Katten som rovdyr. en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katten som rovdyr. en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land"

Transkript

1 Katten som rovdyr en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land

2 Tak til Den herværende undersøgelse ville ikke have været mulig uden stor hjælp fra en lang række personer. Dem vil jeg gerne have lov til at takke. Først og fremmest tak til lektor, lic.scient. Hans Baagøe, Zoologisk Museum, der som projektansvarlig var en naturlig og meget værdsat samarbejdspartner undervejs i hele forløbet. Dernæst en stor tak til Dyrenes Beskyttelse for finansiering og logistisk assistance. Den største tak skylder jeg dog en stor gruppe ukendte mennesker, der på frivillig basis støbte fundamentet til undersøgelsen. Akilleshælen i projektet, indsamlingen af trafikdræbte katte, involverede nemlig både Falckpersonale, bornholmske dyrlæger og amtslige vejfolk, som igennem et par år formåede at indsamle et rekordhøjt antal katte. Dette frivillige arbejde var sjældent særligt fornøjeligt og kunne specielt om sommeren være direkte ubehageligt. Derfor skylder jeg dem en stor og inderligt følt tak for de mange katte. Dernæst vil jeg gerne have lov til at takke min utrættelige og efterhånden særdeles hærdede studentermedhjælp, konservatorstuderende Line Forsberg, der tålmodigt og med imponerende godt humør fandt sig i alle de strabadser, en sådan undersøgelse må medføre. Uden Line, intet projekt. I den afsluttende fase af katteindsamlingen trådte også biologistuderende Malene Tappert ind på banen. Hun imponerede os med sin uforfærdede tilgang, og hun lærte da også på rekordtid at afløse os ved de mange dissekeringer. Ingen undersøgelse uden forhindringer. For denne undersøgelse drejede disse sig ikke mindst om de indsamlede øretatoverede katte, hvis ejere skulle opspores og kontaktes, inden kattene kunne anvendes i undersøgelsen. Dette tidsrøvende og ofte frustrerende arbejde blev udført af Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse. For det skal han have tak. Til slut tak til hjælpsomme folk på sidelinien, herunder specielt kuratorassistent Mogens Andersen og konservator Abdi Hedayat fra Zoologisk Museum. Også stor tak til Peter Gravlund Nielsen fra Biologisk Institut. Han har bidraget med mange faglige input, men den største indsats var på hjemmefronten. Tusind tak for det. Zoologisk Museum er ansvarlig for det faglige indhold. Udført af cand.scient. Lotte Skoulund Laursen, Zoologisk Museum Projektansvarlig Hans J. Baagøe, Zoologisk Museum Undersøgelsen er finansieret af Aage V. Jensens Fonde Trykt i 330 eks. september 2006

3 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Materiale og metode... 4 Indsamlingen af katte.. 4 Dissekeringen af katte. 5 Maveundersøgelsen. 7 Identifikationen af pattedyr og fugle. 8 Hår 9 Fjer 9 Identifikationsproblemer 10 Etablering af database. 10 Analyse af data 11 Ikkeføderelaterede data 11 Føderelaterede data.. 11 Hyppighedsdata. 12 Volumendata.. 12 Øvrige data. 13 Resultater Resultater baseret på ikkeføderelaterede data 16 Kattenes foderstand over året. 16 Kattenes køn versus foderstand.. 17 Kattenes køn versus årstid Årstid fordelt på alder.. 20 Aldersgruppernes foderstand Resultater baseret på føderelaterede data 22 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) 22 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) fordelt på årstider 23 Den volumenmæssige sammensætning af føden 24 ii

4 POV og MWFC for de fire køn (fertile og neutraliserede han og hunkatte), fordelt på årstider. 26 Relativ fordeling af hyppigheds og volumendata (COV/VCC).. 27 Relativ fordeling af hyppigheds og volumendata (COV/VCC) årstider. 29 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) fordelt på køn.. 30 Den volumenmæssige sammensætning af føden (gram fødekategori/kat (MWFC)) fordelt på køn Relativ fordeling af hyppigheds og volumendata (COV/VCC) fordelt på køn 34 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) fordelt på alder 35 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på årstider 36 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på køn. 36 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på køn og årstid.. 37 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på foderstand.. 37 Fødedata fordelt på arter.. 39 Pattedyr og fugle.. 39 Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle. 39 Invertebrater. 40 Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle fordelt på årstider 40 Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle fordelt på køn Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle fordelt på foderstand. 43 iii

5 Fødedata fordelt på kattenes køn og foderstand 44 Data for drægtige katte.. 46 Data vedrørende indvoldsorm 48 Data for katte med hårboller i maven. 50 Data for katte med græs i maven 51 Data vedrørende øretatoverede katte.. 52 Diskussion og perspektivering.. 53 Diskussionens opbygning 55 Hvad lever katte med adgang til det åbne land af? Fødeundersøgelser på huskatte med adgang til kattemad.. 58 Pattedyr/fugle.. 59 Hjembragt bytte Krybdyr/padder 65 Fisk.. 67 Invertebrater 67 Plantemateriale og frugt.. 68 Affald 70 Ådsler.. 70 Opsummeringer af fødeundersøgelser fra hele verden. 71 Hvordan forandrer fødevalget sig over året? Er der forskel på fødevalget for han og hunkatte og for kastrerede og steriliserede katte? Kønsbestemt forskel i fødesammensætningen.. 77 Kønsbestemt forskel på mængden af indtaget føde Udviklingen i fødeindtaget over året. 81 Udviklingen i kattenes foderstand over året.. 84 Foderstand for fertile/neutraliserede katte 85 Foderstand i relation til fødeindtag 87 iv

6 Sker der en ændring i fødevalget i takt med at kattene bliver ældre? Fødevalget hos juvenile, voksne og ældre katte. 88 Foderstanden hos juvenile, voksne og ældre katte.. 89 Er der nogen årstider, hvor trafikken udgør en speciel stor risiko for de forskellige grupper af katte? Hvilke byttedyr tager den danske kat og hvordan forandrer jagten sig over året?.. 96 Pattedyr Insektivorer. 96 Studsmus. 98 Ægte mus. 99 Andre pattedyr. 103 Fugle 106 Invertebrater 108 Byttedyrenes størrelse Fangsten af byttedyr i relation til køn Hvordan påvirkes hunkatte af drægtighed? Hvilke katte havde indvoldsorm og var forekomsten af indvoldsorm korreleret med fangst af byttedyr? Hvilke katte havde hårboller i maven? Hvilke katte havde græs i maven? Hvilke katte var øretatoverede? Kattens indflydelse på den danske natur afsluttende perspektivering Opsummering af undersøgelsens resultater Konklusioner fra andre undersøgelser Kattes indflydelse på verdens natur Katten som konkurrent til andre prædatorer. 121 Kattens påvirkning på den danske natur. 122 v

7 Hvorfor katte ikke bare er katte 123 Begrænsning af kattens prædation 124 Katten som bærer af fugleinfluenza H5N1 og rævens lille bændelorm (Echinococcus multilocularis). 127 Perspektivering. 128 Appendiks I Appendiks II Appendiks III Litteraturliste 137 vi

8 Indledning Det har længe været diskuteret, hvilken af den europæiske vildkats mange underarter, der engang for længe siden dannede grundlaget for den moderne domesticerede kat (Felis catus). Det er dog nu anerkendt af de fleste, at den nuværende Felis catus (eller Felis silvestris catus, som den også kaldes) stammer fra en domesticeret form af den nordafrikanske underart Felis silvestris libyca, der over årene har hybridiseret med den centraleuropæiske underart Felis silvestris silvestris. Det menes at være de gamle romere, der senere bragte den domesticerede kat med sig til Europa fra Ægypten og Mellemøsten for omkring 4000 år siden (Robinson, 1982), og siden da er den blevet spredt over hele verden, ofte som passager på skibe hvor den var med som lykkebringer, rottefænger og almindeligt godt selskab. I dag findes den overalt, både som tamdyr og i forvildet form, og uanset hvor og hvordan den lever, skaber den debat. Der findes nemlig en særegen ambivalens i menneskets forhold til katte. På den ene side er de blandt de mest elskede, respekterede og lovpriste af vores tamdyr, på den anden side et af de mest udskældte og forhadte. Katte har til alle tider været koblet med det overnaturlige og er hyppigt blevet portrætteret som følgesvende til både hekse og troldmænd. Så det er bestemt ikke uden grund, at det netop er katte, vi slår af tønden til Fastelavn. Ambivalensen skyldes sandsynligvis, at katten er det husdyr, der i størst mulig udstrækning har bevaret sin vilde natur. Den er det eneste domesticerede medlem af dens familie, Felidae, og bliver ofte klassificeret som delvist, snarere end fuldstændigt, domesticeret (Bradshaw et al., 1999). Den kontrolleres aldrig fuldstændigt af sin ejer og skifter med største lethed hyggen i de bløde sofahynder ud med jagten i den frie natur. Den vover endda at jage lige for øjnene af os og bringer gerne de døde eller sårede byttedyr hjem til nærmere betragtning. For mange er det svært at acceptere, at katten bliver ved med at jage, når den nu får alt den føde, den har brug for og mere til. Jagten er jo derved ikke længere en nødvendighed, men snarere en slags blodig fritidsbeskæftigelse. Dertil kommer bekymringen for de byttedyr, katten enten med rette eller urette regnes for at jage. Der er mange myter i omløb, og mange reelt bekymrede røster i debatten. Debatten om huskattens indflydelse på den vilde natur er derfor blevet et omstridt og kontroversielt emne over hele verden. Den deler overordnet set debattørerne i to lejre: de, der mener, at katten bør begrænses i sin færden for at forhindre den i at jage og derved potentielt skade byttedyrspopulationerne, og de, der mener, at kattens indflydelse på naturens balance er så begrænset, at det dyreværnsmæssigt ikke kan forsvares at afholde katten fra at vandre og jage frit. Herhjemme har debatten ikke været specielt synlig i de seneste år, mens den i andre lande virkeligt formår at bringe sindene i kog. Specielt USA, Australien, New Zealand og England har været hjemsted for meget 1

9 modsatrettede synspunkter og stejle holdninger fra begge sider. Det bliver hyppigt diskuteret, hvorvidt der skal sættes restriktioner op for hold af huskatte, herunder tvangsneutralisering, natligt udgangsforbud, begrænsninger i mængden af katte pr. husstand, forbud mod katte i risikozoner, forbud mod at katten forlader ejerens grund og tvungen registrering af alle katte. I USA og Canada har fuglebeskyttelsesorganisationer længe kørt kampagner for at få bragt kattene permanent indendørs, herunder bl.a. den amerikanske The Cats Indoor Campaign og det canadiske The Cats In Kennels Program. Desværre for både katten og naturen føres debatten på begge sider ikke altid på baggrund af fakta og kendsgerninger, men mere ud fra overleveringer, myter og egne erfaringer. Dertil kommer folks meget personlige holdninger, ofte stærkt præget af deres sympatier og antipatier. I Australien kom det så vidt, at en miljøforkæmper syede sig et sæt tøj af flåede katte og offentligt slog fast at den eneste gode kat er en flad kat. Den ophedede debat nåede derefter det australske parlament, hvor et medlem agiterede for total udryddelse af alle katte i hele Australien (Woods, 1997). Lidt groft sagt kan det derfor ofte betegnes som en debat imellem kattefolket (de såkaldte felinofiler) og fuglefolket en debat hvor følelser kommer til at spille en stor rolle. Så selv om de fleste argumenter er baseret på en oprigtig bekymring for kattens potentielle byttedyr, deltager stadigt flere med den holdning, at katten som den introducerede prædator, den er, slet ikke skal have adgang til naturen, samt at den uanset om det er bæredygtigt eller ej ikke skal have lov til at slå dyr ihjel. Der ses derved sideløbende med bekymringen for naturen en personlig, etisk dimension i debatten. Studier af kattens fødevalg i en lang række lande har givet adskillige detaljerede artslister og frekvensrater, som ivrigt bliver fortolket af både fag og lægmænd. Men spørgsmålet om katten virkelig er et problem for naturen er der endnu ingen, der har kunnet be eller afkræfte. Katten agerer i et yderst komplekst økosystem, indenfor hvilket mængden af faktorer er tæt ved uendelig. Det er derfor særdeles svært at få data, der entydigt afgører, at kattens prædation er skadelig. Det er tilnærmelsesvist lykkedes på enkelte isolerede øer og visse steder i Australien, hvor man har kunnet begrænse mængden af faktorer, men selv disse data er grundlag for debat. Formålet med denne rapport er derfor heller ikke endeligt at fastslå, hvorvidt kattens indflydelse på den danske natur er positiv, negativ eller neutral. Det kan de indsamlede data slet ikke bære. Formålet er til gengæld at tilvejebringe data, viderebringe viden og forsøge at skabe et overblik, der kan bidrage til debattens saglighed. Rapporten er baseret på et af de største datasæt, der er indsamlet på verdensplan (i alt ca. 900 katte) og kan trods visse forbehold give et fornuftigt billede af, hvad den danske kat indtager. Det er dog her væsentligt at fastslå, at rapporten ikke kan dokumentere, hvad katten reelt dræber idet ikke alt, hvad der bliver dræbt, bliver ædt og at det derfor ikke kan fastslås med sikkerhed, hvor stor en påvirkning 2

10 katten øver på de forskellige byttedyrspopulationer. Men rapporten kan give et solidt indblik i den danske kats fødesammensætning, hvilket sammenholdt med den øvrige viden på området er et væsentligt skridt på vejen til en bedre forståelse af katten i den danske natur. Er katten eksempelvis den effektive rottejæger, mange regner den for? Er den en notorisk fugledræber? Hvilke musearter foretrækker den? Er ådsler et væsentligt bidrag til føden? Er den en væsentlig prædatorer på herpetofaunaen? Er hankatte bedre jægere end hunkatte? Tager de affald? Og hvad med spidsmus? Hvordan påvirker kastration og sterilisation jagtfrekvensen? Er overvægtige katte dårlige jægere? Spiller kattenes alder en rolle for fødevalget? Er der forskel på fødevalget i løbet af året? Rapportens formål er at skabe overblik over disse spørgsmål og en lang række andre spørgsmål med relation til kattens fødevalg. Men ud over en diskussion af fødevalget, vil rapporten indeholde en diskussion af en række andre emner med katten som fokus. Indsamlingen af et så stort datasæt som det herværende giver nemlig et unikt afkast af data, der ikke alle er strengt relateret til fødevalg. Emner som øremærkning, trafikdrab, foderstand og indvoldsorm vil derfor blive også diskuteret på baggrund af de indsamlede katte. Til slut vil kattens indflydelse på den danske natur blive berørt. Ikke med intentionen om at kunne besvare dette komplekse spørgsmål, men som et bidrag til den væsentlige debat, der jævnligt tages op af bekymrede naturelskere og fuglekiggere over hele verden. 3

11 Materiale og metode Indsamlingen af katte Det var fra starten af undersøgelsen et væsentligt kriterium, at der skulle indsamles så mange katte som muligt, idet det var ønsket, at rapportens konklusioner blev baseret på et så solidt datamateriale som overhovedet muligt. Indsamlingen af katte blev derfor prioriteret højt hele vejen i projektforløbet. Denne prioritering medførte en betydelig forsinkelse af projektet, idet det viste sig, at indsamlingen af katte var langt mere problematisk, end det var muligt at forudsige ved projektets start. Prioriteringen medførte imidlertid også, at der til slut var blevet indsamlet så mange katte, at undersøgelsen nu kan regnes blandt de største af slagsen i verden, sandsynligvis den største overhovedet. Det blev fra starten besluttet, at det skulle være Falck A/S, der skulle stå for indsamlingen af trafikdræbte katte, idet det er en landsdækkende organisation, hvis medarbejdere færdes intensivt på de danske landeveje. Folkene hos Falck var særdeles samarbejdsvillige og indvilgede i at indsamle og opbevare de trafikdræbte katte, indtil de kunne afhentes af et transportfirma. Der blev derfor ved projektstart indkøbt og opstillet frysere hos fem Falckstationer fordelt over hele landet (Skagen, Vejle, Odense, Slagelse og Vordingborg). Udover disse blev en dyrlægepraksis på Bornholm kontaktet, og denne indvilgede i at lægge trafikdræbte katte til side og sende dem videre til os. Der blev opstillet et enkelt kriterium for hvilke katte, der skulle indsamles. Vi var nemlig interesseret i at begrænse undersøgelsen til kun at omfatte katte med adgang til det åbne land, og dermed var det vigtigt, at de indsamlede katte var blevet dræbt uden for bygrænsen. Dette kunne til en vis grad bortluge de katte, der udelukkende havde deres gang i bynær bebyggelse. Falckredderne og dyrlægerne fik derfor instruks om at indsamle trafikdræbte katte uden for bygrænsen og mærke dem med informationer om fundsdato og fundssted. Det viste sig efter nogle måneder, at indsamlingsraten var alt for lav, og det blev derfor besluttet at involvere flere Falckstationer. I april 2004 blev Falck derfor igen kontaktet, og igen stillede en række Falckstationer beredvilligt op til hjælp for projektet. Denne gang blev stationerne i Aalborg, Århus, Toftlund, Holbæk, Svendborg og Maribo involveret i katteindsamlingen og fik opstillet frysere til formålet. Da det efter nogle måneder igen blev klart, at projektets målsætning om minimum 800 katte ikke kunne nås indenfor en overskuelig fremtid, blev det besluttet at tage kontakt til amternes veje og trafikforvaltninger for via dem at få medarbejderne på amtsvejene til at deltage i indsamlingen. Fem amter indvilgede i at deltage, og de stillede folk til rådighed fra amtspladser indenfor i alt 9 distrikter (Randers, Skanderborg, Viborg, Års, Pandrup, Varde, Grindsted, Holstebro og Skjern). Der blev 4

12 indkøbt brugte frysere til disse amtspladser og medarbejderne fik grundige instrukser om proceduren for katteindsamlingen. Dertil blev endnu en dyrlæge på Bornholm involveret i projektet, og efterhånden fik disse mange engagerede indsamlere indsamlingsraten til at stige til et fornuftigt niveau. Efter et par måneders indsamling stødte endnu et alvorligt problem til. Indsamlingen af katte havde hidtil foregået på den måde, at en ansvarlig fra Falckstationerne kontaktede Zoologisk Museum, når en fryser var fyldt til randen med døde katte. Derefter blev et transportfirma kontaktet og bragte kattene til Zoologisk Museum. Efter 56 forsendelser nægtede transportfirmaet imidlertid at transportere de døde og undertiden meget ildelugtende katte, både af hensyn til chaufførerne og af hensyn til et nyligt vedtaget EUregelsæt om transport af døde dyr. Der blev derefter forhandlet med en række andre transportfirmaer, hvoraf flere indgik aftale med os. Ingen ville dog fortsætte med transporten af katte efter de første par kørsler. Derefter blev et firma med kompetence indenfor transport af døde dyr kontaktet, men heller ikke de ville transportere de døde katte. Til sidst var der ikke anden udvej, end at vi (rapportens forfatter og biologistuderende Malene Tappert) selv transporterede kattene fra fryserne til Zoologisk Museum. I alt blev der kørt omkring 20 indsamlingsture rundt i landet af én eller to dages varighed, og ved indsamlingens afslutning i foråret 2005 havde dette resulteret i indsamlingen af i alt 890 katte. Dissekeringen af katte Når kattene var blevet bragt til Zoologisk Museum, blev de lagt til optøning i omkring 48 timer. Derefter blev hver enkelt kat dissekeret, og alle data blev registreret, først på papir og senere i en database. Dissekeringen blev foretaget i museets afkogningslokale af konservatorstuderende Line Forsberg og rapportens forfatter, samt lejlighedsvis med hjælp fra biologistuderende Malene Tappert. For hver kat blev det undersøgt, hvilket køn den havde, og derefter om den havde intakte testikler eller ovarier. Hvis der ikke kunne findes testikler i scrotum eller ovarier, blev katten registreret som henholdsvis kastreret eller steriliseret. Kattens ører blev undersøgt for øretatoveringer, og hvis en sådan var til stede, blev nummeret registreret, og katten frosset ned igen. Nummeret på øretatoveringen blev sendt til Dyrenes Beskyttelse, der tog kontakt til kattens ejer. Denne fik en længerevarende frist til at svare på, om 5

13 katten måtte bruges i undersøgelsen eller ej. Det viste sig imidlertid at være særdeles svært at finde frem til alle ejere, idet øretatoveringerne var meget svære at aflæse korrekt. Vi var altid to til at aflæse tatoveringen, og vi skrabede altid grundigt ørerne rene for snavs og hår. Trods det, og trods at vi både havde et særdeles godt lys og ofte tatoveringer i begge ører, viste det sig alligevel ofte, at det nummer, vi registrerede, enten ikke eksisterede, eller at katten levede i bedste velgående. De ejere, det lykkedes os at kontakte, og som igen kontaktede os vedrørende tilladelse var alle positive overfor undersøgelsen og gav samstemmende tilladelse til dissekering. En enkelt ejer ønskede katten hjem til begravelse i haven, men kom aldrig og hentede den. Hvis ejerne af de øretatoverede katte ikke reagerede indenfor den fastsatte frist, blev dette tolket som en stiltiende accept af dissekeringen. En stor del af de øretatoverede katte indgår derfor i undersøgelsen. De sidst indsamlede katte blev dissekeret så tæt på projektets afslutning, at de øretatoverede kattes ejere ikke kunne nå at kontakte os om tilladelse til dissekering. Derfor indgår de ikke i det endelige projekt. Når kattens ører var blevet undersøgt for øretatoveringer, blev tænderne undersøgt. Tandsættet blev brugt til at fastslå kattens alder. Hvis den stadig havde mælketænder eller var i gang med tandskift, blev den klassificeret som juvenil. Katte begynder at skifte deres mælketænder 46 måneder efter fødslen (Bateson, 2000), så aldersbestemmelse ud fra tænder vil placere katte ældre end 46 måneder blandt de adulte. Hvis katten havde fuldt udviklet tandsæt med sunde og spidse tænder, blev den klassificeret som adult. Hvis den derimod havde meget slidte tænder og manglede spidser på hjørnetænderne samtidigt med at dens pels var begyndt at gråne, blev den klassificeret som ældre. Senere i dissekeringen blev kattens foderstand vurderet. Det blev undersøgt, hvorvidt ribbenene og rygraden kunne mærkes eller direkte ses. Bugen blev skåret op og det blev undersøgt hvor meget subkutant og intraabdominalt fedt, der var til stede. Alle disse tegn blev brugt til at klassificere katten som henholdsvis undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Derefter blev mavesækken undersøgt. Hvis den var beskadiget, og der var kommet madrester ud i bugen, blev katten registreret som perforeret og dermed udelukket af fødeundersøgelsen. Dens øvrige data blev dog registreret og indgik i de ikkeføderelaterede undersøgelser. Hvis mavesækken var hel, blev den skåret fri fra tarmkrøs og spiserør/tarm og lagt i en nummereret pose til videre nedfrysning. 6

14 For de fertile hunkattes vedkommende blev det undersøgt om de var drægtige eller lakterende. Eventuelle yderligere bemærkninger om katten blev til slut skrevet ned, og katten blev sendt til destruktion. Maveundersøgelsen Mavesækkene blev taget ud af fryseren ca. 5 timer før dissekering og lagt til optøning i laboratoriet. Det optøede indhold blev hældt ud i en petriskål og vejet. Derefter blev indholdet af maven grundigt undersøgt og inddelt i 10 fødekategorier ( kattemad, pattedyr, fugle, krybdyr/padder, invertebrater, plantemateriale, frugt, ådsler, affald og andet ). Tabel 1 indeholder en definition af disse 10 kategorier. Derudover blev det registreret, hvorvidt der var tegn på kattehår/hårboller i maverne, om der var tegn på græs, samt om der var indvoldsorm. Hvis der var én eller flere af disse til stede, blev de registreret særskilt i databasen og ikke indregnet i maveindholdet som føde. Den procentmæssige fordeling af de ti fødekategorier blev noteret på det tilhørende dataark og det eksakte indhold af maverne blev bestemt, hvor det var muligt. Hvor identifikation ikke var muligt blev der udtaget prøver til senere analyse. Det gjaldt altid hår og fjer, men også eksempelvis knoglerester og tænder. Det var meget forskelligt fra mave til mave i hvor høj grad indholdet var fordøjet og i hvor grad de forskellige hovedgrupper var blandet ind i hinanden. Det var derfor ikke muligt at fastlægge en overordnet retningslinie for hvor mange prøver, der skulle udtages fra hver enkelt mave og det måtte bero på individuelle skøn fra gang til gang. Hvor der var hele dyr repræsenteret eller store sammenfiltrede bunker af hår eller fjer, blev der taget minimum to prøver fra hvert genkendeligt individ eller bunke. Hvor alt materialet var sammenblandet og individer ikke kunne genkendes, blev der taget prøver i tilstrækkeligt omfang til at sikre en rimelig dækning af materialets diversitet. Alle udtagne prøver blev undersøgt og identificeret ved hjælp af de tilgængelige nøgler og referenceværker. Minimum fem hår blev analyseret fra hver hårprøve. 7

15 Fødekategori Definition Kattemad Pattedyr Fugle Krybdyr/padder Invertebrater Plantemateriale Frugt Ådsler Affald Andet Alt, hvad der fremstod som kattemad, både tørkost og dåsefoder. I denne kategori regnes menneskeføde også som kattemad, idet katte undertiden får blandet rester fra middagsbordet i foderet. Alt, hvad der havde pels, samt løse hår. Undertiden blev der registreret kranierester og lignende, der med sikkerhed havde tilhørt pattedyr, der var så små, at de kunne være fanget af katten selv og derfor ikke blev kategoriseret som ådsler. Hvis de undersøgte hår blev identificeret som kattehår, indgik disse ikke i én af fødekategorierne, da det ikke blev regnet som indtaget som føde, men som en del af soigneringen. Alt, hvad der havde fjer og/eller rester fra næb eller kløer. Alt, hvad der med sikkerhed kunne kategoriseres som krybdyr eller padderester. Alt, hvad der med sikkerhed kunne kategoriseres som hele invertebrater eller dele heraf. Der blev ikke ledt specifikt efter rester af regnorme, idet det ville kræve undersøgelse af hele maveindholdet under mikroskop. Alt, hvad der kunne være uforarbejdet plantemateriale, med undtagelse af græs. Hvis der blev fundet græs, blev det registreret, men udeladt af fødeundersøgelsen, da det har en anden betydning for katten end ren føde. Alt, hvad der med sikkerhed kunne kategoriseres som frugt. Alt, hvad der var rester af så store pattedyr/fugle, at de ikke kunne være fanget af katten selv. Alt, hvad der ikke var egentlig føde: herunder papir, elastikker, sølvpapir, læder, plastic, osv. En samlekategori for sjældne fødevarer som eksempelvis fisk. I kategorien indgår også uidentificerbar føde. Tabel 1. Oversigt over fødekategorier, inklusiv definition af kategoriernes indhold. Identifikationen af pattedyr og fugle Pattedyr og fugle blev kategoriseret til artsniveau ved brug af tilgængelige identifikationsnøgler (Wildman, 1954; Day, 1966; Debrot, 1982; Teerink, 1991), samt ved hjælp af en dansk referencesamling baseret på hår og fjer fra danske dyr, samt en dansk identifikationsnøgle. Både referencesamlingen og identifikationsnøglen er lavet af denne rapports forfatter til brug for en tidligere fødeundersøgelse. 8

16 Hår Hårene blev identificeret til artsniveau ved hjælp af en analyse, der er baseret på tre strukturelle parametre, der til sammen giver hårene deres artsspecifikke karakteristika. Det drejer sig om hårets medulla, dets kutikula, samt dets tværsnit. En hårstrukturanalyse starter derfor med en undersøgelse af hårets medulla under mikroskop, derefter følger en undersøgelse af et aftryk af hårets kutikula og til slut en undersøgelse af tværsnit i hele hårets længde. Medullaen kan hos de fleste arter af mindre pattedyr studeres direkte under mikroskop, mens de større arters medulla ofte er mørk og uigennemsigtig pga. af luftophobninger inde i håret. Hvis disse arter skal kunne identificeres er det nødvendigt at erstatte denne luft med en transparent væske. I denne undersøgelse blev brugt paraffinolie, da dette er effektivt og let at arbejde med. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at påføre paraffinolie, fastgøres hårene med lim i 35 punkter på et objektglas. Derefter snittes mellem punkterne med et barberblad og paraffinolien påføres med pensel. Objektglasset opvarmes over en bunsenbrænder til paraffinen er meget varm og gerne kogende, objektglasset køles ned i ca. 30 minutter, og håret undersøges under mikroskop. Ofte vil olien have erstattet luften i nærheden af snittene, og håret kan bestemmes. Undertiden er pigmenteringen dog så mørk at medullaens struktur ikke kan ses. Når hårenes kutikula skal undersøges, skal der først laves en afstøbning af de enkelte hår. Dette foregår ved at et tyndt lag af en opvarmet gelatineopløsning spredes ud på et objektglas, hårene bliver placeret i opløsningen, og denne får lov til at størkne i ca. to timer. Placeringen af hårene markeres derefter med en farvet tusch, hårene bliver forsigtigt fjernet med en pincet og kutikulaens aftryk kan studeres under mikroskop. Tværsnitsundersøgelsen foregår ved at der laves en række tværsnit af håret i hele dets længde. Derefter studeres tværsnittene under mikroskop, idet der nøje holdes øje med hvor på håret, tværsnittet er lavet. Det er nemlig det kombinerede billede af hårets tværsnit, der giver det endelige bud på, hvilken art, håret stammer fra. Fjer De artskarakteristiske træk ved fjer ses på de såkaldte dunbistråler, der findes på de bløde stråler ved basis af fjeraksen og kan kendes på deres løse struktur uden kroge. På disse dunbistråler sidder der opsvulmede knuder (nodes), hvis form, størrelse og indbyrdes struktur er karakteristisk for de enkelte ordener af fugle. Disse knuder kan mere eller mindre sikkert bestemmes til art med et scanningelektronmikroskop, men da dette ville være for tidskrævende i forhold til hvilke 9

17 oplysninger, der er relevante for dette projekt, blev fuglene kun bestemt til orden. Dette gøres ligeledes ved hjælp af dunbistrålernes knuder, men kræver kun brug af et almindeligt mikroskop. Identifikationsproblemer Visse pattedyrarter og fugleordener er vanskeligere at identificere end andre. Specielt gælder dette for visse musearter, samt for harer og kaniner. Halsbåndsmus (Apodemus flavicollis) og skovmus (Apodemus sylvaticus) har så ensartede hår, at det ikke på baggrund af hårstrukturanalyse er muligt at skelne disse to arter fra hinanden. Det var derfor nødvendigt at registrere fund fra disse to arter sammen som halsbåndsmus/skovmus eller i kort version H/S. Det samme var tilfældet for nordlig og sydlig markmus (Microtus agrestis og Microtus arvalis), der hér blot registreres som markmus. Det er meget svært at skelne hår fra henholdsvis harer (Lepus capensis) og kaniner (Oryctolagus cuniculus), og disse bliver derfor registreret sammen som harer/kaniner eller lagomorfer. For at kunne identificere fjer, er det nødvendigt, at der på de fundne fjer er bevaret de karakteristiske dunbistråler. Når der blot blev fundet en enkelt fjer, var dette ikke altid tilfældet, og fuglen måtte derfor registreres som ukendt. Det skal hér for en god ordens skyld nævnes, at ikke alle fugle bliver fundet ved undersøgelse af maveindhold, idet meget unge fugle ikke har regulære fjer. Det er derfor ikke umuligt, at der har været maver med indhold af redeunger, der ikke er blevet registreret. Andre undersøgelser er stødt på samme begrænsning, eksempelvis Fiore & Sullivan (2000) og Liberg (1984). Det samme gør sig i øvrigt gældende for nogle nyfødte pattedyr, der på samme måde ikke efterlader sig identificerbare spor i form af hår. En anden fejlkilde er kattelegetøj, der ofte er lavet af fjer eller kaninskind. Mange katte holder af at spise disse dele af deres legetøj, og der kan derfor være tale om en overrepræsentation af henholdsvis fugle og kaniner. Etablering af database Efter undersøgelsen af maverne var afsluttet, blev der oprettet en database, der kunne behandle de store mængder af data, der var tilgængelige for hver undersøgt kat. Mængden af data var så store at sammenligninger med flere parametre ville være nærmest umulige at foretage uden computerens hjælp. Databasen blev oprettet som en relationsdatabase i databaseprogrammet Access og består af en overordnet tabel med 29 bagvedliggende tabeller. Tilsammen indeholder disse tabeller oplysninger 10

18 om dødsår, dødsmåned, årstid, øretatovering, køn, alder, indvoldsorm, område, by, foderstand, drægtighed, hårboller, maveindholdets type maveindholdets vægt, hvilke procentsatser fødegrupperne udgjorde, hvilke arter af pattedyr maverne indeholdt, hvilke ordener af fugle, hvilke typer plantemateriale, frugt, invertebrater og diverse, der blev fundet i de enkelte maver, samt et felt til indtastning af alle øvrige informationer om de enkelte katte. Analyse af data Der blev som nævnt indsamlet mange data for hver kat, og den ovennævnte database gør det muligt at korrelere en lang række af disse data i forsøget på at få afklaret forskellige typer spørgsmål om kattens levevis. Ikke alle data er direkte føderelaterede, men bliver alligevel inkluderet i denne rapport, da analysen af disse kan øge kendskabet til den danske kat på en måde, der gør diskussionen om kattens fødevalg mere nuanceret. De to typer data bliver i resultatafsnittet præsenteret som henholdsvis ikkeføderelaterede data og føderelaterede data. Ikkeføderelaterede data Med baggrund i de indsamlede data blev følgende spørgsmål belyst Hvordan ændredes kattenes foderstand sig over året? Var der forskel på foderstanden mellem fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte? Var der årstider, hvor bestemte grupper af katte hyppigere blev dræbt i trafikken end andre? Var der forskel i foderstanden for juvenile, voksne og gamle katte? Resultatafsnittet viser en række tabeller til belysning af disse spørgsmål, der senere vil blive diskuteret i diskussionsafsnittet. Tallene i tabellerne er testet ved brug af χ²test, (df=1), *=P<0,05, **=P<0,01, ***=P<0,001. Der er korrigeret for Yates, hvor det var nødvendigt. Føderelaterede data Indholdet af mavesækkene blev analyseret på baggrund af både frekvens og volumendata. Det er derfor både blevet registreret, hvor hyppigt et bestemt fødeemne forekommer i mavesækkene, og hvor stor en volumen dette fødeemne repræsenterer. Begge metoder har imidlertid deres begrænsninger: hyppighedsdata har tendens til at overestimere betydningen af små fødeemner så som invertebrater, plantemateriale og frugt, hvorimod volumendata kan være behæftet med 11

19 fejlkilder såsom varierende grader af fordøjelighed. At analysere på baggrund af begge typer data giver derfor den mest troværdige analyse (Goszczynski, 1974; Kauhala et al., 1998). Hyppighedsdata For hvert af de ti fødeemner er det blevet beregnet, hvor hyppigt fødeemnet forekom i maverne, altså den procentvise hyppighed eller hvor mange procent af kattene, der havde spist fødeemnet. Dette tal vil fremover blive angivet som POV (Percentage Occurrence Value). POV for fødeemnerne er blevet beregnet for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte), samt for de tre alderskategorier (juvenile, voksne og ældre katte). Udover de eksakte hyppighedstal (POV) blev de relative hyppighedstal beregnet. Dette blev gjort ved at dividere antallet af registreringer af et enkelt fødeemne med det samlede antal registreringer af alle fødeemner og gange med 100 for derved at få tallet som procent. Derved fremkommer et mere sammenligneligt billede af kattenes føde, nemlig hvor kvalitativ vigtig et specifikt fødeemne er for den samlede fødekomposition. Disse relative hyppighedstal vil fremover blive refereret til som COV (Composition Occurrence Value). Senere i resultatafsnittet vil hyppighedsdata for pattedyr og fugle blive præsenteret. Så vidt muligt er alle pattedyr bestemt til art og alle fugle til orden, og data for disse bliver præsenteret som POV. Data er beregnet for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte), samt for undervægtige, normalvægtige og overvægtige katte. Sammenligninger af hyppighedsdata er blevet testet ved brug af χ²test, (df=1), *=P<0,05, **=P<0,01, ***=P<0,001. Der er korrigeret for Yates, hvor det var nødvendigt. Volumendata For hvert af de ti fødeemner er det blevet beregnet, hvor mange gram af fødeemnet, der gennemsnitligt blev fundet i maverne. Dette blev gjort ved, at der i laboratoriet for hver mave blev estimeret, hvor stor en procentdel af maveindholdet, de forskellige fødeemner udgjorde. Senere blev disse procentsatser ganget med den samlede vægt af maveindholdet. Fra disse data blev den gennemsnitlige vægt af de individuelle fødeemner pr. kat estimeret. Disse tal vil fremover blive refereret til som MWFC (Mean Weight of Food Categories). Som for hyppighedsdata er MWFC 12

20 blevet estimeret for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, samt for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte). Udover disse eksakte tal, er også de relative værdier blevet estimeret. Dette er blevet gjort ved at dividere den samlede vægt for et individuelt fødeemne med den samlede vægt af maveindholdet. Derved fås en volumenmæssig komposition af føden, altså hvor stor en andel vægten af et fødeemne udgør i forhold til vægten af den samlede mængde føde. Disse relative tal vil fremover blive refereret til som VCC (Volumetric Contribution to diet Composition). Sammenligninger af volumendata er blevet testet ved brug af Ttest for parrede observationer samt ANOVA onewaytest. Signifikans blev taget ved P < 0,05. Udover interne sammenligninger bliver de relative tal for hyppighed (COV) og volumen (VCC) også sammenlignet med hinanden. Forskellen mellem COV og VCC fortæller mere detaljeret om kattens fødesammensætning og giver et mere nuanceret billede. Den gennemsnitlige vægt af maveindhold pr. kat er henholdsvis blevet estimeret for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte), for drægtige hunkatte, samt for undervægtige, normalvægtige og overvægtige katte. Disse tal er blevet testet ved brug af Ttest for parrede observationer samt ANOVA onewaytest. Signifikans blev taget ved P < 0,05. Øvrige data Til slut i resultatafsnittet vil der blive præsenteret data for drægtige katte, for katte med indvoldsorm, for katte med græs i maven, for katte med hårboller i maven, samt for øretatoverede katte. Sammenligninger mellem disse tal er blevet testet ved brug af χ²test, (df=1), *=P<0,05, **=P<0,01, ***=P<0,001. Der er korrigeret for Yates, hvor det var nødvendigt. 13

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Status på tælleugen 2014. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014

Status på tælleugen 2014. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014 Status på tælleugen 2014 Dato 3. december 2014 I uge 43 blev der for femte gang afholdt tælleuge i MSB. I søjlerne Ydelsescentret, Jobcentret, Familier, Børn og Unge, Voksenhandicap samt Socialpsykiatri

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Rapport om Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Landsresultatet Samlet rapport med alle landsdelsforeninger Bag om banernes besøgsrunde I 2011 besluttede bestyrelsen i De Danske Skytteforeninger

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen. 2015: Mindre fremgang igen. NOTAT 04. september 2015 FORFATTER Mette Hjort-Madsen I 2015 er der i alt startet 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler: Samlet set er det en fremgang på 447 elever i forhold

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere