mora liserende betragtning af historien som en dynamisk proces, der består af enkeltstående (»einmalige«) begivenheder, institutioner og aktø rer, der ikke kan sættes på begreb eller beskrives udtømmende ved hjælp af lovmæssigheder, men kun kan forstås, hvis de sættes i relation til deres egen specifikke histo riske kontekst. I biografien anskues personligheden tilsva rende med Hans Vammens ord samtidig i sin individualitet og sin historicitet. 3 Endnu i Mallings moralske encyklopædi fra 1777 over den danske konges undersåtters store og gode handlinger 4 lod et menne- 1 Dette indlæg er i en kortere version holdt som oplæg på sektionsmødet om den historiske biografi som debatskabende genre, Dansk Historikermøde august Ordbog over det danske Sprog. Johnny Kondrup, Livsværker, Kbh. 1986, s. 9. I den snævre betydning, levnedsskildring som genre, er den ældste forekomst 1792, næsten samtidig med Ewald og Baggesen. Tak til Ulrik Langen og Gunvor Simonsen for gode samtaler under forberedelsen af dette paper. 3 Hans Vammen i en anmeldelse af Kristof Glamann, Bryggeren, J.C. Jacobsen på Carlsberg, Kbh. 1990, i Historisk Tidsskrift 1991, s Jf. Bernard Eric Jensen,»Den faghistoriske biografi«, i B.E. Jensen og A.B. Richard (red.), Livet fortalt litteraturhistoriske og faghistoriske biografier i 1990 erne, Kbh. 1999, s Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere, samlede ved Ove Malling, Kjbh

2 Biografien som moderne genre 505 skes karakter sig udtømmende beskrive med et enkelt eksempel på vedkommendes velgerninger, mens Baggesens selvbiografiske Labyrinten (1792), en beskrivelse af en rejse i Europa, afspejlede en indre udvikling af mennesket Jens Baggesen. 5 Hans biografi blev til historien om tilblivelse, ikke blot hvad han var blevet til. Biografien, hvis skønlitterære ledsagefænomen er dannelsesromanen, har siden stået som en af de helt centrale genrer i litteraturen og derfor også i historievidenskaben. Den historiske og litterære biografi blomstrede i det 19. århundredes anden halvdel. Georg Brandes biografiske forfatterskab betragtes som et højdepunkt. Da han i marts måned 1900 var i Wien for at forelæse, var den dengang endnu relativt ukendte nervelæge Sigmund Freud blandt tilhørerne. Han blev så optaget af forelæsningen, at han næste dag sendte et eksemplar af sin netop udkomne bog om drømmetydning til forelæseren. 6 Den olympiske fakkel var dermed givet videre, om man så kan sige. Fra Georg Brandes portrætter af det enestående individ, geniet, blev biografien som genre efter Freud besat af mistænkelighed. En cigar var bestemt ikke altid blot en cigar, og sådan er det hele vejen igennem. Det blev den omvendte dannelseshistorie. Hos Freud er individet ikke undervejs mod sig selv, men på vej væk fra det oprindelige, barndommen, seksualiteten. Sigurd Næsgaard, Paul J. Reiter og Hjalmar Helweg er eksempler på forfattere, der har drevet den historiske psykoana lyse ud i sin karikatur, om hvilken Leon Edel så præcist har sagt, at det at biografere ikke er det samme som at have en patient i terapi. 7 Freudianismen har sat sit dybe præg på det 20. århundredes biografiske litteratur med mængder af analyser e silentio, der ser dybder af erotik og forbudte længsler i alt det usagte, det antydede og det symbolske. Helwegs læsning af H.C. Andersens dagbog er et godt eksempel på det, Edel advarede imod. Det er Helweg, der er ophavsmand til den teori, at nogle bestemte krydser i dagbogen skal læses som Andersens fordækte bekendelse af seksuel selvtilfredsstillelse. 8 5 Ewalds ældre men på dette tidspunkt endnu upublicerede»levned og Meninger«er det andet eksempel. Torben Brostrøm, efterskrift i Jens Baggesen, Labyrinten, Kbh. 1965, s Kristian Hvidt,»Den historiske biografi en spændingsfyldt genre«i Ronny Ambjörnsson m.fl. (red.), Att skriva människan, Stockholm 1997, s. 31ff. 7 Leon Edel, Writing Lives Principia Biographica, New York: W.W. Norton & Co., 1984, s Hjalmar Helweg, H.C. Andersen en psykiatrisk studie, Kbh. 1927, s. 92ff. Selv efter de seneste års opgør med freudianismen lever denne hypotese uanfægtet videre i litteraturen om HCA.

3 506 Jes Fabricius Møller Selv om Freud altså forstod individets vej mod sig selv omvendt i forhold til det 19. århundredes dannelsestanke, skete der med psykoanalysen en potensering af biografien som genre. Det at forstå mennesket blev simpelthen en biografisk øvelse. Hans analyse af psyken gjorde den enkeltes sindstilstand til et resultat af den enkeltes konkrete fortid. Freuds grundlæggende påstand var, at intet menneske kan løbe fra sig selv, men har til opgave at vende tilbage til sig selv, og at denne bevægelse kun er mulig ved at gribe til selvbiografiske studier ved hjælp af den fra en historikers synsvinkel højst upålidelige kilde, som drømmene er. Biografien blev, som de fleste vil erindre, for en halv snes år siden genstand for en ophedet diskussion i Historisk Tidsskrift. Det var midt i, hvad man kaldte en biografisk bølge. Bernard Eric Jensen har opgjort, at der i perioden udkom i alt 45 faghistoriske biografier.»bølgen«toppede i 1993 med syv udgivelser. 9 Professor Niels Thomsen anfægtede berettigelsen af et par biografier, som efter hans opfattelse handlede om mennesker kvinder som ikke var betydelige nok til at fortjene historikeres opmærksomhed. 10 Thomsen var måske både taktløs og ude af takt med sin tid, men han skal da have tak for at eksplicitere et synspunkt, som gennem store dele af det tyvende århundredes historievidenskab var det fremherskende, nemlig at rigtig historievidenskab handler om samfundets udvikling, først og fremmest økonomisk og politisk. Biografien var som sådan kun en hjælpedisciplin, hvis væsentligste funktion var at portrættere de store aktører, til nød de individer, som kunne opfattes som repræsentative for større socialgrupper. Over for dette aktørsynspunkt stod den især i 1960erne og -70erne dominerende strukturelle betragtning, der undergravede forestillingen om individet udefra. Marxister og socialhistorikere betragtede med Hans Kirchhoffs udtryk biografien som en forældet, i bedste fald uskyldig genre. 11 Aktøren var slet ikke et frit handlende subjekt, men underlagt betingelser, som var bestemt af konteksten og fælles for en gruppe af eller alle individer. Ud fra strukturalismens udfordring kan man identificere den politiske biografis klassiske problem som forholdet mellem frihed og nødvendighed, ofte udtrykt som et ønske om at beskrive råderummet. I Danmark har det ofte været et spørgsmål 9 Bernard Eric Jensen, anf. arb., s Bidrag af Niels Thomsen, Inga Floto, Sidsel Eriksen og Birgitte Possing i blandt andet Historisk Tidsskrift 1997/2. 11 Hans Kirchhoff i en anmeldelse af Sjøqvists Scavenius-biografi, Historisk Tidsskrift 1978, s. 333.

4 Biografien som moderne genre 507 om at placere skyld og ansvar i de to blødende problemkomplekser 1864 og En fremherskende ( radikal ) historikertradition har indsnævret råderummet til at være meget beskedent, fordi alle væsentlige politiske beslutninger bliver betragtet som dikteret af de i Østersørummet fremherskende magtforhold. Som opposition hertil har der altid eksisteret en underskov med enkelte høje træer iblandt af helte- og/ eller selvbiografier, der taler foragteligt om den hørupske defaitisme, og som lægger vægt på hovedpersonens handlekraft som et udtryk for den enkeltes mulighed for at gøre modstand mod den stålhårde europæiske nødvendighed. Der findes en særlig undergenre af biografien, hvori denne modsætning mellem viljens frihed og omstændighedernes nødvendighed konvergerer, fordi den ser sin hovedpersons livsforløb som et resultat af netop denne konflikt, forstået på den måde, at konflikten bliver omdrejningspunkt for selve biografiens plot. Det må følgelig hvis der ikke er tale om en egentlig helte historie med lykkelig udgang antage tragediens form, fordi tragedien er defineret som historien om helten, der forgæves søger at trodse sin skæbne. Sådan er fx Bo Lidegaards tobindsværk (2001/2002) om Krag bygget op. Hovedparten af historien er en traditionel politikerbiografi om en mand, hvis politiske bega velse skal måles på hans evne til at identificere sit råderum. Men den er pakket ind i et hovedtema, der antydes og foregribes løbende, nemlig den tragiske uoverensstemmelse mellem det, som Krag kunne, og det, som han ville. Da hans liv som kunstner skulle til at begynde, sluttede det, fordi han var politiker, ikke kunstner. Inden for denne tragiske ramme hæver biografien sig op til en smuk fortælling om menneskets forfængelige stræben. Den klassiske diskussion om forholdet mellem struktur og aktør er stadig fremherskende, og den var en del af præmissen for debatten i HT for ti år siden. I forlængelse af strukturalismen er der sat et principielt spørgsmålstegn ved individet overhovedet, altså ikke ved det enkelte individs råderum, men den antagelse, at individet overhovedet skulle være en sluttet og velafgrænset størrelse, som eksisterer a priori. Pierre Bourdieu taler ligefrem om l illusion biographique, det vil sige, at den litterære form, som biografien som genre antager, giver os fejlagtigt indtryk af et lige så velordnet liv. Den lineære og målrettede fortælling, der er den klassiske biografis form, må ikke forlede os til at tro, at et liv tilsva rende forløber som en vejstrækning, en rute, en løbebane, en karriere, eller at det udgør et sammenhængende og retningsbestemt hele, der skal forstås som udtryk for en objektiv og subjektiv

5 508 Jes Fabricius Møller hensigt, et projekt. Det navn, som hvert menneske bærer, betegner ikke andet end en sammensat og umage rapsodi af biologiske og sociale omstændigheder under konstant forandring. 12 Denne opløsning af subjektets kohærens, enhed og retning er naturligvis en udfordring til biografien som genre, men det er ikke givet, at den hermed også kendes ugyldig, blot at genrens konventioner afspejler en forestilling om, hvad et liv er, snarere end selve livet. Bourdieu sammenligner den kæde af disparate begivenheder, som et liv udgør, med stationerne på en metrolinje. Man kan ikke forstå dem ved at pege på, at det er en entitet med en givet identitetsmarkør et navn der går igen i alle hændelserne. Den enkelte metrolinje giver kun mening, hvis man forstår den som en del af hele netværket af linjer. 13 Denne kontekst- eller strukturafhængighed fører Bruno Latour om muligt endnu videre ved simpelthen at skrive en ikke -biografi om Pasteur. Latour gør op med den klassiske biografiske helt, forestillingen om det videnskabelige geni, der ene mand ændrede verdens gang, en videnskabens Jeanne d Arc. 14 Latour beskriver»pasteur«som en slags social eller mental konstruktion, et resultat af et netværk af teknologi, diskurs, baciller og personer, hvor magt for så vidt den foreligger er helt decentraliseret. Det er først eftertiden, der kondenserer denne udviklings centrum til at være Louis Pasteur. Af samme årsag omtaler Latour ham kun i anførselstegn, som et symbol, eller taler om pasteurismen og pasteuriseringen af landet. Der kan ikke være tvivl om, at den udfordring til biografien, som udgår fra fx Bourdieu eller Latour, må bringe enhver biograf til at reflektere over genren. Men det betyder ikke, at biografien umuliggøres. Det skyldes, mener jeg, at forestillingen om det opløste individ slet ikke er det 20. århundredes opfindelse. Identitetsspørgsmålet er tæt knyttet til en af det 19. århundredes helt centrale ideer, dannelsestanken. Dannelsestanken har som forudsætning, at mennesket ikke fødes som sig selv, men først kan blive det i kraft af en lærings-, opdagelses- og opdragelsesproces. Opgaven var at blive identisk med sig selv, hvilket forudsætter en forudgående tilstand, hvor dette ikke er tilfældet. Man kan endda hævde, at spørgsmålet om 12 Pierre Bourdieu.»L illusion biographique«, Actes de la recherche en sciences sociales, n 62/63, 1986, s Bourdieu, anf. arb., s. 71. Metaforen fungerer bedre i Paris end i København, hvor der pt. kun er én for så vidt ganske meningsfuld metrolinje. 14 Bruno Latour, The Pasteurization of France, Cambridge, MA: Harvard University Press 1988.

6 Biografien som moderne genre 509 selvidentitet er det moderne spørgsmål slet og ret, og at fornemmelsen af at være ude af sig selv, at være fremmed for sig selv, er karakteristisk for det moderne menneske. At finde sig selv eller at komme til sig selv er derfor også en moderne stræben, som har fundet sit udtryk ikke blot i dannelsestanken, men også i eksistentialismen og siden som nævnt i freudianismen. Biografien defineres dermed ikke kun som en beskrivelse af et levneds løb, men også som en beskrivelse af et menneskes eventuelt forgæves, jf. Krag forsøg på at blive sig selv. Identitetsproblemet afspejles i biografiens form, men anfægter ikke, at der stadig er tale om en biografi. Der kan for at tydeliggøre fremmedgørelsen og den ufuldstændige identitet foregå et spil med genrens konventioner den fikserede bagkloge fortællerposition, den kronologiske disposition af stoffet men genren som sådan er ikke blevet kendt ugyldig, tværtimod. Joachim Garff beskæftiger sig i sine tidlige studier over Kierkegaard med Kierkegaards eget spil med forfatteridentiteter og pseudonymer. Der foregik hos Kierkegaard en så at sige løbende sammenblanding af liv og værk, en»transformation mellem liv og skrift«, således at skriften har en sådan virkning på skribenten, at han ender med at omtale sin fiktive figur i første person:» Hvad jeg skrev, det skrev jeg, er her transformeret til et Hvad jeg skrev, det blev jeg. Det andet jeg, der viser sig, er med andre ord det jeg, skriften skriver frem og vel at mærke fremskriver ved temmelig tvetydigt at afskrive et empirisk jeg.«garff læser forfatterskabet som en proces,»hvori det skrivende subjekt krydser mellem sin egen konstruktion og destruktion og således dekonstrueres, hvorfor det, som Kierkegaard da også omsider indså, ikke i autonomiens solide forstand kan sige: jeg «. 15 Mens den biograferede hos Bourdieu og Latour er et resultat af en samfundsmæssig konstruktion, bliver konstruktivismen vendt indad i Garffs læsning af Kierkegaard. Individet, der om sig selv med troværdighed kan sige jeg, skabes i kraft af en slags løbende selvbiografisk beredskab. Det er først i det øjeblik man er i stand til at give en sammenhængende (og troværdig tilføjer historikeren) beretning om sit liv, at man antager form som et biograferbart individ. Da Garff så blev stillet over for den udfordring at skrive en egentlig biografi om Kierkegaard (SAK, Gads Forlag 2000), måtte han også bøje sig for præmissen og antage, at der faktisk var en person, om hvem 15 Joachim Garff,»Forfatternes forfatter«i Poul Erik Tøjner, Joakim Garff & Jørgen Dehs (red.), Kierkegaards æstetik, Gyldendal 1995, s. 72.

7 510 Jes Fabricius Møller man uskrømtet kan sige Kierkegaard uden anførselstegn. Genren har ironisk nok nærmest bemægtiget sig ham i en temmelig klassisk form, der ikke umiddelbart lader forstå, at der er tale om en biografi om en mand, der har reflekteret temmelig dybt over identitetsproblemet. SAK er strengt kronologisk opbygget fra fødsel til død, og biografen har sågar antaget en quasi-freudiansk, klassisk biografisk forklaringsmodel: At Kierkegaards værk var en sublimering af hans uforløste seksualdrift. Så klassisk i sin form behøver en moderne biografi som antydet ikke at være. Biografien forudsætter naturligvis, at der findes et subjekt, et individ at biografere, men fastsætter ikke på forhånd karakteren af individets subjektivitet eller subjektets individualitet. Individet, subjektet er fortsat interessant både som fænomen og ikke mindst som problem eller måske allermest præcist: som opgave. Biografien kan ikke løbe fra ophavet hos Malling, Plutarch eller hagiografien, nemlig at den også er en didaktisk eller moralsk genre, som»tilbyder en konkret viden om, hvordan livet kan forme sig og formes af det enkelte menneske«. 16 Der er nogle faste præmisser for biografien, en ramme, nemlig en menneskelig organismes fødsel og død og det liv, der udspilles imellem disse to yderpunkter. 17 Denne præmis er historisk betinget, ved vi, for den bygger på en moderne opfattelse af, hvad et individ er. I den førmoderne kristne biografi fx hagiografien var døden ikke yderpunktet, men derimod en overgang til den belønning eller frelse, som den biograferede forventedes at modtage. Selv om forudsætningen for den moderne betragtning af det individuelle individ og individet som universelt accepteret begreb er historisk, ændrer det ikke ved det forhold, at det er virkeligt. Individet, som det udtrykkes i naturrettens menneskerettigheder i det 18. århundrede, er uomgængeligt moderne fænomen. Dette individ har et navn, som angiver identiteten, og man antager, at dette navn meningsfuldt kan bruges om mennesket i alle faser af dets liv. Ethvert individ vil naturligvis søge at håndhæve et fortolkningsmonopol over dette livsforløb. For nogle lykkes det endda at gøre det, hvis de skriver tilstrækkeligt overbevisende selvbiografier. De fleste store politikere og en del andre betydningsfulde personer synes således at ligge under for en iboende trang til proaktiv pleje af eftermælet. Selv Bourdieu skrev sin selvbiografi, der dog udkom posthumt. Men det er 16 Johnny Kondrup,»biografi«, Den Store Danske Encyklopædi bd. 3, Kbh. 1995, s R.G. Collingwood,»The Nature of Historical Knowledge«, i P. Gardiner, Theories of History, Glencoe IL: Free Press 1959, s. 258.

8 Biografien som moderne genre 511 også banal kildekritisk lærdom, at folk generelt er upålidelige som kilde til deres eget liv. Det er muligheden for at præstere en fortolkning, om hvilken der kan skabes enighed om, at den faktisk er sand, fordi den lever op til en historiefaglig standard, der gør det meningsfuldt at skrive en historisk biografi. At biografien findes og har gjort det i 200 år, skyldes en (moderne) menneskelig erfaring, som simpelthen ikke lader sig ignorere. Når postmoder nisten eller poststrukturalisten har siddet ved sin computer og skrevet om subjektets opløsning eller samfundets og identitetens flydende karakter og tager hjem til sin familie, ville han blive over rasket, hvis hans buskort pludselig stod i en andens navn. Han ville blive vred, hvis han fandt, at en anden havde taget hans plads i ægtesengen, og han ville næppe godtage konens forklaring, at grænserne mellem individerne er flydende og den moderne kernefamilie en historisk konstruktion. Også poststrukturalisten føler glæde over sine børns fødsel, og hans sorg er ganske ægte, når de nærmeste dør. Hans liv hænger sammen, fordi han opfylder i morgen, hvad han lovede i går, og fordi han forventer at få pension udbetalt om 25 år i kraft af de penge, han indbetalte til pensionskassen i sidste måned af den løn, han har fået for at forske i identitet. Det betyder ikke, at der ikke kan være splittelse, skilsmisse, mistede buskort eller identitetskrise i hans liv, men kriser opstår netop på baggrund af forventningen om en normaltilstand af sammenhæng, kohærens, retning og mening. Det er denne forventning i kombination med erindringen om fortidige hændelser, der er grundstammen i det autobiografiske bered skab. 18 Den enkleste form af dette beredskab kendes i kunsten at udforme et CV, så det fremstår som en logisk fremadskridende bevægelse hen imod den begærede stilling, som derpå vil indtage pladsen som foreløbig sidste bullet på papiret. Den moralske parallel til erindring og forventning er løfters afgivelse og opfyldelse. Vi fordrer ganske enkelt, at der er en sammenhæng mellem, hvad folk siger den ene dag, og hvad de gør den næste, og i modsat fald kalder det på en forklaring. En historisk biografi er en påstand om, at der var et liv, der lader sig forklare, beskrive, se i sin menneskelige, moralske, psykologiske sammen hæng. Kan man fx skrive en biografi om et utilregneligt (og dermed i moralsk forstand usammenhængende) menneske? Det kræver i hvert fald et livtag med genren. Det forekommer mig karakte ristisk, 18 Også denne kombination af erindring og forventning har en specifikt moderne karakter. Se Reinhart Koselleck,»Historia Magistra Vitae«, i sammes Vergangene Zukunft. Zur Semantik geschichtlicher Zeiten, Frankfurt/M: Suhrkamp 1995 s. 38ff.

9 512 Jes Fabricius Møller at den første moderne biografi om Christian VII måtte gennemføres, uden at det et eneste sted på de godt 500 sider hævdes, at kongen var sindssyg. Det er ellers som sådan, han er blevet afskrevet til at være blot en statisk karakter. Det har indtil nu været den ene relevante kendsgerning om manden, den egenskab, der har gjort ham til en farverig rekvisit i et drama, hvis hovedpersoner i øvrigt var en overspændt engelsk teenager og en læge. Da Ulrik Langen gjorde det til sin opgave at gøre den gale konge til hovedpersonen i sin bog, var det præmissen at gøre galskaben forståelig, at sætte kongens handlinger ind i deres sammenhæng. Dermed bliver handlingerne ikke mindre gale i det mindste ikke dem alle sammen men det giver mening til galskaben, og gør dermed også kongens liv sammenhængende. 19 Det får udstrækning, begyndelse, afslutning, kulmination. Senmoderniteten er kendetegnet ved, at nødvendige eller absolutte sandheder har det svært, og søger man sandhed, skal man ikke regne med at møde nogle universelle af slagsen, men derimod de relative, bundet til tid og sted. Det betyder med andre ord de historiske sandheder. Det er sandt, at hændelse A indtraf for person NN på sted B og tidspunkt C, men denne erkendelse er ikke i sig selv anvendelig for andre, der befinder sig på sted D på tidspunkt E. Sandheden er i udgangspunktet lokal. Dette forklarer historievidenskabens appel og samtidig dens manglende rækkevidde oven på, hvad der er blevet kaldt de store fortællingers sammenbrud. Historievidenskaben giver os adgang til viden, der kan identificeres som sand i et eller andet omfang, men samtidig kan vi faktisk ikke rigtig bruge den til noget. De historiske sandheder er kontingente. Det er mener jeg en tilbagevenden til historismens udgangspunkt, en forståelse af historicitet som fænome ners Einmaligkeit med eller uden den for historismen så karakteristiske ledsagende og som regel stiltiende forventning om, at det hele dog giver mening i en større, men for os uklar sammenhæng. Det er forklaringen på, at Niels Thomsens relevanskriterium virker forældet på en nutidig læser. Thomsen forudsatte en central og eksplicit sandhed historien om samfundet som målestok for, hvorvidt en person fortjente en biografi eller ej. Kriteriet i dag er imidlertid ikke længere, hvorvidt en person er vigtig subsidiært repræsentativ men om vedkommende er interessant. Der skrives og læses biografier, fordi der findes mennesker, hverken mere eller mindre. Man biograferer i dag afmægtige såvel som mægtige mennesker forskelsløst. Historievidenskabeligt bedrevet bliver biografien til humanistisk videnskab i egentlig forstand, fordi den på et oplyst grundlag sætter menne sket ind i dets sammenhæng. 19 Ulrik Langen, Den afmægtige, Kbh

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Person og omverden. Integreret speciale Historie Dansk sprog og litteratur af Bodil Ahlmann Jensen. Vejledere:

Person og omverden. Integreret speciale Historie Dansk sprog og litteratur af Bodil Ahlmann Jensen. Vejledere: Person og omverden - en analyse af to politiske og to social- og kulturhistoriske biografier Integreret speciale Historie Dansk sprog og litteratur af Bodil Ahlmann Jensen Vejledere: Charlotte Appel Institut

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Den eksistentialistiske kop kaffe Eksistentialisme i globaliseringens tid. Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Da jeg forleden morgen, som enhver anden, stod

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Biografien som genre: Livets fortælling

Biografien som genre: Livets fortælling Biografien som genre: Livets fortælling For folkeskolens 7. 9. klasse Varighed: 10 lektioner Af Annemette Hejlsted Folkeskolens ældste elever skal snart til at præsentere sig selv i nye sammenhænge. De

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Mand og mænd i mellem - En temadag om mænds reaktioner og behov i livstruende kriser Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Simon Sjørup Simonsen, ph.d., formand

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

Læring og undervisning

Læring og undervisning Læring og undervisning Mads Hermansen I denne artikel vil jeg forsøge at give et overblik over det nødvendige og tilstrækkelige grundlag for at forstå forskellige læringsprocessers betydning for den vellykkede

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere