Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 24. september 2015, kl KAB, Studiestræde 38, 3. sal - mødelokale 3

Transkript

1 Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 24. september 2015, kl KAB, Studiestræde 38, 3. sal - mødelokale 3 Organisationsbestyrelsen: Formand Bjarne Clausen, næstformand Helle Lindebjerg Nielsen, Birthe Overby, Ida Petersen, Jan Hylleborg, Jørgen Skriver Rasmussen, Jørn Madsen, Otto Oustrup Jensen og Peer Rasmussen. Administrationen: Kundechef Marie-Louise Bruun, driftschef Jan Ole Madsen og teamleder Rikke Thy Brøndt. Revision: Revisionsfirmaet Albjerg, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab v. statsautoriseret revisor Pia Søndergaard. 1/30

2 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen Godkendelse af referat fra organisationsbestyrelsesmøde den 26. februar Revisionsprotokol Bestyrelsens sammensætning Meddelelser... 5 SAGER TIL BESLUTNING Afdelingernes budgetter 2016/ Fælles dresscode i Fælles udlejningsaftale med Rødovre Kommune Evaluering af Bolignøglen Individuelle moderniseringer Afdeling 3303, Karlsvænge vinduer Afdeling 3304, Schweizervænget renoveringer Dankort til afdelingsbestyrelsesmedlemmer Tilbud om KAB s beboerhøjskoler SAGER TIL ORIENTERING Nyt om afdelingerne Styringsdialog Heerups Have nyt byggeprojekt - orientering Afdeling 3301, Horsevænget isokern sag anlagt af beboer - afgørelse Afdeling 3301, Horsevænget fjernvarme Afdeling 3301, Horsevænget nr. 51 orientering Afdeling 3302, Torbenhuse - udskiftning af brugsvands- og afløbsinstallationer Afdeling 3305, Krogsbæk vinduesudskiftning 5 års eftersyn reklamation Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler Ny proces ved løsøre ved fraflytningssyn Likviditetsstyring Skærpet proces ved frivilligt forlig Mødekalender Eventuelt Fortroligt punkt /30

3 Bilag 1: Forretningsorden for organisationsbestyrelsen... 4 Bilag 2: Afdelingernes budgetter 2016/ Bilag 3: Forslag til arbejdstøj... 6 Bilag 4: Udlejningsaftale Bilag 5.1: Oversigt over modelvalg Bilag 5.2: Oversigt over migration eksternt og internt i boligorganisationen Bilag 5.3: Oversigt over interne flytninger Bilag 5.4: Oversigt over udlejning af familieboliger den 1. januar december Bilag 6.1: Revisorgodkendt byggeregnskab pr. den 22. august Individuel modernisering Bilag 6.2: Byggeregnskab pr. den 30. september Individuel modernisering Bilag 6.3: Byggeregnskab pr den 3. september Individuel modernisering Bilag 6.4: Byggeregnskab pr 3. september Individuel modernisering Bilag 7: Referat fra styringsdialogmøde Bilag 8: Reklamationsskrivelse og mødeindkaldelse - referat Bilag 9: Ministerbrev til samtlige kommunalbestyrelser og Bilag 10: Notat til samtlige kommunalbestyrelser og almene boligorganisationer Bilag 11: Notat om ny proces for løsøre Bilag 12: Ejerskabserklæring /30

4 1. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen Forretningsordenen for organisationsbestyrelsen vedtaget den 20. oktober 1998 er vedlagt. Bilag 1: Forretningsorden for organisationsbestyrelsen Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager forretningsordenen til efterretning. 2. Godkendelse af referat fra organisationsbestyrelsesmøde den 26. februar 2015 Referat fra organisationsbestyrelsesmøde den 26. februar 2015 er sendt til organisationsbestyrelsens medlemmer den 12. marts 2015 med anmodning om eventuelle bemærkninger. Der er fremkommet en enkelt kommentar til referatet vedrørende beslutningen til punkt 30 Mødekalender 2015 Der var ved en fejl ikke noteret mødedatorene for afdelingsmøderne i i referatet. Beslutningen er derfor rettet til: Det blev besluttet, at afdelingsmøderne i afholdes på følgende datoer: Tirsdag den 19. maj 2015 Torbenhuse kl Torsdag den 21. maj 2015 Horsevænget kl Onsdag den 27. maj 2015 Krogsbæk kl Tirsdag den 2. juni 2015 Karlsvænge kl Torsdag den 4. juni 2015 Schweizervænget Tirsdag den 9. juni 2015 Rødkløveren kl. 16 og Ørbyvang kl Det indstilles, at referatet godkendes og underskrives af formanden. 3. Revisionsprotokol Der er ikke foretaget indføjelser siden seneste møde. 4/30

5 4. Bestyrelsens sammensætning Titel Navn Afdeling På valg Formand Bjarne Clausen Krogsbæk 2017 Næstformand Helle L. Nielsen Ørbyvang 2016 Bestyrelsesmedlem Otto Oustrup Jensen Torbenhuse 2017 Bestyrelsesmedlem Peer Rasmussen Karlsvænge 2017 Bestyrelsesmedlem Ida Petersen Schweizervænget 2016 Bestyrelsesmedlem Birthe Overby Rødkløveren 2016 Bestyrelsesmedlem Jørn Madsen Horsevænget 2017 Bestyrelsesmedlem Jan Hylleborg Kommunen 2017 Bestyrelsesmedlem Jørgen Skriver Rasmussen Kommunen 2017 Jan Hylleborg og Jørgen Skriver Rasmussen er udpeget af Rødovre Kommune til s organisationsbestyrelse frem til næste ordinære kommunevalg i Meddelelser SAGER TIL BESLUTNING 6. Afdelingernes budgetter 2016/2017 Driftsbudgetterne for tiden 1. oktober september 2016 udviser følgende: Afdelingens navn ny m² - leje stigning i % Horsevænget 863,30 kr. 3, Torbenhuse 720,10 kr. 0, Karlsvænge 779,49 kr. 2, Schweizervænget 644,10 kr. 0, Krogsbæk 875,42 kr. 0, Ørbyvang Almene familieboliger 1.084,25 kr. 0,82 Ungdomsboliger 1.045,08 kr. 0, Rødkløveren 1.158,54 kr. 0,00 Som bilag vedlægges afdelingernes budgetter for tiden den 1. oktober 2015 til den 30. september /30

6 Afdelingernes budgetter er alle godkendt af de respektive afdelingsbestyrelser og derefter af beboerne på de ordinære afdelingsmøder. Der er herefter varslet lejeforhøjelser i afdelingerne til ikrafttræden den 1. oktober Bilag 2: Afdelingernes budgetter 2016/2017 Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender afdelingernes budgetter for 2016/ Fælles dresscode i På seneste organisationsbestyrelsesmøde blev det besluttet, at der skulle arbejdes med et forslag til fælles arbejdsbeklædning for alle ansatte i. Baggrunden er, at afskaffe den store individuelle påklædning der er blandt de ansatte i samt skabe en genkendelighed for beboerne. I den forbindelse har der været nedsat et udvalg bestående af to driftsledere og driftschefen. Der har været afholdt møder med Carlsens arbejdstøj på Rødovrevej med henblik på at finde en fælles arbejdsbeklædning. I første omgang foreslås det, at der indføres fælles farver i form af grå/sort overdel og sort underdel se vedlagte bilag. Alle overdele bliver forsynet med s logo. For ikke at lægge de ansætte i en slags spændetrøje er der mulighed for at vælge mellem totre fabrikater som tilgodeser den enkelte medarbejders behov og bevægelighed blot farvevalget fortsat er sort/gråt. Bilag 3: Forslag til arbejdstøj Det indstilles, at organisationsbestyrelsen beslutter om der skal være en fælles dresscode i, hvor underdelen er sort og overdelen er sort/grå med s logo. 8. Fælles udlejningsaftale med Rødovre Kommune Med udgangen af 2015 udløber den nuværende fireårige udlejningsaftale, og Fællesrepræsentationen har derfor sammen med Rødovre Kommune samarbejdet om et forslag til en ny fælles udlejningsaftale. Aftalen er vedlagt som bilag. 6/30

7 Ifølge lov om almene boliger skal boligorganisationen stille hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. For at styrke beboersammensætningen i de enkelte boligområder er det tidligere besluttet, at hver tredje ledige familiebolig stilles til rådighed for kommunen. Den nye udlejningsaftale indeholder som tidligere en opdeling i tildelingskriterier, så der sker en fordeling mellem boligsocial anvisning og behovsbestemt anvisning. I den nuværende aftale er fordelingen af boliger med 1/3 efter de boligsociale kriterier og 2/3 efter de behovsbestemte kriterier. Rødovre Kommune har haft et ønske om, at fordelingen sker med 50 % til hvert kriterie, da dette svarer mere til den virkelighed, der anvises efter i dag. Denne ændring er tilføjet under 1, stk. 3. Aftalen er på de andre punkter enslydende med den nuværende. Tiltrædes aftalen for, vil aftalen gælde for alle afdelinger og være gældende fra den 1. januar december Bilag 4: Udlejningsaftale Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender udlejningsaftalen mellem de almene boligselskaber i Rødovre og Rødovre Kommune. 9. Evaluering af Bolignøglen Boligorganisationen har tidligere besluttet at tilslutte sig fællesventelisten Bolignøglen, som trådte i kraft 1. januar Der blev samtidig besluttet, hvilken udlejningsmodel der skulle anvendes for de enkelte afdelinger. Modelvalg fremgår af bilag 5.1. Kommunen godkendte modelvalget pr. 1. januar Formålet med Bolignøglen er todelt: - At etablere en slagkraftig fællesventeliste til en konkurrencedygtig pris, der sikrer gode ventelister til familieboliger i alle boligorganisationer administreret af KAB samt at etablere en nem og overskuelig måde for den enkelte boligsøgende at søge en bolig 7/30

8 i Hovedstadsområdet, såvel fra oprykningsventelisten (intern venteliste) og fra den almindelige venteliste. - En modernisering af udlejningsmodellen for boligsøgende på den almindelige venteliste til familieboliger gennem beslutning om udlejning efter modellerne A, B eller C for den enkelte afdeling i de enkelte boligorganisationer. Bolignøglen erstattede et antal gamle fællesventelister, der samtidig blev lukket, så de boligsøgende ikke længere kunne lade sig opnotere på dem. Allerede opnoterede på de gamle fællesventelister kommer foran opnoterede på Bolignøglen ved anvisning af boliger. Bolignøglen består af to dele, en fællesventeliste for de almene boligorganisationer og en ny udlejningsmodel til den almindelige venteliste (ekstern venteliste). Boligorganisationen besluttede, efter hvilken model hver enkelt afdeling skal udlejes alt efter hvor stor en andel af de ledige boliger man ønsker skal tilbydes opnoterede på den almindelige venteliste. Modellerne kan kort beskrives således: Model A: - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen. - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen. - Hver anden ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligorganisationer, der er med i Bolignøglen, og hver anden af de ledige boliger går direkte til opnoterede på den almindelige venteliste. Model B: - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen. - Tre ud af fire ledige boliger tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i selskabet og opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligorganisationer, der er med i Bolignøglen, og en ud af fire af de ledige boliger går til opnoterede på den almindelige venteliste. Model C: - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen - Hver anden tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen og opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligorganisationer, der er med i Bolignøglen, og hver anden af de ledige boliger går til opnoterede på den almindelige venteliste. I alle tre modeller bliver en ledig bolig først tilbudt til opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen. Derefter adskiller modellerne sig ved, at i model B og C trækkes de opnoterede 8/30

9 på den almindelige venteliste længere frem og får boliger tilbudt på linje med opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen og fællesventelisten Bolignøglen. Model C er den model, hvor flest opnoterede på den almindelige venteliste får adgang til den største andel af ledige boliger. Boligorganisationen kan selvstændigt beslutte at tilslutte sig en fællesventeliste, hvorimod udlejning efter model A, B eller C kræver en kommunal godkendelse, da udlejning efter disse modeller påvirker oprykningsretten. har valgt model B. Ventelister Beboerne og de almindelige boligsøgende i KAB fællesskabet har taget Bolignøglen til sig. Både andelen, der vælger at lade sig opnotere til hele Bolignøglen, og opnoteringer på oprykningsventelisten har været stigende igennem perioden. Boligsøgende, der kun ønsker at søge bolig i en specifik afdeling/afdelinger kan nøjes med en opskrivning til en enkelt boligorganisation. Her har tilgangen været svingende. Tilgangen til ventelisterne anses som værende tilfredsstillende. KAB fælleskabet Opnoterede i alt Nye opnoterede i alt i året Bolignøglen opnoterede i året Ej oprettet Til enkelte boligorganisationer Oprykningsventelisten opnoterede Boligorganisationen Almindelig venteliste Oprykningsventeliste I boligorganisation er der sket en markant forøgelse af opnoterede til selskabet og på oprykningsventelisten. Udlejning Oprykningsventelisten Beboerne i KAB-fællesskabet har taget fællesventelisten til sig. Der har været en støt stigende andel af boliger, der er udlejet til opskrevne på oprykningsventelisten via fællesventelisten. 9/30

10 KAB fællesskabet Venteliste oprykning 21,1 % 23,3 % 25,2 % Andelen, der er udlejet til oprykningsventelisten, er i perioden steget fra 21,1 % til 25,2 % i I perioden 2012 til 2014 er 616 husstande flyttet fra en boligorganisation til en anden under bolignøglen og husstande internt i den enkelte afdeling eller boligselskab. Vedlagt som bilag 5.2 og 5.3 migrationstal imellem boligorganisationerne og internt i de enkelte boligorganisationer og afdelinger. I boligorganisationen har der været en stigning i antal af boliger fra 2012 til 2013, der er udlejet efter oprykningsventelisten. Andelen er nu stabiliseret. Boligorganisationen Venteliste oprykning 24,4 29,5 23,7 Den almindelige venteliste Moderniseringen af anvisningen med modelvalg er i mindre grad slået igennem. Udlejning til opskrevne på den almindelige venteliste KAB fællesskabet Venteliste almindelig 20,7 % 18,5 % 18,1 % Venteliste fleksibel 24,9 % 24,7 % 21,9 % I alt 45,5 % 43,2 % 40 % Udlejningen til den almindelige venteliste har i perioden været faldende fra 45,5 % i 2012 til 40 % i Der er kun for ganske få afdelinger truffet beslutning om udlejning efter model B og C. Da anvisningen til kommunerne ligger nogenlunde stabilt, vil forskydningerne i andelen af udlejninger ske imellem oprykningsventelisten og den almindelige venteliste. 10/30

11 Derudover har der været tekniske startproblemer med at udleje efter de trufne modelvalg. Disse startproblemer faldt først helt på plads i eftersommeren I boligorganisationen har der været et markant fald i antal af udlejninger til den almindelige venteliste fra 2012 til 2013, men 2014 er tilbage på niveau. Boligorganisationen Venteliste almindelig 34,1 25,0 33,9 Bilag 5.4 viser udlejningen i boligorganisationen i perioden 1. januar 2009 til 30. juni Boligorganisationens valg af modeller, har betydning for hvordan udlejningerne fordeler sig mellem boligsøgende fra oprykningsventelisten og den almindelige venteliste. Oprykningsventelisten oprykningsret og karenstid For opnoterede på oprykningsventelisten gør følgende sig gældende: - Den enkelte boligorganisation træffer beslutning om karenstid på oprykningsretten. Der er variationer fra 0 til to år. - Den enkelte boligorganisation træffer beslutning om der er oprykningsret til familieboligerne for beboere i ungdoms- og ældreboliger. Her er der variationer fra ingen oprykningsret til oprykningsret med karenstid fra et til to år. Disse variationer er truffet i de enkelte boligorganisationer ud fra lokale forhold. Dette gør det vanskeligt for den enkelte opnoterede på oprykningsventelisten at gennemskue, hvilke regler der gælder, når de ønsker at anvende oprykningsretten og tilpasse deres boligforhold til deres aktuelle familiesituation. Der er en del boligorganisationer der har to års karenstid på oprykningsretten i såvel afdeling som boligorganisation og oprykningsret fra ungdoms- og ældreboliger. har tidligere besluttet følgende: - Der er to års karenstid på oprykningsretten i såvel afdeling som boligorganisation. - Beboere i ungdomsboliger har oprykningsret til familieboliger med en karenstid på to år. 11/30

12 Bilag 5.1: Oversigt over modelvalg Bilag 5.2: Oversigt over migration eksternt og internt i boligorganisationen Bilag 5.3: Oversigt over interne flytninger Bilag 5.4: Oversigt over udlejning af familieboliger den 1. januar december 2015 Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning, træffer beslutning om modelvalg for den enkelte afdeling for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019, samt træffer beslutning om oprykningsret for beboere i ungdomsboliger. 10. Individuelle moderniseringer Flere afdelinger i har gennem tiden benyttet sig af individuel modernisering. Individuel modernisering skal godkendes på afdelingsmødet og efterfølgende af organisationsbestyrelsen i. Afdelingsmødet kan beslutte, hvad maksimumsbeløbet må være pr. sag, og skal beslutte hvad det fulde rammebeløb må være. Det kan besluttes på afdelingsmødet, at arbejdet skal udføres i takt med, at beboerne ønsker det, således at det kun er nogle beboere, der får foretaget moderniseringen. Det kan dog også besluttes, at samtlige boliger skal have foretaget moderniseringen. Moderniseringen kan finansieres ved et almindeligt realkreditlån, hvis der kan lånes i ejendommen. Der kan også ske finansiering ved lån af egne midler. Alle kreditforeningslån skal ved optagelsen godkendes af kommunen. Afdelingen har også mulighed for at ansøge organisationsbestyrelsen, om at bruge egen trækningsret i Landsbyggefonden til at finansiere en del af forbedringerne. Når en afdeling overvejer at tillade individuelle moderniseringer, er det nødvendigt være opmærksom på afdelingens samlede økonomi og ikke kun på, om det er muligt for afdelingen at optage et realkreditlån. Som hovedregel kan det ikke svare sig at optage realkreditlån under kr. da låneomkostningerne herved bliver for dyre, og det anbefales i stedet at afdelingen finansierer beløbet som lån af egne midler. I disse situationer skal man være særlig opmærksom på, om henlæggelserne i afdelingen er tilstrækkeligt til at bære udgiften til individuelle moderniseringer. 12/30

13 Afdelingerne Horsevænget, Karlsvænge, Schweizervænget og Torbenhuse har alle benyttet sig af ordningen. Horsevænget har tidligere fået godkendt en ramme på 3 mio. kr. som er opbrugt. Torbenhuse har i 2013/14 forbrugt ca kr., hvor det fra administrationens side anbefales at finansiere dette ved lån af egne midler. Vedlagt som bilag er et revisorgodkendt regnskab fra Schweizervænget og tre regnskaber der forventes godkendt af revisor. Bilag 6.1: Revisorgodkendt byggeregnskab pr. den 22. august Individuel modernisering Bilag 6.2: Byggeregnskab pr. den 30. september Individuel modernisering Bilag 6.3: Byggeregnskab pr den 3. september Individuel modernisering Bilag 6.4: Byggeregnskab pr 3. september Individuel modernisering Det indstilles af organisationsbestyrelsen godkender afdelingernes tidligere trufne beslutninger om individuelle moderniseringer, og herunder godkender vedlagte regnskaber under forudsætning af, at disse godkendes af revisor. 11. Afdeling 3303, Karlsvænge vinduer Projektet omfatter udskiftning af vinduer i hele afdelingen. De nye vinduer skal være med træ på indersiden og med en vedligeholdelsesfri alu-profil på ydersiden. De nye vinduer og døre skal alle forsynes med friskluftsventil. Der er screenet for bly, PCB og asbest i enkelte boliger. Der skal, som en del af projekteringen, foretages flere screeninger af fugerne omkring vinduerne i udvalgte boliger. Kældervinduer af jern og hoveddøre holdes uden for projektet. Der er i afdelingen opført en del udestuer. Kvaliteten og udførelsen af disse er vekslende. Der foretages derfor yderligere undersøgelser for en nærmere klarlæggelse, således at omfanget enkelt kan fremlægges for beboerne og beskrives i udbudsmaterialet. 13/30

14 Økonomi Grundet ovennævnte er anlægsbudgettet anslået til i alt kr. Finansieringen sker ved egen trækningsret, frie henlæggelsesmidler samt besparelser på henlæggelserne. Den resterende del finansieres med et fastforrentet 30-årigt lån. Den foreløbige finansiering er: Landsbyggefond egen trækningsret Frie henlæggelser Realkreditlån I alt kr kr kr kr. Forventede besparede henlæggelser/år: kr. Huslejekonsekvens Huslejestigningen udgør 7,88 % - svarende til kr. pr. m²: 60,19 kr. - ny leje pr. m 2 /år: 824 kr.. Tidsplan Det forventes, at projektet kan vedtages på et ekstraordinært afdelingsmøde i udgangen af november Byggeperioden forventes at strække sig fra foråret og frem til efteråret Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender gennemførelsen af ovenstående projekt. Det indstilles endvidere, at organisationsbestyrelsen godkender, at der ansøges om bevilling af egen trækningsret på kr., hvis projektet godkendes på afdelingsmødet. 12. Afdeling 3304, Schweizervænget renoveringer I Schweizervænget har man længe ønsket at få igangsat en række tiltrængte renoveringsarbejder. Et byggeudvalg bestående af afdelingsbestyrelsen, driftslederen og driftschefen samt projektleder fra KAB, Nikolaj Kristensen har arbejdet på at indkredse projektets omfang, sådan at der kan arbejdes videre mod at bringe det til vedtagelse på et afdelingsmøde samt i boligorganisationen. 14/30

15 I maj 2015 blev der, efter forudgående konkurrence, indgået aftale med NOVA5 arkitekter as som teknisk rådgiver på projektet. Foreløbig har NOVA5 hjulpet med udformningen af et projektforslag, som skal vedtages på ekstraordinært afdelingsmøde den 9. november Forinden afdelingsmødet skal projektforslaget godkendes af organisationsbestyrelsen i, og organisationsbestyrelsen skal desuden tage stilling til, om projektet tildeles egentrækningsret på kr. som en del af finansieringen. På afdelingsmødet vil beboerne blive præsenteret for følgende tre projektforslag med tilhørende huslejekonsekvens, som der skal vedtages blandt: Forslag I - Afholdt udbedring af skimmelsvamp. - Udskiftning af brugsvand. - Renovering af varmeanlæg og mekanisk ventilation i kælder. - Nye kviste. - Efterisolering af karnapper. Forslag II - Afholdt udbedring af skimmelsvamp. - Udskiftning af brugsvand. - Renovering af varmeanlæg og mekanisk ventilation i kælder. - Udskiftning af tage og kviste. - Efterisolering af karnapper. - Udskiftning af hoveddøre til nye sikkerhedsdøre. Forslag III - Afholdt udbedring af skimmelsvamp. - Udskiftning af brugsvand. - Renovering af varmeanlæg og mekanisk ventilation i kælder. - Udskiftning af tage og kviste. - Efterisolering af karnapper. - Udskiftning af hoveddøre til nye sikkerhedsdøre. - Udskiftning af faldstammer og afløbsinstallationer. 15/30

16 Udskiftning af brugsvand omhandler totaludskiftning af alle eksisterende og nedslidte brugsvandsinstallationer for koldt og varmt vand samt cirkulation i boliger, kældre, vaskerier og erhverv samt udskiftning af ledninger i jord. Ny rørføring udføres i rustfrit stål. Renovering af varmeanlæg omhandler indregulering af varmecentral, udskiftning af ledninger i jord, etablering af radiatorer i alle køkkener og kældre samt etablering af fugtstyret ventilation i kældre. Arbejdet skal hjælpe med til, at komfortvarmen øges i alle boliger samt hjælpe til forbedring af indeklimaet i boliger og kældre. Kviste udskiftes til nye, præfabrikeret så de ligner eksisterende, men med isolering, og eksisterende otte karnapper udstyres med varmeisolerende overfrakke. Tagdækning på boliger, erhverv og garager udskiftes til nye gule tagsten som de eksisterende med undertag, ekstra isolering samt nye ovenlysvinduer. Afløbsarbejderne omfatter udskiftning af eksisterende og nedslidte faldstammer, afløbsledninger og gulvafløb i boliger, erhverv og på fællesarealer. Projektet med etablering af sikkerhedsdøre omhandler, at eksisterende hoveddøre (fra opgang til bolig) udskiftes til nye sikkerhedsdøre for at modvirke indbrud. I projektet indgår desuden en efter-finansiering af udgifterne i forbindelse med afholdt udbedring efter skimmelsvamp i tre boliger udført i perioden Følgende arbejder har, udover ovenstående, været overvejet i arbejdet med udformningen af de tre forslag: Udskiftning af badeværelser, etablering af dørtelefoni og nøglebriksystem, nedlæggelse af badekar til fordel for brusenicher samt etablering af boligventilation. Følgende budgetter og huslejekonsekvenser indgår i de tre forslag: Forslag I Forslag II Forslag III Entrepriseudgifter kr kr kr. Skimmeludbedring kr kr kr. Teknikerhonorar kr kr kr. Miljøundersøgelser kr kr kr. Administrative omkostninger kr kr kr. Byggeskadeforsikring kr kr kr. Byggetilladelse kr kr kr. I alt kr kr kr. 16/30

17 Finansiering Realkreditlån, 30 år kr kr kr. Frie henlæggelser kr kr kr. Egen trækningsret kr kr kr. I alt kr kr kr. Besparede henlæggelser/år kr kr kr. Huslejekonsekvens Ny leje pr. m²/år i dag 644 kr.: 778 kr. 919 kr. 960 kr. Lejestigning pr. mdr. pr. bolig kr kr kr. Såfremt der ikke kan bevilliges kr. i egen trækningsret til gennemførelse af projektet, vil huslejekonsekvensen tage sig således ud: Ny leje pr. m²/år i dag 644 kr.: 791 kr. 933 kr. 977 kr. Lejestigning pr. mdr. pr. bolig: kr kr kr. Afdelingsbestyrelsen indstiller overfor beboerne, at forslag II vedtages. Byggeriet af det valgte projekt, forventes at forløbe i perioden juni 2016 marts Gennemførelsen af projektet er forudsat, at Rødovre Kommune godkender låneoptagelse og huslejekonsekvens. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender gennemførelsen af ovenstående projekt. Det indstilles endvidere, at organisationsbestyrelsen godkender, at der ansøges om bevilling af egen trækningsret på kr. 13. Dankort til afdelingsbestyrelsesmedlemmer Der har været en del kritik blandt afdelingsbestyrelsesmedlemmer af den nuværende ordning med MasterCard. 17/30

18 Afdelingsbestyrelsesmedlemmer med lokalkonti kan derfor nu få udstedt Dankort til de gældende konti. Dermed bliver det mere enkelt at foretage indkøb m.v. i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Fordelen ved Dankort er, at kortet kan bruges alle steder. Ulempen er, at den tilknyttede konto kan trækkes over, selvom der er tale om et betalingskort og ikke et kreditkort. Hvis der sker overtræk, er det afdelingen, som i sidste ende dækker et eventuelt tab, som skyldes overtræk på kontoen. Danske Bank har en service, som minimerer risikoen for store tab: Mindre overtræk på oprettede konti rapporteres straks til KAB fra banken med anmodning om inddækning af overtrækket. Selv små overtræk accepteres ikke fra bankens side. Større overtræk medfører blokering af kortet. Proceduren ved bestilling af Dankort er, at Dankort og tilknyttet konto bestilles af boligorganisationens kundechef på boligorganisationens CVR-nummer efter organisationsbestyrelsens godkendelse. Den eksterne kontrol, bogføring og afstemning for brugen af Dankort og den tilknyttede konto, er den samme som for oprettede konti til lokale kontorer. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen beslutter/godkender at afdelingsbestyrelsesmedlemmer med lokalkonti, får adgang til at benytte Dankort. 14. Tilbud om KAB s beboerhøjskoler 2016 De to afholdte beboerhøjskoler for hhv. familier og seniorer i sommeren 2015 havde i alt 147 deltagere, heraf deltog 66 via tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Også i 2016 forventer KAB at kunne tilbyde sommerophold til beboere i KAB-fællesskabet og søger Arbejdsmarkedets Feriefond om midler hertil. For seniorernes vedkommende fastholdes det hidtidige koncept, hvor seniorerne indkvarteres på hotel i lavsæsonen, og hvor de har et spændende program og meget socialt samvær. 18/30

19 I forhold til KAB s familiehøjskole, som igen i 2015 fik en fin evaluering blandt deltagerne, ønsker KAB efter aftale med KAB s kommunikationsudvalg at justere konceptet, således at opholdet ikke længere foregår på en højskole men i stedet på et feriecenter. Højskolekonceptet betyder, at der pga. det offentlige tilskud er mødepligt til undervisning og aktiviteter, hvilket har været svært at leve op til i alle tilfælde, da der på familiehøjskolen også lægges vægt på en vis frivillighed i deltagelsen især i aftentimerne. Samtidig har antallet af tilmeldte til sommerhøjskolerne været noget faldende. I år var der 80 tilmeldte fra knapt 30 husstande. Det er formodningen, at begrebet højskole afholder nogle fra at tilmelde sig. Desuden er det vanskeligt at finde en ledig højskole med rimelig pris og beliggenhed. KAB vil derfor afprøve, om et nyt koncept kan tiltrække en bredere del af beboerne i KAB-fællesskabet. KAB vil derfor i 2016 justere Familiehøjskolen til et aktivt sommerophold, hvor forhåbentlig flere familier vil have lyst til at deltage, og hvor vi ikke er underlagt højskolernes krav men fortsat lægger vægt på fællesskab, læring og samvær med oplæg og aktiviteter for børn og voksne, herunder de traditioner der kendes fra sommerhøjskolerne med morgensang, sangaftener, oplæg om beboerdemokrati, ture osv. KAB ansøger som vanligt Arbejdsmarkedets Feriefond om midler sådan at de beboere der er berettiget til støtte stort set kan få opholdet betalt ad denne vej. Bookingen hos Feriefonden.dk gøres betinget af, at tilskuddet bevilges. Pris I 2016 vil prisen for deltagelse på Senioropholdet være i alt kr. i egenbetaling. Det dækker udgiften til en uges ophold på Hotel Storebælt i Nyborg, et handicapvenligt hotel. Prisen dækker en plads i et dobbeltværelse med eget bad og toilet samt alle måltider mv. Det er ikke muligt at opnå tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond til seniorhøjskolen. Egenbetalingen for deltagelse på Familieopholdet vil i 2016 udgøre i alt kr. for voksne og kr. for børn. Tilskud fra boligorganisationen KAB skal på denne baggrund ansøge de boligorganisationer, der ønsker at tilbyde deres beboere deltagelse på beboeropholdene i 2016 enten via egenbetaling eller gennem tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond om at yde et tilskud til deres gennemførelse. Den enkelte boligorganisation kan i lighed med tidligere år gennem tilskud til afvikling af selve opholdene reservere det antal pladser, boligorganisationen vil råde over på de i alt to beboerophold. 19/30

20 Boligorganisationens tilskud er med til at finansiere transport, udflugter og specielle foredrag, nedbringelse af deltagernes egenbetaling for opholdet samt omkostninger ved deltagelse for de deltagende ledere m.v. Boligorganisationerne er derfor med til at sikre, at familier og seniorer, der ellers ville have vanskeligt ved at afholde ferie, får mulighed for et sommerophold med andre beboere fra KAB-fællesskabet. Boligorganisationens pris vil være op til kr. pr. plads i 2016, afhængig af de faktiske omkostninger pr. deltager. I 2015 var der ingen beboere fra med egenbetaling eller via Arbejdsmarkedets Feriefond. Tilbuddet om deltagelse på beboeropholdene udsendes fra medio februar Endelig besked om beboernes deltagelse gives først efter tilsagn fra organisationsbestyrelserne. Organisationsbestyrelserne bedes behandle og afgive svar senest den 1. januar Det indstilles, at organisationsbestyrelsen beslutter, om beboerne i skal have Beboerferie 2016 tilbudt med et tilskud på kr. pr. plads. Organisationsbestyrelsen skal i givet fald beslutte, hvor mange pladser boligorganisationen skal råde over, og at eventuelle ekstra pladser kan bevilges af kundechefen. I 2015 rådede over 5 pladser. SAGER TIL ORIENTERING 15. Nyt om afdelingerne I maj 2015 blev der afholdt ordinære afdelingsmøder med regnskab og budgetbehandling. De fleste afdelinger blev holdt på en nul-procent stigning, hvilket de fleste beboere naturligvis var tilfredse med. Der er iværksat en proces med indførelse af fælles arbejdstøj for alle ansatte i selvstændigt punkt i dagsordenen. Torbenhuse Projektet vedrørende udskiftning af varmt-/koldtvandsrør i afdelingen er stille og roligt ved at blive udarbejdet, og skal behandles på et ekstraordinært afdelingsmøde. Det har desværre været nødvendigt, at afskedige servicemedarbejderen grundet sygdom. En proces med henblik på at finde en erstatning er igangsat. 20/30

21 Årets Sankt Hans fest var som sædvanlig en stor succes. Horsevænget Indførelsen af fjernvarme er stort set fuldt gennemført på nuværende tidspunkt. Dette emne var årsag til en grundig, lang og kritisk snak på beboermødet i maj måned hvorfor såvel intern som ekstern rådgiver også deltog på mødet. Gennemgangen af eventuelt fugt i kældrene i enfamiliehusene afventer fortsat afslutningen af sagen vedrørende Horsevænget 51 herefter vil driftsleder og driftschef sammen gennemgå dem alle. Der er indkøbt en hækkeklipper, som kan monteres på traktor og derved gøre arbejdet væsentligt nemmere og hurtigere for de ansatte. Det er planen at denne hækkeklipper, skal kunne lånes ud til de andre afdelinger, og derved hjælpe dem også hvor det er muligt. Krogsbæk Gaihede arbejder fortsat på et forslag omkring etablering af flere parkeringspladser i afdelingen (og Horsevænget) Det har været en langstrakt proces, og hverken afdelingen eller KAB har været fuldt tilfredse med processen. Afdelingsmødet blev helt utraditionelt afholdt i Ejby Bunkeren med forudgående rundvisning og spisning Dette var en stor succes, og gav et væsentligt større fremmøde end normalt. Schweizervænget Det større renoveringsprojekt er ved at blive klargjort til præsentation for beboerne. Der er udarbejdet tre forskellige modeller, som beboerne skal tage stilling til på et ekstraordinært afdelingsmøde i november Der er ansat en ny driftslederassistent Thomas Rene Larsen. Det ser ud til at fungere rigtigt fint. De ansattes fagforening Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) har foretaget opmåling i afdelingerne Schweizervænget og Karlsvænge med henblik på en vurdering af forholdet mellem arbejdsmængde og de ansattes arbejdstid. Der har været afholdt afklaringsmøde mellem ESL, KAB og de ansatte herom. Resultatet er, at der umiddelbart er for lidt timer til rådighed for de ansatte dette kan løses ved en ny-ansættelse, udlicitering af opgaver og minimering af opgaver ved at gøre områderne mindre vedligeholdelseskrævende osv. 21/30

22 Karlsvænge Projektet vedrørende udskiftning af vinduer i afdelingen er under udarbejdelse. Det er blevet lidt forsinket, idet afdelingsbestyrelsen ikke ønskede at gøre brug af rådgiver Henrik Larsen som i første omgang var blevet valgt. Derimod ønskede afdelingsbestyrelsen at finde sin egen rådgiver, som også skulle være billigere. Det er nu sket, og projektet er ved at blive gjort klart til præsentation på et ekstraordinært afdelingsmøde. Den hidtidige formand Peer Rasmussen trak sig på beboermødet i maj måned, og ny formand Børge Levinsohn, blev valgt. Ørbyvang På afdelingsmødet blev der vedtaget restriktioner mod større trampoliner i haverne dette har medført udarbejdelse af en ny husorden som er udsendt til alle. Rødkløveren Det ser ud til at afdelingen trods formandsskiftet fortsætter sin stille og rolige eksistens og som har styr på det hele, hvor alle er enige bl.a. på grund af de fælles månedlige møder med stor deltagelse. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 16. Styringsdialog Torsdag den 26. november 2014 havde Rødovre Kommune indkaldt til det årlige styringsdialogmøde. På mødet deltog formand for organisationsbestyrelsen Bjarne Clausen, næstformand Helle Lindeberg Nielsen og fra administrationen driftschef Jan Ole Madsen, økonomimedarbejder Pernille Andersen samt kundechef Marie-Louise Bruun. Administrationen havde på forhånd indsendt den lovpligtige dokumentation for både boligorganisationen og alle afdelinger, som mødet tog udgangspunkt i. Bilag 7: Referat fra styringsdialogmøde. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 22/30

23 17. Heerups Have nyt byggeprojekt - orientering Administrationen skal på vegne af AKB, Rødovre informere om, at i foråret 2015 har Boligselskabet AKB, Rødovre samt administrationen modtaget en henvendelse fra en ekstern developer om indgåelse af et partnerskab vedrørende et nyt byggeprojekt Heerups Have. Heerups Have er en del af lokalplan 130, hvor der kan bygges både private boliger og almene boliger. Heerups Have er placeret på adressen Islevgårdsvej 5, Rødovre. Boligselskabet AKB, Rødovre er ved at udarbejdet en partnerskabsaftale med developeren, hvor projektet nærmere skal skitseres. Dette arbejde pågår p.t. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 18. Afdeling 3301, Horsevænget isokern sag anlagt af beboer - afgørelse Organisationsbestyrelsen blev senest på mødet den 18. september 2014 orienteret om sagen hvor en beboer havde anlagt sag mod vedrørende isætning af isokern i skorsten. Den 20. maj 2014 afsagde Boligretten dom, hvor beboerklagenævnets afgørelse af den 12. juni 2012 blev stadfæstet beboeren blev ligeledes dømt til at betale kr. i sagsomkostninger. Boligretten bemærkede i deres afgørelse, at den primære varmekilde siden 2004 har været naturgasfyr, der er installeret i lejemålet og at en brændeovn er en sekundær varmekilde der ikke er nødvendig til opvarmning af lejemålet. Retten bemærkede i øvrigt, at udlejers pligt til at holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige, herunder holde alle indretninger i ejendommen til forsyning med blandt andet varme i god og brugbar stand, alene omfatter anlæg, der er nødvendige i dette øjemed. Da brændeovn ikke er nødvendig for at opvarme lejemålet, fandt retten herefter ikke, at boligorganisationens vedligeholdelsespligt omfatter vedligeholdelse af skorstenen der er nødvendiggjort af brugen af brændeovn, herunder isætning af isokern. Organisationsbestyrelsen blev på ovennævnte møde orienteret om, at sagen var blevet anket til behandling ved Landsretten. Landsretten har afgjort sagen den 23. april /30

24 Landsretten stadfæstede beboerklagenævnets og boligrettens afgørelse således at afdelingen ikke er forpligtet til at isætte isokern i lejers skorsten. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager ovennævnte til efterretning. 19. Afdeling 3301, Horsevænget fjernvarme Projektet omfatter konvertering fra gas til fjernvarme i hele afdelingen. Dette har indbefattet demontering af alle eksisterende gasfyr og installering af nye fjernvarmeunits og varmtvandsbeholdere i alle boliger. Desuden installeres der centralvarme i de ni boliger, fire butikker, kontor og lejlighed, som ikke har det i dag. I boliger med gaskomfur vil dette fortsat kunne benyttes, da det kun er gasfyret som fjernes. Arbejdet blev koordineret med Rødovre Kommunale Fjernvarme, som forud for arbejderne i boligerne, havde lagt fjernvarmeledninger ned i vejen og stik ind til Horsevænget og Kærbyvej. Økonomi Anlægsbudgettet er i alt kr. Da der årligt vil være besparelser i henlæggelserne på kr. vil dette medføre en huslejestigning på 0 %. Beløbet svarer til udgiften på realkreditlånet. Tidsplan Byggestarten i Horsevænget var afhængig af Rødovre Kommunale Fjernvarme. Af samme grund blev arbejderne i boligerne igangsat med forsinkelse, i udgangen af december Afleveringsforretningen blev afholdt den 31. august Der har undervejs i byggeperioden, været afholdt to informationsmøder for beboerne omhandlende brugen af de nye fjernvarmeunits. 24/30

25 Efterfølgende stigning i huslejen På et afdelingsmøde i 2004 blev det vedtaget, at afdelingen skulle overtage vedligeholdelsesforpligtigelsen af hovedparten af de opsatte naturgasfyr i afdelingen. Der var på daværende tidspunkt flere forskellige ordninger for finansieringen af de opsatte fyr nogle beboere havde opsat naturgasfyr som råderet, andre beboere finasierede selv opsætningen, og flere naturgasfyr var opsat af afdelingen. For at få en ensartethed i, og styring herpå, blev ovennævnte beslutning truffet. Der blev samtidigt åbnet op for, at enkelte beboere kunne forblive udenfor den fælles aftale mod et forholdsmæssigt nedslag i huslejen på 500 kr. pr. måned. Hvis afdelingen på et senere tidspunkt bekostede et naturgasfyr til et af disse lejemål, skulle huslejen tilsvarende sættes op. Afdelingen har nu har fået indlagt fjernvarme, og dermed har afdelingen ovetaget varmeforsyningen til samtlige lejemål. Dette har betydet, at de lejemål der i 2004 blev friholdt den fælles aftale, og som ikke i mellemtiden har fået installeret naturgasfyr betalt af afdelingen. Alle er varslet en stigning i lejen tilsvarende den nedsættelse, der blev givet i Ved en gennemgang af alle lejemålene i afdelingen kunne det konstateres, at fem beboere i den mellemliggende periode har fået installeret naturgasfyr, og kun to af disse havde fået en huslejestigning. Afdelingsbestyrelsen har stillet spørgsmål til, hvorfor der ikke er sket varsling af de sidste tre beboere. Administrationen har konstateret, at der kun er givet besked til KAB om de to beboere, der er varslet. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 20. Afdeling 3301, Horsevænget nr. 51 orientering Som orienteret mundligt på forrige organisationsbestyrelsesmøde har det med baggrund i den udarbejdede rapport fra lejemålet, været grundigt diskuteret mellem afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsesformanden og administrationen, hvor stor og omfattende renoveringen af lejemålet skulle være. 25/30

26 Da lejemålet før er istandsat for et væsentligt beløb har alle involverede parter været opmærksomme på, at den kommende udbedring skal være grundig og omfattende således at skimmeproblemet i lejemålet bliver elimineret. Kundechefen vil mundligt fremlægge sagen til orientering for organisationsbestyrelsen. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 21. Afdeling 3302, Torbenhuse - udskiftning af brugsvands- og afløbsinstallationer Sagen har tidligere været behandlet på organisationsbestyrelsesmøde den 26. februar Organisationsbestyrelsen godkendte det indledende projekt, og at der tildeles egen trækningsret til projektet. Der afholdes første møde med afdelingsbestyrelsen i uge 37, hvor der skal nedsættes en følgegruppe og aftales tidspunkt for afholdelse af afdelingsmøde, hvor der skal stemmes om projektet skal igangsættes. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 22. Afdeling 3305, Krogsbæk vinduesudskiftning 5 års eftersyn reklamation Der blev mandag den 29. juni 2015 afholdt eftersynsmøde med byggesagens entreprenører. På mødet blev de registrerede forhold som anført i reklamationsskrivelsen gennemgået og drøftet. Efter mødet blev forholdende besigtiget, hvor entreprenøren MTS inventar blev gjort ansvarlig for de registrerede forhold og skal herefter stå for udbedringen. Udbedringen starter op i uge 33, og forventes at være afsluttet i september. Bilag 8: Reklamationsskrivelse og mødeindkaldelse - referat 26/30

27 Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 23. Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler Folketinget har netop vedtaget en ændring af lov om almene boliger, der gør det muligt for de almene boligorganisationer at stille krav om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med konkrete udbud af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Kravet kan boligorganisationerne stille ved at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Lovændringen indeholder ikke noget krav til boligorganisationerne, men giver boligorganisationerne et nyt redskab til at skaffe flere uddannelses- og praktikaftaler. Sociale klausuler De sociale klausuler udgør kontraktvilkår som boligorganisationen indarbejder i udbudsmaterialet, hvormed entreprenøren/leverandøren skal benytte elever i opgaveløsningen. De sociale klausuler er tænkt som et supplement til indgåelse af frivillige partnerskabsaftaler. Eksempelvis i situationer hvor der ikke har kunnet opnås enighed om at indgå en aftale om etablering af praktikpladser. Lovændringen trådte i kraft den 15. marts Til orientering anvender KAB i dag sociale klausuler som kontraktvilkår ved alle udbud af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Bilag 9: Ministerbrev til samtlige kommunalbestyrelser og Bilag 10: Notat til samtlige kommunalbestyrelser og almene boligorganisationer Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 24. Ny proces ved løsøre ved fraflytningssyn For at sikre klarhed om ejerskabet til løsøre ved lejerskifte, har KAB i en årrække fastholdt, at fraflytters løsøre som opvaskemaskine, vaskemaskine m.v. skulle placeres udenfor lejemålet i forbindelse med fraflytningssynet. Disse retningslinjer ændrer KAB nu, så håndteringen af 27/30

28 løsøre bliver mere tidssvarende og efter de behov, som både driftspersonale og beboere har ytret ønske om. Den nye procedure følger gældende lovgivning. Udgangspunktet er således fortsat, at lejligheden skal være tømt for fraflytters løsøre, med mindre fraflytter og indflytter har udfyldt en ejerskabserklæring, som gør det klart for indflytter, at løsøret ikke tilhører afdelingen. Fraflytter og indflytter skal udfylde og underskrive en fælles ejerskabserklæring om, at indflytter overtager navngivet og præcist beskrevet løsøre, som det fremgår af ejerskabserklæringen. Begge parter underskriver ejerskabserklæringen og skriver dermed under på, at al vedligeholdelse m.v. af det beskrevne løsøre er afdelingen uvedkommende. Den underskrevne ejerskabserklæring skal overdrages til den synsansvarlige/ejendomskontoret før fraflytningssynet, så der ikke er tvivl om, hvad der er aftalt. Det er til enhver tid den synsansvarlige, der vurderer, om synet kan gennemføres forsvarligt og med løsøret i boligen. Ejerskabserklæringen opbevares under sagen vedrørende det konkrete lejemål, så afdelingen undgår at overtage vedligeholdelsespligten af det løsøre, som er lejernes ansvar. Den enkelte afdeling kan vurdere, hvilke former for løsøre, der kan dækkes af ejerskabserklæringen. De typiske eksempler på løsøre fremgår af ejerskabserklæringen, som kan justeres til lokale forhold. Bilag 11: Notat om ny proces for løsøre Bilag 12: Ejerskabserklæring Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 25. Likviditetsstyring I den seneste tid er renten faldet betydeligt, og vi er nu i den situation, at vi i KAB- Fællesskabet skal betale renter for at have et indestående over et vist beløb i banken. 28/30

29 For at undgå dette og forhåbentlig opnå et positivt afkast af boligorganisationens midler, overvåger vi i øjeblikket likviditeten meget tæt, og placerer den overskydende likviditet i investeringsforeningerne, ligesom der bliver etableret en kassekredit til hver boligorganisation på meget fordelagtige vilkår. Det betyder, at KAB ikke har mulighed for at spørge boligorganisationen først, men må handle ad hoc for at sikre det mest optimale afkast af boligorganisationens midler. I forbindelse med de kommende organisationsbestyrelsesmøder vil kundechefen fremlægge en oversigt over midler anbragt i investeringsforeningerne. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 26. Skærpet proces ved frivilligt forlig KAB har strammet praksis for indgåelse af frivillige forlig om en afdragsordning for betaling af huslejerestancer. Det betyder, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om en afdragsordning også reelt kan føre til en forbedring af beboerens mulighed for at betale husleje fremover. Ændringen er gennemført som et led i en række initiativer for at begrænse afdelingernes tab på huslejerestancer. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 27. Mødekalender 2015 Det indstilles at organisationsbestyrelsen planlægger datoer for organisationsbestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøde i Eventuelt 29/30

30 29. Fortroligt punkt På organisationsbestyrelsesmøderne vil der kunne blive behandlet forhold, der er personfølsomme, eller som på anden vis ikke bør fremgå af det organisationsbestyrelsesreferat, der offentliggøres. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen vurderer, om mødet har indeholdt drøftelser, der ønskes refereret fortroligt. 30/30