Enhedslistens sommergruppemøde 2014.! Et mere lige Danmark
|
|
- Marianne Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Enhedslistens sommergruppemøde 2014 Et mere lige Danmark
2 Indledning Den voksende ulighed er en af de største trusler mod det danske samfund, som vi kender det. Danmark er et af de lande, hvor uligheden er vokset hurtigst. De ti procent rigeste danskere ejer nu 84 procent af Danmarks formuer, og alene den allerrigeste procent ejer en erdel af de private formuer i Danmark. Samtidig er indkomsterne blevet stadig mere skævt fordelt, og mange danskere lever i decideret fattigdom. Den voksende ulighed er ikke bare et enormt socialt problem. Den skader også den økonomiske udvikling og undergraver den solidariske velfærdsmodel, som arbejderbevægelsen har opbygget gennem generationer. En model, som har gjort Danmark til en af de mest velfungerende økonomier i verden. Med høj velstand og lav arbejdsløshed. Regeringen er på vej ind i det sidste år inden et folketingsvalg. Hvis ikke den vil efterlade et Danmark, der er mere ulige, end da den trådte til, er det sidste udkald for et retningsskifte. Et retningsskifte, der bringer regeringens politik i overensstemmelse med valgløfterne og regeringsgrundlagets formuleringer om at bekæmpe ulighed og fattigdom. Uligheden er skabt politisk Den voksende ulighed er ikke kommet af sig selv. Den er i høj grad resultatet af politiske beslutninger. Thorning-regeringen har desværre fortsat VKO-flertallets skævvridning af samfundet. De højeste indkomster har fået sænket skatten. Mens vilkårene for nærmest alle grupper uden for arbejdsmarkedet er blevet dårligere. Mange fleksjobbere, langtidssyge, mennesker med handicap og unge eller samlevende kontanthjælpsmodtagere har fået forringet forholdene i en grad, så de lever i decideret fattigdom. Det er samtidig mere og mere tydeligt, at regeringens asociale reformpolitik heller ikke indfrier sine egne mål. Til trods for flere omgange med sænket topskat og lavere skatter og afgifter til selskaber betalt af forringelser af velfærd og ydelser - så er beskæftigelsen stadig lige så lav som under krisen. Regeringens politik har ikke skabt vækst og beskæftigelse kun ulighed. Det er ikke tilfældigt. Flere og flere undersøgelser viser, at lighed er afgørende for en stærk økonomi. Det er ikke tilfældigt, at verdens mest lige nationer også hører til blandt de rigeste. Det er nu, der skal rettes op Der er brug for at bekæmpe fattigdommen og øge trygheden for danskerne. Der er brug for at øge den økonomiske omfordeling og sikre lønmodtagerne en større andel af de værdier, de er med til at skabe. Og der er brug for at bede de mest velhavende grupper af borgere og virksomheder om igen at bidrage lidt mere til fællesskabet. Gennem hårdere beskatning af de største indtægter og formuer Det solidariske velfærdssamfund skal udvikles, ikke afvikles. Enhedslisten vil sætte alt ind på at vende udviklingen med voksende ulighed, så Danmark igen bevæger sig mod større lighed. Ulighedskurven skal knækkes. Efterårets finanslovsforhandlinger, som bliver de sidste inden et valg, er et godt sted at starte. side 2 af 15
3 Sådan skal uligheden bekæmpes Den voksende ulighed og de voksende skel i vores samfund viser sig på mange måder, og der er derfor brug for en bred indsats, hvis udviklingen skal vendes. Der er brug for en akut indsats for at bekæmpe fattigdom og udstødelse. Der er brug for at sætte ind mod det voksende løngab mellem cheflaget og almindelige lønmodtagere, og der er brug for at skabe et arbejdsmarked med plads til flere. Samtidig skal velfærden genoprettes efter krisens spareår, og den voksende ulighed på boligområdet skal imødegås. I det følgende præsenterer vi nogle af de tiltag, som vil være mest afgørende for at bekæmpe den voksende ulighed i vores samfund. 1. Fattigdommen skal bekæmpes... 4 Forbedringer for kontanthjælpsmodtagere Forbedringer for andre reformramte Hjælp til særligt udsatte grupper Social retssikkerhed 2. Lønmodtagerne skal styrkes og indkomstuligheden sænkes... 6 Forbedringer af dagpengesystemet Flere i fagforening Mod social dumping Indkomstuligheden skal sænkes 3. Beskæftigelsen skal øges... 8 Jobskabelse gennem grøn omstilling Flere hænder i velfærden Del arbejdet Inklusion på arbejdsmarkedet 4. Velfærden skal sikre lighed Minimumsrettigheder i velfærden Øget lighed i sundhed Privat profit ud af velfærden Øget lighed for mennesker med handicap 5. Lige adgang til boliger Mere lighed i uddannelse 6. Ligheden skal øges mellem land og by Indsatsen mod global ulighed skal styrkes Finansiering Afslutning side 3 af 15
4 1. Fattigdommen skal bekæmpes Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil måles på at bekæmpe fattigdom og ulighed. Den førte politik har dog været den modsatte. En række reformer har øget fattigdommen og udhulet forsørgelsesgrundlaget for store grupper i befolkningen. Derfor er der behov for en række forbedringer for disse grupper. Forbedringer for kontanthjælpsmodtagere En af de grupper, der er blevet mest mærket af regeringens reformer, er kontanthjælpsmodtagerne. Dem er der samtidig blevet flere af. Dels på grund af den høje ledighed, og dels pga. at de reformer, regeringen har gennemført, skubber flere mennesker ud i kontanthjælpssystemet. Særligt er gruppen under 30 år hårdt ramt, da ydelsen er blevet halveret fra årsskiftet. Der er begrundet frygt for, at vi vil se øget fattigdom og hjemløshed i denne gruppe, hvis ikke der gøres en ekstra indsats. Andre er blevet hårdt ramt af den gensidige forsørgerpligt. Afskaffelse af de særligt lave ydelser til unge. En indsats over for unge, der trues af hjemløshed eller fattigdom som følge af kontanthjælpsreformen. Den gensidige forsørgerpligt mellem kontanthjælpsmodtagere ophæves. Stop for offentlig løndumping. Job-aktivering på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Forbedringer for andre reformramte Det er ikke kun kontanthjælpsmodtagere, som er kommet i problemer efter regeringens reformer. Regeringens reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, samt den hårde nedskæringslinje i kommunerne, har ramt en stor gruppe langtidssyge og mennesker med handicap. Løfterne om mere hjælp til disse grupper i form af ressourceforløb, helhedsorienteret sagsbehandling m.m. bliver ikke indfriet, fordi der ikke er sat penge af til det. Forbedringer af de økonomiske vilkår for langtidssygemeldte. Afskaffelse af den nye diskriminerende lavtlønsordning for flexjobbere. Ressourcer til bedre sagsbehandling. Annullering af den lavere satsregulering i perioden , som blev indført med regeringens skattereform i Hjælp til særligt udsatte grupper Der er også brug for en langt stærkere indsats over for særligt udsatte grupper som fx stofmisbrugere, kriminalitetstruede unge, hjemløse m.v. Grupper af de absolut svageste i vores samfund er i høj grad ladt i stikken oven på den økonomiske krise med dalende offentlige finanser. Samtidig risikerer flere og flere social deroute, fx pga. voldsom gæld, arbejdsløshed og nedskæringer i overførselsindkomsterne. Derfor foreslår Enhedslisten, at man målretter indsatsen til de grupper i vores samfund, der har det sværest, og som kæmper med mange problemer på én gang. side 4 af 15
5 Der investeres i regeringens 2020-mål i form af en ny social pulje. De faste sociale projekter, som ikke er forsøgsordninger, skal på finansloven frem for satspuljen. Der skal sikres bedre mulighed for gældssanering og gratis offentlig gældsrådgivning. Ældre flygtninge skal løftes ud af fattigdommen og sikres fuld folkepension. Alle former for stoffer til eget forbrug skal ariminaliseres, og stoehandlingen, der i dag kendes som heroinbehandlingen, skal omfatte alle former for indtag af heroin samt indtag af kokain. Både voldsramte kvinder og tidligere anbragte børn skal sikres ret til efterværn. Social retssikkerhed For alle udsatte grupper gælder det, at den sociale retssikkerhed er under pres. Kommunerne kan spekulere i at stoppe ydelser og hjælp, da de ikke straffes økonomisk, selvom borgerne får medhold i klager. Sagsbehandlingstider vokser i Ankestyrelse og Statsforvaltning. Lovgivningen bliver stadigt mere kompliceret, så borgerne tvinges til at søge hjælp andre steder i kampen for at få deres rettigheder. Enhedslisten vil sikre, at den enkelte borgers rettigheder står stærkt i mødet med myndighederne. Flere ressourcer til ankestyrelse og statsforvaltning, så sagsbehandlingstiderne bringes ned. Klager over kommunens afgørelser om at fratage ydelser skal have opsættende virkning. Kommunerne skal betale godtgørelse til borgeren ved lovbrud. Styrkelse af retshjælpen. side 5 af 15
6 2. Lønmodtagerne skal styrkes og indkomstuligheden sænkes Uligheden er ikke bare steget mellem top og bund, men også mellem toppen og det brede flertal af lønmodtagere. Reallønnen har været faldende, mens der er kommet mere i lønningsposerne på direktionsgangene. Gabet mellem ansatte og chefer og mellem lønmodtagere og virksomhedsejere er simpelthen blevet større de seneste år. Det skyldes, at krisen og den udbredte sociale dumping i visse brancher har fået dem, der er i job, til at holde igen med kravene og acceptere ringere vilkår. Hvis lønmodtagerne skal have en chance for at vende denne udvikling, kræver det en styrket position forud for de næste forhandlinger om løn og vilkår. Forbedringer af dagpengesystemet Dagpengereformen har været en katastrofe. Der opstår ikke pludselig arbejdspladser til de arbejdsløse, fordi dagpengeperioden bliver halveret, og perioden for genoptjening bliver fordoblet. Derfor er over ti gange så mange som oprindeligt antaget faldet ud af systemet, og reformen står i dag som et monument over en fejlslagen beskæftigelsespolitik og begrænsningerne i de dominerende økonomiske modeller. Alligevel er det hidtil kun lykkedes Enhedslisten at presse regeringen til en midlertidig lempelse af reformens værste konsekvenser. Reformen er samtidig med til at presse alle med job, fordi ledighed bliver en større trussel. En løsning kan ikke vente på den kommission, regeringen har nedsat. Dagpengereformen skal annulleres, så de gamle regler gælder indtil dagpengekommissionen er færdig. Et nyt dagpengesystem skal sikre, at arbejdsløse skal have tilbud om enten job eller uddannelse, inden de falder ud af dagpengesystemet. Flere i fagforening Den danske model er ikke kun presset af ledigheden og de ringere vilkår for ledige, men også af fagbevægelsens vigende medlemstal. Det er der flere grunde til, og fagbevægelsen har under alle omstændigheder en stor opgave med at vende udviklingen. Men det er en medvirkende årsag til medlemsfaldet, at den tidligere regering reducerede fradraget for faglige kontingenter, så det netop ikke fuldt dækker alle de overenskomstbærende fagforbund. Det er et direkte angreb på den danske model, som der skal rettes op på. Afskaffelse af loftet over fradrag for faglige kontingenter. Ændring i lov om virksomhedsoverdragelser, så overenskomsten flytter med. Mod social dumping Advarslerne mod EU s undergravende virke i forhold til nationale løn- og arbejdsvilkår har vist sig at holde stik. Blandt andet transportsektoren samt bygge- og rengøringsbranchen er i dag i en helt uholdbar situation med udenlandske virksomheder, der truer hele brancher ved at dumpe lønnen, arbejdsmiljøet, skatten og sociale bidrag. Det gør de udenlandske virksomheder i stand til side 6 af 15
7 at underbyde virksomheder med ordnede forhold, hvilket er urimeligt og en trussel mod arbejdere på danske overenskomster. Der er brug for en langt skrappere indsats og brug for, at Danmark udfordrer EU-systemet i stedet for at lægge sig på maven. Styrket myndighedsindsats, øget kontrol med og hårdere straffe for social dumping. Arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter. Lovkrav om kædeansvar på løn, sociale bidrag, arbejdsmiljø, moms og skat. Styrket indsats mod cabotage-kørsel. Obligatorisk ID-kort i rengøringsbranchen. Indkomstuligheden skal sænkes De seneste skattereformer har øget indkomstuligheden betydeligt. Der er brug for en skattereform, som sænker skatten på de laveste indkomster finansieret af højere skatter på de største formuer, på arv og på kapitalindkomst. Men indkomstulighed handler ikke kun om skat. Det handler også om lønspredning. Både på det offentlige og private område findes lavtlønslommer, særligt blandt traditionelle kvindefag. I forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger bør der ske et løft af de mest lavtlønnede grupper. Der bør gennemføres en skattereform, som øger skatten på formuer, høje indkomster, og kapitalindkomst, og en del af provenuet skal anvendes på at sænke skatten for de laveste indkomster. Der indføres et grønt bundfradrag, som sikrer lavere afgifter for basisforbrug af el og varme. side 7 af 15
8 3. Beskæftigelsen skal øges Et af de bedste midler mod ulighed er at få flere i job. Men regeringens politik for jobskabelse har slået fejl. Beskæftigelsen ligger i dag på samme lave niveau som umiddelbart efter krisen. Den udvikling er i høj grad selvforskyldt. Den lave offentlige vækst og sanktionsregimet mod kommunerne har bremset den økonomiske udvikling. Samtidig er det åbenlyst, at virksomhederne ikke, som regeringen og højrefløjen havde ventet, har skabt arbejdspladser til gengæld for de mange skatterabatter, de har fået. Der er behov for et kursskifte, hvor der investeres i arbejdspladser. Det er den eneste sikre vej til at øge beskæftigelsen. Her spiller den offentlige sektor og især kommunerne en hovedrolle, for det særligt er i den borgernære velfærd, der er blevet skåret, nemlig med job på få år. Men også understøttelse af privat grøn jobskabelse er afgørende, ligesom der er behov for at fordele det arbejde, der er, på en mere hensigtsmæssig måde. Jobskabelse gennem grøn omstilling For Enhedslisten hænger jobskabelse tæt sammen med visionen for grøn omstilling af samfundet. Det viste vi, da vi sammen med regeringen indgik aftale om en grøn investeringsfond samt i de finanslove, vi har deltaget i, hvor mere end to mia. er blevet anvendt til initiativer, der skal fremme omstilling til en grøn økonomi. Grøn omstilling skaber arbejdspladser. Både til de mennesker, der fx skal udføre energiforbedringer på bygninger eller opsætte solceller. Men også ved de fordele, det giver, at Danmark igen bliver foregangsland. Enhedslisten foreslår Omstilling af landbrugsproduktionen og fiskerierhvervet for at opnå højere beskæftigelse, rent miljø og biodiversitet. Omstilling af transportsystemet med fokus på bilafgifter og kollektiv trafik. En strategi for byggesektoren og det byggede miljø, der understøtter lukkede ressourcekredsløb, klimatilpasning samt sikring af rent vand og luft. Produktinnovation, nye forretningsmodeller og forbrugsmønstre, der understøtter en cirkulær økonomi og lukkede ressourcekredsløb. Som optakt til finanslovsforhandlingerne fremlægger Enhedslisten et samlet større udspil til grøn omstilling. Udspillet vil indeholde oplæg til nye initiativer inden for seks sektorer, hvor der skal ske en grundlæggende omstilling for at sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Flere hænder i velfærden Der er brug for flere ansatte i den borgernære velfærd. For ud over, at der er blevet skåret dybt i velfærden efter krisen, så bliver der stadig flere ældre. Øgede serviceudgifter er samtidig den form for offentligt forbrug, der har den største jobeffekt. Det er også nødvendigt med et opgør med firkantede sanktioner over for kommunernes økonomi. Sanktioner, der gør, at kommunerne konsekvent bruger færre penge, end de har budgetteret med, hvilket betyder en strammere økonomisk politik, end det nogensinde har været meningen. Det koster arbejdspladser og velfærd. side 8 af 15
9 Fuld genoprettelse af den kommunale velfærd, så antallet af medarbejdere i den borgernære service mindst kommer op på samme niveau som før krisen. Afskaf de kommunale sanktioner, der fører til utilsigtede og unødige milliardbesparelser på velfærden og koster tusindvis af offentlige job. Afskaf lofterne over kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter. Del arbejdet En stor del af befolkningen går stressede hjem fra arbejde, mens knap ikke har et arbejde. Det hænger ikke sammen. Det er langt mere hensigtsmæssigt at deles om arbejdspladserne, så stressen bekæmpes, samtidig med at flere får en plads på arbejdsmarkedet. Et oplagt sted at starte er at genindføre de orlovsordninger, der havde stor beskæftigelseseffekt i 90 erne. De betød, at mennesker i arbejde kunne tage orlov for at videreuddanne sig eller tage forældreorlov, hvis de havde små børn, mens en ledig vikarierede i deres job. Indfør orlovsordninger til uddannelse eller forældreorlov på dagpenge, mens en ledig vikarierer. Bedre mulighed for jobrotation. Genindfør skraldemandsmodellen, hvor medarbejdere i perioder med lav efterspørgsel kan deles om arbejdet frem for at få kollegaer afskediget. Inklusion på arbejdsmarkedet Mange borgere er lukket ude fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke er i stand til at levere 100 % på grund af fx psykisk sygdom eller funktionsnedsættelser. De fastholdes dermed permanent på lave ydelser. Der er brug for en langt større indsats for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, som giver plads også til dem, der ikke kan yde 100%. Socialøkonomiske virksomheder er et godt redskab til at styrke social inklusion på arbejdsmarkedet og til at udvikle nye produktions- og servicevirksomheder, som kan styrke almenvellet og beskæftigelsen, eks. i udkantsområderne. Udarbejdelsen af en national strategi for socialøkonomiske virksomheder og oprettelse af en socialøkonomisk finansieringsfond. Kommunerne skal have mulighed for at reservere en del af deres indkøb af varer og tjenesteydelser til socialøkonomiske virksomheder. Kommunerne skal have mulighed for at give fortrinsret til langtidsledige til arbejdspladser skabt af kommunen. side 9 af 15
10 4. Velfærden skal sikre lighed Uligheden ses ikke blot i forskelle i indkomst og formuer mellem klasserne i samfundet. Når der skæres i velfærden for at finansiere lavere skat til virksomheder, så rammer forringelserne skævt. De, som har økonomi til at kompensere ved at købe sig til sundhedsforsikringer, privat vagtlæge og rengørings-service, mærker ikke nedskæringerne i velfærden på samme måde, som de, der ikke har andre valg. Uligheden i samfundet kan aflæses meget tydeligt på sundhedsområdet. Danskernes levetid aænger i meget høj grad af deres postnummer, og kortuddannede lever kortere tid end dem med længere uddannelse. Den sociale ulighed slår markant igennem allerede i graviditeten og de første leveår. Det fortsætter i skolerne og uddannelsessystemet, hvor negativ social arv fortsat er en væsentlig faktor for børn og unges fremtid. En stærk velfærd og et fintmasket socialt sikkerhedsnet er det mest effektive våben mod fattigdom og ulighed. Dermed forebygges en række sociale problemer, sygdomsforekomst og dødelighed nedbringes, og negativ social arv brydes. Minimumsrettigheder i velfærden De senere år er der blev skåret gentagende gange i velfærden. Målt på antal ansatte har besparelserne ramt hårdest i ældreplejen og på børneområdet, men også resten af velfærdens kerneydelser er ramt. Flere og flere sygeplejersker, jordemødre, pædagoger og andre offentligt ansatte formulerer nu åbent, at smertegrænsen er nået for både ansatte og borgere. Der er brug for at sikre fælles minimumsrettigheder, som giver den enkelte borger ret til service på et anstændigt niveau. Kun sådan kan vi stoppe den nedadgående tendens, så vi ikke oplever at aflevere børn i underbemandede børnehaver, at ældre ikke kan komme i bad eller tvinges til rehabilitering, og at fødende ikke bliver sendt hjem uden rådgivning. Etablering af lovfast minimumsnormering i daginstitutioner, der medfører færre børn pr. voksen i daginstitutionerne, samt en særlig social normering, der kan styrke indsatsen for udsatte børn. Minimumsrettigheder for gravide og fødende. Minimumsrettigheder på ældreområdet. Ret til frivillighed ved rehabilitering af ældre. Øget lighed i sundhed Jo kortere uddannelse desto kortere liv. Ulighed slår i meget høj grad igennem i forhold til sygdom og levetid. I 2011 levede den rigeste erdedel af danske mænd i gennemsnit ti år længere end den fattigste erdedel. Mere lighed i sundhed kræver både, at ligheden generelt øges i samfundet, men kræver også særlige initiativer i sundhedsvæsenet. Der er brug for en bred indsats både i forhold til forebyggelse, mindre brugerbetaling, investeringer i sundhed og særlige indsatser. Billigere sunde fødevarer - dyrere usunde fødevarer gennem differentieret moms. Gratis tandpleje igennem en langsigtet plan for afvikling af brugerbetaling. Handlingsplan mod overbelægning og weekend-dødelighed på sygehusene. side 10 af 15
11 Psykiatrien skal finansieres via finansloven. Forbedrede medicintilskud for de fattigste. Privat profit ud af velfærden Den tidligere regering har gjort det muligt for private koncerner at drive børnehaver og trække profit ud af driften. Det sender skattekroner i private lommer. Samtidig viser erfaringerne fra Norge og Sverige, at det går ud over kvaliteten af daginstitutionerne og øger den sociale ulighed, da mange private institutioner ikke har en bred social sammensætning, men reelt er velhaverinstitutioner. Børnepasning bør ikke være en forretning, men en offentlig opgave, som kommunale eller selvejende institutioner uden profit står for. Forbyd at tage overskud ud af børnepasning, og lad de kommunale og selvejende institutioner uden profitmotiv komme til. Øget lighed for mennesker med handicap Nedskæringerne i kommunerne er gået hårdt ud over hjælpen til mennesker med handicap. Der skæres i tilskud til hjælpemidler. Mennesker, der har brug for en handicaphjælper, bliver nægtet dette og visiteres i stedet til hjemmehjælp. Flere ressourcer til kommunerne, så hjælpen til mennesker med handicap bliver sikret. Fjernelse af de mange formalia og kontrolregler i lovgivningen og i stedet plads til faglige skøn og tillid til borgernes oplysninger. Ret til ledsagelse til fritidsaktiviteter og ferie for folk med handicap, også hvis det er nødt til at være fx pædagogisk ledsagelse. Bedre tilgængelighed i offentlig transport. side 11 af 15
12 5. Lige adgang til boliger Boligmarkedet er en af de helt store skabere af ulighed. Mens de, der købte bolig i god tid inden finanskrisen, har fået forøget formuen i boligen drastisk, er de almennyttige boliger mange steder blevet så dyre, at det kræver en pæn løn eller sociale tilskud at have råd til at bo der. Enhedslisten ønsker flere billige boliger, og de skal sikres med billig kredit til almennyttige boligforeninger og ved at tillade kommunerne at sælge byggegrunde under markedspris. Samtidig skal vi aktivt modarbejde, at befolkningen bliver splittet op i henholdsvis fattige og velhavende ghettoer. Blandt andet ved at sørge for, at private boligformer bidrager til at løse sociale problemer. Flere billige boliger ved at give almennyttige boligforeninger adgang til lån med længere løbetid og ved at ændre planloven, så kommuner kan øremærke byggegrunde til almene boliger samt sælge grunde under markedspris. Kommunerne skal have ret til at anvise mennesker med lave indkomster/sociale problemer til en procentdel af de private udlejningsboliger, og ret til at opkøbe ledige ejer- og andelsboliger med henblik på kommunal boliganvisning. Kommunerne skal have ret til at bygge boliger gennem et kommunalt boligselskab. Kommunerne skal have ret til at sænke huslejen på kommunale boliger ved udlejning til mennesker med lave indkomster. Bedre boligsikring. Mere lighed i uddannelse Uddannelsessystemet medvirker fortsat til at reproducere social ulighed. Det skinner klart igennem i unges uddannelsesvalg, hvor børn af kortuddannede fortsat får kortere uddannelse. Med den nye folkeskolereform og inklusionsloven er rammerne for elevernes skoledag og lærernes arbejdsdag blevet ændret radikalt, og betingelserne for at skabe gode læringsrum er blevet forringet. Uligheden i uddannelsessystemet er også tydelig, når over erhvervsskoleelever mangler en praktikplads. Samtidig ses uligheden tydeligt i forhold til skolepraktikkerne, hvor eleverne har ingen eller ringe rettigheder i forhold til transport, barsel og ferie. Flere praktikpladser og bedre forhold for eleverne i skolepraktik er essentielt for at sikre veluddannet faglig arbejdskraft og for at øge den sociale lighed. Uligheden i systemet er også tydelig, når nedskæringer har ramt særligt hårdt på de faglærtes uddannelser, dvs. de tekniske skoler, hvor mange maskiner er nedslidte og utidssvarende, og hvor eleverne alt for ofte overlades til sig selv. Der skal sikres praktikpladser til erhvervsskoleleverne, hvorfor kommuner, stat og regioner skal forpligtes på at anvende sociale klausuler. Elever i skolepraktik skal sikres ret til ferie, barsel, forældretillæg og rimelig transportstøtte. Rammerne for læring i folkeskolen skal forbedres, fx gennem to-lærerordninger og lavere klassekvotienter. Forbedringer af de tekniske skoler, bl.a. af maskiner og udstyr, så det virker og er moderne. Der skal følge penge med den øgede inklusion i folkeskolen. side 12 af 15
13 6. Ligheden skal øges mellem land og by Uligheden bliver fremmet af den skævvridning, der foregår mellem særligt de store byer og landdistrikterne. Mens der er vækst, beskæftigelse og stigende befolkningstal i København og Aarhus, døjer landområder med affolkning og er fanget i en nedadgående spiral. Samtidig er der indbygget ulighed i det kommunale system, hvor de mest velhavende har en tendens til at klumpe sig sammen i bestemte kommuner, der derfor har få sociale udgifter, lav skat og dyre boliger. Øget adgang til finansiering i landdistrikter. Investeringer i infrastruktur som færgetrafik og flextrafik i landdistrikter. Fuld etablering af fibernet i landdistrikterne. Støtte til socialøkonomiske virksomheder i landdistrikterne. Kommuner skal have lov at sætte gang i offentlig produktion, når markedet fejler. side 13 af 15
14 7. Indsatsen mod global ulighed skal styrkes Selv om vi har fattigdomsproblemer i Danmark, er samfundet ekstremt rigt i en global målestok. Det forpligter til at udvise international solidaritet. Specielt i en situation, hvor selskabers skatteunddragelse koster landene i det globale syd langt mere, end de får i bistand. Danske selskaber benytter også i høj grad muligheden for at begå rov på miljøet og arbejdstagere i det globale syd. Det vil Enhedslisten sætte en stopper for. Øget støtte rettet mod at styrke partnerlandenes mulighed for at inddrive skatter med særligt fokus på bekæmpelse af multinationale selskabers skatteunddragelse. Øget støtte til civilsamfundsindsatser, så befolkningen i det globale syd styrkes i kampen mod uansvarlige regeringer og multinationale selskabers plyndring. Den fattigdomsbekæmpende ramme skal minimum være på 0,7% af BNI, så bistanden målrettes fattigdomsbekæmpelse. side 14 af 15
15 8. Finansiering Tiltagene for at øge ligheden skal finansieres gennem etablering af et mere retfærdigt og socialt balanceret skattesystem. Gennem de sidste mange år har en række skattereformer bidraget til at øge uligheden, samtidig med at skattegrundlaget for velfærden er blevet udhulet. Enhedslisten ønsker at vende denne udvikling. En øget beskatning af kapitalindkomster og andre arbejdsfrie indkomster samt beskatning af store formuer og lukning af skattehuller for erhvervsdrivende fonde vil kunne finansiere Enhedslistens forslag. En sådan finansiering vil også i sig selv være medvirkende til at reducere samfundets ulighed. Omsætningsafgift på aktiehandel. Kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst. Genindførelse af formueskatten. Millionærskat. Arveafgift. Skat på erhvervsdrivende fonde. 9. Afslutning I de kommende måneder vil Enhedslisten uddybe de ovenstående forslag, og vi vil indlede dialog med en lang række sociale organisationer for at lytte til deres forslag til, hvordan fattigdom og ulighed kan bekæmpes. side 15 af 15
Val(g)by for fællesskab
Val(g)by for fællesskab Hvad skal styre samfundsudviklingen? Borgerlige ideer om brugerbetaling, individuel bjergsomhed og blinde markedsmekanismer? Eller fornuftige, kollektive, demokratiske beslutninger
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereFællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013
1 Fællesskab og solidaritet under krydsild 1. maj 2013 Det danske velfærdssamfund bygger på fællesskab og solidaritet. Det var danskernes fællesskab, der opbyggede velfærden. Og det var solidariteten,
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereNyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014
1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereREFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015
REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereI de sidste år er uligheden vokset i Danmark.
1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken
Læs mereLO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle
LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereSF S FINANSLOVS UDSPIL 2018
SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mere14-11-2014. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2014-0235589
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven 2015 Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 13. november 2014
Læs mereVELFÆRD, RETTIGHEDER OG GODE ARBEJDSFORHOLD
ENHEDSLISTENS VELFÆRDSPAKKE 1 VELFÆRD, RETTIGHEDER OG GODE ARBEJDSFORHOLD ENHEDSLISTENS VELFÆRDSPAKKE ENHEDSLISTENS VELFÆRDSPAKKE 2 INDHOLD 3 Forord Af Pernille Skipper, politisk ordfører 4 Enhedslistens
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereVelfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019
Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.
Læs mereEt trygt og solidarisk dagpengesystem
Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereTale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde
Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Læs mereEt friere, grønnere, stærkere Danmark
Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for
Læs mereINVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER
12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mere1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen
1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige
Læs mereTale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.
Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereEn anstændig hjemmepleje
Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereBemærkninger til forslaget
Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereOK2018: DER ER RÅD STÅ SAMMEN
OK2018: DER ER RÅD STÅ SAMMEN NU ER DET VORES TUR Krisen er for længst forbi. Der er opsving i det private, og beskæftigelsen stiger. Overskud og udbytter til aktionærer når nye højder. Der er også luft
Læs mere1. maj 2010, Harald Børsting
1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen
Læs mereKøbenhavn skal fremad
København skal fremad Enhedslistens tale ved 1.behandlingen af Københavns budget for 2014 v/mikkel Warming Fællesskab skabte København. Byen har ikke altid været som i dag. For få generationer siden var
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mere1. Et velfungerende fællesskab
1. Et velfungerende fællesskab En velfungerende borger klarer som udgangspunkt sig selv, men alle er afhængige af fællesskabet. Alle kan få brug for en støttende hånd en gang imellem. Ved at tage sig godt
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereTid til mere job til flere
Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale
Læs mereEnhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017
Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Thyge Enevoldsen Et unødvendigt nedskæringsbudget Igen i år står vi desværre overfor et nedskæringsbudget, det er i hvert fald hvad flertallet
Læs mereRåd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereGRØN OMSTILLING I NATURENS RIGE
STEM ENHEDSLISTEN I BYRÅDET TIL #KV2017 GRØN OMSTILLING I NATURENS RIGE Vi vil gøre op med ideen om evig vækst. Landdistrikterne kan med fordel være pilotområder for grønne omstillingsprojekter. Lad os
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereHårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge
ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt
Læs mereFinanslov 2015. Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning.
NOTAT Finanslov 2015 Regeringen har den 13. november indgået finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten. Finansloven indeholder nye initiativer for i alt 14.661 mio. kr. i 2015-2018. Centrale nye
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereOpråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!
SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. november 2017 Seks ud af ti danske lønmodtagere mener i ny undersøgelse, at politikerne
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereØkonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.
- 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med
Læs mereFOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID
FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mere1 Midlertidige og billige boliger
maj 2019 Det er uacceptabelt for et rigt samfund som det danske, at antallet af hjemløse vokser. Alternativet ønsker en værdig og målrettet hjemløseindsats, der på en god og empatisk måde hjælper hjemløse
Læs mereFor en rød by i en grøn kommune. med sundhed for alle. Stem på Enhedslisten. aarhus.enhedslisten.dk
For en rød by i en grøn kommune med sundhed for alle Stem på Enhedslisten aarhus.enhedslisten.dk Enhedslisten for en rød by i en grøn kommune med sundhed for alle En stemme på Enhedslisten ved kommunalvalget
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereEnhedslistens udspil til finansloven for 2016
Enhedslistens udspil til finansloven for 2016 Indledning 4 Enhedslistens forslag til finansloven 4 Flygtninge og genopbygning i nærområderne 4 1. Flygtningeudgifter skal ikke betales af velfærden 5 2.
Læs mereLO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget
Læs mereI fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******
1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereDe rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti
1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig
Læs mereEU-valget. Der er 4 temaer
EU-valget. Der er 4 temaer 1 ET SOCIALT EUROPA 2 ET EUROPA MED FAIR SKATTEBETALING OG BÆREDYGTIG ØKONOMI 3 ET GRØNT EUROPA 4 ET EUROPA DER I FÆLLESSKAB HÅNDTERER FLYGTNINGE OG MIGRATION 1. tema Et venstreorienteret
Læs mereDer er råd til ordentlige forhold
OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark
2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereFOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet
Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det
Læs mereEnhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU
Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereMener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap?
4. juni 2015 SO/jsk/br Folketingsvalget 18. juni 2015 Valgspørgsmål og baggrund Overordnede principper Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention. Dermed har vi forpligtet os til at sikre en fortsat
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereLizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen)
Lizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen) Kære venner. Det er dejligt igen at mødes med jer, også på en tidlig/smuk 1. maj og i år en 1. maj, hvor det er endnu vigtigere, at vi taler om, hvilken
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereDet ligner slave arbejde
stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd
F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................
Læs mereTNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Læs mereDanmark i fremgang nye arbejdspladser
Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og
Læs mereFINN SØRENSEN FATTIGDOMSYDELSERN E - HVAD GØR VI?
FINN SØRENSEN FATTIGDOMSYDELSERN E - HVAD GØR VI? FATTIGDOMSYDELSERNE: Efter Enhedslistens opfattelse har vi nedenstående fattigdomsydelser. Kun integrationsydelsen er under den tidligere regerings fattigdomsgrænse
Læs mereikke for mere ville de ikke. Men det er meget enkelt. Første betingelse for at vinde næste valg, er at gøre op med VKO s dagpengereform.
Finn Sørensen, Enhedslisten 1. maj tale til Dansk Elforbund Kbh. s arrangement, samt et appendix til Enhedslistens arrangementer i Lyngby, Hvidovre og Herlev. God morgen alle sammen Som gammel jeg mener
Læs mereFINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET
i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereUngdomsgaranti til Alle!
Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mere