Konjunkturbarometre som prognoseværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturbarometre som prognoseværktøj"

Transkript

1 73 Konjunkturbarometre som prognoseværktøj Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske aktivitet opgøres mest udførligt i nationalregnskabet, men det offentliggøres først flere måneder efter, at den i regnskabet beskrevne udvikling har fundet sted. Der er derfor stor interesse for økonomiske indikatorer, som kommer med et hurtigere bud på konjunkturudviklingen. Fx kan diverse konjunkturbarometre spille en vigtig rolle i vurderingen af den aktuelle konjunktursituation. Produktionstiden er her kort, fordi barometrene baseres på (kvalitative) svar fra spørgeskemaundersøgelser. Spørgsmålene omhandler typisk forventninger til udviklingen i forskellige økonomiske størrelser i de kommende 3-6 måneder. Det fremadskuende element gør det nærliggende at forvente, at barometrene ikke blot kan sige noget om den helt aktuelle økonomiske udvikling, men også om udviklingen i den nærmeste fremtid. Artiklen undersøger informationsindholdet i konjunkturbarometrene ud fra to tilgangsvinkler dels deres evne til at beskrive den samtidige økonomiske udvikling (nowcasts), dels deres evne til at forudsige den fremtidige udvikling (forecasts). De betragtede konjunkturindikatorer er Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for henholdsvis industri, bygge- og anlægssektoren (herefter blot byggeri) og servicesektoren samt Greens konjunkturindikator. Analysen viser, at barometrene i nogen grad kan bidrage til vurderingen af den aktuelle økonomiske situation. De statistiske modeller, der estimeres ud fra barometrene, forudsiger de overordnede bevægelser i sektorernes produktion, men der er til tider også betydelige kortsigtede afvigelser. Fælles for dem alle er, at de opfanger de seneste års produktionsfald, om end de konsekvent undervurderer omfanget. Det gælder uanset, om man betragter modellernes nowcast- eller (kortsigtede) forecastegenskaber. Analysen viser desuden, at barometrene generelt ikke har nogen forudsigelseskraft ud over det førstkommende kvartal. Det samlede indtryk af estimationerne er således, at konjunkturbarometrene primært er

2 74 kortsigtsindikatorer, der beskriver de overordnede aktuelle tendenser i aktiviteten. DATABESKRIVELSE Konjunkturbarometrene for industri og byggeri er opgjort på kvartalsbasis tilbage til henholdsvis 1963 og 197. Tilpasninger til EU-standarder har løbende fundet sted, og siden 1998 er barometrene opgjort på månedsbasis efter fuldt EU-harmoniserede standarder. På linje hermed har Danmarks Statistik etableret et månedligt konjunkturbarometer for servicesektoren fra og med april 2. Barometrene er baserede på spørgeskemaer sendt til ledelserne i større virksomheder inden for de respektive sektorer. Ledelserne vurderer kvalitativt en lang række forhold vedrørende produktion, beskæftigelse, ordresituation, mv. På baggrund af svarene beregnes et nettotal for hvert spørgsmål. Nettotallet fremkommer som forskellen i procentpoint mellem den andel af respondenterne, der svarer henholdsvis positivt og negativt på spørgsmålet. Svarene vægtes ud fra antallet af beskæftigede i virksomhederne. Et positivt nettotal for fx omsætningen er et udtryk for, at en større andel af respondenterne forventer højere omsætning end andelen, der forventer lavere. For hver sektor beregnes et samlet barometer som et simpelt gennemsnit af nettotallene for udvalgte underkomponenter. 1 Foruden Danmarks Statistik foretager andre institutioner lignende konjunkturundersøgelser. Greens Analyseinstitut laver eksempelvis hvert kvartal en konjunkturmåling, der også er baseret på spørgeskemaer. Greens konjunkturindikator har mange lighedstræk med Danmark Statistiks barometre, men afviger ved at være på kvartalsbasis og ved, at den sammensatte indikator indeholder flere underspørgsmål. 2 I figur 1 vises udviklingen i det sammensatte barometer efter sæsonkorrektion for henholdsvis industrien, byggeriet og servicesektoren samt Greens konjunkturindikator. Udviklingen i barometrene har mange fællestræk. I begyndelsen af 'erne faldt barometrene, hvorefter optimismen gradvis tiltog. I 26-7 befandt barometrene sig på historisk høje niveauer. Det blev imidlertid afløst af kraftige fald, og i 29 nåede alle barometrene deres laveste niveau i opgørelsesperioden. Det illustrerer dybden af den seneste lavkonjunktur. 1 For flere detaljer om konjunkturbarometrene henvises til varedeklarationerne på Danmarks Statistiks hjemmeside, 2 For flere detaljer om Greens konjunkturindikator henvises til Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen,

3 75 SAMMENSATTE BAROMETRE Figur 1 Nettotal Nettotal Samlet barometer, industri Gennemsnit Samlet barometer, service Gennemsnit Nettotal Samlet barometer, byggeri Gennemsnit Nettotal Samlet barometer, Green Gennemsnit Anm.: Greens Analyseinstitut foretager en skalering af den samlede konjunkturindikator. Kilde: Danmarks Statistik og Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen. Som mål for produktionen fokuseres på bruttoværditilvæksten, BVT, i sektorerne. I artiklen benyttes nationalregnskabstal herfor til og med 1. kvartal 21 (revideret). NOWCASTEGENSKABER Til belysning af barometrenes værdi som samtidig indikator for sektorernes aktivitetsmæssige udvikling er for hver sektor foretaget simple regressioner på følgende såkaldte ARX-model 1 : i i i i i i i i i i i (1) ΔBVTt = α 1 ΔBVTt α q ΔBVTt q + β barot β k barot k + c + ε t ΔBVT i er den procentvise årlige vækst i BVT i sektor i, α og β er parametre, q og k er lags i henholdsvis BVT og barometeret, c er en konstant, t baro i er nettotallet for barometeret i sektor i, og ε er fejlleddet. Frekvensen er kvartalsvis. For barometrene fra Danmarks Statistik er de månedlige tal således opregnet til kvartalstal ved simple gennemsnit af de tre måneder i kvartalet. 1 En ARX-model er en simpel autoregressiv (AR) model udvidet med eksogene variable (X).

4 76 Der er valgt årlig vækstrate i BVT frem for kvartalsvis, eftersom den kvartalsvise er betydeligt mere volatil end de sammensatte barometre. Estimationer med kvartalsvise vækstrater producerer således ikke interessante resultater. Brugen af årlige vækstrater er udbredt i den empiriske litteratur om forecasting. 1 Varierende datatilgængelighed gør, at estimationsperioderne har forskellige begyndelsestidspunkter. Perioderne afgrænses imidlertid alle ved udgangen af 27, og de resterende ni observationer til og med 1. kvartal 21 benyttes til at evaluere modellens egenskaber uden for estimationsperioden. Konjunkturbarometer for industri Den sammensatte indikator for industrien beregnes af Danmarks Statistik som et simpelt gennemsnit af vurderingen af færdigvarelageret, ordrebeholdningen ultimo måneden før samt produktionsforventningerne til de kommende tre måneder. Førstnævnte vægter negativt, da et stort færdigvarelager antages at indvirke negativt på den fremtidige produktionsaktivitet. Middelværdi og standardafvigelse for den sammensatte indikator samt for underkomponenterne er vist i tabel 1. I den betragtede periode har middelværdien af den sammensatte indikator været negativ. Det samme har vurderingen af ordrebeholdningen, mens gennemsnittet af henholdsvis produktionsforventningerne og færdigvarelagrene har været positive. 2 Det fremgår endvidere, at blandt underkomponenterne har variationen i vurderingen af ordrebeholdningen været størst. Estimation Til at belyse værdien af barometeret for industrien som indikator for sektorens aktivitet estimeres en simpel model af typen (1) med det sammensatte barometer som forklarende variabel (model 1). 3 Den anvendte estimationsmetode er OLS. Som udgangspunkt inkluderes fire lags for både BVT-væksten og barometeret. Insignifikante lags elimineres gradvis, og modellen estimeres igen. Ved udvælgelsen af den endelige model ses også på forskellige 1 Anvendelsen af årlige vækstrater på kvartalsdata kan medføre problemer med overlappende observationer. Det kan give sig udslag i autokorrelation i fejlleddet, jf. Verbeek (24). Det indebærer, at standardafvigelserne ikke længere beregnes korrekt, selv om OLS-estimaterne fortsat er konsistente. I denne artikel fokuseres imidlertid på de såkaldte Newey-West-standardafvigelser, der tager højde for evt. tilbageværende autokorrelation (og heteroskedasticitet) i fejlleddet. 2 Middelværdien på 7,4 for vurderingen af færdigvarelageret betyder fx, at i gennemsnit har virksomheder, der repræsenterer 7,4 pct. af de beskæftigede, vurderet, at færdigvarelageret har været større end normalt. 3 Lignende estimationer for industri og byggeri er foretaget i Andersen og Nielsen (23).

5 77 KONJUNKTURBAROMETER FOR INDUSTRIEN Tabel 1 Samlet indikator Fædigvarelager Ordrebeholdning Produktionsforventninger Middelværdi... -1,9 7,4-8,2 9,6 Standardafvigelse... 8,9 9,7 19,7 8,7 Anm.: Nettotal. Egen sæsonkorrektion af underkomponenterne. Perioden er 1. kvartal kvartal 21 for det sammensatte barometer og 1. kvartal kvartal 21 for underkomponenterne. informationskriterier 1. Desuden testes for tegn på fejlspecifikation. Estimationsresultaterne er vist i de første to kolonner i tabel 2. Den opstillede model for industriens BVT baseret på det sammensatte barometer er i stand til at forklare knap 6 pct. af variationen i data, og der er ingen tegn på fejlspecifikation. Den sammensatte indikator med et kvartals lag har signifikant forklaringskraft på sektorens BVT. En stigning i nettotallet på 1 i forhold til kvartalet før er ifølge modellen forbundet med et løft i år til år-væksten i BVT på,29 procentpoint i det efterfølgende kvartal. Det sammensatte barometer har imidlertid ingen signifikant forklaringskraft for BVT i samme periode. Konstanten er signifikant positiv, hvilket betyder, at et nettotal på normalt er forbundet med positiv vækst i BVT. Dernæst foretages en lignende regression, hvor det sammensatte barometer opsplittes på dets underkomponenter (model 2). Det afslører, hvilke underkomponenter der har størst indikatorværdi i forklaringen af BVT. Det er ikke muligt ved estimationen på det sammensatte barometer, som principielt svarer til at binde koefficienterne i den opsplittede model til at være ens, idet det sammensatte barometer har ens vægt på de tre underkomponenter. Den tilsvarende model estimeret på det opsplittede barometer er i stand til at forklare knap halvdelen af variationen i industriens BVT. Den ringere forklaringskraft skal dog ses i lyset af, at estimationsperioden på grund af begrænset datatilgængelighed er kortere. Det fremgår, at vurderingen af ordrebeholdningen i samme periode har signifikant positiv forklaringskraft på BVT. Det samme er tilfældet for produktionsforventninger fra kvartalet før og vurderingen af færdigvarelageret i kvartalet før. 2 Konstanten er 1 Der fokuseres på Akaikes informationskriterium, AIC, Hannan Quinns informationskriterium, HQ, og Schwartz' bayesianske informationskriterium, SC eller BIC. Princippet i disse kriterier er, at de afvejer modellens forklaringskraft over for kompleksiteten målt ved antallet af variable. I informationskriterierne indgår et led, som belønner høj forklaringskraft, og et strafled, der er stigende i antallet af regressorer i modellen. Ifølge Verbeek (24, s. 285), er der en tendens til, at AIC-kriteriet asymptotisk resulterer i overparameteriserede modeller. Derfor fokuseres i mindre grad på AIC, hvis kriterierne giver tvetydige signaler. 2 At koefficienten til vurderingen af færdigvarelageret er positiv, er umiddelbart overraskende. Dog kan timingen af lagerændringer være ganske kompliceret. Fx vil det ikke være overraskende, hvis en virksomhed opbygger lageret, når ledelsen har forventning om øget omsætning i fremtiden. For en mere præcis identifikation af lagersituationens betydning ville det i denne artikel derfor være nyttigt at kunne sondre mellem planlagte og ikke-planlagte lagerændringer.

6 78 REGRESSIONSRESULTATER FOR INDUSTRIEN Tabel 2 Model 1 Sammensat Model 2 Opsplittet Højresidevariable Standardafvigelse Standardafvigelse Konstant... 1,91,65-3,86 1,49 BVT t-1...,31,7 -,3,14 BVT t ,4,11 BVT t-3...,18,1 BVT t ,55,8 Baro t-1...,29,1 Ordre t...,16,3 Prod t-1...,23,9 Lager t-1...,34,8 R 2...,58,44 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 3,79 3,65 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Standardafvigelserne i artiklen er Newey-West-standardafvigelser, der er konsistente med hensyn til autokorrelation (og heteroskedasticitet) i fejlleddet. Som hovedregel er insignifikante variable (på et 5 pct. signifikansniveau) gradvis fjernet fra estimationerne, men konstanterne er bibeholdt uanset signifikans. Det samme er insignifikante lags i den endogene variabel, hvis de omkringliggende lags er signifikante. Insignifikante parameterestimater er kursiverede. Root mean square error, RMSE, er et mål for forudsigelsesfejlene. signifikant negativ, hvilket betyder, at nettotal på for underkomponenterne ifølge modellen er foreneligt med en negativ vækst i BVT. I evalueringsperioden, 1. kvartal 28 til 1. kvartal 21, klarer modellerne sig omtrent ens målt på forudsigelsesfejlene (RMSE). Det afspejler imidlertid forskellige profiler for de forudsagte værdier i løbet af evalueringsperioden, jf. figur 2. Modellen baseret på det sammensatte barometer undervurderer systematisk faldet i BVT, men den forudsagte værdi følger omtrent samme profil som den faktiske udvikling. Det er imid- FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, INDUSTRI Figur 2 Pct., år-år Model 1 Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra modellen baseret på det sammensatte barometer, mens figuren til højre viser forudsigelser baseret på den opsplittede model.

7 79 lertid ikke helt tilfældet for modellen baseret på underkomponenter, som dog har mindre bias. Den faktiske udvikling i BVT er mere volatil end modellernes forudsigelser. I mange tilfælde er der dog en tendens til, at store udsving i de forudsagte værdier er forbundet med store udsving i samme retning i den faktiske værdi. Det er også tilfældet i begyndelsen af evalueringsperioden, hvor modellen baseret på det sammensatte barometer klarer sig godt. Fra 29 undervurderer den imidlertid faldet i industriens BVT. Samlet antyder disse forhold, at den estimerede model for det sammensatte barometer i nogen grad kan fungere som indikator for industriens BVT. Det er især tilfældet, når fokus er på trenden i BVT snarere end den præcise udvikling i et enkelt kvartal. Konjunkturbarometer for byggeri Det sammensatte konjunkturbarometer for byggeriet beregnes af Danmarks Statistik som et simpelt gennemsnit af forventningerne til beskæftigelsen i de kommende tre måneder og vurderingen af ordrebeholdningen. I den betragtede periode har middelværdien af den samlede indikator og begge underkomponenter været negative, jf. tabel 3. Forventningerne til beskæftigelsen har haft højere middelværdi og lavere varians end vurderingen af ordrebeholdningen. Estimation Der foretages både estimationer på det sammensatte barometer (model 3) og opsplittet på underkomponenter (model 4). Fremgangsmåden er den samme som for industriens barometer, og resultaterne er vist i tabel 4. Modellen baseret på det sammensatte barometer er i stand til at forklare over en tredjedel af variationen i byggeriets BVT. Der er ikke tegn på fejlspecifikation. en til barometerets nettotal er signifikant og har det forventede fortegn. En stigning på 1 i forhold til kvartalet før medfører ifølge modellen et løft i år til år-væksten i BVT på,13 procentpoint. KONJUNKTURBAROMETRE FOR BYGGERI Tabel 3 Samlet indikator Beskæftigelse Ordrebeholdning Middelværdi... -8,4-6,1-1, Standardafvigelse... 17,6 12, 23,4 Anm.: Nettotal. Perioden er 1. kvartal kvartal 21 for den samlede indikator, mens perioden for underkomponenterne er 1. kvartal kvartal 21.

8 8 REGRESSIONSRESULTATER FOR BYGGERI Tabel 4 Model 3 Sammensat Model 4 Opsplittet Højresidevariable Standardafvigelse Standard- Afvigelse Konstant... 1,36,79 1,32 1,4 BVT t-1...,41,12,4,18 Baro t...,13,5 Beskæftigelse t...,18,8 R 2...,36,31 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 4,97 5,38 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Se tabel 2. Specifikationen af den opsplittede model er meget følsom over for estimationens begyndelsestidspunkt, hvilket formentlig skal ses i lyset af den korte estimationsperiode. Modellen opsplittet på underkomponenter kan forklare knap en tredjedel af variationen i data. Opsplitningen viser, at vurderingen af ordrebeholdningen ikke er signifikant. Derimod har vurderingen af beskæftigelsen signifikant positivt effekt på BVT. I evalueringsperioden klarer modellen med det sammensatte barometer sig marginalt bedre end den opsplittede model målt på forudsigelsesfejlene. Det skal ses i lyset af den kortere estimationsperiode for model 4. Som det var tilfældet for industrien, undervurderer modellerne for byggeriet de seneste års fald i BVT ganske betydeligt, jf. figur 3. Det gælder særligt i slutningen af evalueringsperioden. Det fremgår af figur 3, at den faktiske udvikling i BVT er mere volatil end forudsagt af modellerne. I estimationsperioden er der endvidere en tendens til, at den forudsagte værdi ændres med forsinkelse i forhold til den FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, BYGGERI Figur 3 Pct., år-år Model 3 Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra modellen baseret på det sammensatte barometer, mens figuren til højre viser forudsigelser baserede på den opsplittede model.

9 81 KONJUNKTURBAROMETRE FOR SERVICE Tabel 5 Samlet indikator Beskæftigelse Omsætningsforventninger Middelværdi... 9,1 5,4 12,6 Standardafvigelse... 12,6 13,5 11,9 Anm.: Nettotal. Egen sæsonkorrektion af underkomponenterne. Perioden er 2. kvartal 2 2. kvartal 21. faktiske. Det er naturligvis en svaghed, hvis den skal fungere som indikator for den aktuelle udvikling. Modellerne opfanger dog generelt de store udsving i BVT, herunder også faldet i Samlet set er modellerne for byggeriet ikke særligt anvendelige til eksakte forudsigelser af BVT i det aktuelle kvartal, om end de kan give et godt indtryk af tendenserne. Konjunkturbarometer for service Det sammensatte barometer for service er et simpelt gennemsnit af forventningerne til beskæftigelse og omsætning. De gennemsnitlige forventninger til begge underkomponenter har været positive siden 2, og variationen har været omtrent ens, jf. tabel 5. Estimation Barometeret for serviceerhverv har eksisteret i betydeligt færre år end barometrene for byggeri og industri. Efterhånden er tidsserien dog lang nok til, at det er muligt at foretage meningsfulde estimationer. Der er i nationalregnskabet ikke umiddelbart nogen opgørelse af servicesektorens BVT. I stedet er konstrueret en approksimativ serie for BVT i servicesektoren ved at trække industriens og byggeriets BVT fra BVT i de private byerhverv. Resultatet af regressionerne er vist i tabel 6. REGRESSIONSRESULTATER FOR SERVICE Tabel 6 Model 5 Sammensat Model 6 Opsplittet Højresidevariable Standardafvigelse Standardafvigelse Konstant...,7,35 -,23,43 Baro t-1...,13,3 Omsætning t-1...,16,3 R 2...,49,56 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 2,9 2,32 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Se tabel 2. Lagstrukturen i modellen er følsom over for estimationens begyndelsestidspunkt. Givet den korte estimationsperiode, er det ført så langt tilbage som muligt.

10 82 FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, SERVICE Figur 4 Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Pct., år-år Model Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra modellen baseret på det sammensatte barometer, mens figuren til højre viser forudsigelser baseret på den opsplittede model. Barometeret for service har en ganske pæn forklaringskraft. Modellen baseret på det sammensatte barometer (model 5) er i stand til at forklare knap halvdelen af variationen i BVT i de private byerhverv ekskl. industri og byggeri. Det sammensatte barometer med en periodes lag har signifikant forklaringskraft, mens barometeret ikke bidrager signifikant til at forklare BVT-udviklingen i samme kvartal. Modellen opsplittet på underkomponenter (model 6) formår at forklare mere end halvdelen af variationen i data, og der lader ikke til at være problemer med fejlspecifikation. Forventningerne til omsætningen har signifikant positiv forklaringskraft på BVT i kvartalet efter. Forventningerne til beskæftigelsen er insignifikant. 1 Fælles for begge modeller er, at den laggede vækst i BVT ikke påvirker væksten i BVT signifikant, når der kontrolleres for barometeret eller dets underkomponenter. Det var ikke tilfældet for modellerne for industri og byggeri, hvor der var en vis autokorrelation i BVT-væksten. Modellen med underkomponenter har bedre egenskaber end det sammensatte barometer, hvilket også fremgår af figur 4. Forudsigelsesfejlene i evalueringsperioden er også lavere for den opsplittede model. Her er det altså tilfældet, at ens vægte på underkomponenterne i det sammensatte barometer ikke giver den bedste indikation af udviklingen i BVT. Greens konjunkturindikator Greens Analyseinstitut har foretaget regelmæssige konjunkturmålinger siden Den samlede konjunkturindikator beregnes i stil med de tilsvarende barometre fra Danmarks Statistik som et simpelt gennemsnit 1 At vurderingen af beskæftigelsessituationen er insignifikant, kan skyldes multikollinearitet. Der er en høj grad af positiv korrelation mellem de to underkomponenter, og den relativt korte estimationsperiode kan betyde, at datamængden ganske enkelt er for lille til at identificere den separate effekt fra hver underkomponent.

11 83 REGRESSIONSRESULTATER, GREENS KONJUNKTURINDIKATOR Tabel 7 Model 7 Højresidevariable Standardafvigelse Konstant... 1,1,44 BVT t-1...,34,9 BVT t-2...,13,9 BVT t-3...,4,15 BVT t ,28,11 Baro t...,45,16 R 2...,44 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 2,64 Estimationsperiode kvt kvt. 27 Anm.: Se tabel 2. Venstresidevariablen er den årlige vækst i BVT i de private byerhverv. Kilde: Danmarks Statistik, Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen og egne beregninger. af nettotallene fra ti underspørgsmål, herunder fx vurderinger af afsætningsmuligheder, ordreindgang, lagersituation og beskæftigelse. Middelværdien for den samlede konjunkturindikator er 1,2, mens standardafvigelsen er 2,. Estimation Til at belyse barometerets værdi som indikator for udviklingen i aktiviteten er foretaget en simpel regression af typen (1). Der er ikke nogen decideret (nationalregnskabsmæssig) sektorafgrænsning for Greens samlede konjunkturindikator, men kun større virksomheder indgår i undersøgelsen. 1 Det forekommer derfor mest naturligt at vurdere indikatorens evne til at beskrive udviklingen i BVT i de private byerhverv. 2 Estimationsresultaterne er vist i tabel 7. Det fremgår, at modellen kan forklare knap 45 pct. af udviklingen i BVT i de private byerhverv siden Der er ingen tegn på fejlspecifikation. Den samtidige konjunkturindikator er signifikant, mens lags er insignifikante. Konstanten er signifikant positiv, ligesom det var tilfældet i modellerne for både industri, byggeri og service. I figur 5 vises den årlige vækst i BVT i de private byerhverv og den forudsagte værdi. Mønsteret er det samme som for modellerne med konjunkturbarometrene. I årene uden for estimationsperioden, 1. kvartal 28 til 1. kvartal 21, undervurderes også her faldet i BVT i de private byerhverv systematisk. Modellen fanger dog de overordnede bevægelser i BVT udmærket. 1 Kun virksomheder med mere end 35 ansatte eller en omsætning på over 5 mio. kr. modtager spørgeskemaet. 2 Der kan også argumenteres for, at det er lige så relevant at sammenholde indikatoren med væksten i BNP. Det har imidlertid ikke den store indflydelse for estimationsresultaterne, om BNP eller BVT i de private byerhverv anvendes som mål for produktionen.

12 84 FAKTISKE OG FORUDSAGTE VÆRDIER, PRIVATE BYERHVERV Figur 5 Pct., år-år 1 Greens konjunkturindikator Faktisk Forudsagt Kilde: Danmarks Statistik, Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen og egne beregninger. FORECASTEGENSKABER Når man ønsker at analysere barometrenes forecastegenskaber, spiller det en rolle, hvilken informationsmængde der er tilgængelig på det pågældende tidspunkt. Hvis man fx i periode t ønsker at forecaste udviklingen i BVT i periode t+1, kan man i simple regressioner, som præsenteret her, ikke tillade, at indikatoren for periode t+1 er indeholdt i informationsmængden. Forecastmodellen ændres således fra (1) til (2). i i i i i i i i i i i (2) ΔBVTt + 1 = α ΔBVTt α q ΔBVTt q + β baro 1 t β k barot k + c + ε t+ 1 I regressionerne baseret på (1), hvor det samtidige barometer er inkluderet i informationssættet, er dette insignifikant for industrien og servicesektoren, jf. tidligere. Estimation med udgangspunkt i (2) for disse sektorer resulterer derfor som forventet i de samme modelspecifikationer som præsenteret tidligere. Dermed er nowcastmodellerne for industri og service reelt også forecastmodeller. For modellen med industrien er der dog en vigtig forskel, når dens forecastevner skal evalueres. Ofte vil væksten i BVT i kvartalet før nemlig ikke være tilgængeligt på det tidspunkt, hvor man ønsker at forudsige. I forecasthenseender vil det derfor typisk være nødvendigt at benytte modellens forudsigelse af den laggede vækst i BVT som en approksimation for den faktiske. For modellen for industrien betyder det, at forudsigelsesfejlene stiger, når væk-

13 85 REGRESSIONSRESULTATER, FORECAST Tabel 8 Model 8 Byggeri Model 9 Green Højresidevariable Standardafvigelse Standardafvigelse Konstant... 1,1,84 1,26,46 BVT t-1...,44,13,35,9 BVT t-2...,11,1 BVT t-3...,2,14 BVT t ,33,11 Baro t-1...,28,13,47,23 Baro t ,2,1 R 2...,36,44 RMSE (1. kvt kvt. 21)... 7,23 3,51 Estimationsperiode kvt kvt kvt kvt. 27 Anm.: Standardafvigelser er Newey-West-standardafvigelser, som er konsistente med hensyn autokorrelation (og heteroskedasticitet) i fejlleddet. RMSE er her baseret på såkaldte 2-step ahead forecasts. Kilde: Danmarks Statistik, Green Analyseinstitut for Dagbladet Børsen og egne beregninger. sten i BVT i kvartalet før er estimeret. 1 For modellen med service er det imidlertid ikke noget problem, fordi der ikke indgår lags af BVT. For modellen med barometeret for byggeri og modellen med Greens konjunkturindikator påvirkes det endelige modelvalg af, at det samtidige barometer er udeladt af informationssættet. Tabel 8 opsummerer regressionsresultaterne fra disse to forecastmodeller. 2 Forecastmodellen for byggeri kan forudsige over en tredjedel af variationen i byggeriets BVT, mens modellen med Greens konjunkturindikator kan forudsige knap 45 pct. af variationen i BVT i de private byerhverv. en til barometeret i sidste kvartal er signifikant positiv i begge modeller, men koefficienten til byggeriets barometer med to lags er signifikant negativt. Forudsigelsesfejlene fra forecastmodellerne med barometeret for byggeri og Greens indikator er noget højere end forudsigelsesfejlene fra de tilsvarende nowcastmodeller. Det skyldes, at forecastmodellerne har mindre tilgængelig information på tidspunktet for estimation. I figur 6 vises de faktiske og forudsagte værdier for forecastmodellerne. Den systematiske undervurdering af faldene i BVT i årene 28-9 er også tydelig her. Begge modeller opfanger dog de overordnede tendenser i udviklingen. Forudsigelsesfejlene i modellen for byggeri er forholdsvis store, hvilket skal ses i lyset af, at volatiliteten i BVT er størst i denne sektor. 1 RMSE stiger fra 3,79 til 4,26. 2 Ud over det omtalte problem med autokorrelation i fejlleddet på grund af overlappende observationer giver eksklusionen af det samtidige barometer ikke anledning til fejlspecifikation af modellerne.

14 86 FORECASTMODELLER FOR BYGGERI OG PRIVATE BYERHERV Figur 6 Pct., år-år Byggeri Faktisk Forudsagt Pct., år-år Private byerhverv Faktisk Forudsagt Anm.: Figuren til venstre viser forudsigelser fra forecastmodellen baseret på det sammensatte barometer for byggeri, mens figuren til højre viser forudsigelser fra forecastmodellen baseret på Greens konjunkturindikator. Kilde: Danmarks Statistik og Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen. I lighed med udelukkelsen af det samtidige barometer kan man eliminere barometeret fra kvartalet før fra informationsmængden. På den måde kan man undersøge, om barometrene har forklaringskraft på BVT i de pågældende sektorer ud over det kommende kvartal. Barometrene med to eller flere lags er generelt insignifikante på tværs af de opstillede modeltyper. På den baggrund kan det konkluderes, at barometrene ikke har nogen forklaringskraft ud over det kommende kvartal. Samlet set lader det altså til, at modellerne har en vis evne til at opfange de overordnede bevægelser i økonomien på kort sigt. Man skal dog være påpasselig med at drage håndfaste konklusioner på baggrund af udviklingen i barometrene, da den faktiske produktionsudvikling er mere volatil end den forudsagte. DISKUSSION Fælles for modellerne er, at de undervurderer faldet i BVT i evalueringsperioden. Det antyder barometrenes begrænsninger som indikatorer, men skal også ses i lyset af, at det seneste tilbagefald i dansk økonomi er det største i flere årtier. Valget af evalueringsperiode udsætter dermed de præsenterede modeller for en særdeles hård test, idet økonomien på mange måder befandt sig på ukendt territorium. Der er dog generelt ikke tegn på strukturelle brud i modellerne. Rekursive estimationer, hvor estimationsperioden løbende udvides med et kvartal, viser, at parameterestimaterne er ret stabile på tværs af modellerne også når 28-1 inkluderes i estimationsperioden. Analysen er partiel i den forstand, at der i estimationerne kun indgår et begrænset sæt af indikatorer og ingen "hårde" data som fx industriproduktion og omsætning. Det ville også være interessant at undersøge,

15 87 om barometrene bidrager med ekstra information herudover. I og med at de opstillede modeller har visse forecastegenskaber, er det dog sandsynligt, at barometrene rent faktisk giver værdifuld information ud over andre typer af data, der ikke indeholder deciderede fremadskuende elementer. En anden fordel ved at bruge barometrene er, at løbende datarevisioner er små i forhold til andre typer af data. Dermed vil de præsenterede estimationsresultater formentlig være mindre følsomme over for datarevisioner end modeller, der indeholder hårde data, jf. Kitchen og Monaco (23). LITTERATUR Andersen, Allan Bødskov og Lars Mayland Nielsen (23), Tillidsindikatorer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Barhoumi, Karim, mfl. (28), Short-term forecasting of GDP using large monthly datasets, ECB Occasional Paper Series, nr. 84. Kitchen, John og Ralph Monaco (23), Real-time forecasting in practice, Business Economics, oktober. Robinzonov, Nikolay og Klaus Wohlrabe (21), Freedom of choice in macroeconomic forecasting, CESifo Economic Studies, vol. 56, nr. 2. Verbeek, Marno (24), A guide to modern econometrics, 2. udgave, John Wiley and Sons, Ltd.

Indikatormodeller for det private forbrug

Indikatormodeller for det private forbrug 93 Indikatormodeller for det private forbrug Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omtrent halvdelen af det danske bruttonationalprodukt, BNP, og er således

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Om konjunkturindikator

Om konjunkturindikator Konjunkturindikatoren steg i juli til -16 fra -20 i juni. Således har virksomheder i branchen stadig negative forventninger til ordrebeholdningen, om end den negative stemning er blevet mindre i juli.

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Om konjunkturindikator

Om konjunkturindikator Konjunkturindikatoren steg i august til -10 fra -16 i juli. Således mener et flertal af virksomheder i branchen stadig, at ordrebeholdningen er utilstrækkelig, om end den negative stemning er blevet mindre

Læs mere

1. Overordnede tendenser.

1. Overordnede tendenser. Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 3. kvartal 2000 4. kvartal 2000. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2000 ift. 2. kvartal 2000 og forventet i 4. kvartal 2000 ift. 3. kvartal 2000. Nettotal

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Finansrådets betalingsindikator

Finansrådets betalingsindikator NOTAT Finansrådets betalingsindikator 7. februar 2013 Formål og resumé Finansrådet har udarbejdet en månedlig betalingsindikator baseret på relevant transaktionsstatistik, der foreligger få dage efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011 Februar 2 Med kilde i Danmarks Statistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2 Byggeriets forventninger forbliver på samme niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -33 i januar mod -32

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling Konjunkturer i Region Midtjylland 1. kvartal 2016 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Det går stille og roligt fremad i regionen med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Samtidig er der opadgående

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2005

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2005 Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ KVARTAL 25 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 1. kvartal 2002 2. kvartal 2002. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 1. kvartal 2002 ift. 4. kvartal 2001 og forventet i 2. kvartal 2002

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2015

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2015 Konjunkturundersøgelse 215 Greens Analyseinstitut Undersøgelsens hovedpointer Den samlede konjunkturindikator for 215 viser en stigning til 2,5 i forhold til 1,5 i forrige kvartal. Det er den største vækst

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer

Nordjysk Konjunkturbarometer 1 Nordjysk Konjunkturbarometer.RQMXQNWXUDQDO\VHJUXSSHQ,,QVWLWXWIRU(UKYHUYVVWXGLHU$DOERUJ8QLYHUVLWHW Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen 1. Baggrund 2. kvartal 1999-3.

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009 DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 3. kvartal 2002 4. kvartal 2002. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002

Læs mere

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2013

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2013 Konjunkturundersøgelse 213 Greens Analyseinstitut Undersøgelsens hovedpointer Den samlede konjunkturindikator stiger i 213 til,6 fra -,8 i forrige kvartal De positive takter er bredt funderet - alle variable

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2016

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2016 Konjunkturundersøgelse 216 Greens Analyseinstitut Undersøgelsens hovedpointer Konjunkturindikator for 216 falder en anelse fra 2,2 til 2, i forhold til forrige kvartal. Faldet skyldes primært en nedgang

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD 24. april 28 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD Væksten i den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse for vikarer er fortsat positiv med endnu en

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere