Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012

Transkript

1

2 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts

3 Indhold > 1 Indledning 4 2 Dagsorden 5 3 Status Profil og strategiske mål Økonomi og personale Uddannelse og internationalisering Efter- og videreuddannelse Ph.d.-uddannelsen og forskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Innovation og videnudveksling Strategisk fysisk planlægning 49 4 Opfølgning på Rigsrevisionens beretning om undervisningen på universiteterne Antal undervisningstimer på Danmarks Tekniske Universitet Forskerdækning af undervisningen på Danmarks Tekniske Universitet 50 5 Karriereveje anerkendelse og mobilitet Gennemsigtighed i karriemuligheder og karriereafklaring Anerkendelse af aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning Mobilitet mellem danske universiteter samt til og fra private og offentlige virksomheder 56 6 Digitalisering Universitetets status på området 61 7 Konklusion 68 Bilag 1: Brev fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til Danmarks Tekniske Universitet af 25. juni 2012 som opfølgning på Danmarks Tekniske Universitets årsrapport for Bilag 2: Brev fra Danmarks Tekniske Universitet til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af 13. august 2012 vedr. opfølgning på Danmarks Tekniske Universitets årsrapport for

4 1 Indledning > Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afholder i perioden november 2012 til marts 2013 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Det er fjerde år, der afholdes tilsynsmøder med landets universiteter. Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Danmarks Tekniske Universitet, skrevet af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, til brug for tilsynsmødet med universitetet den 30. november Rapporten er bygget op med en indledende status om Danmarks Tekniske Universitet. I statuskapitlet redegøres for universitetets rammer økonomi og personale samt universitetets videnproduktion med fokus på universitetets uddannelse, forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening, innovation og videnudveksling og strategisk fysisk planlægning. På enkelte områder indgår opfølgning på tilsynsrapporten fra Herefter følger baggrund for tre udvalgte temaer: Opfølgning på Rigsrevisionens beretning om undervisning på universiteterne med særligt fokus på omfanget af undervisnings- og vejledningstimer og forskningsbasering af uddannelserne på baggrund af Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne, fra august Karriereveje på universiteterne og anerkendelse af aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnudveksling. Digitalisering med særligt fokus på den fælles offentlige digitaliseringsstrategi og universiteternes anvendelse af IKT-støttet læring. Efter tilsynsmødet den 30. november 2012 er rapporten blevet udbygget med information fra Danmarks Tekniske Universitet samt konklusioner fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på, at de anvendte definitioner i tabellerne kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport. Rapporten er offentliggjort på fivu.dk. 4

5 2 Dagsorden > Dagsorden for tilsynsmøde den 30. november 2012 Dagsordenspunkt Materiale 1. Velkomst v/dtu 2. Introduktion v/ui 3. Status for DTU Baggrundsmateriale fra UI 4. Opfølgning på Rigsrevisionens beretning om undervisning på Baggrundsmateriale fra UI universiteterne 5. Karriereveje på universiteterne Baggrundsmateriale fra UI 6. Digitalisering Baggrundsmateriale fra UI 7. Videre proces 8. Eventuelt 5

6 3 Status > 3.1 Profil og strategiske mål Danmarks Tekniske Universitets faglige spidskompetencer ligger inden for det teknisk- naturvidenskabelige område og med særlige satsninger inden for nanoteknologi, systembioteknologi, kommunikationsteknologi, energiteknologi og udvikling af bæredygtige teknologier, herunder specielt bæredygtig energi. Det er Danmarks Tekniske Universitets mission at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. I universitetets strategi for defineres tre overordnede strategiske mål: Danmarks Tekniske Universitet skal på globalt plan være kendt og respekteret som et førende teknisk universitet på grund af sit forskningsniveau, sine alumner, sine værdier og sin universitetskultur. Danmarks Tekniske Universitet skal være blandt de førende tekniske universiteter i Europa. Danmarks Tekniske Universitet skal være garant for den akademiske frihed og videnskabelige uafhængighed. Danmarks Tekniske Universitet har vedtaget en overordnet strategisk campusplan, der medfører, at alle nuværende aktiviteter i København, Mørkhøj, Frederiksberg, Lindholm, Charlottenlund og Aarhus frem mod 2016 vil blive samlokaliseret på Lyngby Campus og Risø Campus. Den 1. januar 2013 blev Danmarks Tekniske Universitet større, da universitetet fusionerede med Ingeniørhøjskolen i København. Ingeniørhøjskolen i København ligger i Ballerup og har i dag 10 forskellige diplomingeniøruddannelser. Fusionen betyder flere muligheder for alle studerende ved Danmarks Tekniske Universitet, både nuværende og kommende, i form af blandt andet flere medstuderende, flere undervisere, flere undervisningsfaciliteter og flere muligheder for samarbejde med erhvervslivet. Målet er at uddanne flere innovative ingeniører til erhvervslivet. Det forventes, at den øgede indsats på den mere praksisorienterede diplomingeniøruddannelse vil etablere et stærkere bånd mellem Danmarks Tekniske Universitet og dele af erhvervslivet. Kombinationen mellem diplomingeniøruddannelsens erhvervsorienterede tilgang og Danmarks Tekniske Universitets øvrige forskningsorienterede tilgang vil således blive styrket. Det forudses, at denne udvikling vil øge antallet af innovative erhvervssamarbejder samtidig med, at den vil stimulere de studerendes iværksætterlyst. Det første fælles optag på det nye fusionerede Danmarks Tekniske Universitet vil finde sted i sommeren Indtil da bliver studerende optaget på de retninger, der i dag findes på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København. Studerende, der starter på en diplomingeniøruddannelse i 2012 eller senere på Danmarks Tekniske Universitet eller Ingeniørhøjskolen i København, vil få studieaktivitet i både Lyngby og Ballerup. Fusionen skal føre til, at der bliver skabt de bedste betingelser for det fremtidige studiemiljø på det fusionerede Danmarks Tekniske Universitet. 6

7 Danmarks Tekniske Universitets strategi for forskning er, at: Være blandt verdens førende forskningscentre inden for tre til fem veldefinerede områder. Have forskningstyngde bredt inden for det teknisk-naturvidenskabelige område på et stærkt grundfagligt fundament. Forskningen skal være internationalt interagerende med førende forskningscentre, private som offentlige, og især med toneangivende tekniske universiteter. Danmarks Tekniske Universitets strategi for uddannelse er, at: Tilbyde ingeniøruddannelser inden for hele det teknisk-naturvidenskabelige område inklusive life science og tilgrænsende samfundsvidenskab, i eget regi eller i samarbejde med andre internationalt førende partneruniversiteter. Deres akademiske grader på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau skal have høj international standard og være blandt de højest ansete i Europa. Have en stærk national studentersøgning, en voksende søgning af velkvalificerede udenlandske studerende og et stigende antal dimittender, som har gennemført en del af deres uddannelse ved anerkendte udenlandske universiteter. Danmarks Tekniske Universitets strategi for myndighedsbetjening er, at: Danmarks Tekniske Universitet til danske myndigheder skal levere forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning, som giver tryghed for ydelsernes kvalitet og rettidighed, og som gør universitetet til det danske samfunds foretrukne leverandør af myndigheds- og sektorydelser inden for sit faglige kompetenceområde. Danmarks Tekniske Universitets strategi for innovation er, at: Danmarks Tekniske Universitet skal ekspandere og optimere sit sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt drift af forskerparker. Danmarks Tekniske Universitet skal tilbyde et bredt dækkende efter- og videreuddannelsesprogram, der skal formidle den nyeste teknisknaturvidenskabelige viden og know-how til virksomheder, erhvervssektorer, professioner og enkeltpersoner. Danmarks Tekniske Universitets nuværende strategi løber til og med Strategien vil derfor blive taget op til revision i 2013, men hovedpunkterne i strategien er fortsat gyldige, og universitetets daglige praksis er i overensstemmelse hermed. Innovationsområdet vil dog blive opprioriteret på universitetet i den kommende tid. Drøftelserne om en ny strategi vil indgå som en central del af bestyrelsens arbejde i

8 3.2 Økonomi og personale Dette afsnit giver et overblik over universitetets økonomi og personalesammensætning. Oplysningerne er hentet fra universitetets årsrapporter, finansloven og Finansministeriets personaledatabase. Universitetets økonomi Danmarks Tekniske Universitet havde i 2011 et overskud på 81,1 mio. kr. mod et overskud på 82,2 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets indtægter udgjorde begge år cirka 2 procent, jf. tabel Danmarks Tekniske Universitet havde budgetteret med et resultat for 2011 på 23,2 mio. kr., og årets resultat i 2011 var således 57,9 mio. kr. større end det forventede. Danmarks Tekniske Universitet anfører i årsrapporten, at universitetet forventer et mindre overskud for Det er universitetets forventning, at der inden for de kommende år fortsat vil være behov for en tilpasning af universitetets finansielle situation for at muliggøre tilvejebringelse af kapital til nødvendigt bygningsvedligehold og fornyelse. Som led i en analyse af årsagerne til universiteternes samlede overskud på 786,1 mio. kr. i 2011, anmodede Styrelsen for Universiteter og Internationalisering den 15. juni 2012 Danmarks Tekniske Universitet om at uddybe årsagerne til universitetets overskud i Danmarks Tekniske Universitet har oplyst, at det højere overskud blandt andet skyldes øgede patentindtægter på 7 mio. kr., opskrivning af kapitalandele på 18 mio. kr., renter af vunden skattesag på 7 mio. kr., samt lavere finansielle omkostninger primært som følge af lavere renteniveau på i alt 7 mio. kr. Herudover anfører Danmarks Tekniske Universitet, at øgede nettoindtægter på 27 mio. kr. fra eksterne midler til forskning har påvirket resultatet. De øgede nettoindtægter er en følge af en lavere budgetteret overheadsats på eksterne midler til forskning end den realiserede. Det er således ikke et mindreforbrug på omkostningssiden, men i højere grad øgede indtægter, som bidrager til det positive resultat. Danmarks Tekniske Universitets egenkapital udgjorde 2.297,6 mio. kr. pr. 31. december 2010 og 2.188,8 mio. kr. pr. 31. december Faldet i egenkapitalen på trods af det positive resultat for 2011 skyldes en negativ værdiregulering af renteswaps. Soliditetsgraden udgjorde 39 procent pr. 31. december 2010 og 32 procent pr. 31. december Tabel 3.2.1: Regnskabstal for Danmarks Tekniske Universitet, mio. kr Indtægter i alt 3.746, , ,6 Årets resultat 12,4 82,2 81,1 Resultatets andel af indtægter i alt, procent 0,3 % 2,0 % 1,9 % Egenkapital pr , , ,8 Soliditetsgrad pr. 31/12 38 % 39 % 32 % Likviditetsbeholdning pr. 31/12 601,7 747, ,1 Likviditetsgrad pr. 31/12 0,9 1,0 1,2 Kilde: Danmarks Tekniske Universitets årsrapport 2009, 2010 og Danmarks Tekniske Universitet havde likvide beholdninger på 747,3 mio. kr. pr. 31. december 2010 og på 1.430,1 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden var 1,0 pr. 31. december 2010 og 1,2 pr. 31. december 2011, hvilket formelt betyder, at 8

9 universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 100 og 120 procent af universitetets kortfristede gældsforpligtelser. Danmarks Tekniske Universitets indtægter udgjorde i procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel Tabel 3.2.2: Indtægter i alt for alle universiteter i 2011, mio. kr. og procent KU AU SDU RU AAU CBS DTU ITU I alt C Indtægte r i alt 7.769, , , 0 753, , , , 6 227, , 9 Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 25. juni 2012 sendt et brev til Danmarks Tekniske Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Danmarks Tekniske Universitets årsrapport for 2011, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 19. marts Opfølgningen omfatter afrapporteringen i årsrapporten på opfyldelsen af målene i universitetets udviklingskontrakt. Opfølgningen på disse områder forløber som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Danmarks Tekniske Universitet fremsendte en sådan redegørelse den 13. august Det er styrelsens vurdering, at redegørelsen fra Danmarks Tekniske Universitet er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og Danmarks Tekniske Universitets redegørelse er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport. Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for 2011 Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for 2011 indeholdt i alt 26 mål. Heraf er 22 mål opfyldt, to mål er delvist opfyldt, et mål er ikke opfyldt og for et mål har Danmarks Tekniske Universitet ikke fundet de tilgængelige data tilstrækkelige. 9

10 Tabel 3.2.3: Status for opfyldelsen af mål i Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for 2011 Status for målopfyldelsen Antal mål 2011 Opfyldt 22 Delvis opfyldt 2 Ikke opfyldt 1 Data ikke tilstrækkelige 1 I alt 26 Kilde: Danmarks Tekniske Universitets årsrapport 2011 samt Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for Styrelsen har i forbindelse med gennemgang af målrapporteringen blandt andet bemærket, at Danmarks Tekniske Universitet har indgået aftaler om samarbejde med virksomheder i Det er en stigning på knap 25 procent i forhold til Antallet af ErhvervsPhD'er ligger lidt under målet for 2011, hvilket Danmarks Tekniske Universitet tilskriver erhvervslivets finansieringssituation. Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en markant fremgang i tiltrækningen af kapital til investering i virksomheder, der bygger på idéer fra universitetet fra 12 mio. kr. i 2010 til 353 mio. kr. som aktiekapital og 155 mio. kr. som lånekapital i Det vil sige i alt 508 mio. kr. Nøgletal for Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) er opført på finanslovens Desuden modtager Danmarks Tekniske Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling er steget med 16 procent i perioden , jf. tabel 3.2.4, idet den samlede institutionsbevilling har haft et stabilt niveau siden For perioden er det samlede uddannelsestilskud steget med 7 procent, mens øvrige tilskud er faldet med 98 procent. Danmarks Tekniske Universitets basismidler til forskning er steget med 30 procent i perioden I samme periode er de samlede basismidler til forskning til universiteterne steget med 27 procent, jf. tabel I 2013 modtager Danmarks Tekniske Universitet således 19 procent af de samlede basismidler til forskning til universiteterne. Tabel 3.2.4: Nøgletal vedr. bevillinger for Danmarks Tekniske Universitet , mio. kr. (2013-priser) Uddannelsestilskud Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UI Indeks institutionsbevilling fra UI Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FL * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 10

11 Tabel 3.2.5: Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2013-priser) Kr. Andel Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitet % Aalborg Universitet % Copenhagen Business School % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet i København % I alt % Indeks Kilde: FL Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2012 cirka 14 procent af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel Tabel 3.2.6: Nøgletal vedrørende bevillinger for alle universiteter i 2012, mio. kr. (2013- priser) KU AU SDU RUC AAU CBS DTU ITU I alt Uddannelsestilskud Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UI Andel af samlet institutionsbevilling fra UI 32 % 21 % 11 % 4 % 11 % 6 % 14 % 1 % 100 % Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 33 % 25 % 8 % 2 % 7 % 1 % 23 % 0 % 100 % Kilde: FL * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. Videnskabeligt personale Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Danmarks Tekniske Universitet er steget med 93 årsværk fra 2011 til 2012, svarende til en stigning på knap 6 procent. Dette svarer til det samlede billede for alle universiteterne, hvor antallet af årsværk ligeledes er steget med knap 6 procent fra 2011 til Andelen af adjunkter er steget med 0,6 procentpoint fra 2011 og er i ,8 procent. Der er således fortsat en større andel på adjunktniveau ved Danmarks Tekniske Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, hvor andelen er 26,7 procent. Andelen af stillinger under adjunktniveau på Danmarks Tekniske Universitet er faldet med 0,3 procentpoint fra 2011 og i Med en andel på 10,7 procent er andelen af stillinger under adjunktniveau 5,5 procentpoint lavere på Danmarks Tekniske Universitet end for universiteterne samlet set. Andelen af stillinger på lektorniveau er på Danmarks Tekniske Universitet faldet 0,4 procentpoint i forhold til 2011 og nærmer sig således andelen for universiteterne samlet set på 38,9 procent. 11

12 Danmarks Tekniske Universitet Andelen af stillinger på professorniveauet er i 2012 på 9,7 procent på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket fortsat er lavere end andelen for universiteterne samlet set på 15,2 procent, jf. tabel Tabel 3.2.7: Videnskabeligt personale for 2. kvartal i 2009, 2010, 2011 og 2012 opgjort i årsværk efter stillingskategori, antal årsværk og procent. Der er afrundet til nærmeste hele tal. Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. - heraf videnskabelige assistenter - heraf undervisningsassistenter - heraf eksterne lektorer Adjunktniveau - heraf postdoc Lektorniveau Professorniveau - heraf professor MSO Særlige stillinger - heraf studielektor I alt Andel 2012, procent 10,7 % 36,8 % 39,6 % 9,7 % 3,1 % 100 % Alle Universiteter Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. - heraf videnskabelige assistenter - heraf undervisningsassistenter - heraf eksterne lektorer Adjunktniveau - heraf postdoc Lektorniveau Professorniveau - heraf professor MSO Særlige stillinger - heraf studielektor I alt Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) ,2 % 26,7 % 38,9 % 15,2 % 3,0 % 100 % Andelen af kvindelige adjunkter på Danmarks Tekniske Universitet er steget 1,5 procentpoint fra 2011 til Andelen af kvindelige adjunkter samlet på alle universiteterne er derimod kun steget 0,5 procentpoint i forhold til Andelen af kvindelige adjunkter på Danmarks Tekniske Universitet ligger herefter 8,4 procentpoint under andelen for universiteterne samlet set. Andelen af kvindelige lektorer på Danmarks Tekniske Universitet er stort set uændret fra 2011 til 2012 og ligger således fortsat cirka 10 procentpoint under andelen for universiteterne samlet set, jf. tabel Andelen af kvindelige professorer på Danmarks Tekniske Universitet er steget 1,3 procentpoint fra 2011 til 2012, men ligger fortsat cirka 8 procentpoint under andelen for universiteterne samlet set. 12

13 Tabel 3.2.8: Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2011 og 2012 opgjort ud fra årsværk fordelt på stillingsniveau Danmarks Tekniske Universitet Alle universiteter Adjunktniveau Lektorniveau Professorniveau Adjunktniveau Lektorniveau Professorniveau 30,6 18,4 7,9 40,0 28,8 16,2 Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA). 32,1 18,7 9,2 40,5 29,1 17,5 Konklusion Danmarks Tekniske Universitet havde i 2011 et overskud på 81,1 mio. kr., hvilket er på niveau med overskuddet i 2010 på 82,2 mio. kr. Resultatets andel af universitetets indtægter udgjorde 1,9 procent i 2011, hvilket er på niveau med de 2 procent i Resultatet i 2011 var 57,9 mio. kr. højere end det forventede. Danmarks Tekniske Universitet peger på, at resultatet i begge år er påvirket positivt af poster, som først kendes sent på året, som for eksempel opskrivning af værdien af kapitalandele, patentindtægter mv., og at resultaterne ikke skyldes mindre forbrug på omkostningssiden. Danmarks Tekniske Universitet havde pr. 31. december 2011 en egenkapital på 2.188,8 mio. kr., hvilket er 108,8 mio. kr. mindre end pr. 31. december Faldet i egenkapital på trods af det positive resultat skyldes en negativ værdiregulering af renteswaps. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har bedt Danmarks Tekniske Universitet om at redegøre for omfanget af eventuelle renteswapaftaler, en vurdering af risici i forbindelse hermed samt eventuel effekt af renteswapaftaler på årsregnskabet for Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er steget med 16 procent fra 2007 til Det samlede uddannelsestilskud er steget med 7 procent, mens basismidler til forskning i samme periode er steget med 30 procent. Danmarks Tekniske Universitet peger på, at stigningen i basismidler i overvejende grad skyldes, at bevillinger til ph.d.- uddannelsen er steget markant i perioden. Øvrige tilskud mv. er i samme periode faldet med 98 procent. Styrelsen konstaterer, at det samlede overskud for 2010 og 2011 på i alt cirka 160 mio. kr. ligger en del over resultatet på 12,4 mio. kr. i 2009, som er et tilnærmelsesvist 0- resultat. Styrelsen bemærker, at det forventes, at universiteterne anvender deres bevillinger til kerneaktiviteterne, så vidt muligt inden for finansåret. Hvis universitetets økonomi i øvrigt er stabil, anser styrelsen det ikke for positivt at spare op i større omfang af bevillinger til kerneaktiviteter. Styrelsen forventer, at en øget opsparing forudsætter, at universitetet har formuleret et særligt investeringsbehov, som er beskrevet i en investeringsplan. Danmarks Tekniske Universitet finder, at resultaterne i 2010 og 2011 på cirka 80 mio. kr. er relativt beskedne i forhold til indtægterne, da de kun udgør 2 procent heraf. 13

14 Universitetet finder, at resultatet ligger inden for det udsving i resultatet, man kan forvente af en økonomi af den pågældende volumen. Danmarks Tekniske Universitet peger på, at overskudsdannelsen bør ses over en længere årrække og under hensyntagen til, at universitetet ønsker at opretholde egenkapitalen målt i faste priser. Universitetets egenkapital er siden overgang til selveje primært forøget i forbindelse med overtagelse af dattervirksomheder og kun i begrænset omfang som følge af resultatdannelse. Herudover har universitetet måttet konstatere nedskrivninger af egenkapitalen i forbindelse med fusion med sektorforskningsinstitutioner i Samlet set er universitetets mål om at opretholde egenkapitalen i faste priser ikke fuldt opfyldt. Danmarks Tekniske Universitet har i årsrapport 2011 anført, at der er behov for en tilpasning af universitetets finansielle situation for at muliggøre tilvejebringelse af kapital til nødvendigt bygningsvedligehold og fornyelse. Dette skal ses i sammenhæng med finansiering af bygningsprojekter, som skal muliggøre samlokalisering af det fusionerede universitet. Danmarks Tekniske Universitet forventer således et særdeles højt investeringsniveau de kommende år, hvilket kræver stram finansiel styring af såvel resultatdannelse som likviditet. Danmarks Tekniske Universitet forventer et overskud i 2012 på 55,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede resultatet på 6,9 mio. kr. Det forventede resultat fremkommer som en følge af forventninger om øgede indtægter til forskning, højere andre indtægter samt højere finansielle indtægter. Det videnskabelige personale er øget med 93 årsværk fra 2011 til 2012 på Danmarks Tekniske Universitet. Det svarer til en stigning på knap 6 procent, hvilket er på niveau med den samlede udvikling i sektoren. På Danmarks Tekniske Universitet er 36,8 procent af de videnskabelige stillinger på adjunktniveau, hvilket er 10 procentpoint mere end den gennemsnitlige andel for universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet peger på, at universitetet ved fusionen i 2007 fik tilført en stor gruppe forskere og post.doc.er, hvilket er den primære årsag til, at universitetet har en forholdsvis stor gruppe ansatte i stillinger på adjunktniveau. Universitetet peger på, at en forholdsmæssig stor andel finansieres af eksterne bevillinger. Andelen af stillinger under adjunktniveau er på 10,7 procent, hvilket er noget lavere end gennemsnittet for universiteterne på 16,2 procent. Danmarks Tekniske Universitet peger på, at der som følge af den forskningsbaserede undervisning kun i begrænset omfang ansættes undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Andelen af lektorstillinger er med 39,6 procent på niveau med sektoren, mens andelen af professorstillinger med 9,7 procent er noget under sektorgennemsnittet på 15,2 procent. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at der på de tidligere sektorforskningsinstitutioner ikke var samme tradition eller samme mulighed for professoransættelser som på universiteterne. Der er efter fusionen endnu ikke sket en udligning på professorniveauet. Danmarks Tekniske Universitet forventer på kortere sigt at forøge sin andel af professoransættelser. 14

15 Andelen af kvinder er steget på adjunkt- og professorniveauet fra 2011 til 2012, mens andelen af kvinder har været relativt konstant (stigning på 0,3 procentpoint) på lektorniveauet. Danmarks Tekniske Universitet peger på, at der er en stigende andel kvinder blandt de studerende samt på ph.d.- og adjunktniveau. Universitetet forventer, at det vil forplante sig til lektor- og professorniveau i de kommende år. Danmarks Tekniske Universitet konstaterer, at der er store forskelle på de enkelte fagområder i andelen af kvinder. 15

16 3.3 Uddannelse og internationalisering Antal studerende I 2011 var der studerende på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket udgør 6 procent af det samlede antal studerende på universiteterne. Danmarks Tekniske Universitet er dermed det universitet med næst-færrest studerende. Tabel 3.3.1: Antal studerende på universiteterne 2011 Københavns Aarhus Syddansk Roskilde Aalborg Copenha- Danmarks IT- I alt Univer- Univer- Univer- Univergen Tekniske Uni- Universitet sitet sitet sitet sitet Business School Universiteversitetet I alt Andel 28 % 25 % 13 % 6 % 10 % 11 % 6 % 1 % 100 % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Antallet af studerende på Danmarks Tekniske Universitet er vokset med 7 procent fra 2010 til Tabel 3.3.2: Antal studerende på universiteterne fordelt på hovedområder Ændring Danmarks Tekniske Universitet Naturvidenskab % Civilingeniør % Diplomingeniør % I alt % Alle universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % KVU uddannelser % MVU uddannelser % I alt % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Optag Danmarks Tekniske Universitet optog i studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding. Det er en stigning på 12 procent i forhold til Stigningen omfattede både optaget af studerende på civil- og diplomingeniøruddannelserne. Til sammenligning havde universiteterne samlet en stigning i optaget på 3 procent fra 2011 til

17 Tabel 3.3.3: Optagne gennem KOT per 1. oktober Ændring Danmarks Tekniske Universitet Civilingeniør % Diplomingeniør % Diplomingeniører med vinteroptag* % I alt gennem den Koordinerede Tilmelding % Alle universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % Teologi % KVU og MVU uddannelser % I alt % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. * Vinteroptaget på diplomingeniøruddannelserne er ikke med i tallene fra den Koordinerede Tilmelding. Tallet for diplomingeniører med vinteroptag er taget fra Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside ( Vinteroptaget er ikke inkluderet i summen af optaget. Frafald Danmarks Tekniske Universitet havde i 2011 et frafald på 1. år af bacheloruddannelserne på 15 procent, hvilket er lige omkring gennemsnittet for universiteterne, som er på 14 procent. Danmarks Tekniske Universitet har dog et lidt lavere frafald sammenlignet med andre teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser, idet forskellen dog er blevet mindre de senere år. Tabel 3.3.4: Procent frafaldne på første år af bacheloruddannelsen, Danmarks Tekniske TEK/NAT Universitet I alt Alle universiteter HUM SAM TEK/NAT SUND I alt Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på tal fra Danske Universiteter. Danmarks Tekniske Universitet har en højere andel, der gennemfører på normeret tid plus et år på bacheloruddannelsen, end universiteterne samlet set. Andelen er steget med 6 procentpoint siden

18 Tabel 3.3.5: Procent gennemført efter normeret tid plus et år på bacheloruddannelsen, Danmarks Tekniske Universitet TEK/NAT I alt Alle universiteter HUM SAM SUND TEK/NAT I alt Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på tal fra Danske Universiteter. Studietid En kandidat fra Danmarks Tekniske Universitet var i ,9 år om at fuldføre sin uddannelse. Studietiden for kandidater fra Danmarks Tekniske Universitet er mellem 2008 og 2011 faldet fra 6,0 år til 5,9 år. Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i ,2 år kortere for kandidater fra Danmarks Tekniske Universitetet end gennemsnittet for alle universitetsuddannelser, men studietiden er længere end generelt for teknisk videnskabelige uddannelser. Denne tendens er generel for hele perioden Tabel 3.3.6: Gennemsnitlig studietid for et universitetsforløb (bachelor + kandidat) Danmarks Tekniske Universitet Naturvidenskab * 6,0 5,7 * Teknisk videnskab 6,0 6,0 5,8 5,9 I alt 6,0 6,0 5,8 5,9 Alle universiteter Humaniora 6,9 6,9 7 6,5 Naturvidenskab 6,5 6,4 6,4 6,3 Samfundsvidenskab 6,2 6,2 6,1 5,9 Sundhedsvidenskab 6,5 6,4 6,4 6,3 Teknisk videnskab 5,6 5,5 5,4 5,4 I alt 6,4 6,4 6,4 6,1 Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik (INTE). Anm.: Den normerede studietid for universitetsuddannelser (bachelor- og kandidatuddannelse) er 5 år. (Da uddannelsen begynder i september og slutter i juni, er den normerede studietid præcis 4,75 år.) For dyrlægeuddannelsen er den dog 5,5 år og 6 år for lægeuddannelsen. Studietiden for internationale studerende er ikke inkluderet. Anm.: Der er tale om relativt få studerende inden for naturvidenskab. 18

19 Fuldførte kandidater I 2011 fuldførte 810 personer en kandidatuddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i antallet af fuldførte kandidater på 14 procent fra 2010 til Tabel 3.3.7: Antal fuldførte kandidater Ændring Danmarks Tekniske Universitet Teknisk videnskab % Naturvidenskab % I alt % Alle universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % I alt % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Anm: Fuldførte er defineret som de studerende, der fuldfører en uddannelse på universitetet mellem den 1. oktober året før og den 30. september i året, som fremgår af tabellen. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Universitetsloven. Kandidaternes arbejdsmarkedssituation Beskæftigelsesfrekvensen for de relativt nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet var i hele perioden fra 2007 til 2011 højere end for universiteterne samlet set. Både når man sammenligner med alle kandidater og med de teknisk videnskabelige kandidater. Tabel 3.3.8: Beskæftigelsesfrekvens for kandidater, hvis grad er under 4 år gammel, procent Danmarks Tekniske Universitet Teknisk videnskab Naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik. Anm.: Der er tale om relativt få studerende inden for naturvidenskab. 19

20 Internationalisering af uddannelser I studieåret 2011/2012 tog 191 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet på udveksling i udlandet. Dette er under niveauet i de to foregående studieår. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende udgør 4-6 procent i perioden 2009/ /2012, jf. tabel Tabel 3.3.9: Udvekslingsstuderende fra danske universiteter, der tager på udveksling i udlandet i perioden opdelt på universitet, antal og procent Udgående 2009/2010 Udgående 2010/2011 Udgående 2011/2012 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet I alt Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Anm.: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Studerende på internationale studieophold, der modtager internationaliseringstilskud fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke. Tallene er opgjort på studieår. Antallet af indgående udvekslingsstuderende til Danmarks Tekniske Universitet var 649 i studieåret 2011/2012. Antallet er på niveau med studieåret 2009/2010 men under niveauet i studieåret 2010/11. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående udvekslingsstuderende udgjorde procent i perioden 2009/ /2012, jf. tabel Tabel : Internationale udvekslingsstuderende, der tager på udveksling på danske universiteter i perioden opdelt på universitet, antal og procent Indgående 2009/2010 Indgående 2010/2011 Indgående 2011/2012 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet I alt Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Anm.: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Studerende på internationale studieophold, der modtager internationaliseringstilskud fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke. Tallene er opgjort på studieår. 20

21 Danmarks Tekniske Universitet havde i 2011/ udgående udvekslingsstuderende og 649 indgående udvekslingsstuderende. Danmarks Tekniske Universitet forventer i 2013 at foretage en efterindberetning af udgående udvekslingsstuderende for 2011/2012. Tal for udvekslingen af antal studerende er tidligere blevet brugt som indikator for den økonomiske balance i udvekslingen. Fra 2012 har styrelsen indhentet data fra universiteterne for STÅ, optjent af ind- og udgående udvekslingsstuderende, så den økonomiske balance kan opgøres præcist. Data viser, at Danmarks Tekniske Universitet i 2012 havde en økonomisk ubalance på 23,7 mio. kr. Data viser, at der også for de øvrige universiteter og dermed sektoren som helhed var økonomisk ubalance i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering sendte den 20. januar 2012 et brev til Danmarks Tekniske Universitet, hvori styrelsen anmodede om, at Danmarks Tekniske Universitet skulle redegøre for, hvordan universitetet vil skabe balance i udvekslingen. Danmarks Tekniske Universitet svarede den 16. februar Af redegørelsen fremgår, at Danmarks Tekniske Universitet har og vil igangsætte en række initiativer samt styrke indsatsen for at få flere danske studerende til at rejse udenlands. De konkrete initiativer er: - Implementere en handlingsplan for udvekslingsstuderende. - Løbende monitorere og revidere udvekslingsaftaler, herunder systematisk gennemgang af balancen. - Målrette udbud af udvekslingsaftaler mod destinationer, som de studerende efterspørger. - Intensivere markedsføring af Erasmus-stipendiet. - Markedsføre værdien af udvekslingsophold, for eksempel via Styrk dit CV - kampagne. - Styrke kulturen på universitetet i forhold til promovering og støtte af studieophold i udlandet. - Udvikle særlige studiepakker med udgående mobilitet. Danmarks Tekniske Universitet vurderede, at dette vil få en positiv konsekvens for balancen på udvekslingsaftaler. Danmarks Tekniske Universitet har efterfølgende med brev til styrelsen af 21. september 2012 tilkendegivet, at universitetet vil opnå balance i udvekslingen ved at øge antallet af udgående udvekslingsstuderende frem for ved at reducere antallet af indgående udvekslingsstuderende. Danmarks Tekniske Universitet anførte desuden, at universitetet har afsat ekstra ressourcer specifikt til at øge den udgående mobilitet, og at universitetet i den nuværende fase af indsatsen har særlig fokus på: - Gennemgang af universitetets portefølje af udvekslingsaftaler med henblik på at fokusere på de aftaler, der er mest attraktive for universitetets studerende. - Udvikling af skræddersyede exchange-pakker for samtlige uddannelser og uddannelsesretninger. - Etablering af en interaktiv database, der giver de studerende let adgang til og overblik over udvekslingsaftaler og exchangepakker. - Iværksættelse af en mangefacetteret markedsføringsindsats, der målrettes de studerendes motivationsfaktor. 21

22 Danmarks Tekniske Universitet vurderede, at universitetet med de igangsatte initiativer og ekstra afsatte ressourcer vil kunne arbejde sig hen mod en balance i udvekslingen. I studieåret 2011/2012 tog 59 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet på studieophold med udlandsstipendium. Dette er et fald i forhold til det forrige studieår. I studieåret 2011/2012 udgør studerende fra Danmarks Tekniske Universitet 4 procent af det samlede antal danske studerende, der tog på studieophold med udlandsstipendium, jf. tabel Tabel : Studerende fra danske universiteter, der tager på studieophold med udlandsstipendium i perioden opdelt på universitet, antal og procent Udlandsstipendium Udlandsstipendium Udlandsstipendium 2009/ / /2012 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet I alt Kilde: Kilde: SU-registeret. Oplysningerne for studieårene 2008/ /11 er baseret på registrene pr. marts Anm: Tabellen medtager også studerende, som har været på studieophold i mindre end 3 måneder i modsætning til opgørelsen over udvekslingsstuderende via udvekslingsaftaler. Tabellen indeholder ikke studerende på en hel uddannelse med udlandsstipendium. Oplysningerne for studieårene 2008/ /11 er baseret på registrene pr. marts Oplysningerne for studieårene 2011/12 er baseret på registrene pr. oktober Antallet af internationale studerende på en hel uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 200 fra 2009 til 2011, svarende til en stigning på 30 procent. Fra 2010 til 2011 er antallet af internationale studerende på Danmarks Tekniske Universitet steget med 48, svarende til en stigning på 6 procent, jf. tabel Til sammenligning er antallet af internationale studerende på en hel uddannelse steget med 12 procent fra 2010 til 2011 på alle universiteterne samlet set. Med denne udvikling havde Danmarks Tekniske Universitet 8 procent af det samlede antal internationale studerende på en hel universitetsuddannelse i Danmark i

23 Tabel : Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark på universiteterne, antal og procentvis andel Ændring Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns % % % % Universitet Aarhus % % % 33 1 % Universitet Syddansk % % % % Universitet Roskilde % % % % Universitet Aalborg % % % % Universitet Copenhagen % % % % Business School Danmarks % % % 48 6 % Tekniske Universitet IT % % % % Universitet I alt % % % % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Indeholder de internationale studerende (udenlandske statsborgere, som er kommet til Danmark op til 1 år før studiestart) på alle videregående uddannelser på universiteterne på nær de internationale ph.d. studerende. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at hovedandelen af de internationale studerende på en hel uddannelse på universitetet kommer fra EU/EØS-området. Ved optaget i september 2012 var de fem største afsenderlande henholdsvis (procentvis andel af universitetets samlede optag af internationale MSc-studerende angivet i parentes): Grækenland (17 procent), Spanien (11 procent), Island (9 procent), Italien (9 procent) og Tyskland (6 procent). Antallet af selvbetalere er på Danmarks Tekniske Universitet steget 3 personer svarende til 4 procent fra 2010 til Danmarks Tekniske Universitet har dermed oplevet en mindre stigning end universiteterne samlet set i antallet af selvbetalere blandt udenlandske studerende uden for EU/EØS-lande fra 2010 til Til sammenligning oplevede universiteterne samlet set en stigning på 7 procent i denne periode. 23

24 Tabel : Antal selvbetalere (blandt udenlandske studerende uden for EU/EØS-lande) på en hel uddannelse i Danmark Ændring Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitet % Aalborg Universitet % Copenhagen Business School % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitet % I alt % Kilde: Danske Universiteter. For alle universiteter samlet set var frafaldsprocenten for bachelorstuderende i 2010 ens for danske og internationale studerende, efter at frafaldsprocenten for internationale bachelorstuderende tidligere havde været højere, jf. tabel Derimod var frafaldsprocenten for internationale kandidatstuderende i 2010 højere end for danske kandidatstuderende. Tabel : Procent frafaldne 4 år efter påbegyndt uddannelse for alle universiteter Internationale bachelorstuderende 33 % 24 % 24 % Danske bachelorstuderende 25 % 24 % 24 % Internationale kandidatstuderende 19 % 17 % 21 % Danske kandidatstuderende 11 % 11 % 11 % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. For så vidt angår de internationale bachelor- og kandidatstuderende er datagrundlaget det samme som for tabel Anm.: Der kan ikke opgøres valide data på institutionsniveau. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at frafaldet blandt internationale kandidatstuderende på universitet ifølge universitetets egne opgørelser både er lavere end opgørelsen for alle universiteter i tabel , og lavere end det samlede frafald for alle kandidatstuderende ved Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at internationale kandidatstuderende, der bliver forsinket med 30 ECTS eller mere i forhold til normeret studieplan, bliver indkaldt til individuel samtale om studieplanlægning og trivsel af en AC-vejleder fra universitetets Kontor for Internationalt Samarbejde. Internationale studerede deltager endvidere i en introduktionsuge, hvor de forberedes på dansk studiekultur, ligesom en væsentlig del af de internationale studerende forud for uddannelsen deltager i et tre ugers brugerfinansieret sommerkursus i dansk sprog og kultur. Danmarks Tekniske Universitet oplyser endvidere, at universitetet ved gennemførelsen af International Student Barometer 2011, der blev gennemført på tværs af de danske universiteter og med internationalt benchmark, fik en meget positiv bedømmelse med hensyn til de internationale studerendes tilfredshed. 24

25 Konklusion Danmarks Tekniske Universitet optog i studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding. Det er en stigning på 12 procent i forhold til Til sammenligning havde universiteterne samlet en stigning i optaget på 3 procent fra 2011 til Optaget på Danmarks Tekniske Universitet er fra 2008 til 2012 steget med 27 procent, mens stigningen for universiteterne samlet set er på 46 procent. Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at universitetet forventer, at stigningen i ansøgnings- og optagelsestal vil fortsætte i udviklingskontraktperioden Danmarks Tekniske Universitet vil i kontraktperioden fortsætte universitetets systematiske arbejde med rekruttering af velkvalificerede og motiverede unge til ingeniøruddannelserne, herunder også det opsøgende arbejde på ungdomsuddannelserne. Eksempelvis deltog Danmarks Tekniske Universitet i 2012 med stor succes for første gang i den landsdækkende studiepraktik for gymnasieelever i uge 43. For så vidt angår de enkelte uddannelsestyper oplyser Danmarks Tekniske Universitet, at: Der på diplomingeniøruddannelsen er ledige pladser, og at universitetet i forbindelse med fusionen med Ingeniørhøjskolen i København vil lancere nye uddannelser, som gennem en skærpet, professionsrettet profil og et særligt fokus på innovation forventes at tiltrække et øget antal ansøgere. Næsten alle studieretninger på civilingeniøruddannelsen er fyldt op. Universitetet arbejder på at udvide kapaciteten på flere af retningerne, ligesom universitetet forventer at etablere nye retninger inden for fagområder, hvor der er efterspørgsel fra både aftagere og ansøgere. Danmarks Tekniske Universitet forventer, at det øgede optag på universitetets civilbachelor- og diplomingeniøruddannelse vil medføre et øget optag på universitetets kandidatuddannelser. Herudover ønsker Danmarks Tekniske Universitet at øge antallet af ansøgere til kandidatuddannelsen fra andre danske universiteter samt antallet af velkvalificerede internationale ansøgere, til gavn for studiemiljøet på universitetet og for samfundet i øvrigt. Danmarks Tekniske Universitet vil derfor fortsætte sin rekrutteringsindsats over for såvel danske som udenlandske studerende med en relevant bacheloruddannelse, ligesom vejledningsindsatsen internt på universitetet intensiveres. Eksempelvis har Danmarks Tekniske Universitet i 2012 afholdt universitetets første centralt koordinerede informations-arrangement om universitetets kandidatuddannelser med deltagelse af cirka 500 studerende fra både Danmarks Tekniske Universitet og andre universiteter. Styrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet arbejder systematisk med at øge optaget og udvide kapaciteten på universitetets uddannelser. Danmarks Tekniske Universitet havde i 2011 et frafald på 1. år af bacheloruddannelserne på 15 procent, hvilket er lige omkring gennemsnittet for universiteterne på 14 procent. Danmarks Tekniske Universitet har dog et lidt lavere frafald sammenlignet med andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 25