Konjunkturbarometre som prognoseværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturbarometre som prognoseværktøj"

Transkript

1 73 Konjunkturbarometre som prognoseværktøj Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske aktivitet opgøres mest udførligt i nationalregnskabet, men det offentliggøres først flere måneder efter, at den i regnskabet beskrevne udvikling har fundet sted. Der er derfor stor interesse for økonomiske indikatorer, som kommer med et hurtigere bud på konjunkturudviklingen. Fx kan diverse konjunkturbarometre spille en vigtig rolle i vurderingen af den aktuelle konjunktursituation. Produktionstiden er her kort, fordi barometrene baseres på (kvalitative) svar fra spørgeskemaundersøgelser. Spørgsmålene omhandler typisk forventninger til udviklingen i forskellige økonomiske størrelser i de kommende 3-6 måneder. Det fremadskuende element gør det nærliggende at forvente, at barometrene ikke blot kan sige noget om den helt aktuelle økonomiske udvikling, men også om udviklingen i den nærmeste fremtid. Artiklen undersøger informationsindholdet i konjunkturbarometrene ud fra to tilgangsvinkler dels deres evne til at beskrive den samtidige økonomiske udvikling (nowcasts), dels deres evne til at forudsige den fremtidige udvikling (forecasts). De betragtede konjunkturindikatorer er Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for henholdsvis industri, bygge- og anlægssektoren (herefter blot byggeri) og servicesektoren samt Greens konjunkturindikator. Analysen viser, at barometrene i nogen grad kan bidrage til vurderingen af den aktuelle økonomiske situation. De statistiske modeller, der estimeres ud fra barometrene, forudsiger de overordnede bevægelser i sektorernes produktion, men der er til tider også betydelige kortsigtede afvigelser. Fælles for dem alle er, at de opfanger de seneste års produktionsfald, om end de konsekvent undervurderer omfanget. Det gælder uanset, om man betragter modellernes nowcast- eller (kortsigtede) forecastegenskaber. Analysen viser desuden, at barometrene generelt ikke har nogen forudsigelseskraft ud over det førstkommende kvartal. Det samlede indtryk af estimationerne er således, at konjunkturbarometrene primært er

2 74 kortsigtsindikatorer, der beskriver de overordnede aktuelle tendenser i aktiviteten. DATABESKRIVELSE Konjunkturbarometrene for industri og byggeri er opgjort på kvartalsbasis tilbage til henholdsvis 1963 og 197. Tilpasninger til EU-standarder har løbende fundet sted, og siden 1998 er barometrene opgjort på månedsbasis efter fuldt EU-harmoniserede standarder. På linje hermed har Danmarks Statistik etableret et månedligt konjunkturbarometer for servicesektoren fra og med april 2. Barometrene er baserede på spørgeskemaer sendt til ledelserne i større virksomheder inden for de respektive sektorer. Ledelserne vurderer kvalitativt en lang række forhold vedrørende produktion, beskæftigelse, ordresituation, mv. På baggrund af svarene beregnes et nettotal for hvert spørgsmål. Nettotallet fremkommer som forskellen i procentpoint mellem den andel af respondenterne, der svarer henholdsvis positivt og negativt på spørgsmålet. Svarene vægtes ud fra antallet af beskæftigede i virksomhederne. Et positivt nettotal for fx omsætningen er et udtryk for, at en større andel af respondenterne forventer højere omsætning end andelen, der forventer lavere. For hver sektor beregnes et samlet barometer som et simpelt gennemsnit af nettotallene for udvalgte underkomponenter. 1 Foruden Danmarks Statistik foretager andre institutioner lignende konjunkturundersøgelser. Greens Analyseinstitut laver eksempelvis hvert kvartal en konjunkturmåling, der også er baseret på spørgeskemaer. Greens konjunkturindikator har mange lighedstræk med Danmark Statistiks barometre, men afviger ved at være på kvartalsbasis og ved, at den sammensatte indikator indeholder flere underspørgsmål. 2 I figur 1 vises udviklingen i det sammensatte barometer efter sæsonkorrektion for henholdsvis industrien, byggeriet og servicesektoren samt Greens konjunkturindikator. Udviklingen i barometrene har mange fællestræk. I begyndelsen af 'erne faldt barometrene, hvorefter optimismen gradvis tiltog. I 26-7 befandt barometrene sig på historisk høje niveauer. Det blev imidlertid afløst af kraftige fald, og i 29 nåede alle barometrene deres laveste niveau i opgørelsesperioden. Det illustrerer dybden af den seneste lavkonjunktur. 1 For flere detaljer om konjunkturbarometrene henvises til varedeklarationerne på Danmarks Statistiks hjemmeside, 2 For flere detaljer om Greens konjunkturindikator henvises til Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen,

3 75 SAMMENSATTE BAROMETRE Figur 1 Nettotal Nettotal Samlet barometer, industri Gennemsnit Samlet barometer, service Gennemsnit Nettotal Samlet barometer, byggeri Gennemsnit Nettotal Samlet barometer, Green Gennemsnit Anm.: Greens Analyseinstitut foretager en skalering af den samlede konjunkturindikator. Kilde: Danmarks Statistik og Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen. Som mål for produktionen fokuseres på bruttoværditilvæksten, BVT, i sektorerne. I artiklen benyttes nationalregnskabstal herfor til og med 1. kvartal 21 (revideret). NOWCASTEGENSKABER Til belysning af barometrenes værdi som samtidig indikator for sektorernes aktivitetsmæssige udvikling er for hver sektor foretaget simple regressioner på følgende såkaldte ARX-model 1 : i i i i i i i i i i i (1) ΔBVTt = α 1 ΔBVTt α q ΔBVTt q + β barot β k barot k + c + ε t ΔBVT i er den procentvise årlige vækst i BVT i sektor i, α og β er parametre, q og k er lags i henholdsvis BVT og barometeret, c er en konstant, t baro i er nettotallet for barometeret i sektor i, og ε er fejlleddet. Frekvensen er kvartalsvis. For barometrene fra Danmarks Statistik er de månedlige tal således opregnet til kvartalstal ved simple gennemsnit af de tre måneder i kvartalet. 1 En ARX-model er en simpel autoregressiv (AR) model udvidet med eksogene variable (X).

4 76 Der er valgt årlig vækstrate i BVT frem for kvartalsvis, eftersom den kvartalsvise er betydeligt mere volatil end de sammensatte barometre. Estimationer med kvartalsvise vækstrater producerer således ikke interessante resultater. Brugen af årlige vækstrater er udbredt i den empiriske litteratur om forecasting. 1 Varierende datatilgængelighed gør, at estimationsperioderne har forskellige begyndelsestidspunkter. Perioderne afgrænses imidlertid alle ved udgangen af 27, og de resterende ni observationer til og med 1. kvartal 21 benyttes til at evaluere modellens egenskaber uden for estimationsperioden. Konjunkturbarometer for industri Den sammensatte indikator for industrien beregnes af Danmarks Statistik som et simpelt gennemsnit af vurderingen af færdigvarelageret, ordrebeholdningen ultimo måneden før samt produktionsforventningerne til de kommende tre måneder. Førstnævnte vægter negativt, da et stort færdigvarelager antages at indvirke negativt på den fremtidige produktionsaktivitet. Middelværdi og standardafvigelse for den sammensatte indikator samt for underkomponenterne er vist i tabel 1. I den betragtede periode har middelværdien af den sammensatte indikator været negativ. Det samme har vurderingen af ordrebeholdningen, mens gennemsnittet af henholdsvis produktionsforventningerne og færdigvarelagrene har været positive. 2 Det fremgår endvidere, at blandt underkomponenterne har variationen i vurderingen af ordrebeholdningen været størst. Estimation Til at belyse værdien af barometeret for industrien som indikator for sektorens aktivitet estimeres en simpel model af typen (1) med det sammensatte barometer som forklarende variabel (model 1). 3 Den anvendte estimationsmetode er OLS. Som udgangspunkt inkluderes fire lags for både BVT-væksten og barometeret. Insignifikante lags elimineres gradvis, og modellen estimeres igen. Ved udvælgelsen af den endelige model ses også på forskellige 1 Anvendelsen af årlige vækstrater på kvartalsdata kan medføre problemer med overlappende observationer. Det kan give sig udslag i autokorrelation i fejlleddet, jf. Verbeek (24). Det indebærer, at standardafvigelserne ikke længere beregnes korrekt, selv om OLS-estimaterne fortsat er konsistente. I denne artikel fokuseres imidlertid på de såkaldte Newey-West-standardafvigelser, der tager højde for evt. tilbageværende autokorrelation (og heteroskedasticitet) i fejlleddet. 2 Middelværdien på 7,4 for vurderingen af færdigvarelageret betyder fx, at i gennemsnit har virksomheder, der repræsenterer 7,4 pct. af de beskæftigede, vurderet, at færdigvarelageret har været større end normalt. 3 Lignende estimationer for industri og byggeri er foretaget i Andersen og Nielsen (23).

5 77 KONJUNKTURBAROMETER FOR INDUSTRIEN Tabel 1 Samlet indikator Fædigvarelager Ordrebeholdning Produktionsforventninger Middelværdi... -1,9 7,4-8,2 9,6 Standardafvigelse... 8,9 9,7 19,7 8,7 Anm.: Nettotal. Egen sæsonkorrektion af underkomponenterne. Perioden er 1. kvartal kvartal 21 for det sammensatte barometer og 1. kvartal kvartal 21 for underkomponenterne. informationskriterier 1. Desuden testes for tegn på fejlspecifikation. Estimationsresultaterne er vist i de første to kolonner i tabel 2. Den opstillede model for industriens BVT baseret på det sammensatte barometer er i stand til at forklare knap 6 pct. af variationen i data, og der er ingen tegn på fejlspecifikation. Den sammensatte indikator med et kvartals lag har signifikant forklaringskraft på sektorens BVT. En stigning i nettotallet på 1 i forhold til kvartalet før er ifølge modellen forbundet med et løft i år til år-væksten i BVT på,29 procentpoint i det efterfølgende kvartal. Det sammensatte barometer har imidlertid ingen signifikant forklaringskraft for BVT i samme periode. Konstanten er signifikant positiv, hvilket betyder, at et nettotal på normalt er forbundet med positiv vækst i BVT. Dernæst foretages en lignende regression, hvor det sammensatte barometer opsplittes på dets underkomponenter (model 2). Det afslører, hvilke underkomponenter der har størst indikatorværdi i forklaringen af BVT. Det er ikke muligt ved estimationen på det sammensatte barometer, som principielt svarer til at binde koefficienterne i den opsplittede model til at være ens, idet det sammensatte barometer har ens vægt på de tre underkomponenter. Den tilsvarende model estimeret på det opsplittede barometer er i stand til at forklare knap halvdelen af variationen i industriens BVT. Den ringere forklaringskraft skal dog ses i lyset af, at estimationsperioden på grund af begrænset datatilgængelighed er kortere. Det fremgår, at vurderingen af ordrebeholdningen i samme periode har signifikant positiv forklaringskraft på BVT. Det samme er tilfældet for produktionsforventninger fra kvartalet før og vurderingen af færdigvarelageret i kvartalet før. 2 Konstanten er 1 Der fokuseres på Akaikes informationskriterium, AIC, Hannan Quinns informationskriterium, HQ, og Schwartz' bayesianske informationskriterium, SC eller BIC. Princippet i disse kriterier er, at de afvejer modellens forklaringskraft over for kompleksiteten målt ved antallet af variable. I informationskriterierne indgår et led, som belønner høj forklaringskraft, og et strafled, der er stigende i antallet af regressorer i modellen. Ifølge Verbeek (24, s. 285), er der en tendens til, at AIC-kriteriet asymptotisk resulterer i overparameteriserede modeller. Derfor fokuseres i mindre grad på AIC, hvis kriterierne giver tvetydige signaler. 2 At koefficienten til vurderingen af færdigvarelageret er positiv, er umiddelbart overraskende. Dog kan timingen af lagerændringer være ganske kompliceret. Fx vil det ikke være overraskende, hvis en virksomhed opbygger lageret, når ledelsen har forventning om øget omsætning i fremtiden. For en mere præcis identifikation af lagersituationens betydning ville det i denne artikel derfor være nyttigt at kunne sondre mellem planlagte og ikke-planlagte lagerændringer.

6 78 REGRESSIONSRESULTATER FOR INDUSTRIEN Tabel 2 Model 1 Sammensat Model 2 Opsplittet Højresidevariable Standardafvigelse Standardafvigelse Konstant... 1,91,65-3,86 1,49 BVT t-1...,31,7 -,3,14 BVT t ,4,11 BVT t-3...,18,1 BVT t ,55,8 Baro t-1...,29,1 Ordre t...,16,3 Prod t-1...,23,9 Lager t-1...,34,8 R 2...,58,44 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 3,79 3,65 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Standardafvigelserne i artiklen er Newey-West-standardafvigelser, der er konsistente med hensyn til autokorrelation (og heteroskedasticitet) i fejlleddet. Som hovedregel er insignifikante variable (på et 5 pct. signifikansniveau) gradvis fjernet fra estimationerne, men konstanterne er bibeholdt uanset signifikans. Det samme er insignifikante lags i den endogene variabel, hvis de omkringliggende lags er signifikante. Insignifikante parameterestimater er kursiverede. Root mean square error, RMSE, er et mål for forudsigelsesfejlene. signifikant negativ, hvilket betyder, at nettotal på for underkomponenterne ifølge modellen er foreneligt med en negativ vækst i BVT. I evalueringsperioden, 1. kvartal 28 til 1. kvartal 21, klarer modellerne sig omtrent ens målt på forudsigelsesfejlene (RMSE). Det afspejler imidlertid forskellige profiler for de forudsagte værdier i løbet af evalueringsperioden, jf. figur 2. Modellen baseret på det sammensatte barometer undervurderer systematisk faldet i BVT, men den forudsagte værdi følger omtrent samme profil som den faktiske udvikling. Det er imid- FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, INDUSTRI Figur 2 Pct., år-år Model 1 Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra modellen baseret på det sammensatte barometer, mens figuren til højre viser forudsigelser baseret på den opsplittede model.

7 79 lertid ikke helt tilfældet for modellen baseret på underkomponenter, som dog har mindre bias. Den faktiske udvikling i BVT er mere volatil end modellernes forudsigelser. I mange tilfælde er der dog en tendens til, at store udsving i de forudsagte værdier er forbundet med store udsving i samme retning i den faktiske værdi. Det er også tilfældet i begyndelsen af evalueringsperioden, hvor modellen baseret på det sammensatte barometer klarer sig godt. Fra 29 undervurderer den imidlertid faldet i industriens BVT. Samlet antyder disse forhold, at den estimerede model for det sammensatte barometer i nogen grad kan fungere som indikator for industriens BVT. Det er især tilfældet, når fokus er på trenden i BVT snarere end den præcise udvikling i et enkelt kvartal. Konjunkturbarometer for byggeri Det sammensatte konjunkturbarometer for byggeriet beregnes af Danmarks Statistik som et simpelt gennemsnit af forventningerne til beskæftigelsen i de kommende tre måneder og vurderingen af ordrebeholdningen. I den betragtede periode har middelværdien af den samlede indikator og begge underkomponenter været negative, jf. tabel 3. Forventningerne til beskæftigelsen har haft højere middelværdi og lavere varians end vurderingen af ordrebeholdningen. Estimation Der foretages både estimationer på det sammensatte barometer (model 3) og opsplittet på underkomponenter (model 4). Fremgangsmåden er den samme som for industriens barometer, og resultaterne er vist i tabel 4. Modellen baseret på det sammensatte barometer er i stand til at forklare over en tredjedel af variationen i byggeriets BVT. Der er ikke tegn på fejlspecifikation. en til barometerets nettotal er signifikant og har det forventede fortegn. En stigning på 1 i forhold til kvartalet før medfører ifølge modellen et løft i år til år-væksten i BVT på,13 procentpoint. KONJUNKTURBAROMETRE FOR BYGGERI Tabel 3 Samlet indikator Beskæftigelse Ordrebeholdning Middelværdi... -8,4-6,1-1, Standardafvigelse... 17,6 12, 23,4 Anm.: Nettotal. Perioden er 1. kvartal kvartal 21 for den samlede indikator, mens perioden for underkomponenterne er 1. kvartal kvartal 21.

8 8 REGRESSIONSRESULTATER FOR BYGGERI Tabel 4 Model 3 Sammensat Model 4 Opsplittet Højresidevariable Standardafvigelse Standard- Afvigelse Konstant... 1,36,79 1,32 1,4 BVT t-1...,41,12,4,18 Baro t...,13,5 Beskæftigelse t...,18,8 R 2...,36,31 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 4,97 5,38 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Se tabel 2. Specifikationen af den opsplittede model er meget følsom over for estimationens begyndelsestidspunkt, hvilket formentlig skal ses i lyset af den korte estimationsperiode. Modellen opsplittet på underkomponenter kan forklare knap en tredjedel af variationen i data. Opsplitningen viser, at vurderingen af ordrebeholdningen ikke er signifikant. Derimod har vurderingen af beskæftigelsen signifikant positivt effekt på BVT. I evalueringsperioden klarer modellen med det sammensatte barometer sig marginalt bedre end den opsplittede model målt på forudsigelsesfejlene. Det skal ses i lyset af den kortere estimationsperiode for model 4. Som det var tilfældet for industrien, undervurderer modellerne for byggeriet de seneste års fald i BVT ganske betydeligt, jf. figur 3. Det gælder særligt i slutningen af evalueringsperioden. Det fremgår af figur 3, at den faktiske udvikling i BVT er mere volatil end forudsagt af modellerne. I estimationsperioden er der endvidere en tendens til, at den forudsagte værdi ændres med forsinkelse i forhold til den FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, BYGGERI Figur 3 Pct., år-år Model 3 Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra modellen baseret på det sammensatte barometer, mens figuren til højre viser forudsigelser baserede på den opsplittede model.

9 81 KONJUNKTURBAROMETRE FOR SERVICE Tabel 5 Samlet indikator Beskæftigelse Omsætningsforventninger Middelværdi... 9,1 5,4 12,6 Standardafvigelse... 12,6 13,5 11,9 Anm.: Nettotal. Egen sæsonkorrektion af underkomponenterne. Perioden er 2. kvartal 2 2. kvartal 21. faktiske. Det er naturligvis en svaghed, hvis den skal fungere som indikator for den aktuelle udvikling. Modellerne opfanger dog generelt de store udsving i BVT, herunder også faldet i Samlet set er modellerne for byggeriet ikke særligt anvendelige til eksakte forudsigelser af BVT i det aktuelle kvartal, om end de kan give et godt indtryk af tendenserne. Konjunkturbarometer for service Det sammensatte barometer for service er et simpelt gennemsnit af forventningerne til beskæftigelse og omsætning. De gennemsnitlige forventninger til begge underkomponenter har været positive siden 2, og variationen har været omtrent ens, jf. tabel 5. Estimation Barometeret for serviceerhverv har eksisteret i betydeligt færre år end barometrene for byggeri og industri. Efterhånden er tidsserien dog lang nok til, at det er muligt at foretage meningsfulde estimationer. Der er i nationalregnskabet ikke umiddelbart nogen opgørelse af servicesektorens BVT. I stedet er konstrueret en approksimativ serie for BVT i servicesektoren ved at trække industriens og byggeriets BVT fra BVT i de private byerhverv. Resultatet af regressionerne er vist i tabel 6. REGRESSIONSRESULTATER FOR SERVICE Tabel 6 Model 5 Sammensat Model 6 Opsplittet Højresidevariable Standardafvigelse Standardafvigelse Konstant...,7,35 -,23,43 Baro t-1...,13,3 Omsætning t-1...,16,3 R 2...,49,56 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 2,9 2,32 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Se tabel 2. Lagstrukturen i modellen er følsom over for estimationens begyndelsestidspunkt. Givet den korte estimationsperiode, er det ført så langt tilbage som muligt.

10 82 FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, SERVICE Figur 4 Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra modellen baseret på det sammensatte barometer, mens figuren til højre viser forudsigelser baseret på den opsplittede model. Barometeret for service har en ganske pæn forklaringskraft. Modellen baseret på det sammensatte barometer (model 5) er i stand til at forklare knap halvdelen af variationen i BVT i de private byerhverv ekskl. industri og byggeri. Det sammensatte barometer med en periodes lag har signifikant forklaringskraft, mens barometeret ikke bidrager signifikant til at forklare BVT-udviklingen i samme kvartal. Modellen opsplittet på underkomponenter (model 6) formår at forklare mere end halvdelen af variationen i data, og der lader ikke til at være problemer med fejlspecifikation. Forventningerne til omsætningen har signifikant positiv forklaringskraft på BVT i kvartalet efter. Forventningerne til beskæftigelsen er insignifikant. 1 Fælles for begge modeller er, at den laggede vækst i BVT ikke påvirker væksten i BVT signifikant, når der kontrolleres for barometeret eller dets underkomponenter. Det var ikke tilfældet for modellerne for industri og byggeri, hvor der var en vis autokorrelation i BVT-væksten. Modellen med underkomponenter har bedre egenskaber end det sammensatte barometer, hvilket også fremgår af figur 4. Forudsigelsesfejlene i evalueringsperioden er også lavere for den opsplittede model. Her er det altså tilfældet, at ens vægte på underkomponenterne i det sammensatte barometer ikke giver den bedste indikation af udviklingen i BVT. Greens konjunkturindikator Greens Analyseinstitut har foretaget regelmæssige konjunkturmålinger siden Den samlede konjunkturindikator beregnes i stil med de tilsvarende barometre fra Danmarks Statistik som et simpelt gennemsnit 1 At vurderingen af beskæftigelsessituationen er insignifikant, kan skyldes multikollinearitet. Der er en høj grad af positiv korrelation mellem de to underkomponenter, og den relativt korte estimationsperiode kan betyde, at datamængden ganske enkelt er for lille til at identificere den separate effekt fra hver underkomponent.

11 83 REGRESSIONSRESULTATER, GREENS KONJUNKTURINDIKATOR Tabel 7 Model 7 Højresidevariable Standardafvigelse Konstant... 1,1,44 BVT t-1...,34,9 BVT t-2...,13,9 BVT t-3...,4,15 BVT t ,28,11 Baro t...,45,16 R 2...,44 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 2,64 Estimationsperiode kvt kvt. 27 Anm.: Se tabel 2. Venstresidevariablen er den årlige vækst i BVT i de private byerhverv. Kilde: Danmarks Statistik, Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen og egne beregninger. af nettotallene fra ti underspørgsmål, herunder fx vurderinger af afsætningsmuligheder, ordreindgang, lagersituation og beskæftigelse. Middelværdien for den samlede konjunkturindikator er 1,2, mens standardafvigelsen er 2,. Estimation Til at belyse barometerets værdi som indikator for udviklingen i aktiviteten er foretaget en simpel regression af typen (1). Der er ikke nogen decideret (nationalregnskabsmæssig) sektorafgrænsning for Greens samlede konjunkturindikator, men kun større virksomheder indgår i undersøgelsen. 1 Det forekommer derfor mest naturligt at vurdere indikatorens evne til at beskrive udviklingen i BVT i de private byerhverv. 2 Estimationsresultaterne er vist i tabel 7. Det fremgår, at modellen kan forklare knap 45 pct. af udviklingen i BVT i de private byerhverv siden Der er ingen tegn på fejlspecifikation. Den samtidige konjunkturindikator er signifikant, mens lags er insignifikante. Konstanten er signifikant positiv, ligesom det var tilfældet i modellerne for både industri, byggeri og service. I figur 5 vises den årlige vækst i BVT i de private byerhverv og den forudsagte værdi. Mønsteret er det samme som for modellerne med konjunkturbarometrene. I årene uden for estimationsperioden, 1. kvartal 28 til 1. kvartal 21, undervurderes også her faldet i BVT i de private byerhverv systematisk. Modellen fanger dog de overordnede bevægelser i BVT udmærket. 1 Kun virksomheder med mere end 35 ansatte eller en omsætning på over 5 mio. kr. modtager spørgeskemaet. 2 Der kan også argumenteres for, at det er lige så relevant at sammenholde indikatoren med væksten i BNP. Det har imidlertid ikke den store indflydelse for estimationsresultaterne, om BNP eller BVT i de private byerhverv anvendes som mål for produktionen.

12 84 FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, PRIVATE BYERHVERV Figur 5 Pct., år-år 1 Greens konjunkturindikator Faktisk Forudsagt Kilde: Danmarks Statistik, Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen og egne beregninger. FORECASTEGENSKABER Når man ønsker at analysere barometrenes forecastegenskaber, spiller det en rolle, hvilken informationsmængde der er tilgængelig på det pågældende tidspunkt. Hvis man fx i periode t ønsker at forecaste udviklingen i BVT i periode t+1, kan man i simple regressioner, som præsenteret her, ikke tillade, at indikatoren for periode t+1 er indeholdt i informationsmængden. Forecastmodellen ændres således fra (1) til (2). i i i i i i i i i i i (2) ΔBVTt + 1 = α ΔBVTt α q ΔBVTt q + β baro 1 t β k barot k + c + ε t+ 1 I regressionerne baseret på (1), hvor det samtidige barometer er inkluderet i informationssættet, er dette insignifikant for industrien og servicesektoren, jf. tidligere. Estimation med udgangspunkt i (2) for disse sektorer resulterer derfor som forventet i de samme modelspecifikationer som præsenteret tidligere. Dermed er nowcastmodellerne for industri og service reelt også forecastmodeller. For modellen med industrien er der dog en vigtig forskel, når dens forecastevner skal evalueres. Ofte vil væksten i BVT i kvartalet før nemlig ikke være tilgængeligt på det tidspunkt, hvor man ønsker at forudsige. I forecasthenseender vil det derfor typisk være nødvendigt at benytte modellens forudsigelse af den laggede vækst i BVT som en approksimation for den faktiske. For modellen for industrien betyder det, at forudsigelsesfejlene stiger, når væk-

13 85 REGRESSIONSRESULTATER, FORECAST Tabel 8 Model 8 Byggeri Model 9 Green Højresidevariable Standardafvigelse Standardafvigelse Konstant... 1,1,84 1,26,46 BVT t-1...,44,13,35,9 BVT t-2...,11,1 BVT t-3...,2,14 BVT t ,33,11 Baro t-1...,28,13,47,23 Baro t ,2,1 R 2...,36,44 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 7,23 3,51 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Standardafvigelser er Newey-West-standardafvigelser, som er konsistente med hensyn autokorrelation (og heteroskedasticitet) i fejlleddet. RMSE er her baseret på såkaldte 2-step ahead forecasts. Kilde: Danmarks Statistik, Green Analyseinstitut for Dagbladet Børsen og egne beregninger. sten i BVT i kvartalet før er estimeret. 1 For modellen med service er det imidlertid ikke noget problem, fordi der ikke indgår lags af BVT. For modellen med barometeret for byggeri og modellen med Greens konjunkturindikator påvirkes det endelige modelvalg af, at det samtidige barometer er udeladt af informationssættet. Tabel 8 opsummerer regressionsresultaterne fra disse to forecastmodeller. 2 Forecastmodellen for byggeri kan forudsige over en tredjedel af variationen i byggeriets BVT, mens modellen med Greens konjunkturindikator kan forudsige knap 45 pct. af variationen i BVT i de private byerhverv. en til barometeret i sidste kvartal er signifikant positiv i begge modeller, men koefficienten til byggeriets barometer med to lags er signifikant negativt. Forudsigelsesfejlene fra forecastmodellerne med barometeret for byggeri og Greens indikator er noget højere end forudsigelsesfejlene fra de tilsvarende nowcastmodeller. Det skyldes, at forecastmodellerne har mindre tilgængelig information på tidspunktet for estimation. I figur 6 vises de faktiske og forudsagte værdier for forecastmodellerne. Den systematiske undervurdering af faldene i BVT i årene 28-9 er også tydelig her. Begge modeller opfanger dog de overordnede tendenser i udviklingen. Forudsigelsesfejlene i modellen for byggeri er forholdsvis store, hvilket skal ses i lyset af, at volatiliteten i BVT er størst i denne sektor. 1 RMSE stiger fra 3,79 til 4,26. 2 Ud over det omtalte problem med autokorrelation i fejlleddet på grund af overlappende observationer giver eksklusionen af det samtidige barometer ikke anledning til fejlspecifikation af modellerne.

14 86 FORECASTMODELLER FOR BYGGERI OG PRIVATE BYERHERV Figur 6 Pct., år-år Byggeri Faktisk Forudsagt Pct., år-år Private byerhverv Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra forecastmodellen baseret på det sammensatte barometer for byggeri, mens figuren til højre viser forudsigelser fra forecastmodellen baseret på Greens konjunkturindikator. Kilde: Danmarks Statistik og Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen. I lighed med udelukkelsen af det samtidige barometer kan man eliminere barometeret fra kvartalet før fra informationsmængden. På den måde kan man undersøge, om barometrene har forklaringskraft på BVT i de pågældende sektorer ud over det kommende kvartal. Barometrene med to eller flere lags er generelt insignifikante på tværs af de opstillede modeltyper. På den baggrund kan det konkluderes, at barometrene ikke har nogen forklaringskraft ud over det kommende kvartal. Samlet set lader det altså til, at modellerne har en vis evne til at opfange de overordnede bevægelser i økonomien på kort sigt. Man skal dog være påpasselig med at drage håndfaste konklusioner på baggrund af udviklingen i barometrene, da den faktiske produktionsudvikling er mere volatil end den forudsagte. DISKUSSION Fælles for modellerne er, at de undervurderer faldet i BVT i evalueringsperioden. Det antyder barometrenes begrænsninger som indikatorer, men skal også ses i lyset af, at det seneste tilbagefald i dansk økonomi er det største i flere årtier. Valget af evalueringsperiode udsætter dermed de præsenterede modeller for en særdeles hård test, idet økonomien på mange måder befandt sig på ukendt territorium. Der er dog generelt ikke tegn på strukturelle brud i modellerne. Rekursive estimationer, hvor estimationsperioden løbende udvides med et kvartal, viser, at parameterestimaterne er ret stabile på tværs af modellerne også når 28-1 inkluderes i estimationsperioden. Analysen er partiel i den forstand, at der i estimationerne kun indgår et begrænset sæt af indikatorer og ingen "hårde" data som fx industriproduktion og omsætning. Det ville også være interessant at undersøge,

15 87 om barometrene bidrager med ekstra information herudover. I og med at de opstillede modeller har visse forecastegenskaber, er det dog sandsynligt, at barometrene rent faktisk giver værdifuld information ud over andre typer af data, der ikke indeholder deciderede fremadskuende elementer. En anden fordel ved at bruge barometrene er, at løbende datarevisioner er små i forhold til andre typer af data. Dermed vil de præsenterede estimationsresultater formentlig være mindre følsomme over for datarevisioner end modeller, der indeholder hårde data, jf. Kitchen og Monaco (23). LITTERATUR Andersen, Allan Bødskov og Lars Mayland Nielsen (23), Tillidsindikatorer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Barhoumi, Karim, mfl. (28), Short-term forecasting of GDP using large monthly datasets, ECB Occasional Paper Series, nr. 84. Kitchen, John og Ralph Monaco (23), Real-time forecasting in practice, Business Economics, oktober. Robinzonov, Nikolay og Klaus Wohlrabe (21), Freedom of choice in macroeconomic forecasting, CESifo Economic Studies, vol. 56, nr. 2. Verbeek, Marno (24), A guide to modern econometrics, 2. udgave, John Wiley and Sons, Ltd.

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk lavkonjunktur er i gang

Dansk lavkonjunktur er i gang Dansk lavkonjunktur er i gang Opbremsningen i dansk økonomi fortsætter for fuld kraft, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i mere end fire år. Landets topchefer forventer

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del 2 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2011, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere