Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Transkript

1 Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

2 Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2

3 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger SFO i daglig tale. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Hørsholms kommunalbestyrelse har fastlagt en kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i form af overordnede mål og succeskriterier. Mål og succeskriterierne sætter rammen for beskrivelsernes indhold, og bygger på kommunens øvrige politikker som omfatter SFO: Den sammenhængende børne- og ungepolitik, skolepolitik, dagtilbudspolitik, ungepolitik, mad- og måltidspolitik og sundhedspolitik. Kompetencen til at udarbejde de lokale mål- og indholdsbeskrivelser har kommunalbestyrelsen delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres i forbindelse med revision af skolepolitikken. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til orientering i Børne- og Skoleudvalget. Kommunens mål- og indholdsbeskrivelser er således sammensat af en kommunal - og en lokal del. Derved sikres en fælles kommunal ramme samtidig med, at der er mulighed for at individualisere SFOerne i overensstemmelse med den enkelte skoles pædagogik og værdier. De lokale mål- og indholdsbeskrivelser formål er at synliggøre, hvordan at kommunens overordnede mål og succeskriterier opfyldes i praksis. Mål og indholdsbeskrivelserne vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport 2011/12 for skoleområdet. 3

4 Οπβψγνινγ Den kommunale ramme for mål- og indholdsbeskrivelsen er en samlet beskrivelse af de krav og forventninger til SFO-området, der er formuleret i central lovgivning og kommunens øvrige politikker. Den er bygget op omkring to dele: Del 1 Denne indledende del er struktureret i følgende overskrifter: SFOer i Hørsholm kommune Overordnet formål med SFO Pædagogiske grundholdninger i Hørsholm Del 1 er udgangspunktet for beskrevne mål og succeskriterier i del 2. Del 2 Del 2 er SFO-områdets mål og succeskriterier inden for følgende temaer: Overgange Barnets alsidige personlige udvikling Sundhed Barnets leg Samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdel 4

5 Ινδηολδσφορτεγνελσε SFOer i Hørsholm Kommune 6 Overordnet formål med SFO 7 Pædagogiske grundholdninger i Hørsholm 8 Overgange 10 Barnets alsidige personlige udvikling 11 Barnets leg 12 Sundhed 13 Samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdel 14 5

6 ΣΦΟερ ι Η ρσηολµ Κοµµυνε I Hørsholm Kommune findes tre typer af SFOer, som er omfattet af Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, og dermed omfattet af kommunens overordnede retningslinjer. Mini-SFO: Skolefritidsordning for førskolebørn børnene kan starte i mini-sfo i januar måned samme kalenderår som de starter i skole. SFO: Skolefritidsordning for børn i klasse SFO-Klubben: Udvidet skolefritidsordning fra klasse Skolens navn SFOens navn Kategori Hørsholm Skole Mini-SFO SFO (0. 3. kl.) Klubben ( kl.) Usserød Skole Mini-SFO SFO ( kl.) Rungsted Skole Vallerødskolen Regnbuen Klub Stjerneskud Huset Mini-SFO SFO (0.-3. kl.) Klubben (3. 9. kl.) Mini-SFO SFO (0.-3. kl.) Klubben ( kl.) Οϖερορδ νετ φορµ λ µεδ ΣΦΟ 6

7 Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. I Hørsholm Kommune er skolefritidsordningen en integreret del af skolen. Fritids- og undervisningsdel er et sammenhængende tilbud og forstås som hinandens forudsætninger. Bredden i de pædagogiske ressourcer udnyttes i samarbejdet mellem fritids- og undervisningsdel til gavn for det enkelte barn. 7

8 Π δαγογισκε γρυνδηολδνινγερ ι Η ρσηολµ Nedenstående værdisætninger er formuleret i henholdsvis dagtilbuds- og skolepolitikken under temaerne SFO, Barnet leg og Inklusion og anerkendelse og er udvalgt på baggrund af deres særlige relevans for SFO-området. Det er værdifuldt, at fritidslivet i SFO bidrager til børn og unges trivsel, udvikling og læring (Skolepolitikken ) Det er værdifuldt, at leg og aktiviteter bruges og forstås som en forudsætning for læring og udvikling af sociale kompetencer Det er igennem leg, at børn og unge primært udvikler sociale kompetencer, udvikler kreativitet og udforsker verden (Dagtilbudspolitikken ) Det er værdifuldt, at skolens pædagogiske fundament bygger på inklusion og anerkendelse At arbejde anerkendende indebærer, at børn og unge ses, høres, forstås og værdsættes. Der er fokus på børn og unges ressourcer og potentialer frem for fejl og mangler. Arbejdet med inklusion handler om at skabe sociale- og faglige fællesskaber i skolen, som børn og unge oplever at være en del af. (Skolepolitikken ) 8

9 Pædagogiske grundholdninger i Hørsholm I Hørsholm Kommune har vi et vedtaget børne- og læringssyn, som er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde med børn og unge: Børnesyn (Den sammenhængende børne- og ungepolitik) respekterer og føler ansvar over for andre føler, at de er en del af lokalsamfundet Det er et godt liv når børn og unge... føler, at de er værdifulde og bliver holdt af oplever at have indflydelse og får ansvar bevarer og udvikler deres nysgerrighed, fantasi, og skabertrang har lyst til at lære nyt udvikler alsidige færdigheder og kompetencer har et sundt liv skaber kultur får og har tid har en rummelig hverdag tager ansvar i fællesskabet er selvstændigt tænkende og aktive i samfundet er engageret i sociale og kulturelle aktiviteter har nære venner Læringssyn (Skolepolitikken ) Vores tilgang til læring afspejler den opfattelse, at læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne. Det er aktive, nysgerrige og udforskende børn og unge, som, i dialog med andre børn og voksne, skaber læring og udvikling for sig selv og hinanden. Forskning peger på, at gode relationer mellem voksne og børn og børnene imellem er en forudsætning for gode læringsresultater. Derfor lægger vi vægt på at skabe et anerkendende og inkluderende læringsmiljø, hvor tryghed, tillid og respekt er fremherskende. 9

10 10

11 Οϖεργανγε Det er målet, at overgangen mellem dagtilbud og SFO/skole er sammenhængende og tryg Succeskriterier: Der udarbejdes fælles retningslinjer for overgange ml dagtilbud og SFO/skoler - herunder organiseres der et løbende samarbejde mellem dagtilbud og SFO/skoler vedrørende overgange, hvor der videndeles og samstemmes forventninger til børns kunnen og kompetencer ved overgangen til skolen Alle dagtilbud får tilbagemeldinger på afgivende børn, hvilket er med til at forbedre den pædagogiske praksis i dagtilbuddet Kommunens dagtilbud og skoler er ansvarlige for at gøre barnet trygt ved overgangen Med forældrenes accept giver dagtilbud og andre relevante fagpersoner besked til barnets SFO/skole, hvis de har viden, som er afgørende for barnets trivsel 11

12 Βαρνετσ αλσιδιγε περσονλιγε υδϖικλινγ Det er målet, at det pædagogiske personale medvirker til at fremme børn og unges alsidige personlige udvikling, trivsel og selvværd Det er målet, at det pædagogiske personale arbejder med anerkendelse, inklusion og nærvær i relation til det enkelte barn Succeskriterier: Succeskriterier: at fremme positive relationer med fokus på samvær børnene imellem, også på tværs af køn og alder at sikre forskellige fællesskaber, der også skal understøtte børn og unges muligheder for at skabe venskaber at arbejde med børn og unges sociale kompetencer, herunder konflikthåndtering at have fokus på børn og unges styrker og deres nærmeste udviklingspotentialer at arbejde engageret og motiveret med børn og unges forskellige kompetencer, individuelt og i fællesskaber at personalet så vidt muligt består af uddannede pædagoger for at sikre høj faglig kvalitet 12

13 Βαρνετσ λεγ Det er målet, at det pædagogiske personale planlægger og tager ansvar for at skabe rum for leg samt gennemfører aktiviteter, der udfordrer børn og unges nysgerrighed og kreativitet Succeskriterier: at der er en passende balance mellem frivillig leg og strukturerede aktiviteter at aktivitets- og tilbudsviften er mangfoldig og appellerer til forskellige børn og unge at aktiviteter præsenterer børn og unge for nye muligheder og udfordringer at igangsætte lege og bruge legen som pædagogisk metode til udvikling af børn og unge at børn og unge kommer med ideer og er med til at strukturere deres dagligdag i SFO at de fire skolers SFO er indgår i et fælles samarbejde, både for ledelse, personale og i forhold til aktiviteter for børn og unge at mini-sfo børn fortsætter arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer frem til skolestart 13

14 Συνδηεδ Det er målet, at SFO/skolens virke på sundhedsområdet tager afsæt i kommunens overordnede Sundhedspolitik og Mad- og Måltidspolitik Det er målet, at der arbejdes med fysisk -, psykisk -, og social trivsel Succeskriterier: at fokus på sundhed afspejles i skolens værdisyn at der udarbejdes en lokal Mad- og Måltidspolitik, som godkendes af skolebestyrelsen at skolens madtilbud lever op til Mad- og Måltidspolitikkens forskrifter at børn og forældre oplever, at politikkerne efterleves i hverdagen at børn og unge motiveres til fysisk aktivitet at der arbejdes med reduktion af mobning at børn og unge møder sunde rollemodeller 14

15 Σαµαρβεϕδε µελλεµ υνδερϖισνινγσ ογ φριτιδσδελ Det er målet, at pædagoger og lærere arbejder sammen i hverdagen om børn og unges læring og trivsel samt indgår i et fælles skole-hjemsamarbejde. Børn og unge ses i et helhedsperspektiv via samarbejdet Succeskriterier: at børn og unge oplever overgangen fra skole til fritid tryg og forudsigelig, blandt andet i kraft af udvalgte pædagogers deltagelse i både undervisningen og i fritiden (i indskolingen) at pædagogerne indgår naturligt i undervisningen at der tilbydes lektiestøtte i SFO og at tilbuddet er beskrevet at pædagoger og lærere yder en fælles indsats om børn og unge med særlige behov at pædagoger deltager i relevante skole-hjemsamtaler at der er formuleret retningslinjer for pædagog- og lærersamarbejdet Skoler og klubber skal en gang årligt drøfte og evaluere de unges medindflydelse i f.eks. elevråd og skolebestyrelser. 15