-NYT. Og med disse ord siger den gamle redaktør farvel og tak efter 27 år på posten. Måske kan I mærke forandringen til næste år?!

Transkript

1 December NYT Kære gamle AGS ere Én gang AGS er, altid AGS er det kan alle vist skrive under på, i hvert fald Mojn-NYTs læsere. Vi oplever ved både 10- og 25-års jubilæumsfesterne, at glæden over den gamle skole ikke er taget af; man fristes næsten til at sige tværtimod! Selv danske stile og fysikrapporter omtales med kærlig vemod; man kunne ønske, at de nuværende elever hørte disse glade beretninger om fortidens muntre slid på AGS! Selv uden officielt pointsystem har der været sjældent gang i integrationen på skolen i de seneste år. Vi har nu fire yngre lærere, som er gamle AGS ere, og som er vigtige brikker i den foryngelsesproces, som jo måtte komme engang! Arvefølgen er sikret. Den gennemgribende renovering af skolen, som allerede blev omtalt sidste år, er nu ved at være til ende heldigvis med et særdeles godt resultat. Skolen er blevet varmere og lysere og de første i-bøger har holdt deres indtog i undervisningen. Om få år en den tunge skoletaske en reminiscens fra en svunden tid! På trods af alle disse forandringer ligner skolen fuldstændig sig selv. Poul Gernes Blomst i gaden (et hovedværk i hans produktion, kan man læse i kataloget til den store Gernes-udstilling i Hamburg i disse måneder) lyser én i møde i glade farver, når man i den mørke tid målrettet er på vej til dagens dont man kan (næsten) ikke undgå at blive i godt humør, trods regn og rusk! Når I kommer til årets julefest, kan I bese forandringerne og alligevel glæde jer over, at alt synes at være som det skal. Det er nuværende elever, der står for musikken og lærerne står som altid i baren. Parat til en snak. Og med disse ord siger den gamle redaktør farvel og tak efter 27 år på posten. Måske kan I mærke forandringen til næste år?! Alssundgymnasiet Sønderborg

2 Mogens Winther Observatoriet Selv om Mogens Winther trak sig tilbage i sommer, lever hans navn og virke videre på AGS. Som en anerkendelse af hans utrættelige virke for kendskabet til og glæden ved astronomi (ikke at forveksle med astrologi!!!), har kollegerne navngivet skolens observatorium Mogens Winther Observatoriet. Og en af MW s gamle elever, Michael Jensen (y/2003), som blev ansat ved AGS i foråret 2010, fører astronomitraditionen videre. Som det fremgår af skolens hjemmeside, er skolens optagelser af kometen Hartley 2 hurtigt vandret ind på såvel TV2 s som Tycho Brahe Planetariets hjemmesider. DAV-legatet Åres modtager af DAV-legatet på kr. blev Martin Mikkelsen, ghi10, som lærerkollegiet var enig om opfyldte legatfundatsens ord om gode karakteregenskaber og (også gerne) gode karakterer. Åh, de penge Da næsten alle kontingentindbetalinger kommer via netbank, valgte vi sidste år at droppe girokortet og appellere til vore trofaste læsere af Mojn-NYT om at overføre 50 kr. til DAV s konto. Vi har åbenbart gemt kontonummeret for godt inde i bladet i hvert fald faldt indbetalingerne med 60%. Med tanke på fremtiden er det nødvendigt med en væsentligt højere indbetalingsprocent. DAV s kontonummer er derfor i år anført på bagsiden af bladet med fed skrift! Jubilæer Traditionen tro indbydes såvel 10- som 25-års jubilarer til fest på AGS. 10-års jubilarerne indbydes til at deltage i studenterfesten fredag den 24. juni års jubilarerne indbydes til fest lørdag den 3. september 2011 kl. 16:00 med reception, besigtigelse af det gamle klasselokale og festmiddag. Begge fester bygger på aktiv medvirken fra de involverede klasser. Meld dig derfor straks som klasserepræsentant (en klasse kan godt have flere repræsentanter), dvs. bindeled mellem skolen og klassen. 10-års jubilarer (årgang 2001) kan melde sig til jz@ags.dk 25-års jubilarer (årgang 1986) kan melde sig til ap@ags.dk Adresseændring meddeles til ap@ags.dk. Så er du sikker på at modtage Mojn-NYT!

3 Et forfatterliv set indefra Efterårsstormen skubber til ruderne på Klitgården Refugium i Skagen. Jeg er netop steget op af bølgerne med tre forfatterkolleger. Havbade i november skulle give ro i krop og blod til hjerne. Det er der brug for. Jeg skal tilbringe den kommende uge i kongefamiliens gamle sommerresidens for at gennemskrive 17 noveller. Forhåbentlig når jeg alle, så jeg kan sende dem til min redaktør på Gyldendal og sikkert også mine to gode forfattervenner Martin Krogh Andersen og Katrine Grünfeld (som var først i vandet). Efter feedback skriver jeg novellerne igennem, sender dem tilbage til min redaktør, og den pingpong kan gentage sig mange gange (en tekst er aldrig færdig) inden manus går i trykken. Jeg har skrevet to romaner - Vandel, 2008, og Gloria, 2010, - en portrætsamling I Paradoksernes Univers - men aldrig noveller, så der er selvfølgelig en risiko for at Gyldendal ikke vil udgive dem. Man har ikke en livstidskontrakt med sit forlag, men underskriver en aftale for hver bog. I praksis satser forfatteren dog på at forlaget også vil udgive den næste bog. Ligesom forlaget forventer at forfatteren bliver i stalden. En ung forfatter (37 år er ingenting i disse kredse) er en investering for forlaget. Et forlag som Gyldendal fokuserer ikke kun på at udvikle en enkel roman, men i lige så høj grad på at fremme et forfatterskab. Skriv om forfatterlivet, og om vejen dertil, lød opgaveformuleringen fra redaktør Zimmermann. (Forfatterlivet er desværre ikke kun at bo på refugium og vinterbade, men jeg efterlader jer gerne med illusionen et par minutter). Mange spørger om jeg skrev en masse historier som barn. Sådan nogle små, søde nogen med en håndtegnet forside? Overhovedet ikke. Jeg lavede intet af den slags som barn. Heller ikke på Amtsgymnasiet som AGS hed fra 1989 til Jeg var ikke engang særlig optaget af danske stile, ej heller af at læse bøger. Til gengæld har jeg altid haft små film kørende i min indre biograf. Slagsmål, pinlige seancer, kaproninger og mest af alt dialoger. Jeg har rekonstrueret og opfundet obskure samtaler med alle mulige mennesker. Jeg har altid været meget tænksom. Da jeg som dreng kom hjem fra skole, spekulerede jeg på hvad der foregik bag de andres blege pander.

4 Hvordan så verden ud for ham og hende? I gymnasiet var jeg stærkt optaget af filosofi, og jeg lærte at det var en dyd at stille spørgsmål og undre sig (et stort kram til Lone Sandvei). Men skrev jeg slet ikke? Aber nein (kan man sige det? har aldrig talt tysk) Ikke før jeg kom hjem efter tre måneder som gedehyrde i de franske alper. Det var en vild oplevelse at være gedehyrde, og jeg gik i gang med romanen om den unge dansker i selskab med gale franskmænd og 40 geder. Mit første forsøg som skønlitterær forfatter blev på fem sider (Gud ske lov). I stedet troede jeg at jeg skulle læse filosofi, men blev journalist og lærte at bruge ti fingre. I modsætning til andre tror jeg ikke at Journalistik er en station på vejen til Litteratur. Jeg har lært meget i mine år som journalist, men jeg har ikke fået en kunstforståelse, jeg har heller ikke lært at skrive som man gør i litteraturen. Journalistik er hurtigt, litteratur er langsomt. Journalistik kræver svar, litteraturen stiller spørgsmål. Journalistik har ét lag der skal kunne afkodes lynhurtigt, god litteratur indeholder utallige lag og kræver fordybelse. Journalistik er et håndværk med en kode der kan knækkes, litteraturens kode kan aldrig knækkes helt. Hver morgen cykler jeg med min sax på ryggen ned i et sommerhus og læser og skriver. Uden internet. (jeg kan ikke administrere fri mail- og netadgang) Det er på mange måder et fantastisk job at være forfatter. Den store ulempe er at det er brødløst. Jeg hører til de heldige; er ved landets største forlag, er blevet rigtig godt modtaget af anmelderne, har solgt ganske pænt, men min årlige indtjening på bogsalg svarer alligevel kun til hvad naboens 11-årige tjener på at uddele Søndagsavisen. Jeg skal ikke klage, især ikke når man kan sidde med udsigt til Skagens klitter, i dybe samtaler med gode kolleger, læse med god samvittighed (for det er jo en del af arbejdet) og opbygge sine egne forskruede universer. Jeg elsker at kredse om store og små spørgsmål. Smage på og lytte til sproget. Der er intet som følelsen af at have skrevet et kapitel eller en passage der fungerer. Fornemmelsen af at ramme noget ubestemmeligt som får teksten til at lette. Det er godt. (og så er det fedt at bryde regler (for eksempel er parenteser jo en forfærdelig uvane både i journalistik og litteratur) ikke sandt?)) Se mere: Jacob Berner Moe y/92

5 Sladderspalten eller hvad vi i alt fald har hørt om de gamle elever! Det er jo rigtig dejligt, at I kommer godt i gang med studier eller arbejde efter veloverstået eksamen, og vi starter derfor med nyt om AGSelever og deres arbejdsliv. Henriette Beltman Søren Paasch Olsen og Resi Sander Dorow Preminy Kangatharan x05 har haft studiejob i Sønderborg Lufthavn i forbindelse med sit cand.merc. studium og får ros med på vejen af sin chef, Anders Sørensen. Henriette Beltman y86 har været med Folkekirkens Nødhjælp i Cambodia for at se på betydningen af små projekter for fattige familier på landet. Nikolaj Drimer Berg z95 har skrevet ph.d. afhandling på Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Hospital og har bl.a. konstateret, at mere end hver fjerde dansker er generet af dufte og kemikalier. Mette Thunø, a83, er nyudnævnt dekan ved Aarhus Faculty of Arts og har bl.a. skrevet debatindlæg om nødvendigheden af at investere i humaniora. Miriam Deutsch y04 er blevet diplomingeniør ved SDU og fik boggave for årets højeste gennemsnit. Karsten Rieder y81 har som direktør for Esbjerg Handelsskole været med til at fusionere denne skole med Esbjerg Statsskole med virkning fra Søren Paasch Olsen y98 har overtaget Klinik for Fysioterapi efter sin mor og arbejder dér også sammen med Resi Sander Dorow z99. I samme branche har Rune Nielsen y05, fysioterapeut, lanceret et løbeprogram i forbindelse med Sundhedshusets Fysioterapi. Nana Aukschun b99 er tredje generation på Kegnæs Camping, og Hans Natorp u83 er ikke overraskende blevet formand for Dansk Sejlunion.

6 Liane Dupont Sognepræst Anne Regitze Skov b88 blev omtalt i forbindelse med sin 40-års fødselsdag, og sognepræst Karen Margrethe Ruhlmann Evald a80 blev omtalt, da hun blev 50. Nadine Bødker b00, der er optiker, er ansat i en ny optikerforretning i Jernbanegade i Sønderborg. Anders Kaare Hansens (b93) Netto-forretning i Sønderborg er bygget om, så chefen ifølge ugeavisen ikke var helt sikker på, hvor rødkålen stod. Maiken Wiborg b04 har fået et legat fra Sønderborg Sygeplejeskole for godt kammeratskab. Gunnar Boye Olesen y80 har som politisk koordinator hos Vedvarende Energi skrevet om behovet for en grøn og visionær finanslov, og endelig kan vi fortælle om en nok kommende forsker, Liane Dupont, der stadig går på skolen i a11, og som har været til VM for unge forskere i San José i USA. Endnu en nuværende elev, Sara Smidemann e11, har markeret sig flot med deltagelse ved ungdoms-ol i Singapore, hvor det danske kvindehold vand OL i håndbold. Sara Smidemann Bunken med de kunstneriske præstationer er stor i år. Først et stort til lykke til Tom Buk-Swienty u85 med den meget roste opfølgning på Slagtebænk Dybbøl, nemlig Dommedag Als.

7 Mads Granum u93 og Martin Klausen x88 optræder sammen med Per Nielsen til julekoncert på Alsion, og Pernille Bruun b85 optrådte ved mindekoncert for Dronning Ingrid i Ahlmannsparken i Gråsten sammen med De tre kongelige sopraner. Pernille Bruun til højre Ena Sandra Causevic Niels Rohleder b81 har udgivet en ny roman, Møns Klint i klart vejr om kærlighed under Jerntæppet, og Ena Sandra Causevic f09 har repræsenteret Danmark ved Miss Civilization i Tyrkiet, hvor hun optrådte med sang som sit særlige talent. Janne Mattesen v84 har haft fernisering hos La Tienda, hvor hun har haft et stort maleri udstillet, og Jacob Morell b09 er optaget på Det Fynske Kunstakademi efter BGK- uddannelse på Sønderjyllands Kunstskole. Inden for musikken spillede Nanna Lotzkat e08 trompetfanfare, da Sønderborgs nye borgmester, Aase Nygaard, tiltrådte. Maria Skuladottir y01 optrådte sidste jul ved de syv læsninger i Havnbjerg Kirke, og Anne Lunding a 00, har med gruppen Canzone underholdt i Christianskirken i forbindelse med en kirkegårdsvandring i juni. Men der er jo andet end arbejde og kunst, og vi siger til lykke til årets brudepar, Mie Andersen a02, der er blevet gift med Bo Holst Jessen i Lysabild kirke, og Signe Sofia Gronwald y99, der er blevet gift med René Marc Petersen i Dybbøl kirke. På facebook har vi set, at Henriette Nielsen a05er blevet mor til Vile, og at Sabrina Jill Larsen a06er blevet mor til Mathilde, og i Politiken, sågar på forsiden, har vi set Majken Bjerrum Hansens (a00) søn Silas. Alle børn ser dejlige ud til lykke herfra. Vi hører altid gerne fra jer, hvis I har nyt til næste års sladderspalte!

8 Udsendt af den kongelige livgarde til Afghanistan Den 3. august 2009 var dagen, hvor jeg skulle sige farvel til familie og venner for at drage i krig til Afghanistan. Min rolle i Afghanistan var vognkommandør på en piranha og Ecm-bærer, når vi gik patruljer. Som vognkommandør var det min opgave at guide pirahaen de rigtige steder hen vha. kort, gps og radio samt at kunne holde hovedet koldt og tage de rigtige beslutninger, når der skulle åbnes ild, eller hvis der opstod uventede situationer. En af de andre opgaver, jeg også havde, var ansvaret for bilen og folkene på bilen. Det vil sige, at det altid var mig, der havde styr på, hvor tingene var; og hvis noget ikke virkede, eller der var problemer, var det min opgave at få det til at fungere igen både maskinelt og socialt. Som Ecm-bærer havde jeg egentlig ikke de store opgaver, når vi gik patruljer. Det skyldes, at en Ecm vejer mellem kg, alt efter hvor mange batterier man har med (de vejer 5 kg stykket), og når man går i +50 graders varme med en ekstrem høj luftfugtighed, kan man godt blive så presset, at hjernen egentlig bare slår fra, og man bare følger efter de andre. Derfor er det så ikke så smart, at man har opgaver udover sikringsretninger. Enhver soldats grundudrustning vejer omkring +25 kg. En Ecm s formål er at jamme signaler, så det ikke er muligt for Taliban at udløse fjernstyrede bomber med f.eks. telefoner. Vi havde en enkelt patrulje, som varede noget i nærheden af 10 timer, og hvor der var +40 grader. Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, og da er man glad for, at man har nogle super kammerater, som geiler en op. I Afghanistan havde jeg 4 forskellige hverdage, sådan overordnet set. De 4 forskellige dage var: patrulje, vagt, kørselsdag (log-train) eller fridag. Den sidste hverdag var dog meget sjælden, da vi på hold 8 skulle være 3 forskellige steder med 3 forskellige delinger, så hvis man ikke lavede noget, havde man vagt.

9 En typisk patruljedag kunne være: Stå op før solen var stået op, for så at kunne gå ned i Greenzone ved solopgang for at udnytte lidt af mørket, så Taliban ikke havde mulighed for at se, hvornår vi forlod lejren. Under morgenmaden fik man så lige de sidste oplysninger før patruljen, så man rigtig var klar til at gå ud. Det var også her, vi fik en ca. tid på, hvor lang tid patruljen ville tage, så vi kunne pakke mad, vand, batterier og ammunition i henhold til det. En patrulje kunne vare lige fra 1 time til 10 timer alt efter, hvad målet med patruljen var, og hvor mange følinger (ildkampe), vi kom i. Når vi kom hjem fra en patrulje, var der altid debriefing. Det gik ud på, at vi snakkede om vores patrulje, hvad vi gjorde, og om der var noget, vi kunne gøre bedre til næste gang. Herefter stod den bare på restituering, mad og hygge. Alt efter, hvor hård patruljen havde været, lavede folk styrketræning, løbetræning eller bare slappede helt af. Evt. blev der også spillet lidt volleyball, som stemningen nu var til. Om aftenen var der så briefing til næste dags patrulje, eller hvad næste dags opgave var. En vagtdag gik ud på at holde vagt og restituere. Man havde ca. 3 timers vagt 2-3 gange om dagen, alt efter hvor mange der var til at tage vagter. Resten af tiden havde man til sig selv i lejren, og den gik typisk med at gå på nettet, ringe hjem, vaske tøj, træne, se film og anden hygge med kammeraterne. Kørselsdage var de dage, hvor vi stort set kørte fra lejr til lejr, eller når vi skulle beskytte log-train. Transport af log-train kunne sagtens tage hele dage, fordi de forskellige lastbiler, som kørte med gods, ikke kunne køre så hurtigt ude i den bakkede ørken. Ved et enkelt log-train tog vi næsten 8 timer om at køre ca. 40 km, fordi vi havde en kæmpe engelsk lastbil med, som blev ved med at sidde fast og slet ikke kunne køre i ørkenen. Mange har spurgt mig, hvorfor jeg egentlig rejste til Afghanistan og satte mit liv på spil. Jeg synes, der er flere svar på dette spørgmål. Jeg har altid drømt om at kunne gøre en forskel, og det håbede jeg på, at jeg kunne gøre ved at tage til Afghanistan. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg ikke kunne stoppe krigen i Afghanistan og skabe fred, men bare det, at jeg kunne skabe et bedre liv for nogle Afghanere og se et smil på deres ansigter, var med til at gøre en forskel for mig. En anden grund er også, at man har fået en uddannelse og lært en masse, og så vil man også ud og prøve det af i praksis. Altså, man gerne vil vise, at man faktisk har lært noget under uddannelsen, og at det ikke bare er teori det hele.

10 Den sidste grund, som nok også er den vigtigste, er, at man gør det for hinanden. Alle de venner, som man får under HRU en (Hærens ReaktionsstyrkeUddannelse), og også nogle af dem, som man fortsætter sammen med efter værnepligten, er jo nogle, som man gerne vil have kommer hjem fra Afghanistan igen, og derfor ville jeg nødig være den, som sad hjemme i lille Danmark, hvis en af kammeraterne kom hjem i en kiste, og man måske kunne have gjort en forskel dernede. Efter at være kommet hjem kom spørgsmålet så med det samme: "Var det det hele værd?" Ja, det synes jeg virkelig, det var. For der bliver gjort mange gode ting for befolkningen i Afghanistan, som aldrig kommer frem i medierne. Mange af tingene er selvfølgelig små ting, som at hjælpe med sikring for at kunne bygge skoler, brønde osv. Men det hjælper jo i hvert fald nogle af afghanerne i et meget hårdt ramt land. For mit eget vedkommende synes jeg også, at jeg er blevet en meget stærkere person. Jeg har virkelig kunnet tage mange af de erfaringer, som jeg har fået i Afghanistan, med i min hverdag og fundet ud af, hvor mine grænser går. Mit næste mål er at blive politibetjent, og også her vil jeg kunne bruge mange af de erfaringer, som jeg fik i det halve år, jeg var der. 16. november 2010 Rasmus Nordvang Hein, y07

11 Årets gang på AGS Den mest opsigtsvækkende nyhed for 2010 er nok, at Birgitte Vedersø i april meddelte, at hun fra skulle være rektor på det nye Gefion Gymnasium, og at vi derfor skulle have ny rektor. Skolens nye rektor, cand. scient. Per Møller, er lige tiltrådt, og vi er glade for at kunne fortælle, at han har taget pædagogikum på AGS, hvilket jo borger for kvaliteten. Vi ser frem til samarbejdet med Per, der i den første uge, han var på skolen, deltog i personale- og studietur til Istanbul, hvor han fik lejlighed til at møde hele personalet under lidt andre forhold. Andre forhold er der også kommet i forbindelse med skolens bygninger. Vi har fået nyt glastag i gaden, hvilket skulle betyde, at man kan komme tørskoet rundt på skolen, og vi har også fået en flot blå svingdør, der i kombination med det nye tag giver højere temperatur i gaden. Som nogle måske har læst, er vi i gang med at udskifte møblerne i klasseværelserne med moderne lyse møbler og kontorstole til alle elever, og de gamle møbler, der er i forbløffende fin stand, bliver sendt til Letland, hvor de fortsat kan gøre gavn. Naturfagshuset har fået en gennemgribende renovering og fremtræder meget lyst og venligt, og mange gamle instrumenter mm har fået plads i kælderen. Til gengæld har vi fået et helt moderne laboratorium til bioteknologi. Det urgamle datalokale på første sal i naturfagshuset er nu indrettet til mediefag med en imponerende samling Macs og kufferter med optageudstyr. Et andet nyt fag på skemaet for nogle elever er kinesisk områdestudium, som vi er et af de få gymnasier i landet, der tilbyder. Vi har fået en aftale med et gymnasium i Beijing og håber at kunne sende enkeltelever på besøg derovre. Vores kontakter med USA fungerer stadig, og i efteråret har to klasser været på de efterhånden traditionelle udvekslingsrejser med C. Milton Wright og Middletown High School, i år suppleret med Tuscarora High School, der husede en halv klasse, og desuden var en 3g i New York. Både i Middletown og i Bel Air er der gode minder om tidligere klassers besøg, så tak til jer! Der er mange gode musicalminder fra tidligere år, men sidste år forsøgte vi os med noget nyt, nemlig en slags cabaret med titlen Rabalderstræde, der i tekst, musik og billeder tegnede et portræt af 60 erne og 70 erne. Rigtig mange elever deltog, og forestillingen trak fulde huse, først med deltagelse af hele skolen, derefter med forældre og venner.

12 Der har været stor udskiftning på personalesiden. Mogens Winther og Christian Bo Bojesen valgte at gå på pension ved skoleårets slutning, hvor vi også sagde farvel til Ulla Juul fra kantinen. Andre kolleger søgte nye græsgange på andre skoler, og vi tog afsked med Laila Selch Jensen, Katrine Werngreen, Dorthe Stamer Ørsted og Kira Bangsgaard. Nye kolleger er blandt andre Michael Jensen y03 og Henriette Damsbo b97, søskende og gamle AGS-elever, samt Mette Albinsdatter, der kommer fra Statsskolen og er gift med Martin Schwebs. Tak for gode tider med dem, der rejste, og velkommen til de nye.

13 Lene Lorentzen Onsdag den 27. januar 2010 fik vi den sørgelige, men desværre ikke uventede meddelelse, at Lene Lorentzen var død af en kræftsygdom. Personalet samledes på lærerværelset og mindedes Lene, hvorefter lærere og elever mødtes i kantinen, hvor rektor udtalte mindeord om Lene, og vi holdt to minutters stilhed. Rektor talte blandt andet om Lenes fine forhold til eleverne, hendes engagement i alt, der havde med naturen at gøre, og om hendes altid lyse og positive tilgang til livet, også i den sidste svære tid, som betyder, at hun vil blive husket blandt både lærere og gamle elever. Ære være Lenes minde NYT FRA FORMANDEN Kære DAV medlem. Så er der igen ved at være gået et år siden sidste års udgave af MOJN NYT kom på gaden har ligesom 2009 været præget af, at DAV bestyrelsen er ved at have en vis rutine. Vi har igen i år kun afholdt 2 bestyrelsesmøder, det ene i marts og det andet som altid hos formanden i august med mad og drikke bagefter. Generalforsamlingen og DAV Festen den forløb som altidgodt og hyggeligt. Det er dog ikke lykkedes at supplere os selv i bestyrelsen som bebudet sidste år ved samme tid. I år er hele bestyrelsen på valg, og desværre har både næstformanden, Louise Thygesen og kassereren, Jan Zimmermann, meddelt, at de begge ønsker at udtræde. Begge har lovet selv at finde en værdig afløser, hvilket imidlertid kan gå hen og blive rigtig svært. Hvordan vi skal klare os uden dem, er vanskeligt at forestille sig, men vi må gøre, hvad vi kan!

14 1000 tak til Jan for hans store arbejde for foreningen i så mange år og tusind tak til Louise for hendes store indsats i de sidste 4 år. DAV har til fotograferingerne i år ved 10 og 25 års jubilæet i juni og september valgt at supplere klassebillederne med et årgangsbillede, se hjemmesiden. Det giver godt nok endnu flere logistiske udfordringer end dem, vi i forvejen har til arrangementerne, når vi skal samle over 100 studenter, der ikke har set hinanden i mange år, og som forsøger at indhente det forsømte i løbet af den første times tid, men vi gør også dette gerne for de gamle elever. Vores nye måde at invitere til 25 års jubilæum virker nu for andet år tilsyneladende udmærket. Vi har fået nogle forslag til, hvordan vi kan gøre festen endnu mere festlig, men såfremt disse ideer skal omsættes i virkelighedens verden, kræver det formentlig, at der endelig melder sig nogle flere til at tage en tørn i bestyrelsen, jfr. sidste års opråb! Ellers er alt business as usual : DAV legatet er fortsat populært, og scanning af de gamle studenterbilleder fortsættes til dette års Operation Dagsværk. Til gengæld har de første tre årgange ikke bakket nok op om en fælles pionerfest, så den er indtil videre skrinlagt. Den største ændring på Amts/Alssundgymnasiet i 2010 kan I sikkert læse mere om på siderne Årets Gang: AGS har nemlig fået ny rektor fra den Han har været formand for Statsskolens bestyrelse i en række år, og på vegne af DAV vil jeg gerne ønske ham hjertelig tillykke og byde ham velkommen. Vi glæder os til at vise ham, hvordan AGS fejrer sine gamle elever, og vi forventer os rigtig meget af ham også i DAV. Til sidst som altid og i bedste royale stil: tak til alle, der i årets løb har ydet et stykke arbejde for foreningen, hvad enten det er i bestyrelsen, blandt skolens nuværende elever og lærere eller blandt de mange gamle elever, og igen tak til skolens ledelse for at bakke op om og styrke De gamle AGS elevers Værn. Glædelig Jul og Godt Nytår til alle jer, som vi ikke ser den Med mange gode gamle AGS hilsener Stefan Poul Hansen, 3.a, 1980, Formand

15 INDKALDELSE til 4. ordinære Generalforsamling i det nye DAV De gamle AGS elevers Værn: Tid: Onsdag, den kl. 20:00. Sted: Alssundgymnasiet i Sønderborg, Grundtvigs Allé 86, 6400 Sønderborg. Dagsorden: Punkt 1.: Punkt 2.: Punkt 3.: Valg af dirigent. Formandens beretning om foreningens virksomhed. Kassererens fremlæggelse af udkast for DAV Gamle Elevers Forening til regnskab for Kassererens fremlæggelse af udkast for DAV Gamle Elevers Fond til regnskab for Punkt 4.: Punkt 5.: Punkt 6.: Punkt 7.: Valg til bestyrelsen. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. Indkomne forslag. Eventuelt. Sønderborg, den På bestyrelsens vegne Stefan Poul Hansen Formand. Dette nummer af Mojn-NYT er redigeret af Anne Gerd Petersen og Jan Zimmermann

16 Julefest på AGS Den kl. 21:00-01:00 Skolens band The Dudesters spiller op til dans De tre "spradebasser" er Rasmus, Fynn og Henning Lyt til deres musik på youtube.com - og mød op på AGS til fest, hygge og dans med de gamle skolekammerater Mød de gamle lærere i baren og få en snak. Entré: 20 kr. Kontingentet er fastsat til 50 kr. årligt. Det bedes indsat på DAV s girokonto: reg.nr konto nr Anfør venligst navn, klasse og årgang fremgår af label på kuverten.