Katten som rovdyr. en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katten som rovdyr. en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land"

Transkript

1 Katten som rovdyr en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land

2 Tak til Den herværende undersøgelse ville ikke have været mulig uden stor hjælp fra en lang række personer. Dem vil jeg gerne have lov til at takke. Først og fremmest tak til lektor, lic.scient. Hans Baagøe, Zoologisk Museum, der som projektansvarlig var en naturlig og meget værdsat samarbejdspartner undervejs i hele forløbet. Dernæst en stor tak til Dyrenes Beskyttelse for finansiering og logistisk assistance. Den største tak skylder jeg dog en stor gruppe ukendte mennesker, der på frivillig basis støbte fundamentet til undersøgelsen. Akilleshælen i projektet, indsamlingen af trafikdræbte katte, involverede nemlig både Falckpersonale, bornholmske dyrlæger og amtslige vejfolk, som igennem et par år formåede at indsamle et rekordhøjt antal katte. Dette frivillige arbejde var sjældent særligt fornøjeligt og kunne specielt om sommeren være direkte ubehageligt. Derfor skylder jeg dem en stor og inderligt følt tak for de mange katte. Dernæst vil jeg gerne have lov til at takke min utrættelige og efterhånden særdeles hærdede studentermedhjælp, konservatorstuderende Line Forsberg, der tålmodigt og med imponerende godt humør fandt sig i alle de strabadser, en sådan undersøgelse må medføre. Uden Line, intet projekt. I den afsluttende fase af katteindsamlingen trådte også biologistuderende Malene Tappert ind på banen. Hun imponerede os med sin uforfærdede tilgang, og hun lærte da også på rekordtid at afløse os ved de mange dissekeringer. Ingen undersøgelse uden forhindringer. For denne undersøgelse drejede disse sig ikke mindst om de indsamlede øretatoverede katte, hvis ejere skulle opspores og kontaktes, inden kattene kunne anvendes i undersøgelsen. Dette tidsrøvende og ofte frustrerende arbejde blev udført af Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse. For det skal han have tak. Til slut tak til hjælpsomme folk på sidelinien, herunder specielt kuratorassistent Mogens Andersen og konservator Abdi Hedayat fra Zoologisk Museum. Også stor tak til Peter Gravlund Nielsen fra Biologisk Institut. Han har bidraget med mange faglige input, men den største indsats var på hjemmefronten. Tusind tak for det. Zoologisk Museum er ansvarlig for det faglige indhold. Udført af cand.scient. Lotte Skoulund Laursen, Zoologisk Museum Projektansvarlig Hans J. Baagøe, Zoologisk Museum Undersøgelsen er finansieret af Aage V. Jensens Fonde Trykt i 330 eks. september 2006

3 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Materiale og metode... 4 Indsamlingen af katte.. 4 Dissekeringen af katte. 5 Maveundersøgelsen. 7 Identifikationen af pattedyr og fugle. 8 Hår 9 Fjer 9 Identifikationsproblemer 10 Etablering af database. 10 Analyse af data 11 Ikkeføderelaterede data 11 Føderelaterede data.. 11 Hyppighedsdata. 12 Volumendata.. 12 Øvrige data. 13 Resultater Resultater baseret på ikkeføderelaterede data 16 Kattenes foderstand over året. 16 Kattenes køn versus foderstand.. 17 Kattenes køn versus årstid Årstid fordelt på alder.. 20 Aldersgruppernes foderstand Resultater baseret på føderelaterede data 22 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) 22 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) fordelt på årstider 23 Den volumenmæssige sammensætning af føden 24 ii

4 POV og MWFC for de fire køn (fertile og neutraliserede han og hunkatte), fordelt på årstider. 26 Relativ fordeling af hyppigheds og volumendata (COV/VCC).. 27 Relativ fordeling af hyppigheds og volumendata (COV/VCC) årstider. 29 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) fordelt på køn.. 30 Den volumenmæssige sammensætning af føden (gram fødekategori/kat (MWFC)) fordelt på køn Relativ fordeling af hyppigheds og volumendata (COV/VCC) fordelt på køn 34 Procentvis hyppighed af fødekategorier (POV) fordelt på alder 35 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på årstider 36 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på køn. 36 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på køn og årstid.. 37 Gennemsnitlig vægt af maveindhold fordelt på foderstand.. 37 Fødedata fordelt på arter.. 39 Pattedyr og fugle.. 39 Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle. 39 Invertebrater. 40 Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle fordelt på årstider 40 Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle fordelt på køn Percentage Occurrence Value (POV) pattedyr og fugle fordelt på foderstand. 43 iii

5 Fødedata fordelt på kattenes køn og foderstand 44 Data for drægtige katte.. 46 Data vedrørende indvoldsorm 48 Data for katte med hårboller i maven. 50 Data for katte med græs i maven 51 Data vedrørende øretatoverede katte.. 52 Diskussion og perspektivering.. 53 Diskussionens opbygning 55 Hvad lever katte med adgang til det åbne land af? Fødeundersøgelser på huskatte med adgang til kattemad.. 58 Pattedyr/fugle.. 59 Hjembragt bytte Krybdyr/padder 65 Fisk.. 67 Invertebrater 67 Plantemateriale og frugt.. 68 Affald 70 Ådsler.. 70 Opsummeringer af fødeundersøgelser fra hele verden. 71 Hvordan forandrer fødevalget sig over året? Er der forskel på fødevalget for han og hunkatte og for kastrerede og steriliserede katte? Kønsbestemt forskel i fødesammensætningen.. 77 Kønsbestemt forskel på mængden af indtaget føde Udviklingen i fødeindtaget over året. 81 Udviklingen i kattenes foderstand over året.. 84 Foderstand for fertile/neutraliserede katte 85 Foderstand i relation til fødeindtag 87 iv

6 Sker der en ændring i fødevalget i takt med at kattene bliver ældre? Fødevalget hos juvenile, voksne og ældre katte. 88 Foderstanden hos juvenile, voksne og ældre katte.. 89 Er der nogen årstider, hvor trafikken udgør en speciel stor risiko for de forskellige grupper af katte? Hvilke byttedyr tager den danske kat og hvordan forandrer jagten sig over året?.. 96 Pattedyr Insektivorer. 96 Studsmus. 98 Ægte mus. 99 Andre pattedyr. 103 Fugle 106 Invertebrater 108 Byttedyrenes størrelse Fangsten af byttedyr i relation til køn Hvordan påvirkes hunkatte af drægtighed? Hvilke katte havde indvoldsorm og var forekomsten af indvoldsorm korreleret med fangst af byttedyr? Hvilke katte havde hårboller i maven? Hvilke katte havde græs i maven? Hvilke katte var øretatoverede? Kattens indflydelse på den danske natur afsluttende perspektivering Opsummering af undersøgelsens resultater Konklusioner fra andre undersøgelser Kattes indflydelse på verdens natur Katten som konkurrent til andre prædatorer. 121 Kattens påvirkning på den danske natur. 122 v

7 Hvorfor katte ikke bare er katte 123 Begrænsning af kattens prædation 124 Katten som bærer af fugleinfluenza H5N1 og rævens lille bændelorm (Echinococcus multilocularis). 127 Perspektivering. 128 Appendiks I Appendiks II Appendiks III Litteraturliste 137 vi

8 Indledning Det har længe været diskuteret, hvilken af den europæiske vildkats mange underarter, der engang for længe siden dannede grundlaget for den moderne domesticerede kat (Felis catus). Det er dog nu anerkendt af de fleste, at den nuværende Felis catus (eller Felis silvestris catus, som den også kaldes) stammer fra en domesticeret form af den nordafrikanske underart Felis silvestris libyca, der over årene har hybridiseret med den centraleuropæiske underart Felis silvestris silvestris. Det menes at være de gamle romere, der senere bragte den domesticerede kat med sig til Europa fra Ægypten og Mellemøsten for omkring 4000 år siden (Robinson, 1982), og siden da er den blevet spredt over hele verden, ofte som passager på skibe hvor den var med som lykkebringer, rottefænger og almindeligt godt selskab. I dag findes den overalt, både som tamdyr og i forvildet form, og uanset hvor og hvordan den lever, skaber den debat. Der findes nemlig en særegen ambivalens i menneskets forhold til katte. På den ene side er de blandt de mest elskede, respekterede og lovpriste af vores tamdyr, på den anden side et af de mest udskældte og forhadte. Katte har til alle tider været koblet med det overnaturlige og er hyppigt blevet portrætteret som følgesvende til både hekse og troldmænd. Så det er bestemt ikke uden grund, at det netop er katte, vi slår af tønden til Fastelavn. Ambivalensen skyldes sandsynligvis, at katten er det husdyr, der i størst mulig udstrækning har bevaret sin vilde natur. Den er det eneste domesticerede medlem af dens familie, Felidae, og bliver ofte klassificeret som delvist, snarere end fuldstændigt, domesticeret (Bradshaw et al., 1999). Den kontrolleres aldrig fuldstændigt af sin ejer og skifter med største lethed hyggen i de bløde sofahynder ud med jagten i den frie natur. Den vover endda at jage lige for øjnene af os og bringer gerne de døde eller sårede byttedyr hjem til nærmere betragtning. For mange er det svært at acceptere, at katten bliver ved med at jage, når den nu får alt den føde, den har brug for og mere til. Jagten er jo derved ikke længere en nødvendighed, men snarere en slags blodig fritidsbeskæftigelse. Dertil kommer bekymringen for de byttedyr, katten enten med rette eller urette regnes for at jage. Der er mange myter i omløb, og mange reelt bekymrede røster i debatten. Debatten om huskattens indflydelse på den vilde natur er derfor blevet et omstridt og kontroversielt emne over hele verden. Den deler overordnet set debattørerne i to lejre: de, der mener, at katten bør begrænses i sin færden for at forhindre den i at jage og derved potentielt skade byttedyrspopulationerne, og de, der mener, at kattens indflydelse på naturens balance er så begrænset, at det dyreværnsmæssigt ikke kan forsvares at afholde katten fra at vandre og jage frit. Herhjemme har debatten ikke været specielt synlig i de seneste år, mens den i andre lande virkeligt formår at bringe sindene i kog. Specielt USA, Australien, New Zealand og England har været hjemsted for meget 1

9 modsatrettede synspunkter og stejle holdninger fra begge sider. Det bliver hyppigt diskuteret, hvorvidt der skal sættes restriktioner op for hold af huskatte, herunder tvangsneutralisering, natligt udgangsforbud, begrænsninger i mængden af katte pr. husstand, forbud mod katte i risikozoner, forbud mod at katten forlader ejerens grund og tvungen registrering af alle katte. I USA og Canada har fuglebeskyttelsesorganisationer længe kørt kampagner for at få bragt kattene permanent indendørs, herunder bl.a. den amerikanske The Cats Indoor Campaign og det canadiske The Cats In Kennels Program. Desværre for både katten og naturen føres debatten på begge sider ikke altid på baggrund af fakta og kendsgerninger, men mere ud fra overleveringer, myter og egne erfaringer. Dertil kommer folks meget personlige holdninger, ofte stærkt præget af deres sympatier og antipatier. I Australien kom det så vidt, at en miljøforkæmper syede sig et sæt tøj af flåede katte og offentligt slog fast at den eneste gode kat er en flad kat. Den ophedede debat nåede derefter det australske parlament, hvor et medlem agiterede for total udryddelse af alle katte i hele Australien (Woods, 1997). Lidt groft sagt kan det derfor ofte betegnes som en debat imellem kattefolket (de såkaldte felinofiler) og fuglefolket en debat hvor følelser kommer til at spille en stor rolle. Så selv om de fleste argumenter er baseret på en oprigtig bekymring for kattens potentielle byttedyr, deltager stadigt flere med den holdning, at katten som den introducerede prædator, den er, slet ikke skal have adgang til naturen, samt at den uanset om det er bæredygtigt eller ej ikke skal have lov til at slå dyr ihjel. Der ses derved sideløbende med bekymringen for naturen en personlig, etisk dimension i debatten. Studier af kattens fødevalg i en lang række lande har givet adskillige detaljerede artslister og frekvensrater, som ivrigt bliver fortolket af både fag og lægmænd. Men spørgsmålet om katten virkelig er et problem for naturen er der endnu ingen, der har kunnet be eller afkræfte. Katten agerer i et yderst komplekst økosystem, indenfor hvilket mængden af faktorer er tæt ved uendelig. Det er derfor særdeles svært at få data, der entydigt afgører, at kattens prædation er skadelig. Det er tilnærmelsesvist lykkedes på enkelte isolerede øer og visse steder i Australien, hvor man har kunnet begrænse mængden af faktorer, men selv disse data er grundlag for debat. Formålet med denne rapport er derfor heller ikke endeligt at fastslå, hvorvidt kattens indflydelse på den danske natur er positiv, negativ eller neutral. Det kan de indsamlede data slet ikke bære. Formålet er til gengæld at tilvejebringe data, viderebringe viden og forsøge at skabe et overblik, der kan bidrage til debattens saglighed. Rapporten er baseret på et af de største datasæt, der er indsamlet på verdensplan (i alt ca. 900 katte) og kan trods visse forbehold give et fornuftigt billede af, hvad den danske kat indtager. Det er dog her væsentligt at fastslå, at rapporten ikke kan dokumentere, hvad katten reelt dræber idet ikke alt, hvad der bliver dræbt, bliver ædt og at det derfor ikke kan fastslås med sikkerhed, hvor stor en påvirkning 2

10 katten øver på de forskellige byttedyrspopulationer. Men rapporten kan give et solidt indblik i den danske kats fødesammensætning, hvilket sammenholdt med den øvrige viden på området er et væsentligt skridt på vejen til en bedre forståelse af katten i den danske natur. Er katten eksempelvis den effektive rottejæger, mange regner den for? Er den en notorisk fugledræber? Hvilke musearter foretrækker den? Er ådsler et væsentligt bidrag til føden? Er den en væsentlig prædatorer på herpetofaunaen? Er hankatte bedre jægere end hunkatte? Tager de affald? Og hvad med spidsmus? Hvordan påvirker kastration og sterilisation jagtfrekvensen? Er overvægtige katte dårlige jægere? Spiller kattenes alder en rolle for fødevalget? Er der forskel på fødevalget i løbet af året? Rapportens formål er at skabe overblik over disse spørgsmål og en lang række andre spørgsmål med relation til kattens fødevalg. Men ud over en diskussion af fødevalget, vil rapporten indeholde en diskussion af en række andre emner med katten som fokus. Indsamlingen af et så stort datasæt som det herværende giver nemlig et unikt afkast af data, der ikke alle er strengt relateret til fødevalg. Emner som øremærkning, trafikdrab, foderstand og indvoldsorm vil derfor blive også diskuteret på baggrund af de indsamlede katte. Til slut vil kattens indflydelse på den danske natur blive berørt. Ikke med intentionen om at kunne besvare dette komplekse spørgsmål, men som et bidrag til den væsentlige debat, der jævnligt tages op af bekymrede naturelskere og fuglekiggere over hele verden. 3

11 Materiale og metode Indsamlingen af katte Det var fra starten af undersøgelsen et væsentligt kriterium, at der skulle indsamles så mange katte som muligt, idet det var ønsket, at rapportens konklusioner blev baseret på et så solidt datamateriale som overhovedet muligt. Indsamlingen af katte blev derfor prioriteret højt hele vejen i projektforløbet. Denne prioritering medførte en betydelig forsinkelse af projektet, idet det viste sig, at indsamlingen af katte var langt mere problematisk, end det var muligt at forudsige ved projektets start. Prioriteringen medførte imidlertid også, at der til slut var blevet indsamlet så mange katte, at undersøgelsen nu kan regnes blandt de største af slagsen i verden, sandsynligvis den største overhovedet. Det blev fra starten besluttet, at det skulle være Falck A/S, der skulle stå for indsamlingen af trafikdræbte katte, idet det er en landsdækkende organisation, hvis medarbejdere færdes intensivt på de danske landeveje. Folkene hos Falck var særdeles samarbejdsvillige og indvilgede i at indsamle og opbevare de trafikdræbte katte, indtil de kunne afhentes af et transportfirma. Der blev derfor ved projektstart indkøbt og opstillet frysere hos fem Falckstationer fordelt over hele landet (Skagen, Vejle, Odense, Slagelse og Vordingborg). Udover disse blev en dyrlægepraksis på Bornholm kontaktet, og denne indvilgede i at lægge trafikdræbte katte til side og sende dem videre til os. Der blev opstillet et enkelt kriterium for hvilke katte, der skulle indsamles. Vi var nemlig interesseret i at begrænse undersøgelsen til kun at omfatte katte med adgang til det åbne land, og dermed var det vigtigt, at de indsamlede katte var blevet dræbt uden for bygrænsen. Dette kunne til en vis grad bortluge de katte, der udelukkende havde deres gang i bynær bebyggelse. Falckredderne og dyrlægerne fik derfor instruks om at indsamle trafikdræbte katte uden for bygrænsen og mærke dem med informationer om fundsdato og fundssted. Det viste sig efter nogle måneder, at indsamlingsraten var alt for lav, og det blev derfor besluttet at involvere flere Falckstationer. I april 2004 blev Falck derfor igen kontaktet, og igen stillede en række Falckstationer beredvilligt op til hjælp for projektet. Denne gang blev stationerne i Aalborg, Århus, Toftlund, Holbæk, Svendborg og Maribo involveret i katteindsamlingen og fik opstillet frysere til formålet. Da det efter nogle måneder igen blev klart, at projektets målsætning om minimum 800 katte ikke kunne nås indenfor en overskuelig fremtid, blev det besluttet at tage kontakt til amternes veje og trafikforvaltninger for via dem at få medarbejderne på amtsvejene til at deltage i indsamlingen. Fem amter indvilgede i at deltage, og de stillede folk til rådighed fra amtspladser indenfor i alt 9 distrikter (Randers, Skanderborg, Viborg, Års, Pandrup, Varde, Grindsted, Holstebro og Skjern). Der blev 4

12 indkøbt brugte frysere til disse amtspladser og medarbejderne fik grundige instrukser om proceduren for katteindsamlingen. Dertil blev endnu en dyrlæge på Bornholm involveret i projektet, og efterhånden fik disse mange engagerede indsamlere indsamlingsraten til at stige til et fornuftigt niveau. Efter et par måneders indsamling stødte endnu et alvorligt problem til. Indsamlingen af katte havde hidtil foregået på den måde, at en ansvarlig fra Falckstationerne kontaktede Zoologisk Museum, når en fryser var fyldt til randen med døde katte. Derefter blev et transportfirma kontaktet og bragte kattene til Zoologisk Museum. Efter 56 forsendelser nægtede transportfirmaet imidlertid at transportere de døde og undertiden meget ildelugtende katte, både af hensyn til chaufførerne og af hensyn til et nyligt vedtaget EUregelsæt om transport af døde dyr. Der blev derefter forhandlet med en række andre transportfirmaer, hvoraf flere indgik aftale med os. Ingen ville dog fortsætte med transporten af katte efter de første par kørsler. Derefter blev et firma med kompetence indenfor transport af døde dyr kontaktet, men heller ikke de ville transportere de døde katte. Til sidst var der ikke anden udvej, end at vi (rapportens forfatter og biologistuderende Malene Tappert) selv transporterede kattene fra fryserne til Zoologisk Museum. I alt blev der kørt omkring 20 indsamlingsture rundt i landet af én eller to dages varighed, og ved indsamlingens afslutning i foråret 2005 havde dette resulteret i indsamlingen af i alt 890 katte. Dissekeringen af katte Når kattene var blevet bragt til Zoologisk Museum, blev de lagt til optøning i omkring 48 timer. Derefter blev hver enkelt kat dissekeret, og alle data blev registreret, først på papir og senere i en database. Dissekeringen blev foretaget i museets afkogningslokale af konservatorstuderende Line Forsberg og rapportens forfatter, samt lejlighedsvis med hjælp fra biologistuderende Malene Tappert. For hver kat blev det undersøgt, hvilket køn den havde, og derefter om den havde intakte testikler eller ovarier. Hvis der ikke kunne findes testikler i scrotum eller ovarier, blev katten registreret som henholdsvis kastreret eller steriliseret. Kattens ører blev undersøgt for øretatoveringer, og hvis en sådan var til stede, blev nummeret registreret, og katten frosset ned igen. Nummeret på øretatoveringen blev sendt til Dyrenes Beskyttelse, der tog kontakt til kattens ejer. Denne fik en længerevarende frist til at svare på, om 5

13 katten måtte bruges i undersøgelsen eller ej. Det viste sig imidlertid at være særdeles svært at finde frem til alle ejere, idet øretatoveringerne var meget svære at aflæse korrekt. Vi var altid to til at aflæse tatoveringen, og vi skrabede altid grundigt ørerne rene for snavs og hår. Trods det, og trods at vi både havde et særdeles godt lys og ofte tatoveringer i begge ører, viste det sig alligevel ofte, at det nummer, vi registrerede, enten ikke eksisterede, eller at katten levede i bedste velgående. De ejere, det lykkedes os at kontakte, og som igen kontaktede os vedrørende tilladelse var alle positive overfor undersøgelsen og gav samstemmende tilladelse til dissekering. En enkelt ejer ønskede katten hjem til begravelse i haven, men kom aldrig og hentede den. Hvis ejerne af de øretatoverede katte ikke reagerede indenfor den fastsatte frist, blev dette tolket som en stiltiende accept af dissekeringen. En stor del af de øretatoverede katte indgår derfor i undersøgelsen. De sidst indsamlede katte blev dissekeret så tæt på projektets afslutning, at de øretatoverede kattes ejere ikke kunne nå at kontakte os om tilladelse til dissekering. Derfor indgår de ikke i det endelige projekt. Når kattens ører var blevet undersøgt for øretatoveringer, blev tænderne undersøgt. Tandsættet blev brugt til at fastslå kattens alder. Hvis den stadig havde mælketænder eller var i gang med tandskift, blev den klassificeret som juvenil. Katte begynder at skifte deres mælketænder 46 måneder efter fødslen (Bateson, 2000), så aldersbestemmelse ud fra tænder vil placere katte ældre end 46 måneder blandt de adulte. Hvis katten havde fuldt udviklet tandsæt med sunde og spidse tænder, blev den klassificeret som adult. Hvis den derimod havde meget slidte tænder og manglede spidser på hjørnetænderne samtidigt med at dens pels var begyndt at gråne, blev den klassificeret som ældre. Senere i dissekeringen blev kattens foderstand vurderet. Det blev undersøgt, hvorvidt ribbenene og rygraden kunne mærkes eller direkte ses. Bugen blev skåret op og det blev undersøgt hvor meget subkutant og intraabdominalt fedt, der var til stede. Alle disse tegn blev brugt til at klassificere katten som henholdsvis undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Derefter blev mavesækken undersøgt. Hvis den var beskadiget, og der var kommet madrester ud i bugen, blev katten registreret som perforeret og dermed udelukket af fødeundersøgelsen. Dens øvrige data blev dog registreret og indgik i de ikkeføderelaterede undersøgelser. Hvis mavesækken var hel, blev den skåret fri fra tarmkrøs og spiserør/tarm og lagt i en nummereret pose til videre nedfrysning. 6

14 For de fertile hunkattes vedkommende blev det undersøgt om de var drægtige eller lakterende. Eventuelle yderligere bemærkninger om katten blev til slut skrevet ned, og katten blev sendt til destruktion. Maveundersøgelsen Mavesækkene blev taget ud af fryseren ca. 5 timer før dissekering og lagt til optøning i laboratoriet. Det optøede indhold blev hældt ud i en petriskål og vejet. Derefter blev indholdet af maven grundigt undersøgt og inddelt i 10 fødekategorier ( kattemad, pattedyr, fugle, krybdyr/padder, invertebrater, plantemateriale, frugt, ådsler, affald og andet ). Tabel 1 indeholder en definition af disse 10 kategorier. Derudover blev det registreret, hvorvidt der var tegn på kattehår/hårboller i maverne, om der var tegn på græs, samt om der var indvoldsorm. Hvis der var én eller flere af disse til stede, blev de registreret særskilt i databasen og ikke indregnet i maveindholdet som føde. Den procentmæssige fordeling af de ti fødekategorier blev noteret på det tilhørende dataark og det eksakte indhold af maverne blev bestemt, hvor det var muligt. Hvor identifikation ikke var muligt blev der udtaget prøver til senere analyse. Det gjaldt altid hår og fjer, men også eksempelvis knoglerester og tænder. Det var meget forskelligt fra mave til mave i hvor høj grad indholdet var fordøjet og i hvor grad de forskellige hovedgrupper var blandet ind i hinanden. Det var derfor ikke muligt at fastlægge en overordnet retningslinie for hvor mange prøver, der skulle udtages fra hver enkelt mave og det måtte bero på individuelle skøn fra gang til gang. Hvor der var hele dyr repræsenteret eller store sammenfiltrede bunker af hår eller fjer, blev der taget minimum to prøver fra hvert genkendeligt individ eller bunke. Hvor alt materialet var sammenblandet og individer ikke kunne genkendes, blev der taget prøver i tilstrækkeligt omfang til at sikre en rimelig dækning af materialets diversitet. Alle udtagne prøver blev undersøgt og identificeret ved hjælp af de tilgængelige nøgler og referenceværker. Minimum fem hår blev analyseret fra hver hårprøve. 7

15 Fødekategori Definition Kattemad Pattedyr Fugle Krybdyr/padder Invertebrater Plantemateriale Frugt Ådsler Affald Andet Alt, hvad der fremstod som kattemad, både tørkost og dåsefoder. I denne kategori regnes menneskeføde også som kattemad, idet katte undertiden får blandet rester fra middagsbordet i foderet. Alt, hvad der havde pels, samt løse hår. Undertiden blev der registreret kranierester og lignende, der med sikkerhed havde tilhørt pattedyr, der var så små, at de kunne være fanget af katten selv og derfor ikke blev kategoriseret som ådsler. Hvis de undersøgte hår blev identificeret som kattehår, indgik disse ikke i én af fødekategorierne, da det ikke blev regnet som indtaget som føde, men som en del af soigneringen. Alt, hvad der havde fjer og/eller rester fra næb eller kløer. Alt, hvad der med sikkerhed kunne kategoriseres som krybdyr eller padderester. Alt, hvad der med sikkerhed kunne kategoriseres som hele invertebrater eller dele heraf. Der blev ikke ledt specifikt efter rester af regnorme, idet det ville kræve undersøgelse af hele maveindholdet under mikroskop. Alt, hvad der kunne være uforarbejdet plantemateriale, med undtagelse af græs. Hvis der blev fundet græs, blev det registreret, men udeladt af fødeundersøgelsen, da det har en anden betydning for katten end ren føde. Alt, hvad der med sikkerhed kunne kategoriseres som frugt. Alt, hvad der var rester af så store pattedyr/fugle, at de ikke kunne være fanget af katten selv. Alt, hvad der ikke var egentlig føde: herunder papir, elastikker, sølvpapir, læder, plastic, osv. En samlekategori for sjældne fødevarer som eksempelvis fisk. I kategorien indgår også uidentificerbar føde. Tabel 1. Oversigt over fødekategorier, inklusiv definition af kategoriernes indhold. Identifikationen af pattedyr og fugle Pattedyr og fugle blev kategoriseret til artsniveau ved brug af tilgængelige identifikationsnøgler (Wildman, 1954; Day, 1966; Debrot, 1982; Teerink, 1991), samt ved hjælp af en dansk referencesamling baseret på hår og fjer fra danske dyr, samt en dansk identifikationsnøgle. Både referencesamlingen og identifikationsnøglen er lavet af denne rapports forfatter til brug for en tidligere fødeundersøgelse. 8

16 Hår Hårene blev identificeret til artsniveau ved hjælp af en analyse, der er baseret på tre strukturelle parametre, der til sammen giver hårene deres artsspecifikke karakteristika. Det drejer sig om hårets medulla, dets kutikula, samt dets tværsnit. En hårstrukturanalyse starter derfor med en undersøgelse af hårets medulla under mikroskop, derefter følger en undersøgelse af et aftryk af hårets kutikula og til slut en undersøgelse af tværsnit i hele hårets længde. Medullaen kan hos de fleste arter af mindre pattedyr studeres direkte under mikroskop, mens de større arters medulla ofte er mørk og uigennemsigtig pga. af luftophobninger inde i håret. Hvis disse arter skal kunne identificeres er det nødvendigt at erstatte denne luft med en transparent væske. I denne undersøgelse blev brugt paraffinolie, da dette er effektivt og let at arbejde med. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at påføre paraffinolie, fastgøres hårene med lim i 35 punkter på et objektglas. Derefter snittes mellem punkterne med et barberblad og paraffinolien påføres med pensel. Objektglasset opvarmes over en bunsenbrænder til paraffinen er meget varm og gerne kogende, objektglasset køles ned i ca. 30 minutter, og håret undersøges under mikroskop. Ofte vil olien have erstattet luften i nærheden af snittene, og håret kan bestemmes. Undertiden er pigmenteringen dog så mørk at medullaens struktur ikke kan ses. Når hårenes kutikula skal undersøges, skal der først laves en afstøbning af de enkelte hår. Dette foregår ved at et tyndt lag af en opvarmet gelatineopløsning spredes ud på et objektglas, hårene bliver placeret i opløsningen, og denne får lov til at størkne i ca. to timer. Placeringen af hårene markeres derefter med en farvet tusch, hårene bliver forsigtigt fjernet med en pincet og kutikulaens aftryk kan studeres under mikroskop. Tværsnitsundersøgelsen foregår ved at der laves en række tværsnit af håret i hele dets længde. Derefter studeres tværsnittene under mikroskop, idet der nøje holdes øje med hvor på håret, tværsnittet er lavet. Det er nemlig det kombinerede billede af hårets tværsnit, der giver det endelige bud på, hvilken art, håret stammer fra. Fjer De artskarakteristiske træk ved fjer ses på de såkaldte dunbistråler, der findes på de bløde stråler ved basis af fjeraksen og kan kendes på deres løse struktur uden kroge. På disse dunbistråler sidder der opsvulmede knuder (nodes), hvis form, størrelse og indbyrdes struktur er karakteristisk for de enkelte ordener af fugle. Disse knuder kan mere eller mindre sikkert bestemmes til art med et scanningelektronmikroskop, men da dette ville være for tidskrævende i forhold til hvilke 9

17 oplysninger, der er relevante for dette projekt, blev fuglene kun bestemt til orden. Dette gøres ligeledes ved hjælp af dunbistrålernes knuder, men kræver kun brug af et almindeligt mikroskop. Identifikationsproblemer Visse pattedyrarter og fugleordener er vanskeligere at identificere end andre. Specielt gælder dette for visse musearter, samt for harer og kaniner. Halsbåndsmus (Apodemus flavicollis) og skovmus (Apodemus sylvaticus) har så ensartede hår, at det ikke på baggrund af hårstrukturanalyse er muligt at skelne disse to arter fra hinanden. Det var derfor nødvendigt at registrere fund fra disse to arter sammen som halsbåndsmus/skovmus eller i kort version H/S. Det samme var tilfældet for nordlig og sydlig markmus (Microtus agrestis og Microtus arvalis), der hér blot registreres som markmus. Det er meget svært at skelne hår fra henholdsvis harer (Lepus capensis) og kaniner (Oryctolagus cuniculus), og disse bliver derfor registreret sammen som harer/kaniner eller lagomorfer. For at kunne identificere fjer, er det nødvendigt, at der på de fundne fjer er bevaret de karakteristiske dunbistråler. Når der blot blev fundet en enkelt fjer, var dette ikke altid tilfældet, og fuglen måtte derfor registreres som ukendt. Det skal hér for en god ordens skyld nævnes, at ikke alle fugle bliver fundet ved undersøgelse af maveindhold, idet meget unge fugle ikke har regulære fjer. Det er derfor ikke umuligt, at der har været maver med indhold af redeunger, der ikke er blevet registreret. Andre undersøgelser er stødt på samme begrænsning, eksempelvis Fiore & Sullivan (2000) og Liberg (1984). Det samme gør sig i øvrigt gældende for nogle nyfødte pattedyr, der på samme måde ikke efterlader sig identificerbare spor i form af hår. En anden fejlkilde er kattelegetøj, der ofte er lavet af fjer eller kaninskind. Mange katte holder af at spise disse dele af deres legetøj, og der kan derfor være tale om en overrepræsentation af henholdsvis fugle og kaniner. Etablering af database Efter undersøgelsen af maverne var afsluttet, blev der oprettet en database, der kunne behandle de store mængder af data, der var tilgængelige for hver undersøgt kat. Mængden af data var så store at sammenligninger med flere parametre ville være nærmest umulige at foretage uden computerens hjælp. Databasen blev oprettet som en relationsdatabase i databaseprogrammet Access og består af en overordnet tabel med 29 bagvedliggende tabeller. Tilsammen indeholder disse tabeller oplysninger 10

18 om dødsår, dødsmåned, årstid, øretatovering, køn, alder, indvoldsorm, område, by, foderstand, drægtighed, hårboller, maveindholdets type maveindholdets vægt, hvilke procentsatser fødegrupperne udgjorde, hvilke arter af pattedyr maverne indeholdt, hvilke ordener af fugle, hvilke typer plantemateriale, frugt, invertebrater og diverse, der blev fundet i de enkelte maver, samt et felt til indtastning af alle øvrige informationer om de enkelte katte. Analyse af data Der blev som nævnt indsamlet mange data for hver kat, og den ovennævnte database gør det muligt at korrelere en lang række af disse data i forsøget på at få afklaret forskellige typer spørgsmål om kattens levevis. Ikke alle data er direkte føderelaterede, men bliver alligevel inkluderet i denne rapport, da analysen af disse kan øge kendskabet til den danske kat på en måde, der gør diskussionen om kattens fødevalg mere nuanceret. De to typer data bliver i resultatafsnittet præsenteret som henholdsvis ikkeføderelaterede data og føderelaterede data. Ikkeføderelaterede data Med baggrund i de indsamlede data blev følgende spørgsmål belyst Hvordan ændredes kattenes foderstand sig over året? Var der forskel på foderstanden mellem fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte? Var der årstider, hvor bestemte grupper af katte hyppigere blev dræbt i trafikken end andre? Var der forskel i foderstanden for juvenile, voksne og gamle katte? Resultatafsnittet viser en række tabeller til belysning af disse spørgsmål, der senere vil blive diskuteret i diskussionsafsnittet. Tallene i tabellerne er testet ved brug af χ²test, (df=1), *=P<0,05, **=P<0,01, ***=P<0,001. Der er korrigeret for Yates, hvor det var nødvendigt. Føderelaterede data Indholdet af mavesækkene blev analyseret på baggrund af både frekvens og volumendata. Det er derfor både blevet registreret, hvor hyppigt et bestemt fødeemne forekommer i mavesækkene, og hvor stor en volumen dette fødeemne repræsenterer. Begge metoder har imidlertid deres begrænsninger: hyppighedsdata har tendens til at overestimere betydningen af små fødeemner så som invertebrater, plantemateriale og frugt, hvorimod volumendata kan være behæftet med 11

19 fejlkilder såsom varierende grader af fordøjelighed. At analysere på baggrund af begge typer data giver derfor den mest troværdige analyse (Goszczynski, 1974; Kauhala et al., 1998). Hyppighedsdata For hvert af de ti fødeemner er det blevet beregnet, hvor hyppigt fødeemnet forekom i maverne, altså den procentvise hyppighed eller hvor mange procent af kattene, der havde spist fødeemnet. Dette tal vil fremover blive angivet som POV (Percentage Occurrence Value). POV for fødeemnerne er blevet beregnet for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte), samt for de tre alderskategorier (juvenile, voksne og ældre katte). Udover de eksakte hyppighedstal (POV) blev de relative hyppighedstal beregnet. Dette blev gjort ved at dividere antallet af registreringer af et enkelt fødeemne med det samlede antal registreringer af alle fødeemner og gange med 100 for derved at få tallet som procent. Derved fremkommer et mere sammenligneligt billede af kattenes føde, nemlig hvor kvalitativ vigtig et specifikt fødeemne er for den samlede fødekomposition. Disse relative hyppighedstal vil fremover blive refereret til som COV (Composition Occurrence Value). Senere i resultatafsnittet vil hyppighedsdata for pattedyr og fugle blive præsenteret. Så vidt muligt er alle pattedyr bestemt til art og alle fugle til orden, og data for disse bliver præsenteret som POV. Data er beregnet for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte), samt for undervægtige, normalvægtige og overvægtige katte. Sammenligninger af hyppighedsdata er blevet testet ved brug af χ²test, (df=1), *=P<0,05, **=P<0,01, ***=P<0,001. Der er korrigeret for Yates, hvor det var nødvendigt. Volumendata For hvert af de ti fødeemner er det blevet beregnet, hvor mange gram af fødeemnet, der gennemsnitligt blev fundet i maverne. Dette blev gjort ved, at der i laboratoriet for hver mave blev estimeret, hvor stor en procentdel af maveindholdet, de forskellige fødeemner udgjorde. Senere blev disse procentsatser ganget med den samlede vægt af maveindholdet. Fra disse data blev den gennemsnitlige vægt af de individuelle fødeemner pr. kat estimeret. Disse tal vil fremover blive refereret til som MWFC (Mean Weight of Food Categories). Som for hyppighedsdata er MWFC 12

20 blevet estimeret for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, samt for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte). Udover disse eksakte tal, er også de relative værdier blevet estimeret. Dette er blevet gjort ved at dividere den samlede vægt for et individuelt fødeemne med den samlede vægt af maveindholdet. Derved fås en volumenmæssig komposition af føden, altså hvor stor en andel vægten af et fødeemne udgør i forhold til vægten af den samlede mængde føde. Disse relative tal vil fremover blive refereret til som VCC (Volumetric Contribution to diet Composition). Sammenligninger af volumendata er blevet testet ved brug af Ttest for parrede observationer samt ANOVA onewaytest. Signifikans blev taget ved P < 0,05. Udover interne sammenligninger bliver de relative tal for hyppighed (COV) og volumen (VCC) også sammenlignet med hinanden. Forskellen mellem COV og VCC fortæller mere detaljeret om kattens fødesammensætning og giver et mere nuanceret billede. Den gennemsnitlige vægt af maveindhold pr. kat er henholdsvis blevet estimeret for det samlede antal katte, for katte indsamlet indenfor de fire årstider, for de fire køn (fertile hankatte, fertile hunkatte, kastrerede hankatte og steriliserede hunkatte), for drægtige hunkatte, samt for undervægtige, normalvægtige og overvægtige katte. Disse tal er blevet testet ved brug af Ttest for parrede observationer samt ANOVA onewaytest. Signifikans blev taget ved P < 0,05. Øvrige data Til slut i resultatafsnittet vil der blive præsenteret data for drægtige katte, for katte med indvoldsorm, for katte med græs i maven, for katte med hårboller i maven, samt for øretatoverede katte. Sammenligninger mellem disse tal er blevet testet ved brug af χ²test, (df=1), *=P<0,05, **=P<0,01, ***=P<0,001. Der er korrigeret for Yates, hvor det var nødvendigt. 13

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Legetøj der sælges i alternative butikker

Legetøj der sælges i alternative butikker Rapport over Overvågningsindsats 2010 RK2010 5c Legetøj der sælges i alternative butikker 332-32-00030 1 Indholdsfortegnelse Formål...2 Kort opgavebeskrivelse...2 Kort konklusion...2 Udførelse...3 Resultater...4

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Rapport om Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Landsresultatet Fokus på DGI Vestjylland Bag om banernes besøgsrunde I 2011 besluttede bestyrelsen i De Danske Skytteforeninger (DDS) nu

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere